Det, der besinnt
set cui- Ors bestan- eviapelig,
(.M 40, so
Betätgetfen for at bete .
i
Fragt.
Jeg et Vimrwet J ckc Ums
neue. Ten, sum bltver i nng
og jeg i hont, han bwrer wegen
Fragt; thi uden mig kunne J
ilet intet gsre Joh. lö, 5.
Læs Hoh. 15, 1—-8.
Der er to Eing, vj her strakg iknl
gsre Lasset-ne opmætksomme paa.
Det ene et, at Kap. 14 stunk-de
med disse Jefu Ord: »Staar op, lo
» der os gaa herfta«. og dcrfra bilde»
enhver vcere tilbsjelig til at slutte »
et Jesu Afskedstale til fine Disciple
var til Ende; men faa ser vi 'den al
ligevel sortsat her i det 15. Kap.
og indtil Enden as den 16. Kap»
hvorpaa Jesus oplsfter sine Eine
til Himmelen og beden som vi las
set dct i det l7. Kap.
Der gættes saa paa, om Jesus har:
holdt denne Del af sin Afskedstale
og den paafjlgende Ban, just fom
han og hans Disciple havde tejjt"
fig, ftrend de gav fig paa Vej ud
til Gethfemane Have, eller underj
Band-jagen detud.
Dei andet, vi vilde gjre opmærks
sont Paa, er An!edningen til
Lignelsen om Vingaardsnmnden.
Biutræet og Gemme
ngaa destmgaaende gættes der-.
o—Er Talen forefalden vaa Vejen udi
tjl Gethfemane Habe, san kan de fo;
vcere kommen forbi et Vinttæ, ellerskt
san oqfaa den ved Paaskcmaaltidet
osg Nadvetens Jndstiftelfe nndte Vin
have været Inledningm
Men —- —— lad- os aldrig fortabc
os i ZpørgsmaaL sont Guds Ord«.
intet SVar give-r paa, men derimod
holde os til Ordets klare Jud
b old, bvad Anledningcsn til. at det
blev talt, end maatte vasrcn
J fstste Vctsw noevnet Jesus sig
ser som det fande Vintræ og sin
Fader fom Vingaardsmandem føtst
i det s. Vers nævnes ligkfkemt.
hvem der et Grenene.
Men i det endet Vers nævncs
sætlig Vingaatdsmandeng Gerning
og dens Maul, denne nemlig, at
Grenene skal beste Fragt
fDe ufrugtbare Grene damages
Vingaardsmanden, og i fjette Vgxs
Wes näher-, at Inaba-me Gren
bliver Mist visneh staates kaste
paa Illin- oq W.
De frugthare Stege derimod ten
ier Vingaardsmandem for at de
skal bære merk Fragt
Her er altsaa klatt og tydeligt
sagt, at det klarer ikke Sagen ellcr
garanteret et Mennefkes Salighed,
at det en Gang gennem Daab er
bleven indpodet i Kristus og blevct
en Gren paa Binden-en betet-Er et
saadant Menneske ikke Fragt, san
gaar det ham som den ufrugtbarc
Gren.
Bi lægger vidcre Mærke til, m
der lægges megen Vægtipoa den in
dcrlige Zorbindelse med Jesus eller
mellem Jcius og hans Diseiple —
som mellem Vintraset og Grenemc
Grcnen kan ikke bære Frugt «af
sig seh-, uden den bliver paa Vin
træet, fauledes kunne J heller ikkc,
uden J blive i mig (V. 4). Den,
som bliver i mig, og jeg i ham,
beerer megen Ftugt; uden mig
k-: adskilt fra mig) kunne J slet
intet gøre (V. 5).
Dem Assnit afgivcr et gribendc
Billede of Menneskets natuklige For
dærvelse, dets erlse ellet Fortabelfe.
Jesus Kriftus vifes os her som
den eneste i hele den menneskeligc
Slægt, i hvcm der er Mulighcd for
Frelfe
Hedningerne lades her ude of Be
tragtnjng, uden for saa vidt, at der
i Otd sum «uden mig kunnc J slkt
intet Aste« peger indirekt-! hen paa
dem. Det er ellers blot G re n en e
her tales sm.
Uden Forbindelfe og Sau-fund
med Jesus intet, i Somfund
med ham derimod »m egsen
Frugt«.
To Udttyk peget særiig paa
Difciplenes Helliggsrele det ene er
det om Faden-ens- Renfelse, det et
den gamle fyndige Natur, soin ikke
dürr, der mete osg mere siaI udrens
»scs; det andet et det om at tiltage i
Frugtbarhed.
