Basis-:
Fire Veninder. «
Fm Eustlss ved Olqa.
(Fortsat).
J det san-me kamede Muth sig skem og l)vistede:
»Nun J jkke tie stille? J vaskker jo alles Optiker-ri
somhed, forudeu at J sorstytker."
Sau tnv de; men den qode Pmsst lmude lusket et
Objekte sor, hvod godt og stott han ellets imvde at sixxe
Hnn sad stiv oa stott, bendes Ler lynede, on deudes
Kinder blussede Hvem haodc tasnkt von et saadant Ne
sultatfknnde vix-selig ikke den ellers saa ttoge Marien
Wilbuk set-staa, at Pastor quleston mente, at mange
Vsknebsgek baade i Poesi og Prosa laa langt over
Ver-neues Fatteevne og Forstand Hun kunde ikke, sor
di hun itke bilde. Jeg trot, at hnn selv ti Tusinde Ganz
ge mere dann-rede sin Faders Minde, end Talekens Ord
havde gjott det. Kun kedeligt, at hun var en saadan
Dante, at hun ikke vilde se det og satte en Aste og
Stolthed i sin Daatskab. Under Slutmngen af det udi
mækkede Foredtag sad hnn ubequelig som en Sten.
Hun bitte meget, sotdi hun iske kunde andet, bun be
undrede meget. sokdi det lan til bende at benndre qode
Tinkt» og lnm kunde ftlaelig itke lade merk-; men hun
kunde lukke sit Hirt-te for al Izu-ded, sok alle qode Ind
slydelset, oa det ajorde cum oqsao med en vis Gliede og
sorhmdede sig selv mod en Mond-is Ord, sokdi han til
sasldicwiski havde aus-M noqle Linien-, som bendes Faden
plejede at synzuz medens cum sein lwer Dass levede sit
Lin i Modstkid med den Tro, lsvokma bendes Ruder
bvnacde sit Lin oa Hund« Sande-Um unae Pigerki Veie er
usokllorliqek
Da Modet var sorbi. oLI de site Venindcr lanqsomt
ais ned ad Mien. saade Entse:
,,Du Inn nok Mc lich Postor qulcfton merk-, vol
Marion? Du san maastc nldria tilgive hom, at han
anfjkte dct qumle Vers paa foa morsom en Mande?
Hvor kundc dct vwrc2 Jea vidste ikkcn at du havdo no
gon saskliaForkckrlighEd for Watts Saage.««
»Im vcd Mo, om den Sang or as Wott ellcr ci,«
spart-de Marien ligegpldigtz »men jeg badck at her no
gvn goa uden om sin cgcn Tro. Hvis bcm virkeliq «tror
paa Mcninqen qf dcttc Vers. fom bar fm Hjemmel
i Bibclciu fluch ban ikkc gsre Nat ad dot. Men dct er
for svtigt ligeayldigt for mig. Han kan gsrc Nat ad
bete Bibelw, om hatt bat Luft, det er mig det samme.
Lad os tm helle-re se ritt-r vom-n Middng on ikke tale
more om det."
»Mcn drt er ikke Mut, du er ttrrtsækdig, Marion,
Mc fastdt, Ruth? san aiorde flet ikkc Rat-. sont du bli
vek ved at par-sinns
«Nej. lmn gjokdc illcs,«' sagde Ruth, »der var nipp
pe vom-u Prasse, sum vilde aim- det: ban samincnlignede
ifimpelthrn Fortidens Sandagssiolefnnac nie-d Nutiden5.«
Mrn Marien blev ved mkd sit. og videre kom de
Mc. Jngon spumte om Flossys Menin lmn list-te
sanfte liaeanldigt til, indtil Marien plndsclig vcndte
siq am mod hmdc og warnte
»Gott-d iik du ud as Foredraaet, Flossyw
Flosiy Ave-de et Øjeblit med Svaret ligeiom et
Baru, blcv stiftevis rtd øg bleg og ivakede endelig en
soll-ist
»Im har tasnkt wem over de Ord, sont Pajtok
Saaleston sagdc i Beayndclfem »Den klippequte Ends
fkhgt et ligesom nddtct i Bot-den« Jksa har nmattct
tænke paa, ans det var faul-m og jeg vilde anste, at det
ille var det."
