I et, der bestand
soc Ind- Dtd Ists-r Mal-MS,
(E.i. 40, si.
de Buben ital kund-.
Men for at Werde-n skal
sende, at jeg clscet Fadercu
og gar.faaledes, fom Faderen
hat befalet mig: san staat nu
op, ladet os- gaa herfral
Joh. 14, 31.
Læs Joh. 14, 25——31.
Flere herlige Udsagn af Frelses
ten fokekommer i det Assnd, vj nu
tagt-r for os; vi skal lægge Mærke
til dem hver for sig og saa mod
Slutningen sccrlig dvæle ved Be·
tragtning af det, vj hat onføtt.
Vort Afsnit begynder: »Um
hat jeg talt til oder, medens jeg
blev hos edcr«. Ordet dctte pe
get tilbage paa det Jesus just har
sagt til fine Disciplc om sin Bott
gang og Hjemgang og dekes Ger
ning i Vordern
Man de maa ikke dermed — ja
end ikke med alt det for Lie, som
Jesus bar lært dem i de trc Aar.
han blcv ellcr «dvælede« hoc-—- dem
—- betragte fig som udlærte.
Modsat flal de heller ikke for
wivlc over, at de ved og kenders
allsor lidtz thi Fadeten vil sendc
dem, som allerede sagt (V. im en
enden Talsmand i Jesu Norm og
i Siedet for Jesus, nemlig den
Helligaand.
, Han fkal last-v dem alle Tinq
og minde dem om alle Ding, som
Jesus bar sagt til dem. Vi lqu
get fætlig Mærkc til, at Tals
manden her nasvnes ligefrem »Hel
ligaand««, og her bruges Stvdordet
»han", faa Aandens Personligbcsd
træder klart frem.
Aandens Geruhig over forApofts
lene vil vi mode udførligere omtalt
i Is. Kap» san vi gaar her ikle
tun-more ind derpaa.
Sau sigek Jesus videre: »Fted
sfterlader jeg eder, min Fred givet
jeg eder; jeg giver eder like-, som
Bett-en giveQ Ebers Hiern- forka
des ikke og forsage ikle.«
De vordende Apostle liade jo
Met sendt ud Tom Ftedssendebud:
de stulde paa den Hjemmemission,
Jesus sendte dem ud i (Matth.
10; Mark. 6 og Luk. 9), Inka
Fred over det Has, de ttaadte ind
i, men nu sna det nckkmest ud
sont de selv W blive frei-life
i Baden.
Dei-for sigek Jesus: »Mit!
Fre- aim isa edetc og has fsjet
M: Jst Hm Beiden gis-eh give-;
its Oder M Ojerte fotfætdei
its- og Woge ist« , l
Man kunde friftes til at fige,
at det Drd Fred et bare Jroni
i en Berden som vor: thj saadans
er Ver-dem at vil du have Fredi
med een, san faat du Ufred med
en enden ,,Jngen kan have chds
lænqerr. end bang Nabo vil.« 4
Jesus figet jo ogsaa felv: »Im
et ikke kommen for at bringe Frcd
men Sværd.« (Matth. 10, 34:
Entl. Luk. 12, 49. 51).
Og dog er der en Frei-, som er
værd at tale om, Hjertefredem den
Frei-, fom Jesus given erd med
Gud i en god Samvittighed
Hvad nyttede det at have erd i
Herden og med Baden, dersom dit
Vierte san forfcetdedeg for den
kommende Dom over dig for din
Systds SkyldP
Ren Hieriefreden et vætd at
eje, ielv ein vi stal have Ufred og
trengsec i Baden, og Hier-Lehre
den vil san ogsaa"arbejde sig udad
til Ited med andre, sont ejer den
ke sied, til Rennester. sum del
er at have erd med
O ss takes der atte- ligefrem
M Maus oe san ans-re
cf W til sine Dis-sp
J elstede mig, da gla
dede J eder over, at jeg gaar til
Faderen;·thi Faderen er starke end
Zeit-«
Oder for disfe Jefu Ord: »Fa
deren er stsrre tznd jeg,« vil vi min
de om et Ord cis Paulus-: »Da han
var i Guds Säftele boldt lmn det
ikke for et Rov at ver Gud lia
men ban forringcsdc sig selv osv. (Fil.
