Benin
· Fire Veninder.
th Engell- ved Sigm
(Fortfat)·
Ved disse Ltd san Euric smilende og studefw paa
Marion, idet lnm fagde alt andet end sagte:
»Tet er dig. lian niente, were Marion«
Men Marien lngde itte Mast-te til nendes ondstabss
fulde Bemærkning, hnn var altfor optoget as nd of de
fslgende Sastuinget at danne jin en Mening uni, twoks
vidt Paftor Hätiield ttoede, at Und lietsfede over alt,
og det stod start for l)ende, at lkan var en- Mand, sont
havde qjort Guds Villie, og han vidste, at Lastdonnnen
— var fand, idet den var as End. Eurie holdt ap incd
at hvifkc oq qsre Nar; thi Talerens Ltd lagde sanfte
Beitag paa hendes Opnnrrksonsljed, on tnm list-te eftet
fom aldriq for. Lgsaa Rnw og Flosfn sit noget at
Mike over, bg de dkøftede det, da de var kommen over
til »Hotel Mayville«.
»Ein-r Pastet- Hatfieldiz er bot du og ieg qanfke
iotandre vor Maade at holde London paa, itfe sandt.
Flossy?« "
Lg an gav fig til at le, iom om dette Unt- noget
Iqa tnckrkeligt, at hnn ikte kunde tasnte iig det ntnligt
at holde Esndag pan anden Munde-, end nun tidiigere
hande.
»Da lian bar Ret,« stmrede Flosfn «tk1i han tan
bevifr. hvad han sagde. Chantnuqna er kigng et Eted,
hvor man leerer noget nnt lwer Tag, og det sornudrer
mig nieset Eig mig, Ruth, twr du, at :I.«i’nrien ou
Surie har Interesse for alt, lnsnd de tiøre?««
»Nei, de link ikke.« stinkt-de Rath benenn. »Im
ded, at Marien inn- slet innen Interessen oq iotleden
Iftcn taltc lzun faa underligt, sont jea aldrig hat lmrt
hende tale sor.«
Lnitrent von fnnnne Tjd var Marien ene i Iettet,
pq henbes Tanker besinjrigede jin med det, sont hnn
havde børt i Lober as Tagen Etadiq nentog hun, sont
hun bavde gentkmet det monne Wange i de sidne Tom-:
»Hei-:- jeq knn v i d ste. Hvis sen vlet vidfte. beer
W jeg kunde vide, at det er, som de sigcr her i Chan
tanqnn !«
XXV.
Priedilenkt i Ktidt
.,:lllarlon Willstnc nn slal du Wagne- oq here, lnsad
ieg liar at state Im lmr ulndlelia faaet den Indile
delse at ltelde en Tale, tln det llnlde viere nmrlequt mn
im ille llnlde lmlse we til at fremlnnnne nnsd min Me
nina paa et EteT lnmr der er lau meqen Pmsdilen eg
Talen sra Morgen til Alten«
»Im er link-er knu« idem-de Marion- lan søvnlat
paa Ein-le og vendte liq mnE »nur-It lwad hat been-get dig
til at blive veltalende? Hvad et dit chittlns7«
»Ein-net er et Tilbaqeblil pna den Jttdllndclfc, lom
en Pmdilen bar. Tln den lan lmve sorslelliq Wirtinan
paa de lorllelliae Naturer. Den-I Viklnina Pan mig er
da faa tndelig. at im et gansle evernmstteh oa jeg vil
ille hat-e en cnelte Pkcrdileu met-e, ntedetts im er het
hvad nten Entnet et videnllabeliat, literirrt eller lnnsts
netilk, det blivet til Prasdilen alliaeveL oa det dreier
sia om et og det lannne hole Tidctt Jea kam her lot
min Zorn-jenes Stall-, tnen ieg er boqstavelig talt ble
ven narrct for alt, lwad der heddet Morllab. Dei-for
blivet Anvendellen as mit Emne denne: at jeg har—la·rt.
