Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 04, 1914, Page 2, Image 2
Zet, der besinnt tm Gan Okd befragt epiavelig, (U·s. W, I-. Stocke Getninget. Den, sont user pua mig, dc Gerninger, fon- jcg got-, skal qucm ban Hake, ug tmn sfat gsre større Gerninchr end disse: thi jeg gaar til min Faden Joh. 14, 12. Vers Joh. 14, 12——24. J dette Afsnit er Gernins get den store Hovedtankc, —— Je su Gerningcr og hans Discjplesz Gerningct Tot foregåaende Affnit sluttede mcd en Lsenvisning til Jesu Ger ninger. Udtrykket Jan ttor mig dog for selve Gemingemes Skyld«. faa vel fom tidligere Henvisninget til Jeiu Geminger, viser, at her fætlig tænkes paa Jesu Undergers ninget eller »Mu«. Ligeiaa peges der ved Udtrykket »de Getninger, smn jeg gsr« i Be gyndelsen af dette Affnit sikkert paa de femme Jefu Geminger. Men hvad stal der-san forftaas ved Udtrykket »de Gerninger skal ogfaa ban gars, og ban skal gøtc stsrre Geminget end disfe2« Ganske ligefrem og enfoldigt forftaaet vil det for det førftc sitze-, at ogsaa Apostlene skulde qøre Un dergeminger til Tegn Dcm der-es guddommelige For-della derth peger det vaa dercs egentlige Ger njng, deres Verdeusmisfiom fom var stritt-L Her qiver Jesusk- sincs Tifciplc en underlig og ftcerk M od V regt mod den Forfærdelse, der vilde knuge deres Hiertet og stiæle der-es Mod. Hatt minder dem nok en Mann Din. at bonI Vor-kanns csr Hienmmm til band Inder-, men ved Siden of et det fan. ban veger vaa de »ft-rre Geminaet« i Verd01t, bvortil de var udvalqte oa iiddmmch Mcn det er ikke noqet for dem at blivis store cller ftolte af, tbi dekes Merninqer fkal vor-re til Faderens Forberliqelfe ved Sonnen. Desuden er de ikke i sig felv dngtige bverken til at gsre Jer Undergetninger eitcr eller til at gøte dcftsrre Gerninger. Som de, der qaar og arbejder pao Jesu Beque, maa de bebe i Jesu qutx om III-often »Der-sont J bebe om noget i mit Ram, vil jeq gsre det« (V. 14): deri liqng sei-es SM; det et Use-MS Jesus- der fortsvetter sitt Her-ringen men gennem de Men nefkek, fom han bettil hat udvalgt. For at kafte Lys over de ,,stskte Getninget« vil vi hefwise til et Par Udsagu of Jesus ielvt »Es-or hen og gttet alle Folkeslagene til mine Mich-le« GEM« 28- 19) vg: »F iskulle oæte mine Bidner bat-de i jJerusalem og i bete Judæa og Sa Emaria og indtil Jordens Ende-« Tod«-. Gr. 1, 8). : J Sandhed noget stort — »aus Izolkcslagene«, ,,indtil Jordan LEudeU Oqz saa det at gøte til »Je su Disciple« —- det sket ikte i Neg lcu ved Undergcrninger, dct er en , starre Gerning. t Jesu Mission i de tte Aar, ljan wandtcdg omkring blandt sit Falk Igjaldt væsentlig »de fortabte Faar sqs Jskae1s"Hus««, og Tollet as tro Ecndc i Jerusalem sør Pinsesesten var 120, ntedens der ved Apostel-en Peter-s Prwdikeu Pinsedag vandtes 3,000. · J mer Fotbindelse og Samklang med iset paapegede, at Apostlene skulde gaa paa Jesu Vegne og til bede sig Kruste-n i hans Ngvn til jderes Livsgerning, staat det, der Isigesj Vers 15 — at elske