Nank Jesus sigcstz Dersom J bli·
ve i mig, og mine Okd blive J
edetx da beder onl, hvad fom helft
J villc. og dct skal blive eder til
Tel (V. 7), da vjfek han bewed del-H
at det er gennem Order han vil
bo i sine Disciple, og dels peger dct
paa villende Væsener, derfi
om de end intet sormaak i sig selv ?
bar Abgang til gennem Btn at den-«
te Kraft fra Gud til at vaste fragt
bare. ·
Saften oq Livskrasten, Kraften
til baade at vedligeholdc Livet og
væte small-ad udstttmmer iquud
oq formidles til aneskeslasgten og
hvet enkelt saurem Jesus fom del
let-de Binne- ;
Bart Assnit stritten Detved er
mit-s Meshetliggiord at J bete
En Udtalelse
om vote uye Wsshnclimviske WW.
Dr. Eeory Godderd Leach, New York, sehretær kot- The
Ameriesn seendjnsvien Foundati0h, aktiver under 3. Mart
1914: —
««l’hio is e spleadjd idea besutikully earried out, —- on
one hand the most jmpkessjve sisht ja America, the slkysersps
ers ok New York, on the other three of the kevorite seenes
ok New-y, Dem-Ink, end sweden. Over all the klag- that
we love so well.
l hope thet many senndinsviehs in America will come to
U these Mös to help eemevt the bovds between us."
Ketteve km med den-h, dorth, sveusk og engelsk Telkst
— hvek tot Iis eller Iorteret —- os kostet- 25 Geht-s pet- Dunst-.
5 Dmä kot- BIHOO Til Asentek og Porhaudleke gives stot
sahst
Ihm LMÄU VIII-Ums sona,
ZU W.
M IOWUTIONSIOZP
VI III-ket- hetmed sterle at hevveodc Opmækksomboden
ps- vors to uyg mnkke os, lind san vel Tekst som Udstyt
uns-us, sterdeles passende Konkikmstiooskort:——
It. Us. smukt udskuket dobbelt Kort 518 Tommet
stott. Mod Billede of den bankende Ekel-er i rundt Pelt
" samt Mode »Ti! Konkirmstiouea" ps- Portidea. Fu Bus
sidw et Blomstekkokr. Pin- kørste Side at ladlazget ltykjnsk
viuk oc Plsdi kot- Tilegvelse Pius tredie side tre vers ak
III-sen »Ein com pas Jokdev beim-, Til Trank-b nden Brig
Nssr vi Ita- viL besegler sin Pakt om Himmel-ig, o. s. v
Einst-It med silkosnok os Icvsster Hvert Kort i sækskilt Kon
volat Pris pk.st1t 2.) Cu. 5 Kort for 81»00 12 Kokt
tot- NO.
It. M I Form-it og Udttyk lisnevde Nr. 455 wen used
soff Glückes-I os Blau-stets pu Pomäden og en ljljo Buket
IW ps- Bsgsidstx Indvendig Ande- llilsea og
M to Vers If sslmsu »l-Øgveus Puder vi kot
Ist-« o. I. s. Kost-i msd silkesvot ok Ihm-In Evas- i
Mk vacsnt Pri- pek sth 25 ctc 5 Kost tot i1.00
U M he sw.
M est-s Kot-c st- smulklke act os snseliko aok til st
W so- nst-XIV Czqu
MMUIMIIUWI Mo- soas Kot-;
E 10 of Isch- Stk. bist-lockst Puck-brav
MICIICIIIM
wegen Fragt, og J skulle blivor
minc Tisch-le
Som det U. Kap. sluttedc med
at Bei-den skulde Tende, at Jesus
clsker Fadeken, at Judex-en er den
freut for alt og alle clskværdige
saa slutter dette Afsnit med, at Fa
detcn stal herliggøres vcd Disciplc
ncs Irugtbarhed, og at Jesus saa
faat Disciple, sikkert undersokslaqet.
som han kan vom bekcndt, som han
nskes ord. Dei er Maalet sor Jesu
Tisciplc til alle Tiber, at vi sknl
berste megcn Faust, og Fadeko og
Sonnen moa herliggsrcs gesmem
vor Frugtbarhed.
Hei siges illa hvad der sorstaas
ved Fcugterx det skal vi saa heller
ikkc sorfsge at sige, men over-lade til
den enkolte Lasset sclv at tcknle der
over.
-.-...--—
Mathilda Wkedr.
