Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 18, 1914)
Fra Mørke til LYS Ist-taktis If Oele-e Bett-old Gott til ,,Bodfteiaders Husholdningsbog« o. a.) -, Fracyskved J.Engelstoft. tSluttetJ »Am-n »Emslmc—:s«, .,3vcbusa-J« tsllc ,,5vcblL-scns« Alder og Oprindclity lusrcttet af Cnroluss Bucciusz i Aar-et 1235 mcd gothiikc Voastcwck von Pergament hvilkct Manuskfipt cller esgmhcrndige Strivrlfo opbcsvas res i Klostetet »Pamdifct«s Vibliotek. Vorn Ein-bot- ftaar i Aldrr kun tilbanc for faa Sterben Den er tilligc tue-d Trick og Solothurn en af de asldste Bock i Empo. Sit Navn bar den faaet of ,.Snevi« ellcr »3viones«, de aller asldstc Veboeris af Schlesien, oa den kalt-les førft »Svel)oc«. Svcnoncrnc og Sarmaternc, der ritt-r Babylon-I Anltmgelfr indvandrrdc fra Allen oa bosattc sig i disfc nordlige Ema-, lpavdc der det fidfte, faste Stattepunlt for dort-s Metat, est stwrkt Vætn imod de ombocndc, vildts Folleflag. But-n Um- alleredc bersmt under Asltsnas, Nomch Sin. Den sägt-s at vrrke gruudlagt of Gomor, Japbtsts San, cllcr cndmt tidligerc. Da Roma-ne bcgyndle at udbrcde detes Horn-Imm me over ltcle den da kcndte Verdru, stillt-de de flcke Mc sandtskabcr til Sveboc ellct Svrbnsa —-- un Ernst-Eisen —- bvor Satt-tatenlos svistste Høvdina lmvde Nrfidch oa ftillrdc bam Valget melletn ftivillia at indkma For bmtd mcd dem cller lade sig tvinne drrtil tue-d Vtmlnstp maqt Mm Snrnmtcrncss Jömdicm Muvmdtts siq til Mr swn i Solotlmm i cchwcitz oitt-djirl11, son! lmn oglna nwdtoss JiiIiDltsrtid kom Zaunatcrnc i Strid tut-d ist nndct Falk, Liaicsknc cllrr Elysirmc der bocde i Laudet ucsd Ripknibiemene im Niefctmebcrge s-« ou var bidscdc paa dem of Romena-, og dkkpcm mcd Quodcrna oq diss se Falk qiordc til sidst Ende von Svcnomskncd Kotige rig(·. Tot var jmidlertid Elyiicrne, der bcboldt Vom-t. indion Hotscdsmden Svcboc cller Smsbusa ou immedi dcu stotc Fykst Entfa, sont de spiddcdc pna Spinst of dct nyc Raadl)us. Vom blcv set-etc kndnu more udvidxm oq den-:- to bot-cum undemørende Afmtdgsbillrder ----- dcst em- furc siillcde m Zu — - san-lobe ftorc Stoer as Pilcgrimnw lau-weis fra. Tonne So hat-»das srygtcliq, store Tcrns det, fad vaa Vaabcsncnc oa taktc bier —-—— med «(-n Meu neskehaand fokfuncde - Farbe-n i Bein-L Samtct qik fta sammt-l Iid, at san Matt den mcd demu- Mermis ssebaand ilou i Jordcsm vildp der is!dtka-ssc.en cllcsr andcu vidundcrlig ngivesntved Tcttc stadfwstede sig da ockfaa i dct Aar, vor Hern- oq Frclfcsr blev spdt. Da sent-d Lasten of frtmtclige Djasvlehyb oq sra dcn Tid of spart-de Afguden kam Prassterue en Gang til oa san akdriq men- paa deres Spskijsmaal Gubebillcdet stod paa den Blut-L bvor im Vor Frue Stiftskitkc staat Det nndcst Stengndislsillkdc forestillrdo m Djwvcl mrd trc Oovcdisr. of kmilfs drt one spmsdc III-, ou dpt stod der, bvor un Rohrbnchsmsns Valqrr fktmlvcn Trin Mgudsbillrdc faul i Jordm tillinf mcd fleer Hufe- i den Nat, vor Fresser blev ssdt, og dervcd frisinkom den ne St. Bym SoeboesMute sttoktc fig lim- til Gove spen —- un Nifchcitzfscih hvoki alle Pilegkimme bade-de fig, inden de betrathe MS Grund. klar 1 eitet Krisis Fsdiel kaiedc i Sveboe en seng