Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 18, 1914)
Det, der besinnt cot Gast Drd besinnt evindeltg, CEL 40« Si Hetlighed — Kæklighed. Nu er Menncfkescsnnen her ligqjort, og Hud er berliggjort i hom. Jeg gjocr oder en nyVefaling, at J skullc elske bit-Draner at lisIcfom jcg eiskede Odem fkulln ogsna J elske l)vcrandrc. Joh. 13, Jl. UT. Læs Joh. 13, 31—38. Dette vort Afsnit begyikdck med. at Evangelisten siger, at »da» hau (Juda5) nu var gaaet ud, siger Je. sus: Nu er Meuneskcssnnen demg gjott, og Gud er herliggjokt i ham.« Bi vil i denne Forbindelfe minde em, at Johannes begyndte med at -sige: »Vi saa hans Herlighed« (1, 14), oq ved Betragtningen af dette Otd gjorde vi opmætksom paa, at det var fom Temaet for den SM dring, han gis-er af Jesus. Det var ikke et enkelt Frcmbrudi af Jefu Herlighed, Disciplene faci. I nej det var mange, fom vi aller-edel hat fet. 1 Naar det her bei-den »Na er« Menneskessnnen hetliggjort« ein« ag» han stkaks efter säger: . . . ,,hanJ flal snart herliggske baut« og seier te beim-: ,,Fadet!Time-n er kommen-? hetliggsr din Sau, for at Spinnens maa bekliagste djq,« faa vil vi til Belysning mindc om Rsften fra Himmeln-n ( 12, 28): »Baade has jeg hetliggjort dct og vil after her-1 liggste det.« . Af disse Ord set vi, at der vedl H e r l ? a A s r elfen iklc serv-mast blot cn enkelt Akt cllcr et knkcslt Trask i Jelu Liv. » Name Jesus faa lige (-iter, at Ju-’ das er aaaet’ud, ligcr: »N« er Men neskespnncn bekliggjort, oq Wind er herlixmjort i lmcn«, saa nma di der ved twnkc dcls par- dm Herliqlied der hat lyst gennem bele Jesu of fentlige profetiske Virkfomiiedllndev gewinqerne indbefattet — s- del-J paa den Kærlighed til Tisciplene, der kulminerede i, at ban voskcde den-sk Fødder iogfua Judas’), og cndclig paa, at ban nu bavde overvundet den ,,bkkftige Bevægelse i Aanden«, der greb ham ved Trinken am, hvod Judas stod i Vogt-el- med at Oste, faa han nu var fuldt rede til ester Faderens Villie at- hengive sig i Djden i«Synderes Sied. Bisselig kunde det med full-Sand hed siges paa dette Tidspunkt: »Na ek Rmnesteltnnen hetliggjokt" oft-. Ren en enden Hetliggtrelse fere stod, den gennenc Lidelle og Dsden pag Kotset at indgaa til Heiligheden I(Luk. 24, 26), til den Herlighed,! hmi has-de hoc Fadan, sie Baden! var (Joh. 17, 5). t Dei et sikkert denne Herkigglrelsel de ftlgende Ord i Vers 32 peger paa: . . . »og han stal snart her-lia gtre band-· Heilighed Kmlighed — disfe to Okd hat neesten samme Klang, men den« Jndhold er i Birkeligbeden heller ille nieset forstelligt. Der skinnet Heilighed gennem et ord sum da Wth Jst-. s, 16:« « »So-redet etskede Gud Beiden- osiJ Der« skinnet Herlighed, fein läge -paapeget, gemtem Jesu Kærligkked til sine Difciple. Og her mødek Vi nn et Udtryk for den smmeste Kærligbed: Børnlillek endnu en liden Stand er jeg hos oder. J fkulle lede eftek mig, og li— «gcfom jcg sagde til Fadean »Ihr-or »ja! gaar hen, kunuc J ikke komme«, ’siger jeg nu ogsaa til eher. Hirn form-sen hvilken Bebt-del sc de vil gribes af, hvor de vix sov uc han« naar han gaar dort, men de kan ikke folge hom, i hvett Faldi ikke nu. « Men faa gcelder det des mete em, at de kan elske hverandre indbyrdes,. sont han hat elfket dem. : Den-s Kærlighed til hvetandre bar jo svxzteh endogfaa lige nylig, da de trættedes om, hvem der skulsl de agtes for den fis-ste. Men Jesu Kæklighed til dem hat aldrig fvigtet, den hat vist sig som tjeuende Kmlighed, osg den hat jo været Solen i deres Liv de Aar de hat fulgt ham Om de da giver Rum for denne Kerlighed sag de elsket hvetandre indbytdes med tjencnde Kætlighed, som han .har elsket dem, hvilken Er— ftatning for bang Nasrværelfe vil det ikke værel v Jesus siger videre: »Der-wo Kul le alle Lende, at J ere mine Discip le, om J have indbykdes Kærlighed.« Jer Kasrligbed i Disciplene skuls de have Betydning for slere end dem selb, den stulde have Betodning for Betdett Jesu Herlighed Jkuslde blive ved at stinne i Vordem og det Kul de den gste gennem Disciplencs ind bytdes Kasrligbcsd, og der fkal den endnu. Ovcsmndke — skiilde de elske: alt saa den cne ist ika meer cslllvaw dia md den andeu. oq de er alle ellkværdiqih eller de trwnger alle til at blive dicht bver eneste eeu as dem trasngcr til de andres timde Kærliqbcd oq Bei-den trasnger til den Herliglwd, lom lvfet ud of et saadant Kætligbedssorbold Hvor tin-get letters det lyntes at clfke Jesus end at elske den enr den andenl Peter — i Ztedet for itkaks at svaslge dette Meile-ens- Okd om ind byrdes Kmliglied, læggcr sxn Mer lighed til Mestercn for Tagen; han spsrgen »Hm-e! hvor gaar du hen2« Da Jesus spat-m at han itte kan fslge ham nu, men siden stal han ftlge hom, siget Peter-: »Hei-te! hvorfor kan jeg ille fjlge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.« Aah ja, det mente han litten Et ligt not, men hvem set ikkr. at det var letters at give en iaadau Fet fikring, end det var at se Vttdrene som elskværdigel Detsor kunde lmn ogsaa figc »Om end alle ville forargäs pag dig, laa vil jeg dog aldirg Dienstes« (Matth. 26, Zs). Hvor maa det dog have stuttet i Peters- Øtexh da Mesteten spat-ede »Vil du lætte dit Liv til for mig? Sandelig, landeltg siger fes dig Hauen skal ikke gale, fleend du bot-« formgtet mig tre Gange« ; Tag ikke feil of din Mitglied til Gut-; lud den læqgesiot Dosen tjenende Kætlighed til Brjdtenr. at Betden derigennem man le et Cltmt og Guds Hetlighsd. Landaabning. Nyt Skandinsvist Evangelist Luth. Kolcnisslreqh Dette Land et en Del of »The Tostilla Este-te« i det fydlige Colo tado. Der ligger 250 Mil fydvest for Denvet og stsder op imod New» Mo. Kliinaet er idealt —- Sol-J stiu og modetat Temperatur. Del umliggende Vierge- givet altid rige lig Band til Dvetrisling, og enhvet Ost-et faar »Perpetual Wetter Ughkc llvlm er sikket og givet stokt Udbvtte. Illfalfm alle