siden jeg kam hettiL at finde en Anvendelle as alt. hvad
its hster. og denne Gang blivet Resultant, at jeg ltle
met-e vil qaa til Msder. Jkg nat ltndeket Progtainmct
u-jagtiat, og fes hat beste-nd lwad leg vil gere. Frn
Kno- flal have fsrfte Mitte i Dag, og jeg llar hatt onI
denen-, at hun er meqet alvoelig on tnegct got-. Jeg
wivlet ille out, at det er sandt, men fea lkal fiae dia,
Nation Wilbtm jea vil nu en Gang ille vceke aod eller
We ontaiven al Godhed paa alle Sider. saa at jea llke
lan rate mlg.«
»Der Wes, at hnn ital være en at de dtmtiaste
Sandaasllolelæretinder, der et kommen hektlL og jeg
htkte i Gaat Altes nagen sige, at hendes Klasse var
lige faa qod lom en Uddanneliesllole lot nnge Plan-r til
Miesionsarbejdet Du ved not, at hun hat mange Las
retinder under lig.«
»Im et glad for, at jeg ilke er en af dem. Hvad
btvdet jeg mig for Reiten ant, bvorvidt hnn er dygtiq
sont Sandaasllolelwretiude ellek ei, det hjælper ilte tnig
nagt-L De liget, at de nnge Piaer i bendes Klasse alle
bliver omvendte, far de staat- ud as SIndaaslkolen, saa
itor Jndllydelle bar lnm paa dem. Hvis du altlaa an
ster mig onwendt, heb-ver jeg blot at komme i hendeö .
Masse-: men endnu et jea ille i Humor til at aske den
cela-ing, oa deklar- vil jea ikle i næesnere Ver-klug ined
heut-« «
»and vil du da lage dig til'?«
»Es-nnd jeg sank Lnit til: del var dekior. im kam til
Clmntauqua Lnd os engang foreftille os, lwor dumme
vi iire hat vastet til at lobe til Moder-, lom vi bog
liavelig toll bar giort iidsie Uge. Hund ikok du, nt Folk
hiemme vilde tmnke om os,lwis de link-de let det? Da jeg
lom havde bestemt ilie at here en eneite Prcedileih nank
jeg sont hettill Jeg lmvde lovei Ilosim at ieg ifnlde
gaa nd ined hende liele Tidm og un been-r den lille,
dumme Pige lig ad, lom ein lnm blev betalt ior at gan.
hver Gang Meilen ringer til Mede. Jeg hat nu iaget
min ietsmiiige Bellntning, og ieg lnn med del immne
lige dig. lwad ieg vil. Henne von Medevladien ilal der
i Eilet-ming loregaa noget, sont im net oil viere med
til. Jeg list-te i Gent Ams, at nenne ani Venrd i
Tag ital holde et Fokedrng i Midi, det man im imm
nt list-e ellet reitere le. Dei vil viere vanileligt at imp
pe en Prasdiien ind i laadant et Fotedmg Jeg anlegen
at det stal the i Eitermiddag: del ital i alle Tilinslde
viere sum-t- og ieg nil holde Udlig elier det. Zcm er
der en Ting til: Frn Miller lial oplæie en Fortcelling.
og im kender endoqlaa dens Titel, ior jeg lud ille vaa
den ikrreikellge Treestnb i Mit-let og lisrte vnn Dr. Vin
kent for ingen Ung. Den bedder ,,Tre blinde Mag-C
Nu er del da ritneligi, at en Historie med en lnadan
Titel ian ilke ligge hsit over min Fakteevnm og den
kan da like godt udvikle iig til en Pkcediien eller slutte
med et Bedenk-de Dernasst vil" ieq til den Kaum-h lom
Negetkoret given der-es Dialekt vil ilke llade mig: og
nntntligvis overvæter ieg den leliinbelige Summen
komli l Anledning al kræiidentens Komme. Jeg man
engeng le ham pag nett Held —- og bei er alle de
Moder-, jeg vil være med til. Jeg stal ikke have more
Prædiken i den nærmeste Fremtid.«
Nu- det var hvad Eurie Mitchell sa g d e. Lad npslg
fortælle lidt ons, hvad hun tce nkte. Hun« var indeles
ikke saa ligegyldig eller saa plagt-t, som hun vilde, at
Marien ifulde tro. Hnn var pcm ingen Munde i den
Sindstilstand, som Nuth bavde met-et i, eller hvori Ma
rion var. Jngen Tvivl med Hensnn til Kristendonnnens
dybeste Leerdotnme havde nogen Sinde besmeret hende.