Jesus ’og holde hans Besalinger. s Hvok fik de kære Disciple dog jmeget at tæuke paa i Siedet for Hat soricerdes og lade Modet saldes I Sau gaar Jesus (V··16) over til at tale om noget andct, noget »meget væsentligt, i Fotbindclse mcd »Apostlencs Livsgerning — ,,en an jden Talsmand", ,,Sandhedens:— jAand«, som skulde blive has dem , evindelig. ; En twntenoc og en tototg Impu zlasfesr kan ikke undgaa at se For-bin dclsen mellem — at gacj paa Jefu Vegne —- at bebe i hans Navn — at elske bam og holde bans Befa lingcr — og saa ,.en anden Tal-J mand.« Det undersorstaas, at Jesus felv er den fsrste Talsmand, og idet Aandcn saa nævnes som den enden Talsmand, fcevnstilles bcm med Jo fug, og da denne er eet med Fade rezt, tillige need demse, og han della »get fom selvftændig Person i den-s Gernsng Der givds Wpe wdelis zgere Levis i helc den hellige iSkkift for Aandens Personlighed iog Gaddom » J V. 17sp19 fich, at Verdens »ikkc kcm modtagc Sandhedens Aand,l fokdi den ikke set vg sendet deswl og Ver-den vil snokt ikke meer sc. Jesus-: men Difciplene sendet Ann ?den, og den fkal blive hos og i drin. og for dem skal Jesus ikke blive horte, thi hcm levet, og de ftalj leve. ; Her siget Jesus bl. a» at hatt ikke vil efterlade sine Vetmer sa detlssp Sammenlign hernied,i at han fsr hat kaldt dem »Wen tille«j (13, 33)- og eftet sm Miste-n-l delse tiltalet han dem attek Bau-( 1 1 lille (21, 6). ’ Nam- de modtager Stunden, stalj de etkende, »at jeg er i min Fader.j og J i mig og jeg i edet.« (B. LOJ da squ date am Samfuud mcnems Gud og dem, der hjret ham til,« gaa op for deres Erkendelle — alt sammen noget, der stal We dem i deres Livsgetning. Et uYt større Lautlomraade et- nylig st· Bier-en bleven udlagt i Stykker km 5—10—15 Aar-es og opad. Landet er beliggende mellem de tu swrre dnnske Koloniet i Oregon, nernljg Junction City og Engene. op nwd Psejüc Hist-way lznndet er vel dykket og If nieset ng Kulisse-L Det egnek sjg vel kot- Havedyrkninss, Ist-um« Bier-, Mejoridrikt og al enden Parmdrikt. Undemgnede hat- overtnget salget ak dette. Dunden htt- vi Land ok Pia-me nær ind mod Byen Im- nænneks Undenetning til-hin WM MI- Iskkks CO. W. I. sitt-M sic. Innotion Sitz-, Oregon, . Hat De fet Vort nye Ameritanst- Standinanifke Flagkotts En aldeles ny Jde til Brevkort —- det amerikansie og de 3 nordiske Landes Flug samt et Prospekt fra hvert Land. Udfsrt som thhosmish Mit hvert part er furste Pers of de respek tive Lande- Nationalsange —- Danst: »Der er et yudigt Laut-C Wsi »Ach country Eis of Ther« o. s. v. can faas satte-et ; ess- st sue-u Land- sekskict estek øuske Me- er Bd cis. per Dust-. b Mit fis 81.00. It M cis-fiel for Forbcmdlere og Agenter. Stot www-W vemikitmzpktmmpe MLIGÆUMH «. Mit-seit Hvad der sich i de vorige site Vers staat ikke i san direkte For vindelse med Nerningeruey man hat dog sin ftore Bettsdtiing for disse; det er cgentlig en Udvis delse as, hvad der sagdcs V. lös Kærligheden til Jesus og Fasthols den ved