Postv
0 O .
Ftre Venmder.
Fra Engelsk vcd Olqn.
lFoktsatL
Ill.
De kommu- ind i Stummen.
Tot er nnderlint for illes at iiac flimm. lnmrs
nmngc llbctndeliahcdor mnkking os stadig gitusr Anlcds
ning til nt lcrrc Karattcrcr at tende. Medeas vorc iirc
Beninde satte sig til Rette i Kumm, var de book for
sig" et typisl Kornlterbillrdc for en lritifl Jantthacr.
De valgtc siq førft disk-es Plede on indtoq lnwk for iin
et helt Skcde, oq mongc nnmftelige rojsendc saa bebt-ej
dknde paa dem. Dr bemcmtigede sig disfe dcle Sirdcr
ud fta fotllclliac Standpunkten s-- Fristen Erstinc fotdi
hnn var en luldcndt on menlnsrlm reifevant Dann-, da
om hnn cnd ilke lmrtc til den absolut utaolsklige Klasse-,
der optaqcsr Plodfer, der flcst ilkc tillonnner don, indtil
Kondnltønsn lkmgrr siq itncllenn optog lpun altid cn
elstra Plnds nied sine Garneringcr. indtil lnsn dle
opfotdrct til at oveklndc den til en andert. Hun liadedcs
Sklflab og nndail det, mn det var Innlini. Flodfn
Shipley var bande villig og rede til at give Afkald paa
sin clstm Plads, i det Lieblil en Dame af den rette
Slags tout ind, « iklc nf chn almindeliqe rcspeltablc
Klasse-, incn en, sont tiltnlte besude- fmn var clcaunt
klwdt pnn on lau moderne nd. Flog-so lnndc qodt findt
sig i at blincs llentt, lwis dct bldt var modern-.- Monat
stet. Frslcn Will-m var nanlkc linmnldiq i den Ret
ning: lnm bkød sig lidet c-m, mtcn en tin Dante ftod
op rllcr ind. bun bverlcn finilcdc cllcsr stcmnilodc, nnar
lnm bleu Imdl til-at flyttc sin, lnm flyttede fig annlke
iintpelt med den ligeqnldisjfte Minc- af Ver-den« Euric
Mitchell optog et belt Sasde af smmne Grund, sont lnm
gjorde alt anbet, as blot oq bar Ubetmtksomlsed, entwer,
fom vilde siddeved Siden as lpende, var velkonunen, en
ten del san var en Tieneftcpiqe ellek en Prinsegsa Tis
·fe fokskelliqe Islelsek blev ligefaa tndelig udtrylte i de
tes Anstatt-n lom om de Mode ndtalt dem, og dog for
llod de ikle selv del-es egne Handlinger.
Tem- vuk Inn et Eksmtpel blandt de sammt-Entna
ling i Vgl-et of Dimen. Jlke et Vindue lallt-des op
eller i, ikle et Gordin lslev trukket for eller fra, uden
at en fkarv Jngttaaek vilde lunne le Forslelligveden i
deres Korallen-k- Saaledes naaede de Atbnssnla
»Na llal vi have Middag,« sagde Curio da Loko
Inotivets Flsilen meldte, nt de lørte ind paa Stationen
,,.c)vad ital Vi gutes-«
»Er-ich som scrdnnsiliq, twnker jeg,« svarede Nnth i
siu meft ligegnldige Tone.
Jeq lnsrde imidlekiid lmve indsludt, at fsr de »auc
de Ostbnffalo, var de bleven lede af at sidde bvek for
sin, men var rullet fannnen ved Sideu of Unmut-en
»Mein jeq menetz om vi skal faa nagen Frnkoft
eller en ordentlig Middng," faade Eukie, vcm innen
Maade fotitwrntet over Ruths Svar.
»An-S du money hvad sen vil, lcm vil jeg lmve en
ordentliq Alsdan sont du kalder det. Jea lmk ilke
Lyst til at spise Mäd, fom bar vcrrel pollet ind i Popir.«
»Mei! del er del billiafte, nam- alt lotnmer til alt,"
faqde Einsie. idet hun lo over Nuths foragtelige Mine.
