Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 13, 1914, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    But-:
Fire Veninder.
Fu Engelsk nd Olgtt.
(Fortsat).
Nu ntoa du ilte nd sta dette slntte, et jeg ttle
tror paa Prwdtkcner og den Slags otn Sondogeth
tvasttintod, jeg er kommen til at tro tnere derpaa, siden
jeg käm her-til J Estettniddctg er jeg endog kommen
til et Resultat, sottt sillert not vil overrnsle dis, og
sont sot«cn Del er Grunde-n til. at jeg scriver til dis,
sor at dn kan vide, hvad dn hat at vonte sot ssremtiden
Saasnakt Sæsonen er sorbi, Harald, og ieg komme-«
hjent, vil jeg slutte ntig til Menighedssantfnndet i vor
Kitte. Blivet du sorbcwsetf Jeg got det meke as Pltgts
sslelse, saa du heb-ver ille at tro, at jeg er i den Grad
ophidset og bevcech at jeg ikke ved, hvod jeg gar. Tn
san vcere ganske rolig for ntig i den Netning, jeg er
blot lotnnten til det Resultat, at det er ntest passende
sok mig at handle sctaledes. Og hvoksok sknlde det ikle
viere det, soa lasnge jeg ttor paa Religionen og Kri
stendonnnen og onsler at stotte litt-lett og Meniglteden
med mine Penge og tnin Jndslydelsek Jeg sorstcmr älte,
at jeg ilte hat tæntt derpcta sat.
Jeg hat vist ille sortalt dig, at det var nogle as
Marions Bentærkninger, sontgav Anlednina til, at jen
sont til at tornle part det ønslclige i nt hørc til et Me
nighedssatnsnnd Tn ved so, at ltun er vantro og jeg
troende, men hnn beviste tniq, on det vor egnnlig gan
sle rigtigt, at jeg levede ikle holt estek tnin Tro, tnen
dekintod sotn lnnt, der ingen Tro hode Sar- ved at
tcrnte tut-kniete over det, ntente jeg, at jeg bnrdc stern
le Menigltoden tnin Jndslydelse. og dn sendet- tnig nok
soa tneqet, Herold, at du ded, at nanr jeq tmr bestentt
noget, er det san aodt sottt ndsort· Jeg vildc onst-e tnes
get glad, ont dn vilde time den sanmto Teslntninm
at sltttte dig til Santsundet samtnen nted nsiq: ieg er
vis— von, ktt Pastor Tennis vilde bline glad dtspfor. Hoors
sor slctl vi itle nttdent belende vor Ettllinxh on fett
ded, at du agter Kristendotnnten og Religionen ligc scm
btjt sont jeg.
J Ton sogde im til Marion: »Im sorstnttr Me, at
LIlennester nted en ltlle Entnle Kot-stand tmt tutsre
vantro«, oq dot sorltaar jeg virlelia lteller ilte Enenti
list er det en wobequ Munde at time Lin-It Wit, sont
otn nlt lont qmtske tilinsldiqt Ost lwisjs Gnd ltte moder
sor alt, hvetn nor det san? Im holder ille as et sun
dcntt Enttspnttlt, tworsor det er ntia en Trost at vide,
at du ilte deler det.
A mode-T er Arnotts i Zamtoath Jea maber det
iste: thi de er iaadanne Iedelige Mennefker at viere
fannnen nied, oq doa er man nsdt til at viere lløflia
Det forekonnner una, at du ikke synes fa.: godt om
Operan oa Valletten fmn spr: savner du nsig virkes
lia san fliegt-M Men faa san du jo alwde dia til net-sie
Uge, efter Tirsdag staat jeg atier rede til at vwke sam
tnen nted dig, men faa lang Tid maa jea bave for at
finde nogle nye Dragtexc
. Nu hsrer jea de andre ndenfor. da dekfor maa
jeg Hutte-. Paa Geman Rutb.«
Medens Rath med en veltilsteds Mine lagde dette
Bkev samtnen on sit-ev Adressen ndenpaa Mundlutem
opdagede bun, at det knn var Marion. som var kont
nien, Eukie og Flobe var endnn ikke naaede san vidt,
og derfor benyttede hun Leiligbeden til at meddele
Veninden sine fokandrede Auskuelfer.