EI- Skitfe fti Liset.
of
Sclma Lager-Hi
K
Overfat fta Engelsk as
E.S.R o f e n b e r g, Cardia-m- Nob.
l.
Ist-sie Gang, jeg bei-me Kunst—
musect i Helfianors — Vinteren
1912, jeg bufkcr det saa todt-list
ftandscdr min finske Lcdfaget pluds
selig foran et pestemt Bill-Ida
»Dein K1mfwasrk,«' beinastedc
han« »Mittel- vi more end noaet an
det i Museet.«
Jeg betragtede Billedet flygtigt
Tot var et Vom-Ort as en winde
i en tarchia, mark Male- Boot-ist
vor strng gladt tilpagc Htm vor
ikke lasngere ung. heller ikke var
bun fmut
»chm soremllck du«-" warm-:
km for at opdnac en Grund til
bans Begristring
»Ist er Mathilda Wrede of Ar
vkc J-1skncsfe1t." fagdo Fimwnx og
dct var at merkte von Time-h at lmn
thka disk overflvdigt at sige merk
for at qøre det bcgkibeligt for min,
Im hat«-de aldkig spt ber noggt
um Mathilda Wust-Eh fderfok kundc
Navnet ikke fige anget; Imsn ist
min L.-dfager lmvdc lwldt up mod at
take, unt det fom et Flor faldt fta
mine can og jeg fau, hvem det vak
jeg havde for mig. Jeg faa dct von
ide tynde, stckrke Hasndcr. paa Kiolen.
ellet nagen Vesætning mere end ab
-.folut nsdvendig. Jeg san det freut
for alt i den sttaalende Glans af
Ide vpadvendfe Øjae » en Glans 1
Isom ikke var fremde-Ist ved Taum
ellet noget som helft andet jokdisk.!
For mig hat-de jeg en of disse gud
Idommeliq liestikkeda fom kann-et
smod Verdens Nsd og Elendighed
»den Tanke for fis Hv- -
J .,Mathilda Bude man væke en;
Geige-IN beratet-sehe jag, tmnpendel
yam- spk at kontwaeke miu Sie-u ’
me; thi der var nogei ubestriveligtj
fom bat sin Byrde med Begejstring.
fbnt den fynlig knugede hendr til
Juden
»Ja, hnn cr uoget as deuSlags,«i
svarede Zinnen. »Hm: osrer iin Tid’
til et Redningsarbejde for Zangen
Hun maa væte fyrre nu, og hun
hat vætet i dette Arbejde fka fiu
Piqetid. Hun er of den gomle Adels
ftand, men intet uden de ftakkels
Forbkydere eksisteret for holde De
faor alt, hvad hun can give dem —
Tid og Benge. Omhu og Bestimm
Længe talte vi om Mathilda
Wtede Min ther fortalte mig
at hun holdt Forbindelsen vedliqe
used sine »Mir-ster« felv estet de
rei List-welk fta Mfelet, og
hun var hetes Rmäqiver ielv i kent
praktier Sag-r- Hendes Gjem swd
altid aqbent for bem; hun, om iu
qeu andeu, moqu M lom Ben
Iet.
Pan mit Forlangendcs fortaltei
han mig ogfaa, bvordan hun fan(
ud. Pottrættet var i nogen Grad!
misvifenbe, det aubenbarede Luni
heudes Livs ftemherfkende For-H
maul. Naar man msdte hende un-;
dek almindelige Omstændigheder oal
bemætkcde heudes flanke Figur og
den starke Øtnenasse, iaa kunde man
ikke glemme, qt hun.nedstammede»
fra en Mpeslægt Hun var glad,s
livliq og aubenhjertet; intd fern-H
toligede hende, naar undtages, at;
hun ikke hat-de Beuge not til den?
nsdvendige Hfalp for sine Mien-4
ter. Dei var ganste klett, at hun
siulde oer sig felv for sine Beim-L
Forbrydernr. Dei var heudes Ar
beide, oa buu elsiede det. can vib
ste, bvorledes hun Mc im de
bedfte Eaenskabek fkem bot dem.
Gan holdtaiattaleomdem-vg
F
g
s
g
s
Z
»Se sein« fagdc Zinnen, idet han
neue-de pack Billcdet, ,,det et ikke let
at modstaa hcnch
Nogle Dach sont-re mtdte im
Mathilda Probe Mcn dct et Mc
om uort Mode im du«-forteile
ch vil kun her bereite nogle san
Bildragelfek i bisndcss Liv, nogle
Ectkeltheder. fom hun selv sper
te mig, Rest-en Var jvg fm hendes
Brauen
Il.
