Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 18, 1914)
»Dann-corrup IT Mos- 00 OPBYGGELSES IUD FOR VII-T DANSXE Pol-sc l DIPTERA ussivst sc pas-I list-Ists- PIhlishias Ums-, Mai-, sehr-sk-. Wust-»M« mäwmr Ort-das i Inst-r Ugo. Pri- pt. Aas-gang Is Poren-de States- sl.50. Ucllamlet 82.00 Bhäet heult-s i For-kack sostiMus.Bettlingzdremkorsadring etc. Its Utah-skle tk IIng til Moden Indhokif Almosen-s DAlekl LUTFL PUBL. ROUSFL Most-, Nebr. Alle Mär-IF M slsdets Indholck — Iomspomäaeet, Amadliugek og todt-e Mklek — sende- tjl dets Redaktsn A. U. ANDIDRSBM Mai-J Nebr Eatereö It Blait Post ofiiise as second ils-I satte-. Advektising nteis Mc known upon sppliestiom l Msslde If. It Blsdet kkke mockttzges kegeln-assist, Me- msa kluge til der stetllise konstant-ok- skulde dette Uclce sieh-, Wes tas- benvense gis til »Damit-rea"s Kontos-. Nai- lxissekns dem-endet sig til Volk, Ess- tvektetek i Zwet. entst- fok It EDI- lsos dem ellek for at sa- Oplysniag II cist svsktmclm bede- cke sltid cat hlq It ils m Avenissemeswet i dette Its- Det vil vors M gen-W- st.jtte. Kinesiske Kriftnesz Unflmsngighcd Eiter Revolutionen i Kinn bar man iil. ,.Misst. f. Finl.« vegyndt at mække alt state Etmsbcn ben imod Uafhængighed. Nogle indfødte Med hjælpere vcd BaselersMissionen til-n ket paa at stifte et nationalt Anc sisk Missionsfelfkab. J detes Op raab hcdder det: «Vi agtet at ind samle Bidrag tun blandt vorc cgne Landst, antage i Tjenestc tun kinesiste Missionærer, arbejde tun inden for vort eget Land og fclv bei-te bete Byrden og Ansvaret.« De vi! stca i venfkabeliqt Forhold til de europæiske Missionasker og modtagc gode Rand fka dem. Der et endnu meget umodent i montc Foretaaende, men— det quivek dog et Bevis for den Sirt-eben, fom Mc mete gsr fig gældende indon for Maus kristne Menigbcder. Nu urotestantisk Stole i Rom Dr. B. M. Tit-vie Præsten ved den amerikanfke Metodistkirke i Rom. har islg. s»Kr. Tlskim.« lebt 6 »Armes-' Land i Roms unnddelbare Nærhcd, hvor lmn agter at opfske en moderue Stole, der ital reprcei sentere de højcste intellektuelle, pa ttiotilke, moralske og fnsille Jdealer. Metodisterne bar allerede en Laste anftalt i Rom, rast ved Vatikanet; men man hat i lasngete Tid am gaaedes med Tanken om en merk ndvidet Læteanstalt, og nævnte er en Begyndelse til en saadan. Der er for nærværende omkring 75,006 Protestanter i Italien, og deres An— tell sges stadig. —- Lssrivcllen fra den katolstr Mrke i Italien gaak i Renting af Fritænketi og Gudsfov mittelst-, og det gælder om ·at by de Falk en Modvcegt derimvd. De nye Danie, f. Els. Tango og andre lignende Danie, som hat de tes Oprindelse blandt Neste, Jn dianere og andre halvvilde Falk har, sont fsr omtalt, vakt Foratgelje mange Siedet, fætlig hvor man sætter Priö pag Sktnhed og stehe-T läge Beet-vier Hefe katolste Geistli ge, Koffer Wilhelm og andre frem xagende Mænd hat udtalt sig starph Brod disse Danke og forbudt eller Oderet imod dem. En argentinsk SM, iom fmylig blev spurgt am denne Danö, der stam iIet fta Argenting fortlarede, at III i hau- ciemfnwn knu opfertes s »Wer-« og de alle-est W se pat- de limplelte Demse W, lernt-nd W W ab dtle dass-de W W, halvtx Whe Den-. « Om Duns- fkriver Post V. Nor dentoft en længere Artikel i »Ton nevikke« af fidste Uge. Forst siger han, at han «ikke i og for sig er en Modftandet as Tons-c ,,Vi Bjrn lette, at vi sinlde kmme have vor Miste-wem med i alle Livets For hbld, cg jeg minde- endnu faa ty deligt, at min Inder bar koldt o smumea, inden vi stulde til et Bir mäah og bedet samtnen med os, at vi tm muckte more os found-D at M og band helliqe cugle kmsde IW ved o .