»Du kan tro, Marion,« begyndte hun, ,,at jeg hat
trentt meaet over-, hvad du sang i Eftekiniddag, og jeg
man indrtmme, at der er nieset sandt deri. Jeg tænker
ille sont du, og detfor vil ieg nu lade min Tro dlive
bete-Ihn jeg hat den dybeste Ætbsdighed for sit-isten
dotnmen og Riesen, og det vil jeg vise derved, at jeg
slntter inia til Mrniahedssmnfundet i vor Kitte. Jeg
dar besten-f at qske det, faafnart jea sont-net hieni, oa
Sassonen ek farbi. Jea nndker mia over, at jea ikke
bar aiokt det fir; thi jea betraater det sont min Pliat.«
Ved at hske denne Beslutnina basldede Marien iin
Stol tilbaae mod. Senan og btsd nd i en Latier saa
diene-lia, sont man finslden bitte fra dende
»Du konnt-er not dient fka Kikle i et aodt Hans-M
fagde Num. »Ede met-sonst er der beendet dig siden
dn let iaa mean thi det kan vift ikke vasrc min Ve
fluniina, der er Grund til din Manier-bew«
»Jo, nme fis Marien cndrlin frmh suchen-I lntn
dedle at lis. »An, Ruth, Num, mein-r du, nt M csr
Netiaions Iror dn oft-trink at den Vogiwnlnsd, m dn
annk lusn til Vafwr Dennis on bedrr om nt blivc op
taqrt i band Mrnialmddfmnmnd bcvifck dis. Kkifnsni
dom? Mir dct ikke Nutle Tn er innen Onklcr. og im
tmr nltid nahst dia bei-for Ovis dist or nl den Nr
lmion, du lau finde can du sanfte rolisj lade den sons:
fbi im vic fiue dia, at disk ksr ikke det mindsns visd den«
Hnn var nlndiclia lmkt on uwd at le. un hcsndtss
Smmne lsd nlvoklin, »Ein-n hpitidcslm.
»Im vcd flet illa-, kwad dn nmter.« fvarrdr Antl
noqet qnavent. »Du tolos- onI non-st, som dn inqrn
, Rot-stand bar han«
»Dist sann-u- qsr du, Ruth. ca doq msd im not.
bvad ieg taler am, mode-us dn end-m ikkc hoc ler Be
ayndclsesgrundene Husicr du den Historie vi harte
spr? Hufker du, bvorleded den lillc Dmtq vcndns fit
Bot-ed om mod Vasaan og bad Gab om at itelie fig?
dar du qiort det sammt-? Eller sncncr du, at du
Rath Erstimy iktc tmnarr til Reises Gusse- du,
at den lille Dreng fande: »Nun hoc im bodct Jesus on
at frelse min, oq han fande, at lian vilde«? Hat kmn
sont det famme M dia? Ruth, du man ikke fis-kannt- at
blive Medlem of Mmighedssamfundct. Jm hat kmft en
Judex-, iom var en troende Mond oa Modlmn af Sam
fnndet hfemme, on du san tro, at ban bad. Don var
det bedste Menneste, fom nagen Sindc bar lcmst pcm
Inn-dem alle og cnhver vidfny bvor god han var, on
det fokekom mig, at hnn var en fand Heim-m oq dcsrior
kan jeg ikIe elfke den Gut-, sont ikke gcw hasn en brde
Loh her I Livet fom Lin for hanc heilige Les-net Men
tret du, at han itoede om fig MU, at han vor qodf
Nei- feg fvrsistkr dis, at han Mie, at ingen Innde ver
met-e sont-ca oq uretfastdig end han« ca innen tmantc
faa meqet til Falle fom ban. Vol er We nogct
Selvbedtag, wen det er d en sanfte ksn Dankt-, og
sog ded, at mange as dMe ennefker her i Chantauqnn
bat sammt cause Hm sig felv. Jm set dct sammt
Udtryk i betet Eine sont i min Fader on bvis im
hinde« faa miq felv til at anmae femme fnlssc Jndbnds
nim, vllde M afte bot för min Faders Noth Da
hvis du lieber Pastor Dennis am at blive Medlem af
Samfundet, vil jeg sige dig, at han vil spat-ge dig, oin
du nagen Sinde hat fet, at dn trasnger til en Fresser-,
og om du hat ladet dig stelle af hem. Hvis du figu
ja, og der er en Gud til, vil jeg hellere ftaa over-for
hani iom jeg er end lotn en Alles-«
Med disie Ord tog Marien atter sin Hat og ityrs
tede ud i Mit-ket, overladende Rath at vcere ene med
fine Tanker og sin Forfcerdelse
Xxll
Et Ziel-like Gerning.