telig Pest, iom i Libet of stw Dage borttcv fem Handw detusindc Meunestcr — et Ver-is paa, hvor folleriq By en man have væcet —- og Vinteren i Forvejeu var iqa vorm, at man var imdig med Histen i.Marts og Mus de enden Gang i September. Prifernc sank fan« dnbt paa Levnctsmidlcr, at man for en Alm Last-roh kundc til-e fis en Mutter Rus. Da den Afgud —- Soen ——« sont end-in nat tin-a ge, under Peften bleb raadspnrqt onl, lnmd der vel var » at gske derjniod qav den for sidste Gang Ivnk lmo Prassternes Spamsmoah ,.Et lille Bat-n, starre en niiq, er nn-: todt til Verdenz antaab det om Hin-la sim vil Posten lisre op. Fra nu af vil im slet ilte niere tunne ftaa eder bi« Vnen blomftrede op under Elnfierneijs ellck Tolle-r nes numtine Oetredsinine lom anlagde Kolonierne Miiltlbock stiu en Landsti oa Lieb-know A. D. 250 com Gothekne til Stirbt-la on zuw ji« til at beleire den note Stad. Da den ille vilde overiiioe W, indeslntcede de den soa las-ims, at niesten alle Jud bnggetne oniluni i Hungers-indem Nsdrn var lau stor, at (l-lotlieriits, da does-delikt trwngte ind i Bin-n, ille fmidt niere end ti Menneflet i Live, on diisfe var inft i Fast-d nied at stille et dsdt Mennefle mit End for at stege det! Vncn blcv plyndret, vtckiidt oq immer nied Juden Jmidlertid ogllog nmnae Rsnete on Stiniasnd de res Bonn-l inellem Rainer-ne, og til lidlt nenopbngarde og befæstede de Aven, llsnt den ilte nnse imoedc sit for tige Ontfaitg. Saale-des var den berannneliqe Ztad nu bleven en cegte Niverredr. Aar 324 alter Kristi —- undet Miit-r Valentian den Tredies Regel-im — fsrte Attila, Hitnnernes Kotige, sine vilde Statt-r ind i Schleifen, lnioi de plnndtede vidt og bkedt. Da lmn loin for Stiel-usw giorde Na vekne haardnnllct Mvdltaud, nien bulkede doq til sidlt under lot Overmaqtcm oa for anden Ganq blrv Wien llsifet og jevvnet med set-den Da Tyrannen Attila var død i en ineaet noi . Alder - lndvandredc fra Slovonien de to deke Lee llv oij Schechy, og disie beayndtc pcmmi at reife det qumle SvebuquMnre Saale-des toni denne im- im mwgtiae Stad under pollk Herreden-me ou fra Polen niodtog den nye Mundes Dest en- of disle var en Mindellillelle ined tke de i den card-and holdt hun tre Kot-statts, i den Mir tre Vindkuer. Onikring klar 500 byqaedees IFan Stentsch wac- M MO » Ol. D. 769 blev Byen statfkvldig til Karl den Sto re. Da var Saht-la atter begyndt at hasve ltg noqet, as öulene erlitte- llle met-se — lotn f-: — 'al Sten mm ql tm Uar MS cstrr Mlsti autog WANT Polens dek· Ins, den eilst-sc ta, es der vol-acc- i Sveope euer Spät-nie en link stilMltIe til Ære for den helllqe Jem lru, en Mike and et sitt Wider-sitt Taprn nied list- M ein« Da des ftlsgtde del Mc W hm Jncetesle for de W Mete, W leg hkk M en ordm Aflkrift af den lcerde og paalidelige Historikers, Pastot Wis pels, Optegnelser 1763, en Bereining om, hvokledes Sveboe blev kristnet: — - »Hei-taki ellek Stotfytst Mieslans eller Miesco af Polen vilde gerne regte den fromme Prinsesse Dam bromkam as Btlnnen Men hnn vilde ikke give hanc sit Ja, spr han bavde ladet sig døbe Det gjorde han: Anno 965 blev han med hele sit Hof døbt i Gnesen For at vife sin Jver