»Dann-corrup
IT Mos- 00 OPBYGGELSES
IUD FOR VII-T DANSXE Pol-sc
l DIPTERA
ussivst sc
pas-I list-Ists- PIhlishias Ums-,
Mai-, sehr-sk-.
Wust-»M« mäwmr Ort-das i Inst-r Ugo.
Pri- pt. Aas-gang
Is Poren-de States- sl.50. Ucllamlet 82.00
Bhäet heult-s i For-kack
sostiMus.Bettlingzdremkorsadring etc.
Its Utah-skle tk IIng til Moden
Indhokif Almosen-s
DAlekl LUTFL PUBL. ROUSFL
Most-, Nebr.
Alle Mär-IF M slsdets Indholck —
Iomspomäaeet, Amadliugek og todt-e
Mklek — sende- tjl dets Redaktsn
A. U. ANDIDRSBM Mai-J Nebr
Eatereö It Blait Post ofiiise as second
ils-I satte-.
Advektising nteis Mc known upon
sppliestiom
l Msslde If. It Blsdet kkke mockttzges
kegeln-assist, Me- msa kluge til der
stetllise konstant-ok- skulde dette Uclce
sieh-, Wes tas- benvense gis til
»Damit-rea"s Kontos-.
Nai- lxissekns dem-endet sig til Volk,
Ess- tvektetek i Zwet. entst- fok It
EDI- lsos dem ellek for at sa- Oplysniag
II cist svsktmclm bede- cke sltid cat
hlq It ils m Avenissemeswet i dette
Its- Det vil vors M gen-W- st.jtte.
Kinesiske Kriftnesz Unflmsngighcd
Eiter Revolutionen i Kinn bar man
iil. ,.Misst. f. Finl.« vegyndt at
mække alt state Etmsbcn ben imod
Uafhængighed. Nogle indfødte Med
hjælpere vcd BaselersMissionen til-n
ket paa at stifte et nationalt Anc
sisk Missionsfelfkab. J detes Op
raab hcdder det: «Vi agtet at ind
samle Bidrag tun blandt vorc cgne
Landst, antage i Tjenestc tun
kinesiste Missionærer, arbejde tun
inden for vort eget Land og fclv
bei-te bete Byrden og Ansvaret.«
De vi! stca i venfkabeliqt Forhold
til de europæiske Missionasker og
modtagc gode Rand fka dem. Der
et endnu meget umodent i montc
Foretaaende, men— det quivek dog
et Bevis for den Sirt-eben, fom
Mc mete gsr fig gældende indon
for Maus kristne Menigbcder.
Nu urotestantisk Stole i Rom
Dr. B. M. Tit-vie Præsten ved den
amerikanfke Metodistkirke i Rom.
har islg. s»Kr. Tlskim.« lebt 6
»Armes-' Land i Roms unnddelbare
Nærhcd, hvor lmn agter at opfske
en moderue Stole, der ital reprcei
sentere de højcste intellektuelle, pa
ttiotilke, moralske og fnsille Jdealer.
Metodisterne bar allerede en Laste
anftalt i Rom, rast ved Vatikanet;
men man hat i lasngete Tid am
gaaedes med Tanken om en merk
ndvidet Læteanstalt, og nævnte er
en Begyndelse til en saadan. Der er
for nærværende omkring 75,006
Protestanter i Italien, og deres An—
tell sges stadig. —- Lssrivcllen fra
den katolstr Mrke i Italien gaak i
Renting af Fritænketi og Gudsfov
mittelst-, og det gælder om ·at by
de Falk en Modvcegt derimvd.
De nye Danie, f. Els. Tango og
andre lignende Danie, som hat de
tes Oprindelse blandt Neste, Jn
dianere og andre halvvilde Falk
har, sont fsr omtalt, vakt Foratgelje
mange Siedet, fætlig hvor man
sætter Priö pag Sktnhed og stehe-T
läge Beet-vier Hefe katolste Geistli
ge, Koffer Wilhelm og andre frem
xagende Mænd hat udtalt sig starph
Brod disse Danke og forbudt eller
Oderet imod dem. En argentinsk
SM, iom fmylig blev
spurgt am denne Danö, der stam
iIet fta Argenting fortlarede, at
III i hau- ciemfnwn knu opfertes
s »Wer-« og de alle-est
W se pat- de limplelte Demse
W, lernt-nd W W ab
dtle dass-de W W, halvtx
Whe Den-.