Do irr andre faa naa hinanden, forbavsede over, at
Flosiy kund-.- iigc nogct faa mwkkrligi.
»Ur-n hvis der nn aldriq hak vasrct on faadan
Gudsithat til i Bewan faadcs Mai-jun plndselia.
.D(-t fwnkte im Mc paa, mcn nnsst om den er til.«
»An-ad vildc du Haa?«
»Da kundc iog anskc at sc et Meinst-sie sont cjedc
denne Gndsfkygt.« «
Mation la fotagteliat.
.,anactrighcd ligaer paa Bunde-n af din Tankcx
lille Mus, oa jca ek danac- iok, at du aldkia vil faa at
vids, hvotlechs den set nd. Jeg vilde ika btndc mit
Hat-ed med fliat. Stal vi iaa se eftek nagen Middag?««
Du iculde blot have set vore site Vcninocr wisc
deres fskste Middaa i Chautauqua Det var veget
fom man ikcc let glommen De gik hcn til ,,Hotc-llct«.
Dette var en aflang Vygning, aptejst »er tilfiillet« og
udftyrct med de allernsdvendigste Bekvcinmelighcder.
For Rath Erstine havde Okdct »Don-l« kun ccn Bett-d
ning. Hnn havdc tun reist i sit met Land, og hun hav
de været faa heldiq tun at Lende Hotcllcstnc i de state
Byet og ai diöfe tun dem, hvor de Falk mark ind, hvis
Pung et fuxd og velspækket Dersor inm- hun «Hote1«
i Forbindelfe nted alt, hvad der var sink, elegant on
avekdaadiat.
Da Efercn spurgte dem, am de vildc have Villettpk
til Cotellet rllek til et af Pensionatorne, ivarede Frau-n
Erstine uden Bein-nimm
«Tic Hotellet sechs-lacht ch vil Mc have nagst
at site mcd Pension-net- dc er i Almindclighed tun
unselige-«
chrcn bavch fom sagt sin csqcn Mcninm im tasni
ket, at lian i sit stille Sind mentty at her var en sum
Pia-, iom tmnatc til at take noqle of disttcs Live- prakti
lte Tim, oq Chautauqualiotollct var nctap et udutaktct
Steh til at begynde med
Foreftil dia, hvis du tau, Frost-umc- Harnun da
de med Banflelighed banedes iig Vri arm-cui det lange
Verteilt-, idist do lau fiq om citisr noqlis Phle
»Er dist et Gott-M« Hemde lnm barmiuldt ou Masti
udc as iiq lclv, da en ai vaurtcrms tin-michs iiii oq Wi
ligt nnviftc dem Plads pna m lang Lin-nd disk trank-ic
i Stedet ior Stoieh oq livok der var Plado til ims, ia ---—
livis de liddendc var nie-get godmodige og will-oc- iig tust
sammt-n, — til leis PerloneL Opvartckcn var liqeiaa
lptsliq, lom om den nmalede Vasnk hat-de været en be
liaqeliq Plvdsstol paa et isrfte Klasses DoteL Nu kun
de man tro, at Muth havde iulgt lians Eisempelz mcn
hun hsktc jo iom bekendt til de Mennestet, lom et iaa
vante til Htiliqlied at de uappe lasgger erkc vertil.
»Bist or en strællelig Danke at kaldc det grimme
satte Vætelie et Hqtel,« fque hun, idet lmu omlmgacs
liqt drehte sit Negnilag pas Mien, ist him fette sin.
Curies muntre Lattet fis de andre til at imile med.
»Um hvad hat du ventet, Null-W spurqtc hun.
