Fra Mørke til LYS
Ist-taktis
If
Oele-e Bett-old
Gott til ,,Bodfteiaders Husholdningsbog« o. a.)
-, Fracyskved J.Engelstoft.
tSluttetJ
»Am-n »Emslmc—:s«, .,3vcbusa-J« tsllc ,,5vcblL-scns«
Alder og Oprindclity lusrcttet af Cnroluss Bucciusz i
Aar-et 1235 mcd gothiikc Voastcwck von Pergament
hvilkct Manuskfipt cller esgmhcrndige Strivrlfo opbcsvas
res i Klostetet »Pamdifct«s Vibliotek.
Vorn Ein-bot- ftaar i Aldrr kun tilbanc for faa
Sterben Den er tilligc tue-d Trick og Solothurn en af
de asldste Bock i Empo. Sit Navn bar den faaet of
,.Snevi« ellcr »3viones«, de aller asldstc Veboeris af
Schlesien, oa den kalt-les førft »Svel)oc«. Svcnoncrnc og
Sarmaternc, der ritt-r Babylon-I Anltmgelfr indvandrrdc
fra Allen oa bosattc sig i disfc nordlige Ema-, lpavdc der
det fidfte, faste Stattepunlt for dort-s Metat, est stwrkt
Vætn imod de ombocndc, vildts Folleflag.
But-n Um- alleredc bersmt under Asltsnas, Nomch
Sin. Den sägt-s at vrrke gruudlagt of Gomor, Japbtsts
San, cllcr cndmt tidligerc.
Da Roma-ne bcgyndle at udbrcde detes Horn-Imm
me over ltcle den da kcndte Verdru, stillt-de de flcke Mc
sandtskabcr til Sveboc ellct Svrbnsa —-- un Ernst-Eisen
—- bvor Satt-tatenlos svistste Høvdina lmvde Nrfidch
oa ftillrdc bam Valget melletn ftivillia at indkma For
bmtd mcd dem cller lade sig tvinne drrtil tue-d Vtmlnstp
maqt
Mm Snrnmtcrncss Jömdicm Muvmdtts siq til Mr
swn i Solotlmm i cchwcitz oitt-djirl11, son! lmn oglna
nwdtoss
JiiIiDltsrtid kom Zaunatcrnc i Strid tut-d ist nndct
Falk, Liaicsknc cllrr Elysirmc der bocde i Laudet ucsd
Ripknibiemene im Niefctmebcrge s-« ou var bidscdc
paa dem of Romena-, og dkkpcm mcd Quodcrna oq diss
se Falk qiordc til sidst Ende von Svcnomskncd Kotige
rig(·. Tot var jmidlertid Elyiicrne, der bcboldt Vom-t.
indion Hotscdsmden Svcboc cller Smsbusa ou immedi
dcu stotc Fykst Entfa, sont de spiddcdc pna Spinst of
dct nyc Raadl)us.
Vom blcv set-etc kndnu more udvidxm oq den-:- to
bot-cum undemørende Afmtdgsbillrder ----- dcst em- furc
siillcde m Zu — - san-lobe ftorc Stoer as Pilcgrimnw
lau-weis fra. Tonne So hat-»das srygtcliq, store Tcrns
det, fad vaa Vaabcsncnc oa taktc bier —-—— med «(-n Meu
neskehaand fokfuncde - Farbe-n i Bein-L Samtct qik
fta sammt-l Iid, at san Matt den mcd demu- Mermis
ssebaand ilou i Jordcsm vildp der is!dtka-ssc.en cllcsr
andcu vidundcrlig ngivesntved Tcttc stadfwstede sig
da ockfaa i dct Aar, vor Hern- oq Frclfcsr blev spdt.