2, 6——-8) og et endet Ord as Jesus
selb: »Og Faders herliggsr du mig
nu has dig selv med den Herlighed,
fom jeg bavde hos dig- fsr Verden
vasz (Joh. 17. 5)..
Disse to Steder er tilftrækkelige
til at vise, hvad Jesus mener, naar
han sigeu »Fadeten er starre end
jeg«. For Reiten viser Summen
hængen det samme: Deksom J el
fkede mig, vilde J glckde edet bej
Tanken om min foreftaaende Op
hsjelfe og Hetliggjrelfri
»Og nu bar jeg gagteder det, .ka
det flet, for at J stulle tro, naat
det ster.« Hvad stet? Jo bette, at
han gaar bort gennem Lidelse og
Dsd, for at de da stal tro, at det
ikke endet i den dvbefte Fotnedrcliz
fe, mcn i Ophtjelse og Herliggskelij
fe.
,,Jeg sial herefter itke tale me
get med edetx thi denne Perseus
Fyrftse kommst-". Den Stand næti
met fig, da han maa afbtyde Sam
talen med og Talen til sine kærex
thi dennc Verdens Fykste kommer.
Her givcr Jesus tydelig til Ken
de, at det er Verdens Fqkstc Dick
velen. der staat bog ved JudasFob
ræderi og hvad Jesu Fjendet for
Wtigt gsr imod Jesus: Paagribels
ten, Forhsret, Domfældelsem Kors
fæftelfen
Mcn Jesus tilsøfksr noqlc meaet
bctndtsnch Ord: »Da bkm bar slcst
intet i mig.« Nordens Fnrftc kom
mst ika. fordi lnm bot noaet i Je
fiiäs, nagen Zog imod bantt derfom
der ikke havdcs vaer en dnbcke läg
gende Arnme faa Vilde Bot-dens
Fnrste nldriq lmvcs sormaaet noget
imod Jesus.
Men her folget san den egents
ligc Anrsag til. bvad Vctdcns For
fte gennem sine Time-re udfster:
»For- at Ver-den skal Tende, at im
istka Faderen" osv.
Her tillader vi og at asre den
Betnækkning, at vi forettækket den
gamle Oversættelse af den sidfte
del of Vers 31 for det, Tom et an
fsrt oven oder after den nve Oder
scettelfe Den gamle lydekt »so
llgesom Faderen bar befalet wis
"faa gtr jeg; M op. ladet o- ges
berste-« -
Denne Laie-made M til den
Melsth baadx den revidetede og
den autwifende We, da
til Dr. W MERM- M
»ve! im den et den otdlydeude
’ elfe If Warst Stud
ielft .««
!
Bi gst opmærksom paa dette as
den Grund, at ifslge denne Lasse
maade fan Jesu Hengivelfe i DI
den en d obbelt Begrandelfe
neinlig at Vetdpn fkal sende,
at Jesus elsiet Fadeken. og at
ban gsr sanledes, som Fa
deren bar befalet.
Jsplge den qnden Læfetnaade bli
vet det tun en enkelt Begrandelfe,
nemlig at Verden stal kendr. men
rigtignok kende to Sing, at Je
sus elfkesis Fadetm og at han gir,
sum Faderen bat befalet ham
Men den store Hovedtcmke er for
os denne, at Vetden ital keu
de, at Jesus elfket Fade
ten, lwilket til fidst viser sig derisp
at han efter Faderens Villie endog’
hengivet fig i Dsdm
Dei dar Jer store Opgave pas
Jst-den -— at lære Werden
at kende, at hau elikede
Faderen, sanledes, at han altid
gjotde hans Villir.
Det var jo Guds Motdting
til Meintest-L —- »Du M elste
Herreuthud«ofv.,ogdetvat
det, Baden ille gjorde
Fadeten i dimmeleu stulde bev
des som den elskvædiss frem
Hat De set
Vokt nye Amerikqusk-Staudiuaviste
E Flagkoct2
ca aldeles ny Jde til Brevkort —- det amerikanfke og de 3
M W Flog samt et Prospekt fra hvect Land. Udfsrt sont
W WhvettkvttetftksteVetsvfdekespeks
Use W WMe-— Dankt: »Der et et yndigt Land«,
Wsts »Id) country Eis of Ihre-« o. f. v. Kan fang form-et
Metatksltsaudsfækstiltestetønska ·
stic- a 25 cu. pe- Dssis. 5 Duk- fu um.