Som attenaarig Pigc drsmtc
Mathilda Wtch slcrc paa hinanden
folgende Nasttcr. at en Mund knab
tc til hende om Hjæln Hun faa
dank tydelig, tun-te lmns Baanden
og Hallen, hun bcvægcch til Med
fslelfe og vildc bjaslpe heim Men
sin almindelig i Trsmme — hun
var ikke i Stand til at udftkc fin
Haufng strakits vaagnedk hun, idet
hun Fslte siq lnmdc bekymtet ou
ukolig, og Zaun-tue sttsmtnede ned
ad bended Kinder Den Mand, fotn
Mathilda Brodes bat-de set i sinc
Damms ham msdtc bun vitkelig
en Dag.
Hendes Inder-, som paa den Tid
var Guvemst of Proviner Vasa,
bavde sen-di Vud rftcr en af Fangeti
ne, en Maler as Profcssiow og be
falet hmn at male nacht gammelt
Trasvært Medeas Jungen var be
fkwftiqet ved dkttc III-beide kom
Guvetntkens singe Dotter sokbi.
og bcm san ou Htm stod stokstillcx
ude of Stand til at kstc fig. Her
var Monden i bcndrs Dis-nd Hun
avnkondte hvcrt Trick i Anstatt-L
Esset et fltmttgt Blik pas hendcs
qenoptog Monden sit sit-beide uden
et Ord. Tot fomndrcsdc bcudc
J Sicblfkk s Forbcwfclse bavdc bun
mitei, at bon sinkt-e gottkende ben
dcs og bsnyttr den fordclaqtigc An
ledning til enbnu en Gang at bkdc
drohe om Hfaslu
Stint Monden nnet lnwdc sagt.
kunde hun ika Erim-re sia for den
Tause, at Iw- led Ein-leichten M
at noget unmms Hutte-J for lmm
Dog stod hon der - arbcjdende sin
diqt, »den m noget format-te indes
const- Jkke desto mindre hat lmu
fitfer ma. n: M me Ijlsxkridn
Tksmmen m bund lntn Echte ::I:
der den oendte tm tätlmm need «
fan vorersasldcnde Umst. ut lnm Curs
e ikkk audet end tra, der var new-I
vikkeliat ba«111ed. For nende itcid
det sauste besten-L m lmn med der
smume nmeme act-e noqet sot Man
den oa faafedeis beiri sig ielv Bot en
enden Rats Vekmukiuq wes Cum-:
Sknld.
Uden ewig at nich bookledesk
dkt stete, bmyndte sum at tale ti!
ham om bono Ein-l- om Zyndenes
But-de og om Tit-elfen I
Selv den Gang man hun have-:
rast-et dnbt rosig-es mein-t- nie-H
hun var Mino froqtaatia Ost banqu
for Spot.
To lmn forstod, iwad det var
hun Mitte mit-get fig, sslte hun
sig som paa skjk Js, der hom;
Øjehlik kunde briste under heade
Da hun hat-de seiwimdet site Fett-«
nim, fcyudte hua fig med at til-.
fsje noale fna betydningsfuldc;
Ord; ina stod hun stille —- lieu
fyulig daarlig Lilqu Hund hat-des
hun sagt? Bat hun bleven non-et
til at for-made sin Kastllghed tilj
Kriftus, det, der udgiotde heudes
nuqe Hier-tu seeligste Melis
beds
Maasse Monden lo ad hendcs,»
cllcr nmaskc var ban sama-min
over, nt lnm — et mit Bat-n -—'I
vitdrssokisae at its-sie ham —- den!
mode ou etfarne Mand. FanchJ
forblev kons, atbejdende omhyggo
liqt, nwn langfomt, com om han
vildc forlwngetidew Straks efter var
han fcrrdig med sitstbejdr. nogle faa
Minmtck mere tilbtagtes måd at
aske Penslekne kene. Men saa venti
te han sig til heade. Da saa lum, at
Monden var bebt-get Hatt hat-de
ille let ad heade. can havdk geerbt
mens ban stach-set over sit Art-ei
de. san faa nd, fom om htm hats-!
de oplcvet state sing. men eins
disse talte han ikkr. Tit hende sag-;
de tm ist«-t: (
.,Skade, at De ille san komm-«
hm m Mai-Ist sg kalte tit de!
andre oqsaa!« !