»Er-f slal jeg ilke hofft-ihm men da im nu ille ask
denne Reife for at findet-e Nationalskonomi. stemmer jeg
for en ordentliq Middag. «
»Da im tagct min Tilflugt til min Frokost.«« sag
de Eurie afaiort. Anders knodlatte Menan hialp ben
de M at bestem-ne fig, og det famme var Tilfældet med
Ilosiy, iom gerne holdt med det slcetleste Parti.
»Im inntes, at det var bebt-e, ocn vi alle kunde
holde sann-tem« begyndie bun, idet bun sprst san paa "
Ruth, faa vaa Eukie
»Me« siden vi nu ilke i Fslge Eukies og minc for
flelllge Opiattelfer san gis-e We qode, lwillen of de to
stemme Ting vil du faa vcelch spurgte Rath megel
qotmodigt, men tillige bestem
»Ist-g trot, jeg gaar med dsg,« lagde Floåly bitt-tin,
ligelonc lmn var bange for at stulle sont-s taabeliq i
Ruths M.
»Habt, iao ikol blot Marien vaslqc sit Eclstnb,«
iaqde Curio
Mariou tozi on Vom-passe frem.
,,T"t-t er allen-do nahm« inqde liun liukiiiit »Der
er noglc Zwist-r Sinskrobrød mod noglc made Sinn-r
srd Süqu ium im ellets iviicm oq vom-n icdtcst Kam-,
olfsmsmusn imkkrt ind i brunt Papir. Dct hoch er For
sog Wo cn klkoiiemiddaq im et mmot øfonogniik Sons
Wnkt, og du im nu intde baado National- oii andrn
Slaqs Monomi. ikke alone inm dontus Miit-, mcu von
cnhvck Reife-, sont ieg sonnigen anbeiolcsr im oder dct
sammt-, i drt mindste vilde im have qiort det, livis J
bat-de spumt min- ist- vi tm biemmefra.«
»Im kundi- io have taaet on qod Frosnit nch mig
bjemmkfm«, iaade Eurip, »lwis im blot lmvdc tasntt
over det. Men ioadant noqet huikek im førit paa ban
eiter.«
»Da dct er net-w haft-iu- Mod(l at tauc- Frokoit
med fig, naar den er sint anrettet,« iogdc Flosiy, idct
hun gik mcd Ratt-. »Hu-print mon vi ikke hat tasnkt
von det ist's«
Denne Mosin Bmtastkninii gav Anlcdning til, at
Nation og Eutie broit ud i cu liiertclig Laitcr. "
«Trok du Me, at naar Flosici ital do, liim da or
bange sor, at det ikke er Mode, at ungc Piger dør nctov
i den Aarstid?« spurgte Eurip, idet lmn inc- cftcr den
komm lille Dum, da hun ioriiatiq imulcdis sin Wolk
op om sigx W hvor manqe godc Eiicnikaber Øicbuiialo
uu end maattc vasre i Bciiddclie of, lisrtc i livcrt Feld
Renlighed Mc til disse.
»Nei« ivaredc Marien alvoklti »in-i et der jagen
Fau· tot, iordi det amtiliældigvis er modernen at Drum-r
dtr paa thlken iom helft Tid af Aar-et det er det meins
iom indes til ikte at gaa of Mode, oq ieq er virkcliq glqd
for, at vi bar een Tinq, iom blivet bestandiq i demu
omikiitolige Beiden-«
Eurie san tankefuldt poa heut-e
.,Marion, mon stulde net-seen tro, at du undektiden
An- toligi·s,« iaqde bun alvorligt, »du san komme med
iaadmme underlise MMkninga,««
Nu var det mnucigt for Marien ot lade væte «med
at se.
»Du et en riqtig Helmian iagde hun, da liun
havde girrt sin Latier LIM- »M du Mc sendet iao
meint til Ists-may at du M Mu- mellm godt oq
M. M M M MS ;th-fuld Bmmtkninq -
il v« «-.’«’-»- '
as mig, og du trat-, at det var noget godt, jeq sagde.
