, Psniw
Fire Veninder.
Its Esselst Ied Olsm
(Fortfat).
Huu fulgtc stadig bog efter de andre-, idet hun
givde sig Umage for at stjule den Bcvwgelse, fom det
Musik irrt-ne Spirasmaal havde bragt hende i. Hun
forholdt fig tat-s og rolig ved Middagsbordistx hendcs
var det ligegyldigt, om Gaste-tue var af Tin, ellcr der
ingen Skeer var-. Disse Tim, sont hidtil bavde nd
gjott helc hendcs Liv, var nu ftillcde i Vaggknndcm
sotnden at hnn var blcvcn ssnsset i sit Opliold her i
Chautauqno, hvilket bun havdc betragtet sons- et Sied
hvok hnn fkulde tilbringe en »bebaaelig« Tid. »Bevo
golig« var hendcs Yndlnmsndtryk, og fikkert knudk in
gcn have haft en vastrc Tag cnd lnsn. Dei var im
- Reqnth bvotovcr hnn havde vwret bebt-ort, det var
ej hellt-r Vckmnkinq for den sine Malen lnm bkød iiq
ikke em, at det nu klare-de i Bein-h cllcr at nun to
Gange lnwdc hcvngt i nnsd fims Silkeaarmskinaer. og
at Kjolen var aodt sslet form-den« ncj lmn lasnath
eftet noaet. Mcn ak —- l)nn, Doktoren of faakaldtc
kristnc Fornsldm vidstc illa lwad nun lassmtrs often
Een opnurrkfom Tilhsrck tmde Pnswr Cnlkins
i det mindste. Hoics lmn bat-de set lnsndciz amortqu
spstgrndc Mik, vildo lnm sikkrrt have ladet munlc Eo
krates fatc ou med hole sin Sjæls Las-Insel sagt at for-e
drite bckmnkisdcs Pforte til Lnfet on Moden Mrn lmn
foa Mc- bcndes Blik blandt de maan nn oq da kom
kmn lidt ind von dcttc Ænnny men for det tin-sti- tnltc
lmn til drin, der bade spat on fnndest det, sum Most
langte-J ritt-k, oa sont rndnn stod tin rn ancmts for
hisndc As oa til fik lnm Tom-er i Øjnomc ikkcs nfchs
geistrinq smn Marion, - - nei, de kom sm en til Dødcsn
brdkstnst Ein-L disk snllrdo Oftcr Lns i Mem-L Rkod
Inidt i Tät-non
Te blev alle eniqe om at lade viere med at aaa
til Vlitmmsdet Marien erlitt-rede at bendes Hierne
var over-findt iaa nieset liavde lnin hart: Nutli var
ganlle ligeanldia for, lwor de aiorde af sig feln den
Alten, oa Enries Vittialieder faldt niistslnllede til Jot
den. Sislvfølaeliat spumte innen oni Flossns Meniim.
lwor limde nagen tasnlir at lnm liavde den riimefte
Lust til at aaa til Mode iaen. Curio legte endoq at nnd
stnlde den-s lldebliven fta Mildet nch det Vaaflud
at Flosln var bleven irr-et at Daaens Aniirisnaeliisn
faa at lnin im trivnate til at lwile lia ou blive lidt ov
inimttet Flosin ielv var tavs aa liqeanldia ior, lmad
· de faade am liendex lnm vidite blot illa livad lnin ikuls
de gøre med sit belnmkede Wette-. dektor llnndis linn
liae iaa aodt gaa med de andre ned til Seen iom til
bvillet fom helft andet. Te fulates saa alle site ad ned
til Sei-n, livot de aanlle benaav liq til Nydellen ai de
nne Omaiveller oa Farben-, — en Aften i Slovene.