Sac- gik han« Neu bans Otdj
hat-de tin-di Vsqejsttiug i den ungei
Pisa Alt det, som hnn havde op-;
levet bin Dag, vqrjom en direkte-T
Befaling fta den Wien-· J sinkt-«
merkt-de hmt Cuds Nmækellr.H
so i Indes-i di W form-H
lnm sine dont-m " -
»Mom M er hin Hans- das
vix isg m tu das-, spiu usw-?
te- i Fett-sieh oq fort-ell- dem emj
w , H
Ill
Nogle Aar feuete Iad Mathildcr
Vrede en Motqutund i Form-;
relfet bog Generchuverntren is
Helsinfoks og ventede paa Indiens ’
W var nieset Uqu hocdtj
hun fast foldede, san at jagen stuld
ie, hvor de.rystede. Drude- Sporn
ding og llto var ikke til at andres
over, thi kunde hun ikke overtalc
den masgtige Einbedsmqnd i del
tilftjdcnde Vccrclie til at have Med
lidcnhed med heim-, san maatte
lmn opgive sin Livsgernsäng.
Omttent op til dettc Tidspunkt
hovdc itstetshindret hcudc i at uds
Mc dct Alt-beide fom Gud havde
betroct bende
Hendcs Fadcr havdc give-i hende
fuld Fkihed til at bessgc Feenng
let i Vasa, hvot hnn gjokde lim
fsrstr Forli-g. Nu og da var del
slaaet feil, tue-n i del storesog help
bar-de hendes Gekniirg vertet til
Vclsignelsc. Ilt huu ikte lkulde san
Uov til at forth-Ue jyntcs via-n
keligt.
Mcu nu havdc braves Feder to
get sin Nikel-. og Familien var
flyttet til Oelfingfors, og der hav
dc Autoriteternc nirgtct at nawa
Fængsrlcts Pom- fok bcndtn Pan
manacn on Dsr lmvde hun dankt-t
meu ingen Siedet hade hun fun
det villiqe Tren. Ester mange for
gasves Forli-g havde hun saa vbci
stcmt fig til at ans-ge feer Gene
relativen-usw«
Man mag for-sage at for-sma
hvod iaadan et Skridt bei-d for
lusnde Oun maatte wiugcs til at
gaa til en russisi Entbedsmand, cn
for bendes Tro frcmmcd, og over
aivr sine dytestcs Juteresfct i hans
Hasndvn Omhyggelig havde hun uds
tasnkt. hvad hun vilde sige til ham
for at got-c ham begribelig, at hun
var guddommeliq kocht-L at lnm
vikkcslig sad inde mcd Evnek til at
mm Fokbrydcrna fauledes at de
rrs Livsketning intended-L Alls
awel s cftckssm Schinder-te gil,
blov tmn mer og met ovckbevift onl,
at hcndrs Attsmnina ikke vildc bü
ms gutestiq modtagct Hun vlagede
siq Mo, imu man iædvanlig gir
naar man Ist-der on Mater-. Gud
vildcs have Malt-et heade, bavde
tmn nickt-s vasrdia til Nerli-, Hbilket
sum fetvfølaclig Mc vat. Han« hav
de tin-M hmdcx osg dotie var haust
Mandc at visi- lusndc, at lnm vors
start-m til at arbksjdo for bann. 4
Zum for samtnen og blev blas-U
sitz- røkn iom en Fort-endet qrebens
un sei-it Nrruina. Oun bavde Und-«
Trqu ajort en Ovdaaelsp J dette
Ziel-tät fonmm hun, at dendes Ak
bcide blandtffotbtydere var as bsjes
fu« Vigtighcd for heut-es egev Lyk
ch Dun etfkcde Gewinst-n og at bli
ve den stammt viide vasre ct tor
fækdcligt Zah.
Oele Tldem mmr hun bei-gu
dc nun-te Celler og tilbkagte Time
ist«-r Time i Forspg paa at vække
on Folrlfc of Etnld hos en For
bkndcm bavde lmn indbildt fig, at
lmu Morde dct of Kæklighed til
Wid, mcn Gud vidste, at del hart
»in ist Middcl til Selvtilfkedsftili
leih-. Tot-for stulde Arbejdet tages
jta umdr. Hun undrritgte fin schr
tc Gang pas Gang. Hvorfor havde
cum valgt at atbejde blandt Fau
gekP Arm sordi det interepferedes
brave met-e end noget som helft
ander Nu, da det var iotbL vildc
lpendes Liv blive count. Hirn tmantih
til disfe stakkels Mrnnestcn nie-get
mete- rnd de til beide Dpn staut-g
tige Gud kunde kalde en anden
Hin-wer for dem naar som helft.
