Det, der besinnt
cot Gast Drd besinnt evindeltg,
CEL 40« Si
Hetlighed — Kæklighed.
Nu er Menncfkescsnnen her
ligqjort, og Hud er berliggjort
i hom.
Jeg gjocr oder en nyVefaling,
at J skullc elske bit-Draner at
lisIcfom jcg eiskede Odem fkulln
ogsna J elske l)vcrandrc.
Joh. 13, Jl. UT.
Læs Joh. 13, 31—38.
Dette vort Afsnit begyikdck med.
at Evangelisten siger, at »da» hau
(Juda5) nu var gaaet ud, siger Je.
sus: Nu er Meuneskcssnnen demg
gjott, og Gud er herliggjokt i ham.«
Bi vil i denne Forbindelfe minde
em, at Johannes begyndte med at
-sige: »Vi saa hans Herlighed« (1,
14), oq ved Betragtningen af dette
Otd gjorde vi opmætksom paa, at
det var fom Temaet for den SM
dring, han gis-er af Jesus.
Det var ikke et enkelt Frcmbrudi
af Jefu Herlighed, Disciplene faci. I
nej det var mange, fom vi aller-edel
hat fet. 1
Naar det her bei-den »Na er«
Menneskessnnen hetliggjort« ein« ag»
han stkaks efter säger: . . . ,,hanJ
flal snart herliggske baut« og seier
te beim-: ,,Fadet!Time-n er kommen-?
hetliggsr din Sau, for at Spinnens
maa bekliagste djq,« faa vil vi til
Belysning mindc om Rsften fra
Himmeln-n ( 12, 28): »Baade has
jeg hetliggjort dct og vil after her-1
liggste det.« .
Af disse Ord set vi, at der vedl
H e r l ? a A s r elfen iklc serv-mast
blot cn enkelt Akt cllcr et knkcslt
Trask i Jelu Liv. »
Name Jesus faa lige (-iter, at Ju-’
das er aaaet’ud, ligcr: »N« er Men
neskespnncn bekliggjort, oq Wind er
herlixmjort i lmcn«, saa nma di der
ved twnkc dcls par- dm Herliqlied
der hat lyst gennem bele Jesu of
fentlige profetiske Virkfomiiedllndev
gewinqerne indbefattet — s- del-J paa
den Kærlighed til Tisciplene, der
kulminerede i, at ban voskcde den-sk
Fødder iogfua Judas’), og cndclig
paa, at ban nu bavde overvundet
den ,,bkkftige Bevægelse i Aanden«,
der greb ham ved Trinken am, hvod
Judas stod i Vogt-el- med at
Oste, faa han nu var fuldt rede
til ester Faderens Villie at- hengive
sig i Djden i«Synderes Sied.
Bisselig kunde det med full-Sand
hed siges paa dette Tidspunkt: »Na
ek Rmnesteltnnen hetliggjokt" oft-.
Ren en enden Hetliggtrelse fere
stod, den gennenc Lidelle og Dsden
pag Kotset at indgaa til Heiligheden
I(Luk. 24, 26), til den Herlighed,!
hmi has-de hoc Fadan, sie Baden!
var (Joh. 17, 5). t
Dei et sikkert denne Herkigglrelsel
de ftlgende Ord i Vers 32 peger
paa: . . . »og han stal snart her-lia
gtre band-·
Heilighed Kmlighed — disfe to
Okd hat neesten samme Klang, men
den« Jndhold er i Birkeligbeden
heller ille nieset forstelligt.
Der skinnet Heilighed gennem et
ord sum da Wth Jst-. s, 16:«
« »So-redet etskede Gud Beiden- osiJ
Der« skinnet Herlighed, fein läge
-paapeget, gemtem Jesu Kærligkked
til sine Difciple.
Og her mødek Vi nn et Udtryk for
den smmeste Kærligbed: Børnlillek
endnu en liden Stand er jeg hos
oder. J fkulle lede eftek mig, og li—
«gcfom jcg sagde til Fadean »Ihr-or
»ja! gaar hen, kunuc J ikke komme«,
’siger jeg nu ogsaa til eher.