mange Los paa hvek Brod, manae Mennelleio der ail
frem oa tilbaae, Bande vaa Sten. dei- tom og gil,
niedens Laden at de tusinde Zieminer lød ned til dem
oppe im Jst-irrt
»so-n- maa det viere dejliqt at viere i Oimlen
en lille Einnd,« beinierlede Ein-jin da de hørte Sangen,
dek· ligeiom lagde en Dæniper paa del-es Miniteklied
»Har- du let, hvokledes der etl« tin-rate Marien
Amsel-ji« medens hun iandt en tlad Strn og fort-site
at Ilaa Samt
. »Nej,« ivarede Curie leende, .,men jea inne-is, at
dem-e Sang og Musik er et lille Stylte Himmel Jeg
lunde nassicn frifies til at list-e det nierinerg ved. Hvad
tkok du, man tager tig fot deri«
,.Hvor?« spurgte Flole
»F Himlen natutligvis, jea trot, at du iover halvt.
Flosiy Spipley. du maa ikke salde i Ssvn l)ekude;
thi laa bliver du fort-let Hat J aldrig tænlt over
hvokdan Tiden aaak i HinilenP Tasnh maaile aldkiq
komme til at love.«
»Eure let-te en Bog,« tilfsjede Marion, »et- det
itke din enefie Bestwltigelle, naak du er vaaaem Eu
kieW
De taabeligr. unge Piaer lo as dette taabeliae
Spstasmaah Flosfv lo nied, iokdi de andre lo: nien
pludlelig reiste de fig op og blev enige nied liinanden
oin, at det var dunst. at de ille var atmet til Moden
tsk alle Ziddepladiekne var optaqne Eiter lang Talen
frem og tilliage, blev de eniae oni at llutte den iørfie
Das i Ehautauaua og fort-ge Teltlivet·
Der var merkt og stille inde i Teltet, hvor vore
iire Venindeij stulde bo: men det var onsaa to Tinte-r
iiden de var inmne ind efiek derecs Tut ved Simi.
Meke end en Time gis med under Talen og Latier
iot iile at tale oni Sumulen fra Ruths Side, at ord
ne alt tilfredsiiillendr. ellet lnarere loin Ruth ist-tryi
te lig .,nogenl:.inde taaleligt«.
Te m- M- allcsrcdc godt, somksnmusndc den«-J Vin
tiqheder on Misfornpjelfcz tun lillc Flossy Inile
Miede fig Ickoligt om i Senat-m hnn urndtc og umdu
attet sm« Hovtsdpudc udrn at finde now-n Frcd ou
Hvile Zank-neu nusd Still-Wen og Mørtet var lusns
des Um oq Ufred komm-In igen ti Feld fu«-ne Ligc
san Tidt sum out Moment-n faa lmn mt uogcn Ude
til at bliuc fki for Ufkcdcn, sum tvkriimod var blcven
sttrke og dybms Tagen igenncnt, og det ein-su- bestem
te, htm tm saht-, nat den«-, ot fault-des tundts lmu Mc
blivc ved at leuc, noget maam der gsresx lmn muntre
tilbage til sit Hirm og sit ganle Liv, hvor lntu uma
fcc kundi- qxemmcs Urom og faa Fredcn sum
Udrnfor iNatteus Ztilbrd Inn-use faste, bestes-ne
Scridt okLZtøL ligcsom Stole blcv fluttcsdc from m
tüchtige-, fault-des ltd det i lsvert Tilsælde i Its-sind crea.
- Uvant sotn lnm var med at bo i et Inslt reiste lmn
iiq cn lusl Trl forskkwkket ap ou sum siq iustitiam for
lmu blrts viss paa, at Sttjen kom fm Tclust vcd Eidm
af. For huu after havde last fig, blcv hun paa m
iokdavch denn-: Gang ved at hske nogen bede.