Dame Ovokbevisning kam over
hende som Unwissende Vasgt. Hun
bat alle-rede i Fast-d med at gaq fin
Bej og lade Sagen falde, da Tic
neteu tilkendegw at bei var heu
des tut. .
«
Paa Beil-n til Andtenslalen umk
te bun: »Magten til at beste-»nur
lwiler ilkcs bos denne Mand. Im cr
allcsresde dank Jeg ord, at dcttss
Fokctræde et til ingrn Nyttc.«
Da hun lom ud en halv Eile-:
Minutter lenkte hovdc lum Gent-U
kalguvernstens Tilladrlle Allge
hans Deltet havde hun ubindkek
Abgang til alle Fasngfler i Fin
land. Saale-des ryddedesz alle Van
siellghedei bort —— Veien var fri.
Men hvorledcs kunde del Urwes
Hvorledes vat det gaaet til?
Da hun var hos Generalguvers
n-ren, havde hun siet ille sagt
hvod hun lenkte at ville figr. da
hun forlod sit Hiem am Moment-n
De Ord, lom stulde have over-bo
vist ham am, at lnm var laldet as
Gud, var dtd paa Lasbctne del
SIEBEL do del flach-es for hendc,
at hun blot arbeidede for lin eqen
Fort-fette og Titfredsstillelle Hund
hun hat-de fast, havde lvdt loldt
og few-list Dendes equ Milde
hat-de simmmet heudx tll Udbkulh
lom ikke kam fra Hin-»M, oq verlor
havde de steht ei samt Juw
Qun hat«-de siebllkkelia beim-klet
at hcn tog hende llle alvotllq. Hel
ler like kund- htm klemmt-, at bun
tun stred lot siq lett-, det hart-.
W heute stehet — »
Do lm non-de Gaben- vqr lnm
end-g W ca cost-bitt Us
-Iioblitcelig gcnkaldte hun Trækkei
Generalguvcsmskens Away og
ma imacnde Fod fortlarcsde htm
fig. hvad der havde cundet Sted i
banö Tanker.
Hon hat-de tasnkt paa, at der vor
to Stegs Sonst-more Eil i Vordem
de asgtesspm holder W til cen Jdc
apnnem Litwt Dich var vausfcligc
on faklige Personen For saadmmc
numtte man lawc mer tasukes
tm Dgndring i Beim fka Bcgyndcls
sen. Den auchn Zlags maser notd
somt paa for en Tib. men tret-Urk
fnart og længes Met Forandking.
for diese bchsver man ikke at an
bkicmc Domme- Tvasrtimod stuldc
do opmunttcs til at taae fut, i
hvilfet Tilfcrlde de vilde trættes as
men Dkifh
Nu fotstod hun, at hun var ble
vcsn klassificerct med dcn sidfte
Elsas- og bei-for var detach Beam
king litt-visit tilstaaet Hun bande«
at tro poa bondes Mission
Men hvokfor var hun Amen be
kmnret vcd Tanken out sit Kald
sum en Zorn-frisc? Hvor vor dct
forlcrte i bette? Var det ikke et
Teqn paa, at Herren just bavde skabt
smde for dctte Acht-ide? M han
Lea-Amte til hendc og bat-de dumm
wende fault-des til sit Rcdssakks
UT
J Fasngfclct i Aabe var der eu
gammcl Junge vcd Norm Laut-i.
En Morgen ritt-ragte Mathilda
Wredc m bel Time i bans Colle
og hialv lsam at strivc Brcvc hieni.
Der vor san most-L hun ssulde ins-d
dcslcx oa foa atmet, tmn Mc ssuldc
meddeleZ Den gamlc Mond org-v
lede væt i det ucsndeligksv Hun for
ftgto at være taalmodia, men den
Tag vor ban merk kcdclfa on lang
frukken end nagen Sünde, og tmn
For Music ndtmstten im- hau ende
liq basde sagt alt. Den samme Ton
blcv bun kaldt til Faanfclsgnvcks
non-n, som ovboldt brndc til Kl,
halv tre.
Hnn spiste fasdvanlig mellcm w
og ttc i Buon. men denne Gang
tasuktc lum, drt vor bebst at ovgivc
Middnqcinmdm sidcn hun stuldis
vwre filbage i Fwngsclet Motten
tre. vcd bvillrn Tid lum dsglig
lwldt, hvad man Vil kaldc en offenk
lig Modmgelic. Rudern-ten havde
tilsmaest heade- et speciclt Ismene
hvot lum. kunde Inodtagc de Formen
sont Infkede her-des Hielt-. !
