In Guts Ort desto-r Musik«
Es- 40 si.
Ei Satans Verk.
—
O,et dct besinnt
s
Da Jesus havde sagt bette
blev han heftig bevæget i Aqu
dm og vidnede og sagdc:
»Sandelig, sandelig, siger jeg
oder, en as edet vil sorraade
mig«. . . . Og ester at han
havde saaet Siykkct, da gik Sa
tan ind iham Joh. 13, 21,27.
Læs Joh.13,18—-30. ?
Alle de site Evangelister berettcrs
em, at Judas Jstariot forraader siu
Gerte og Mester, men kun Johannes
Ins Wut to mærkelige Træk —«.l
Forbindelse med Forræderiet, «
det ene, at Jesus bevæges heftig il
Banden ved Trinken om, at en as
de udvalgte Tolv vil fortaade ham !
— det andet, at Satan var gaaets
i Judas, og Forrcederiet saoledch
var en Satans Geruhig gennem Ju- s
das. i
Jesus havde, sont vi sna sidst, toet
sine Disciples Fødder og derved i
sin mageløse Kasrligbed og Bis-dem
givet dem endnu en Lektie i Nunm
hed.
J Sammenhasng med disnncdaud
liug, og hvad ban sagde i Fortun
delse derwed, slutiedcs hau: ,,Naak
J vide dem-, ere J solicit-, oui J«
ger det.« J
Jesus vidste, at de vilde jage
imod Lektien og tjene i Vetdcn i
Lighed med, som han havde gjori
Men hcm fsjek sttaks til: »Im
taler ikke om eder alle.« Dri- var
een, som ikke gav"Rum sor Weste-»
rens Lektie. i
Jesus siger videre: «Jeg ded
hvilke jeg hat udvalgt: men This
ten maatte opsnldes: Den, som æder
Brsdet med mig, bar opløstet sin
Hæl imod mig« (c «.al 41,10).
Bi stal saa ikke grunde videre dek
over, men heulede Opmætksomheden
paa, at Jesus somdsigek dette for
at de, der vilde tw, ikke skulde sor
undres og sorgt-ges detover, naar det
set-, its-n mindes, at soadant var
somdsagt otn den kommende Mes
sing.
Og san — med den« For-Osmi
Yinz at de med Uudtagelse as den
1
ne ene vil invc tro i den Gewim
ban bar kaldct og fotbekedt dem til
udtaler ban underlige Trafteord til
de avrige aller-c
Westen-n saa, at dc trængte til
et saadant Otd ved Siden af det,
han bavde lasrt dem gonnem Fad
dass-ringen
»Sandelig. fandelig, figer jeg
oder-, den, som mai-tagen hvem jeg
sendet-, modtager mig: men den,
som niodtager mig, modtager ham
sont bar sendt mig.« Jkke sandt,
underline Tristeotdf
Anb, men faa Tone-s den ondstabss
tunge Modsastning at qribe ham,
saa ban bliver heftig bevæget i
Aanden —- at medens de elleve vil
gaa ud i Vetden med bans Full
magt og Velsignelse, saa vil den ene
gaa Satans Ærinde.
Samtalen mellem de andre, Vers
22 til 25, om, bvem det dog kunde
være, vifer bvor fremmed og fjetn
Forrrcdertanken bog var fta dem.
J Vers 26 msder vi saa Jesu
Evar paa Petri-s og Phame
Spargsmaalt ,,Det er den, bvem jcg
qivct dct Stykkc Vrød, sont jeg hyp
her-«
Dette Svar peer tydeligt paa dc
af Salmcn 41 ans-sie Ord: »Dein
fom rede-r Brødet med mig« oft-.
Nu er det saa, Evangeliften si
aerI Da after at ban hade faaet
Stoffe-L da gik Satan ind i han«
Tot er ofte vanfkeligt at afgøm
am vi staat over for Satans Vern
eller Menaeskers Vaer
Vi fkal itke gøtc Satan til Son
dcbuk for, bvad vi felv bask Styl
den for, men paa modfat Side maa
vi heller ikke vcvre bange for at ine
ne, at Satan staat bag ved oa et
medvirkende i det ande, fom Men
nesker ast.
Men lwari beftaat det satanske i
Judas« Fmædetik
Med Henfnn til Judas bestaar det
satanske viftnok deri, at han appe
lerede til Juda3’ Hang efter Penae
Kunde ban ille gadt tage disse
Ittedive SIlvpenge uden at stade sin
T LæremestetP Han kendte Jesu under
gstende Magi: kunde det viere mu—
ligt, at han vilde lade stg fange?