Da sent-d Lasten of frtmtclige Djasvlehyb oq sra dcn
Tid of spart-de Afguden kam Prassterue en Gang til oa
san akdriq men- paa deres Spskijsmaal Gubebillcdet
stod paa den Blut-L bvor im Vor Frue Stiftskitkc staat
Det nndcst Stengndislsillkdc forestillrdo m Djwvcl
mrd trc Oovcdisr. of kmilfs drt one spmsdc III-, ou dpt
stod der, bvor un Rohrbnchsmsns Valqrr fktmlvcn Trin
Mgudsbillrdc faul i Jordm tillinf mcd fleer Hufe- i
den Nat, vor Fresser blev ssdt, og dervcd frisinkom den
ne St. Bym SoeboesMute sttoktc fig lim- til Gove
spen —- un Nifchcitzfscih hvoki alle Pilegkimme bade-de
fig, inden de betrathe MS Grund.
klar 1 eitet Krisis Fsdiel kaiedc i Sveboe en seng
telig Pest, iom i Libet of stw Dage borttcv fem Handw
detusindc Meunestcr — et Ver-is paa, hvor folleriq By
en man have væcet —- og Vinteren i Forvejeu var iqa
vorm, at man var imdig med Histen i.Marts og Mus
de enden Gang i September. Prifernc sank fan« dnbt
paa Levnctsmidlcr, at man for en Alm Last-roh kundc
til-e fis en Mutter Rus.
Da den Afgud —- Soen ——« sont end-in nat tin-a
ge, under Peften bleb raadspnrqt onl, lnmd der vel var »
at gske derjniod qav den for sidste Gang Ivnk lmo
Prassternes Spamsmoah ,.Et lille Bat-n, starre en niiq,
er nn-: todt til Verdenz antaab det om Hin-la sim vil
Posten lisre op. Fra nu af vil im slet ilte niere tunne
ftaa eder bi«
Vnen blomftrede op under Elnfierneijs ellck Tolle-r
nes numtine Oetredsinine lom anlagde Kolonierne
Miiltlbock stiu en Landsti oa Lieb-know
A. D. 250 com Gothekne til Stirbt-la on zuw ji« til
at beleire den note Stad. Da den ille vilde overiiioe
W, indeslntcede de den soa las-ims, at niesten alle Jud
bnggetne oniluni i Hungers-indem Nsdrn var lau stor,
at (l-lotlieriits, da does-delikt trwngte ind i Bin-n, ille
fmidt niere end ti Menneflet i Live, on diisfe var inft i
Fast-d nied at stille et dsdt Mennefle mit End for at
stege det! Vncn blcv plyndret, vtckiidt oq immer nied
Juden
Jmidlertid ogllog nmnae Rsnete on Stiniasnd de
res Bonn-l inellem Rainer-ne, og til lidlt nenopbngarde
og befæstede de Aven, llsnt den ilte nnse imoedc sit for
tige Ontfaitg. Saale-des var den berannneliqe Ztad
nu bleven en cegte Niverredr.
Aar 324 alter Kristi —- undet Miit-r Valentian den
Tredies Regel-im — fsrte Attila, Hitnnernes Kotige,
sine vilde Statt-r ind i Schleifen, lnioi de plnndtede
vidt og bkedt. Da lmn loin for Stiel-usw giorde Na
vekne haardnnllct Mvdltaud, nien bulkede doq til sidlt
under lot Overmaqtcm oa for anden Ganq blrv Wien
llsifet og jevvnet med set-den
Da Tyrannen Attila var død i en ineaet noi .
Alder - lndvandredc fra Slovonien de to deke Lee
llv oij Schechy, og disie beayndtc pcmmi at reife det
qumle SvebuquMnre Saale-des toni denne im- im
mwgtiae Stad under pollk Herreden-me ou fra Polen
niodtog den nye Mundes
Dest en- of disle var en Mindellillelle ined tke
de i den card-and holdt hun tre Kot-statts, i den
Mir tre Vindkuer. Onikring klar 500 byqaedees
IFan Stentsch wac- M MO
» Ol. D. 769 blev Byen statfkvldig til Karl den Sto
re. Da var Saht-la atter begyndt at hasve ltg noqet,
as öulene erlitte- llle met-se — lotn f-: — 'al Sten
mm ql tm
Uar MS cstrr Mlsti autog WANT Polens dek·
Ins, den eilst-sc ta, es der vol-acc- i Sveope euer
Spät-nie en link stilMltIe til Ære for den helllqe Jem
lru, en Mike and et sitt Wider-sitt Taprn nied
list- M ein«
Da des ftlsgtde del Mc W hm Jncetesle for
de W Mete, W leg hkk M en ordm Aflkrift
af den lcerde og paalidelige Historikers, Pastot Wis
pels, Optegnelser 1763, en Bereining om, hvokledes
Sveboe blev kristnet: — -
»Hei-taki ellek Stotfytst Mieslans eller Miesco af
Polen vilde gerne regte den fromme Prinsesse Dam
bromkam as Btlnnen Men hnn vilde ikke give hanc sit
Ja, spr han bavde ladet sig døbe Det gjorde han:
Anno 965 blev han med hele sit Hof døbt i Gnesen
For at vife sin Jver for Kristendoinnken ndstedte
han den Vefaling, at alle Hedninger i lnins Lande paa
en besteint Dag —- den 7. Mai-is scnmne Aar, Søndagen
Laetare -«- slnlde lade iiq dølny edeliisgqe Mund-stemp
ler og Ossetnnde og·oinsmrte Billedftøtterne Te, der
vcegrede fig, straffedes nked Ejendomstab og Landsfors
visning. Denne Befaling blev ogfoa troligt eint-kont
met.