Hirn form-sen hvilken Bebt-del
sc de vil gribes af, hvor de vix sov
uc han« naar han gaar dort, men de
kan ikke folge hom, i hvett Faldi
ikke nu. «
Men faa gcelder det des mete em,
at de kan elske hverandre indbyrdes,.
sont han hat elfket dem. :
Den-s Kærlighed til hvetandre
bar jo svxzteh endogfaa lige nylig,
da de trættedes om, hvem der skulsl
de agtes for den fis-ste.
Men Jesu Kæklighed til dem hat
aldrig fvigtet, den hat vist sig som
tjeuende Kmlighed, osg den hat jo
været Solen i deres Liv de Aar
de hat fulgt ham
Om de da giver Rum for denne
Kerlighed sag de elsket hvetandre
indbytdes med tjencnde Kætlighed,
som han .har elsket dem, hvilken Er—
ftatning for bang Nasrværelfe vil
det ikke værel
v Jesus siger videre: »Der-wo Kul
le alle Lende, at J ere mine Discip
le, om J have indbykdes Kærlighed.«
Jer Kasrligbed i Disciplene skuls
de have Betydning for slere end dem
selb, den stulde have Betodning for
Betdett Jesu Herlighed Jkuslde blive
ved at stinne i Vordem og det Kul
de den gste gennem Disciplencs ind
bytdes Kasrligbcsd, og der fkal den
endnu.
Ovcsmndke — skiilde de elske: alt
saa den cne ist ika meer cslllvaw
dia md den andeu. oq de er alle
ellkværdiqih eller de trwnger alle
til at blive dicht bver eneste eeu as
dem trasngcr til de andres timde
Kærliqbcd oq Bei-den trasnger til
den Herliglwd, lom lvfet ud of et
saadant Kætligbedssorbold
Hvor tin-get letters det lyntes at
clfke Jesus end at elske den enr den
andenl
Peter — i Ztedet for itkaks at
svaslge dette Meile-ens- Okd om ind
byrdes Kmliglied, læggcr sxn Mer
lighed til Mestercn for Tagen; han
spsrgen »Hm-e! hvor gaar du
hen2«
Da Jesus spat-m at han itte kan
fslge ham nu, men siden stal han
ftlge hom, siget Peter-: »Hei-te!
hvorfor kan jeg ille fjlge dig nu?
Jeg vil sætte mit Liv til for dig.«
Aah ja, det mente han litten Et
ligt not, men hvem set ikkr. at det
var letters at give en iaadau Fet
fikring, end det var at se Vttdrene
som elskværdigel
Detsor kunde lmn ogsaa figc
»Om end alle ville forargäs pag dig,
laa vil jeg dog aldirg Dienstes«
(Matth. 26, Zs).
Hvor maa det dog have stuttet
i Peters- Øtexh da Mesteten spat-ede
»Vil du lætte dit Liv til for mig?
Sandelig, landeltg siger fes dig
Hauen skal ikke gale, fleend du bot-«
formgtet mig tre Gange« ;
Tag ikke feil of din Mitglied
til Gut-; lud den læqgesiot Dosen
tjenende Kætlighed til Brjdtenr. at
Betden derigennem man le et Cltmt
og Guds Hetlighsd.
Landaabning.
Nyt Skandinsvist Evangelist Luth.
Kolcnisslreqh
Dette Land et en Del of »The
Tostilla Este-te« i det fydlige Colo
tado. Der ligger 250 Mil fydvest
for Denvet og stsder op imod New»
Mo. Kliinaet er idealt —- Sol-J
stiu og modetat Temperatur. Del
umliggende Vierge- givet altid rige
lig Band til Dvetrisling, og enhvet
Ost-et faar »Perpetual Wetter
Ughkc llvlm er sikket og givet
stokt Udbvtte. Illfalfm alle Slqgs
Werd samt Matkærieh Salter
koer oq Gtmtsoget tin-es geht«-Ia
et nieset fordelqstigt at fede Spin,
Dornkvæq og Fant. Hin-, Statt
es Æq betales med bitt Prifet i
Venver. Pueblo oq de omliqqende
Wes-yet
Dei et Ue et M elle- ufvtspvt
214 Mit fka Meiste-, en By medJ
Bank, Stoler og Wirken o. f. v.