Huu xslte sig kigtig trwt ein-ei
den traute Foundqu og da hnaj
kam ind i Modtagellesvasrecset ozH
fandt den san-le Mund Laut-i inm
ende der og ventc paa bendc, htm
IMU Ergeklfg.
«.svad, Laut-if vrotcstmsdts ums
idct lnm nimm-, lmn Im fund-,
udholdis m Montuxusliis m· lmnts
Ilangtkuknc Tale-, Um lmr um«-i
Ttsm en lusl Time i Tau. san Te
mem Mc laue do andres- Tjd.«
Men Laut-i ist-d sia illi- nm ZU
rettovistsninamk »Vi» Mc bmmu
Finsan song han« »im ital Mk
vasxe fcm lasnae om dost drinn- Mach
Dkt berndte fault-des. nt im i Im
kom til at atbcjdc i Rom-den sur-?
lfdt Ncpamtion insd m Von-L us
jeg bar Mr set Dem am lich-I, hu
Ti- knn EMI hanc sum-i Tons-:- Mid
dagsmad.«
»Ist er kiatig, Lauri. Dokfor
Ton gmnle Mund lnfus of Til
fnsdsbed
»Im tmnkns vaa Tem, Fristen
da jeg sit min Middagsnmd«, sag
de han. »Viel- et Lylletkcef sit vi
Mdluppe og Komiker- Havde M
nu vmrct Akt-ter- vilde dct ikkc
have vasret muligt at genune nogctj
mcn fom det nu vak. hat im vasret
i Stand til at spare baade Brod
og Kot-toller for Dem« Hvoteftet
den gamle Mund Lauri stak Hann
deni sin Lommc oa braqte to smcia
Kot-toller og en Himmel fmudfiat
Brtd for Degen, hvilket han takti
ud mod hende i en vaad og inqu
stt Hund«
»de Socikin og Blomster er
for dem, sum tevet i en sti Bett-m
er De, Its-ken, for os, sont fidder
bog ved Metae«, faqve den
gamle Mond. »Mit-r er bei -—-"
Dim vidste Use rigtig fett-. da.
bmt modtog Meu, am shun vor
meit rtist ellek mest tmae af Fwak
for, ban oqfaa stulde tnsse at have
den Fern-feist at se heute stille sin
Sult· Wen — Offenng — gis
hcm oben feh- at We pas Tak. ’
san imst- hsm sig estet homcj
- »Am-IF M htm. »De um(
IM« list Ist-»Me. Dd vil netstq
V.
En Lsrdaq Akten Jud Mo Jok
kinen m bang Keim-neigt Eine Jl-!
Imm- twv ksn Pænk i Braun-;
vors i Geliianors Dei blæste on
Ums-sw- sur-do MM IW VI Ils:
sKO
Dcsl Anslc S jngpn Skn UI Zit
pul: s sc l tm t. sum k« .- Angst-n
Mund-« likin sxsunnnnhsztun
Erd-II Je ZUIIUICL IJZySk
Honotbjlt sko for III-Hirt
De fokosncr Stil ji«-J Hut-ig
fliltltsch
Komfort oS
Brughuthd Ü
besiegte Gaul
Im- MAX-.
sviuder
o- Mir-.
stn ’
Komfort
Ivsljtet
-’
Inst-t- llotmthllt Ahn s» nun
Ist-no umlt tut, Ins-n i r I.-;ilmäs-IZS(
III-ad Sltsl ist-Saat l)e- er »so-s
sktles Hm «—1««·k(-«. lxst ihm-up Umr
lusclok drum-E Hishi-me H- at spe—
eint Cursum-: —- ssnknspr Ting er
Mit lgjssnnsm cis san-su- Klasse-.
IFle ldss ynstmr din lwikst mi
ssen-fis ok- l.--n;«.-T warum-Is- Akt-.
C» kxin isrhnlslst sum fort-as
III-st- llompklsllt PM
Alssslcskl ——I « s« III-m It se
oft-»I- ssumi Du » m Hinsiho
satt-ihn Ins-s Hut-s- l!sl- Pres
Ijshmsml shlus Im sbsse Dem
Ists-, Os- akrh Iki ---.