Marien gis nd i Mel-let ndenc at dryie iig oni
eller lasgge Masrle til, livilten Vej hun gil; det var
lim« yderft ijwldent, at hnn kom i faa stærtt Sindsbes
vwgelie, og Vlodet syntes at hrwnde sont Jld i hendes
Aaret. Hun spnmte sig felv, hvad det egentlig lunde
gete, oin Ruth niorede iig med at blive Medlem af
Samsundet og spillede religi-s. Tet vilde ja knn for
øge hendes Vcerdiahed og hnetn litnde vel tage Skade
detaf.
Der var dog en anden Vanilelighed, sum stadia
stillede sig hindrende i Vejen for Marion, og det var det
lille Otd »d e r f o n1«. Dersotn nn alt, hvad hun hatte
og lelv iagde, var sandt, hvad iaaP Hun var ikte las-n
aere iaa siller i iin Saa, ioin hun fer havde «teret, det
vat, ligeioin om Grunden for hendes Vantre var ble
ven noget nistet i gebet af den sidfte llzie.
Men lnin havde jo heller aldtig iøk tilbragt en hel
liae lannnen med traende Menneller. i det inindste itle
vaa saa niert Hold, at hun var nedt til at Ende-Imme
at de virlelia var troende, ieln oin de stod naa et andet
Stndvnnkt her i Livet end inni.
Medeas him vandrede oni i merke Siena hvar hnn
ftadig insdie Menneiier. sont var naa Vei hjetn ira
Madet hørte hun saa en Venuerlnina oni Talen, san
en anden oni Satmetie, da hnn itandiede dirior plnds
ieliq for at fanile det nnderliue JndtrnL det altsantnien
gjorde naa liende. Zelv lasnae eiter lnnde lnin ilke
tasnle vaa denne Tag uden at inasrle de Ord- sont den
Tag var atmet iorbi liendedz Tren. La iasrlia var del
en Ewtnina im Afteimiidststieneiten, iain limide haget
iia iait i hendes Hier-te
»Und er altid nied sit Evangelium, sein oni det
iorlnndes ai en Sonder, han er ined det paa den Maa
de, at Mennefler bliver stellte ved dette qlade Vitdikah
Men tasnl en Gang paa Mødet niellent diese to! Me
det nielleni den levende, hellige Gnd og saa den for
tabte Synder, eller tasnk paa Medet lijenmie i Gnds
Himmel inelleni to stellte Sondern hvoraf den ene
blen Redslab til den anden-J Otnvendelle.«
Digfe Ord vakte atter denne Tanle hoz Marion:
Hvad oin det var muligt? Oun tnaatte itandie og
tcenle, niedens Vlodet i hendes Nat-er ligeioni ftivnede
ved denne underline Tonle. Maasse lnin havde pras
dilet Evangeliet for Ruth? Maasse hendes Ord kiinde
give Anledning til, at Ruth lom til at tienle over lin
Stillan iaa at hnn fein til at eie det Lus, ioin de, der
ille var blinde, havde fundet2 Maasse Nuth knnde
blive stellt oa lonnne i Hitnlen oa maalle at det var
sandt, at der kein en Dag, da de itnlde Its-des, oa
Rath skulde foriaslle hende, at det var dekes Samtale
hin Sendag Aften i Chautanana, soni var Slyld i, at