Kiere Baru, skynd dig nn hen at·saa lidt Frokosp fsr
Taget gncny eller nil du have min Skinke og den halbe
Kuge, san beliolder jeg Smøkrebkødet sor mig selv?«
Reise-us Nyhed og Interesse var sorbi soc vorc sire
Veninder, længe sør den lange Sonnnerestermiddag
svandt ben: Knpeetnc blos oversyldte og Lusten ubehas
gelig.
Jngen as des site nngc Piger lmvde sjcrnefle Jde·
inn, hvor de fette ben, oa bvor de sknlde af. De vidste
ganske nist, at det- nnmtte vasre noget, sont hed Ehautaus
quasi-en, thi i de sidste Manneder bade alle Aviserne
vcetet oversnldte as neltacende og rasende Beskrivelser af
denne Stettin-d, og dessorndcn havde sorrigc Aar en unx
alvotlig Mund opboldt siq en Tag i Doktor Mitchells
Has, da hnn koin bien- sku Chantauquanmdet: ban hav
de sanet den sen-sie Ska til denne Reise.
Han knnde natnrligois fortwlle mn bele Reise-raten,
men Enrie lmvde selvsslgelig ikke bietet san sorstandfg
atsgemme denne Visdomz lmn vidste, lnwr mange Bande
der vor poa Søem og lmiske Fist der knnde fortges; me
dens den bedste Vej at nan der-til knn var en Sag as
nnderokdnet Vetndning for l)cnde. Derfor reiste de situ
helt ben videtc i den Tro, at Cernbnnepersonalet vib
ste, swok de skulde heu, og satte dein us et eller andet
Sied.
Da det blev heniinod Asten, og Eanen blev ulendt
sor dem, alt inedens Trwtheden oversaldt dem, begyndte
de paa den alnnndelige Zwa, sont ntme Piger altid ta
aer der-es Tilslugt til, naat de ellerss ikke ved, bvad
de stol. llnder megen Latter eellierede de, ats Elsantnus
ana var neiget sont Gurte lsavde snndet Paa, eller lnm
var bleven nakret as den teoloaiste Student, der havde
lrlsdset lsendes Ves, saa at den-sk- Eeaen ester Paradiset
nilde blive til intet, Daa var det maasle ille Spøg
altsannnenx tlsi esterlsaanden sont Innerne alk, oa de res
ste uden at here det ntindste ein det Zted, sont lsavde
besknsstiaet deres Tanter de sidste Uner, listede den un
derline Følelse sig over dem, at Chantanana Inaaske ilke
sandte-ZU saa at de blev narret allesamsnen.
»Im lsande trat-t, at vi stnlde have vasret der nn
og indeette us i note Viert-lser,« saade Marion, da de
lmnlede des-es Klasserter oq Haandtasler samtnen for at
jliste Tan, »als saa skal vi alter stiste ber, det ek nu tre
dte eller trettende Mann i Eftersstiddaa, da lsvem ved,
lwoe lanat Vroeton endnu er hersta? Er J overlsovei
det diese paa, at det er past denne Halvkuale? Enkie, er
du ganske slller paa, at dln teolaaiste Student ttle ref
ste over Iltlanteklmvet sor at naa sit Einsian
»He-r et Broeton,«- saade Enricy da de saa nd as
Kinn-en. »sea ser Navnet naa den Bynnina derlsennex
men am dette er Amerika eller Asien, slnl jea ilke tun
ne siae Jea snne-3, vi lmt reist over Land lsele Tidem
snen det er saa lasnae siden, vi reiste hjetnnnssra.«
Her standsede den-r- intetsinende Eanttale, idet de
sit nonet nnt at rette deres Olnmrrtsamlsed oa Interesse
mod. De scm manae sarslelliqe Mennesken alvarliae,
travltlwslasstiaede LIlennesler. sont ille lod til at lnwe
Tante for lwerlen Tmstlsed eller Kedsonclsed Der var
nassten ilte til at komme frent sor de manae Feltstole »
ou de manae Patlek, som Inan kunde se indelsoldt Puder
og Twppet Enlsver Dame var soksynet Ined et Renn
slaa, on alle Herr-erste lsaode Pakaplnek, medens Sam
talen ndelnklettde dresede sia cnn ,,Telte«, »Moder« aq
,,Moraenbaadene«, saruden at er sont »Manvtlle« oa
«Vellevne« blandede sig nted beri. De nnae Piger old
ste, at disse to Ord stod l Forbindelse med deres Reise,
oa dersor sattede de paa ny Haalx
»Im beaunder vielelig at tro, at der er noget i Eu
ries vilde Jdeer,« hvlskedc Marion, ,,ellee ogsaa er
alle disse Mennester llae saa«taal)elige sont vi selv;
men estetsom de er saa mange oa ser temmelig respek
table nd, begynder jea at satte Saal-X
J det samme kam Konduktaren og nrumlede et
Navn ved lsver Der, og derpaa reiste de stg og beredte
sig til at gaa nd.