« Om Duns- fkriver Post V. Nor
dentoft en længere Artikel i »Ton
nevikke« af fidste Uge. Forst siger
han, at han «ikke i og for sig er en
Modftandet as Tons-c ,,Vi Bjrn
lette, at vi sinlde kmme have vor
Miste-wem med i alle Livets For
hbld, cg jeg minde- endnu faa ty
deligt, at min Inder bar koldt o
smumea, inden vi stulde til et Bir
mäah og bedet samtnen med os, at
vi tm muckte more os found-D at
M og band helliqe cugle kmsde
IW ved o .« Seneke hen strivet
. III bl. a: «-Og nægtes Inn det jo
: sM « state Kredit as dort Falk
first imidtektid dsmmes est-ek, omI
kdkt er et Liv i Acad eaek i me
Nimmst-: alt udcn Undtagelfe fkal
Among vurdcskos og prsves for Kri
fti Domftol.« Henimod Zlutningen
sktivdr ban: »Im bar gerne villet
minde om, at Selvtugt og Ofde
hvor dset ych sum Zvor paa Livets
Kran, altid lcsdcr et Mennefke ind
vaa Kongcvcfcth og jcg vilde gerne,
sat alle unae skulde vandre ad »den
Jsikre Vei.« -
Lutheranere, brug Presfenl Un
dcr denne Ovcrfktist flaar vor Ven
Poscor Adolf Sult, Omaha, i sidft
modtagne Nummer of »The Luther
an« til Lyd for, at vi Lutheraneke
gør os stcettcre gældende gennem
den offentlige Presse, end hidtil
hat værct Tilfcrldet. Hon sktiver
Jbl. a.: »Journalismen i Amerika er
Tommen under den rometske Jesui
jtiszmes knasgtige, ufynlige Kontrol
sog Protejtantetne begynder at be
Tklage dettc Faktum Ligefom Rom
zforud for Trediveaarskrigen fendte
jfiitc haandgangne Tjenerc, Jesui
iternm ud i det offentlige Liv for at
reformete den offentlige Mening,
fanledes bar Rom i Tag siden Ler
XIILS Pontisikat, bvem Dr.
Gtaebner i St. Laufs kaldte Prote
ftantismens størfte Fiende for Anr
lnmdrcder. onnaaet sit Maul, at am
skabc den offentliae Mcning on den
; osfcntligc Kundskab.
I Hvilket Modtkæk knn Protcfmnterl
bederk Rast eftcr det nurgtigste an
tiromcsrske MiddeL Gudcs OrdEJPrws
diken og Uundevisning deri, bar vi
den offcntlkgc eresfe modernc Magi.
Lutheranercs, at at bruae Pres
fenl«
Senkt-c vcget Post. Halt paa Lei
lighedem sont den.i 1917 kommende
400 Rats Fest forReformationen by—
der. Lad os gennetn Forberedelserne
til denne vise Offentlighedem Zwil
«ke Sandbedet den lutherfke Kikke
Port Lands kikkeligc
Statistik for 1913.
Følgende interessante Ornsrsigt
Jover Kirken her i U. J. Aiiicrita
meddeler vi efter del svenskcilutlick
fke Blad ,Aiigiiftana«.
Dr. H. K. Cattoll hin- mcd fin
sædvanlige Omforgsfuldkzed adm
befdet denne Statistisi, og tin-dens
Ide flefte af vvre Lasset-e ika turde
Evas-e i Stand til pas anden Munde
Tat faa Kendskab til denne Statistik-sc
Jndbold, meddcler vi her det ver-sent
ligfte as den. Tet et jo et Emne,
fom i th Grad man interesfetc alle
Kikkens Mehlemmen De er ikke
uvidende om de vældige Ktæster.
fom i vor Tid fort-net sig om at
xmodarbsejde ja nedbryde den krist
Yne Kitte, og derer snfker de at ken
de Resultatet af denne Kamp, faa
vin det Lan vifes ved Tal. Og den;
famvittighedsfuldt udarbejdede Sta-]
tistik bit i den Henkeende meddelei
paaiideiig mindsten Jugen www-!
let heller Dr. Cmolls Upartiskheds
oq Dygtighed. Endogsaa den keiner-;
sie Kirke anerkendet hom. Hvad !
,,Aug.« Aar ester Aar hat meddelti
estet Dr. Cattolls Statistik, hat pgd
faa været modtaget as fand-inne i(
Fædtelandet, sont virkeliq snsieri
at lære at kende Kirkens Styrke
i vort Land.
Jsølge lwad Carroll opg.vek, hat
Kirka her i Lande-L 37,220,:370
Kommunikantcr, hvilket viser en
Forøgclse nf 6355108 Fiommunikaw
thr dcst sidfw Aar. Tonne Forsgelse
overgaor fertige Aar-s Forsgelse
med 12ti,:3:-31. Og om vi tm frareg—
ncr Mormoner, Inder-, »Ein-Urian
Scientifts,« Adventisteh Russellii
ter, Spiritualistet, Unitarer o. l«
sont ikke er Krisme, men iom Dr.