for Kristendoinnken ndstedte han den Vefaling, at alle Hedninger i lnins Lande paa en besteint Dag —- den 7. Mai-is scnmne Aar, Søndagen Laetare -«- slnlde lade iiq dølny edeliisgqe Mund-stemp ler og Ossetnnde og·oinsmrte Billedftøtterne Te, der vcegrede fig, straffedes nked Ejendomstab og Landsfors visning. Denne Befaling blev ogfoa troligt eint-kont met. For at Polen og Schlesien imidlertid stadig lunde blive mindet oni dekes fertige Afgnderi og detes Om vendelse til Kristendonnnem faa indfsrte Geistligheden folgende anklige Stil: Heer Latetare Sendag bæres et Trcebillede — under Spot og Forhaanelser »s- om i Sveboe ca andre Bner on Landsbner of celdre og yngre Personen og til fidst, naar det var bleven baaren lcens . ge nok onikring, kastedes det i Vandet. Dei kaldtes at «drive Tod nd«. Novnet »Tod«, ,,Tl)ot« eller Zeknes bog var Navnet pcm den Afgnd, hvis Tempel blev ede· , lngt. Decier kaldtes Laetare Sendaq endnn den Don i Dag »Der Todtenfonntog«. Pera vore Fcedres Tid var denne Slik at drage om Ined en asskyeliq Asqud end nn meget nlmindelig, nn er den doa longt sjceldnere Den 7. Mai-is 965 blev oafoo ssernebogs Tempel on Offerlnnd i Zvebee eller — — sont den nn hedder — »Schwiebns« gdelaal Den Del af Bin-m lwor en Gang Afgndens Helliqdoni find, liedder endnu den Dag i Tag »Der Verrwinlel«, oa Mødtene brngsr Afgndens Navn til ot knse den-s Vorn nied. Jn, nogle mene end ogsaa at lnwe sei limn feln -—« i Ekiklelfe as en Ged, ined Bjielde oni Halsen i »Der sen-winsel« og i Stadjiinraoen Andre er lyan sprungen on paa Nyggen af, «og de link nnmttet linke lnnn nied fun- Frngt eg Bienen. Atter andre hat lnin kostet ned i Vogt-unen Hoer knn dog ille over-kreist ant on Drnkkenffab for virre Mennefkenesz snnde Entwi« Den asldgmnte Sfik ,.Todtaustreibens« ti! Minde , om det flaviske Afmtderig Afskaffelse paa Laetarespndag den 7. Mart-J Um s—--- has- i enkelte Egue as Zchlesien boldt siq lim- til den Taq i Dan. Tet er niwnlia llngdonnnem der deltaaer derir En med btogedcs Brmnd og Flitterstads thutet udscappct Tuske- bliver af en Etat-e snngende Vørn baasf tet jkn Hur-J til Izu-zu Boot Toqet holder stille, frem siger VII-neue de gantley beiystderlige Rim —- fok stsrste Deer nnsningslese tanbelige Vers « og modtager til Germasld Keiner-, Fastelmmsboller. WA, Penge ellet lignende. J selve Svedoe eller Schmied-is uddsde imids lertid denne gmnle Erindrinaksfeft i Slutninaeu as for— rige Aarhundrede. Do Schwiebns under den ftore Frederik —— dens" Vesrier fra Aarlmndredecö Religionstvang og For-fel gelfe —-- kom ind under Pesij og senere blev indlems met i MarksVrandenburq, aikmange af de gamle schle siike Stätte — heldicwis kun de mindre vigtige —- as Brug· Fædrenes fromme Sei-der, detes Sprog og Tro tog Esterkommetne i Aw og bar bevoret dem til den Dog i Dag. Gud give, at Eftetkommerne of vor Fortælliscgs Helle og Heltindet ogfaa fremde-les nma holde trofast fast ved Kristi Leere og deres etmngeliske Tro. »Det er et fromt Arbeit-ex at fortælle out Fædrenes Liv og Bedrister«, siger den romerste Digtet Ovid. To Søftre. Den klare Sonnnersoi lmnde allen-de et Par TTIner kostet fine Strsmler ned