»Im-r du, lsan sagde Mayville?« spurate Eutie
ltdt eengsteltgt, det var heade, sont sjrst var skemkoms
men nted Forslaget til Taten, hvorser hun selte, at hun
havde lidt Ansvar.
»Im harte det itke,« sagde Marion, »det kunde
ja lige saa godt vcere et lsviltet sem helst ander Nava
nten alle aaar ud. og da Flossy og jeg vil folge Moden,
aaat vt med nd.«
Men ved Deren grebes Flossy as Strack, det reg
nede meaet sint ag tret. Og hun med den lavendelblaa
Kjolel oa Regnslaget paltet ned s Knssertem som lsnn
itte knnde aabne her, lwor lsun blev pusset og stsdt
ska alle Sitten
»Um dig ittc hist taa unsr,« made Marien goo
iuudizit »du num lkmncs mit, im lmr det iklc pultet sit-d
i min Rufst-It. ozi min qumlc Alpntkatiole malt-r nd
nmsrkot Rum, den taatsr innen Ekudcs dismi Tag dot
tm hurtig tma m kom med; tlii im trok nickt-Hm at det
er Motiville.« ·
»Den Vci til Mauvillts Von-L« Isaadc ksn ai Jem
boncfollcnc liøfliat ou tun til Hatten, sont unt de var
Titinfessrr.
Drtte bestcmtc i tsn Fort di- fire Venindcrs Polizi:
tlii de kmdtcs io itke nacht til Hanslick-ne lust, og de be
slnttcsdc licllcrc at tum- ind disk end at blive misict oa
itødt altfor tut-get ber pm Banmuardm
Koldt Band, Hvile oa var-u Te umrann dein inart
dort-s fasdlmnliqo Frisklied, ou da do sent-re sad og tol
tts sann-usu, var de cnigc mu, at Hatt-l Mayvillc var et
tuegtst nodt Stcd. Det net-sti- SpsmsmaaL dcsr var Pan
Bank, vor Aftemnødct Rath liavde tagct sit Haar titsd
oa satte Papillottvr i dist, mode-us bun not scm vcltils
freds livilcdc i cn Gyngeitol
»Im anm« ilkc lum instit-n Mandi- misd i Skovrn
i Aste-U foqdr lum.
»Im bar heller ikkc tasnkt paa at start-« iagde Eu
tie, fom sad paa en Stommcl ou livilcde iinc Fsddok
han« Ruthe lttmmestol »Dist er ikkr. fordi ieg er ban
ae for Naturw cller iordi ieg er bange for at blive
aufet for »l-ierlig«, men jea er dødttæt Thi ieg ital
fiqc oder, jcg hat bast.nthet at agre, fsk iog blev- fwrs
dig til at reife, og nu al min Vckmnring i Dem for at
komme til dist rette Steti, det bar vix-rot for meget for
min, saa at ct religisft Mode nonskc vilde asre det of
med mig. Jeq vtl hellen spare mia iclv til i Momen.