hans Besacinger. Ten, der saa clskct Jesus og viser dettc ved at holde hans Vesaljnget, den vil Faden-n clskc. og for bam vil boade Fadcrcn og Esnnen an benbace sig. J Siedet sot nu at fotdybe sig i denne nye Tankc om Guds Aabens barelsc og dens Vctydning sot Apostlene syst-get Judas sikke Jskai kiotk »Hei-re! hvor kommer det, at du vil aubenbatc dig for os og ikke for Verden2« Dcrpaa giver Jesus et csendoms mcligt Sonn Dei er ikke Jesus om at ger at glimre og blive bean dret as Bei-den Gan vil herliggss res paa en« holt anden Munde-. Og sin egentligc Herlighed kan hatt kun aabcnbare gennem Rast-liq hedx hatt kan kun agbenbake sig ou sin« Hnlighed for dem, der clskcr how og holder hqns Besalinger. Men has dem, der gsr det, vil bat-de Feder-en og Sinnen tage Bolig. og det er gennem det fortsatte Livssamsund, at Jesu Her ljgbed kigtia skal anbenbath. Men Vermon- Lcksere, lud oså twnkc over dc Jst-M Gekninget": de bot ledt til at Guds Rige or kom mst til os. Men alles Folkeslagcnc er ikke endnu ajort til Jesu Discips le, Vidnesbytdet om Frelsea i Kri stusi et ikkc cudnu naaet til Ver dens Ende. Dei et Jesu Villie, at vi« som i vor Tid er bang Disciph skal vætc med at fortsætte dc stim- Gewin— ger. · OOOOO » - Lviertet og Livkt. l Bevor dit Hist-te susmfor alti dem sont formt-es: tbi sm Juni udgcmr Livct ersp ,4» IF Hierin og Läer to unmadelig indlmidsrigc Lkd Jo himm- man loder, in merk uddnbch bmzns Vequ bek, bvem gincst Anrufen for alt, hoad de indefluncr ok( musati tot? » Det Wes, at vi sfal bevor-c Vokt Gerte bevor-: det fremfor alt. Hvorlcdes sfol vi bevokc dest. vj ifke tradier Dct var bette, fom ftod for David, en Mand, som vor bisdkc .0I"eerkrcsder end de al ler-Heim da han bad: Kansas min. Gud! oa kend mit Hinte; ptsv mig, og send minc Tanterl Lig sc om jeg er paa en Ves, som ist-er til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Ves! Zul. 139, 23. 24. Hienet or Licht-J Midtpuntt, den Kraftftation, hvorfta ruht-et Lins ytting udgaar. —- David kendte vist ikke meget til den moderne Fysilogi og Anatmni. Men dette man han have vidst, at nagt Oft-net ophss rek est stau, faa ovhsret Löwi. Om Salomon tendte mere til det, ved jeg me. Maasse gjotde han. Hvot maget de kendte til den mo dekne Sykologi. ved jcg heller iste men at de sotftod sig gatiite meaet vaa Sykologi. pag Sjælelivet og dets Foreteelfer. mere end de siestr mode-tue Videnlkabsmænd gir, del set jeq as deres Striftetn Paa Lege met et de modetne mai-sie flog-m meu paa Stunden? Nei. Og dog let Banden del stsrste og vigtigstr. vg fm for de modern-. Udeu Tand kunde de jo ovethovedet Ue We. — Ofen-as Fabrme fet? —- Ja, brrknd du vix-L men pas i øvrigt paa, at du ikle aldelez ovbrwnder den Sinnli- Forstand paa aandelige Ting, fom du endnu fid dek inde med. Du vil da ikke—naa; din udsktegne Evolutions ellet Udsj villings bsjesto Stude, men faldeJ ned til din Tiptiptipoldefadets Stasj de, Abekattens, du ved. Eller er han kun din Broder eller