I
I
IFI II M Ittikel for Forbandlere o- Aqenter. Stor
FM — U Ists-A Irsve ftkt m Forlausendr.
MIÆMM
.««s
IH -
For hele -Skabningen, og det blev
hatt i Sonnen, idet han blev lyi
dig indtil Docht, ja Dis-den paa
Kot-set
Det skal Ver-den kcnde — bau
de for, at bver en Syndcr, der
komme-r i Nsd for sine Qvertrosdeli
set og ManglerI san have en fu l di
kommejt Ven at sc hcn til, og
for at enbver troende Sjcvl kan have
et fuldkomment Monstct til Efters
fslgelfe.
Anb, det er ogsaa Vor Opgave i
Werden Lasset-, at visc Vordem at
di elfket Faderen stemfor alt og
alle.
Om Joh.
»Da Herren vcndte Jobg
Fangenstqb, da han havde be
dxt for sinc Rennen-; og Her
ren for-gebe alt det, Job hav
dc·. til det dobbelte«.
Joh. 42, 10.
.J have hsrt om Jobs Taalmos
digbed og vidc Udfaldet fta Her
ren: thi Herren er faake miskundes
lig og sorbakmende.« Saalech si
ger Apostelcn Jakob am Gudsmans
den Job (5, 11). Ja, vi lmr alle
hsrt Jobs Historie H— jcg laldek
den med Flid Historie fotdi jeg
trot« at Job er en historisk Person
og ikkc nogen Sagnfigur fomStcets
kodder rllcr Volum-W- J vor kortc
Tckst iaar vi at vjde om Udi
saldet vaa lmniz ijvelsek oq det
et ,.Udfald fta Herren«, i bvis
Lamm er baade Flog og Lægedom.
Tugt og Kærtegn. .
»Herr-en vendw Jobs Fangcns
skab«. Var Job da kostet i Fængs
fel? Dkt bsrer man intet sm;
men dct er selvfslgeligt et
Udtknk for Mandens mangsoli
dige Prsvclset Job maatte lidc
ausget. Der kam san mange Ulvkker
over hom, at hans Newn og Lidelfx
mein-n beteng det samme. Man»
tasnfek fauledes pag Udttyksets
,,Job—k-i·sof1«, on sekgrlia Ein-krist
Ititm. Job blcv dislviis Da til rn Tid
ovcmivrt til chrvclcns Mjslmndi
lim, Nøvcknc wurde km binn, Na
turkrwftcsmc hast-Jede bang Eim
dom. Dsden bottrev alle- lmnss Bern.
ti i alt, ved en brat ou ubctinuss
lig Dad, banås Huftru gis i Rette
med hom, hatt-I Vermei- mitzforftod
ikmnk bclc bans kafe og Velftand
Tblcv en Rain, og der til kom en
fotfasrdeliq Sogdom sont han fik,
onde Bnlder. en Slags. Spedalsk
hed maasie. Dei var mange og fvcr
te Lideller. der bandt og pintc Joh.
sqa han var fom lænket Jntct Un
dek, at det kaldes et Fanaenskab:
det var extdog et baatdt og nimm
tigt. Og uaar man san bar »in
mente«, at Job var et ttoende Men
neste, et godgttende og blas-Meint
Guds Parn, ja da blivet Sagen
end ejendommeligetr. og der san
ask væte en Milch-sing til at ftaa
stille og synge og bede
Læk vor Bettes Vej og Monden,
fom hem ftm siue paa
M vil Mc dig i Rande-t
Jom hatt fynes taugt at staa.
« Her-en W bautdi lwer Sta.
iomhauauhger. Ogetmäuudea
Hier-sech- Iaa er man ill- state
Bin-.
Mm Vissriclscstitttusn flog for
Joh. Ten. der lmsndc kostet imm i
Kommst-L lukkodcs lmm onfaa nd
dems. .,Udfnldet var Herren-( den
Förer der ,,lsf(-r finc bund-u- va«
fstcsr sine Former ud." Dei vors
ikke Zinsan Blick-We- Monat-stet
Zotan, Tidism Veregning ellck
Kunst oa Klsgt, der flaffcdc Inb
Befrielse, mcn Jan Gut-, Prsvcsls4
sen kam fka hom, san bcm var den
der stod bog det bele med sin Konk!
troc. og detsor kom Hjcklpcsn ogfaas
fm dam. Han drev baade Djæves
len, Riveknc Namrkræftetne,Syqs
dummen og alle andre Banheld
bort fta sin Tjenet, Iqa han Hunde
sigex »Min Hjassp kam fta Herren
fom stqbte Himleu og Jorden«.