« Seneke hen strivet . III bl. a: «-Og nægtes Inn det jo : sM « state Kredit as dort Falk first imidtektid dsmmes est-ek, omI kdkt er et Liv i Acad eaek i me Nimmst-: alt udcn Undtagelfe fkal Among vurdcskos og prsves for Kri fti Domftol.« Henimod Zlutningen sktivdr ban: »Im bar gerne villet minde om, at Selvtugt og Ofde hvor dset ych sum Zvor paa Livets Kran, altid lcsdcr et Mennefke ind vaa Kongcvcfcth og jcg vilde gerne, sat alle unae skulde vandre ad »den Jsikre Vei.« - Lutheranere, brug Presfenl Un dcr denne Ovcrfktist flaar vor Ven Poscor Adolf Sult, Omaha, i sidft modtagne Nummer of »The Luther an« til Lyd for, at vi Lutheraneke gør os stcettcre gældende gennem den offentlige Presse, end hidtil hat værct Tilfcrldet. Hon sktiver Jbl. a.: »Journalismen i Amerika er Tommen under den rometske Jesui jtiszmes knasgtige, ufynlige Kontrol sog Protejtantetne begynder at be Tklage dettc Faktum Ligefom Rom zforud for Trediveaarskrigen fendte jfiitc haandgangne Tjenerc, Jesui iternm ud i det offentlige Liv for at reformete den offentlige Mening, fanledes bar Rom i Tag siden Ler XIILS Pontisikat, bvem Dr. Gtaebner i St. Laufs kaldte Prote ftantismens størfte Fiende for Anr lnmdrcder. onnaaet sit Maul, at am skabc den offentliae Mcning on den ; osfcntligc Kundskab. I Hvilket Modtkæk knn Protcfmnterl bederk Rast eftcr det nurgtigste an tiromcsrske MiddeL Gudcs OrdEJPrws diken og Uundevisning deri, bar vi den offcntlkgc eresfe modernc Magi. Lutheranercs, at at bruae Pres fenl« Senkt-c vcget Post. Halt paa Lei lighedem sont den.i 1917 kommende 400 Rats Fest forReformationen by— der. Lad os gennetn Forberedelserne til denne vise Offentlighedem Zwil «ke Sandbedet den lutherfke Kikke Port Lands kikkeligc Statistik for 1913. Følgende interessante Ornsrsigt Jover Kirken her i U. J. Aiiicrita meddeler vi efter del svenskcilutlick fke Blad ,Aiigiiftana«. Dr. H. K. Cattoll hin- mcd fin sædvanlige Omforgsfuldkzed adm befdet denne Statistisi, og tin-dens Ide flefte af vvre Lasset-e ika turde Evas-e i Stand til pas anden Munde Tat faa Kendskab til denne Statistik-sc Jndbold, meddcler vi her det ver-sent ligfte as den. Tet et jo et Emne, fom i th Grad man interesfetc alle Kikkens Mehlemmen De er ikke uvidende om de vældige Ktæster. fom i vor Tid fort-net sig om at xmodarbsejde ja nedbryde den krist Yne Kitte, og derer snfker de at ken de Resultatet af denne Kamp, faa vin det Lan vifes ved Tal. Og den; famvittighedsfuldt udarbejdede Sta-] tistik bit i den Henkeende meddelei paaiideiig mindsten Jugen www-! let heller Dr. Cmolls Upartiskheds oq Dygtighed. Endogsaa den keiner-; sie Kirke anerkendet hom. Hvad ! ,,Aug.« Aar ester Aar hat meddelti estet Dr. Cattolls Statistik, hat pgd faa været modtaget as fand-inne i( Fædtelandet, sont virkeliq snsieri at lære at kende Kirkens Styrke i vort Land. Jsølge lwad Carroll opg.vek, hat Kirka her i Lande-L 37,220,:370 Kommunikantcr, hvilket viser en Forøgclse nf 6355108 Fiommunikaw thr dcst sidfw Aar. Tonne Forsgelse overgaor fertige Aar-s Forsgelse med 12ti,:3:-31. Og om vi tm frareg— ncr Mormoner, Inder-, »Ein-Urian Scientifts,« Adventisteh Russellii ter, Spiritualistet, Unitarer o. l« sont ikke er Krisme, men iom Dr. Carroll