Eferne stiller det fætdeles liberale;
Turms-»O de vit give 81000 til en!
luthetsk Kirke for hvet 2 Sections!
Land, jeg sælger. Priseu et 865
per Acre —- petmanent andret
indbefattet. Bilkaaveue et 810 per
Akte kommt, Resten i 8 lige state
narlige Bett-Rasen hvotaf den str
ste faldet 2 Aar eftek Hand-ten et
stet. Reuter vaa den Wolle M
lsefum er 695 og W mutig
»Jeg synes, at dette Land med den
Jgode Jotdbund, det ideale Klimq og
Sikkerheden af state Avlkngex, næt
ved Byer, Telefon og Jst-above
lette Betalingsvillm og Ubstgt til
at faa Mkke og Stole i Mist W
ven- noget for Fall, fein ssqek as
fotbedte dete- W.
Jeg et spei- mebekettigede Ist-n
for same lutheksie Antoni, es es
,Det- der et Weh W M
aas- sus. .
W ais-at stka II indi- Tkrsdag i hver Magnet
Oluf B»ondo",
We Ist M. M Braut-way Ton-teil Rufs-, Ja.
Rande-, der itte Ist-m
finde Gndg Hei-Musen
As Olfert Maul-.
lI.
Men Reifelysten lmvde bon tobt.
Tet. hon sogle, var blierken at fin
de i End ellek Nord.
Mcn kansse i Vesi? Halvt fift
Svøg spnkgtr lmn sig selo fauledes.
For Reste-L » Tanken Var maafke
slet ikke ilde. En riatig lang Syst-ej
fe var i Grund-en den bedfie as alle
Kitte; og der var dog et og anbet
ban nok gad se paa Fagets Qui-na
de i Amerika
Jkke inange Dage bereitet var
lmn pan Vef over Hinunter-davor
Da ber, magelig benstralt i en«
Daskstoi. godt indsvsbj i Bleiben,
lndløst alidende frem, en fvag Sit
ken var den cneste Vevægclfe, man
man-lede, og med ingen enden Ub
figt end Luft on Hav og en Linie,
hvor de wides, —- her fnntes han
endelka at fernem-ne noget Tom en
tilbaqevendede Karskbed.
Der var Dage, hvor Hat-et var
kolint som en Dam, maslkchvidt sont
inat Glas. En ildrsd Enllugle gik
ned on forvandlede det til rosenrødt
Silketøi. Forude fkar Kslen Glas
spejlet i Sinkket med sin ilende
Kasumcknim im Baastcwnen san den
skmnlmide Vej nd Tom et Kæmpelck
nen, der blev soldet nd of usynline
Englelnrnder Ungc Telfiner legede
i Vnndsiowem og Flokle as Flyve
iiik glimtede i Eolflætet Deite Var
vidnndetligt; og hans Tanker gil
lnnmere bort til det Ort-an as Rau
de on Ali-Eidam lwor dennis skønnc
Beiden havde sine Kildetc
Det inoiede ham at se von Folk.
Da fsrsi der værste var oversmmm
den vanskeliqe Assked under Tom-A
og isitets.getide Affledstilmab on
laknusnde lustig Musik, meng- Sinken
iplaslede i det nrpnne Band, faa
zvar der wmmet fanden en glad For
Lvenining over alle Mennesser. Te?
ftiftcde Bekendtslaber og var gcnfis
dig bjaslpsommic ct rotende gam
meltÆgiepak vnndkede uadskilleligt
i Tintevis ap og ned ad Ptonienadw
dæklet. Ungdoinmen spillede Bog
gin on Tennis, irldre Folf fpillede
Bkidge Alle var meget apiagne af
en ftor Astenunderboldning, der Hul
de finde Sted i den fwrc Solon
Tet rnlledc en lille Inmlc un, en
nngift unq Millioncrts Konc blcv
betasnkelig bieg: en wogt-Huld gam
mel Stoffe fandt et Falkner-juristis
Lekston from i Viblionsket og lasstc
tht om feu-sikk-msss:s.