For at Polen og Schlesien imidlertid stadig lunde
blive mindet oni dekes fertige Afgnderi og detes Om
vendelse til Kristendonnnem faa indfsrte Geistligheden
folgende anklige Stil: Heer Latetare Sendag bæres et
Trcebillede — under Spot og Forhaanelser »s- om i
Sveboe ca andre Bner on Landsbner of celdre og yngre
Personen og til fidst, naar det var bleven baaren lcens .
ge nok onikring, kastedes det i Vandet. Dei kaldtes at
«drive Tod nd«. Novnet »Tod«, ,,Tl)ot« eller Zeknes
bog var Navnet pcm den Afgnd, hvis Tempel blev ede· ,
lngt. Decier kaldtes Laetare Sendaq endnn den Don
i Dag »Der Todtenfonntog«. Pera vore Fcedres Tid
var denne Slik at drage om Ined en asskyeliq Asqud end
nn meget nlmindelig, nn er den doa longt sjceldnere
Den 7. Mai-is 965 blev oafoo ssernebogs Tempel
on Offerlnnd i Zvebee eller — — sont den nn hedder —
»Schwiebns« gdelaal Den Del af Bin-m lwor en
Gang Afgndens Helliqdoni find, liedder endnu den Dag
i Tag »Der Verrwinlel«, oa Mødtene brngsr Afgndens
Navn til ot knse den-s Vorn nied. Jn, nogle mene end
ogsaa at lnwe sei limn feln -—« i Ekiklelfe as en Ged,
ined Bjielde oni Halsen i »Der sen-winsel« og i
Stadjiinraoen Andre er lyan sprungen on paa Nyggen
af, «og de link nnmttet linke lnnn nied fun- Frngt eg
Bienen. Atter andre hat lnin kostet ned i Vogt-unen
Hoer knn dog ille over-kreist ant on Drnkkenffab for
virre Mennefkenesz snnde Entwi«
Den asldgmnte Sfik ,.Todtaustreibens« ti! Minde ,
om det flaviske Afmtderig Afskaffelse paa Laetarespndag
den 7. Mart-J Um s—--- has- i enkelte Egue as Zchlesien
boldt siq lim- til den Taq i Dan.
Tet er niwnlia llngdonnnem der deltaaer derir
En med btogedcs Brmnd og Flitterstads thutet
udscappct Tuske- bliver af en Etat-e snngende Vørn baasf
tet jkn Hur-J til Izu-zu Boot Toqet holder stille, frem
siger VII-neue de gantley beiystderlige Rim —- fok stsrste
Deer nnsningslese tanbelige Vers « og modtager til
Germasld Keiner-, Fastelmmsboller. WA, Penge ellet
lignende.
J selve Svedoe eller Schmied-is uddsde imids
lertid denne gmnle Erindrinaksfeft i Slutninaeu as for—
rige Aarhundrede.
Do Schwiebns under den ftore Frederik —— dens"
Vesrier fra Aarlmndredecö Religionstvang og For-fel
gelfe —-- kom ind under Pesij og senere blev indlems
met i MarksVrandenburq, aikmange af de gamle schle
siike Stätte — heldicwis kun de mindre vigtige —- as
Brug· Fædrenes fromme Sei-der, detes Sprog og Tro
tog Esterkommetne i Aw og bar bevoret dem til den
Dog i Dag.