maatte niedregne i sine ,,Religious Jenes-Z san bliver der tilbage 36,342,226 Kommunikantet LMtceh fom bekfender vor kristne Tros Hovedfandheder. Det bsr be mærkes, at kun de, der er indstrevne som Medlemmet, medregnes. « De store Staren som et venligt stemte mod Eil-km oq sum endogsaa met eller mindre betjenes af dem, men hvis Navne ikke et i Hirsch-gerne er ille medtagne i Beregningm Statime befatter sig bm med Kommunikantey men give-s bog vis Ie Malen estet- hvilke mem- san dtaqe tilnærmelsesvis korrekte Glut nknqer We hele Mel-temp .tallet. Som vi ded. regnet M W- ja using Protestanteki Pap« tistrt MAY Megäqhedsmedcenk met- Bsw met im Mehl-atmet as disns Protestanteknes Born bliver nadverberettigede fstst Vcd 12 til 15 Aarsaldcren. Og i en kirkelig Statistik bøt Menighedsmedlemmers nes Vørn mcdkegnes. J den na tionale Statistik regnes Bottich jo! med i Jndbnggerantallet. . Ten« kontrrsk-katolske Kikke ong· des at have 13,099,5:34 Kommuni kantrr. og sam- man dette Tal mcd 15 Procent faa hat denne Kika 15,06-1,-16-1 Medlcmmcr· Den gros fkc Kikke hat .138,50() Kommuni Lauter-. Protcftantcrncs Kommuni kantantal gaar op til 20.838,2(’52, og der-for bsr deres bcle MERMIS tal tegnes til 26,049.077. Prote ftonteknes og Katolikkernks forme de Mcdlemsstal udgn altsaa 41,— 552,011 eller ikke langt— im Halvs delen of Lande-is JndbyggerantaL Disse Tal fortjcner vdr Dorneer fomhed. Zette, at wo dct neu-me fte Halvdelen of dort Lands Be-» folkning staat i organisk Fort-invol scs med den kriftnc Kirke er et godt Vidnesbyrd i Frikitkcns Form-. Dct er ogiaa vor Lockbevisning, at ttods sine mange Brsst udsver Kir kcn i dort Land en lige iaa ftor sw dolZg-religiøs Jndflydelse, Tom den got i noget andei Land. De dersor. Tom fynger detes Gravsange over »den kriftne Kirsc, gar det indsnsredc i dcrks For-dummes Ida mcdcns de Lct nvidrndc om, lmad der fotcgaar omkrinsg dem. To lcdcndc proteltantisie Sam suudss Kommunikcmtantal ongivcr Tr. Col-toll som folget-: Motoojster im Asdch 7 25 sum Bat-Must- ··15 :Ilfd.1,... SOLO Glis-A Lutheranere . .. . . .. . . . 2.:’-W,7:52« Prcsbytetianeke ...... 2,027,.')9« » Camvcllitht sTifcipM 1.519,369« Emfkooalek .......... 997,-m7 T Kongregationalistcr . . . . NOT-NO Fokencde Btsdtc ...... 328,0Mj Reis-nackte .......... 4634386 J Toff—evangelisfe . .. » . Wust-« Tisse Samfunds Tilvaskst i Kont imunikcmtantal i dct Aar, som Sto J tjstifken omsattert z Katolifkck ............ 21:8,027 s Metodister ............ 219,974 « ? Vaptistet ............ ·;t,siud T Luthercmere .......... :ii2,120 « - Prcsbmetianere ...... OTHER Eviitopatcsr .......... - »i,556« jKongrzsawionalister . . . » 21,824 Foeeuisde Btsdre ...... 7,139 kaskmekte .......... 4,580 Tysiseoanaeliste .. .. .. 2,577 Te ougivnc Tal vedmrenoc im tolitkeknes og Protosmntcrmscs rvss lativc Styx-te bsk nu, du der Miij saa sucht om »den katolskc Fort-CI alvorlIg overvejes. Protritanterncisj Tal ovetstiger Katolikketncs med 7,-; 739,728, og de ssrftes For-gelka gen-kein Aaret overgik de sidstcs mcd omkring 2«10,000. Misn Imar vi! tkknkck pac- det maximum-, vtivek’ Fokftcsllen langt sitt-c i ProtestanJ tetnes Jud-n ti en Million Prote-’ stantet tevræfentetet langt åxcke i Netning af det positivt aundeligcn intellektuelle og felv i det materielle, end et liqncnde Antal Kaiolikker gsr. Den katolsie Kirke bat H, ,417! Mensgbeder. medens den luthekste Kitte hat 16,010 Metodistkt kken hat ikce