Te mirrkcde on svag Zkumh syn
tes nagen, det vil sige, de tasnkte
egentlkg first over det, da Farien
saatmedcs noget og de med ect lau
stille. Otsestret spjlledc netop et
Potpourri as »Den gladc Enke« paa
J Ptomrnadedaskket
Skibets Officercr lsb frem og til
bagc paa en usædvanlig tjenstivrig
og anfvarsbevidst Munde Man vib
ste i Rogefalonem at man havde
strefo et Jst-jem. Singt-It for-plan
tede fig og vakte Interesse, meis«
absolut ingen Ængstelsr. Musikkem
spillede videre. ;
Mckkkeligere var det, at hele j
Säbsmandskqbet nu var komm-l
paa Dækm og gik i Grind med at
lssnc Redningsbaqdene. Neu da
man lige Pagen ist but-de holdt
den seltzjamme Man-va, betragtede
man det ogsaa denne Gang sum en
Wie i
Ei Knarter for-lab, Maaltidsklok
km snntes at vasre fotf:nket.
Blut-selig ajordcs Skibet en rcst
staer Hasldninq til den em- Side.
Nogot maatte der vaer i Vejen
Da nu blev der givet Ordre til at
gaa i Mindeste- Kvindcrne first.
Det mærkeljge var, at ingen rig
tia var klar over, at der var Fare
paa Fast-de Den var faa usynlig og
kom faa gradvig, at den ligefom blev
sorttolig og overkommeliq. Falk var
taalmodige oq ftiliætdige og saa
med Interesse bvotdan Band eftet
Band fyldtes og lagde fra. Detes
Tut kvm fo.
Ssen rullede starker-e nu, og
Kæmpcdampeten bældede mere og
mete. Musikkm spillede tappett end
mi. Kaptajnen gav kotte og klare
Ordrer ovpe fta Kommt-abwen
Det blev mete og mere interessant
og enhvet troede sikkett, han vilde
ovetleve def. 4
Dei Mk Halb stod rede. Ren
der var ikke flete Voadc .
Nat-, saa er der We flere M
De sog bei som en WANT-heb
de MS M lot-steh De We
blos mällmäigt bittenden M
nekkmetr. bet vat, liqefomv m M
hinb
Det et Plads i den M M,
Jus-nist- sasde W W
,NendenDa-tedek?De-vek»sei
gamle HW M M ved M
of
MystisthseM
Jeg kkm ikke foklade min Mand,
faqde han med sin dybe, kotige Stem
inc. De. stod sont icrdvanligt med
bittenden under Armen.
Halvt mod sin Villie lod Dav
fketcn sig pusse over i Banden Skyr
mandeu var utcd for at sage Ledeli
fon.
Men alle de den-wissend Ingeni
ekm Hart saa dem ftaa tæt samtnen
stuvcsde, Hoved vcd Hoved, sorude
vaa Dækspladå de flcste Kvindet
og en Masting Bism.
Ja. dem et der innen Bande El
saqu Styrnmndvm de bar Dækss
plads.,
Ect rild Harim- gteb Jugenisren
Han vilde ud, mrn blev holdt til
bage og san nu ct Son, han aldrig
glemte. Mdelcs lndlsft sank den
vældige Unkos, Aatrrende sidst. Di
bavde West saa Iavfc läge til del
Mel-Hi Nu ovløstcde der sig et dan
vittigt Raub, fom ligc saa fnart for
stummcde. J den Stund, da hvids
grsnne Strimme tegncde detes Fi
guren-, bvar SIin var fotfvundet,
kom den Tanti- faa start-It, som ban
aldtig havde solt det. over hom, der
faa alt dem: Rad er ika til og hans
Kærlighcd Mc heller.