Du er dmn at aaa derben. Marion, dct cr haslgmsrkt
oq det regnet tust, du can altiaa llet ikkc te noqon i
Aften.«
»Wie-n naar jeq nu staa, at icq er njdt til at
gaa,« ivatedc Marien oq ivjbte sit Sjal om siq. »Som
J net-, tiener ieq til mit Btsd ved at tandem-sie men
Smsr og andre Fern-daheim- stuffct jeg mtg ved at
strive ltdt til OW. Its fhat Iovet at give en qod
Beskrivelse af det forste Mode, og jegsindscr ikke, hvors
for jeg fkulde udswite mig selv for Tab ved ilke at hol
de mit Lsfte. Flosfy Shipley, du man tage mit Regu
flag paa, lige faa meget du vil, hvis du har Lyst til
at gaa med. Det er rigcligt langt nok til dig og toet,
nok til at holde Negneu ude«
. »Weil det er satt fugtigt,« sogde Flosfy og faa ud
i Mist-let ,,og det er san mørkt, Marion, at jeg er ban
ge for at gaa ud.«
»Der er mange Mennefker uch bund or der saa
at vasre bange for? Vi tcmer on Vogn l)erfra.«
»Jeg vilde ikke goa, hvis chg var dig, Flossy,«
lød en Ztemme fm Gyngostolcn og ou frn Skamlm
»Der er vift mogct fugtigt i Skovcn,« soc-de Floss
fy ftadig.
»Im fkal lasgge mit Sjal sammeth som du kan
sidde paa,« hviskcdc Marion. »Kom nu, Flosfy Shiplcy,
jeg vil slet ikke plage de to andre for at gaa med; thi
cnhver Ded, at de or altfor egciikwrlige og vil kun
mite, bde de solv vil; men chg troedo bog, at du vilde
holde mig med Selfkab. Det er ikke morsomt at gaa
Jena«
Enden blen, at Floåst), indlmllet i et Ncgnflag,
der var to Gange for stort til bevor-, gik med, medens
Nutb Erskine oa Curio Mike-hell blov i dort-s Vasreli
se oq morcde sig over Flosfy Sbipleys Tanbeligbed at
gaa nd i soadant Mørke oa Negnvojr. ifort en laden
dcslfarvet Kaschomirs Kjolss for at overvasre et religiøft
Mødo "
. IV.
·Aftcesmsdct.
Tet var doa itse saa inortt eller nbelmaeliat nden
for, som Flussy liavde tienlt sia. Hun sad samtnener
ben Vaa Daslket as en as de sinaa Danmere. sont aik
Paa ClimttanauasEeeth oa saa ined største Interesse paa
de tnanae Mennesler, sein til Trade- for Nennen oa
Mørlet var paa Vej til Chantanana Marien var aaaet
over paa den anden Side as Danmeren oa stirrede nd
over Bande-t, ntod sin Villie alliaedel optaaet as det
nne anklrina bende. Te niedreifende lud illetil at Unsre for
forste Mann i ClmntatIan-1: tbi i Enmtalensks Lob harte
de Ytrinaer sont disse:
»3idfte Aar boede vi i Vor-n«
»Zidste Aar reanede det oasaas Inen Nean Mr
intet Afbrwk i Ebaictauqnamøderne.«
»Tet er allesannnen Fall-, sont bar vasret lier i
Fior,« saade Marion, idet lmn kotn ben til Flossn
»Tet er i Nrnnden Ineaet aode Tean baade lwad Jn
resten oa Taabelialseden anaaarx lsvad tror du, der
fester laa nianae Mennesker liertil?«
»Im ved det ilke,« svarede Flog-so tankesnldt. »Jeg
bar slet ikke tasnlt over det. Maaske nogle er reiste af
sannne Nrnnd sont jeg, fordi andre bad nna derotn,
ellersti aner jea ikle, hvorfor jeg er taxjet lnsrtil.«
»Du er en sod lille Maass.« saade Marion, ,,jea
ved itte, at fea noaen Sinde bar soretaaet miq noaet,
nden at iea vidite, lmoriot jea aiorde det. Det maa
virleliq Viere morsomt as oa til at alennne, bvorsor
man aer dette eller hint.«
«Men det bar jeg ilke·,« svarede Flog-so barnligt,
»iea toa naturligvis med, sordi vi skulde bade en be- .
baaelia Tid ber, tnen iea var aldriq kommen l)ertil,
lwis ilke J andre var reiste.«
Marien lo atter.