- Det et kimeligt, at bei fatanste
hat beftaaet i en fanden List; thi
da Judas ser, at Jesus et bleven
domfældt, fottvivlet han ag gaat
heuogbmtgersia(M.27.3—
5). Judas hat-de altsisa ikke deutet
L I
Et njt større
Lanäomraade
et- aylig at Eier-en bleven udlagt i stykker kn- 5—10—15
Aal-es og opad. bis-oder et- beliggende mellem de to stønse
danskc Koloniek i Gregor-, vemljg Junotion City og Fugen-L
op mod Psciöc Eighway. Landet et- vel dyrket og hk nieset
nk Kvalitet. Det egver sjg vel kot- llsveslykknjng, Fragt,
Bau-, Mejeridrjkt og al sodea Psrmdrikt.
Undertegvede bar over-rasch salget ak date-. Desuden
lut- vi band og Pia-me ntkr ind mod Byen.
For met-merk- Underretnjng til-kris-,
WM READ WTAU CO
W. t. Viel-M soc
Junction City, 0kegoa,
W"
Tandaabning.
Nyt Studium-ist Evangelist Luth.
Atlas-A rrrrr
Dette Land et en Del as »The
costilla Estate« i det fydlige Colo
kado. Det ligger 250 Mil fydvest
for Dem-er og fttder op imod New
Mexico. Klimaet er idealt —- Sol
stin ofmodetat Temperatur De
unliggende Bier-ge givet altid rige·
ktg Band til Overriöling, og enhvet
Mex- faar »Werle Wetter
Iightk Avleic er sikkek og giver
start Udbyttr. Ulfalfm alle Stags
Simois-d samt Minimum Sutkers
wer oq Gttntfager tiwes godt. Det
et nieset fordelagtiqt at fede Spin
OW on Im- Hm- Sau-r
II Es betete- used M- Priset i
M, M es de missqu
W
«Ock’et ill- et mit ell- users-It
21X2 Mil fra Mefeta, en By med
Bank, Skoler og Kirker. o. s. v.
Ejetne stiller det Iætdeles liberale
Tilbud, at de vil give 81000 til en
luthetfk Kirke for hver 2 Sections
Landij scelger. Prisen er 865
per Akte — permanent Vandtet
indbefattet. Villaarene er 810 per
Irre content, Reiten i 8 lige state
aatlige Betalinger, hvoraf den str
ste falder 2 Aar efter Handelen et
stet. Reuter paa den ndetalte KI
befum et 670 oq betales narlig.
Jeg synes, at dette Land med den
qode Jorddund, det ideale Mima oq
Sikketheden af ftore Avlingey nett
ved Byey Telefon og W,
lette Betalingsvillqat og Udsigt til
at san Mike og Skalei Mist man
viere noset for Fack, fom stqu at
fordedre dere- Stilllnw
Jes et spei- enederettigede Use-u
for dem-e lMe sehnt is s
hver, der et Wien-h W Ul
fkkive III.
Wanst Ihm fskstk II tkedie Tit-bog i hvek Auweh
«Oluf Bondo,
was-W cum-apum ZU
at lians Fotrasderi skulde lede der
til.
Tot var lylkedes Satan at tage
et aneske i sin Magt oa ide
lasgge haml
Saa mcd Hensyn til Jesus?
Djævelcn sagte alle-rede genncm
on Ncrkkc as Fristelser at satte Je
sus i Fald ude i Wem-m og mod
Slutnsngen as sin prosetiskc Virt
somhed fristede Satan Jesus gen
ncm Peter til at gaa uden om Li
delsen og Dsdm (Matth. 16, 22.
23.)
Var det mi hans sidste List gen
nem Judas-' Fokkckderi at saa Je
sus til at svigtc sit Kalb og faa
ham til ved en Undergerning at
undgaa Lidelse og Dad?
Vi henstillet blot denne Taufe til
Overvejclse: den svater for Judas«
Vedlomiiiende, som sagt, til, lsvad
Judas got-, da ban set-, at Jesus
er blevcn domsældt, og sok Jesu
Vedkommcnde svaker den til Satans
Fristelse gennem Peter til at saa
Jesus til at undsly Lidelse og Did.