over Talen, man liørte allen-de Fisetned Kloster lyde sjernt nde i Viergesm ng det var vlevet stille udenior Armsjdernes Hase i den koste Gade i Landsbyen, Masndene var borte Ved dered Ar bejde, Vorm-ne var, iiden det var blenet Sonnnerserie, sendt nd i Sloven for at famle Bin-, og de Konter, der ille var fulqt med paa Arbede havde tranlt ined nt nasse Hufen Knn ndenior Toren til et mindre »Dan pcm et Etolvasrl saa del widerlele nd, der siod en ung, lmftia lnmget Flone lasnet til Døkslolpem om hendes nunflede Aniigt bang uordenligt det blondc Haar, over de ftøvede Zlo viste Strømpekne odit:lliae Hallen nen neni Ænnerne paa hendeis Tkøje ital Foret frem, oq Arme-ne holdt hnn snøbt i et med Plastter rigt pkndet FotkladeL Ved bendes Fsddek fad et ligesaa sinudsigt Vorn paa et Var Aal-, i Moden-net tnmlede sig Ikte lnngt derfm to Tresme m en Pige, der var link-san snavfede Kosten lastede inttriedelige Blikke nedad Ma den, sont onI lnin nentede, at der vilde komme neuen, hun kunde faa sig en Posiiar nied. Maria« der tonnner ogsaa nogen! Det var en Konte, der ligiiede den fsrfte ilfe saa lidt og vel kunde vaske et Par Aar eeldre· Det var det sum-ne lnie Haar, de santnte blau Øjne, og dog var hun meaet forskelliq, net og ten fm Ooved til Fed. Vel var det Arbeidsfolkenes Drauf, lnin bar; nien den blau Hvergatns Troja den hjmnnevævede Kjolcn det folderige Fortlast det liest knottede Hovedtlasde ——— det var altsanunen nden en Plet og fad, som var det steht, og Faden i den blau Vonuildssttmnpe og tned den blanltpudfede Slo traadte fast paa Jordan niedens Nyg og Nakle næppe bsjede fig under Tnngden of den iuldtpaklede Amt-, sont hun bar »God Morgen, Katrine,« Iogde hnn ninntert; ucen ved Syiiet af Saiten-n loqde der iia en Skygge over liendes Aniiqt. »Al, er du dek, Anna?« raubte Quiri ne noget sorlegen, »Im-r san det vix-re, at du allen-de kommer her iaa tidligt pna Moment-W« — »Au, ved du hvad Katrinei del er da jnft ikke faa tidckgt, Klot len er flaaet atte, den kaste Sol har ollerede vastet appH site Time-: ieg hur allerede vasret l M. og O. og K. og hat heutet Æq og Smsr og Duer, og nn qaar ieg til Byen til Torw- Men da Vejket var san fmukh tænkte jeg, at jeg Ferne knnde asre den lille Om vej og le ind til dsg· Her iynes det just kkkes at siaa vel til; et Frederlc igen bleven iyg P« —- ,,Ak nei, han er Just og gar-r paa stbeidq men isrgeliqt er det rig tianok, at han; siden den lom flq igem bar vænnet sig til at gaa paa Værtshufek han bringet tun lidt met hiem as sin Forifeneftr. og les-man nu sanfte set-lade mkg paa Gul- oq gebe Meintest-« »Von Gud og gede» Mennesker!« raubte Anna for nndret· ,,Saa weget kan det da ikke være gaaet tilbas ge for oder, at J maa bebe andre Falk om Hjcelpszl Men kom nu og lad os gaa indenfor; Kurven er tung, og jeg kund-: nok have Lyst til at bvile mig lidt hos dig.« De traadtc ind i Stuem — Anna faa sig om: »Du store Gudl ikke et Vindue oppo, og soa er Luften saa dejlig ndcnfor, og Seugene er ikke redt endnu, her er ikke Met Vordet staat endnu tned Kasselevninger, og de arme Var-n, de ser jo ud fom smaal Svinl Og der staat du og svøber diue tyka Arme, sont kunde de være Svøbeb seh-m Men hde i al Werden gaar der dog af dig?