mindre end 61,523 MenigJ ( ! Metodiftsamfnndets Vækst var« glædeligt start i det fvundne Aar» ogsaa state end den hat været tj slere Aas-, medens vor Mrtes Væksp var betydelig mindre, end Tiliceldet; var det forudgaaende Aar. For ist-; fte Mann i manch Aar oberstes Prezbnteriancrnes Vackft vor Mittei Vamisssnmfundets Vaskst var i For bold til bele- Medlemstallet Heerde les utilfrcdsftillende Zorn et al mindeliqt Skjn kan det Wes, at det et de faakaldte ortodokfe Sam fund, dem, der bekender sig til vor kristne Tros Hovedsandheder. der bar qiort de stsrste Landvindinger Amme-m Aaret. Det er oafaa letfats teliqt, bvorfor dettc er Tilfcrldet. Te saokaldte liberale Zornwut-, sont Universalistek, Unitaret o. l. kan ikke opvife nagen Vækst gennem Aa tet. Unitatecne angiver Tab i MedleinsantoL men de hat vundet fire Præster og een Menighed i Aarets Lib. Der gives heller ingen overbevifende Grund, hvokfok Men nesker skulde tilhsre en Wirke, fom »Wie get Krav paa at have noget Hbestemt guddommeligt Vidnesbyrd Tat fotkynde. Og vore mode-me Te ologer. hvor de end findes, but-de jo ves denne Tid have lett, at de ille med dereg Mauer can til fredsstille Menaesters Jenseitsan Monumente- Tilvækst gennem Aaret var, ester hvad de felv ergi gek, Bist TM og Seientisterue Wider femme Mehle-neigt Im Im- kmw euer ewea Dei sy aei, sm- om MMW liqu ai insfe litt W eiserne-We es Mist-tin i sen M W II W is- end pas- m is, ; - , k- sp- aus-. hendes Urimcligbcder, gn, faa er det svært for dem at vinde Tilhæw gere: i! Sekten As M nu moddclte fremgaat det at then er en Mast her i Lan det. For naskmcrc at anscucliach re demn- Magt vildc drt vcrre nsd msndigt at faa smtistifk opgivet dens Missions«; Vannhjertiabrds- og Sko lcvirksgmbcd, mm det kan ikkc ske nu. «--o Bote Binde. ch hak i Grunde-n Lyst til at sige et Par er mmaaende voke Samfundsbladc De but-de have en sum-e Udbkcdelsc i vore Mcniahedet og vort Sainfimd, men Sagen er at der er mangc i vore Menighedet· fom ingen Interesse bar for vorc Saiiifundsbladc Tor kan vasre lidt Sandhed i, hvad on Mond faade til mig for nnlig, at de, som ikke interesetede fig for vore Samme blade, interescrcde fig heller ikke stort for Grads Mctwhed, for i mödsat Tilfaslde vilde de sikkckt nok se og hsre, bvad der rom- fiq indenfot Samfjmdet sum de tillwker. Ja, dct er nu oqsaa min Taufe Mrn hvor manqe or der vol ikke i vore Mcnigbedcr, sont mrtmest interesse rek sig for Yknmsdcsblade Nomanck osv. fremsor fund og krkftcliq Las-s dring. Enlwek Fonnlic i vorc Most-abweic fom ikke lmr Zamümdets Vladcx burde Im about-n- mm Punkten-n ou Mit-schindet L a for den-. sont bar Vom, der lnsfoaer Zøndngszifolru ou Religioneitelm-« bar Vornehm det on stok Vettvdtmm. Zog bar vi Ungdomsbladkt, M bin-de udbrrchs atmet more Muudt de usw-. Mcn et det nu im sank-diss. m monms m« de ungc et Nov-en san cum-Ist m de bat sum-n ndms Interesse for. twad der er dunsk1- Te: isr un iktr Kavitachh der Ins-er sjg um« tm der cr sifkcsrt um«-ki- ilvlundt Ilimdon· mon. sum Mc for ina mmet iscm s vcsd Leitiqlusdor s·. Cis-J» Imar d.