Slqgs Werd samt Matkærieh Salter koer oq Gtmtsoget tin-es geht«-Ia et nieset fordelqstigt at fede Spin, Dornkvæq og Fant. Hin-, Statt es Æq betales med bitt Prifet i Venver. Pueblo oq de omliqqende Wes-yet Dei et Ue et M elle- ufvtspvt 214 Mit fka Meiste-, en By medJ Bank, Stoler og Wirken o. f. v. Eferne stiller det fætdeles liberale; Turms-»O de vit give 81000 til en! luthetsk Kirke for hvet 2 Sections! Land, jeg sælger. Priseu et 865 per Acre —- petmanent andret indbefattet. Bilkaaveue et 810 per Akte kommt, Resten i 8 lige state narlige Bett-Rasen hvotaf den str ste faldet 2 Aar eftek Hand-ten et stet. Reuter vaa den Wolle M lsefum er 695 og W mutig »Jeg synes, at dette Land med den Jgode Jotdbund, det ideale Klimq og Sikkerheden af state Avlkngex, næt ved Byer, Telefon og Jst-above lette Betalingsvillm og Ubstgt til at faa Mkke og Stole i Mist W ven- noget for Fall, fein ssqek as fotbedte dete- W. Jeg et spei- mebekettigede Ist-n for same lutheksie Antoni, es es ,Det- der et Weh W M aas- sus. . W ais-at stka II indi- Tkrsdag i hver Magnet Oluf B»ondo", We Ist M. M Braut-way Ton-teil Rufs-, Ja. Rande-, der itte Ist-m finde Gndg Hei-Musen As Olfert Maul-. lI. Men Reifelysten lmvde bon tobt. Tet. hon sogle, var blierken at fin de i End ellek Nord. Mcn kansse i Vesi? Halvt fift Svøg spnkgtr lmn sig selo fauledes. For Reste-L » Tanken Var maafke slet ikke ilde. En riatig lang Syst-ej fe var i Grund-en den bedfie as alle Kitte; og der var dog et og anbet ban nok gad se paa Fagets Qui-na de i Amerika Jkke inange Dage bereitet var lmn pan Vef over Hinunter-davor Da ber, magelig benstralt i en« Daskstoi. godt indsvsbj i Bleiben, lndløst alidende frem, en fvag Sit ken var den cneste Vevægclfe, man man-lede, og med ingen enden Ub figt end Luft on Hav og en Linie, hvor de wides, —- her fnntes han endelka at fernem-ne noget Tom en tilbaqevendede Karskbed. Der var Dage, hvor Hat-et var kolint som en Dam, maslkchvidt sont inat Glas. En ildrsd Enllugle gik ned on forvandlede det til rosenrødt Silketøi. Forude fkar Kslen Glas spejlet i Sinkket med sin ilende Kasumcknim im Baastcwnen san den skmnlmide Vej nd Tom et Kæmpelck nen, der blev soldet nd of usynline Englelnrnder Ungc Telfiner legede i Vnndsiowem og Flokle as Flyve iiik glimtede i Eolflætet Deite Var vidnndetligt; og hans Tanker gil lnnmere bort til det Ort-an as Rau de on Ali-Eidam lwor dennis skønnc Beiden havde sine Kildetc Det inoiede ham at se von Folk. Da fsrsi der værste var oversmmm den vanskeliqe Assked under Tom-A og isitets.getide Affledstilmab on laknusnde lustig Musik, meng- Sinken iplaslede i det nrpnne Band, faa zvar der wmmet fanden en glad For Lvenining over alle Mennesser. Te? ftiftcde Bekendtslaber og var gcnfis dig bjaslpsommic ct rotende gam meltÆgiepak vnndkede uadskilleligt i Tintevis ap og ned ad Ptonienadw dæklet. Ungdoinmen spillede Bog gin on Tennis, irldre Folf fpillede Bkidge