« Katrinc var sanken ned paa en Stol, Taarcrne løb ncd ad hendes Kinde-n »Bist er jo dog altfannnen ingen Nyttel« Anna betragtede hende halv niedlidende, halv vred: «Nei,· det hat du Ret i, at lægge Atmene overlors,,staa i Døren og stirre ud i det Fjerne, det er sandelig ingen Nytte til; ieg ved je nceppe eng-um« hvor jeq skal sætte min rene Bæreknrv henl Nei, kom nu og tag sat; ieg aider næppe snakke med dsg- før det set anderledes nd lier.« Og en, to, tre! bavde Anna trukket Trøjen af og baant Kjolensop Paa et Søni. ,,Se fan, red du nu Sengene, saa giver jeg mig til at feie, og derefter kalder vi llnqerne her-ind; jeg tror ikke, deres Anfigter hat vcrret i Ver-eins med Vand i Dag. Gottlieb, August, Marie, skynd eder og kom, jeg hat bragt en Kringle med til eder.« Kringlen fik de, ncen niedens de spiste den, for Tanten fom en Stormvind over dem og bearbejdede dein med Band og grøn Seel-e, til de røde Kinder kam til Enne under det araa Lisertrash on Haar-et kann inet oq alat omraminede de køtine.?lnfigter. Moderen liavde imidlertid udført en lignende Proees med sig selv og den lille. ,,Naa, Gud ske Lovl« fagde Anna med et Lettelsens Sul, «nn kan man dog tale et Par Ordl« — »Først en Kop Kasse,« sagde Katrine, »den staat endnu paa Skorftenen.« Anna tog den første Slnrk: »Hm, Kassen er godl« — »Ja, jeg skal siae dia, den køber jeg ikke selb; den bringet altid de Damer mig, der bei-get os fra Fattiqforeningen.« — »Bei-get de eder fra Fattigfokenkngen? er det da lonnnet faa vidt?« —— »Ak, Anna, det er.endda ikke det vasrste Den Gang min Mand laa faa lrenge sng af gasirifk Feder-, beanndte det: det var faa kart aliid at have den qode Mad, og langt niere, end han drinne-; nn ved de ja, hvorledes det er gaaet tilbage for os under hans Eygdont, oa derfor vedbliver de tned deress Bei-g oa Understøttelse; de fer fo, lwor daarligt det gaar sing-« »Don-Jedes det aaar dig?« raabte Anna for«mdret. »Er det maaske dersor, at dn ladet Snavset liage og liar alting i Norden, for at det lau se rigtig elendigt nd lios dia? For Reiten er dine Kinder doq ganer runde, og Bernenes liqesaa!« — - »Det vil ikke vare lkenge ded, lwiss Frederik ikke jin-andrer sig.« »Det er nok Inn liat," vedblev Anna, »tiin naar Katrsne heller ikle sorandrer na oa tasgger Hasnderne i Etødet og ladet Huss og Hjein on Vorn skøtte sig selv: nten hoordan i al Bei-den er doa din Mond kommen i Wisrtsshiiset han, sont var saa ordenligt et Ellienneske«.« - - »Ja, det oed im eqenlia ikke: da han iaen blev rast, havde han knn saa steil-ster, og saa tog lian as og til en Inang- sor at smrle lies: saa hittede de pna ot nim- Strikex et Par llaer sit de den-Et- Løn udbetolt as Etrikekaosem de laa hjennne og haode intet at bestille, oa saa hed det: jeg inaa hen paa Vasrtdhnset for at ersare, hvorledes Sa gerne staat-: saa blev hon hoer Gang lasngere horte og blev Dag for Tag vanskeliaere at komme nd as det med. At det ikke nntter noget at aøre Stelle, det har de vel esterhaanden lasrt at indse. menlige nieget gaar de end nu paa Beertshuset; ser han endelig engana en Ästen stund til sit Hjenh saa holder han det nappe nd i sein Mimitter, oa sarer saa after af Sted.