Carroll maatte niedregne i sine
,,Religious Jenes-Z san bliver der
tilbage 36,342,226 Kommunikantet
LMtceh fom bekfender vor kristne
Tros Hovedfandheder. Det bsr be
mærkes, at kun de, der er indstrevne
som Medlemmet, medregnes. « De
store Staren som et venligt stemte
mod Eil-km oq sum endogsaa met
eller mindre betjenes af dem, men
hvis Navne ikke et i Hirsch-gerne
er ille medtagne i Beregningm
Statime befatter sig bm med
Kommunikantey men give-s bog vis
Ie Malen estet- hvilke mem- san
dtaqe tilnærmelsesvis korrekte Glut
nknqer We hele Mel-temp
.tallet. Som vi ded. regnet M
W- ja using Protestanteki Pap«
tistrt MAY Megäqhedsmedcenk
met- Bsw met im Mehl-atmet as
disns Protestanteknes Born bliver
nadverberettigede fstst Vcd 12 til
15 Aarsaldcren. Og i en kirkelig
Statistik bøt Menighedsmedlemmers
nes Vørn mcdkegnes. J den na
tionale Statistik regnes Bottich jo!
med i Jndbnggerantallet. .
Ten« kontrrsk-katolske Kikke ong·
des at have 13,099,5:34 Kommuni
kantrr. og sam- man dette Tal mcd
15 Procent faa hat denne Kika
15,06-1,-16-1 Medlcmmcr· Den gros
fkc Kikke hat .138,50() Kommuni
Lauter-. Protcftantcrncs Kommuni
kantantal gaar op til 20.838,2(’52,
og der-for bsr deres bcle MERMIS
tal tegnes til 26,049.077. Prote
ftonteknes og Katolikkernks forme
de Mcdlemsstal udgn altsaa 41,—
552,011 eller ikke langt— im Halvs
delen of Lande-is JndbyggerantaL
Disse Tal fortjcner vdr Dorneer
fomhed. Zette, at wo dct neu-me
fte Halvdelen of dort Lands Be-»
folkning staat i organisk Fort-invol
scs med den kriftnc Kirke er et godt
Vidnesbyrd i Frikitkcns Form-. Dct
er ogiaa vor Lockbevisning, at
ttods sine mange Brsst udsver Kir
kcn i dort Land en lige iaa ftor sw
dolZg-religiøs Jndflydelse, Tom den
got i noget andei Land. De dersor.
Tom fynger detes Gravsange over
»den kriftne Kirsc, gar det indsnsredc
i dcrks For-dummes Ida mcdcns de
Lct nvidrndc om, lmad der fotcgaar
omkrinsg dem.
To lcdcndc proteltantisie Sam
suudss Kommunikcmtantal ongivcr
Tr. Col-toll som folget-:
Motoojster im Asdch 7 25 sum
Bat-Must- ··15 :Ilfd.1,... SOLO Glis-A
Lutheranere . .. . . .. . . . 2.:’-W,7:52«
Prcsbytetianeke ...... 2,027,.')9« »
Camvcllitht sTifcipM 1.519,369«
Emfkooalek .......... 997,-m7 T
Kongregationalistcr . . . . NOT-NO
Fokencde Btsdtc ...... 328,0Mj
Reis-nackte .......... 4634386 J
Toff—evangelisfe . .. » . Wust-«
Tisse Samfunds Tilvaskst i Kont
imunikcmtantal i dct Aar, som Sto
J tjstifken omsattert
z Katolifkck ............ 21:8,027
s Metodister ............ 219,974 «
? Vaptistet ............ ·;t,siud
T Luthercmere .......... :ii2,120 «
- Prcsbmetianere ...... OTHER
Eviitopatcsr .......... - »i,556«
jKongrzsawionalister . . . » 21,824
Foeeuisde Btsdre ...... 7,139
kaskmekte .......... 4,580
Tysiseoanaeliste .. .. .. 2,577
Te ougivnc Tal vedmrenoc im
tolitkeknes og Protosmntcrmscs rvss
lativc Styx-te bsk nu, du der Miij
saa sucht om »den katolskc Fort-CI
alvorlIg overvejes. Protritanterncisj
Tal ovetstiger Katolikketncs med 7,-;
739,728, og de ssrftes For-gelka
gen-kein Aaret overgik de sidstcs mcd
omkring 2«10,000. Misn Imar vi!
tkknkck pac- det maximum-, vtivek’
Fokftcsllen langt sitt-c i ProtestanJ
tetnes Jud-n ti en Million Prote-’
stantet tevræfentetet langt åxcke i
Netning af det positivt aundeligcn
intellektuelle og felv i det materielle,
end et liqncnde Antal Kaiolikker
gsr. Den katolsie Kirke bat H, ,417!
Mensgbeder. medens den luthekste
Kitte hat 16,010 Metodistkt kken
hat ikce mindre end 61,523 MenigJ
(
!