—- Nogen Tid cftek var ban allis j
arm-l M Bei ud for at spge estet
den, for sidstc Gang. Tknne Gang
qik dct mod »Ist Don vilde over
til det helligcs Land Der imellem
Mindekne, und» dc fidstc Estetkom s
more af Gewiss-nonpin Cedcrtrwecj
l
l
paa Nafarets Hofe oa Gent-zurei
spens Brei-der der wilde han endnu
enamm fe, om Nuds Kærliabed ikkc
vildc lcsve op i bans SfcrL Han foa
med Orientekcsmessen oa reiste ndrn
Afbkydelsex Not aialdt om at non
Konstantin-mel, indem Kkigkn bksd
ud.
Ton vat- bkndt Ird. Et Stcd Mdcs
paa Balknnbaliwn blcsv hkm stand-F
fest. Øfct barsch rllcrs bviltst sons;
qodt ved at se vaa bis-sc- hon-, bunt-;
Landsknbrk misd lam- ijmc oft-«
sparsam-ne Voligct z
Tr- mr i en lllo Umdst lus. T»
tnodtr lwn kndnu du q:nfi-1tn!nsftis
Tot var lmcxsfsn Jsumrfrisixcr »·ih-r.
sejlt Evoksfxsksr »Hm-r ffjultc Jstsssr
ac, der hard-- Mdt dum, dct Im
Month-sieh Imsm sit-Umi- nndxj TO
nmn lmvdcs Hort til Links-si-. T«
nieste as VII-m Und-s Ruban-ens
Etnsjfskansr Nimmst o-! lmunt
Mm do lmrkus isfo iusåcdrs nch des
Vorn-J Brust lmvdsc de stmt muss
sen lonnsom Jld, m mm alle Vom-.
Bsrn bavdc dc fmsscst Lfnmc nd
Her dsdc Nudsjs Kcvrligth i m"1
Hin-tin made lmu i fix billts Eind«
on san rksssns tmn Neu-. Sau kundi
ligc non at komme bit-m til Jul.
To lnm kom til Lobend-Ihm bot «
te ban, m tmnss Moder las for Do
don.
Sm, tcrnktr ban, ja, lwokfor ichs.
det et den ein-sie Ulysse, der nu kun
de komme mig. Da faä ait tmu
stille Jud i sin Mode-es Sovekmnmer
Huu vcndte sit Dom-d om Mod
ham oq raste ham sin vcnsnse Hat-nd J
Er du der, min kaske Dreim, den
var da dojligiz du win, sagt-e bum
fast dia ned og lud mig se paa dsg.!
Hvokdan hat du det Not-? spurai;
te han og satte sig has heade. »
Ja, lwad syaei dü, fque hun vg.
Imiltr. jeg hat bei befugt, icq hat
ikke tet langt igen og beut-de bate;
paa, at du sinlde omme hieni. Menj
hvordan gaar set dis, du set Mk udji
iom om det hat hinlpeL besinne-J
san bavde tatst Lysi til at fis-U
at alt var gebt, bete for at alt-de
send-: men him riskie, bei vikde ver-:
re sorge-wes de to kendte himmden
for sodt til at Imm- stinlsnoget
for hinandeu. «
Tot ital not goa, fagde han«
Jo, disk ital det, iagde bun med
fast Gemme Dei ved jeg,««det vil.
Du ital nok finde Gubs Kasrilghed
igen, og san er alting Saht
Hmi bavde me nævnt et OIWU
dette til bende, —- kuu cidt om
Nest-ver og Overanfttenaelie. Men
disie gamle milde tEine iyntes at
lasse alle bans Hemmeligbeder.
Jeg bar haft det engang Ege
fom du, iqade hun stille.
Hur du Mark Nam- da?
Ja, det var ikke san længe eilen
at di nFader var dad, og du var
spdt. Tet havde jeg san fvært ved
at iokstaa Jiasr en Das-, da feq
var iastlig bitter og bebt-net i miti
Sind Dei var en Dau, da iea las
og vaskede Trapper. 41
qud sigek du Werk vaskede Trup
"per7 Hat du nagen Ande, hat du
vastet Trupp-«
Ja,bethutfsg da,mendetvil
vi nu isten-le om . . .