« »Ja, Katrine, dersoni det oni Astenen set saaledes nd her, soin jeg sandt det nu paa Morgenstmiden, saa tror jeg not, at han ikke holder det ud. Her nu blot: Du er hleven led og ked af det hele, du, sont dog fsr var saadan en net, kask Pige, der ikke kunde taale Snmds omkring digl Men dersom du vil, at det nogen Sinde igen skal gaa eder bedro, saa grib Sagen ander ledes an; een maa gøre Begyndelsenl Det er det mind ste, du kan anke, at du holder Hus og Vorn rene og or dentlige. Men du kan gøre mere end det Du var saa dygtig en Stupige sor, du vaskede og strøg saa nd mærket; mon dn da ikke tnnde saa Atbejde hjem sra de ncange Full paa FabrikkenY Da dine Vern? Hvor mange, der ikte var større lud August og Marie, hat jeg ilke allekede ntødt isDag med Jordbasrknrve: at- sanile Vase i Skoven er dog aliid en god Del bedre end at rode i Stsvet oq indbringer ikke saa saa Stillinaetc Ser du, at lade mig undersiøtte as Fattiasoreningen, naar jea oq alle mine havde sunde og raste Lenmcer, det vilde jea virkelig have skanunet mig vedl Nes, da vilde jea heller-e stole paa mine egne Hasnder og Fed der.« Jdet hun sogde disse Ord, toa hun sin Verre kurv paa Nyggem gav endnu sin Stifter en Krone til - Hjaslp til et Par nye Skjorter til Aimust, hvis Gudnw der hun var, og strats ester harte man den regelcnasssige Takt as hendes Skridt ned ad Gaben. Lange-te bot-te stod Frederik og arbejdede ved en Mur. Wind Mut-arm Svogrr!« »Und Momen, Anna! Nin sc, Inn-r pyntetl« »Nu, im lmr doa lun ntkncs rent- chrdagstlædcr paa.« »Ja, lmvde man blot altid d(-1n!« full sde Frederit og faa nisd nd sin ballt-de Frale »Du lan dn vol nok naa dortil Du ist« rast nu, da Trinc hat sit audi- Oclbrrd, Vorm-m- fojlcr intet: hvad for-langer J da unsres-« »Tinai-m- or forlert fordclttl her i Bin-u, der man sko on Forandriug.« . »Ja, natnrliavis maa det blivc aiidisrlcdcs, ifasr sysussz im, cht maa Unsre- Tilfasldtst tin-d d?q, Frcdcrikl Den Elaag Taler plejcdc man illc at hori- af dia før1 du sisr oufaa cn Dtsl forsviret ud; du bringet doa vol ikkc din godc Fortjencstc til Vasrtsl)1iset?"« Frcdcrik vendtc sia fortrasdclig om imod Mitten oa brmmncde noget om Ssnuds og Uorden i bans »Hij Anna stil· lede lia rolig liae over for han« »Es-r nu istmang paa mial dot csr nok muligt, at Katkinc kunde vasrc noget .ht«trtiaeris til sit Arbejde oa okdonliacre: ntcn naar en stakkels Konc fer, at hun ingcn Vej kan komme med alt sit Arbcjdc, fordi Monden bætcr alle de Penge, hun trængct til, hen i Værtshujet oq naar hun hvcr Aste-n i Siedet for vcnlig Samtale kun faar knubbede Ord, san bliver. lmn til sidst Tod as det» bele. J holdt doa fsk af hinanden og kom godt frematt Frederik, du sendet not bei gamle Ord: ,,Som man redet, faa ligacr man-« Vi maa oglaa -slide med binandrn, men vi aør det med Glæde; lidt efter lidt kommcr den ene Krone efter den andenz vore Vørn fkal engang have det bedre end vi. Kraftige Arme, buttigc Fødden Ufoktrsdent Arbejde, saa behøver man hverken at forlade sig paa Gud eller paa qodc Mentiesker.