Metodiftsamfnndets Vækst var«
glædeligt start i det fvundne Aar»
ogsaa state end den hat været tj
slere Aas-, medens vor Mrtes Væksp
var betydelig mindre, end Tiliceldet;
var det forudgaaende Aar. For ist-;
fte Mann i manch Aar oberstes
Prezbnteriancrnes Vackft vor Mittei
Vamisssnmfundets Vaskst var i For
bold til bele- Medlemstallet Heerde
les utilfrcdsftillende Zorn et al
mindeliqt Skjn kan det Wes, at det
et de faakaldte ortodokfe Sam
fund, dem, der bekender sig til vor
kristne Tros Hovedsandheder. der
bar qiort de stsrste Landvindinger
Amme-m Aaret. Det er oafaa letfats
teliqt, bvorfor dettc er Tilfcrldet.
Te saokaldte liberale Zornwut-, sont
Universalistek, Unitaret o. l. kan
ikke opvife nagen Vækst gennem Aa
tet. Unitatecne angiver Tab i
MedleinsantoL men de hat vundet
fire Præster og een Menighed i
Aarets Lib. Der gives heller ingen
overbevifende Grund, hvokfok Men
nesker skulde tilhsre en Wirke, fom
»Wie get Krav paa at have noget
Hbestemt guddommeligt Vidnesbyrd
Tat fotkynde. Og vore mode-me Te
ologer. hvor de end findes, but-de
jo ves denne Tid have lett, at de
ille med dereg Mauer can til
fredsstille Menaesters Jenseitsan
Monumente- Tilvækst gennem
Aaret var, ester hvad de felv ergi
gek, Bist TM og Seientisterue
Wider femme Mehle-neigt Im
Im- kmw euer ewea Dei sy
aei, sm- om MMW liqu
ai insfe litt W eiserne-We es
Mist-tin i sen M W II
W is- end pas- m is,
; - , k- sp- aus-.
hendes Urimcligbcder, gn, faa er
det svært for dem at vinde Tilhæw
gere: i! Sekten
As M nu moddclte fremgaat det
at then er en Mast her i Lan
det. For naskmcrc at anscucliach
re demn- Magt vildc drt vcrre nsd
msndigt at faa smtistifk opgivet dens
Missions«; Vannhjertiabrds- og Sko
lcvirksgmbcd, mm det kan ikkc ske
nu.
«--o
Bote Binde.
ch hak i Grunde-n Lyst til at
sige et Par er mmaaende voke
Samfundsbladc De but-de have en
sum-e Udbkcdelsc i vore Mcniahedet
og vort Sainfimd, men Sagen er
at der er mangc i vore Menighedet·
fom ingen Interesse bar for vorc
Saiiifundsbladc Tor kan vasre lidt
Sandhed i, hvad on Mond faade
til mig for nnlig, at de, som ikke
interesetede fig for vore Samme
blade, interescrcde fig heller ikke stort
for Grads Mctwhed, for i mödsat
Tilfaslde vilde de sikkckt nok se og
hsre, bvad der rom- fiq indenfot
Samfjmdet sum de tillwker. Ja,
dct er nu oqsaa min Taufe Mrn
hvor manqe or der vol ikke i vore
Mcnigbedcr, sont mrtmest interesse
rek sig for Yknmsdcsblade Nomanck
osv. fremsor fund og krkftcliq Las-s
dring.
Enlwek Fonnlic i vorc Most-abweic
fom ikke lmr Zamümdets Vladcx
burde Im about-n- mm Punkten-n ou
Mit-schindet L a for den-. sont bar
Vom, der lnsfoaer Zøndngszifolru
ou Religioneitelm-« bar Vornehm
det on stok Vettvdtmm. Zog bar vi
Ungdomsbladkt, M bin-de udbrrchs
atmet more Muudt de usw-. Mcn
et det nu im sank-diss. m monms m«
de ungc et Nov-en san cum-Ist m
de bat sum-n ndms Interesse for.
twad der er dunsk1- Te: isr un iktr
Kavitachh der Ins-er sjg um« tm der
cr sifkcsrt um«-ki- ilvlundt Ilimdon·
mon. sum Mc for ina mmet iscm s
vcsd Leitiqlusdor s·. Cis-J» Imar d.«
ital nd oaa Pier-wichen «
Om- vort den«-c Zoll im mass-I
Læstslnst. jo fifmkiq dcst n- its-«
af den Grund «I nor-. Sau-Hund
blndc er san l.dt ndbkcdt, mm ds
nokfkc og Hut-life Mode lmr Zur
trinnet.