»Du er nmäed at blivc moriomz jeg ttor virkelig, sat
du ventede at finde bljde Brüstelstæpper oq store Speilc
over-alt IM at du kund- ie dla solt-, medens du spiste.«
»Im ventede at finde et H o te l,'« sagde Ruth, sta
dig hovmodigt. »Det er her averteret, og Falk gsr ikke
Regning paa at made saa wegen Stuffelse ved et reli
gisst Mode. «
Chautauqua medførte et Gode for Rutli Erwie
fom overrastede og sotbavsede hende, det hialp heude til
at locke iig ielv at tende. Hidindtil havde hun betrag
tet sig ielv fom en betydelig Personlighed, hvem intet
formaaede at bringe ud af Fatning eller forstyrre ben
des rolige Sinds Ligevægt Oim havde stadig gjokt sig
til as iin rolige, vasrdige Maade at tage alt paa. Hun
fkyndte sig aldrig, hnn blev aldkig fabrilik cller urolig,
huu kendte ikke til at gøre Undscyldning for ·noget, hun
havde undladt at agre, eller som hun havde gjokt. Hun
kendte ikte til Hat-me eller Vtede, som Marion« var« faa
let til. J fine egne Tanter var him et ægte Dydsmsni
ster, indtil lnm kam til Cl)autauqua. Da blev bendes
« Overkaikclse stor ved at finde Anlcvg has fig til at blive
utilfreds med Tina, fom var af saa ringe Vetydcnl)ed, at
Marien nasppc lagde Mast-le dertil, og fom for Eurie
var en Kilde til Munterhed og Spsii ,
Uden Tvivl for-staat vi heude bedre, end hun for
stad siq ielv. Det er imnlig forholdsvis let at være
venlig, liølliks og fattet, naar alt ainkrina en Haar ganike
efter ens Haltet-, oa naar man ikke can finde noget, der
lau Plage en. Mariae skuffer netop sig selv paa denne
Mande. De lmaa, ubetydelige Skusselscr, sont iiidtrasfs
fet i Hvekdagskslivet, ligger dem ganike fjernt Ovid det
regnet-, naar de hat Lyst til at lomme·ud, kan de iasttc
iig ind i en maaelig Vogu oa beholde der-es gode Hu
mør. sit-is deres Draiiter hurtig aaar as Mode, can de
faa dem inet am og ajort endnn mere clcaaiite med Be
scrtninaer oa Kniplinaer. For saa vidt staat disse Men
nellcr langt over dem, som ikle tan taale noget i Form
as Stuffeller eller Fortmsdeliqliedek, de vasre nat saa
lniaa Men am alt dette lever de i iuldstwndia Uvidens
lied, indtil et cller andet Ckiautauqua briimer de flunk
rende Zwimeiider frem.
V lI.
Middagm
,,.csvorlede5 luder din Forllakina af Ordet »Ho
tel«?« spnmte Marion. Oun var kommen i et wette
lyftent Humor, oq det var lige Ineget for l)ende, lmilken
Side as Zvøkgsmaalet hun bevilte « »Webfter siger. at
det er et Sied. lwor man modtager reisende; men det
synes, sont om de krmtter noqet fasrliqt til delte Ord.«
»Er det alt, bvad Webster fiaek?«
Spørgeren var ikke Nuth men en Herre- sont fad
liae over for dem ved Verdet, ou niedens lmn ventede
pua lin Middag, iaqttoa lmn de fire Venii1de-·, som øjens
fnnliq var frennuede her. Heu var ikke una, og hans
grau »sam- bin-de liave nflwldt Marien sra at spare faa
rast, sont lnm giorde: ineu bun Var io, som vi ved, i
daarliat Humor-.
»Nei, han iiger faa meget endet, for Reiten er han
den meit produktive Forsatter. jeg hidtil bar liest.«
Herren lo, Marions raste Svor syntes at more ham.