Alle var meget apiagne af en ftor Astenunderboldning, der Hul de finde Sted i den fwrc Solon Tet rnlledc en lille Inmlc un, en nngift unq Millioncrts Konc blcv betasnkelig bieg: en wogt-Huld gam mel Stoffe fandt et Falkner-juristis Lekston from i Viblionsket og lasstc tht om feu-sikk-msss:s. Te mirrkcde on svag Zkumh syn tes nagen, det vil sige, de tasnkte egentlkg first over det, da Farien saatmedcs noget og de med ect lau stille. Otsestret spjlledc netop et Potpourri as »Den gladc Enke« paa J Ptomrnadedaskket Skibets Officercr lsb frem og til bagc paa en usædvanlig tjenstivrig og anfvarsbevidst Munde Man vib ste i Rogefalonem at man havde strefo et Jst-jem. Singt-It for-plan tede fig og vakte Interesse, meis« absolut ingen Ængstelsr. Musikkem spillede videre. ; Mckkkeligere var det, at hele j Säbsmandskqbet nu var komm-l paa Dækm og gik i Grind med at lssnc Redningsbaqdene. Neu da man lige Pagen ist but-de holdt den seltzjamme Man-va, betragtede man det ogsaa denne Gang sum en Wie i Ei Knarter for-lab, Maaltidsklok km snntes at vasre fotf:nket. Blut-selig ajordcs Skibet en rcst staer Hasldninq til den em- Side. Nogot maatte der vaer i Vejen Da nu blev der givet Ordre til at gaa i Mindeste- Kvindcrne first. Det mærkeljge var, at ingen rig tia var klar over, at der var Fare paa Fast-de Den var faa usynlig og kom faa gradvig, at den ligefom blev sorttolig og overkommeliq. Falk var taalmodige oq ftiliætdige og saa med Interesse bvotdan Band eftet Band fyldtes og lagde fra. Detes Tut kvm fo. Ssen rullede starker-e nu, og Kæmpcdampeten bældede mere og mete. Musikkm spillede tappett end mi. Kaptajnen gav kotte og klare Ordrer ovpe fta Kommt-abwen Det blev mete og mere interessant og enhvet troede sikkett, han vilde ovetleve def. 4 Dei Mk Halb stod rede. Ren der var ikke flete Voadc . Nat-, saa er der We flere M De sog bei som en WANT-heb de MS M lot-steh De We blos mällmäigt bittenden M nekkmetr. bet vat, liqefomv m M hinb Det et Plads i den M M, Jus-nist- sasde W W ,NendenDa-tedek?De-vek»sei gamle HW M M ved M of MystisthseM Jeg kkm ikke foklade min Mand, faqde han med sin dybe, kotige Stem inc. De. stod sont icrdvanligt med bittenden under Armen. Halvt mod sin Villie lod Dav fketcn sig pusse over i Banden Skyr mandeu var utcd for at sage Ledeli fon. Men alle de den-wissend Ingeni ekm Hart saa dem ftaa tæt samtnen stuvcsde, Hoved vcd Hoved, sorude vaa Dækspladå de flcste Kvindet og en Masting Bism. Ja. dem et der innen Bande El saqu Styrnmndvm de bar Dækss plads., Ect rild Harim- gteb Jugenisren Han vilde ud, mrn blev holdt til bage og san nu ct Son, han aldrig glemte. Mdelcs lndlsft sank den vældige Unkos, Aatrrende sidst. Di bavde West saa Iavfc läge til del Mel-Hi Nu ovløstcde der sig et dan vittigt Raub, fom ligc saa fnart for stummcde. J den Stund, da hvids grsnne Strimme tegncde detes Fi guren-, bvar SIin var fotfvundet, kom den Tanti- faa