«Saa du ladet andre teenke sor dia, det er jo
ogsaa det letteste; hvis jeg lunde finde noaen, der vili
de paataae sia det Arbeide sor min, knnde ieq have
Lust til at preve, bvorledes det var at vasre sri sor at
tasnte.«
Flossas Svar bestod i et Gliede-Staub: tbi de ncers
mede sig nn Land, hvorsra Lysene blinkt-de og skinnede
ud over Seen. Marien betraatede det hele med lige
gyldig Mine, medens Flossys Ansigt straalede af
Gliede Damperen seslede langsomt ind mod Landinas
stedet, bvortil der lagdes en Landgangsbro, og de utaals
modiae Passagerer kunde sastte Faden i Land paa
Cbautanquas Kosten Pan Grund as lidt Missorstaas
else med Billetterne kom Marion oq Flossy lidt tilbage
oq blev saaledes skilt sra de nvriqe reisende, saa at de
stod aanske ene paa et srennned Sied. Jmellem Trie
erne saas noale enkelte Los skinne liaeledes sta »Gu
sene derotnkrinq, men ingen Lyd as Fodtrin hortes, og
intet Menneske var at se.
vsog kan ikke forstaa, bvad dette skal sige,« sagde
Marion alvorliqt, »hvad er det dog for Mennesker, vi
et iblandtP Jeg kan ikke vide, bvor alle de andre for
lvandt ben liae paa en Gang, lwor ttor du, de er ben
ne?« -
»Der er vist itke no«1et Mode i Aftem og vi burs
de have vidst det,« sagde Flossn nassten grædesasrdim
thi ikke not med, at bun beanndte at tabe Modet, blev
hun ogsaa halvvejs bange. »Im bar aldrig været paa
saadant et leierligt Sted, alt onlkring es ligner Spe
gelser. Her er naturligvis intet Mode paa Grund as
Rennen, Marion, lad es skynde os at komme hieni, sør
leg öliver altsor angst.« »
»Du lille Ensoldigbed,« sagde Marien muntert,
«hvad er her at vaere bange sor? Da ikke for Trceerne
og Lnslkæret, ozj her er itke andet.«
»Im vildis blot sanfko at jca fad sikkcr ua vel for
vaktst i Don-lich hvor im ogsna ktmdc have vasrct bvis
du ikkc lmvdc lokfet niia med,« fitkfisdcs flakkcls Flus
sen, idct lnm ryftcdc as Kuldc on Angst, »koiu Marion,
lad oits tcws tilbaqe incd Dampskibct, det or vist ikkc
gaaet herfra cndnu.«
Marion ton fnt i bendes Okmnd og faqdc boden
de:
»Aus-in Shipley, bliv nu lslot ikkc nisrvøsri on btrr
dia dumt ad: tbi disk vil im ika have. Dammer or
alle-rede lmlvveis tilbago til Manvillih oa dct or im
megct alad for. Tror du virkelig, at icg vil vcndc om
nu, vi er komne san vithk Hvis her ika er nomst Mødch
aaar vi alligcvel derben, bvor dct fkuldc have vasrct
lioldt, som det var bekcndtgjort. Det cr vol nok ikke
meaet fandfnnligt, at Falk er udc, nnar dct fkullcr ncd:
misn fcm bar de nok spgt Ly et eller andet Sted. So nn
du kan nasse fornnftia oa fslge med min, san skal jca
not finde Medeftedct Jeg ikal siae dia, im faar mindft
10 Dollars for at strive om dette one Mode, saa at
du not kon tænke, at jeg vil fkrive, hvig der ovcrbovei
det er noget at strive om. Jeg stal not vide at asre
det interessant, -— jeg fætter dig med i fom Fru Frygts
aqtig fra ,,Pilgrimsvandrinqen«, bvig du ikke qaar
lidt hurtigere.«
Jmidlertid gik de faa hurtig op ad Hefe-n fest
Vejen op ad og deres Uvished om Vejen tillod det.