»Ja, lmn lmr slkevet tin-get- og lwilke nun-selige
nger hat tmn ilke itrevet gid alle Forsottere havde
givet os san node Værtek fosn han« Men ieg meine-, om
det er alt, hvad han figer om ,.Ooteller«? Giver han
ikle i noaen Munde Dei-es Veninde Net til heades For
ventning 's« ·
»Im ved det Me,« fvarede Marion, som ligeledes
morede sig dver den Interesse han lagdc for Degen i
dette Spsrgsmaal »Halt hat sagt faa meget, at jeg
ikke can hufke det altsanmtcn. Hvig De ved det, vil De
laa ikke oplyle mig om, hde han liger videre om dette
Encne?«
«Et Hotel er et Sied, hvor man modtager reisende,
iscer dem, sont bar Peuge og stiller Fotdringer,« ivarede
han og lo l)jerteligt, »iqu De ler, er jeg meget interes
fetet i Spørgsmaalet, oq dette man vcrre min Undstylds
nim, fordi jeg hat givet miq i Tale iued unge Dame-r
hviö i det bele Lager en iaa gammel Mund fein jeg be
hsvek at gøke nagen Undfkyldning as den Grund. J
Gaar havde jeg Lejlighed til at tale med en ung Mand,
sont irettesatte Falk, fordi de bkuget Okdet Hoteh da
han merkte, at det var et urigtigt Name Jeg er nu as
den Menin at intet er uden Vctydning, selvsikle det
Name fom er givet det Qui-, hvot man sidder og venter
paa sin Midda9,« han lagde sum-it Eftertryk paa
.,vente". - « «
«llndtamsn de Venmstlnismor, fom Falk gør lust
ovcr,« sagdts Marion, og fondtks Rath et ondskabsfuldt
Mil. »Ti- lmr vix-selig Vctndning not, hvad stack du
Ruth?«
»Im hat tasnkt »Im-et over, bvad Webftcr flach og
jeg et kommen til den Slutnina, at hatt ilkc omtalcr,
hvot manch Fordringer der krævcs.«
Ruths Blik var san udtryksfuldt, at de brast alle
i Latter. medens den gamlc Horte blcv alvorlig og
sparede:
»Den Taute, fom jeg lusle vil have gjort gældcnde,
et at disc, hvilset System Jcsu Kkifti Religion er, hvors
ledes den ganstc anbelaler sig iclv til dcst menneskeligc
Vierte, cftcrlom den ringefte Afvigclfe fra det, sont be
tragtes for sandt og rigtiqt, bcmærkcs ou omtales af
Vordem lqu sit-als er klar over, at dct ilke er i Ovcki
cnsstcmmclle unt-d Kristi Aand.«
Den sit-fu- Zwtning forbaviedc Marion, saa at hun
blcv ganssc taki-A thi lmn boldt nctop meget as at kriti
scte de mismes Liv.
Naar alt lqu til alt, vor dct bog ou forimjclig
Middag, lelv om der then Dug vor paa Botdct, Gas
lcrnc af Tin og Strome as Plct, om man cllers var saa
lockelia at san on. Tor var nmuac Monat-sich oq sont
Folge homf var Vetjenimcsn tun langsam.
To Marion var saer tin-d at Mit-, gav lnm sig
til at studms stsiitostisms usnfriuq W. Hun iaa aller
fsrst, at Dafüde on gudt »Im-W thc til Rralcn on
Egonkascliglusd on Ulmfligljed til Undtagclfcrnc Snma
chld og chhagcligljcdtsk tout-s pna den Immtkeste
Mande- of de Menncfkcr. sum ein-r den-s Klasdcdmgt oa
Vassrn at dsmmc hprte til dem, der vor von-te til nomst
bohrt-R «
»Tr- bærcr sia ikkc ad som de Folc, der stimlcr sam
mcn vtsd Rcfmukationcrnc Don Batccqnakdruc for at san
den-s Middag,« tasnkic Lun· «Dc er taalmodims og hof
ligc, hvorlcsdiss det end gam, de er fikkcsrt itkc konmc lwr
for at have det behagccigt.«
Noqu endet interesse-rede oqiaa Maria-L Naak
de, fom havdc spist, reiste sig fra Bordene og gav Plods
for sey-, fultne Gesteh iaa bun, hvorlodes didfe et Øjes
blik lod dercs LIer vogte paa bemi, der givcr enhver
Føde i sin Tid Det var noqet saa jcrvut og simpelt, at
der maaske næppe var andre, dcsr lang Mirkkc dertiL
nie-act mindre imnkte nagen paa, ot et Pnr ftarpe, grau
Øjne ovre i«Krogen ingttng dem og anstillede sine Bei
tragtninger herover.