start-It, som ban aldtig havde solt det. over hom, der faa alt dem: Rad er ika til og hans Kærlighcd Mc heller. —- Nogen Tid cftek var ban allis j arm-l M Bei ud for at spge estet den, for sidstc Gang. Tknne Gang qik dct mod »Ist Don vilde over til det helligcs Land Der imellem Mindekne, und» dc fidstc Estetkom s more af Gewiss-nonpin Cedcrtrwecj l l paa Nafarets Hofe oa Gent-zurei spens Brei-der der wilde han endnu enamm fe, om Nuds Kærliabed ikkc vildc lcsve op i bans SfcrL Han foa med Orientekcsmessen oa reiste ndrn Afbkydelsex Not aialdt om at non Konstantin-mel, indem Kkigkn bksd ud. Ton vat- bkndt Ird. Et Stcd Mdcs paa Balknnbaliwn blcsv hkm stand-F fest. Øfct barsch rllcrs bviltst sons; qodt ved at se vaa bis-sc- hon-, bunt-; Landsknbrk misd lam- ijmc oft-« sparsam-ne Voligct z Tr- mr i en lllo Umdst lus. T» tnodtr lwn kndnu du q:nfi-1tn!nsftis Tot var lmcxsfsn Jsumrfrisixcr »·ih-r. sejlt Evoksfxsksr »Hm-r ffjultc Jstsssr ac, der hard-- Mdt dum, dct Im Month-sieh Imsm sit-Umi- nndxj TO nmn lmvdcs Hort til Links-si-. T« nieste as VII-m Und-s Ruban-ens Etnsjfskansr Nimmst o-! lmunt Mm do lmrkus isfo iusåcdrs nch des Vorn-J Brust lmvdsc de stmt muss sen lonnsom Jld, m mm alle Vom-. Bsrn bavdc dc fmsscst Lfnmc nd Her dsdc Nudsjs Kcvrligth i m"1 Hin-tin made lmu i fix billts Eind« on san rksssns tmn Neu-. Sau kundi ligc non at komme bit-m til Jul. To lnm kom til Lobend-Ihm bot « te ban, m tmnss Moder las for Do don. Sm, tcrnktr ban, ja, lwokfor ichs. det et den ein-sie Ulysse, der nu kun de komme mig. Da faä ait tmu stille Jud i sin Mode-es Sovekmnmer Huu vcndte sit Dom-d om Mod ham oq raste ham sin vcnsnse Hat-nd J Er du der, min kaske Dreim, den var da dojligiz du win, sagt-e bum fast dia ned og lud mig se paa dsg.! Hvokdan hat du det Not-? spurai; te han og satte sig has heade. » Ja, lwad syaei dü, fque hun vg. Imiltr. jeg hat bei befugt, icq hat ikke tet langt igen og beut-de bate; paa, at du sinlde omme hieni. Menj hvordan gaar set dis, du set Mk udji iom om det hat hinlpeL besinne-J san bavde tatst Lysi til at fis-U at alt var gebt, bete for at alt-de send-: men him riskie, bei vikde ver-: re sorge-wes de to kendte himmden for sodt til at Imm- stinlsnoget for hinandeu. « Tot ital not goa, fagde han« Jo, disk ital det, iagde bun med fast Gemme Dei ved jeg,««det vil. Du ital nok finde Gubs Kasrilghed igen, og san er alting Saht Hmi bavde me nævnt et OIWU dette til bende, —- kuu cidt om Nest-ver og Overanfttenaelie. Men disie gamle milde tEine iyntes at lasse alle bans Hemmeligbeder. Jeg bar haft det engang Ege fom du, iqade hun stille. Hur du Mark Nam- da? Ja, det var ikke san længe eilen at di nFader var dad, og du var spdt. Tet havde jeg san fvært ved at iokstaa Jiasr en Das-, da feq var iastlig bitter og bebt-net i miti Sind Dei var en Dau, da iea las og vaskede Trapper. 