Hun anerkendte nden Spørgsmaal den faakaldte krisme
Verdens Tro· Heller ikke var lmn i Vilderede med,
hvad der harte til Kriftenlivet. Jngen vag Tonke ent,
at det ndvortes at slutte sig til en Menighed gav hende
Aweret til Himlem havde nagen Sinde omtaaget hens
des, Hierm
Tværtimod, hnn vidste bedre, end mangen Kriften
ved det, hvad den kristne Bekendelfe indbefattede, og
hvor fnevet den Vej er, ad hvillen de bør vandre, der
bekendte at ville folge i Jesn Fodfvor. At dmnme efter
hendes ikarpe Vemætkninger mn feilende, snnblende
Kriftne havde hendes Øjne været aabne for, lwad disse
Kristne bukde have veeret
Det var netop, hvad der var i Veien med Entse.
Hnn vidste faa godt, hvnd det fostede at bekende Jesus
for Menneikene, at hnn ikke Inskede at gøre det. Hun
.hadede Tanken om Ietvfotnægtelse, om at teile sin
løbike Tunge, otn kun at viere, hvor lpendes oplnste
Samvittighed sagde l)ende, at en Kristen knnde gaa ben,
oq onI at se nd efter og drage andre med fig. Hun en
ssede med For-fast at holde det altsannnen borte fra fig.
Jkke for stedfe, den Tanke vilde have ovrørt bende
Senere ben vilde hnn give wie Agt paa disse Ting,
og faa fknlde man i Sandbed fe, lmorledesj en Kristen
knnde virrei Men ikke nn.
Der var lnindrede Ting Pan iiendess Prograin ior
den kommende Winter, soni linn nieset godt vidite itte
Var de Zinss, lnin sknlde nim- eller fixie, forndsnt Kinn
var en Kristein da lnin misfede med snldt Lverlirg at
nndgna nt blive et Gndcs Vom Lki netvp nan dette
Eted var lnin dienen innige idr Clmntmmnnd Indili
delse.
Hvor var dei ninligt at overinrre diisss Moder,
dnglig at listte til disse fee-redran sein direkte eller in
direkte strønnnede over oi den snninie Trinke, perionlig
Oellianøkelsiy nden at iøle iiii drimet indenior Indiens
Linn vilde ikke quesfk Det vor liendes iaiie Veslnts
ninks
Tot var nnsien qodt ior liende. at linn itke ieriied
von lniilten ioricrrdeliq gnngende Nknnd iinn lseiandt
fix-i. Mon de Ein-le, soin Herren overlnder til iig sele
nogen Einde er iig benidin at denne erre er ndqaaet
over dein, ins at de aldrig niere slnl incrrte den ler
i den«-is Emnvittiqlieden sein imser til Vedrenelsen citer
Nndr
.."todt,« sagde Zlicnrion eiter at hom- tantt oder
Enriess Veflntning nogle Lieblilke. ,,ien skal innre sor«
at dn vil gan glip as en liel Miengde Ting, der er Vasrd
at dem-; nien jeg liar intet nie-d det at Here —— inn uil
ieg liave diis til at giin nied mig iien at tiefe Frn Knox
til Morgen Jeg sinl derben tlii sog lonede Litrerne
iijcnnne sasrlin at reierere iieiide, on det er san tedeligt
at gaa alene Linn iiii iiie medic eq lnin vil itfe
tede din. oq jeks delnwer di,1, sur at dn san via-Use niig
at erindre Enkeltl)eder.«
Meqet iinod sin Villie blsv Enkie sann-des lokket
til at asvige ika sit Program, og hnn loni tillmge fra
niedet i dyb Ærgrelse.