Gud give, at Eftetkommerne of vor Fortælliscgs
Helle og Heltindet ogfaa fremde-les nma holde trofast
fast ved Kristi Leere og deres etmngeliske Tro.
»Det er et fromt Arbeit-ex at fortælle out Fædrenes
Liv og Bedrister«, siger den romerste Digtet Ovid.
To Søftre.
Den klare Sonnnersoi lmnde allen-de et Par TTIner
kostet fine Strsmler ned over Talen, man liørte allen-de
Fisetned Kloster lyde sjernt nde i Viergesm ng det var
vlevet stille udenior Armsjdernes Hase i den koste
Gade i Landsbyen, Masndene var borte Ved dered Ar
bejde, Vorm-ne var, iiden det var blenet Sonnnerserie,
sendt nd i Sloven for at famle Bin-, og de Konter, der
ille var fulqt med paa Arbede havde tranlt ined nt
nasse Hufen Knn ndenior Toren til et mindre »Dan
pcm et Etolvasrl saa del widerlele nd, der siod en ung,
lmftia lnmget Flone lasnet til Døkslolpem om hendes
nunflede Aniigt bang uordenligt det blondc Haar, over
de ftøvede Zlo viste Strømpekne odit:lliae Hallen nen
neni Ænnerne paa hendeis Tkøje ital Foret frem, oq
Arme-ne holdt hnn snøbt i et med Plastter rigt pkndet
FotkladeL Ved bendes Fsddek fad et ligesaa sinudsigt
Vorn paa et Var Aal-, i Moden-net tnmlede sig Ikte
lnngt derfm to Tresme m en Pige, der var link-san
snavfede Kosten lastede inttriedelige Blikke nedad Ma
den, sont onI lnin nentede, at der vilde komme neuen,
hun kunde faa sig en Posiiar nied. Maria« der tonnner
ogsaa nogen! Det var en Konte, der ligiiede den fsrfte
ilfe saa lidt og vel kunde vaske et Par Aar eeldre· Det
var det sum-ne lnie Haar, de santnte blau Øjne, og dog
var hun meaet forskelliq, net og ten fm Ooved til Fed.
Vel var det Arbeidsfolkenes Drauf, lnin bar; nien den
blau Hvergatns Troja den hjmnnevævede Kjolcn det
folderige Fortlast det liest knottede Hovedtlasde ———
det var altsanunen nden en Plet og fad, som var det
steht, og Faden i den blau Vonuildssttmnpe og tned
den blanltpudfede Slo traadte fast paa Jordan niedens
Nyg og Nakle næppe bsjede fig under Tnngden of den
iuldtpaklede Amt-, sont hun bar
»God Morgen, Katrine,« Iogde hnn ninntert; ucen
ved Syiiet af Saiten-n loqde der iia en Skygge over
liendes Aniiqt. »Al, er du dek, Anna?« raubte Quiri
ne noget sorlegen, »Im-r san det vix-re, at du allen-de
kommer her iaa tidligt pna Moment-W« — »Au, ved
du hvad Katrinei del er da jnft ikke faa tidckgt, Klot
len er flaaet atte, den kaste Sol har ollerede vastet
appH site Time-: ieg hur allerede vasret l M. og O.