« »Nu, paa den kaer Gud tør vi da nok forlade os,« afbrød Frcderik honch »Naturligvis, bom nma man jo nltid tage med,« fang Anna, idcst hun gik videre; mcn bnn ttaadte faa fast i Jorden og rette-de Nakken saa bøjt og Mast vidst, at der dog i hcle hendes Holdning ligesom udtalte fig den Forfikring: »Im forlader mig dog most paa mig selv.« « Hendes Besøg hos Søftercn blev dog ikke uden Fil ger; Fredscrik og Katrine holdt i Grunden meget af hende og indfaa, at Anna havde Ret i, at de felv for en stor Del var Skyld i, at det var gaaet tilbage for dem. Besværligt og ofte cndnu modstrcebende betraads te Katriue den hcnde anvisle Vöj, og lidt efter lidi kom det til at se renligere og hyggeligere nd has hcnde. Da Frcdcrik sau, hvor hun anftrwngte fig, tog han sig ogfaa fanuncm blev hiennne lon sin Familie om Aftenen og fandt det snart ganske rart og fredeligt i detes Kredö. Ogsaa Vinket om at vafke for Folk havde Katrine lagt fig paa Sinde og kunde nu af og til tjene en Sinule Pengc, saa at hun vcd Hjælp af dem kunde ftoppe mangt et Hul i siu Husholdning. Endnu kunde det nok gaa lidt trcvent, men der var dog alle-rede Udsigt til, at be drc Tidcr vilde gry for dem. Da kom en Morgen hulkende og grædende Annaö asldste, fenttenaarige Søm August, lebende til dem med det sorgelige Budfkab, at hans Feder var bleven fatlig syg af Lungebetændelse; Moderen havde om Ratten villet hente Doktoren, tnen var falden ever en Sten og havde braskket Benet. Det var en Jobspoft; en velvillig Naboerfke maatte jage sig af Vørnene Katrine tog i Hast sin eneste nogenlnnde hele og rene Kjole paa og led sagede Drengen Anna og bendeji Mund laa i en stor, hyggelig Stue paa gode, ordenlige Senge, men den fyge Mund kunde ikke faa Vejret, og den ftakkels Kone led ftore Sn1erter, og næsten endnu mere indvortes end legetnlige, thi hun kunde slet ikke finde sig i Guds Til stikkelser. »Ak, hvorined har vi dog fortjent dene?«rn har nltid unstet urdenlige og hat gjort vor Pligt; vi hat ar bejdet flittigt buade Hocrdage og ofte Søndagen med; nei, der san ikke mere viere nogen Retfasrdighed i Ver den. Og alt dette paa engangL Ak, den dejlige Frugtl o«, hvor det nn vil gaa tilhage for osl« — Den stakkels, snge Mond bad hende være stille, men forgævesL som en Strøtn ndaød sig hendeLs ntanlnmdige Klagen Kattine vjdste ikte, hnnd hnn fkulde sige, hnn havde altid be nndret sin Stifters Visdom saa meget og tunde ikke nasgtch at hnn altid havde befundet sig vel ved at fslge hendes Rand; nton nun da nn saa lidt forkert paa Tin gene? - Priesten tmadte ind, fulgt af en Diakonisse; denne beugte fm Godcsejeren Forbindingizlnsrred, Bin og Inn kende Enppe Monden takkede nted et venligt Blit nlen Anna blev ganfkc ude af sig felv: ,,Sligt uiaa man endnn finde sig i; aldrig i mit Lin har jeg endnu be høvet Hjaslp af ·andre; jeg har altid denkt: Enhver bør førge for sig felv.« - »Ja, tnin kkere Kone! Inaaske det netop af den Grund er konnnet fauledes. Gnd har villet vise Dem ut det er bunt alene, der sørger for Liv og Rande, Sundhed oq Krnsfter. on naar De i Ydmyghed og Stils hed har lasrt at sorfma dette, dn hjnslper ban Dem ogsaa stetndeleg.