,.:)iaa, saa hnn prasdiiede itke,« sagde inni, idet
hnn lod sit onde Lnne gaa nd over Marion, niedens lnm
energisl berste-de sit Haar: ,,l)ver Feld i hendes Rjole
holdt en Prceditenl Hnn saar inig til at vierte i alle
Leniiner, saa gnielig alvorlig hnn er; og san hendes
Antydninger ai, hville Engle as Godhed hendes Piger
er — disse Lætetinderi Jeg gad vidst, hvokledes de
sknlde blive andekledes nicd iaadant et Forbillede sor
Øjei Iwnt dlot, Marion, at have en For-stand, sont
den Kvinde har, og en Energi og Takt og en Generals
Snildhed, og saa anvende det i en Sindagsscole for at
nndervise et hnndkede Smaapnslinger, der lige er tum
lede nd as der-es Vugget.«
»Nim, hvis hnn leerer dein at tnnilc nd paa den
rigtige Side, saa at de vil volse op til gode Mai-nd og
Kvinder. hvad sau? Er det itte en Sttæhen, der er
hende vasrdig ?«
»Au, Passiari Vegynder du nn ogiaa at prwditel
Jeg gaar hen og drnkner miq i Sten, lwis jeg herer
mere as den Slags, saa er der et vasrdiløst Mennesle
as Beim Men vov itle at bede inig om at gaa og
hste dennc Kvinde igeni Jeg vil itle opgive niine
Livsplaner for at antage hendes, .og, hnn heb-ver itte
at give Sondigheder til niig i sin Tale. Detfor siger
Im um, zlsiunun Zions-u, ut Im uu iuc usu- Hut-um
nagen Prasit cui-r sträubt-, soin iiiiiligviizs tun heutndc
til niig i fin Tote. Nu vcd tm iiciii Muiiiig.«
Inldsmsndig optagrt as dennc lnsltciiiodigc Vollm
ning vandkcdc hun rni- om, indtil det blcn wd den Tid«
at Frank Bcard sluldc beftiqc Foklminiimcn inidt zum
Mode-siedet i ChautauqnasR Stooin Him gis not saa
sont-jet, silkisr for ruhvcr Fragt for Prasditm, i Tidc
lieu for at faa cn god Plads liac iomn Forli-sinnigen
Lg hvis man itlc hat set Frant Beakds Imniimcm
tan man heller iklc gøre fig uoqct Beqer om, lwiltcn
Nydclic disfe var for Ein-ice Mcn drt var ogfaa nogle
masklclige Tcgnigckl Don lieh-wehe blot at trasllc
noglc Etnsqcr paci Tavlcn mcd sit Tkyllclridt, oq man
sit det JndtrnL at liausz Villcsdc ligcfom iik Liv m
Rauch mode-is han fuldførtc det, ja man trocdc nas
stcii at laslc Fttidtbilllsdcts iiideritc Zaum-. Curio sun
hprtr og lo. Den gamlc Stolen-ten iom finiti--:·, cit der
blcv giott altfor nie-get Vkrisn af Sondagsitolcm handl
sit Sidrfiyllo i Eukics Bctcudtitabs Kredit-. Dr tre
trattcndc Sondaqsstolcelcver sit liciidc til at le Mit
iormcdclit bete-J ilamsndc Liqlnszx La tm- tcmicdc imii
den lillc Fin- til TOer of lwiltisn Intko iimn tsindc il
i Zudem-ji« naar iimii hinab Ilitcn qit sia en an i
Bin-n, isllcr den trasttclasre gamle Mond, der vcd mind
fic givne Lcjliglicd føqtc at finde Keil at udlasttc lios
audtc, oq lau den nassvich siorteuaaris Pigcy der satte
Rassen iaa hsjt til Peits, sont out lutn vidftc more cnd
alle Zoolog-er og Professorer i Vordern
Tonne linderholdnig var noaet, sont rigtig saldt
i Eurics Smag. Hvis dck var iioget, lmii var dnatia
til, faa var del at finde andres svagc Sider. oa da Bil
lcdct paa den taabelige unqe Plge, der tun bar to Jdcs
alet her l Verden, —- Pynt og Jota-frisch —- ftod ins
levende paa Todten, naaede hmded Glæde issidepunktct
»Halt or et udmærlet Billcde of Antonette Arnald,«
hvistcsde bun til Marion. »Nam! sog kommer hieni« ital
jeq fottælle heade, sat hendes Iotogtafl var udftillet her
i Cbautauqum hun er iokfænqeliq not til at tro det.«
Midt under denne llnderboldiiiiig visie Paswe Vin
cent sig pludselig paa Forhøjningeiy lagde venligt «sin
Haand paa Tegneknnftnerens Arm og sagde:
»Tiden er neesten ndløbem Frank. Tegn nu Sym
bolet paa en Sondagsskolelceters Arbejde.«
Farnk Bearb gjorde nogle raste Vevwgelser med
Armen, trak nogle faa Linier med Ktidtet. og der be
bøvedes ingen Fortlaring for at kende en stor Familie
bibel
»Er-a Syinbolet paa en Jlrbejders Hand-« sagde
Pastor Vincent alter.