»Saliq er den, hvis Hjcelp er Ja
kobs Gub, bvis Hand et Mast
paa hmn.« As bette: Odwa et
fta Löwen« er dog en stor og fa
lig Trist! Du lidende og keempende
Guds Baru! fortnivl ille i bin
Nsd oq haatde Anscgtelfr. Herren
vil atr- baade Fristelfen og dont
Udgang, saa du kan Saale den.
Hcm et fremde-les Jacke tut-stun
delikg og forbarmende.«
Ren Befrielstn var lenkt til
M. Hielt-en - km fta M
meet Bm sta W stum- »Da
Inn havde bedct for five same-.
Ema-, Bill-ad oq Sosat hat-de op
hcldtftglæugehosdenhgeoq
-- M
-
I
bede. for dem, at ikke des-es Dank
lighed Walde blivc hjemth paa
dem; kun Jovis Person vilde Her
ren anie og lians Bin vilde han
hske (42, sm. ca da soa Job bad
om Heu-end Hiaslp for sinc Donner,
da blev han fclv bjulpem Hatt hav
de tvistet mcd dem og modsagt dem
wo fokskelliqc Mandel-, men Bin
nen vikkedc unsre end ol Disput.
Job kund-r ogfaa tilgive dem al de
tes Ukætlighcd og urigtige Frem
ftilling of sum-:- Forlwld. og da blev
velsignede, m lmn blev selv vels
fignet XII-Monsieur ..Vsnncn et for
alting geht«
Job fis fin Rigdom komm-L ja
for-get til dct del-holte Den var
fior spr: .,7,«0() Faun 3000 Ka
weler, 500 Var Tisch E00 Æslet
og san meact Tvcnde« (1,3). Hatt
var rigere og masgtigcre Jud alle
Fell mod Osten. Tonne han« spr
ste, state Bclfmnd mistede ban: men
nu da Genoprcttclsens Time flog.
sit han det dobbelte of alt og ftem
for nagst endet »Herr-Ins Vclsigs
nelse« s(42, 12). Hvilke Undcrc.
Jobs-Bj11 dog virkedc. Da en vis
Fyrstc saa en Stanke af en Pers
fon i oprcjst Ztillitm, fagde han:
ZJeg vil have min med basedc Kumj
thi det er den Stilling, der bar
hfulven nqu stem.« Jobs based
Sind cg based-s Knie var det. sont
btaqte hqm til at stige
Og de tj fast-e Voru, som Jod
hat-de mästet sit bon i fmnmc An
tal fom spr. Tores Tal blev ikfe
fotdoblet1 IN man mag baabr. m
VII-var blrwsu stelste og var hieni
me has Dis-rett, book Job vilde
finde dem inm. Men hvor doq
denne thr. oftctlandcsstr Rigmand
man have meet alad og taknchmss
lig, eftet at Brot-elfen var soc-bi, og
Fongmstqbet ovrc, ogiaa fokdi von
levede og skm sine Bsmebskn i
Herde Led.
Qg nu vljvct der Masfwbnd for»
Alver: tbi nu kommu- alle has-es
Bekendte ou ewige Famin N
viste ham Triumple m bmgth
ham Trsft og Lisemamskjlt II
Jo, det kan nok Unsre-! nu vildcs man
gerne have mrd Jka at »Hm-; n»
vor hatt blcchn en Mand. msm gek
»ne kappes om at irre. Oq sim ir
Euere kund-s den lnkkclige Job di
gammel da must as Tage-!
Jo, saqdnn Inder M. nassusn fou!
m Roman: men vi ved at« Im er
Haupts Da dct et sitt-net For at ath
fide-we »Mit have Tantmodjghcd
oa Striftrmeiss Its-sit em- ior a!