Ferner-? Jeg skal langtfra nægte, at der er visse Lighedet til Steht Den stir ste er Mangel vaa fand Kendllab til aandelige Foreteelsek og Most aller Naa, men Sagen er altsaa den at her er jlle Tale om det Mille Hier-te, som et Blodomspbets Mit-t punkt, men her er tale om det Mit-t punlt for alle Aandslivets oq Sim lelivets Livsyttinger, iom vi ogiaa caldet Hierte Dette Nella-Hiers te. hvad ente- dets Hovxdsade nu. et Btyftet ellec Hovedet, er for IaaI vidt ogsaa bestermnende for vore» legemlige dandlingeh for saa W, siger jeg, lom det qivet dtile Ret ning og Noah det vil fis-, M ellee morallk scanning og M. — Dei et ja i ihr-ist netop demte ettste til-himmlis- the as Sagen, som T Z E ? IT zes bogge gt befinde sig bebst i dets sanft-lng Jeg tasnker iscvr paa de( ittoderne Diatcm fra Zöla GIVE-Ichvl ntann og nedrftet Men nu not; heron1, vi vil foreløbig lade Rhein-J milicsn i No. Vlot den vildc lade as i Rot T Hjektet cr altfaa Aaudslivets Midtwtnkt. Mm dermcd er langt fm alt sagt, sum Inn siges om Hier tet. Dei er i alt Fald ifkc fqgt klort not Lod us tagc den moder ne Vidensiab lidt til Hin-In tbi Visenitabcn er on nicget bkugbar Timerindc Ulukken er blot, at den vil være Heksfrrindc, hvoktil den oldeles ikke du« Jcsgfskal provi at vife dettc ud fta fdens egnc Stutningec Hierfets eller Sjaslcnis Ytringct, ficht kaologien ellet Sjælclcktm kan delcs i tre Hoch klasser. nemligc For-stand, Folclie og Villic. Og Villicn er Kotigen Men ct Villieu ·Kongc-. kan Viden ikkc vwke det bsiessnr Mcn faa er der Samvittighcchm den« vcd man ikkc rigtig« hvot man skal fskc ben. Deus Navn sum-s at viie os den til For-standen tbi »Villighed« et i Slasqt med »Vittrrlighed« og »Vi dkn«. Wen san et der den sage ved Sagen, at den ofte svnes at tale udtsn først at fasnke Dettc pleis er at værc Folksdsesns karettighed, og derive give-r nogle den Plads i Fslelim Noglk fastthk den udrns for alle ttc Klassen og det er vist dci foknuftiastc Wen for at bruqc et andet nmdckne Villcdr. fein lad os kalde Forsmndcszt·den Lovgivcns de Mant, Villien den udsvkndc Mast vg« Emmvittigbedcn den dsms monde Mam. Oviä man san vil ind vcndc, at den Evac at dsmme liq qer i For-standen, san Tiger vi, ja, til en vis Grad, men Satatvittiabcs den er Haft-steter sclv bos de most videnstabeliae as »Familien«, ellrt den bnrdc i der mindfns vasrc dist. Lg feer om Villicn et Komm san nma ogsaa den bøie fia for Sans vittigbedrn· thi Kotigen ck Mc til for at tilsidosckttc Lamme met- sm at se dem ovetlwldt. -- Jam. III-or ledes san Vidrn eller Vidcitssatt ds. blive dct bei-»sic? — - Most im bljsvkr vist for nbjtmkt ozj Feder min Lu« sei-. ch skal fvgc at kam-w End - dot konkristh km at eiskwrsmrntisr med Tausend ital im bebaudlc L vet, sont disk rom- fjg lzos dis it mig. « klknor fr· sing-. at sn C-·r·.