Og paa den ene Side as den aabne Bibel saa man
et start Anker.
»Saa Synibolet paa hans Lon«
Og se, paa Tavlen rejfte sig en stor, stærk Mur,
sanunenføjet Sten paa Sten, Mitten omkring det nye
Jerusalem
»Tegn faa til Slutning Grundvolden for Sandags
stolearbejdet,« sagde Paftor Vincent, og hans Stemme
skælvede of Bewegt-Ue
Hvorledes Frank Bearb ved .Lchelp af fin øvede
Arm og en halv Sues Streger paa Tavlen knnde reg
ne denne, lan knn fortlares ved, at Herren havde givet
hans Arm en fjoelden Dygtiglied. Tbi efterhaanden
reiste der sig for den forbcivfede Masngdes Blikke en
lolid Klippe as Granit, og lierpaa ftod ligesom hugget
nd of Klippen en Søjle af Granit, ined nogle faa Stre
ger til, var Søilen forvandlet til et Kors.
As Mangel Pan nogen bedre Plads sad Professor
Elierwin paa Forli-innigem lworira lian bat-de haft
den bedste Udfigt til Frank Beards Billeder, og nn, do
lian ina, lworledes dette Kot-Es paa Klippen fremstod,
medens en Minuten af Gliede og Mundring gik lieu
ever Tilsknerne, iftenimede lion med sin kraitiae Stem
nie den dejlige Sana:
«.5«tliltlte, dn sent ltrait iot Initi,
Lad tnia stinle tnia i dia!
Landet Bledtt sont ttdaaat
Am din Eidesis anbne Entttch
thslse tttia oa to tttii rett
« For al Ztntdetth Ztnld sit Meu!
sfsttttsd im end tted Tag m Nat.
Blec- ntin Jtter end ei tttat.
Tet oil ej sorsone dia,
Ette dtt tttaa itelse tttia:
Jtttet iea at ltrinae ped
Kun tted Kurier iaar iea Jsted
Allen-k- im draaer Stunde stet.
Paar im Jeden ior tttiq ser.
Nttttr mit Hiette nter ei ilaar
Naar im instit for Totutuett itaar,
Qlitnny dn stntt lttait for Initi,
Lad ntia ffjnle tttiq i dia!
Satt ltattde ttttsttpe iaaet suttaet Linien ier alle
itettnnede tin-d i dettne Lottsatt-,1, nettttetn ltotlten der
lod en ittderlia Takuetttlialted ou Wade. Tet qik saa
Pludselia oa fottt san ttttetttet, oa doa vat« det siktert,
at Kotsets Tean var Las-net ior tnanae lter i Clmntani
ana. ou det stetttutede aodt otteretts uted deress Betendels
se eg deres Lin-Einmal Te kunde aodt ttcere tttnntre oa
glade sat- ett Stund, —- og ittaen knnde gøre det med
met-e nblattdet Gliede ettd disse satntne Cliantauqnatnew
nesler. —- men lige saa ltnrtia knttde deres Tattker oq
deresz Hierter Vettde tilbage til 9llvorett, til det oigtigs
ite Arbeide, til det lysende Iist«-ab i Liv og i Tod
Zitterliq ttil Enrie aldrizr tnttne glennne dettne
Prasditem sont ttassten ltelt rev liettde uted. Ottn iik
plndselia ett uitttodstaaelia Lasngsel og Veaasrliglted
ester at iorstaa de Tybltedety lworsra disse Følelser nd
sprang, ester at scrtte sine Fødder paa den samtne Frels
sens Klippe, og i ttasste Lieblit saade lntu til sig selvx
«Tette er saudelia al den Selvforttwatelse og For
attdting"as Planet og Leveniaade, sont dett notwendig
vis tnaatte ltidssra vasrd Jea tror ttasstem at iea vii
hellerc dette end noget andet «
Tette ulytkelige ,,ntrsten«, httor ntange dnreksbte
Meunestesiasle hat- det ikle braut til at aaa til Grunde-.