vi alle man last-c at sicu· i Vr ok
i Bel: »Den-ca et min Oikrlpetj
icg vil ikke fmgt(-!«
Jvak Markus- Hauer
Fokedmg om
. W«lliam Ciny
botdt um Dann Colle-m- dm LI
chlW is Ase-f F. C. M. Huxtfesst
Marions Herren Mc kunde drum
nogen as Jfais fornemme Sinnes
Jmen icdvalqte den for Menncsssets
Lim- rjnge David til at Være Kon
gcs over sit Falk, fanledes bar Hek
ten oftc faldt »ikke mange vise ef
tcx Koch ikkc mangc mckgtige, ikke
mangc fornemme; men det, som var
Daatfsab for Vetdem udvalgte Gud
for at besskæmme de vife, og det, fom
var fvagt for Vordem advalgte Gud
for at bessætnedet stark-; og det for
Verden nckdle og det ringeagtedr.
det, som var inm, udvalgte Gab
for at got-e det, som var noget til
kniet« U Kor. 1, 26———29). Den
Retttefnor. hvokester Herren ftret
sit Rige frem, Mc ved Profe
ten Satori-U um Herren statt:
»Ist ved Rast oq Me ved Stocke
men ved nein Hand« (Sak. 4, 6),
Denne Regel gældek ilke mindst
de Mæntx Herren hat brugt fom
fine Budbringeke i Hedningelandc
De, som hat verirrt-til stirst Belsigs
nclfe von Missionsmarlem hat of
te vasrct singe og uanielige i Ver
dens Hirn-, men dkevne as Guds
Rand og tvungne as Kristi Kærligi
heb. Tette lau i Særdeleihed li
ges om William Eckch.
Ved det lsde Aarhundredes Ub
qang var der næstrn llet ingen Hed
ningemigsionsinterezfe i den krifxne
Bei-den« J de euwpæiste Lande
rast-de Kria og Optik, oa i Kirken
randedeRationalismms TM Men
felv under disle Jst-hold havde Hek
ten truffet sine Fotbetedellet til en
Missimsvæflelle. 'Deu, long mete
end nagen enden blev Rebstab til
denne Volkelle i England var Bil
ltmn Taten.
Det, sum jeq vil fort-eile om hom
vil falde under fslaeude Davids-unt
tm For det sit-ste, Ullllam Cerchi
Liv og Geming i England; for del
endet-hanc Ah og Ikbeide l Js
bieu:-og lot d- iam- eu taki se
Irivelle af Ist-u W Ists-it
I den lille W MW
MIM Uev IIM sa
ret) fsdt den 17. August 1761. Haus
Bedstkfader«var Degn i Landsbyem
og hans Fabel-, Edmund Tot-Hy, var
first Bewer, men 6 Aar offer Wil
liams Fsdscl blcv han ogsaa Dogm
Willimu blev da holdt stadig f Sko
kc og var en dygtig Elen: han uds
merkte-de iig ifasr i Regnitig. Un
dcrtidm kundc man midt om Ratten
hske Häm i sin lille Zeug sve sig i
Hovedkegning. Alle de Bsgctz sont
han kunde Faa fot i, flugte hau med
chærligbed; da ban var 12 Aar
gammei. sit han fat paa en latinst
Grammatik, sont hqn last-te nimmt-.
For denne Tid var han .allerede
færdig med sin Skolegqng og maattc
sclv akbejde fof sin Fade. Hatt blev
dog ved at findet-e, mcn tun i sine
spat-femme Fkitimck og Nattetimer,
Fom ban stjal im Sinnen
Hatt var Ullc af Vwkst og svag as
Soll-red. Dersok maatic han apgii
de Mackarbejdetx og 16 Aar gam
mel Dom Hhan i STomagetlærc Dei
var maaste holdigt; thi det Arbei
dc snnes at væke færlig udviklende
for dvbe Renten-; mange storesans
der Tom Jakob Bohnm George
For. o. a» er udgaact sta Roma-·
gewaskkstcdct Selv i Campis Ar
bejdstimet finden-de han flittiqt s—
isæt Iowa Medeas Heman hom
rede og inede pag Skoene, arbei
dede Tand-me med de arti-sie Vog
ftaver og den gtckske Grammatik
indtil kmn kunde maqtc ogsem dem
Spkog. Dercstcr Log han fat paa
Hei-wish dvknæst paa Tysk oa
thrit Og spr han vat 20 Aar
gmmmL kmdtc han alle disse Spcog
mcd en iorbavsendk Fuldkommens
bed. Tot vor maofkr baus slits
tigc Studium i Vasrkstcdet, der var
Gtundcn tit, at hnn aldrig kom vidt
i Skoumaervkofessitioncn.