« ital nd oaa Pier-wichen « Om- vort den«-c Zoll im mass-I Læstslnst. jo fifmkiq dcst n- its-« af den Grund «I nor-. Sau-Hund blndc er san l.dt ndbkcdt, mm ds nokfkc og Hut-life Mode lmr Zur trinnet. Nslcm tm IM- at ndonmsrc um m cllrr klier m« Ein-sinnde Lde J som ist-« Lmr dem Prifcn et Tnnskisrm Bis-U Kirkcbladcst M Ungdomcsblndkt 81 og Ansicht-im 50 Ets. Ernd Vomlina til Lunis-— Lutb. Publ. Hin-sen Blair Rohr» ellkt bestit dem hoirs Wenn-r Nu, de. fom holdcr Daufkckm bin-de imm -de hat last dct Mad- bvoti dies-; Bemaskkninqet emang iendc dct M en cllrt miden i Menigbechh sont ikke holder Bleibet En Abonncnt CO csad es Arbeit-er fett Mut-. ' f— Im lmr Jste Mr um syst-X Nim. nu ou du Dort-, mmd den-n- cllksr bin Muts km Massen of Arm-imst bisfolfnnle1 i Tunnmri I Berlinle til der-JE- Ekillnn txt Mit-sen m dct frißt-läge To im for en humori- Tjd hm haft ththcd til at korrespondckc of og til mcd en af Unbestimqu vifmok men- oplyftc og vel donnedks Akbejdcskcs, suldt det mig ind for en Tid All-nah ku jeg stulde spatge ham augoakndo de danske Arbejdetes Stillqu til Kirkrn o. f. v. faadan i jin Helmsd hvad hon meme der— om, da im maatte ist-mode- at han var vi-! kendt derived-. Hatt gav mig ogfaa meqet bered-» villigt Spur-, fom jeg for fort Tib? siden modtog — og da jeg mente, at det maaske vilde interesfcre en ’Tel af «Dansteten"s Lesers ital jeg her med Respekt-sent Tilladelfcs stemkomme med- det væimtligfte af bang Brev til mig Tak vor Deres Brevl Dei stal ver re mig en Glæde efter Evas at be fvare Detes Spikgsmaqt Jeg vil da first sige Dem, hvad min egen Meninz er om Trer og Gud og detefter min Diesing om de apstil lede SptrgsisaaL Zog tror paa en Gut-, com hat stabi os og alt, fom ekomkriugoqoverosxmenhvad etOndPJmthdtcnvifmaw Ueme satte as han- Umbe nghm Vika not raste otan ad islummetogseaiidetstsnnepq hetlyh fom mtder dort Die; da ft terviossaqimm,measif-Ierog— fis-, it alt W M vom stab i kth vi knn udtrnkkc os sattchch Gab er KwtlighcdS —- ch trot, tut-Jesus bar eksiftekct; at han var Guds Ssn fom vi andre cr: men jcg trot ikke, at Jesus bar borttaget note Sonder- vcd siu Tod; dct vildc offer min Forftand vaske en for let Mang at blivis of med sine Synder paa, ca Sovcpude for Wes-messend Ich, jea money at Jesus var en nd viklet Personlighod, som Gud fonds n- vcm Jotd for at vise os, hoc-kle dcs vi sknl leve Livct. J Korthed min Mening. Jeg er kommen til det Resultat: af mig ielv er jeg in tei, men ftoler fuldt og fast pcm Gnd i alle Tim. og det befindet jeg mig godt ved. — Nu Dei-es Spsrgsmaab Den sto· re Akbeiderbeiolkning i Ksbenhnvn on fei- Reften Landet over bestaat af Socinldemokmter. Pan del-es Progrmn sum-: Religion bsr Unsre en Primitan Altsua vil de ikke have med Statskirken at agre: dog tkor je.1- at ikke faa stunk i private Menkglieder. Kirkens Mel-nd ask vel sit til nderligere at itsde dem bott. idet de aldkig under Sttiker on lign et paa Akbejdernes Side, men gerne med deres Modftandere· Jeg nimm-, Priester-ne stulde isge Arbei-l derne i deres Fokimnlingek og Fo-; teninkjer. da tror jeg«, ineget vat; windet Jeg sendet kun een Wurst-I ioin er Erim-weineka Kenn- is Tonika-eh lian føger Arbeitsekne unn; denne Mande, og jeg mener. dei et? til sinkt Wann i bans Sonn Ais Priester, sont er vcekd at nævne set negest kiodi er der Elkietbeditpmsitein Bast. idet ban Vinteken iaenneink ininler Kobenliavnsz dvbeit innine« Mennefker oa aiver dem Loqi iE Riesens Ente under selve Kirien onf del-til Mad. oq san vidt det rirkieit.« Kinder alt ved irivilliae Nonen-J sum lnm .ndfninlek. Dei er tnfindis vis- ai Menneiken ban iiicrlper panz denne Mnnde i Lobi-It nf Vinieren," Ein dscrfeni Landen- Pmsster sank-mi: sktlds Hin-nie iig Reisender-im vilde is un « pure Winde-m idet de Wo Rextns Mnnde wilde komme Arbei dmie · Tale. Amomen-se Neom Brandes-, do ncevnesi tmn fjælden i Urheber-kred ie: direkte hat han inan Jndilydels d.