Hvis Eurie bavde vwret ltietnme i sin Bibel, vilde dette
er ltave ntindet liende otn en attden taabelig Ledets
Herein sont saade, idet hatt staslvede overior dette Ort-:
Sattdlied:
»Der fattes tun lidet i, at du jo overtaler tnia
til at blioe ett Kristett.«
:ltestett, iattes knn lidet!
Men det, sont stadia totn on giorde sig gastdende
tued Oenstnt til Enties ettdelige Atti-stelle var ttogle
aanste ubetudeliae Stttaatittg, —- Mindet ont nogle
pritnttc«stttaa Selskaber, sont var en ftaaeude Regel i
lieudesJ Ltttganaskreds hieutnte, littor de kont santtueu
hver fiortettde Tag til et lille Aftettselskab, sottt altid
sluttede ttted Dans· Jkle et Bal, ttei paa ittgen Maadel
Tisse uuge Dattter ttit selttiølaeligt itke paa Val, und
taaen naar der as og til our et Vol i velaørettde Lie
· med, og saa var det endda tun en swrlia udttalat Kreds.
Nei, disse Fiortettdaassantttteukontiter var sitttpeltlten
smaa Zelstaber i en fortrolig Vettttetreds, ltvor den
stsrste Forttojelse var at danse.
Nu ved vi jo, at Enrie ikke vrct troettde, uten den
Tanke slog hcnde alliaevel straks, at Dansett var itke
en Forttøjelse, sont passede sig sor ett troendc Kristen
Tet er en underlig Kcndsgerning, sotn dog viser siq
at sorltolde sia saaledes, at ntindst sire Fettttedele as
de Mettttesler, sont itle selv er troettde, er alle sont en
eniae ottt, at Dans og lianettde er absolut itte passen
de for de troeude, endsksttt de meget godt selv tunne
væte med til det. Og lyvis tuan susler Grund sor
deune Paastand, da spsrge matt noale af deut. Jtnids
lettid var det et Faltunt, at Eurie stlte sig meget nott
lagt til at ottaive disie Fiortettdagssanunetttontster: on
dette pinaatiae Smmstnaal nteldte sia ftadiqt uted
sornnet Kraft, tnedeus lnttt stod oa saa paa dette under
lige Kot-I. Oa i satttnte Grad, sottt Spargstttaalet put
te bende, ttokfede hendeö Afstyd og Hartne ved Tauten
ottt, at ltnn atter var bleven narret til at ltøre endnu
en Prædiken
XXVL
Deus Gewinner fjlge dem.
Nwstc Momcsn maattc Mation aaa one til Moch:
tbi dcst Var til ingcn Nyttky at lmn forfikrrde Euricy at
Frost-n Mart-is skuldc lede et Bibelmrsus, oq at btm
havdc børt bondo omtalc fom en alimronde Taler. En
rie rostede paa Hovedet og boldt fast vcd sin Besltttning.