Nslcm tm IM- at ndonmsrc um m
cllrr klier m« Ein-sinnde Lde
J som ist-« Lmr dem Prifcn et
Tnnskisrm Bis-U Kirkcbladcst M
Ungdomcsblndkt 81 og Ansicht-im
50 Ets. Ernd Vomlina til Lunis-—
Lutb. Publ. Hin-sen Blair Rohr»
ellkt bestit dem hoirs Wenn-r Nu, de.
fom holdcr Daufkckm bin-de imm
-de hat last dct Mad- bvoti dies-;
Bemaskkninqet emang iendc dct M
en cllrt miden i Menigbechh sont
ikke holder Bleibet
En Abonncnt
CO
csad es Arbeit-er fett
Mut-. '
f—
Im lmr Jste Mr um syst-X Nim.
nu ou du Dort-, mmd den-n- cllksr
bin Muts km Massen of Arm-imst
bisfolfnnle1 i Tunnmri I Berlinle
til der-JE- Ekillnn txt Mit-sen m dct
frißt-läge
To im for en humori- Tjd hm
haft ththcd til at korrespondckc
of og til mcd en af Unbestimqu
vifmok men- oplyftc og vel donnedks
Akbejdcskcs, suldt det mig ind for en
Tid All-nah ku jeg stulde spatge ham
augoakndo de danske Arbejdetes
Stillqu til Kirkrn o. f. v. faadan
i jin Helmsd hvad hon meme der—
om, da im maatte ist-mode- at han
var vi-! kendt derived-.
Hatt gav mig ogfaa meqet bered-»
villigt Spur-, fom jeg for fort Tib?
siden modtog — og da jeg mente,
at det maaske vilde interesfcre en
’Tel af «Dansteten"s Lesers ital
jeg her med Respekt-sent Tilladelfcs
stemkomme med- det væimtligfte af
bang Brev til mig
Tak vor Deres Brevl Dei stal ver
re mig en Glæde efter Evas at be
fvare Detes Spikgsmaqt Jeg vil
da first sige Dem, hvad min egen
Meninz er om Trer og Gud og
detefter min Diesing om de apstil
lede SptrgsisaaL Zog tror paa en
Gut-, com hat stabi os og alt, fom
ekomkriugoqoverosxmenhvad
etOndPJmthdtcnvifmaw
Ueme satte as han- Umbe
nghm Vika not raste otan ad
islummetogseaiidetstsnnepq
hetlyh fom mtder dort Die; da ft
terviossaqimm,measif-Ierog—
fis-, it alt W M vom stab i
kth vi knn udtrnkkc os sattchch
Gab er KwtlighcdS —- ch trot,
tut-Jesus bar eksiftekct; at han var
Guds Ssn fom vi andre cr: men
jcg trot ikke, at Jesus bar borttaget
note Sonder- vcd siu Tod; dct vildc
offer min Forftand vaske en for let
Mang at blivis of med sine Synder
paa, ca Sovcpude for Wes-messend
Ich, jea money at Jesus var en nd
viklet Personlighod, som Gud fonds
n- vcm Jotd for at vise os, hoc-kle
dcs vi sknl leve Livct. J Korthed
min Mening. Jeg er kommen til
det Resultat: af mig ielv er jeg in
tei, men ftoler fuldt og fast pcm
Gnd i alle Tim. og det befindet jeg
mig godt ved. —
Nu Dei-es Spsrgsmaab Den sto·
re Akbeiderbeiolkning i Ksbenhnvn
on fei- Reften Landet over bestaat
af Socinldemokmter. Pan del-es
Progrmn sum-: Religion bsr Unsre
en Primitan Altsua vil de ikke
have med Statskirken at agre: dog
tkor je.1- at ikke faa stunk i private
Menkglieder. Kirkens Mel-nd ask
vel sit til nderligere at itsde dem bott.
idet de aldkig under Sttiker on
lign et paa Akbejdernes Side, men
gerne med deres Modftandere· Jeg
nimm-, Priester-ne stulde isge Arbei-l
derne i deres Fokimnlingek og Fo-;
teninkjer. da tror jeg«, ineget vat;
windet Jeg sendet kun een Wurst-I
ioin er Erim-weineka Kenn- is
Tonika-eh lian føger Arbeitsekne unn;
denne Mande, og jeg mener. dei et?
til sinkt Wann i bans Sonn Ais
Priester, sont er vcekd at nævne set
negest kiodi er der Elkietbeditpmsitein
Bast. idet ban Vinteken iaenneink
ininler Kobenliavnsz dvbeit innine«
Mennefker oa aiver dem Loqi iE
Riesens Ente under selve Kirien onf
del-til Mad. oq san vidt det rirkieit.«
Kinder alt ved irivilliae Nonen-J
sum lnm .ndfninlek. Dei er tnfindis
vis- ai Menneiken ban iiicrlper panz
denne Mnnde i Lobi-It nf Vinieren,"
Ein dscrfeni Landen- Pmsster sank-mi:
sktlds Hin-nie iig Reisender-im vilde
is un « pure Winde-m idet de Wo
Rextns Mnnde wilde komme Arbei
dmie · Tale.
Amomen-se Neom Brandes-, do
ncevnesi tmn fjælden i Urheber-kred
ie: direkte hat han inan Jndilydels
d.-r. eii i Mode-te iet- man heller
L- »Es-Jst il imm: mefi opliolder
is III nisfi i iidlnndet. Bladet
,«sIt-x-o-nfken« liar ingen Jndilydelie
« ;!3ri-eik-erinsdie. For Reiten er al
««7 Nenn-r oao Reim- sao ncer iom
Eokinldeniokmtioi: dei vier de fid
fie Folg.