Jo, Mot, hat du vastet Stark-ek
bqn ftrtg ganer bctdt W koche
wnkede, sine Hin-det- naar hat du
maattet vafxe Itappw soc-W
lla bei m km Use i de first
sat, da vidste ins io Me- om jsq
ejckenpgehosdettntioilmfar
upJudmjssiksbwm Ost-g
—
lsavde ja me besten-b at ieg vilbe
have dig stem, du stulde være Jnges
nist. Sau tog jeg nogle Hase es
holdt i Stand, og det sit essen
Mor, du . . . on det hat du nldrig
sortalt mig.
Nei, det er heller ikkc noget at
sortaslle Men det jeg vilde satte-l
le, . . . det var en Dag, jeg syn-;
fes, alting var san uonetkommeligt,
og mit Helbred var daorliat, og isæt
at jeg.ikke kunde vaske bsemme hos
nnn equ Drenkp —- oa san benyndte
ieq at mistvivle om Guds Kost-liq
bed. Men san paa en Gang, saa
stod snin Frelsec saa tydeligt sot
mig, sotn han bang paa sit Kors.
Og san tasnkte jeg: den Slam on
Smetfe maatte lmn biete see vor
Styld, da bvad er saa din Smule
Kaum iinod det. Jeg rigtig stam
mede mig. Og sao sagde jea til mig
selv: dit Arbejde er so baade her-der
ligt oq nyttigt, —- jo renete den
Ttapve blsven jo sætte Bacillet kan
her lese. og jo sundere bliver der sor
de Bam, som leaet her og lebet op
og md ber- Hidtil havde jeg jo
doq sont-t, lwad ieq behivedr. oq det
var oltsannnen Guds Godhed.
Oa siden ben, naak der as og til
er kotnmet noget, som Var lidt sværts
—- scm Guds Kætliglsed ligesom var;
ved at blive dorte. saa her jeg altidj
set lma det Villede as den Zorne-«
kronede —— det lover ikke —- og det
siaer altid til mig:- Sau bar Gud
elslet Ver-den
Det vil im ossaa gerne sige til
dia, min leere Treng. Naar man
seqer ester Gide Kastlighed og den
er blevet dorte, saa gældet det so
om at sinde den, der hvok den er
ligesom enlwek enden Time Og dn
lmsler nok allerede fka Elias· Hi
storie, at - lmn vor ikke,i Jokdsknsls
net Da heller ikle i det surrte Veil
elleRi Jlden Men i den sagte-, stil
le Euch me ban. J vor Frelsets
Miste-We Etemmet Dei et fuldbragU
Tei- vnr Nod-Z Kastligbed Den kn
ster sit Menslin sm bans Anstat, da
lmn dot. ca den, der en Gang hat
set End-s Kirsliglsed dek, lmn tan
aldriq lselt tat-e den as Syne mete.
Tet bavde kostet bende over-ordent
lia Anstrengelse at sige dette, iscet
for-di bun var sna stcerkt beweget
Eiter dette sagde lnm iklc mete, Inen
laa stille ben. oq ikle ret lasnge der
ester bei-te bendes Diertc ov med at
slna. «
llnst dcrlvcsnms vcm Var-Wen ail
csndmtt mcn bendksz Hirt-te lmvdr
lmrt ou misd at llcm.
de sagte Din Moder » dad.
Ton sont lmr elslct dig fsr ollcI an
dre ou men- tsnd alle andre-, hat«-r
ded. Den lwidc Marmokdkonnina,
du der let-, mod det meet-Miste
lmlvt forundrodc Smii. dct er din
Moder-J allfaslcdc Lege-ne Du hat
aldtia været lqa ene. da forladt lom
nu. Om alle be andre lau havde
fordamt dia, beut-es Favn havde
fimwt dia neben. Hun vilde liddr
lief ou vidc alt oa fokltaa alt og til
give alt.
Tot itod han og nackte-, menszack
rrtnc ultandlelig brcmdte paa band
Kinder- Men paa stimme Tid unterle
dc hakt «til lin Forundrinq, at ban
ikkc laane havde væket lag alad
lom n» i sin store, stille Som.