Flosfn svarede ikke, thi ved enplndselig Omdrejning
af Vejen faa de et stierkt Lys og harte en høj, malnh
fuld Stemme.
»Hei- er det,« sagde Marion, idet hun fik Øje paa
et stort Telt ,,Var det ikke det, jeg sagde2 Hvad si-ffz
gergkgtn om vi kommer til et Bøiineiiiøde2« .
Her tan hnn; tlii Talerens Ord lød tydelige og
klare til dem. De sknndte fig at komme i Lae under
Trieerne, bnor en Herre var saa venlig at skaffe dem
Siddepladfer. Te san begge forbavfede omkking fig.
Hvem sknlde have troet, at det regnede, at dømme ef
ter de mange MennefkerP Thi den uhyre store PladD
var fyldt indtil TraengfeL baade med Mwnd, Kvinder
og Bern. ·
Marien lod uafbrudt Munden lobe; saa fnart
bun var kommen til at fidde, hniskede hun til Flosfyt
»Den Mand, sont taler, er Pastor Vincent Hat
ban ilke en smal, klangfuld StemmeP Den minder
nieget om en Basunes Lyd: men han ved det ogsaa godt
selv. Du vil ofte komme til at høre lJam ved disfe MI
der, dn flal lcegge Mcerke til ham og fe, om dn kan ken
de ham igen paa Stemmen.«
»Men det er vel ikke sikkert, at han altid skal tale,"
hvistede Flossn, uden rigtig at vide, hvad hun fagde:
thi Msdet og det nneherved optog hende ganske.
Marien lo da-mpet.
,,-Hvor er dn dnm og indstrienket,« sagde hun.
»Tror du ikke, lian stal mle ved disfe Moder, som et
det bedste, lian ded. Du vil nok komme til at hsre
ham oftere: tlii der bliver nasppe et Møde, uden at hatt
siaer noaet.«
,,.Hoorfra kender du ham?« spnrgte Flossn nyss
gerrigt.
»Im liar tidt strebet lians Taler op,« fvarede
Marien kort; »jeg plefer nltid at komme med til Stin
dansskolemøderne: men lian er nieqet vanfkelig at fkrive
efter, lwad lmn siaetn Han siger doa altid et og anbet
siaer ----- «
Her vendte den Staffel, sottt ltaode owret san
ttlteldin at kontttte til at sidde foran disse to hvistenth
sin ottt on laattte detn et saadant Blit, at de forholdt
sin roliae i sent Mintttter, indtil Pastor Eggleston
stttlde tale, saa beayttdte Marion igen:
»Gott er tillige Skoltlckrer, katt du ikke ltnske, at
tti latste ett as ltans Vøqer ltøjt paa Skalen? Ser
ltan itte ttok nd til at ltave skredet den? Lad os here
ester, ltvad lta nsiqer. Hatt siner doq altid et og andet,
sont tttatt kan skrive tted.«
Saaledes talte on httiskede Marion under hele
Mødet, —— dette underline Mode sottt Flossy Sltipley
vil ltttste ltele sit Liv. Httn holdt op med at svare paa
Marions Vetttnsrkninger; thi bettdes Interesse var
sangen, ja tttere end bendes Interesse Der var kom
ttten en nnderlig Følelse i bettdes Hierin en Ltettgsel,
ett Ura, sont lttttt ikke før bavde kendt til, ester at sor
siaa, lttmd disse Falk otnkring hettde tttente·
Flossy Sltipley havde vceret til tttattge Moder før;
ntett litttt liavde aldrin sør vteret ltlandt saa mange
Mettttesker, sont var alade og lykkelige, fotdi de havde
sttttdet deres Glut-de on Lnkke i Troen paa Jesus Kristus.