Rath ftad paa den anden Side af det state, novets
stiaelige Stier-la
»Ja, vidste jeg blot,« faade lmn oa satte üatpaa en
vwltet Trwitaiiin1e, ,,om alt det er sandt, saa vilde iea
ikke vasre ten til at tro vaa det oq lade mig trøfte decaf
sont andre ask-; thi jeq sendet faa lidt til Trost i mit
enimnme Liv. Det lau ille vasre Swa oq Narrestreaer
altfaiimien, lom Nutbs lkrwlkeliqe Veslutnina i Tag
kunde lede en til at tro, det var ille Sp-g- lwad Paftot
Pietce pmsdikede i Mai-ges, eller lniad Professor Sberi
win fang for lidt tidetL Der er niere: inin Fader hav
de mete. Hvis ban tm lunde se ned til miq i Aften oq
liae mia, ans lmn er lot-selig ou stell-! Im innes nas
sten, at ieg ikle tvivlek, am at Gud bar gingt Fadet et
evigt Liv, oq jeg er liae ved at elsle liam as dennc
Grund, endiksnt der er et Helvede,- og jea er vaa Veien
l)ertil.«
Jiide i Venindernes Telt aik Samtalen imidlcrtid
sanfte treuent, felv Eutie var meget Miit-san on Flossn
brad lanqt on- lceuae den pinliqe Talsslyed ved at siae:
»Na, Ruth. jeq bar qlemt at fortaslle dia nagt-L
J Gaar Aste-:- for du lom hieni, talte im med Im
Zinitlt lnsniden soc-; lnm selv oa liendesz Eelssab reist-r
i Morgen tidliq til Zarotoqm oq lnm spannt-, am no
glsn ai ok- tog med.«
»Du lagde da illa at jeg vilde time herritt-«
sont-me Nutlt hurtiqt Det var strasfleliat for liende at
txt-nie paa at slnlle viere samtnen med Frn Eis-im
livorfor aav hun sici ille Tid til at tot-klare si-] selts.
»Nej,« ivatede Flosi11, »jeg vidfte jo Me, lwilten
Befreimnelfe du havde taget, derfor sagde jen, at du
muliavis havde Lyst til at taae med: men i det iamme
loin der noglc andre, hvorved vi kom til at tale om no
get andet, og jeg tasnkte itke meke paa det.«
»Det var godt,« saade Ruth, ,,jeq brydek mia ikke
out lusndes Selstab, jeg vil hellere lade viere med at
teile-, hvis jeg ital plages med det Selskab, saa hellere
vente en Use til. «
»Di- Lager mcsd Momentogct,« iagch Einsic, »jrq
hsktc den hsfc Horte-, som undertidcn lisdcr Saugt-m
sims det til uoqle andre. »Jo, sang den mcdm,« scloi
fslaeliq er der en Iombcd i dct altsannnon lust, sont
fokdanmrk lusuinsod Samtoqa cllrk ct nndet nndrt Bade
strd. Instit diq en Gang, Rath at blivc betrimtet sont
en Taiuty der forsvindrr.«
»Ur-NR faudc Rath ital-ist« Eiter Milde-:- Mc
uinq var dct jkke vaer at brndc sia ons, tsvad andre
fagdcx mm Euriccs Ord bavdc olliacvcl argen Virt
niim von lnsndth idct lmn bmyndtv at ønsscn at lmn Mc
havdcs ikkevot iaa mmot um Snratona til Baron-, ja,
bun mifkvdc eitdoa, at lmn vidMU lnmrledes huu kunde
fokandtc iine Planet-.