Der faldt et Genstin al Guds
Kastlighod over heudes fotllorede
Aufsat. Naget inde i ham logisc
Detx Modus Kæklighed var Guds
Kæilighed til mig. Den stumm-edi
fta Gub, og intet pas Jorden liq
nede Guds Kmlighed mere end ben
des. Det er "mætkeligt, sandan kan
man rejse Bei-den rundt og lebe i
Syd cg Nord og Beli« og Ost for
gasves offer det, tom hver Daq i alle
de Aar lud lyslevende l min osen
Stur. Der var jo Guds Kerlsghed
der m jo Golqathm
Hvot bækkk dkf heu?
Det siges, at Pava er veltilfkcdo
med Valget i Te fortsncde Simon
og at han drti set det ameritanste
Folks Kanslighed og Sympati for
Romertirkm
Ja, hvorfor ille vasre Alcid-, naar
alting year den Vef, en selv snftctc
To jeg læste ten Nyhed, com jeg
til at mite: Vtr vi Lutheranekc
ikke stanse og tænke os um's Er
det til vor Sordel, at Romekkirken
faar mer oq met Fodfasste her i
Lande« san det card »Ort-- eller
tat behier at det pil gavnc dette
Lands Befelhting,« at Pavanaaten’
met og met gaar af med Seiten ved
Lotsen-? Disfe Spttgsmaal man
vi fsk eller icnere befvarr. og vi» maa
se at klargtre bette for os, ja ist
jo hellen-. Vi iet, hvorledes Dato
likkerne ved alle mulige Anledninqet
fees-get at faa invltet stn Religion
ind i Follestoleme, hvor de sankt
elket holder der-O Vtm ude of Sols
lett-lum- bm de ins-n Mai bat
ej- vakl"å«å«å«le"Jern
s- W
Zlufek non-schilt shtslsssshos or Flusrkrz smle
i »g- N;«-Ts-.·
he er ’«mI. As- :- -In .1--iu’ -- kam Musen dont-« « »p
1kcsngp Han »r
kss sk-! ists sicut-r lkkts uns-» I-: .
Sknlsspssku IHIF (« s. Hs H lis CAN-til — Nichts«-Zug Ak« »Hu-F
sst —— staunt E »Y- r »i( UerisdeT M »Um t«.15,: «
bit-dek, de r 14.Us»1-l;s.n« Blick
M »Mit Jan-T
Heim-E sim
ci- st lo Je sc1A18wkllct Komm Ist-« J Hka - fr-- Pum i Give-Und
g gs » du« Lumtmt Idossps si:.is ;.1.- .«..,« .:! -1 Izu-. h
Die kjphssk Max-« r llunmbllt öko.
AIIVAlUIleJIII IUH Hut m » ist-r Die-wiss Man-i
o- Ilensklusl »J- JIL un- nskss h·i’«o-a-l
lltse Pisa sit-sc Urm Inn-u, du« Just- ill us. W
Vl III-stärkst- Ilavsk Umonst-III Ihm I sOlp fmwmsss tut Nin-T lcvlas x
ti» o- lhnh list-listig »Du-ims-« Haus«-o- sssr it s lugnzc List-. faska --,
tust-ists Mi- øsi Muth- Uhamnuus uns-Inst Mit-. - -
k. Dis-»- tmc « sho- ro. wusqu m-. on N
—ETI—MOKZM
Et uyt større
Landomraade
(r 11)·Iig ist« lstpnsn hlcswu tscllngt i Stxldkpr km 5 1()--—15
Acres og ·-pa(l. Lands-( csr lusliggcsndis mail-»in Jts t-) stät-W
dauskss K()1»«i·«r i ()k·-gm-, umnlig Jttnetjun (’it»x« sit-f Hugo-um
up mod Pucjsic Uikthkw Lande-r isr vol «i)·rlc«st ukz as ins-got
ng ji«-nistet Ort csgnor Hizz vol fut- 1lmscsshrlming. FruksL
Hin-, M·-j-s1-i(11·ift sog til sinds-n Fntsnnlrist
Undenegnedes Mu- ikvcsrtiigcst Samt-! M« ils-Hi- Demut-sit
lim- vj Land og Kanns- mtsr jnd mcsd Ryeu
For must-uner l"u-l·«1·r·stnink tilslcrin
WILLÄUBTTZ READ BZTATZ CO.