-«« lk«’:(’!" Tspcl TUH if TZ": D lll .11 Enrshu at OurM «- ln Im m Lipct m nndksn sng Ohms! . Lnsrt TUTTI nd Hm dcttE Fell-« VIII ! im III-In nnd-Or dst Hrism i i.n fnnli.1. Eltllchs sent Jst-stund U Mlstlztussr M LUSAUFIIYL der H lcudisugm · sont FAMpr disk bunt qes ozx bona-gen spm Bitt-en der lu sluttcsr Ha lmndlist Lq nun im Hofestcrstkttoms itddisk Janus-Hm lusdksn Os« dsmmcsr Um bot luslcc lal, disk der rot ellcsr prangt qudt cllrr ondt. Mis« Jokfattcren as Erinnruan sum di « nd fra, nur en nsllgwss Mond cuns qunngzpunlt var re liqiøft .-.1 lmns Maul var nsquiøiL ca vi :s1l sokfsgcs at Folge hanc, tbi Hof snret sigcrt Du bot «Tin Und md alt om dia, oa din Zum vittiqlnb card noqet om l;am, oq de lrwvrr Muts Neanskab for djn Re-; ligissjtct, cller —- Jllekeligissitetsp lom aus«-m et en Stags Religion-; tot om end of den frle Slaasj Mm m- nil jea lot-lage at tale lom m Krilten til Krisme Forfmndsliset i Religion-m Vi san ikke komme uden om dct oq vi flnl heller ikke. Religion er» Mknncskktg Fort-old til Gad. Sau-( dan som hans Religion et, fault-liess er bang Fotbocd til Guts. Menl hvokledos san jeg Lage For-hold til en Ting, eller til nagen nden at. vlde Bein-d am denne. Sande-at la det sig ganlke vift gsre i be her i Lande-i vidt udbredte bemcnelige For-entmqu hvor nmn first sank Hemmeligheden at vldr. efter sat man hat blendet siq til deu, men den Slags Ue oq ubetænklomme Tilslutningee lieber den levendeGud sig fritaget for. san lägen Beregn Omlostningqernr. —- Nen hvad laa anaaaendc Augustini Udsasn om »ittft at tto og san at wides« — Dette maa seistan »W: i For hold til noqet andet. Troeu et nein liu List. long sivet bis syst-ers on dybete Jndstst i W cis-UT Its m den and-. M M W -.Dvotledes M de tr- M ists de me have WI« og »Ist-en sm met af det- lom W-« Dei-r »Ur-te Jesus sonst- Mpt »Im dewifer« vl M c- msqes - Um W das —- Zsz W Inn M uswidfx W- lssbl hel- det can igkc i chngden fastholde ubevidsi kro, thi Gud vil io cie be1e" Hier tct, altfaa ogsaa Vevidsxkjeden, eller,· om du viL Jorftandslivct. Troen steil og1 vil tjene Gut-· Den vil kendc han« lyde hom, tjene han« og alt dettc mcd fuld For staaelse og Vevidsthed. Det et det t(-. som des moderne Virtkclfesarbejs de fac- oftc oversetn Derfor hat dct fcm vonskeligt ved at finde Jud pas hos twnkcndc Mcnnesen Man( oparbejder Ifeblikkelige IslelsrnI Frygt for Helvcde oq sØnfke omz cvigt Vclvæte. Dem- cr i vg. sor» sig ikke galt. Men det ct galt atI lslive ftaaende ved dem-, og det etl galt at bnggc for nieset paa laasj donne Hiebliksstemninger De bliiå ver let som Sarden der blev laaets paa Stengkund Den havdc vol en hurtig Verkli, men den hat-de en cudnu hurtigete Tod. Du vil givej Herren dit Hier-te? Tot et vol-Ä Mcn lnd lmm lna oalon bebeldw det. Lnd ham bebolde det, naak chcfsttingcn Man Der-for man Forstandslivet sbearbcjdcT plejcs, uddanncs. Jesus est Verdcns Los. Hans Lys Incm gennrwskimie og lot-klare- dit Forstandslys. Dei var Fokslaxjclicn beruf, lom drev del Krisme til at oprcttc Katekuncenalet:( en for Tauben forndqoaendc Uni: dekvissnsngåstid. tbi dc faa soc-meaan Swd visne for den-s Øjmy