Mein over sok Jesus sokrcgnede
Satan sig. Jesus bavde sagt, at han
bavde Magt at sætte sit Liv til og
at taac det imm, saa det var ham
iklc om at aste. at undily Lidelse
oa Did, men derimod at gstc lians
Villie. som udsendte band
Tettr fremaaak tlatt bl. a« ai
tiang Von i Getliscmancx Faden taa
dcnnc Kalt fra mig, dog sie ilte
min Villie men din!
Over sok Judas lykkedes Satans
Vasrb des-verric: nicn oka for Je«
sus iorrcgnede han iig og maatte
tjcne til at sremme Herrens Vastl
Vort Assnit sluttct med, at da
Judas havdc saakt Styklrt. aik hat«
straks ird. Men det var Nat.
Judas aik ud sta Jesus og bans
andre Tifcivle ud ira dettc godc
Vertrieb-G ud i Ratten, cg det vak’
en Markets Getning. han gik nd til
Venuer, lad os vogte as for Sa
tans List: lad as ifsre as Lvsrts
Vaabem vandre i Lust-L saa vi can
ask-c bam Not-stand
-—--- —
Vok Bkylluvsreiir.
As Stoffen Adams.
U.
Estcsr en and Rats Zaun sorlod
vi Znapflkup og fom txl Fugliang
En Automobil tog os de to Mit
nd pcn Londet End for Etationeu,
bvor Vernon Larsens Form licmck
«!lkrlkonnnc-n! Rom ind! Tag Isi
J et af! Vi skol ligcsstmts spifc til
Middag!« lsd dct paa ern Gang
baade sra Mr. Lotsen oa band Hu«
strit.
Eftek Middagsmaaltidet havde v:
en lang lckterig og interessant Sam
tale med Verncm Lotsen og dennes
Hufttu J Sammlms Lob spuknt
jeg Lotsen, hvoklcdes han var bleven
vclstaaende, da det var mig bekendt,
at han faq Aar i Fowejen havde
vasret mindre godt stillet.
»Det et fandt'«, ivaredc han, »at
jeg begyndte her med ctdet ellet in
tets men hvorledes min Stilling
er bleven en enden, detom jtke et
Ord: thi min egen Veretning dek
om vil altid blive misforstaaet eller
missde as on eller anden Dei et
vanskeligt at tale om si ne egne If
steter i san Henseende «
»Mei! tun De da itte sige os
hvorledes vi ital bære os ad pag
Livets Vei, sum vi nu begyndee paa,
faa vi san naa frem fom ærlige
Falk, bete-le enhvet sit og maaste
endda sau lidt ira til en Mondes
sputgte Rettig
»Ja, fom De set, Iaq ital vi nu
til at begynde med Fod under eget
Bord; vi et beqqe to singe og net
fame- dg jcg et bange for Geld-'
MOM leg
»Da-sont det er Haupt, M De
ftr sagt-e, at De er bange for M
taa et fes tat-Weint Dem elle
Deres Mantis-; meu en Um
det tit- ek We for M heim-;
ies W fet; Un hcw endet is
ten fom Beding-, am ill- nagst
von- overgm hanc-, M Lin
fest.
- - »s- s. J , .-.-I’
nun Mr nu- giue sing usw-.
Wink, fom knnde komme os til Godc
i Tage-ne, fom ligqet fotan os,«
spukgte jeg videte. «
Larfen betragtede baade Nellie oq
mig nteget nsje et Øieblit og sagde
fan
,,Gudsfkygt, Sparsommelighed oq
Gavmildhed er Vejen til Belitqnd
Hat De begge to qivet Gud Detes
Verm-W fpurqte ban videre.
Vi spat-ed- jqf omtkent begge to
paa en Gang.
»Ja«, sparede Lotsen, »so-a hat
J cært den first- Side i Livets N
B. E· Den næste Sibe heddet
Spatfommelighed. Den Mond el
let Spinde, Iom ille vil leve spat
fmäueligt, lau i Malen all-ri- m
fetm til Miit-ed i tin-stetig
stufenwe- mm M MS M It
umst- tllee W M W
J» J
Iiadek
ft- Paft. M. Falk Gusse-O Kiste i Mittag-ist
Et Vtudstykke
Studenten en Its-das Musen ps- Asqsbsts Sen-.
Den hole lange Tag da er man fri,
Dei-for man høter mange Dsre knirsc
Øat ej man Ssndagsstole Motten ni,
J Menigljcdcn en og anden vikke,
Man gaak da itke nd ist Motten ti,
For da at vandre neb« til Giertsens Kitte:
Den gamlc Kirke mindes jeg med Glasw
Øvor oftc hat jeg dog i den haftSckdc.