Matt og tydellqt lsd Ordene i den dybc Stilhcd
som berste-de over-alt ja Flor-In kundc hsre hvcr mein
Seit-sing lige san seht foms om den var blcven udtnlt
i detes Tell. Der m noqet færegnet ved den Sirt-mie
fom ltd End til heade, Ordene var dybc og ligefkemme
pg wdede m et Odems-ste, der havdc beste-me Mo
ningek og levede et alvorliqt Liv. Flugs-) vidfm at
hme havde htkt deune Stemme to Gange fix-, sprite
Gmm om Bord paa Domperen dcn foreqantsnde Aste-L
og enden Gang, da de mudtes i Staren paa Vej til
Mkddaqett « —
Oliv-Mit fis lkdt Ude M Mode ved uskivilliqt at
blwe Vitme M m M, Im den dodendc tanka sig
tun blev hart as hanc Ftelser. Men hun kunde lkle
lade vcete med at lyttestil de sagte og dog tydeliqe
Ord, og pludielig htrte hun, at hcm bad for heut-e
gansie jævnt og enfoldigt, ldet han fagde:
»Den uuge Pige, som i Dag fagde, at hun lunde
ille tænle paa dig som sin Faden men det fynes, fom
om lnm tkænget til at sites as bin stærke Hat-nd, og
at hun gerne vil lalde dig sin Feder-«
Hvis du nagen Sinde bar hsrt noch bebe for dia
lender du list til Flossys Tonler. da hun laa der ene
l Mstket. Hun havde aldria hstt nagen bede for fig
direkte. Sau blottet var hun for virkelige Venner, at
hun tvivledc om, at nogen fsr alvorligt havde bedet
Gud aøre hende til sit Born
Oa det var jo det, denne Von qik nd paa, hun
maatte tage en Snip af Lage-net for dermed at tsrre
sine Taokek af, fom uopbsrligt lIb ned ad hcndes Kin
der, niedens Bannen fortfattes. Hnn forholdt sig gan
fke roliq, ille for alt vilde lmn gaa Wip af en eneste
Stovelse as Banne-U tbi her var fo endeliq den ijlw
bun bele Tagen iaennem bat-de spat efter i Blinde uden
at vide, lnmd btm ssate efter. Var det Hin-lu? Ja,
klar-, tndelia. enfoldia Hiaslp var det. Hvor forekom
det lvende nu let.
,,«Vis heade, kaste Gen-e Jesus, at lmn trænger til
dia«, fanledes lød det videre »Vis bendu lwad du
lmr afort for bende, do du bade-, vis bende din bladende
Kastlinlied, vis bende Nnaleqabet i dine »so-»der ou
rasl disse Hirnder nd mod lusnde for nt draje bende til
dig.«
Som et Lyn flog det ned i hende.
»Det er Jesus-, fom im trasnaer til, det er hom
im føaek Mer. tmn lau hin-we min. iqu trot, at lmn
er den molk-, iom kan det.«
.,Lad bende komme til dig ligefom et lille Born
on sine: Jesus, tng min- ask mig til din Faders Born,«
lød det videre inde fra Teltet
Liver- nttdetliqt, at der ikte vor andet at note end
en fandmt rinne Tinqi Minnen iorfttttttmede, on den
ttnne Mand- iotn ltm)de ltedet for den iretnntede, til bvem
Herren lmnde nivct innn Nande til at sitte de icta Ord
nil ntt til Hinle, nvidende unt, at et andet end ciittds
Øfe ltnvde liørt lnth Von Flosin lnn nmiike stille
Tet lmnde lttsrt tm ttttsd nt rennt- i Litbet tti Astenett,
lnn at ettitslte tnttie Ztitsmtsr stinttede ind nennent Nev
nerne i Telttst Ztm reiste lntn iiq tm on inn vtm iine
Vettindet·. der sen trttqt on inst. ·
Nonle Illtinttttets nik nted at overtteie iretn on til
bnnes ntctt bereitet pnr «!It-fltttttitmtstt miten, en iivid
Stille-lit- lnteltsde set-an Sonnen on intiitede iletse Manne:
»Jelns, tag mig, mir tnin til din Fadetss Varus«
sinkst lnsnne eiter lna littn ntter rolin i sitt Jena,
on Jorden nil i tin tmnte Butte, sont otn intet var stet
-—- selts itte de sonende ved ltendes Jide Vidite nonet
ont det, sont var foregnnet i Ratten-Z Stillted on En
sontlted Men ltvis Ettrie Mitchell et Tieblil lttnde
have set ind i Hitnleth livnd ttilde littn lnwe ttettkt ont
anlen on Hatpeklnnaem der lsd bende i Mode? Tlti
iaaledes bliver der Gliede bos Gnds Ennle over en
Sitttder. sont onst-endet- sin.