og K. og hat heutet Æq og Smsr og Duer, og nn
qaar ieg til Byen til Torw- Men da Vejket var san
fmukh tænkte jeg, at jeg Ferne knnde asre den lille Om
vej og le ind til dsg· Her iynes det just kkkes at siaa
vel til; et Frederlc igen bleven iyg P« —- ,,Ak nei, han
er Just og gar-r paa stbeidq men isrgeliqt er det rig
tianok, at han; siden den lom flq igem bar vænnet sig
til at gaa paa Værtshufek han bringet tun lidt met
hiem as sin Forifeneftr. og les-man nu sanfte set-lade
mkg paa Gul- oq gebe Meintest-«
»Von Gud og gede» Mennesker!« raubte Anna for
nndret· ,,Saa weget kan det da ikke være gaaet tilbas
ge for oder, at J maa bebe andre Falk om Hjcelpszl Men
kom nu og lad os gaa indenfor; Kurven er tung, og jeg
kund-: nok have Lyst til at bvile mig lidt hos dig.« De
traadtc ind i Stuem — Anna faa sig om: »Du store
Gudl ikke et Vindue oppo, og soa er Luften saa dejlig
ndcnfor, og Seugene er ikke redt endnu, her er ikke Met
Vordet staat endnu tned Kasselevninger, og de arme
Var-n, de ser jo ud fom smaal Svinl Og der staat du
og svøber diue tyka Arme, sont kunde de være Svøbeb
seh-m Men hde i al Werden gaar der dog af dig?«
Katrinc var sanken ned paa en Stol, Taarcrne løb ncd
ad hendes Kinde-n »Bist er jo dog altfannnen ingen
Nyttel«
Anna betragtede hende halv niedlidende, halv vred:
«Nei,· det hat du Ret i, at lægge Atmene overlors,,staa
i Døren og stirre ud i det Fjerne, det er sandelig ingen
Nytte til; ieg ved je nceppe eng-um« hvor jeq skal sætte
min rene Bæreknrv henl Nei, kom nu og tag sat; ieg
aider næppe snakke med dsg- før det set anderledes nd
lier.« Og en, to, tre! bavde Anna trukket Trøjen af og
baant Kjolensop Paa et Søni. ,,Se fan, red du nu
Sengene, saa giver jeg mig til at feie, og derefter kalder
vi llnqerne her-ind; jeg tror ikke, deres Anfigter hat
vcrret i Ver-eins med Vand i Dag. Gottlieb, August,
Marie, skynd eder og kom, jeg hat bragt en Kringle med
til eder.« Kringlen fik de, ncen niedens de spiste den,
for Tanten fom en Stormvind over dem og bearbejdede
dein med Band og grøn Seel-e, til de røde Kinder kam
til Enne under det araa Lisertrash on Haar-et kann
inet oq alat omraminede de køtine.?lnfigter. Moderen
liavde imidlertid udført en lignende Proees med sig selv
og den lille. ,,Naa, Gud ske Lovl« fagde Anna med et
Lettelsens Sul, «nn kan man dog tale et Par Ordl«
— »Først en Kop Kasse,« sagde Katrine, »den staat
endnu paa Skorftenen.« Anna tog den første Slnrk:
»Hm, Kassen er godl« — »Ja, jeg skal siae dia, den
køber jeg ikke selb; den bringet altid de Damer mig,
der bei-get os fra Fattiqforeningen.« — »Bei-get de
eder fra Fattigfokenkngen? er det da lonnnet faa vidt?«
—— »Ak, Anna, det er.endda ikke det vasrste Den Gang
min Mand laa faa lrenge sng af gasirifk Feder-, beanndte
det: det var faa kart aliid at have den qode Mad, og
langt niere, end han drinne-; nn ved de ja, hvorledes det
er gaaet tilbage for os under hans Eygdont, oa derfor
vedbliver de tned deress Bei-g oa Understøttelse; de fer
fo, lwor daarligt det gaar sing-«
»Don-Jedes det aaar dig?« raabte Anna for«mdret.
»Er det maaske dersor, at dn ladet Snavset liage og liar
alting i Norden, for at det lau se rigtig elendigt nd lios
dia? For Reiten er dine Kinder doq ganer runde, og
Bernenes liqesaa!« — - »Det vil ikke vare lkenge ded,
lwiss Frederik ikke jin-andrer sig.« »Det er nok Inn
liat," vedblev Anna, »tiin naar Katrsne heller ikle
sorandrer na oa tasgger Hasnderne i Etødet og ladet
Huss og Hjein on Vorn skøtte sig selv: nten hoordan i al
Bei-den er doa din Mond kommen i Wisrtsshiiset han,
sont var saa ordenligt et Ellienneske«.« - - »Ja, det oed
im eqenlia ikke: da han iaen blev rast, havde han knn
saa steil-ster, og saa tog lian as og til en Inang- sor at
smrle lies: saa hittede de pna ot nim- Strikex et Par
llaer sit de den-Et- Løn udbetolt as Etrikekaosem de laa
hjennne og haode intet at bestille, oa saa hed det: jeg
inaa hen paa Vasrtdhnset for at ersare, hvorledes Sa
gerne staat-: saa blev hon hoer Gang lasngere horte og
blev Dag for Tag vanskeliaere at komme nd as det med.