»De kunde passcude bærc et Mastkih foin betød:
Jeg er cn Kristen,« sagde hun til sig seit-. »Man det
vilde have den Jndflydelsc paa dem, at de talte ellcr
lmndlede andcrledes, end de nu got-? Mon di- olle bæs
rcr et faadant ufynligt Mast-kr? Man man vcd nøje at
betragtc og iagttage dem kunne ovdage now-n ForskelI
Jm skal forspge det i disfe to Ugcr. Elyautauaua er et
udmaskket Sted til at stliderc Monnriker, hin-m Ded, mau
skc jeg her kan lcvre en ny Videnfkab, bvori sog kan un
dervife Vsrnene i ficrde Klassc·«
Men Rath gcnvandt ikke faa lot fin sasdvanlige
Sindsm Swtlig Tingaflernc var lusndc on Tot-n i
Hieb og bun gystc, hver Gang lnm sørtis Naflcn til
Monden Hun havde ingen Sie faaet, oq lmn saa helf
fortvivlct ud, mode-us Euric nok san fornøiet rørte om
i fin Te med Gassen. Da Opvartercn cndcliq kom og
qjorde mange, Undikyldningct, fordi de bavde ventet, og
den gamle Horte fagde bjcrteligt: »Ein Dem blot Tid;
vi disk ikke of Sult, sislv om vi ingen Skru« han« bed
buu siq i Lasben og mumledc noget out, at bun altid
hnvde vix-rot vant til Liveis Vehageligbeder. derfor var
dist faa vanfkcligt for honde nu atfskulle undvasro dem·
Naar man er idet Humøiy at man knurrer over
alt, er intet lettere end at finde nyc Ting at lade sin
»Hm-me gaa ud over, dcrfor bit-v Rutb ogskia visd med at
beklage fig, ifasr cster nt den gamie Hokus havde forladt
dem.
»Es-nah lsjaslmsr dest, at du tidswttpr paa aflt?« sagde
Euric til sidst lyalvt asmerliat ».stad lsavde du cllers
ventct? Jeg cr vis paa, at de gør dct saa aodt, som
de for-umar, tasnk doa paa, bvad det vil sigis at slulle
slasse Mad til disse mangc Momteslcm Im lsørte sur-.
at Opvartetnr sonde, at her ikke ventechs saa mange
refscndc, derfor et det saa Ineget vanskcljgcre at tilfredss
stille alle: men de gør. lwad do kan, oa vi faar akkurat
sammcs Bklpandlina sont de andre.«
»Va«r dog endclia ils-.- saa dnm at tro·det,« sagde
Nutlx »Hvis du lunde se bag Kulissornc, vilde du snart
saa Imaet andet at se. Det er blot dot, som barmcr
min. Lad Falk, som ikke hat messen Naad, taac det,
sont de kan saa det: mcn lwad Net bar de til at tro, at
vi ikke Jan bestale sor, hvad vi sorlanaerP ch er vis
paa, at jcg ikle taaer scfl, naar sog siacr. at her not or
et Stad, lwor de udvalgtc lan saa, lwad de ønsker, og
saa dct serveret paa en okdentlig Maade.«
Vaa vod dem aik Samtalen munter-i oa en af de
talcndc tiltral sig vorc firc Venindcrs Opmwrkstujbed.