Thi pludfcliq syntcs hun at have scmct ssn vis Afikn
for Somit-Ca- sdermed endte den-s »So-male og da
Max-Don lidt estrr kam tilde-ge bcqyndte de qanfke stil
tiende den-s Forbetedelfer til Ratten. Det net-ste, fom
Mit-, par san forfærdeliq, at det var nok tu at holde
dem lngvcmane alle stre. Dei var on af dissc plude
lige Bevwaeller. fom Livet et faa fuldt af, fom kun
Hauer et Øjehliks Tid for at blive udfstt, men bviö
Islan- nrkker taugt nd over Tian oa ind i Eviqbedm
«Em-ie,« spumfe Ruth, «hvor er den Mericin mod
Hovldpine som du proler med? Jeg trot, jeg faqr en
fokfcerdelig new-s Hovedpine.«
»J- min Taste,« svarede Eurie søtmigt; hun var
nllerede kommen i Seng.·»Der ligger en Skc i en
Mike ved Siden af, tag blot en Tefkefuld.«
Ter- var et Øjebliks Tavshed, saa reiste Eurie fig
op e Sengen og saa sig vildt omkring. J det usikre
Lampean limde hun se Nuth langsomt tage sine Naale
ni somet
»Hm du taget det?" spurgte hun, ng hendes
Stein-ne lød underlig hul. »Du hat da ikke taget Me
dicinen, Ruth?«
»Jo, jeg hak; men hvad er der i Vejen med dig?«
«Tet var en feil Flusse-, jeg glemte, at jeg bavde
en Flalke med ster Gift i min Taste. Ruth, Ruth
hvad skol vi gere, du vil dø as Giften?«
For at kunne tmnke sig den See-ne fom fulgte ci
ter disfe Ord, maatte man have været Vidne til den.
Rath udstødte et hierteskærende Skrig, der ziav Gen
lnd i Trwerne udenfor, on Eurie klagt-de uden Opkwty -
niedens Marion sprang ud af Sengen, tog lidi Tøj paa
fiq oq var snart rede til at l)jælpe.
»ng dig paa Seligen, Ruth,« befalede hun. ,,Lad
viere med at skrige, Eurie, men fortoel mig hellt-re
btmd her er i Vejen, og hvod Gift det var.«
»Im ved det ikke; men Feder bar sagt, at ti
Tranber Var nok til at drasbe et Menneske, og hun bar
timet en Teskefuld.« «
»Im ved, bvor Lægens Telt er,« fagde Flosiy,
idet bim klædte sig paa, »jeg lkal gaa hen til bam.«
Da næppe havde hun sagt det, før hun skyndte fig ud
i Mørlet.
Rntli adlød stmks Marions Befaling on lagde sig
zum Zeitgen; hun var dødbleg, niedens Enrie ftod ved
Eiden of liende for at føle hendes Puls-. Men enten
lmvde den lmrt op nied at flatt, eller oqsaa dar lnin i
san stor Zindsbevcegelie, at« hnn ikke knnde finde den.
Jncidlertid lnwde Maridn sagt i Flog-ins Toiletetni on
ten en Flusse nd dems
»Seid Lyset for mig, Eurie,« sagde l)nn, »der er
Flog-ins Honrolie ieg ved, at den er iiskndelig. ou Olie
er en ndnnerket Mode-ist for al Elnns Miit Tag nn
renne Ekeinld, Nittl7, og vier ned qodt Mut-, ei gør
Ie- sor dig, lwad di kon.«
Nntli toq nden Jndvending den skriekkelige Teile
inld. da Marien gned hendes Arme oa Hemden sinn
iidiq Ined at linn fendte Enrie nd til Her-eint for at
liente Hin-In og nocht koqende Band.
Jkrwlkeliae femten Minntter snlgte, og nlle Inn-de
de, at det var nicnme Tinier. Aldriq qlenite nonen as
disse iite Veninder denne Søndog Listen, da de inn
inodigt og dog san lijaslpeløft kasmpede nied Tedeu.
Tet san ikke nd til, at Rnih blev vertre, oin l)nn end
fna bleq nok nd til, at Tuden allerede lmnde knnget
liende i fin kolde Fahn, oq Flosfy koin ikte tilbage
Lidt ester kom Enrie oa meldte, at der var gjort Jld
paa og sat Band over, og idet l)nn tog en Kande, vilde
linn til at løbe of Sted igen, da hendes Øje plndselig
faldt pas den aabne Taste, hvok hnn faa Flasken med
liliften i god Vehold godt tilptoppet og et lille Stocke
Skind bnndet oin Bronnen-' Alter gav linn et bøit
Eli-ig
,,Hvad er der nn? spnrqte Marion. »Wer dig
dog lidt fornnftig ad, Entie.«
,,.6nn har ikke toget af Giften,« koni del endeliA.