At det ikke nntter noget at aøre Stelle, det har de vel
esterhaanden lasrt at indse. menlige nieget gaar de end
nu paa Beertshuset; ser han endelig engana en Ästen
stund til sit Hjenh saa holder han det nappe nd i sein
Mimitter, oa sarer saa after af Sted.«
»Ja, Katrine, dersoni det oni Astenen set saaledes
nd her, soin jeg sandt det nu paa Morgenstmiden, saa
tror jeg not, at han ikke holder det ud. Her nu blot:
Du er hleven led og ked af det hele, du, sont dog fsr
var saadan en net, kask Pige, der ikke kunde taale
Snmds omkring digl Men dersom du vil, at det nogen
Sinde igen skal gaa eder bedro, saa grib Sagen ander
ledes an; een maa gøre Begyndelsenl Det er det mind
ste, du kan anke, at du holder Hus og Vorn rene og or
dentlige. Men du kan gøre mere end det Du var
saa dygtig en Stupige sor, du vaskede og strøg saa nd
mærket; mon dn da ikke tnnde saa Atbejde hjem sra de
ncange Full paa FabrikkenY Da dine Vern? Hvor
mange, der ikte var større lud August og Marie, hat jeg
ilke allekede ntødt isDag med Jordbasrknrve: at- sanile
Vase i Skoven er dog aliid en god Del bedre end at
rode i Stsvet oq indbringer ikke saa saa Stillinaetc
Ser du, at lade mig undersiøtte as Fattiasoreningen,
naar jea oq alle mine havde sunde og raste Lenmcer,
det vilde jea virkelig have skanunet mig vedl Nes, da
vilde jea heller-e stole paa mine egne Hasnder og Fed
der.« Jdet hun sogde disse Ord, toa hun sin Verre
kurv paa Nyggem gav endnu sin Stifter en Krone til
- Hjaslp til et Par nye Skjorter til Aimust, hvis Gudnw
der hun var, og strats ester harte man den regelcnasssige
Takt as hendes Skridt ned ad Gaben.
Lange-te bot-te stod Frederik og arbejdede ved en
Mur.
Wind Mut-arm Svogrr!«
»Und Momen, Anna! Nin sc, Inn-r pyntetl«
»Nu, im lmr doa lun ntkncs rent- chrdagstlædcr
paa.«
»Ja, lmvde man blot altid d(-1n!« full sde Frederit
og faa nisd nd sin ballt-de Frale
»Du lan dn vol nok naa dortil Du ist« rast nu, da
Trinc hat sit audi- Oclbrrd, Vorm-m- fojlcr intet: hvad
for-langer J da unsres-«
»Tinai-m- or forlert fordclttl her i Bin-u, der man
sko on Forandriug.« .
»Ja, natnrliavis maa det blivc aiidisrlcdcs, ifasr
sysussz im, cht maa Unsre- Tilfasldtst tin-d d?q, Frcdcrikl
Den Elaag Taler plejcdc man illc at hori- af dia før1
du sisr oufaa cn Dtsl forsviret ud; du bringet doa vol
ikkc din godc Fortjencstc til Vasrtsl)1iset?"« Frcdcrik
vendtc sia fortrasdclig om imod Mitten oa brmmncde
noget om Ssnuds og Uorden i bans »Hij Anna stil·
lede lia rolig liae over for han« »Es-r nu istmang paa
mial dot csr nok muligt, at Katkinc kunde vasrc noget
.ht«trtiaeris til sit Arbejde oa okdonliacre: ntcn naar en
stakkels Konc fer, at hun ingcn Vej kan komme med alt
sit Arbcjdc, fordi Monden bætcr alle de Penge, hun
trængct til, hen i Værtshujet oq naar hun hvcr Aste-n
i Siedet for vcnlig Samtale kun faar knubbede Ord,
san bliver. lmn til sidst Tod as det» bele. J holdt doa
fsk af hinanden og kom godt frematt Frederik, du
sendet not bei gamle Ord: ,,Som man redet, faa ligacr
man-« Vi maa oglaa -slide med binandrn, men vi aør
det med Glæde; lidt efter lidt kommcr den ene Krone
efter den andenz vore Vørn fkal engang have det bedre
end vi. Kraftige Arme, buttigc Fødden Ufoktrsdent
Arbejde, saa behøver man hverken at forlade sig paa
Gud eller paa qodc Mentiesker.«
»Nu, paa den kaer Gud tør vi da nok forlade os,«
afbrød Frcderik honch
»Naturligvis, bom nma man jo nltid tage med,«
fang Anna, idcst hun gik videre; mcn bnn ttaadte faa
fast i Jorden og rette-de Nakken saa bøjt og Mast
vidst, at der dog i hcle hendes Holdning ligesom udtalte
fig den Forfikring: »Im forlader mig dog most paa
mig selv.« «
Hendes Besøg hos Søftercn blev dog ikke uden Fil