sotdi; den iklc bande- Rod Og de felv lommc Etsaringek set og folget nmu von Nutidcns Missionsmarkck Mrn kvoksor byggcr man fna pack andre Forudlcvtningcr bcsx hiennne paa de gamle Maria-? Man inne-s nt baue aleknt de gamlcs Erfassu qet Et Ifedlikkcligt . »Ja«, on Honxtdsopmsktlina, inne-J at vaskc lässt-erstelng Men Aristus sigcsn Føszrst Eis-den i Jordan detefler spi ms den, lau Etwa, faa Als, lau Kot-ne i Allot, faa Hist, og det mal-J, naar Sasdcn er tjcnlig. Men her holdem-s Tanlmodiahcd og Tro L. lxvok fvxrkt dct oftc er at be stelle disk-? Vi vll san gerne la Ne lul«ater, lwfle i Teman ·Øieblik, vi hat« Vlot vi san ikke i vor barnsägs tim- Utaalmodialnsd og Mut-stand find-It Joran im den lille Rod lvjm san den Ins-neu odelasgqet di Refnlnnet vi vildc frcntlaldes Forstandms Mist-brin! er paa den sus- Zidc Ratioualicsnce paa den US «7.1 NO erudslisisnxw «,.« I. s« Nr Ir, m mim kam-r uhu hilfst-»N- sstlcr Puck tuwsdi«1s.,1csli,;» Miso-s m Aktrssskndxihdm Mem klkkmmpskst Elle-r TWHIlusllchjth Ok( xlks tun- Furitinrd, dct or oqson lmndc Rølcllks m Villm Dei-for m a n man, mmr man under-Dilet m nddaunkrInn-tandem le oalkm at vollk- chlcllen ou teilt-de og ftmsle Villseit Man man mrllr Norm-T Lcmnscl ritt-r Gut-, ritt-r Zmnfunds m Zamlm mcsd lmm. Man mnnI »Im-lu- at fmnkaldc en mslovcsrvcjetx Veiluminm vq dmmcs Vcslutninsp man son- til, m a n qaar til fin« Finder oq for Fremtidm blinker hosts lmm Em- ille dem-, scm for-i tara-L- man i entcn tonma- Erst-tu lntioncsr stitioimlismrszs rllcr fmsmsr i Lasrcfwmingek oa Former Otto-· dolsjsmcst Toktkimjliisnuh oft Tun-; malissme Toamerna Lasten, er wiss vckIdia. Men de er til for Litth Skyld« ikkc omvcndt. Tor et no-? get, som lnsddkr dgd Kundllali, m! der er vom-L lom er lebendi- Kcsnd i stka cller Erkendclfen Den sidlns« er den rette-. Den find-s s tust ten-Ins de Werte oa vikke detudfro. f Fjlelleslivet i Religion-I Sksnt dette kan-mjsbt1m(s-J, lau lkal oq san det oglaa beimess. Tei; misbruges paa den Munde at non-J le ved en ellet anden Gudstjrncitc,; ved et ellek endet Vækkkllesmpdrj kommet i en vis Stenming oq der-H udfra« flatter, est-san er alt i Ok-? den. Wen be glemmek at Stenminal get et noget flygtigt og let klug-OF lom let form-dres, let forlvindet.. Sternumng hat der-es Betydcting. J Himlen er bei ikke alene Hat-per ne, lom er staut, Viertet er ogscm ftemty der et Feststemninq. Men denue Stemning et fremkaldt ·de·t-1 ved, at der er man eet med Her-( ren. Dette er jo Maulet at verke-l eet med Decken. eet Syri, een Op-« fastellr. est Sind, eea Mille Men; »hei- nede kan M lade sig Aste H Usfe Mainqtfulde Geblikke at( »Me, lom m man var eef med Der-T ren, udes et man des eqeutliq heil itmt FW fangen under Etwa-U MHQ nden at man kdog i- Oruuben hat ovon sin HMMI til M. Der-for Tau losban Jne Steman betrage- Denn-sitt Lael Dem skkespskuffe Kjøh den ægte Den stoss- lso waltet os den set-the suekixjkkseh set se diesen cla- liersnius d ans-- Washington comkon