Eis-m Williom havde ct aud-i
snmtjgt Oft-m oa bans Forwldrc
Morde-, bvad de kundc for at broarc
me i den rette Iro og von de rckttc
Reis-· lnsqnndtc lmn doa tidlig at sp
a·.- im chfo Han blev ogsaa
Ei jin-c Wmmomtcr fokfsrt et Jtyks
te nd zum den brcsde Vef. Mcn al
lctscdr i IT Links Aldkkcm blev hast
anndclm vakt imde Jndslydcllc dels
as m Nummer-at oq dclg as den be
t ndtr Vibrlfoktulkrr Thomas Statt
Bande iman Jokasldre og hont
Mcster lwrw til den anglicanfke Kir
ks-. twori disk dmmana ikkc var me
M amtdisliqt Liv. Mm da Ca
r« sit Lust til at bei-ge aundelige
Moden state lan til Dissentcmcs
Rotfämbnchk Undcr drkcs Jud
slikdclsc bit-v- lmn ogfaa omvendt.
In Lan cn Gang bitte en Prws
dikcu over Drdenc sta Hebt-rek
vrcsven »Der-for ladet os gaa nd tät
vom udenfok Leitm, idet vi bætk
stand Forsntwldelse« Adel-L is, 13),
sonskom det han« at Lejrcn var den
anglikimikr Kiefe, hvor M Gute-.
at Porjets- Forimældelse" var fjers
net. »Don trat fig derivk tilbqge fta
dem- Mkkefqmsund, hvoti han var
ftdt og opvpkset og sluttede sig til
den ydrestes Gren as Dissentetnr.
Viwtistctncs.
To William var 20 Aar gain
tin-l, dodk lmns Melken og Euren
qiiicsde fiq mcd Arvitmm sont var
en Editor as lmns Meisters Hnimi
Mcn ved dette Giitrnmnl forlsliqtcsdc
lmn sin til at ists-mi- lmng Meiner-:
Ench Nu kom baade Zygdmn on»
Fattindom til, og dct blcv inmkt
lmaat for Matt-vorwi; dist dagliqe«
Bis-d Eil de ondog Ins-act sporsomtj
Cam) nmatte ofte qna onikring iro;
Tsr til Dsk lot at lcrlms sinc Nod-!
svamn Men den Binde-, der onan
vor tangere-, var den Plane lmor
ined lmns stallels Hultku vix-te bam
med sit Stivsind dg sine Luni-in der
end-n til lidst gik over til Vanvid
Cam) legte Ernste-n til at baer alt
dem- kiss ,,ham, der giver gerne og
bebrejder ikke.« Hain clflcdc han
indusligh og om ham vilde han gek
nc tote til andre. Man blev snart
opmærkloin paa den brasndende Nil
kccklnsd og de store Evner. spm
smng ho- den nnge Skomagey og
num opfordtede ham Gang von
Gar-z til at prædike. Carey bemit
tde enlzvet Lejliqhed hettil, og man
flack- at »Im-II Ord var lom lam
qcnds Gniltek, der blev ndkaltet i
Tilhttetnes Hietter.«
Da Tatey i 6 Aar fanledes havde
arlscidct baade linn Stomager og
Pncdicant, blev hatt qutsstpræfi
(2«3 Ilat sammel) i den lille Bi,
Mkulioih Linnea, han sit sons
Pt.klt, var imldlertid lau lille, Cl
bau Meinudeleveqidmzdekfm
knapste hau oslac til at holde Stole
men lom Stuhle-et var hqn lkle
Winz. dem Hatt lelvt »Da jeg
holst Adle, var det Man-, lom
sollst mig.«
Tat-cy- Unbewitnlug M were
subjektiv end Mit-Eh Wild
z bei Inn i W M kla
M W M
fis-IM- W W
rieb sc ..W M for
wog- siissis san-. w sit
i
Hik
V
—
now-Tons
umsonson
Unsel- llonokbllt Akholssslo var-si- lkpngero csms Izu-· m
dke sko tot-di de er Ulnrkudc us zweien mlsoxt sum. singt Ums-: —
lykkn ogcliutsktsde Simler —- stuthc Musikapr — Jud-»Hm Histjokkww
its-UN- ug Cum-est Somme- Ue Hl sum sur hast-il ist-himmme ng nmkrks
Ind. Ins-n er jin-klim- Umgo csllkkr klmlssselp in :-·- IN. Fisrlaujx MAYKJR
llONUlilJlLT AliBlil USSKU In is Dis ausher St)-rks.s, Wulst-ed us Kommt-L
ojokto at ssagsxssro vmms
Ovøklkiiiksost l III-et liess-bist Acht-Music »- sk tief
ijmutcktl e NIIJ-mndstaassnsle »in-iusti- UssslI - spl- we
Kolveshin . Jok txt-s sonst-Ums us sammt-n Ammnnmsusa l
stamm- cnqk Allmle- I Lords-m tut-n suman Ins-e os
eslastlgh lust- tsk act bedac- 1.Issl-sr tu slme Inm- sum
sosenstuds ist- blevcsu hmsc M Akt-ohngle
ADI’AIIIl-Pu such p-- It se ein-r Its-Ist Dis-»
II hattet-»Es pss gutes-. IM- Ida-»- Bish
Isssui Ue Its- sssto Isa- Vuvs. m titul- m o-.