W. k. Mel-sa, sec
-Iuncti(m (,·it)s, Uns-zum
(
(
l
(
(
(
(
(
·
(
l
l
(
l
(
(
·
(
·
(
·
·
·
·
·
I
·
·
·
l
·
·
(
l
·
·
(
·
·
Just received
WALLACZ MBMOKIAL SUPUON
Ben Hur
A five new edition of this Art-at book iu
stilistautiul clotb can-r with illustrntiotm m«
tin- principal evcsntm of this Amtsy on fly lemscks
nnd Lenkt-. Witii portruit »t· Author-. 560
pages-L Full library Hin-. Eli-at- pkiut. Our
pries- now only 75 cents postpaick
Deus-h Luth. Publ. sont-,
Bis-its Nein-.
til at uaavirke disse. Dem- ok et
llvassm som alle vi ickeskatolfce unn
skt Mkkcfmnfund maa ftaa op oa
ibckæucpm thi give-r vi Katolikkcknc
Wonne Triumf i Haanden s-— en do
mnct nde Jndflydelfe paa Bot-ne
,iit«1dervisi1ittgms -- « da er fnart Spic
Hist tobt, og vi saat Enge Folget-ne
! Vi vol-, hvillen Magt den romer
ikcs Kirkc hat i Sydeutova og den
wirst-mider i Ausland hvotledcs
Nonserkirken behaftet hele Syd og
Centralametika. og vi ved eller but
de vide, at Iclleoplysningen staat
lavt i alle disk Lande Dei er san
delig paa« hsi Tib, at der mal-es et·
Borste til dei amerikanfke Falk, foq
det kam the de bedfte Fokholbskegs·
cer, saa Pademasteu ille ssal site
os ttlbase til Jnkvilionens wirke«
!
!
(
l
I
(
1
Tidsnldetc M lmt jo Hiltokirn at
holde os til, oq det er cnkmer Monds
»oa III-indes Pliat nsje at granste
Idm for at finde lud, hvad Kot-Lil
;kernc bar giott for at holde Folk
Jnrdc i llvkdenbed og STIMM- Ju
aen bør lade sig indbilde, at Kata
lillcrms er et Haar bedro, end do
vor s. Els. von Luthers Tit-, bare
de bavde Meintest Vi behinede ban
nt ie paa, med lwilket Hab og holl
len Jver de bekasntpek den-, lom
modarbeider dem. But-de ikke det
We et Firman for rettæntende
Nennesker til at være pag Vogt
Derlom man eier en Smule at
Fkihedskæklighed til vore Dirn, but
de vi væke med til at redde dem tm
Bemerkt-km Norm-mem- hqk mon
qe af vort Falk, fkal di lade Mom
letne have de andres Lad o- være
m Baatl
ca venllg Allen M alle Ouds
Ofen ud over Seins-miser
Ieise Luni-.
Himka
Mel: Im clskcsr den amle den int
tims Nimm
Pan Bakndonunens Tage vi tænkec
Imde
da alt bar sog stille on alt var san
tust
da vogtedc Fader og Moder os
ttolig,
dc aper as altid ved Wirklilede
Rsst
Sau oftc vi leged’ i Stuen der
hjemme, «
og Fader hcm sptqede med os san
übt
da lutilte vor Mode-. ja hvem tun
vol gkemme
sin Vamdom — bvot alt var faa
let oq lau teils
At Verden var faktisc, vi dengnng ej
tust-ste
Es Sorg cller Savn vi not-de var
M;
tun lidct vi prsvcd’ vi hurtig det
glencte,
vi alasdcds as altid vrd Sang og ved
Spit.
Den Tid den er vorte, kommer aldrig
tin-nah
tun Mira-et og Saiten er end i
vm Vryft
O, Gus, qiv bs Kraft, at vi im
Muse
met Mex- os ikem imod Seien-us
syst
Med full-kommen Glasdr. bog Bjetse
ca stie
end Morgenens Stjeme vi statt
i Oft, "
lad hafte, lad hafte, se’ Tiden er
Wie
Inatt Herren vll kalt-e- vi lydet
htms M.