-r. eii i Mode-te iet- man heller L- »Es-Jst il imm: mefi opliolder is III nisfi i iidlnndet. Bladet ,«sIt-x-o-nfken« liar ingen Jndilydelie « ;!3ri-eik-erinsdie. For Reiten er al ««7 Nenn-r oao Reim- sao ncer iom Eokinldeniokmtioi: dei vier de fid fie Folg. Hisr i Modenlnwn n- jo Lan-men ncifcr i de- lecfus sont de lavcste Zamfmidklnm lwllkc kun txt-vier paa at uudc Limst m tasnkeh sont nmn Hart-. lwerkrn pea Gud eller Fon dm Dis-sc- ck sclvsplgelig udcn Religion: doa tror jeg. at Gud til sin Tid oafaa vil finde nmngo as drin: man hat iv ist set, at de dast ske rk bleven de liebste Eet f dct bele, trok fcg ikke, vi skal vastc iaa bange for den danste Befotkning, jeq trot, at de godc og sande taugt ovvejet det fletta — Saa lanat Brei-et T l nagst us musnsuunsndc fful im Ssjv et Pal- Lksnmsrknjcwsr Ram dm asrcdc Brwfktimsr ansagt-two sm Mo udtach at lmu onst-r Jesui- sor; m vaer »Ur-de -?pm, tmn m anon-l rr dt·t.« du must- lmn maafkc ich-H at deri limusk meutlig m Furt-im-« tclfts as Jesus, som nun Mo lmr fremstjllet sin. Jean csrklasrcsr mn sig Mo, at ljan oa Faden-m » M« at bau er End-I Eøu pcm swrliak Monds-, on hast er sonder at nun ok Vcsrdms Los, at lmn Milde oohsjcM pcm dsst at bvct den, sont tun-de paa; bam, ikke skuldr fortach, at Vcstdcnj skulde blive faliq ved bank. Mrns dct ttor jo ikkc Vrcvskkiverem alt ( sag stulde Jesus tmve lsjet om W( fett-, men dog til femme Tid vern »sendt til Jotden af Gud for at visY se os, hvotledes Livet skulde leves.«« Oq naar han mener. at det ital-« de væte »en altfor let Mondes at blive as med sine Stmdek vaa«, at tro at Jesus ved sin Dsd bar bott taget dem — da er det ille alt-ni klart, at Monden aldriq bar hast en lende Erkendelse as sin Synd mod Gub, aldtig bar staaet, hvot den feuchte Ssn stod (Luk· 15. l7——19), at han Mc sendet »Sa llggtthms Orden«: men at han bat et nieset fvagt Begreb am, hvad sont ir. For dam, sont elfen for tust-we andre, er dei tun en For uuststilsiutning, ingeu Hin-Mag pdtm M Rimsingen til en Side, de pflestr til den mvdfatte Side « Il. Kaina-seit Weimdomäneüsstsvedsvmfot MMMIIUW,G MMWJ,CUMW GIM MWILIMTW »I- Its-Miss Heut-f Pontopvidqn · og metetnr. As Prrrfk P. O C r q 11 n t« d i Mk- Iqlsl « Forfatteren Henrik Politoppidaq tm i Räthokkx tmtdt et Fand-ag, lwoti han eftcsk Referates i »Aalbok«-1 Amtstidende« bar kettet et Ins-get siasrkt Angteb pack den danske Proc fteftand. Der er vol jagen Tvivl onl, at Fokedmgsholdeken i tut-get hat fkudt over Mach-t- og der vil fik kctt oasoa frafokskelligcsicht bliver toget tilGemnasle mod hont: thi ct san voldfomt, direkte Angreb paa Pras sternc sra cn betodelig«Forfatte1-s Side cr Oel ika stet her i Landet siden S. Merkmaards Daue. Mcn im vildc Im alljgevcl gee— ne, at vi Pmster stulde betragtc dem- Forcdtaa fom et Prwftcspejl for os fclv: tlii Henrik Pontoppidaa bat »den Tvivl ikke Uket i alt. Hans Oovcdindvending mod os Prasstcr er den, at man kan qoa sm Kirke til Kirkc »den at ftsdc von cet Ord fra. Prasstem der km bcnbakct en alvorlig indte Oplech sc. J Modswissim bektil siildredc Vontovpidan Wuudwigs voldfons me Menncmlmtd i 1810, og bau benoiser til en nammel Mssap, der sogdcst ,.Wd min lwirc Hnand man vismn om jm flcttrr m Tøddcl as Luther-J lille sinttekisnuis.