Vt sthrlbsskk Its-es Ists-»Mit Klu- l eahvkk Stil Ist
Use-s- Ivistlok cs dir-; ils-loss- ·«l)ky-sa-·· slw so
slet fssllss kol« fes-ais cost-Is- slss Os- III-M
Wohls-m cost-n sho
k. Inst book s ssoo co« III-M Wlr.
snum FZI WWH
sing-wund ou zuk
ALBERTA sEED OATS
RATEMN’8 NEW ALBERTA.
— CANADA. OATd
VICCEST. IEAVltsT YlELDlIG OAIS «N Mc WORLD
UM Inn- -iti7 tiuf Ihm-Unl- cis Isn-Is««f«· T« · xssx Iurl »1 H«-« ruxlics
Sinn-, ulnsti Hain-.- U.Hs· un- xsmsu du«-»L- Ilii i..i«s lisuy —»-.«- Erst-)
uhtns III-»F Inn-s I--x«-Jnfi««i--s-1 Uns Unions-H is s— :— mi) - « zzsim M«
M LIU LuslsssTs us Ihm-« lmh zur mi« n- ji«-. is« ;««I si« l«1-Jst— »in-mut
hs Ins-l Dust-Ils- uC Äms-thust sit-un HU -« Ä -.:Iy«Z-- « «jd fis ---«? Fleck-«
»Ist-n suznpsL XV-- .sI-» gis-u »Hu-l I-.II«H« .ilI LI-· «I-( -I x.-«II·71«— si· Amst
··un gsisun bist-J Uns-. sttr u· such-z s-» »in- H- NHl t,V«-7«-,z-» XV
Uim sit-il tunle HJI Hnotin »I· Inn-L Esplsn »s«l um«-. -«—«!- EIN
Mnsusz Ins-L ums «.m —:H« si-« «1«1.«-). I«IS n- «--".-" xisu -I.««;. Hsn
If is lukt - is lins- --r Hu« muri s» tssH is. Nerli-m Hu— z- H« u I« « -.« ips H-;s,
Address KATBIUN 's sBBD Rollskl Box 126. stienandoalL Ic.
(secck com s spikrkaltH (l.atg·,-st set-d com ctowks m »u- World-)
-« Et nxt større
Landomraacle
sr uyxig uf löjssrtsn Nun-n mlluxt i St)·kk(sr fru -·)- W-— II
Acrces og 0pic(l. Las-riet tsr heilig-gastiro mislltsm J« ts- sum-:
dsnskkk Koluajksr i Ort-ging oemlig Junction («it)· ug Hugo-us
up mod Psejfic llighwa)s. Landtst er wl (1)"rlccst ug as misgssO
ng KvslitpL Dist- sijnpr sig vol for Iluvtssiyrk11ing.·l·"r«gt.
Bis-r, Misjesridrift ug at tmdeu kommst-ist
lfssdprtisgnrsdo hat- ovprtugsst sslgtst us dont-. Umsadchs
hms Vi Land ng Parme- Imsr insl mml fix-m.
For umringt-e leulerre-tning til-kriv.
WILWTTI RZAL ZSTÄTZ CO.
W. k· Mel-ea, soc-.
Junoticm city. Oregon.