IX.
De ilttster.
, Ntrste Morgen blev alle sit-e botte fra Moden on
Grunden deetil var denne: Da de tom tilbage til deres
Telt eitek nt have spift Frokoft og ftod nden for Teltet
og talte, om de stulde gaa hen til det første Msde, git
. en Fett Stitith tot-bis sprit laa lntn ligeqyldiat paa dem,
vendte tin der-part nysgetsriqt om on tom flutteliq lieu
til dem.
»Er det ikte Festen Etslitte?« spnrgte bun. »An
jo, tttt sendet fett Dei-es Anlint inmi- det forekom miq
ist-it ttnnfke ulendt lier i disie fremtnede quivelser.
Og De bat Veninder med Dem? Hvor ptægtigt, vi
«manglek netop nostle Dann-ei Jeg troe itce, at det
bliver Nenn i Dag, oq vi inar en nod Dag, De mao
da endelig tnne tned os.«
Dereitek fttlgte Forllnrinqer og Prassentationen af
de forltellige Fett Smith var en Dante, Ntttlt bnvde
leert at tende i Saratoga, on nn i Dng vilde hnn til
Jatnestown.
»Ein-It er Jatnestowtt?«« spttmte Ettrie. sont nldritt
gav iig ttd for at vcete i Beiiddelie af mere Visdont,
end littn hande, tna at de andre blot lntvde at tokltolde
tig qanlle stille og lytte til de Sonn httn fis pan iine
Swmstnanb
»Den linger et Sted ved Bredden as denne nn
dige, lills Za, ien vcd itle eintin, otn vi skal til ltsjke
etler venftre, men der sines, at der ital vcere nanike
l)etttivende. Vi tager Frokoit tned os, som vi katt iuiie
der og sauledes tilbringe en behagelig Don inmitten tttm
en mere ielikabeliq Munde end her i denne Atti-on ai
Vordem Er her ille tedeligt, Festen Erstine? Hvoki
ledes er De kommen hertil?«
Rath rynkede Dienbrnnena
»Im maa ligeledes spiege, ltvorior De er kommen
tiertil?« ivarede tmn itnilettde. .
»Bei can jeg godt stge Dem. Jeg ltar en last
Neu-, iom vär at den Mening, at en Uges Missionss
tttjder im Morgen til Aften vilde vtere en lterlig Tinkt
oq dekfor in hap tonn os one hernt Natuktitwis
keder iect min, on den enefte Munde at ilippe igenttent
det pao er, at asrc Stunandilnttter lom i. Eis-· i
Don-«
Nu vcsd du lige san mmrt om Fru Smjth fqu
out der var sitt-not en hol Von om heade. Der hob-weiss
tun at sigesz snn Qrd for nt fortlau- Mcmusskeks Kot-ab
toter ou anndcsliqc Standpunkt Von- Vcnindck band-.