»det hele er en Fejltagelse, det var den rigtige Flaskez
hnn Log af: thi her er den andert, ligeiom da ieg reiste
hiennne fro.«
Hnn havde ikke faaet talt ist Nuth bavde reij
fig, medens Marivn fuldftændig tabte baade Saus og
Samlinq og gav sig til at greede Det er itnsdvendigt
at male Slntningen paa denne Steue, det er tilftræks
keiigt at sige,.at denne Bevidfthed rimeligvis aldrig et
bleven gleint as dem, fom var Vidne til den. Eurie
koin fsrst til Bevidftbeden, saa at bnn kunde for-klare
de manqe Mennesket, fom bavde famlet sig ndenfor Tel
tet, livorledes det bete ikyldtes en Fejltagelfe
»Im kan ikke trwffe Lasgen,« koin Flossn tilbaqe
og ineldte fortvivlet, .,han er taaet til Mayville: inen
Hin Roberts fommer ftmks med nogen Modqift, og saa
taaer lmn over til Manville for at hente Lasgen.«
»Tet er nldeles nusdvendigt,« saqde Marion. sont
nn liavde genvundet fin Fatning, ,,det er ikke vierte,
end at hnn hat faaet en Tefkefnld af din Haorolie
Eurie, kan dn ikke ask-e Folkene forftaaeligt, at ni ikle
trceiiqer til nagen Himle der kommer de so nnsd det
kogende Band«
Tet lslen Midnat, sør de oplsidsede Sind kotn no
aenlnnde til No iqen. Men Ekmsklen lmvde tut-set san
stor, nt en lslntnnn Sonn til sidst bennegtiqede sin Ve
boerne i Teller
Tun en af disIse sov ikke den Nat, og det Var lsende
sont en lmln Time i Forvejen lmvde bildt sin selv ind
at snm Ansint til Ansiat med Døden chd Forskel
njorde des nn, at det lsele beroede pan en Fejltnnelse.
on Tode-! isse vor lsende nasrsnere end alle andre snnende
Menneskee
Jeden nnr so ikke tilintetqjort, -- « den var knn
bmat ljdt pna Asstnnd Hun vidste, at den vilde fonnne
igen en Dan, oq da knnde lsnn ikke smntte sra den« nanr
den forst lmvde fnoet Tag i l)ende. Hun troede lnm
Døden, oq bnn lmvde vier-et sorderedt paa nt sknlle be
takes as dens- iskolde Haand, saavidt lsnn lmvde vieret
sig bevidst. lnmd det lsele vasret en skærende Virtelighed
og ingen Festtaqelse, som det til sidst viste sig at vwre
Og Resultate-US Hnn havde bietet banne. Alle
de aode Forsastter og Veslutninger, sont hnn havde ta
qet osn Eftenniddogen, var nu ikke til den tiInIeste
Trost eller Hicelv for lsende J sin Angst oa Nod hav
de lnm end ikke lmst Tid til at tasnke ma, at lsnn
vilde viere Medlent of Smnfnndet niennne Dernnod
havde Tat-ten ons, at der var en Dom, en bellia Gnd
og en Frelsery sont ikke var bendes Frelser. vasret saa
lebende-, at lnm aldrig senere falte det scm klart sont
hin Asten
Ovilken lang Annstens Nat, i lwilken linn vendte
og drejede sig og sorgasves søgte et Øjebliks Hvilel
Hnn var bange for at komme til at sove; thi Sonnen
var so san liq Dsdenl Hvem knnde vcete vis paa, naar
de aov siq lsen til Sonnen, at det ikke var en sorklcedt
Bodens Engel som aldrig vilde lade dem vaaane op
til Livet her paa Jord?