ko Ulclel —- tle ist-kl Iokps I-l»t sit l-«. may-st- lloot tust Shoe Co. I MIs--uttee—hsk des-set uhkuerugcs Hund«-mie- M It Ieise blinkt-, sleus pskterltcoolsek M Ists xumjck« uauk uns-e Hast-ed- os tot-aussu- Css csn zur-m Jst-M , Marthe Washington comfort s ko Do ksa let tm huku M sum If oI III-. Cum-nimmt- pu d ils-as heut-hoc ais do Ins-vor out oq Ins-r Find-n M Zugs-sus« Umo. jamm- os Intuitikoiim Kot-kon vv at umsoan wus- --C unso. slsaslslnsiskket bis-et II Nsvass »Ist-Ils- Wuhlsstsm" sk its-pla( pss Sitte-. Ille like bitt 00 list-· I-0. Ilvls Iltso Dort-· Ihr-wiss lis- slmsio Ist-»s- i- Ist-s- Ul II. f. Muts-III» III-III ICIOIIIII Ist-stellst, New o X — Iclshtkr. N tm sum itte sit-te ai Bogpatker Nr. « oq Nr. 12. Inen i der-es Sud tilbndrs fslmnde Ists-se Ak. ts Seks indbundne Bsger —- i alt 1136 Sidm l. Mc Latein Under vildr Roset. 2. Ernst Schkill: Jud-www Z. Odcbrckt, eller Vckslingckne i en Znndors Liv. 4.(Hekhardt: Stroa og Guld 5. J. M. Haufen: En Guds Mand. 6. Haracd Schmidt: Gmnem Jldpwvm Alles for 60Ets plus Porto 25 Ets. Bis-use Nr. lit. Ti lkisteliqc Smaabsget H alle i Osnilag. l. Tko indtLl Tødm 2. Hvad hor vi i vor Bibel. 3 Hjettcstud «1. Min Kaum mcd Mel-money 5. Skovg.-Prterfen: Orisklcsdcss finde-J Gudks Willst-? G. P. S. Vig: Lin Troms Vitzlusd 7. Funken-: Hvokfot et Mem-cka i Werde-t? 8. Jesus og Waren (Jydfk Mandat-U 9. Om Geisnesnbrud oq Vaskst i sit-mutet 10. En SkytsengeL Alle 10 for 35 Ets. plus Poktc 10 Ets. Specielr. Pnkkr 13 og M tilcommcn — alle 16 Vom-r --- fkit tjlsendt encwer Adresse ved Modtagclfe of sl 00. Om alle diöse Vogt-r act-Ihrr det iom om dem i Vogpokker H og 12, at de ck nogvt bestadigct udvcnd a mcn de cri alle Tilfwldts bete og Jndholdet ustodt Das-ists Luth. Publ. Host quiy Nein-. til at gaa og gælde for trocudc Mcnnestet ude at vckkc det. To so- » lcr det til Tiber felv, og saa spaer" de attter Stein-singen Sau gam de fka eet Vasttclfcsmsdc til et an dct, mcdens den stadigc Gudstjemss stc i deres egcu Mcniahed kedck dem. De er som ofteft villmc til at lkitifcrc den-H Pisa-in ifckr om lmn We er af de Inn-act fah-ts(-shsldc. mcsn de et Mc um- scm villims H at bei-J for hatt-. Te loher uMins digt km og ist-er Stadttor »den at tasnke over, hvad Slndc de af stedkommcr for Herr-us Sog. Dr lwqger Forargelfe for de stunk-. man ske nden selv at ville dot, Inn-n dis tun ikfe ftqndfe og tænke sia om, tbi selig Sterns-sing givcsk de M Mr as med. De vil file-, komm- i Stemning, i vigsr kcndtc Eiern-rin get-. Da doq or Falk-Um nødmsndin Man nma falc W tiltrnkkrn n-« Rnslfcsrenss stimm- Verfknk oa man man badi- dcn Lade on det onde Mnn man glasdc sia i Herren, og nmn man spmc over Sondern Zun dm i fig fclv, Hunden two-Z do nn dr(-. Mcn dot bpdfte Acndkmcrtkc von, at Fslelicsn or man-, ek. at nmn bade-r most sin kam Sond. Den. der ask det, bliver ikkc let bedro mst, on ban bedmgrr site-. Der-for set vi, at mode-nd Jofu Tifcipce sta din, fom de andre Inder-, spuken-: »New kommer Guds Rige?