fcm lidt Juki-assist- for Tllkndmun sum ovcsrlwlusdct nagen
kund-I hanc-. nq im das allonsde lmndts thnnndt nt Mc fia
sont frctmucms lnsr blandt diisic nmtmc Mesmcstct, Dur
det ikke vanstcliqt for Ftn Smith at ovcsrtale dem til nt
fluttc sig til hendcs Sclfkab, bestaacnde as to Damcr
oq site Herren Dei er vanfkeligt at bestrive, hvilkon
Stusselsc denne Munde at tilbrinms Tagen Pan i Zus
det for at gaa til Mtde, var sm- Flost
Oele Mokgknftunden lmvdc knm vastct faa over
nmade ltjkkelia-ovpr den skønne Dim, iom lau for ben
de. At tænke stg at fkulle mde igen nusd diese alvors
liac, kasns Menmssker. at stulle fnnqc de skmmc Sange
med, at sknllc fslge med i de ins-one men hier«-link
Votum-, at but-e disfc»ftadiao Henwdninger 4til Gnds
Vorn, som den fertige Daq bavdo vix-sei hu ncdflmp
endc og bedtsvcliqt paq heim-, oa som nu, da hun for
ftod dem, vilde mrre saa Allmacht-. Hun bavde suldi
endt sit Teicette med Lykken og Glæden asspejlet i sit
ksnne, lille Anfigt og havde uden at vide det nynnet
Omkvædet poa den Sang, fom allerede var bleven Ynds
lingsfangen for dette Aar:
»O Dyd af Naade underlig
Den Port blev lukket op for mig
For mig — for mig —
Blcv lukket op for mig.:· f
,,J Dag ligner Flosfy sig ielv,« sagde Eurie, da
hun harte hende fortge, »nu er hun maaske Jammen
over fin Hjemve.«
Flosfy ovcrhørte heudes Bcsmwrkninq og smilede
"ved sig selv, ja hun havdc glemt sin Hjemve og fundet
sit rette Hieni. Mcn hun kunde ikke lade være med
at lasgge sin Skuffelse for Dach, da hun harte om
Fru Smitbs Plan, idet hun sagde:
»Men hvorledes gaar det san med Moderne,
Ruth?«
,,Aa,« fvarede Ruth faa ligcgyldiqt, sum det var
hendc muligt, »feg tænkeky at Mode-tue vil blive holdt
lige saa godt, sin om vi var med. Jeg tror ikke, at
der blivcr nogcn Forundring for vor Skyld.«
Og hertil føjede Eurie lidt ondskabsfuldt:·
,,Flossy er bange for, at det ikke er fint at blive
bczrte fra noglcs af Møderne.«
»Jkke andct,« spare-de Fku Smith, »ng forsikrer
Dem-. at det nctop er de fineste Folk ber, sum gør
Udfluqtek, intet Menncske kan da tasnke paa at være
nie-d til hvert Mødcs, Hovedest vilde ikkc i Længden kun
ne holde dortil.«
»Nei, mit Hovcd csr allcrcdc trclst,« sagde Marion
alvorligt, ,,og det sammt-, monek jeg, at dit maa vwre.«
Flosfy overvejcdch om bun skulde tagc den dri
ftige Veslutning at blive i Clmntnuana og ,,l)Vile sig«
pna den Monds-, Inm un allerhcslst vildox men det vor
unmliqt for bcndcs at forklnny bvorfor bun vildcs blive
tillnmc, oa derfor fnlnte lntn lmmfmnf ou modvilliqt
dot muntre Sclfknb nod til Danmskibcst.
Ter var god Plods um Bord paa dettex tlii der
var knn san sm Eliantainina, sont reiste i den Netning.
»Det er inasrkeligL at de tagek sm Cliantanqna i
die-se Tage for at gøre lldsliniter,« harte de Kaiitainen
siim
»Wer er Falk underline lier,« saqde Eurie til en
Or. Nawson eiter denne Veiiicerkiiiiin, »de taler on
liaiidler, Hanske sont om der ikke var andre Zteder at
gaa lieu end at nasre til Møde sra Morgen til Aften
For iniq er det nieaet velkomment at faa lidt Asvekss
lina.«
»So-les Dei-« spnmte han« »Im er nn ikke enig
ined Dein lieri. Min asrede Tante lim« oste nogle un
derline Lnnety oa denne Udilimt er et as de vwrste ef
ter Inin Manna Jeq vilde liellete liave aaaet til Ma
derne i Dag, i det inindsle til noale as dem, det ser
ikke aodt nd at blive lielt lsorte.«
Entie saa vist paa bam.