Hvad sknlde hnn got-es Tro paa Kristendonnnens
Ja, lmn vidste, at den var sand. Var det ogsao sandt
alt, lwad Marien bavde sagt? Ja. bun vidste, at det
var sandt altsammen. Havde hun ikke selv staaet An
siqt til Anslqt mod Djdenf
Timerne sneg sig lanqsomt stem, oa Kampen blev
ved i heudeö urolige Hjetm thi det var i Sgnbhed CI
Kamp. Hendeg Samvittighed vidfte mete, end huu
havde sagt om Eftermiddagen til Marion. Ja, huu
havde ogsaa set Kriftne, fom havde gjort mere end flat
tet sig til et Samfund. Hun havde indbildt fig, at den
ne Beslutning i væsenlig Grad skulde indvirke pag
hendes Følelser og Auskuelier, faa at, naar den Tid
korn, at hun blcv gammel, og Sæsonen for ftedfe var
forbi for hende, hun da skulde være ganka for-andrer
Men hin Stund, hvori hun ventede paa Dsdens
Kommt-, havde tjent til ganske at for-jage disse Tonlei
«Tet er ikke at undervife i Smtdagsskolen,« sagde ben
dcs For-stand ,,Dct er ikke at uddele Blade, det er ikke
at vasre med i Vclgørenhedsfelskaber. det er ikke at give
eller at gaa med. Det er ikke nagen af disse Ting, ilke
en nf dom, sum det lommer an paa; men det er fsrst
og frcmmcsst dette Spørgsmaal: Er jeg min egen Her
·rc? Tilliører jcg mig selv eller Gut-? Vil jeg Spre.
fom ban Vil, eller som jeg selv vil? Vil jeg give min
Ein-l over til ham og bede ham vife mig, hvad jeg bar
at qøre for Fremtiden?«
Saale-des gik Ratten med uafladelig Kamp oq
SjaslekvaL og da det første Morgenskær brød frem, lau
Rutb endnu lnsvangen og tcrnkte og kæmpede en saadan
Kamp, som lnm aldrig før havde haft, eller havde tænll
siq, at der kunde gives. Hendes stærke, fofte Villies
iom tidligcre bavde ledet baade hende selv og andre.
maatte give efter og overgive sia til en and-m Ledelfe.
anr de stormede ind paa hende de mange Ord,
bun bavde hart i Ugens Løbl De mente det fuldt al
vorligt de Mcvnd, fom bavde talt, men hvno var det
for nogct, de talte om: Livet sljult med Ktifius i Gudf
Hun mirrkedcs ingen Kærlighed i sit Hjcrte, ingen Længs
scl oftcr nacht saolodes fom lille Flossn Sbivley. Hun
fvntes i Stedet for, at Verden var alt for hende Da var
nok til at tilfredsstillc heuch nusn det vor pei- den an
den Sidc oqfna klart for besude, at Verden ftod i Mod
strid til den Mutt, som knm i Grundon tilhøtte, og i
lwis sit-»der bun bin-de give sia holt og holdcnt
Dis-Juden vidste bun, at der kom en Tib, da Verden
oq Saratoqa med dens Sæfon og Fornøjelser ikke more
kunde bin-er bende Tbi den Stand kom, da Døden
vilde komme oa aøre Fordrinq paa bende, o-; foa kun
de lmn ikke slipve fri for den: bun var jo dnglig Vidne
til, bvorledes den fnort heute-de faa en saa en andeu.
Dnn nmmte vaer rede til dens Komme Det kunde al
drig aaa on at blive faadan overrasket som hin ufors
glemmeliae Søndog Aften. -
Da den opgoaende Sol kostcde sine første Strau
ler ind mellem det twtte Løvværk vaa Chautauquas
Trasctz san at de faldt ned i Rederne til Smaafuglene
ou fuldte dissznted Jubel oa Frud reiste Ruth sig op
i Senqen oa sagde bøjt med en saadnn Kraft, fom ty
dede paa, at der4 var atmet en Kamp for ud for denne
Befrenimelse:
»Im vil børe Herren til-«
XXUI.