Jeg siaer ikke, at der ikke liavde Vwret saadanne Moder
s-r’ ltellet ttte, at der ikke hat været mange as den
Slaqs; ntett ieg siger blot, at det var noget ttnt for
Flosst), skøttt lttnt bientme havde vasret til lignende
Moder. Flossy ltavde aldrig saaet dette Jndtryk, at
saadatttte Moder var Velsigttede Steder, book de, sont
kotn der Gang efter Gang, sattdt deres Gltrde og Hvile
tht beanndte at søle en nforklarlia Ltennsel over sig,
oa lttnt saa stiaalettt ben paa Marien sor at se, om det
ihke aik ltende paa samme Maadez mett ntt var httn lige
i Fterd ttted at opsattne Talerens sidste Ord on skrioe
denc tted. Hettdes Ansiqt udtrttkte kttn sotretningss
mæssig Optaaethed Saa var Talerne intidlertid til
Ende, on der skulde slttttes.
,,.thtortedes ttton det skal gaa til?« ltviskede Ma
rion. »Det Inder noaet ltøftideliat.«
»Ti tttt stille,« sande Flossy alvorligt og sagte, «
det spenettde on sarkastiske i Vettittdetts Ord slog hende
for sørste Gattin on for sørste Gang i sit Liv vovede
litttt at sine itttod. Mariott bleo ovetrasket Ved at here
bende tale saaledes. lttttt saa ttttsnerrint paa bende, ttten
sagde ikke tttere.
Elntttinqen ai Medet var nottske jcevtt og link-frem
der ltleo kntt sttnnet en bekettdt Sang og bedet en Bon.
Fett-it ltlev Sonnen lasst op, ganske langsontt on inde
ligt, on derester itenttttede alle i tned saa tttasgtia Rest.
at den rttllede sont Torden lten under Trceerttes Kroner
on lød liaesottt de Tttsindes Sang, der staat- otttkring
Lattttttetcs Traue, — for Flosstt lød det i det tttindste
sank-des On Vønnett, sont fulate derester, var simpel
act instttt i sitt Helhed on den korteste osfentlige Bon.
sont Flossn bavde ltørt; ttten den aik bende til Hier-te
som aldrig noaet set-. Htttt sorstod ikke Grunden til
sin Bevasqelse: tlti lttttt kettdte ikke Guds Aattd, bnn vids
ste ikke, at den arbeidede paa hendes let modtagelige
Hierte sor at drage bende til sitt Gttd, og dersor stam
mede hnn sin over den Ur-) on Vevæqelse, sont hnn ikke
knnde set-klare sin. J al Hemmelighed terrede bun si
ne Taarer af oa var alad for, at det var ntsrkt ttdensor,
oa fordi de ntaatte skynde sia sor at naa Dantperett
Da de aik ned ad Haer samtnen nted de Hundres
der, sont bavde været til Msdet, talte Marien qanske "
sont fttr Sangen og Bannen
»Am-· kan bun?« tasnkte Flosfn. »Hvor kon bun
vaer faa ligeqnldig?«
Wird-I Annd bavde illc fundct noqct modtaaeliqt
Hiertks has Marion Wilb11r, og dcrfor mcmtte den arm
forbi: lmis Flossn lmvde kendt Gile Aonds store Mer
ninq, vildc lnm knnnc bcwe fokklaret sig Grunde-n til
nt Marion var liqeayldia oq aber-»t- Men jagen af
dem kcsndtrs riqtia Grunan til Guds Ords forfkolliae
Virkninq pna drin: tbi det ved vi fo, at Ordet ct ika
dct famme for et Mennefkebictte fom for et anbet, thi
dcst saar Lov at gøre sin Geming i et, medens et
nndtst staat imod.
Himlcsn var mørk og skyfuld, ikke en enefte lille,
Stierncs skinnedks from oa lyste i Mørkct, mode-ni- det
dckimod roanede tast. Nu var Tut-en kommen til Ma
rion at anfe og Tige:
»Det cr en skmskkelia Astem men fest er alliqevtl
ikke ked af, at vi ais herbe-n Vel var Msdct langt, «
men Taler-ne vil aøre fortrinlia Virknina i Bleibet-«
»Vat- det langt?«-spurgte Flossy aandsfkaværendc
det var noget, hun flet ikke havde Musiker-. " -«
MottfaftteO