41 qud sigek du Werk vaskede Trup "per7 Hat du nagen Ande, hat du vastet Trupp-« Ja,bethutfsg da,mendetvil vi nu isten-le om . . . Jo, Mot, hat du vastet Stark-ek bqn ftrtg ganer bctdt W koche wnkede, sine Hin-det- naar hat du maattet vafxe Itappw soc-W lla bei m km Use i de first sat, da vidste ins io Me- om jsq ejckenpgehosdettntioilmfar upJudmjssiksbwm Ost-g — lsavde ja me besten-b at ieg vilbe have dig stem, du stulde være Jnges nist. Sau tog jeg nogle Hase es holdt i Stand, og det sit essen Mor, du . . . on det hat du nldrig sortalt mig. Nei, det er heller ikkc noget at sortaslle Men det jeg vilde satte-l le, . . . det var en Dag, jeg syn-; fes, alting var san uonetkommeligt, og mit Helbred var daorliat, og isæt at jeg.ikke kunde vaske bsemme hos nnn equ Drenkp —- oa san benyndte ieq at mistvivle om Guds Kost-liq bed. Men san paa en Gang, saa stod snin Frelsec saa tydeligt sot mig, sotn han bang paa sit Kors. Og san tasnkte jeg: den Slam on Smetfe maatte lmn biete see vor Styld, da bvad er saa din Smule Kaum iinod det. Jeg rigtig stam mede mig. Og sao sagde jea til mig selv: dit Arbejde er so baade her-der ligt oq nyttigt, —- jo renete den Ttapve blsven jo sætte Bacillet kan her lese. og jo sundere bliver der sor de Bam, som leaet her og lebet op og md ber- Hidtil havde jeg jo doq sont-t, lwad ieq behivedr. oq det var oltsannnen Guds Godhed. Oa siden ben, naak der as og til er kotnmet noget, som Var lidt sværts —- scm Guds Kætliglsed ligesom var; ved at blive dorte. saa her jeg altidj set lma det Villede as den Zorne-« kronede —— det lover ikke —- og det siaer altid til mig:- Sau bar Gud elslet Ver-den Det vil im ossaa gerne sige til dia, min leere Treng. Naar man seqer ester Gide Kastlighed og den er blevet dorte, saa gældet det so om at sinde den, der hvok den er ligesom enlwek enden Time Og dn lmsler nok allerede fka Elias· Hi storie, at - lmn vor ikke,i Jokdsknsls net Da heller ikle i det surrte Veil elleRi Jlden Men i den sagte-, stil le Euch me ban. J vor Frelsets Miste-We Etemmet Dei et fuldbragU Tei- vnr Nod-Z Kastligbed Den kn ster sit Menslin sm bans Anstat, da lmn dot. ca den, der en Gang hat set End-s Kirsliglsed dek, lmn tan aldriq lselt tat-e den as Syne mete. Tet bavde kostet bende over-ordent lia Anstrengelse at sige dette, iscet for-di bun var sna stcerkt beweget Eiter dette sagde lnm iklc mete, Inen laa stille ben. oq ikle ret lasnge der ester bei-te bendes Diertc ov med at slna. « llnst dcrlvcsnms vcm Var-Wen ail csndmtt mcn bendksz Hirt-te lmvdr lmrt ou misd at llcm. de sagte Din Moder » dad. Ton sont lmr elslct dig fsr ollcI an dre ou men- tsnd alle andre-, hat«-r ded. Den lwidc Marmokdkonnina, du der let-, mod det meet-Miste lmlvt forundrodc Smii. dct er din Moder-J allfaslcdc Lege-ne Du hat aldtia været lqa ene. da forladt lom nu. Om alle be andre lau havde fordamt dia, beut-es Favn havde fimwt dia neben. Hun vilde liddr lief ou vidc alt oa fokltaa alt og til give alt. Tot itod han og nackte-, menszack