Her bar dct lndt som Domsbaiunen kaum-:
»an op, o Zauber-, as din sikre Mundl«
Her hat det lydt til Fall i hver en Allm:
»Es-g Herren i din korte Naadestundt
Din Rctfasrdsklwdning et kun uslc Matten
Diu sygc Sjæl vil Herren gste fund-« —
Rast Sonderen ret tystes og forfaskdes,
Hatt komm-.- maa, hvis ej ban skal sorhasrch
Her bar de lydt de klare Klokkctoncr
Sau alvotfuld’ og dog saa blid’ og mild’:
»He-n sogar dig, din Frelfcr. din Forsoner,
Du, som i Verdens Ørk er faken vild.
Du hat ej Hjcm i Himlem ’lwor han tronck,
Hvor sinc Vennet han foksamlc MI.
Hans Almagtshaand er med os alle chne,
Sau masttcr 05 mcd Vksd i« Sttvets Egnc.«
Den, sum i Himlcn hat en kærlig Far,
Kan tot i Herr-eng Hus iig splc hjemmc
Der man du al din Sorg og Satm sorglesnme,
Fra dine Skuldek Herren VIIde ta't.
Og alt i Herr-eng Hus maa Hjcrtet stemme
Til Lov og Tat og Pris, sox hvad du har.
Din belc Dianas-Tat du vil frembære
Med Horte-us Menighed til Herrn-us Afte.
Her Professor-er og Studente-r madte
Not flittig from i dcnne Timpelbalz
Her fandt man ogfaa dem, l)vis"Hjc1-te blsdte
Og wand-IN sig i Sorg og Smertcns KvaL
Dit Ord, o Herrin er min Kasp og Stjttc
Du Troste-ists Ord til fygc Hirt-te ta1.«
Her mde de. som Herren gjorde gladc
Og de. som Mc krt bar taqct Stadt
ch sad sorknyt en Nytaatsaften het,
Og Horte-IS er det lød med Fond, mcd Styx-ke«
Det ftar i Hin-tot fom det starpe Svaskd,
Jeg kasmpcd’ Kanonen mcllem Lns og Mitte.
Da lsd det: »Na mig, Horn-, sont jeg et'·l
»Im gaar ej met-, J vil mig ikke dorte,
Jeg qaar ej nich« ioalunde Herren taltc
Tit Foltet, Tom ban sinc cgne Kalt-te
»Je-; qaar ej med dig!« i min Sjæl det klang.
»Im gaot ej med i dette Aar, Tom kommer.
For Syndois Gift. lwortil din Sjasl hat Hang.
ch gaak ej med!« ak hvilken Sorg det nimmer-.
»Man mcd og Herre!« Menighieden sang
.,Jnd i dct nye Aar, det ubekcndte«.
»Man med!'« jeg bad, im bit-m min Fad. jcg vcndte.
Tidt fad jeg her med Glæde i mit Sind
Lg dtak as Livcts teue, klare Kilde
Im ej med nagen Mond da bvtte dick-e
En Glædesstaate ftjal sig over Kind.
Hav Tat iot Ordets Trift, den starke, milde.
Naat jsg i Ostens Das gik nd og ind.
Kun fattiq blev pas denne Das vor Giebe
Naar ej vi kunde Den-eng Hus bettædr.
Hvok Stolen ek, maa isqu stärken weise
SaavelpsqLaudetfmiStqdpry.
Fra Steht og til Arten stal vi reise
Studenten ille Herr-us Hus man sky.
Der stal vi attet sjqe Kraft Many,
Om vi stal Sandheds rene Fano heise.
Naak grundig Lætdom batnlig Tro forener,
M allow-bebst kan vasre SandhedpsTjeneL
Tonku- uudet es ssitssudstjenefir.
Kendek du din cgen Stint-,
Dine kærc SksdeiyndetJ
O, hvis ej, da se du Waden
Din Randsagning nu begyndl
Der stor Fakc et paa Fasde
Dei staat vist tun dontligt til:
Thi bit eget falfke Hjekte
Sillert dig bcdtage vil.
Kasre Sirt-L din Sktdcsynd
Er den Pris. hvormcd du k-bes.
Satan vil ej det sial tsbes,
Thi der tsk din Modstand fortd,
Der faa let kou overvinde
Dig den onde chndc led,
Oq dig i din Afnmgt binde.
Bel, min Ven. om du dct ded!
Stiel-et i en Bos til Pass. Gicktfeir. ..