Moriet«. Pan dcnur Tid strcv han
en Missionstraktat: »Ein Unverw
.1cls.· km de Kristues Pligt at arbei
dk for Hedningcrnes Ocnvcndclfe",
sont er den sprin- ikkevcn paa En
gtslik
J Mai IIZimmle 1892 holdt Ca
rcks ten ittwgtigcs, minder-Ewige
Prwdikcsn ved et Prwftrwsdc i Not
tisumm hvid Virkninger ffuldc
kcndcs i vidc Krede ligcsom Bol
ccslagch der· udqaar im en Sten.
som et kostet i samst- Ud fro Tok
kusn i Ef. 54, 2—-8 dtejede hans
Tale siq om ijlgende to stoke Ho
vcdxsimctets «Vent state Tina
of Gut-" og »in-fis sto«
Ting for Gad«. Affe-Sust
nanet er bleven et helles Balg«
Mag ikke blot for Wisierne og
andre Gewitter-, men oåsaa for
dm cnglicaulle Mkkes Pia-nd der
Im M dem sont Jndsttift pas betet
Faste.
Reh et anbet· Mode i Oktoer
Mmkich blev det isrste baptiftissc
mai-lice- Missionssclssab grundlaat
Dettc Wie i en Havedftue i en En
kes Has. som endnu vaavifes oa be
sagt-H as manms Missionsvennet
Man txrnkte at branndcs Missionon
von Ton Tahiti: men ved Dr. Tho
mas-'s Jndflndelle beste-nie man at
aabne Missioncsn ved Kalkntta i Jn
dim Angaaende dette Sted stri
ver Futter sent-te fanledcs: »Vi fau
at der var en Guldmine i Indien,
mcn den var dyb sont Jordans Midi
vunkt. Hvo vil vovc at undcrftge
denk« «- »Jeq vil vove at stigc
ned,« faqde carry, »Im-u hufk paa.
at J man holde i Rebet.« Man tog
med Glcde imod bette Tilbuty og
nu kund- catey tiatta als-de sitz vg
takke Herren, fordi band Sirt-sen
var tylledes Iaa vol»
Men Her-end Pest-er klle altid
voee Befe, og hans Tankee er oste
ander-lebet end vore. Nu Meist-ehe
Ein-cy- Hustru beste-at at reife med
benu. Tarey kund- bog Mc andet
end Mge det Duld, som han var
werdet-ist onl, Herren Mde sit-ei
hom. M besiuiiedc do at reife al
Ucwel met si- ckdste Im do DI—
Thomas-; og de ktbte Billet hoc det
cum-like sstiudiilc Handelslompagni.
Mcn da Iidcn til Ast-essen kom
vilde Kommgniet ille tillade Mis
sionæretne at rcjlc mcd det- Stil-.
»in-: vildc helleu- ic en Bande Djævs
le end du Bande Missionætet i sit
Landeomraade.« Euren sil iklc en
gmm de Benge- tilvagr. iom hon hav
de Malt for Märkten
Mcu naat decn et stach et
Oiwlpen oftc tin-kniest Nu fandt
man Pladss paa den danlle Jn
dicfatck Kronpriusesfe
Laufsc, sont var paa Vejeu im
Mbenhavn til den da værende dan
llc Veiiddclfe SetaW. Disfc
Umsteliqhedet havde qivet Taten
Hustru Beiænlningstid, bun bestem
te fig Im til at teile med. Alle pao
Stil-et bevifte dem den stsrstr Beu
lighed. og istkr Kaptajmu Oele
Meilen foreqik med Tal oq Lav
scmq til Herren for hans naadige
Styx-elfe.
Mete)
-« i-..
,Lader ever fulde mev
Wunden-c
Tief. ö, 18.
Fskedtsg seh Preisen-des i Mariae
den li. Februar 19i4, as
Pan P. L. C. Haufe-u
I Irnkt ritt-r Mode-w THAT-rinn
tAInu.: J Forbindelfcs ntcsd Bibe
len bar im aiokt Vom of et Assnit
af: »Ehe Spycit of Christ«, as Sc
Mnkmy, »Ta!k about PM« of
S. T. Gordom »He-w to bring Mrn
to christ« af Ton-v, ,,Judad, Omb
Ftequ« af F. B. Meyer og en If
handlinq as Paftok Skovgaatdkw
lasen-)
Bttdte og Mcdårbejdeke i Her
ren.
For M et Ist sideu var site
Inseln-Ot- samlk til et Mission
mjde i Nein-akku- Paa Grund as
III-starrt sich der Mo nieset nd of
MW, messen Mien, mms
U Mcke II Uns-de list ovck M
send-Use W bW dort Fell