»Im er blcven fkelft.«
»Hvad bliver dct saa med Saratoga?« var Eurics
sørste SpørgsmaaL da bun vaaqnede oP til Liv og
Mæle Mandag Morgen den 9. August. ,,Tager du
med Togct 10,50, Rutl)?«
Rutb svarede med et mat Smil, medens hun i sit
stille Sind fpurgte sig selv, hvad Eurie vcl vilde sige
om hun bavde vidft, bvorledes hun havde tilbragt
Ratten. »
«
»Es-in lnir vift bedre af at bline i Zenaen,« sagde
Altar«-on oa saa urmnsnde Paa den bleae, iorvaagedekiintln
»du tan da ikte tasnke paa at reife i Dag, saa daarlig
sont du ser nd. Jea bar nok hart, at Haarolie var
iviekkende: men ieg bavde aldrig ternkt min, at dens
Iirknina var saa plndfelig og iøjneialdende.«
Baade Eurie oa Marion brait i Latter ved disse
Ord, tlii den ioreaaaende Aftens Straf oa Rasdsel var
sorvandlet til det meft kaniiske, de lasnae liavde oplevet.
Knn Nntli anste: tlii det bavde itke nirret noaen Spsg
for bende.
Farnvriat vilde Rath naa innen Maade paatagt
fia det Skin as Enadmm sont de andre absolut vilde
aive hende, niedens inm paa sannne Tid ikke et Øfes
litik tasntte’naa at reife til Saratoaa Maskkelia not
liavde lntn aldeless miftet Lysten liertiL Stsnt bun
itke liavde sont-L ftod lnin doq op an klwdte fia pao
sont fasdvanlia, kun besjwlet ai en eneste Tausch nemlia
denne at ndføre den Beflntnina, lnin davde taaet i
Ratten-Es Lab,» oni lnin end ikke vidite, lworledeis lnui
sknlde ndføre den. Onn aik med dc andre den til
kliiødestedet for at here Frn Ciarksis Faredraq am »Dir-«
beidet i de størfte Klasser i Søndaasskolen
»Im er nn innen Søkidaasfkolelasrerinde oa blivct
det vel heller aldria: gnen jea er en Kvinde on i Vesids
delse as dette Køns natnrliae anaerriabed efter at vide.
lwad en Kvinde kan bave at fiae til en itor Fcrsamlingv
Jea ved iskke, lnmr bnn bar Mod til.det.«
Zaaledecs fortlarede Enrie sit Inske »n- at date
Frn Clark. —
Nntb aik med, iordi at aaa til Mode ioretoni hende
den bedfte oa kloaeste Maade at saa ndsørt iin Bellt-t
ning paa. Hun harte opmcvrkiomt paa alt, bvad Fri
Clark bavde at siae, og ved Slutninaen af Foredraaet
inaatte knin indrømme, at ikønt bun bavde lnttet meaet
interesieret, bavde bnn ikke gjort noget for at blive et
troende Menneske fein liaefom bnn beller ikke vidfte
oin lnin sknlde taae naaet Arbeide on i Meniabedn
Foravriat var der en nnderliq Efterniiddag i Vente
for bende J Lwngden blev bun nde af Stand til at
have al fin Interesse famlet am Moderne: thi bcndes
eaet Hierte aiorde Fordrina vaa bendes Tanket Decier
vandrede linn frern oa tilbaae i Nærbeden af Msdeitcs
det nden eaentlia at bade noaet Maal, oa af on til
inkkede bnn dnlit fom lnm ait i ftne eane Tanker. En
Mann intellein børte bnn en eller anden spredt Sekt
nina at Taler-ne, det var aode Ord: men bnn var ikke i
Stand til at taae dem, sont lnm børte dem: tbi netop
nn anfkede lnm intet mindre end at vide, bvorxedes
knm iknlde komme i Samfnnd med Herren da band
Nennen aa lnm ioritod ikke, bvqrfor Cbantauana spin
tede bende on nasatede bende sin Hin-la nn bun traante
iaa Ineaet til den.
»in-is iea blot kendt— «»s7«« traendss Dienstes«
vilde im spsme bvad im skHdis »k» « Kinde lnin oft-s:
on attet til fia fein
Martia-UT -