»Er De »den kwre Revis-U soin anser disse Medek
sor en lierliq Tiiia,« spnmte linn, «da nndrer det mich
at Te vilde taae med?«
»Im er slet ikke »den kasre Revis-« svarede han
oa sorsøgte at le. »Den kirre« vilde ikke tage med, skønt
min Tante sorsøgte al sin Overtalelsesknnst paa Imm
niedens jea derimod ikke knnde staa sor den, selv om jeg
ikke er glad sor at vcere med og bliver sankedes en alt
andet end behagelig Forsgelse as Selskabet.«
»Men maaske De endnu kan saa Kaptajnen til at
standse, san at De knnde springe i Vandet og svømme
i Land, saa knnde De maaske komme liae til Talen.
Skulde der viere noqen Prasdikm ellek livad er De saa
ked as at gaa Glip ass«
»As alt,« saade han markt, »Weil De maa und
stylde mit daarliae Humor og ikte lade det Idelasgge
Deres lttlasde for Dem. Men estersom jeg bar begyndt
at tale aabent nied Dem, vil seg sortsætte. Jea er
utilsreds med mig selv, og jeg burde itte have taget
nied paa denne Udslugt; thi ncin Heiisiqt var at sage
Hvile oa Hjiislp i Cl)autauaua, jeg trasnger mere end
noaen til Hiaslu Hjennne lever jea Tag ud og Daa
ind i Forretniuadlivets Travlbed og Ura, og didse to
Uaer et den enesie Fritid, jea bar liele Aaret, derfor
havd.- iea tienkt at benytte dein til Sjaslp sur mit aani
deliae Liv. Jea ded, at Cl)amauauanmderne kan Viere
til iior aandelia Hjaslp sur troende tilieunestek, da der
for kam iea iiertil nced den liesteinte Heiiiiat at drage
saa isieaen Fordel heraf sein tinilia. Nu er jeg tun
liedkøvet over, at jeg allerede ved Begyndelsen as Mii
denie har ladet Inia overtale til at blioe borte sra
disse. Min Fastter lsavde nieke Uiiodslandslrastg tl)i alle
Tantecs Lverialelser ajorde itle iuindste Virtuing paa
l)am.«
Hatt aibriid oa’vi-Iitede, at Eurie stiilde svare:
nie-i limi var iike oplaqt liertiL ou lian vedblev:
»Ja-g iuritaar aodt, at det er altfor trwttende for
Tau-er sont Dem, der bar Tid Uok til at sorge for De
res aandeliae Liv, at vier-.- med til alle disk-deme; incn
De ved ikte, bvad det vil siae at leve i Forretiiingslis
net-J Travllied, saa at man nasppe hat Tid til at tasute
eller bede, oa saa slippe derira en fjorten Tages Tid,
det er noaet, man higer ester hcle Aar-et igeuuem.«
Atti-r veutede hau, at Eurie stulde svare; men"l)eu
des Evar var vidt forstellth fra, livad lian ventede.
»Im sokstod Dem lige saa aodt, om De talte Grassl
til mia. Jea bar neinlig ingen aandelig Side as mit
Liv at faa uddanuet, oa Chautauqua staat for mig som
et beliaaeliat Sted, hvor ieg kan tilbkinae öii aod oa
ubimden Tid, aaa hvor jeg vil, og vwre livor jeq bar
Lyst Jeg kan se paa Udtrykket i Den-s Ansiat, at iea
bar iorbavset Dem i liøjesle Grad. oa der er heller in
aeu ai mine Vcninder. sont er kommen lier af singen
anden Grund«
Or. Naivson var meaet ilde lierart ned iieiides
Svain
»Im beder ieg Dem undskylde, at jea liar talt,
som iea aiorde. Jea troede imidiertid, at det knn var
troende Mennesker, som sslte sia tiltrulne as Chan
tauqua.«
»Men Deres TanteW sputate Eurie.