Tat for dc Ord, du Jan mangcn en Gang
Talte til mig, jeg fkal aldrig dem glenmuc
Gennem dem bitte jeg Frelsetens Stemme
Milde paa mig: ,.kom mit Vorn, kom hieni,
Og gennmn Taoker og Kamp fandt jca Frei-.
Ftedcn og Glæden jeg sit at forncinmc;
Men det fokmoar ej min Pen at afmclle
Taf for det mcget jeg ej kan bekam
Herren vclfigne din Daad og dit Virke
Med tusindsold Fragt for hans fttidcndc Kittel
Flugs-barg Seminan den 25. Febr» 1889.
i I I
Mile Alt omcjft Mannen staat.
Da fskst jeg satte Fod
Pan Kirsan Gange,
ch fromme-d, ftygtsom stod
Jblandt de mange,
Men alt, som Tidrn rondt
Blcv der mit Scrdkn
Mcd Tiden Fromm spandt
For Fred og Wasdtn
Han, fom rn mundig Mond
Svang Ordcts Klinge
Jm lcm vcd Vjcmcth Rand
Med knækket Ring-. —
Formle san jeg om
J Sinai Landst,
ch imm- Lovens Dom:
Fordsmt, sotbandetl
Da var m tærliq Risi,
Som fsrtc Orden
Her fonds mit Hin-te Tkjst
Ved Nadvcibokdet
Her hat jeg Sorgen glemt
J Tiber Orangen
Her blcv msn Harpe ftcmt
Tit Ftydesange.
En ydmyg Mund haa vat,
J Kampen hoc-Wet
Ovor var hans Tale klar-,
Hvor traf den Hierm.
En Pilgrim her, en Wi,
Vel cendt med Städt-I
Han var min kære Pkæft
J Stoletidm
J Bauten 1913
J. S. Grundes-It
sont lmn mach Vej fes til at saa br
falt.
Des-nackt bsr Te note det til en
ufmvjnelig Regel aldkig at MU
noget, «·um Te innen Vrua lmr soc-;
thi den, der lebet det, han jagen
qu lmr sor, vil fnart fanBruq for
det, lmn ikke san kobe, medmindke
han naor i Gekld for det, on Inn
man hnn i Reglen betale det to
Gange.
De bar tillige sont omvendte, tko
ende Mennesket give Herren Tit-two
harten af Deres Jndtægt. Det vil
lsnne fig. Herren er en god Ban
ksr at have pag Nente has-. Han
giver hundrede Procenter as Ind
fkudet.
Desuden bsr De have en Plan i
alle Den-s Sager —- Bengesagetne
ille unt-tagen. De bsr fske usi
agtig Von over Mt og Udgift.
faa san De qltid se, hvorsta det
kom, og hvortjl det gif· De spng
fer, at Dere- Ugeljn var 20 Dol
links-. Nu, dehnt prev at spare
5 Tollen-S den fskfte Uge. Dei bli
vet 20 Dollars om Manne-den og
240 Dollars om Unrei, en god Stil
lscng for en Sieg-was Naar De
faa faar Lenzfothtjelfr. stal De ikke
leve heim, end De set nu
Naae De m den Mode faats
smnlet en lille Kapital, lud du Pen-1
sene sthejde og time litt ttl Dem.
Dei er meqet beste at kunne take
End Rente- eud udksetale Renten
Dei et den Oste, der W betete
Renten men des speist-Mich der
mer ind sente- Uen Wl
ma- De W Dein» M at vkee
idcr illc vil hjælpe fig felv Lad
s ham gaa til Rotte-Um der ljsrck han
nimm-un og ingen Mond san hjalpt
! lmm »Macht-N
» «Hvoklcdk-I better De Tom ad
» nnd Muts-m til Horn-us Proccsnterk
Wort Te fault-des, at der wittert-I
i Bladcsnc for Pengme«, spat-Aus
im nimm-.
»So-time Tiber og andre lädt-r
Mc Mcn jcg gsk drt poa en soo
dan Monde, at jagen frmnmed Lan
holde Nmnfkab mrd mig. Dei er
faa usiqelig mass-FAUS, der maa
give-s til fotuden dksse Opgaver. der
kvitteres for i Bindi-ne, og disfe
Mitteringet i Bladme er jo ogsoo
noget as et Avertilenkent.«
»Ja, men kuude Folk saa ikkts
letteke afholdes fka at sitze, at man
et gerkig, naat de i Bladene kanns
let-se Kvittetingerne for de Sum
men som bmfkænkei til Missionen
eller andre gode Diones-C sputgtxs
im fremdeles.