« Tot or Overbcvisnhwsm Selvkm Inselfo sum Wunsvade fortan msr as But-stecken mcn or disk ikkc nasan det, sum vi germ- vjl mode nnak pi imm- erctk Lq or dct itkc ostc dot, sont tsi sammt-? Dot, der zum-r straften i Vidnesbukdcu et doxj at knnnr ihn-: »Kommet bit-, Imm- tjl,- alle J. fom irmte Gut-. san vix W sortasllcn tmad han lmk nirer Wd Iu n ijP TPH M, MI. Tot csr ikkc Lan-dummen ng den tw logifkc Tnvfjudmbed, der aribrr os. List » Mc det vasmy vcslformedc Froh-Most disk gar Jndtknk uaa os. Apostels-two Efristhr er iske teoloi aisse Aflmndlingct Tore-:- mundt liqis Vidncsbnkd hat sillcrt heller Ekkcs msnst inslmlcndc Forrdrazx. Da Paulus snsrdsdcscs i IkorimlL um lmne Tale m kraus Prasditcn ikkts misd Vissdomd ovcsttalcsndc er mm med Rand-I on Krafts Devis nixm. est-er lsansz met Vidncsbukd U Kot-. L, « Naak Lcmfocks For knndclsr We lmr udkmct met-c end nmtme Arn-stets, man drt fcm Mr komme-r af, at der bar ver-tot mor as Selvoplevclfe deri? Der er vol innen. der wivlcr mu, at Ast-den on Kraften i Hans Nie-Um Hanqu Vidncsåbvtd bona sammt-n nch den Selvoplevrlse, ban Morde-. da hast hin Z. April 1796 qjk ude pao Marias-beide oa fang udeuad Sal nusnx ,,Jefts-:—, bin fsdc Forestinq at intaae«. og da« ban bavdc fanget M endet Veris, blcv i sit Sind jaa ov lsftet til Gad, at han Mc sanft-de sig cller Hunde udiige, hvad der Fore gik i hans Sjcrlf « - Vi Prasstct stal icke beklage os over, at der sra en Mand, fom staat ndensor. kommer Krav from on stcsrbuvisnina da Selovlevelfe. Des vidnek i Virkoligheden out, at han stslv suttck chri- at Its-de Gad. Wen der er ogsaa andre· Ting at glcrdc sig over i Pontoppidans Forcdkag. »Es-m undur Mk- dc Uolitissc ksllrr sncinlcs Prasstcr Hcm Wer dieska lu msndks ert »Nimm bar soc Tjdku nltfor tmvlt med— dist, der sum-r dmmc Norden til, sorinl For-som, Afholstna, Frisdcssam GENUSqu monl - altfok tmvlt til at mac ssa of de bimmclskis INan Tor lobt-r tsndcrtidisn Rossen fom siqer. at bvisz Pkwstrrne itfc tagel fiq as det sociale SpsrgsmaaL et dkst ikke et helt Evangelium, de sor kyndrt, oq san kommt-r her enMand der staat udenfon ogminder onl, at Prasstekmsd Opmwc er at taac fig of det one sont-due —— Sjaslisnrs chlfr. Menge alvorliqe Arbeideke set sit kert oqfaa hole-des pao Sagen, at Ptasternc skal lade dem og dem-; gut-m- tmus sig af de iotdjsiis TinaJ e er et itokt Parti, de ord, book »Eser trykken De er maaike oaiao bange for, at de sociale Ptæstck Ital« forplumre Arbejdetfpsrqsmaalet Vi man ogfaa husie Paa, at hvis vix Priester kostet os ind i den foriale Strid vil vi af den Grund stde siegt-, ser om vi san bebage andre. Samstmdeh Wenighedem Dicken stal Iikkert hvekkw binde fis til politi ste Pariser ellet til foriqle Syst-ab most. Hde der. san gis-des i Ofe öljlleh vil tabes i bei lange M Henrik Povtappidan stql have Ist set-, at hcm iaq klart hat Hei paa· Aktens quave — de himmelste Tim. - an et det Grund til at glces de fis m WWO We g- Wiss-n M vil Use for WVWWZ han er ikkc i Tvivl am, at Dogme kitkcn staat for Feld; meu hatt hat end-m mindre Tillid til »den ta tionaliftiftc Narr-fut, man nu vil trsstc os med i Siedet, We altsor billige Forli-I mcd For-www Det hat ikkc kostet Blod eller visit- Heku der. Men san billigt udlcverrr Til vaskellen ikkc sine dobeste Heu-knotig (Ieder."