Curio vcndtc sia pludsclia om aa forsøato at se den ta
lcsndm tbi Stcmmen sure-kam hendc bclcndt; det lukkedes
lsvndc okj Ema vendtc siq hurtig om til de andre, idet
hun saadc:
»Der er Ftn Scknmler Gernmin.«
»Dein-W spnrgte Ruth Plndfelig interesseket
..Deronre ved det Vord, lnsn lmr Regnflag og en
fort Straabat paa, og lnm spiser kogte Kartafler med
en Tingusfel Nu kigger Di bag Kulissferne, lille Jllntb.«
For rigtig at forstaa dette, maa man vide, at selv
as Erskines regnedes Fru Schnyler Germain for at here
til det finefte Aristokrati, der overhovedet fandtes, ikle
fordi lnm fette ftørte Hus end Erskines eller ftillede
sine Penge til Sitte: men alle og enlwer vidste, at heni
des Papirer var silre, og desforuden var lnm Datter af
General Wadsworth Hellyer fra Washington og Dotter
datter af en af Englands Lords-te Hun var bereist ogf
fint dannet, ag her sad bun ved et Fyrketrwsbord og
spiste tagte Kartofler med en Tingaffel Kunde engelst
Adel synle dybere? J et Øjeblik saa Nuth roligt for
bavfet paa hende, iaa lastede bun Paa sin seedvanlige
ftolte Maade Ined Honedet og fande:
»Hei-« bar Akiftokratiet ingen Stilling, men du lan
viere vis paa, at Talerne og de ledende beholder den
lækre Mad og de gode Pladfer for sig selvx det havde
jeg for Reiten ikle traet om dem.«
J det sannne rejfte de siddende sig fra Bordet bag
ved dem, en bel Del Here-er forlod deres tomme Tallers
lener og git ivkigt samtalende ned ad Salem Den Ung
ste af disse var ikle til It tage feil af, og Eurie, som
havde set ham en Gang fer, behøvede ilke, at Marien
heiltede til l)ende:
«Det er Dr. Vincent.«
Og Nnth selv genlendte og faa Dr. Hodge Denne
Nangftigen var for meget for Euries glade Lune, hun
lagde Naflen fra fig for i barnlig Gliede at klappe i
Handerne
»An, Ruth. Ruth! Nu er alle dine Luftkasteller
faldne fannnen sont Kortljufe Derovre sidder Ameri
kas Dronning og fpisek Budding med fannne Gaffel,
lom lmn for et Øjeblik iiden spiste Kartofler med, og
der gaar Selstabeknes Konge og terrer sig am Munden
nted sit eget Lockunetsrllasde i Stedet for paa en Dama
stes Serviet.«
Demu- Mnnu kuude Rath ikte komme med nagen
Jndnendith tlji alle heades Daarstaber blev slaaet til
For-dem lmn var overbevift og brød ud i en hjertelig
Lotter. J liebste Forstaaelse fulgtes de derpaa alle fire
opad Hafen til Msdestedet.
Lad mig for-klare for dem, sont ikke kender Chan
tauquu, at Tlllødestedet var en høj KirkefaL lwis Piller
var de wrva-rdige, høie Tarsen og disfes qrønne Blode
dannede Luft oq valvinger. Hvor mange Siddeplads
ser der vak, er itke godt at vide;- thi Eurie forføgte en
Dag at taslle disse, nien da hun var uaaet balvejts med
dette :Ilrbejde, optoges heudes Opmasrlsomhed af noget
andet, saa at l)nn glemte, hvortil hun var kommen, og
begyndte ikle festere. Midt pack Mødestedet stod et Orgel
Pan en lille Fern-inin lmorpaa ouiaa Talerstolen og
Neserenternes Vorde on Stole var andre-At.