J det samnie var der nogen fra den anden Ende
af Danmerem som kaldte paa Hv. Rawsom han sulate
Kaldet oa blcv saaledesskilt fra Einsie, nied lwem bau
i Labet af Daan ikke talte mete. Men Eurie liavde
faaet sin Vislied tokketder. livor lnm mindst bat-de ven
tet det: tbi lmn havde anset det sor en given Tini-i, at
inqu as dette Selskab list-te til de heilige-. Vaa Bun
den as sit kloae Hserte kaldte bun alle de alvorliae Men
ueslcr i Chautauqua sor »Fanatikere« og de andre for
.Hyllere. Kun hun, som stod udensor og ice W til
nagen as Parterne, our ætlig oa sowuftig.
Jmidlertid havde Marien paataget slg et M
ligt Hveko En Hr. Ilint hckode styiket sin Stol h
til hende og sagde, idet han trak Vejfet dybt:
»Da er rigtignok behagelsgt at kunne in de
Lust, som ikke er fuld af Salmesang, hvem hat-des It
sig, at der skulde være Msde hele Dagen i m
baade Morgen og Asten, saa at man nceppe kan saa
Tid til at ttcekke Vejtct?«
»Er De allerede bleven træt as Modernes-M spurgte
Marion, ,,og det er fsrst anden Dag.«
,,Aa, jeg var trcet, iør jeg begyndte at gaa til
Moderne: thi jeg er falden som et Osser sor vor Fast
ters mcerkelige Jndsald, jeg tror not, at han money
jeg skal blive omvendt her." .
»Det er der vist ingen Fare for,« sagde Marion.
Ha Flint tog dette som en Kompliment, bukkede
og sagde:
»Maa jeg takke Dem, men sig mig hvorfor?«
»De- set ikke ud til at vcere bersrt i den Retning.«
Hans Interesse og Nysgerrighed var vakt indtil
det yderste, og han bad endnu en Gang om at saa at
vide bvorsot. J sit stille Sind besvarede Marion han«
Spørgsmaal saaledest »Im-di de alle se ud til at have
taget mere eller mindre Skade paa Forstanden:" men
da lmn nu tog lidt Hensyn til andres Fslelserz its-jedes
hun med at spare:
»Wa, sont Regel er der nogle Mennesker, som me
ner, at det ilke er noget, som er værd at tænke paa og
arbefde sor, og De ser ud til at ville have det saa let
og bebageligt som muligt.«
Men Dr. Flint holdt ikke as at blive regnet til de
Me11nesker, sont ikke er i Besiddelse as nogen Villies
og Handlekrafh ban svarede dersor kortt
»De tager feil Jeg kender godt Livets Værdi og
Aktion men stadig at gaa til Mode og grasde over sin
Ein-L er ika efter min Eiitaa.«
««Le sum-S maaske, det er bedre at gøre Nideture
og andre lldslugter. Eiden vi uu er her i Verden sot
disse Ting og sor at vise nore sine Klasdety er det so
ogsaa taabeligt at lmve nagen Vokmnring for sin Sile-L
der knn bar faa Aar at leve i.«
klliarinn kundte Invsme sig seld gennem disk-se spottende
Ord, sont XII-. Flint lag for Alvor og nnnnlede ved
sig sehn
»Hu-i Meer nok til de allennørkeste as de troeude,
men lmorfor tog lmn saa nted i Tag i Ztedet sor at
lslive i Chatctanqna og p1«a»djke?«
X.
Hvorledcs Flugten cndtc.