rrtnc ultandlelig brcmdte paa band Kinder- Men paa stimme Tid unterle dc hakt «til lin Forundrinq, at ban ikkc laane havde væket lag alad lom n» i sin store, stille Som. Der faldt et Genstin al Guds Kastlighod over heudes fotllorede Aufsat. Naget inde i ham logisc Detx Modus Kæklighed var Guds Kæilighed til mig. Den stumm-edi fta Gub, og intet pas Jorden liq nede Guds Kmlighed mere end ben des. Det er "mætkeligt, sandan kan man rejse Bei-den rundt og lebe i Syd cg Nord og Beli« og Ost for gasves offer det, tom hver Daq i alle de Aar lud lyslevende l min osen Stur. Der var jo Guds Kerlsghed der m jo Golqathm Hvot bækkk dkf heu? Det siges, at Pava er veltilfkcdo med Valget i Te fortsncde Simon og at han drti set det ameritanste Folks Kanslighed og Sympati for Romertirkm Ja, hvorfor ille vasre Alcid-, naar alting year den Vef, en selv snftctc To jeg læste ten Nyhed, com jeg til at mite: Vtr vi Lutheranekc ikke stanse og tænke os um's Er det til vor Sordel, at Romekkirken faar mer oq met Fodfasste her i Lande« san det card »Ort-- eller tat behier at det pil gavnc dette Lands Befelhting,« at Pavanaaten’ met og met gaar af med Seiten ved Lotsen-? Disfe Spttgsmaal man vi fsk eller icnere befvarr. og vi» maa se at klargtre bette for os, ja ist jo hellen-. Vi iet, hvorledes Dato likkerne ved alle mulige Anledninqet fees-get at faa invltet stn Religion ind i Follestoleme, hvor de sankt elket holder der-O Vtm ude of Sols lett-lum- bm de ins-n Mai bat ej- vakl"å«å«å«le"Jern s- W Zlufek non-schilt shtslsssshos or Flusrkrz smle i »g- N;«-Ts-.· he er ’«mI. As- :- -In .1--iu’ -- kam Musen dont-« « »p 1kcsngp Han »r kss sk-! ists sicut-r lkkts uns-» I-: . Sknlsspssku IHIF (« s. Hs H lis CAN-til — Nichts«-Zug Ak« »Hu-F sst —— staunt E »Y- r »i( UerisdeT M »Um t«.15,: « bit-dek, de r 14.Us»1-l;s.n« Blick M »Mit Jan-T Heim-E sim ci- st lo Je sc1A18wkllct Komm Ist-« J Hka - fr-- Pum i Give-Und g gs » du« Lumtmt Idossps si:.is ;.1.- .«..,« .:! -1 Izu-. h Die kjphssk Max-« r llunmbllt öko. AIIVAlUIleJIII IUH Hut m » ist-r Die-wiss Man-i o- Ilensklusl »J- JIL un- nskss h·i’«o-a-l lltse Pisa sit-sc Urm Inn-u, du« Just- ill us. W Vl III-stärkst- Ilavsk Umonst-III Ihm I sOlp fmwmsss tut Nin-T lcvlas x ti» o- lhnh list-listig »Du-ims-« Haus«-o- sssr it s lugnzc List-. faska --, tust-ists Mi- øsi Muth- Uhamnuus uns-Inst Mit-. - - k. Dis-»- tmc « sho- ro. wusqu m-. on N —ETI—MOKZM Et uyt større Landomraade (r 11)·Iig ist« lstpnsn hlcswu tscllngt i Stxldkpr km 5 1()--—15 Acres og ·-pa(l. Lands-( csr lusliggcsndis mail-»in Jts t-) stät-W dauskss K()1»«i·«r i ()k·-gm-, umnlig Jttnetjun (’it»x« sit-f Hugo-um up mod Pucjsic Uikthkw Lande-r isr vol «i)·rlc«st ukz as ins-got ng ji«-nistet Ort csgnor Hizz vol fut- 1lmscsshrlming. FruksL Hin-, M·-j-s1-i(11·ift sog til sinds-n Fntsnnlrist Undenegnedes Mu- ikvcsrtiigcst Samt-! M« ils-Hi- Demut-sit lim- vj Land og Kanns- mtsr jnd mcsd Ryeu For must-uner l"u-l·«1·r·stnink tilslcrin WILLÄUBTTZ READ BZTATZ CO. W. k. Mel-sa, sec -Iuncti(m (,·it)s, Uns-zum ( ( l ( ( ( ( ( · ( l l ( l ( ( · ( · ( · · · · · I · · · l · · ( l · · ( · · Just received WALLACZ MBMOKIAL SUPUON Ben Hur A five new edition of this Art-at book iu stilistautiul clotb can-r with illustrntiotm m« tin- principal evcsntm of this Amtsy on fly lemscks nnd Lenkt-. Witii portruit »t· Author-. 