»Im lmrde lmve Plads paa en of die-sc Stole-X
sagde Marion, da de ask forbi Forljøjninqem ,,det er,
ligefom jea ikke var nagen rigtig Referent, fordi jeg
fkriver vort almindelige Alfabet i Stedet for at kradse
Papiret fuldt of de mange mærlelige Team fom nasppe
en af 5000 kcm lasse. Hvis ieg ikke var faa befkeden og
tilbaaeboldende, som jeg er, vilde iea aøre Fordrina paa
en as de Stole.«
,,.dvod skal vi nu?« spurgte Ruth. ,,Skal vi vix-ke
lla med til lwert Mode-; jeg troede, at vi kun skulde qaa
nu oa da, ncmr vi ikke havde noget audet. Vi vil da
unmligt viere i Live om to Uger, hvis vi spærrer,os
lelv inde her. «
»cher hvis vi bliver ved, lom di har beayndt,«
tstemmede Futte, ,,tænk blot, vi herværet med til hvert
Mide undtaaen et i Afted pq et i Roma-«
,,Vi springer over,-. hvad vi kan,« sagde Marien
»men til det Mode, fom nu fkal holdes, maa vi end-alka
Talcren er Pastor Calkins fra Vuffalo; jeg hat hski
ham for fire Aar siden, og det er en af de faa Ptædikh
net, jeg cndnu kan huske. Jeg hat altid Insket ved gi
ven Lejlighcd at børe ham igcn, og nu trceffer det fis
at han skal tale i Eftertniddag.«
,,Hvad skal han tale onI?« spurgtc Flossy ligefom
vakt op af Dvale.
»Hvad en Krisis-n kan lasre af en Hcdning«. Jeg
cr en Hedning, oq jeg tænker, at Paftor Calkins er en
Kristm faa faar ban se, bvad han kan lære af mig. Jeq
kan se, at Flossy ikke er scrrlig glad for det Emnez hun
mener, at hun er ikkc nogen Hedning, — men en god
lille Kriftenx forføg olligevel, om du ikke kan lazre noget
af mig, lille Mus.«
,,Hvad vil han egentlig gøre ved et faadant Emne?«
spurgte Rath nysgerrigt. «Jeg tror site, jeg vil hske
hom, et ban ellers begavet og veltulende, Marions«
»Im ved virkelig ikke, om du vil kalde ham be
gavet og veltalende. Han fremfætter Sagen ganske, iom
den er, og undertiden faat han en til at føle sig selv
sont et dnukt Menneske, fordi man ikke ved dette.«
»Er det derfor, at du vil høre ham igen?«
Her harte deres Sansiale op; thi Talerne vgr kom
men, og Gudstjenesten begyndte. Nuth oq Marien velös
lede betydningsfulde Blikke, da de fik at vide, at »Ged
nigen«, der fknlde tales om, var Sokrates. Marien hvis
siede, at hnn kom saa til at spille Rollen som hans Kons
og Eurie hvifkede ogsan:
»Ni! sank jeg at vide, at den skrækkelige Xantippe
var Sokrates’ Hufmy og i sna Fold moa man ikke be
brejde bende, onc hnn var den Stakkel, hun vor.«
»Hm-d siger dirs-« spurgte Marien opbragt. »So
krates var den størfte og bedste Mand, der nogen Sinde
bar levet.«
»Nei, lnm var ikke Jeq bar aldrig tunnet forstaa,
lworfor hans Filosofi var faa nnerkelig, uden bette, at
han levede i et bedenfk Land og gik Døden i Mode med
største Ro.«
' »Und han levede endnu,« sagde Marien begeistret,
«bvor knnde feg ønfke at se bans Lin levet om igen!«
Marion fvasrntede for Helte og store Meend Hen
desI Kinder blnssede og bendes Ljne lyste af Begejftring.
nnar lmn børte um de sinke nmnle hedenske Vismænd,
in lnm knnde gmsde over dereski Trcvngsler og Lidelfer.
Oa pan fmmne Tid forblev hendes, Hierte koldt og
uberørt ved at høre om det Guds Lam, der bar al
Verdens Sond: her havde hnn innen Tanrer at udgyde,
her knnde bendes Blik se i kold Liqegnldiabed paa det
blødende Linn poa Korsets Tra-. Mon det er mu
ligt, at der er nogen, fom liqner bendeZ
VI1I.