Hisr i Modenlnwn n- jo Lan-men
ncifcr i de- lecfus sont de lavcste
Zamfmidklnm lwllkc kun txt-vier paa
at uudc Limst m tasnkeh sont nmn
Hart-. lwerkrn pea Gud eller Fon
dm Dis-sc- ck sclvsplgelig udcn
Religion: doa tror jeg. at Gud til
sin Tid oafaa vil finde nmngo as
drin: man hat iv ist set, at de dast
ske rk bleven de liebste
Eet f dct bele, trok fcg ikke, vi
skal vastc iaa bange for den danste
Befotkning, jeq trot, at de godc og
sande taugt ovvejet det fletta —
Saa lanat Brei-et
T l nagst us musnsuunsndc fful im
Ssjv et Pal- Lksnmsrknjcwsr Ram
dm asrcdc Brwfktimsr ansagt-two sm
Mo udtach at lmu onst-r Jesui- sor;
m vaer »Ur-de -?pm, tmn m anon-l
rr dt·t.« du must- lmn maafkc ich-H
at deri limusk meutlig m Furt-im-«
tclfts as Jesus, som nun Mo lmr
fremstjllet sin. Jean csrklasrcsr mn
sig Mo, at ljan oa Faden-m » M«
at bau er End-I Eøu pcm swrliak
Monds-, on hast er sonder at nun ok
Vcsrdms Los, at lmn Milde oohsjcM
pcm dsst at bvct den, sont tun-de paa;
bam, ikke skuldr fortach, at Vcstdcnj
skulde blive faliq ved bank. Mrns
dct ttor jo ikkc Vrcvskkiverem alt (
sag stulde Jesus tmve lsjet om W(
fett-, men dog til femme Tid vern
»sendt til Jotden af Gud for at visY
se os, hvotledes Livet skulde leves.««
Oq naar han mener. at det ital-«
de væte »en altfor let Mondes at
blive as med sine Stmdek vaa«, at
tro at Jesus ved sin Dsd bar bott
taget dem — da er det ille alt-ni
klart, at Monden aldriq bar hast en
lende Erkendelse as sin Synd mod
Gub, aldtig bar staaet, hvot den
feuchte Ssn stod (Luk· 15.
l7——19), at han Mc sendet »Sa
llggtthms Orden«: men at han
bat et nieset fvagt Begreb am, hvad
sont ir. For dam, sont elfen for
tust-we andre, er dei tun en For
uuststilsiutning, ingeu Hin-Mag
pdtm M Rimsingen til en Side, de
pflestr til den mvdfatte Side
« Il. Kaina-seit
Weimdomäneüsstsvedsvmfot
MMMIIUW,G
MMWJ,CUMW
GIM MWILIMTW
»I- Its-Miss
Heut-f Pontopvidqn
· og metetnr.
As Prrrfk P. O C r q 11 n t« d
i Mk- Iqlsl «
Forfatteren Henrik Politoppidaq
tm i Räthokkx tmtdt et Fand-ag,
lwoti han eftcsk Referates i »Aalbok«-1
Amtstidende« bar kettet et Ins-get
siasrkt Angteb pack den danske Proc
fteftand. Der er vol jagen Tvivl onl,
at Fokedmgsholdeken i tut-get hat
fkudt over Mach-t- og der vil fik
kctt oasoa frafokskelligcsicht bliver
toget tilGemnasle mod hont: thi ct san
voldfomt, direkte Angreb paa Pras
sternc sra cn betodelig«Forfatte1-s
Side cr Oel ika stet her i Landet
siden S. Merkmaards Daue.
Mcn im vildc Im alljgevcl gee—
ne, at vi Pmster stulde betragtc
dem- Forcdtaa fom et Prwftcspejl
for os fclv: tlii Henrik Pontoppidaa
bat »den Tvivl ikke Uket i alt.
Hans Oovcdindvending mod os
Prasstcr er den, at man kan qoa
sm Kirke til Kirkc »den at ftsdc
von cet Ord fra. Prasstem der km
bcnbakct en alvorlig indte Oplech
sc. J Modswissim bektil siildredc
Vontovpidan Wuudwigs voldfons
me Menncmlmtd i 1810, og bau
benoiser til en nammel Mssap, der
sogdcst ,.Wd min lwirc Hnand man
vismn om jm flcttrr m Tøddcl as
Luther-J lille sinttekisnuis.«
Tot or Overbcvisnhwsm Selvkm
Inselfo sum Wunsvade fortan
msr as But-stecken mcn or disk ikkc
nasan det, sum vi germ- vjl mode
nnak pi imm- erctk Lq or dct itkc
ostc dot, sont tsi sammt-? Dot, der
zum-r straften i Vidnesbukdcu et
doxj at knnnr ihn-: »Kommet bit-,
Imm- tjl,- alle J. fom irmte Gut-.
san vix W sortasllcn tmad han lmk
nirer Wd Iu n ijP TPH M, MI.