« »Ak, He. Pastor. dei er ikke ret lcenae siden« at jeg formanede inin Sei-er lier til at brnae sine Arme og arbeide, for at bnn itke sknlde lieh-me at tage imod Hjcelp af andre, da un qaar det ikke inig selv bedre.« »Ja, visi, tnin gode Anna, det Var ogsaa aidcles rigtigt. Der staat jo i Vibelent Hin-, der ikke vil arbei de, skal heller ikke have Fedenl oa den, sotn kan lijælpe fig selts, fkal visselia ikke komme til at betle: men naar Gud sendet uswdvanlig Not-, da maa gode Kristne hjælpe bverandre, fordi de alle er Brsdre Saligt er det hel· lere at give end at tage. Det vilde vaere en meget utigs tig Stolthed, oin De nn vilde støde den kærlige, hjælpen— de Haand dort! Med Ende Hin-w vil De fide-n kunne yde andre den sannne Bistand.« « »Da nn er det Torvedag i Morgen: vore Pckrer var nasften meinte oa nu hat Haglen pifket dem af Træerne: bavde jea nn blot knnnet komme nd og se dem ester. faa liavde iea knnnet jage dem fra, der kunde fkrcelles ag terres. Men her ligaer jeg fom en Klods; min Mand er saa sozi, Trenaen maa igen hen til sin Mesteh oa lille Mine bar endnn innen Forsiand til at tage sig af nogei. Der er dog Folk nok, der helft vil drive Ti den ben i Lediaamia: hvorfor hat da den Taste Kind ika liellere lagt dein sauledes hen2« Priesten talede niildt oa kastligt til liendih lian hav de Medlidenlied ined den virksonnne Kvinde, for hvem denne Prøvelse var faa fasrlig svasr at biete; han fagde, at Gnd ved denne liaarde Tilskikkelse netop vilde draqe bende nærmere til sia, og at han ogsaa nn havde et Ar bejde for bende oa det et virkelig sperrt, nemlig af Lndigbed inmd hanc ou us Kaskquhed til sin Mond at mere stille m tanlntedm. Otm liørte rolia paa baut: men da Lateine lnvede hcnde at indsmule Ptererncy og Doktoren till"ed, at lnm nmatte lixme ou strielle dem, da bjnlp denne inrdiske Trost innlia mere end den bimmelske. Kutrine kij om Aftenen bjem i dybe Tanker. Det var ret faldet hende ulvorliqt pcm Linde, at Søfteren lmvde vkeret san nlykkelig over den pantvunane Lediaana, niedens lnm »den Nødvcndiabed bavde ladet sine raste oa funde Arme likme i Skødet Oa hvor var det svcert for Ammattnqe imudsikelu medenslnmmmme Gan qe lmvde tkenktx det ter ikke se nltfor net on ordentligt nd lmss diu ellerss fee det ikke satt: at ou nødlidende nok ud; og Inder lmvde lmn ikke klaaet sin Nod for de to un ae Damen der med megen uod Villie oq rinae Erfaring bnvde bekam bende·: Katrine sknmmede sia nn i sit in derste Werte, on det vor aodt for bende; lmn var nn virkelia kommen qodt over sin vrerfte Tit-. . Med Anna k17k det meaet lonassomnusre, inden lum last-te at blive odiin oq gerne taqe Korset as Gut-s Haand on Hin-Wen af sin Ncestes Hat-nd Dei er me« get fvierere for de stærke at give siq Gud i Beid, end for de imme, der Mer deres Skrjbeligbed Men den bimmellke Liege ved Rand. Annas Mund - blev mere on mere spa: btm lod August lsbe ester en aus , den Lceqcn den. venliae Diakonisse prsvede dei ene. Js- s« omflag efter det anbet, men Federen sieg. Begge LIE- « ger stod ved Senaen oq saa bovedrystende pas Anak den. Dei var en 11hyggelig, stormfuld Estetaath « Hauer-gen traadte ben til hendes Leie: »qu mis- me " - J ,.-«,k- ,