· J vore Drum da Nationalismeu wann gsr et Fremftjd ligespm for bqndrede Aar sidem er det gewu ligt at sc den ftemplet paa denne Monde. Dct disk-r, at den har sagen Evne til at nkibe Fritænketne. Dei et jo ogfaa ubegkibeliqt, at alvorli ge Mennrssrr kan mone, at Natio nalismcn ved at forkafte enkelte Undrw fom Jomfkuspdsien oq Ov smndelsrn stildc koste merk Lns over TZlvasrelme Nasi. dot lmvde oqsaa den enden storc Anatibcr as Pisa-sterne, S. MerkeqactrT start Øjnene opladt for, at Rationalismen et et af de ringesic Fotspg paa at klare Livets Gaadpt Ton kon vosscndcs ligmss mcd Godsksbskram i en Markt-ds bod —--« cllcsi med eti Narrefut Danmarlk -«-«.--.-.s. - binmdlouosaqnr. Statistist Tis mttcmrut bar ist. »Polit.« nu tsc ftillet Hr. Klaus Vernier de soffe de Oplysninger om Vikkningen af Volum5—«L«estrittituslscrne i Histor Nkundlovscqmdrinarr, on« Materia lrt ist den-Eier »dide til linder udvalustgs Elskcdlcnnnct Neinltatet tstx ist der blusisr m. 208,000 Land-I miimsrizsaslackc. nemliq nodt 113,000 manle oq aodt 9-l,000 kvindelis ak. Tit us Fasllcssudvolget atmaaende Grund! ouz sagen nedsattc Untier-nd VOJA Milde holde sit nassth Msde Orts-das den Eis-. Jan. Kl. 10 Form Eu Udtalclfe of Pisa-. Nudkss bina, 23. Januar-. Fort-tandem for Lmnthlsinqets »Es-im »Ist-entstun Vipcr, fkrivcr i Daq i »Warst-ones Dagbicd«: Te witsksktmtweis iotcslsbiae Aju dringxssorflnq i llndckudvalaet er on atmen Udionunjsm af den ba mtde Mrnndlovssmnsr i Mk konser vatims Mantis-sit as December 1912 end :«:-rt Not-flog fm i Fior. der lwilcr von det fmnme Fundament Vccmc Forsan fremstrsttvs med det Forumol at skobe en Forhqndlina ou Diss- at vi ikce hemmt as i For men. Mrn fasllcss for beqqe For slaq er Kannst om, at Landsthinqet ital vix-Ich as et nndct leqetcokps end Falketbinaet, og at det sial vaslgess part-Inn bked en Basis, at Landsthinqet bljvet Remæfentqtion og Vasrn for den sclvsiasndige Mid dclstand. Dem Ktav maa fastholdes dkrfom dkt fremtidiqe Landgthinq ital have noaet Vætd oq blive en Faktor i lldvillingm Ei Landsting, der ikte opfnlder disse Mut-, vil icabc et Vrcrngbillcde as Tom-must Syitctnet. san at det i Birkeliqheden bliver et ikjult Eis-Immer suchet talsbekrcdsmnw. Man man da fere traskkc et virkeligt Etkammer med visfr Besknttelseg—Vt-steinmelfer for Minotzitetm Nudtsbi1m. 26. Januar. Lands tlsnassmand. Miso-we Gemein borg Ifkiver i Daa i .,Ølanancs Dank-lad« bl. a.: s I Vil Venfms 1 Nenlltlstrn stillhal dc Pnncimnst om lim- oa nlmjndelia Volum til lnwc Max-daman Tsnw sum-s der Mc at owns londetliq Ub sigt til Ovemtslomst To Tim. fremgnmst as do sum-m- Ilion-laue tun mcd lsn lillcs Fokllcsl Incd Heu lyn til Aldersgrasnlm » og bliver jo et lmsgtc Colosoma-System Sau maatte Imm, sum-s M mig, fort trat-M- lom et mindre Ondis — kt System med bin rot Kammer (Folf.-tingct), bifmmsl of ct »mod ginendr Kann-ter« med lusvenlivt Veto (Landstjnqet), men fromm-act as lau th ou ValgeeuluS, at del vitlelig lundo blivc en beslndiq, ind siqtsfuld oq rotledendr Foklamllna. Teile tilde i alt Fald vækc en ast l«(»1 Forlatniuxp tin-doch det uceqte TolmmuersSyslmn -- del maskekes de Etlammct —-— or on bllvn ums ligt. « - Petrilrums-Brnsd. M Mem-esse instit-Ist Vele 23. Januar- J Moral-s vrd 872 Tidzsn apstod der Brand l den af Ktbmand T. B. Jst-gener til Kolonlqlvaker oa Ps trolenm benytlede Lagerbygning l - Befle. Oele Bygntmsm blev hurtig et Flammehamoq Jlden fis rigelig Durlach da Pelkolemndbcholderne ein-lebende Wandreran mtdts straft ca qiorde sod Iyldest mel sin nye Rote-Miste lom hu lot first- m i Hm es Its-Pe I- m Wiss — l-.