ger; Fredscrik og Katrine holdt i Grunden meget af
hende og indfaa, at Anna havde Ret i, at de felv for
en stor Del var Skyld i, at det var gaaet tilbage for
dem. Besværligt og ofte cndnu modstrcebende betraads
te Katriue den hcnde anvisle Vöj, og lidt efter lidi kom
det til at se renligere og hyggeligere nd has hcnde. Da
Frcdcrik sau, hvor hun anftrwngte fig, tog han sig ogfaa
fanuncm blev hiennne lon sin Familie om Aftenen og
fandt det snart ganske rart og fredeligt i detes Kredö.
Ogsaa Vinket om at vafke for Folk havde Katrine lagt
fig paa Sinde og kunde nu af og til tjene en Sinule
Pengc, saa at hun vcd Hjælp af dem kunde ftoppe mangt
et Hul i siu Husholdning. Endnu kunde det nok gaa
lidt trcvent, men der var dog alle-rede Udsigt til, at be
drc Tidcr vilde gry for dem.
Da kom en Morgen hulkende og grædende Annaö
asldste, fenttenaarige Søm August, lebende til dem med
det sorgelige Budfkab, at hans Feder var bleven fatlig
syg af Lungebetændelse; Moderen havde om Ratten
villet hente Doktoren, tnen var falden ever en Sten og
havde braskket Benet. Det var en Jobspoft; en velvillig
Naboerfke maatte jage sig af Vørnene Katrine tog i
Hast sin eneste nogenlnnde hele og rene Kjole paa og led
sagede Drengen Anna og bendeji Mund laa i en stor,
hyggelig Stue paa gode, ordenlige Senge, men den
fyge Mund kunde ikke faa Vejret, og den ftakkels Kone
led ftore Sn1erter, og næsten endnu mere indvortes end
legetnlige, thi hun kunde slet ikke finde sig i Guds Til
stikkelser.
»Ak, hvorined har vi dog fortjent dene?«rn har
nltid unstet urdenlige og hat gjort vor Pligt; vi hat ar
bejdet flittigt buade Hocrdage og ofte Søndagen med;
nei, der san ikke mere viere nogen Retfasrdighed i Ver
den. Og alt dette paa engangL Ak, den dejlige Frugtl
o«, hvor det nn vil gaa tilhage for osl« — Den stakkels,
snge Mond bad hende være stille, men forgævesL som en
Strøtn ndaød sig hendeLs ntanlnmdige Klagen Kattine
vjdste ikte, hnnd hnn fkulde sige, hnn havde altid be
nndret sin Stifters Visdom saa meget og tunde ikke
nasgtch at hnn altid havde befundet sig vel ved at fslge
hendes Rand; nton nun da nn saa lidt forkert paa Tin
gene? -
Priesten tmadte ind, fulgt af en Diakonisse; denne
beugte fm Godcsejeren Forbindingizlnsrred, Bin og Inn
kende Enppe Monden takkede nted et venligt Blit
nlen Anna blev ganfkc ude af sig felv: ,,Sligt uiaa man
endnn finde sig i; aldrig i mit Lin har jeg endnu be
høvet Hjaslp af ·andre; jeg har altid denkt: Enhver bør
førge for sig felv.« -
»Ja, tnin kkere Kone! Inaaske det netop af den
Grund er konnnet fauledes. Gnd har villet vise Dem
ut det er bunt alene, der sørger for Liv og Rande,
Sundhed oq Krnsfter. on naar De i Ydmyghed og Stils
hed har lasrt at sorfma dette, dn hjnslper ban Dem ogsaa
stetndeleg.«
»Ak, He. Pastor. dei er ikke ret lcenae siden« at jeg
formanede inin Sei-er lier til at brnae sine Arme og
arbeide, for at bnn itke sknlde lieh-me at tage imod
Hjcelp af andre, da un qaar det ikke inig selv bedre.«
»Ja, visi, tnin gode Anna, det Var ogsaa aidcles
rigtigt. Der staat jo i Vibelent Hin-, der ikke vil arbei
de, skal heller ikke have Fedenl oa den, sotn kan lijælpe
fig selts, fkal visselia ikke komme til at betle: men naar
Gud sendet uswdvanlig Not-, da maa gode Kristne hjælpe
bverandre, fordi de alle er Brsdre Saligt er det hel·
lere at give end at tage. Det vilde vaere en meget utigs
tig Stolthed, oin De nn vilde støde den kærlige, hjælpen—
de Haand dort! Med Ende Hin-w vil De fide-n kunne
yde andre den sannne Bistand.« «
»Da nn er det Torvedag i Morgen: vore Pckrer var
nasften meinte oa nu hat Haglen pifket dem af Træerne:
bavde jea nn blot knnnet komme nd og se dem ester.