»Nei, den Stegs Falk, der vil
nedrakke en Mand, fotdi han bedre
end de can haandtete fine Saqct
tun du aldtig afvasbnr. Selv giver
de ille noqet, oq med dere- tapp-:
Zunge vil de spat at finde os: thc
de et simpelhen misundeliqr. Det
er Magen,« statt-de Lucien
»Bje mau, naat man qivee 10
Procent as sine Judtægtm give as
»oui«-« ellet as .net« Jndtqt?«
ihm-gi- lea·
»Mül) of »auf « m Braut
»Unser jeq fa- vm Instit eu
Gans i Jst-milden fast M Da
bitt-l Mild- stul its ists helft MS
; Ismenth W ten
:Pengefuger. Da man Dr hellen
fasttc Pengkne i en god Bank, indtil
«De for en Lejlighed til at Mu- on
kchudom billig. Stigt im osus «
Bot-kne- Men sog aldkig at lobe
hinde- den almindclige Prig at en
sfattig Mond cllcr en Ente. Basi
Iikkc et Enyltedyk, mcn en Mond ozx
skemfor alt en Kristcn«, spuktde
Lucien.
»V.lde De kjbe af Full sont Lom
imer omkkinq til Dskccte««, spukqte
lNellir.
«J Almindelished ikte. Man bli—
Fver i Reglen narret ved dem paa cn
eller nnden Mande. ka felv «
Butikkerne og fe, hvad De fanr«,
var Svatet.
»Vi man qua, Stoffen, for at nan
Toqet til Ommetmn«, benmsrkedis
Nellie.
»Nei, nu bliver De her-i Nat.
Jeq kjtet Dem til Stationen i Mor
gen, og jeg stal nok værck der i Ti
de, om Gud vil,ogvi com-sc ind
vendte Lotsen paa en saadnn neuliq
og bester-It Munde at man fokstod,
at en Jndsigelfe vilde vcrte over-ils
dig. Om Mienen sik Ncllic mange
qode Ran oq nyttige Vint fka Fru
Lassen, oq vi tilbkaqte en irrtdeles
sttn osg hehr-selig Affen i der-es
i Dim
Ill
Ltedas Morgen bestemte Bernon
Lotsen fis til at site for os over til
Omnlekum Statim dan- HustruH
W med. Lotsen kendie i For-»
yet-n nagst —- om ikke ket nagst —·;
M den iaa oste omtalte Peter steig—
Wh, fein vi W at ihrs-ge
tidllqemskthvich
oq M fru- lldi ist Midas-.
seinen W cis-be o- W
im W Muth ·- fik
Bjcmqnakd fattede sit-als Hensigten
Iucd Bei-get og bsd ok- hjettelig
vcslkotmnm Fru Bjcsragaatd og den
ncsg Tom-r gjokde dct fastdeles bog
gclim for oci i den-II Hieni, og en
hold Zinn- scnms var Middagsmas
den um Vpkdet Vjetggaard ledede
ocs i Bon, lpvorcfnsk vj fang et Sal
nmmer Eiter MunltLdrt let-sie han
et Gut-Sord, talte lidt detovet m
fluttede mod Von Oele Selikobet
gis on lille Tut i Davon og besass
Vnaninqeknm hvoteftck vi drum-if
se i Storftucn under en ket livlig
Sonttach
Jca spumte ved denne Lejlighec
Victgqaard dm, hvad han fokstod
ved Udttykket »at lcve holt for Hek
n-n«.
»Der ind under kommek flete
Ting i Bettagtasng«, svakede han.
»O Menneikr. ver vil lcve hell for
Herren, man spkst oq fremmest ves
te lydig intod Gud og hanc Ord.
Hund Herren i sit Okd befalec os,
maa tsi udføre i Lydighed og Find
Glade Han kan oqiaa tale umidels
hakt sit ob ved sin Heilige-and am
vi er Indige og villiqe til at sites
iomme Aaudens Weilst-umg. St vi
derimod Delligaqnden oval-seist
faa forstummer denne umwdelbare
Tale oq Leibs-umg- Disie umidets
bat-e Handsrtster mag aliid W
S Lyfet af Gad- strevne Ord; M
den vom-läge Rmdqiveh IMM
vil Mag meld- stg og give Haus«
Ovad der me can tm Ideal met
Gudi Ord, er We im den-. W
fttste et umso halbtot-mit M
het tmod per-eu, han« Ort is
faul-. « »