U favilla-»r» Uska
IsnsosdfliPt Ic« l s-««sss-s
Hm s» du«-I, Ins-Ja
ns Its-»I: l« »Im »Ob«-y
stot««dl.n Io- tlrl ist-»so
Ist-: Ist-km Humo
ot VII-»I- Ists-Nachsc
ccmlmst Ihr-.
k. ALTka 0007 .
muss-: t«-..
Inst-usw« VII-. -
spat Halvtleleu If Des-es
Regaiagek kot· Haling
xsstl us hinsc- lnxisspult dlulmsk Hex-ist sum
den sltsilstes H-(l N Auss- ank Les-seis
M tm Wollt-« Mast-Its nl bonI-.
hat«-«- )l-innkx c--.c1·-s-—»(-t as "«l Im
litt-usi-". Loch i »Hi- l-·.- Inst. f«c eilst-Ist
Uns-mal lsImssssusI "l'.smll »«II" isp Heil
sit-Irr «le »n- anusi »z- l--.l-1II-» Nah Ins
lliclsssiks »so-n umlgn « Ist-Inh-II«I»
sles us l«sl«s»«-i, hinsank-gest ussl Malt-s
m «- Fulmminpz --« Als-hinausm. Eis-fik
snlilos Osphssttsiiss TM n: l« m »s« CI Fussw
I««--««slc--ct sKKIV sTAAKS TSL Mlc
Jus sll span- 1’o--Is Hang
s. I. lasen-It Ist Madam si« Drum-. I. I.
Bedsce FarmsTilbud i de
Fokenede stated
kais-m- » ch » « kaum-s- "«Hw Uns-sc «
I«I-" i . ist-« u» ius« As »s- s-- aus«-»phys
--«s«o final-. Nim- rmlttrc l«c Icolnssiass.
stei- mass · U» FIH UND-umse
A. J. JUIHNSUJN
Reichs-us Ist-It tunlich-.
spinnen-. Mit-onst
th warm-« JHXMC s
YOU LFMWN l Wi
Ii-k::« Jmmmt nah
x.m», ist Ists
m- k-« Ists-so n.
sitt Timmsuisthm
lin- LsJ ist Plu
nsstsm«m--« I m- le
Jus-«- 9«k uns-» TO
LIMI- lst VII. sq «- 10
III 20 stillt-to ist Us.
J urnis unfru- Iil Wut-it
sur s- klu- Csnu sm Tau «
mmi Ins-d miqu sama Mid
.-( sw- mq domcltead« sit
Hirn-r Wink-I W sit-( Im
izu Axt-so kund J WIL
imuvk sum Este-sing cis usi
Funik tmn mv ant- omtt
, LIMle du- m
- tin Qui-d It. s-. oa qts i
Unsinn-Wust 155 HI. am
Turmde as Hans-the Ut
ssslkis fu« form-»H- ms sum
dc domkskkndoautnd I »in-w
InkskL ZIIMUCW on Ildkkkll
knimmisu O tun siqc obsc
Ilsdm over-m I Welt sonst-a
Rot hell-wend- Luna-at
o Muth Baues-Mel Was
akk-« »
lom-n, sum Mc asnscdc Vind ongjb
vnr i m lustig Etcnnmm -—— oq med
qod Grund End de tkke godt hum
fede i et Hist-ne — ude as Ali-n
vcj, den-o Lamms-k» buckede msd
Flusse-, fastdiae til at fejre en ty
itjg Aste-n.
Jockincsn vor en gammel Helssngs
for-Im hvokimod Jllonen var en
Not-immer til Ouucdstaden og
ukendt med Bystikkr. Don var cogn
men ind fra Landet for at blive
Kull cg ansaa iiq ictv for qod til
at have Sonntva ach Jouan
der var en iokhenvasrende Fort-IV
dcsk. Ton bavdc bmt ikke væket i
Stand til at modsma de forssterisse
Flusse-, hvis Halse stak ice-in of
Joksinenö Lamme-. Medeas Jok
Iinen Nimm Provtrwkkprm ned i
den fsrftc Mast-hals, Itde Bau
blilydt fin Tilfkedshed med W·
htm- de M.
»Im sinkt dia, smle Dreim,
der er West i chen med bette,
htm? En fin Udiiat over Lande«
Og ille en cnefte Politibcstfent hat
vkrtzt at opdage her i ti Aar«
Heli- Pakken var iaa qodt Tom
sorladt Kun ist utydeliat Omkids
ai en enlig Rinde Innde fes at be
vasge iiq frenmd mellem Trockne
J en kunde ikke lenke W noqei
v . men Jokkinen udftsdie en