« san var Jesus ldelig optaget as at nd dybe der-es Syndzcrkendelse J sam. me Grad, iom Syndöerkendelsen blev nddybet, i fmnme Ger blev der Plads i der-es Hier-te for Mut-s Mist-. Sau kom det, ikke first 1 del udvortes men i Hierm- »Salige ete de fattige i Stunden, thi Hinnnes riged Rige er wes-« Og det sam me gjotde Paulus iom en viis Vngmestet. Dei-for er dot, at Ecke-us helfen og Ftlelien man gaa Haand i Damit-, om Livet stal blive iundt on var-ist Derfor et det, at man Mk man vaske liqegnldig over for Mrkefamftmd og Retningeh thi nmn bit wie bevqte og regte »alt Guds Rand«. Man hat Brug for alt Ly fet, cige iaa vel sont man hat Btug for al System som denen Wet» og ql Lckugfelm Lyset er her den genuemttænqendr. renfmde Rost M femme Grund er det, at man West maa Mist-the stn Bibel stnn »Nein Regel oq seit-Inst for Tro, Lm oq Mai-« M nd-, W U W- III Wein M gspr Mc tat-IM- dey W tw .s1«-. s» ·. den- oq runden-, og til fidst Entwin dct den Music-. Emvnemc Er iqu Regel siasrkr i Fslclfer. men de en det M i ,.Nikwukm«, Hinducns Fortabclfe i Gaddommm som dog jun-n Widdom er. Bitliesim i Religion-. thlicn er Kongem hat vi bitt Tou bejam- og udsvek, den staat Hovcdet paa Sommer Dator qtkls disk dct om at give Herren Iin Bil lic. Mcn ogiaa den tcm miöbkuqes. Tom- stet hos Momliften. Ccm toter altjd mu, lwad man ital suec-, og hvad man Mc stal stre. Maasse- cr lmn tin-get aiholdendd nmaskc est lmn umge- vikksonr. Hjets m or paa en Munde her-n af Kri iusndommcm men dem til Ttbds tust-other von det fett-. J Siedet for at state paa den blodkjbte Raube stolcsr ban paa Gewinst-me Don et under Vom-n J Etsdxst sin- at vckrcs Hnsbct as Naadm er sum akebet as im set-u us Spinnens-in Hast givcsk »dem-n ungli- Udenvasrkcm nie-n hatt behutdur Mo Hovcsdhissmjnmsct Nam M drrfok lpcddisn »Weder dit Hier tx-," san bemdcsk del mtsniliqz Lad Dem-n bevnrcs det, for dia. Ja, lud Herren brvarcs del for dis, ca lud hons Rande jyldc det, Im blinkt des bevaret oq san staat drt aodt til. Satt staat det qodt til mcd Hierm, oa det kommek til at ftcm godt til Wd Livet Ushols der du dia, faa ofholdet du dig ' for Herren, oq bandler du, iaa lmndlet du for Herren Oele Livet kommer ind under Nachens oq Nan dcns Tagt. Der kan saa enddo veeke meqet at rette baadc indvoktec og above-the Men den rette Grund er laut, den« hvokpaa der san bygges when-. Kristqu er blevcsn Its-Ums Klippe for hig Saa hat du ogfna en qod Sam vinithd, og standen vidner med bin sand. at du er Guds Bam. Du bciver skikendt af bin agen Mie fteket· Mcn hvad merk et, du bli vet stikandt of den absolute Offe ftetet, of Gub. Du er teiscadiqfliortj du hat alle dine Syndeks Inla delle. —--- Du er freist. » Maasse dette er cidt for ftærk Mkniug for en Dei of ,,Dauste ten-O Lasset-, men des füttert Mc for alle. Oq du alt visseliq vel i at as M Wiss before-. Der M- « ver ist-It Wer list csqde M as vor Ub- IIMIIQ De vll W ink-. W W ist« m - ps- M as d- .W cis-· «