Hut-J Rnth Erstine nat blenen spnrnt, mn hun
lnwde nagen Fornøjelse as Tagen, uilde nun have væi
ret neniq med sia selv nun lwilket Evar lncn skulde give,
hun knnde end ikke sige, um Udsluaten svarede til, hvad
der blen lovet otn Morgenen Hnn gjorde sine Be
tragtninger angaaende Modsætningen mellem de Men
nester, hun havde været samtnen med den soregaaende
Dag, oa saa dem i Dag. Fru Smith var et as de
uheldigste Mennesker, sont Rath Erskine kunde mtde,
sordi knm var« en Dame, der Ined Jver og Energi tog
Del i Selskaber og Form-jenem men naar Spttgsi
maulet kom ind paa religisse Omraader, blev hun
plndselig liaegyldig og sløv. Der-for soragtede Rath
hende her i Chautauqua sor hendes Hykleri, niedens hun
i Saratoga havde været glad sor hendes Selskab: her
red de nd samtnen om Morgenen, de drak Kakao sam
tnen om Forntiddaaen og gik ane om Astenen. Ruth
vidste eaentlig ikke, hvorsor Fru Smitlss Selskab pludse
lig Var blevet bende saa meget imod, hun tilstrev det
ikke Chautauquas Jndvirkning, da dog bavde Msdeti
ne allerede gjort stærkt Jndttyk paa hendez Hun holdt
as at betragte og beundre Alvoren sra rolige Hasdeh og
dersor hat-de Chautauqua, trods den-S mange Ubehages
liahedety tiltalt lsendes Fantasi og sanaet bendes Op
ntasrksomhed mete, end lncn selv nidste Det saldt i
lsendecs Lde at vasre samtnen uced Frn Zusith hele Da
gen, on allerede ester noqle Tinters Forli-b var hun
trast as hende Hun ønskede i sit stille Sind. at hun
knnde komme tillmge til Ekovem ng greb siq selv j at
tasnke paa, lnsad der un lilen tnlt um ved Moden hvili
ken Sang, der blen snnaet 'o.s.v.
En Begivenhed i Dagens Løb interesserede heade,
nten hun knnde ikke sige, om den ntorede nende eller
asrgrede hende an blev pro-feinerer for en ung
Herre, sont san sin og noan nd, km han indlod sig
strakiz i Sanctale nted l)ende, sont um de nande kendt
binanden lange.
«Dc er altsaa sra Cl)a1ttcutqna’sf" spnrgte han al
vorligt. »Er det ikke ftore MøderY Og de er bedre
end sidste Aar, men De var her Inaaste sitt-, saa ved De
ikke, hvilke Herligheder der er ««1 Rente. Jeg er ted as,
at jeg ikke er nked i Dan nIen nogle unsrige Fortetnins
ger holder Inig borte i Dag, deksur er der nteget uhels
digt for mig, at jeg bar saa nasr njene HviF jeg var
flere nundrede Mile sra Hjeintnet, havde jeg incre us
as »Moderne« Fig nim, Jst-Ofen Erst-ne, t)vad er De
reis Meninq mn Tlikødetsfs direkte, aandelige Resultaten
jeq niener ikke sur ais unentde: tisi »mei- njl del bestride
dets aavnlige Jndslndelse paa ljele Dort aandelige Liv.
Men jea meinst-, otn De trot, at mange as de uoms
vendte deren-C- as eret, eller tror Te, at det nærmest
er til Wann for os troende?« .
, Zimdnn isu Ordstrøm, der inisldisdis sra hans Ler
lmrl Oq den tnlcnde tolle i fuldt Amor oa var ganfke
fikin i sit Vrua af erisi ,,n-:i irr-euch som otn der
iikc kundi- iums Inivl um, as Nutli Erskinc hørte ncod
lil dunk- Liistcniiclsc. vxpiui music illu, lwcirlcocv Zum
stinde sum-in m limi ovcrvcsjcda lwnd licndcss Meninq
vak, - um bun ventcdc at se Resultaten- af det stoee
Mødis ou lwis dct var Tiliaslch Wilka
Martin-We Resitltatcr?« saqde lnm til fis felv, og -.
et Zniil alt-d umwrleliqt over hendcs Anstat, »l)vad er
aandcslige Resultatcr?«
Inn kendte ikkc noqct hertil Ovid et saadant
Spømsnianl var blevet reitet til Euriis Mitchell, vllde
hun have gentagct dct oq let ganskc hast, medens Rath
var for nie-act Dann-· til at handle fauledeö -
» Ttor De ikke, at de fleste af Deltdgetnei Mldet «
er trocnde Armut-W spiirgte lmn ester nagen Qvets
veiclstn
CIokäkgtteU