» f f ""—f-—·,"Z
»Gaa du blot hen og hsr hendc ,,glimre"; mai
jeg gaar nu ikke med for en hvilken som helft Pris
Det er vol nok ikke sint at fige faalcdes, men det et
ganske beteguende, og naor jcg hruger et faadant Ub
tryk, maa du for-staa, hvad jeg meuer. ch er led og
ked of dct hole-, og jeg er blevcn narrct uok. chnk blos
paa i Gaar. Tot var bedrc og gjordc more Nytte end
mange Liedern-den Nei, jeg gaar ikkc med i Dag.«
»Men Æmnet i Tag udclukker culwcr Tankc om
Pisa-diker og Vettern-den« føgtharion for at overtale
l)endc. ,,Jeg er im særlig meget interesferet i det, det
er 1wmilgt »Hvorledcs man bcdst ital vinde og fængsi
le Børnsis Opmasrksonil)ed?« Hvis der er piogct lier paa
Jordem som en Lckrcrindc heb-ver at kende, saa er det
disfe to Ting; jcg venter at faa praktisk Hjcrlp i Fri
Morris’ Foredrag.«
»Du skal ikke vente noget, livad der angaar denne
Jord,« niente Eurie; ,,thi disse mange Mennesker hat
ikke noget at gøre med denne Side as Evigheden. Og
at Einnet skiilde udeliikke Prcedileii, saa tænk blot paa
bvad der koin iid as Kridttegningerne i Gaar.«
Folgen blen, at Eiiric gik for sig selv, iiiedens
Marion, soni liavde set Frøken Morris og solt sig til
talt ai liendes Eersoiiliglied gik hen til Teltet, hvor
Kursm et skiilde holdes. Hnn vilde intet hellere end
vasre en overordiiet Minidiglied i siii Klasse, ninligvis
kiinde iiii dette Enine hicelpe heiide dertil.
Teltet var inldt til sidite Plads, inen buii sik al
ligevel liaiiet sig Vej lieii til et Ojørne, hvor hun sandt
en toni Plais. Frøken Murris iiiir lige begiindt at tale
da liuldt en lille Jndledning oin Einnet.
»Im forseiitc at blive fri,« liørte Marien hende
sige, »ie-,i fagde, iit dette Cnine og ieii liaiide intet til
falleLA da ieg var slet og ret en Zøndcigsslolelæreriirde.
" Men det Var ninnligt at faa Pasidr Vincent fra, hvad
lian engaiu Iiiivde besienit, eg derive niaatte ieg give
eitei·, og jeii foiii til at fainiiienligne iiiig selv nied en
vereint Taler, sein andre ioriøate at faa til at holde
et Roiusdmki ever et liest-eint Enine Vielg livad Ein
iie, De iiii,« sinide limi, »jeg ikal not liolde Foredras
Biet. rissen Te niaii Dide, at lidiid ieg iiiiee, vil blive
ein Heiniiiizieniigsioneii« Paa siiiniiie Maade gaar det
niiii. ieg niiia time Eiiinet, soiii det er, nie-n lioiid ieg si
qer, vil iiliiie oni Zenidaaszssielearbejdet.«
Oeriiied liaiide Fristen Mem-is iniiidet siiie Tillu
rereki Eiiiiipiiti og vakt deres Interesse i den Grad, at
de iiiliite nieqet inrigt nied ior at se, lniorvidt liiiii lioldt
sizi til Eiiiiiet, og liiiii liavde saaledes iiiindet dereö
iidelte Liniiierfsoiiilied Lci der dar inaniie gode Tanker
i lieiidesz Foredraii Lin de itke lierorte andre, saa ved
ieg da, at de liiwde god Virkiiiiig iiaa Marion, og siktert
vil de iaii iier Jndiliidelse paa lieiides ieenitidigeMaas
de at iinderiiise paa.
,.«Lsiiif ireni for alt,« sagde Frøken Moreisiy »at
Liisrerinde kiiii ikke leve et L,iv soiii itke steininer over
enxi iiied iiendess lliidervis inng «
Teiine Tiiiike var gaiiinieL og Marien liavde liøkt
den iiiiiiige Wange før, nien den liavde aldriii liait Jnds
flydelie Pan heiide for nu.