Dct fkal blivc lyst vcd Aftrntidr.
ijdlertid fandt Flossy Shiplcy inqcn Hvile for
sit uroliqc Hier-ten Hun tilbmgte den første Dag i
Chautauqim i on underlig Sindsstc111ning: bun hin-te,
og lmn ljørto alliqevcl ika noget, mode-us hun i sin in
dcrfte Zjæl lasngtes efter vom-t, som hun ikkc Mitte
dct vil finis, knm børtc det ikke tydelig og klart nok
frcmsat til, at hun kundc gribe dct og qste derester.
Og dog vifte det fig over alt for hende, det aandede ud
af hvcrt Ord, der sagch, san at det var ganske umuligt
ika at forftaa, at der var noget, som bandt disfe mange
fremmcdc Mcnnefker stimmen
Hnn masrkede det ganskc fvaqt oq utydeligt, medens
Pastor EgAleLiton talte, hun masrkede det mere, nam
Sangen brufte ben under Løvvasrketö lyfegkønne Hvæls
hinger, hnn masrkede det i de spredte Ord og Sæts
ninger, sont de tilstedeværende vekslede indbyrdeö efter
Mødets Slntning. J et enkelt Ord eller Scetning, S
den simplefte Hilfe-n laa der en Tone, en Underftrsnh
af Glceda af Friskhed og Tilfredshed, sont hun ikke
kendte til hos sig selv, som hun heller ikke knnde eftet
ligne· Men hvorfor bekymrcde bun fig egentlig dafer
naar hun tidliaere havde vceret lykkelig uden at kende
til det eller fkasnkc det en Tanke?
Da de qik ned ad Høien im Fornnddagsmødet hen
for at saa nagen Middag, boldt lnm sig lidt bag efter
de andre oa forsøate at tcrnke, medens de teilte. Midt
i Sknren, der konc fra Møde, san bun et Ansigt, Tom
bnn ftmks genkendte Tet var den nnge Mand, fom
havde talt til bende den fortiqe Affen ont Bord paa
Dampfkibet Lmn kom denn-d til at Windes band-E ol
vorliae Ord oa den fuldftcendige Ro oq Tillid, som
rmnmedes i han«-J- fimple Spørgsmnal og Svar. Hans
Ansigt lmvde det famme Udtwk sont Aftenen i For
vejen, livligt, men fredlyft. Han kendte oasaa l)ende,
og der var noqet i bendes alvorliae Lilie, sont mindede
lnnn om bendes Ord.
»Gut De nu fundct Dei-es binnnelske Fodet?«
spnmte lmn med imqet cerbødiat i fin Stennne, da han
newnede »Fader«, on dog used fandan Tillid oa Kast
ligbed, nt«Flo(:—su fik Taarer i Nimm-.
»Ref, iea bar ikke,« svarede lnm lntrtiqh »jeg ved
endnn ikke. om ban er min Fader!«
J det samme kom mle nndus itmsllmu dens, foa
at de blev bortc fta binandcn: dct var kun faadant et
tilfkrldigt Mach, sont manskcs nldrin sknldc blive fortw
ct. Cbmttmmtm var et sundmtt Sirt-, bvor Mtsnnesker
kmidc made-:- ct Ifcsblsk ou dmnm ifkcs se hinanden
nim- dcn øvriqc Tid.
»Im for hondo nmaskc nldriq mem« tasnkte Evan
Nobel-is vod sig felv, »Im-n im » doa k1lad,sordi im
fik talt do faa er mcd bmdc nid lnm doq vildiz lidr
Werk A finde fia!«
Ovid Flosfn bovdc børte den udtalte Sætnina:
»Lod(s Herren finde sin,« vilde lnm sikkcsrt have studfet
Fonn anede jo want, at det var Herren, hnn spate est-r
men buxa Linde uldriq twnkt fiq MuliqbedcnnL at·
Gud føate efter bende.
GortfastteM