Tot csr ikkc Lan-dummen ng den tw
logifkc Tnvfjudmbed, der aribrr os.
List » Mc det vasmy vcslformedc
Froh-Most disk gar Jndtknk uaa os.
Apostels-two Efristhr er iske teoloi
aisse Aflmndlingct Tore-:- mundt
liqis Vidncsbnkd hat sillcrt heller
Ekkcs msnst inslmlcndc Forrdrazx. Da
Paulus snsrdsdcscs i IkorimlL um
lmne Tale m kraus Prasditcn ikkts
misd Vissdomd ovcsttalcsndc er
mm med Rand-I on Krafts Devis
nixm. est-er lsansz met Vidncsbukd
U Kot-. L, « Naak Lcmfocks For
knndclsr We lmr udkmct met-c end
nmtme Arn-stets, man drt fcm Mr
komme-r af, at der bar ver-tot mor
as Selvoplevclfe deri? Der er vol
innen. der wivlcr mu, at Ast-den
on Kraften i Hans Nie-Um Hanqu
Vidncsåbvtd bona sammt-n nch den
Selvoplevrlse, ban Morde-. da hast
hin Z. April 1796 qjk ude pao
Marias-beide oa fang udeuad Sal
nusnx ,,Jefts-:—, bin fsdc Forestinq at
intaae«. og da« ban bavdc fanget M
endet Veris, blcv i sit Sind jaa ov
lsftet til Gad, at han Mc sanft-de
sig cller Hunde udiige, hvad der Fore
gik i hans Sjcrlf « -
Vi Prasstct stal icke beklage os
over, at der sra en Mand, fom staat
ndensor. kommer Krav from on
stcsrbuvisnina da Selovlevelfe. Des
vidnek i Virkoligheden out, at han
stslv suttck chri- at Its-de Gad.
Wen der er ogsaa andre· Ting
at glcrdc sig over i Pontoppidans
Forcdkag.
»Es-m undur Mk- dc Uolitissc ksllrr
sncinlcs Prasstcr Hcm Wer dieska lu
msndks ert »Nimm bar soc Tjdku
nltfor tmvlt med— dist, der sum-r
dmmc Norden til, sorinl For-som,
Afholstna, Frisdcssam GENUSqu
monl - altfok tmvlt til at mac
ssa of de bimmclskis INan
Tor lobt-r tsndcrtidisn Rossen fom
siqer. at bvisz Pkwstrrne itfc tagel
fiq as det sociale SpsrgsmaaL et
dkst ikke et helt Evangelium, de sor
kyndrt, oq san kommt-r her enMand
der staat udenfon ogminder onl, at
Prasstekmsd Opmwc er at taac fig
of det one sont-due —— Sjaslisnrs
chlfr.
Menge alvorliqe Arbeideke set sit
kert oqfaa hole-des pao Sagen, at
Ptasternc skal lade dem og dem-;
gut-m- tmus sig af de iotdjsiis TinaJ
e er et itokt Parti, de ord, book
»Eser trykken De er maaike oaiao
bange for, at de sociale Ptæstck Ital«
forplumre Arbejdetfpsrqsmaalet Vi
man ogfaa husie Paa, at hvis vix
Priester kostet os ind i den foriale
Strid vil vi af den Grund stde
siegt-, ser om vi san bebage andre.
Samstmdeh Wenighedem Dicken stal
Iikkert hvekkw binde fis til politi
ste Pariser ellet til foriqle Syst-ab
most. Hde der. san gis-des i Ofe
öljlleh vil tabes i bei lange M
Henrik Povtappidan stql have Ist
set-, at hcm iaq klart hat Hei paa·
Aktens quave — de himmelste
Tim. -
an et det Grund til at glces
de fis m WWO We
g- Wiss-n M vil Use for
WVWWZ
han er ikkc i Tvivl am, at Dogme
kitkcn staat for Feld; meu hatt hat
end-m mindre Tillid til »den ta
tionaliftiftc Narr-fut, man nu vil
trsstc os med i Siedet, We altsor
billige Forli-I mcd For-www Det
hat ikkc kostet Blod eller visit- Heku
der. Men san billigt udlcverrr Til
vaskellen ikkc sine dobeste Heu-knotig
(Ieder."·
J vore Drum da Nationalismeu
wann gsr et Fremftjd ligespm for
bqndrede Aar sidem er det gewu
ligt at sc den ftemplet paa denne
Monde. Dct disk-r, at den har sagen
Evne til at nkibe Fritænketne. Dei
et jo ogfaa ubegkibeliqt, at alvorli
ge Mennrssrr kan mone, at Natio
nalismcn ved at forkafte enkelte
Undrw fom Jomfkuspdsien oq Ov
smndelsrn stildc koste merk Lns
over TZlvasrelme
Nasi. dot lmvde oqsaa den enden
storc Anatibcr as Pisa-sterne, S.