faa liavde iea knnnet jage dem fra, der kunde fkrcelles
ag terres. Men her ligaer jeg fom en Klods; min
Mand er saa sozi, Trenaen maa igen hen til sin Mesteh
oa lille Mine bar endnn innen Forsiand til at tage sig
af nogei. Der er dog Folk nok, der helft vil drive Ti
den ben i Lediaamia: hvorfor hat da den Taste Kind ika
liellere lagt dein sauledes hen2«
Priesten talede niildt oa kastligt til liendih lian hav
de Medlidenlied ined den virksonnne Kvinde, for hvem
denne Prøvelse var faa fasrlig svasr at biete; han fagde,
at Gnd ved denne liaarde Tilskikkelse netop vilde draqe
bende nærmere til sia, og at han ogsaa nn havde et Ar
bejde for bende oa det et virkelig sperrt, nemlig af
Lndigbed inmd hanc ou us Kaskquhed til sin Mond at
mere stille m tanlntedm. Otm liørte rolia paa baut:
men da Lateine lnvede hcnde at indsmule Ptererncy og
Doktoren till"ed, at lnm nmatte lixme ou strielle dem, da
bjnlp denne inrdiske Trost innlia mere end den bimmelske.
Kutrine kij om Aftenen bjem i dybe Tanker. Det
var ret faldet hende ulvorliqt pcm Linde, at Søfteren
lmvde vkeret san nlykkelig over den pantvunane Lediaana,
niedens lnm »den Nødvcndiabed bavde ladet sine raste
oa funde Arme likme i Skødet Oa hvor var det svcert
for Ammattnqe imudsikelu medenslnmmmme Gan
qe lmvde tkenktx det ter ikke se nltfor net on ordentligt
nd lmss diu ellerss fee det ikke satt: at ou nødlidende nok
ud; og Inder lmvde lmn ikke klaaet sin Nod for de to un
ae Damen der med megen uod Villie oq rinae Erfaring
bnvde bekam bende·: Katrine sknmmede sia nn i sit in
derste Werte, on det vor aodt for bende; lmn var nn
virkelia kommen qodt over sin vrerfte Tit-. .
Med Anna k17k det meaet lonassomnusre, inden lum
last-te at blive odiin oq gerne taqe Korset as Gut-s
Haand on Hin-Wen af sin Ncestes Hat-nd Dei er me«
get fvierere for de stærke at give siq Gud i Beid, end for
de imme, der Mer deres Skrjbeligbed
Men den bimmellke Liege ved Rand. Annas Mund -
blev mere on mere spa: btm lod August lsbe ester en aus ,
den Lceqcn den. venliae Diakonisse prsvede dei ene. Js- s«
omflag efter det anbet, men Federen sieg. Begge LIE- «
ger stod ved Senaen oq saa bovedrystende pas Anak
den. Dei var en 11hyggelig, stormfuld Estetaath «
Hauer-gen traadte ben til hendes Leie: »qu mis- me "
- J
,.-«,k- ,