Linn saa sig selv iindewise sin Kliissei Botaiiil,
idet liiin lierte Eli-verne! ai· Kroiiiiladeneis Aiital og
Stillinq at beiieiiiiiie, til livilkeii Klasse Vloinsteriie
harte, oq ai liiiiid Art de var: liiin kiiiide fortielle alt
onizdiissiw nien liiin lierte deiii ifke noqet oni den Herre,
soiii i sin Visdoin bavde skabt dein Var deite ikke en
tarvelig lliidervisniiigP Hiiii Vidste niange Maadety
lniorpaii liiiii kiinde liave fortalt Vørnene oni Frelserem
oiii Siniden oii Naadeii, og saaledes paavirket Børneiie,
lniis niin selv lnwde liaft denne Tro. Hendes Maal hav
de vasret at viere en diigtig Lirreriiide, iiieii hvad var
hiiii egentliii2 Hiin vaktes pliidselig nd af sine Dreim
ine eller siiarere af sit Selvforhør ved at høre Freien
Mart-i: fixie: s
»Am-sein eii eneste Bevasgelse ined Haanden be
vckger hele Legeniet, ligesaa vist spredes en eneste af di
iie Tanker over hele Universetl Du lan ikke sidde ene
i dit Virrelse og være opflydt af .falsle, onde og ukristes
lige lautet-, uden at disse jo hat Jndfliidelse paa alle
dine Omgivelser, ja selv til de usødte Slægter strækker
deres Virkning sig.«
Tot var dristiat sagt: inen Marion knndc folge og
forftcm licsiideis Tanch Hun liade sclv brngt Villcdct
oin den lilliI Basl, sont løb imsnncin Engen og smdig
iortsatte iit Lob, indtil den namst at itilde Havth
Kildist Mcn lnsr var nozict lniis Jndflndclfc naacdc nd
over Haupt, ind i konsnusndcs Tidrk, ja ind i Evigl)edcn·
Fulgto lnni misd dennis Etrøni? Kunde lnin asrligt fige,
at licndcsis llndisrvikining itte iørto til Donnncm ioin
vildc dønnnc licndo ior lnsndisizs vantro Jndilndcslso paa
sinc Elench kllknrion blcv tnnq oni Hierm: tlii lnin
lmvdo ikko til chsigt at gørc noqcn Skadiv nmir lnin
ikkc knndc qiiro iiogct godt. Mcn livis liclc disiinis cont
ncrtinmc Vasqt af Brvism foni ironiiørtiss lnsr i Elimi
tmiqim, beviftis imqu var dist thirt- nt lnni laut-de et
vantro Liv, ior lwiski Jiidilndclsc lnin sfnldis staa til
Ausnut
Tet var til innen Nuttly at lnin søxitr at trostc fis
nied, at lnui uldrig onitaltcs sink- Misninqcsr til singen;
tlii lnin inltc, at dot, foin lnin ikkc qjordi-, var inere
afskmskkondis und dist, sont lnin qiorch J dcst fiele ta
net fandt lnni ilist inqcn Trost for sin bvkmnrodc Sle
nndisr lnslc Mødot Tot iorisloin licndin at da linn gik
nd of Tisltist, var lnm ligosoni, Ha lnm kont. Misn ndcn
at linn sislv viditis det, var dcr sket et stort Fronistridt
nnsd limdcz tlii im den Tau vildc lnin ika more vwrc
i Stand til at sich
»Im nor ika nogen Eladis misd niin Tro, naar
im holder den lios niiq fclv.«
»Zum-n levisr sig fclv.«
Dis-fis er koni lnm til at mindes, da liun gik ud,
oq lnin bmnndto at iølcs dct storc Aufbau der hvilede
paa limdiy on sum lnin ikko kimdc bastcn Naar et Men
nissfc bmnndisr at Mc dpttc, isr dct nirfic Skridt, som
nma sinke-J at finde m, sont vil birrc Ansparcts tunge
Vnrdis ior dist. Moden-Z lnin iaalcdcs fordnbet i disse
Tanfisr gis ovad Søicn til Ullødcftcdet, traf lnm Ruth
Jslosrssn lmr iorladt niia,« forklarodc Ruth, da de
liavdc liilit pag liinandrm »Enric fik bende ovcrtalt til
at aaa nusd on Tut-. Skal du hen oa lmre om John
Knot? Jisa interesse-rot mig fastlig for det, fordi det
or Paitor Einklan sont skal holde Forcdraact.«
»Im nndktsr niiq nieqct over, at du kommt-r lice
saa risaclnmsdiiat til Moden nn dn bor i Mat)ville, som
da dn bot-de her i Tritt-um« aav Marien til Sinn-.
Dcreftor fulqtcs de til Mødc for at faa nogle go
de Siddrpladser. Jeg ital itke forspge at fortælle nogei
om Forcdragct oin Jolm Knm hvotimod ieg Mute
vil fortwlle om den videre Virkning, Chatauqua sum sz
paa vvre Beninder. "