MerkeqactrT start Øjnene opladt
for, at Rationalismen et et af de
ringesic Fotspg paa at klare Livets
Gaadpt Ton kon vosscndcs ligmss
mcd Godsksbskram i en Markt-ds
bod —--« cllcsi med eti Narrefut
Danmarlk
-«-«.--.-.s. -
binmdlouosaqnr. Statistist Tis
mttcmrut bar ist. »Polit.« nu tsc
ftillet Hr. Klaus Vernier de soffe
de Oplysninger om Vikkningen af
Volum5—«L«estrittituslscrne i Histor
Nkundlovscqmdrinarr, on« Materia
lrt ist den-Eier »dide til linder
udvalustgs Elskcdlcnnnct Neinltatet
tstx ist der blusisr m. 208,000 Land-I
miimsrizsaslackc. nemliq nodt 113,000
manle oq aodt 9-l,000 kvindelis
ak.
Tit us Fasllcssudvolget atmaaende
Grund! ouz sagen nedsattc Untier-nd
VOJA Milde holde sit nassth Msde
Orts-das den Eis-. Jan. Kl. 10 Form
Eu Udtalclfe of Pisa-. Nudkss
bina, 23. Januar-. Fort-tandem for
Lmnthlsinqets »Es-im »Ist-entstun
Vipcr, fkrivcr i Daq i »Warst-ones
Dagbicd«:
Te witsksktmtweis iotcslsbiae Aju
dringxssorflnq i llndckudvalaet er
on atmen Udionunjsm af den ba
mtde Mrnndlovssmnsr i Mk konser
vatims Mantis-sit as December 1912
end :«:-rt Not-flog fm i Fior. der
lwilcr von det fmnme Fundament
Vccmc Forsan fremstrsttvs med det
Forumol at skobe en Forhqndlina
ou Diss- at vi ikce hemmt as i For
men. Mrn fasllcss for beqqe For
slaq er Kannst om, at Landsthinqet
ital vix-Ich as et nndct leqetcokps
end Falketbinaet, og at det sial
vaslgess part-Inn bked en Basis, at
Landsthinqet bljvet Remæfentqtion
og Vasrn for den sclvsiasndige Mid
dclstand. Dem Ktav maa fastholdes
dkrfom dkt fremtidiqe Landgthinq
ital have noaet Vætd oq blive en
Faktor i lldvillingm Ei Landsting,
der ikte opfnlder disse Mut-, vil
icabc et Vrcrngbillcde as Tom-must
Syitctnet. san at det i Birkeliqheden
bliver et ikjult Eis-Immer suchet
talsbekrcdsmnw. Man man da fere
traskkc et virkeligt Etkammer med
visfr Besknttelseg—Vt-steinmelfer for
Minotzitetm
Nudtsbi1m. 26. Januar. Lands
tlsnassmand. Miso-we Gemein
borg Ifkiver i Daa i .,Ølanancs
Dank-lad« bl. a.:
s
I
Vil Venfms 1 Nenlltlstrn stillhal
dc Pnncimnst om lim- oa nlmjndelia
Volum til lnwc Max-daman Tsnw
sum-s der Mc at owns londetliq Ub
sigt til Ovemtslomst To Tim.
fremgnmst as do sum-m- Ilion-laue
tun mcd lsn lillcs Fokllcsl Incd Heu
lyn til Aldersgrasnlm » og bliver
jo et lmsgtc Colosoma-System Sau
maatte Imm, sum-s M mig, fort
trat-M- lom et mindre Ondis —
kt System med bin rot Kammer
(Folf.-tingct), bifmmsl of ct »mod
ginendr Kann-ter« med lusvenlivt
Veto (Landstjnqet), men fromm-act
as lau th ou ValgeeuluS, at del
vitlelig lundo blivc en beslndiq, ind
siqtsfuld oq rotledendr Foklamllna.
Teile tilde i alt Fald vækc en ast
l«(»1 Forlatniuxp tin-doch det uceqte
TolmmuersSyslmn -- del maskekes
de Etlammct —-— or on bllvn ums
ligt. « -
Petrilrums-Brnsd. M Mem-esse
instit-Ist Vele 23. Januar- J
Moral-s vrd 872 Tidzsn apstod der
Brand l den af Ktbmand T. B.
Jst-gener til Kolonlqlvaker oa Ps
trolenm benytlede Lagerbygning l -
Befle. Oele Bygntmsm blev hurtig
et Flammehamoq Jlden fis rigelig
Durlach da Pelkolemndbcholderne
ein-lebende Wandreran mtdts
straft ca qiorde sod Iyldest mel
sin nye Rote-Miste lom hu lot
first- m i Hm es Its-Pe
I- m Wiss —
l-.