560 pages-L Full library Hin-. Eli-at- pkiut. Our pries- now only 75 cents postpaick Deus-h Luth. Publ. sont-, Bis-its Nein-. til at uaavirke disse. Dem- ok et llvassm som alle vi ickeskatolfce unn skt Mkkcfmnfund maa ftaa op oa ibckæucpm thi give-r vi Katolikkcknc Wonne Triumf i Haanden s-— en do mnct nde Jndflydelfe paa Bot-ne ,iit«1dervisi1ittgms -- « da er fnart Spic Hist tobt, og vi saat Enge Folget-ne ! Vi vol-, hvillen Magt den romer ikcs Kirkc hat i Sydeutova og den wirst-mider i Ausland hvotledcs Nonserkirken behaftet hele Syd og Centralametika. og vi ved eller but de vide, at Iclleoplysningen staat lavt i alle disk Lande Dei er san delig paa« hsi Tib, at der mal-es et· Borste til dei amerikanfke Falk, foq det kam the de bedfte Fokholbskegs· cer, saa Pademasteu ille ssal site os ttlbase til Jnkvilionens wirke« ! ! ( l I ( 1 Tidsnldetc M lmt jo Hiltokirn at holde os til, oq det er cnkmer Monds »oa III-indes Pliat nsje at granste Idm for at finde lud, hvad Kot-Lil ;kernc bar giott for at holde Folk Jnrdc i llvkdenbed og STIMM- Ju aen bør lade sig indbilde, at Kata lillcrms er et Haar bedro, end do vor s. Els. von Luthers Tit-, bare de bavde Meintest Vi behinede ban nt ie paa, med lwilket Hab og holl len Jver de bekasntpek den-, lom modarbeider dem. But-de ikke det We et Firman for rettæntende Nennesker til at være pag Vogt Derlom man eier en Smule at Fkihedskæklighed til vore Dirn, but de vi væke med til at redde dem tm Bemerkt-km Norm-mem- hqk mon qe af vort Falk, fkal di lade Mom letne have de andres Lad o- være m Baatl ca venllg Allen M alle Ouds Ofen ud over Seins-miser Ieise Luni-. Himka Mel: Im clskcsr den amle den int tims Nimm Pan Bakndonunens Tage vi tænkec Imde da alt bar sog stille on alt var san tust da vogtedc Fader og Moder os ttolig, dc aper as altid ved Wirklilede Rsst Sau oftc vi leged’ i Stuen der hjemme, « og Fader hcm sptqede med os san übt da lutilte vor Mode-. ja hvem tun vol gkemme sin Vamdom — bvot alt var faa let oq lau teils At Verden var faktisc, vi dengnng ej tust-ste Es Sorg cller Savn vi not-de var M; tun lidct vi prsvcd’ vi hurtig det glencte, vi alasdcds as altid vrd Sang og ved Spit. Den Tid den er vorte, kommer aldrig tin-nah tun Mira-et og Saiten er end i vm Vryft O, Gus, qiv bs Kraft, at vi im Muse met Mex- os ikem imod Seien-us syst Med full-kommen Glasdr. bog Bjetse ca stie end Morgenens Stjeme vi statt i Oft, " lad hafte, lad hafte, se’ Tiden er Wie Inatt Herren vll kalt-e- vi lydet htms M.