Fra Mørke til sys.
Ist-thing
of
delete Beetheld,
Geri. til «Bedfteiaders Husholdningsbog« "o. a.)
Fratle ved J· Engelstoft
lFottht.)
Der blev et Øieblit ganlte stille i Hallen
Deltagende betragtede de tilstedevterende Moder og
Stu, eq Orta tunde naeppe afholde iig fra at tryle
Sinuelmnen til iit Hierte Med ioldede Hænder og la
liq iorklaret Aaiyn hvilkede den gamle:
.Saa have niine gamle Øine og Øren dog ikke stuf
iet mig, da ieg troede at le og liøre min afdsde Ægte·
iælle igenl Divilow, niin Ssnnespiy er io iin Bedstefai
ders livagtige Billede!«
»Ja, det er min hedengangne Faders ndtrylte Bil
lede, det let oglaa ieg nul Vogumil liavde Rett« udbrød
Jesko og lagdc »- dybt rystet —- Haanden paa Engel
liardp Ooved
.dela, min Halten han er vor; vi maa beholde
haml can der« — han pegede paa Otto — »liar for
klaret mis altl De dsde ftaa op ai Gravenl linderet er
stell
Ovide Krist, starre end Zernebog i Magt og Galig
hedl Fra nu ai vil ieg tiene diq alenel«
Tilbedendc sank han paa Knie on itrnlte i itnm Tal
lebjn begge Heender mod Himlen
Dybt dem-geh med Gliedestaarer i Øinene nasewe
de Beodet Otto list den ovetvnndne Hedwig
...Derren velligne og bevarc digv!« iagde lian hefti
delig. Herren lade lit Anligt lyle over dig oci vcere dig
naadigl Herren lsfte sit Aalnn paa dia og give dig lin
Fredl Nmenl«
»Imenl« gentoa Hsvdinqen lydeligt. Terpaa reiste
han lig ca traadte lien til iin Halm-.
«Hela, din Vsn er lisrtl Im nu ai tillisrer jeg
med Vierte og Sirt-l din Gudl«
Med Glasdestaarer iliulte Oele- Aniigtet ved iin
Ægtelaslles Print
»Im ved nannte-, livad ieg isrft flal talte Herren
sorl Herren er naadia og bannliiertiaz min Mund er
fyldt med Latter on min Tunge med Frydelanal Pan
en Gang lkasnked miq paa ny baade Mand og Sen, o.
hvem can beslrlve den Lylle, der er bleven Inig til Del!
Feder Otto, vil J ille i vort Navn bringe den Al
mægtige vor bierteliqite Tak?«
Med Glasde lamtyllede Mnnlen beri, oa niedens
alle de tilitedeværendc lnaslede ned rundt om darn, steg
hans begeiltredc Tallebsn op mod Gndhertens Trank-.
Da man var kommen mere til No, maatte Otto nd
ittligt tortcrlle, hvorledcs det var aaaet til ined Divi
kows Redning. Tillisrerne lad fortrolig bcenlede om
Arneildem oa den gensundnc Ssns litire Haand hvilede
iMoserens. Hela var endnn ftadia til Mode, lom dram
te hun en laliq Trent, og sont Folge derai havde bun
endnu ikke vovet at ipsrae ont iin anden Saus-, Stamle
Skæbne
Saaledes ikisldc do Mitmean v,si-i«t(1slliiiq lieu-de
hende endnn en stor, alasdeliu Ormanni-tin
Men vi isille ille formribe Begivenliedernes Gang,
inen hellere here roligt pna Broder Ottog Vereining.
Da de alle var lomne mere til Ro, bcgyndte han ineo
beweget Risi:
»For- nu snakt atten Aar fiden drog jeg nied tnin
Brot-eh Oenrih en as Keller Ottos Riddem nd fka vor
inkliske Dienisiavn til det fjetne Øsien for at anders-ge
ein vi ikle der Innde finde en gunftiq Jokdbnnd for
Evangelist
dem-il var egentlig kun redet Ined for at beskytte
mig, is lna fnatt han vidste mig i god Behold ved mit
Maul, vilde han atter vende hjein til fin unge Viv, der
fad enlomt tilbage paa Fædreneborgen
Sau reiste vi da as Steh, flere Dage i Trteh og
Leie- sil for deiinefie genuein vidtfttakte Slove og tde
Sane. Sqa nieset sein mnligt undgil vi Slavernes Bys
et es itme Kolonier. thi vi vidfte, at vi intet godt hav
de at heute es as disfe voke gamle Awefiender.
Da vi derfor en Dag atter ncrtmede os en By, bej
ede vi sei-listig af fra Landwejen og drog i en sior Bne
udenom den, indtil vi troede os litte, og en ljalv Mil
sstligere bsjedc vi ind paa den rette Vei. Dei var iniid
lertid bleven Nat, og vi lagde os til Heile i et tret an
sinds- indtil Dosen atter gtyede. Styx-lebe as Sinnen
gqv vi es iaen paci Vei, nien hin-de nwppe tilbinielagt en
lett Sttækninn, ist vi itandfedes as noqet uieedvonliqt
Fusan os, nd fko Tylningen, ltd et Varus klagend-e
Sternum Fotbovlet stod vi stille og san paa liinandem
betpaa swttede Dem-il freni oq bancde fig med vardct
Bei genan det tastte stvætL
Qvilket Sm!
cæt llynoede siq op til hinandcm laa paa dct bl
de Most-erste to dejligc, nckppe etaatigc Danach-m oq
qræd bitte-rügen- Bag ved dem ftod en Ulvinde misd wo
gridske, funklende Oer og vidt opspilct Gab. Allercde
basede Udyret sig ncd over de verrgelssc staat-; do skkeg
vi bque haft op, og mcd et Spring forivandt det op
ssræmmede Rovdyr i Skovens Tykning.
J stirste Hgft ltftede vi Smaabsknene ov og iledc
tilbase mcd dem til vort Ftcgc Bi sorstod ftraks, hvoti
ledes det kunde ver-re at vi sandt de siakkcls, hjælpelafc
smaa hetude paa dct enfommc Stcd i Skovom thi vi
keudte qodt nok den grasen-man bedenske Skik at udfætte
Tvillinqet ——· som ulykkebrinqcndc Versenkt —- i den-s
sprste Aventin«
Mko Imnnedc dybt vod Tankcn om binc kvalsulde
Timer. its-Orts Multe gtckdrndc Anstatt-i i sino Ham
dct Uvikow sad keddet vcd hendeg Side, mcn bvor var
Stamylk
.Stmnnl, inkn enden Sin, hvad blcv disk of hours-«
stammt-de bun nn oq fkm mmstrlia op til Form-steten
.,Oqfaa been leverl M, min Gub, irq or ikkv nl dTn
trtstmdr.
Ef Just-Mein undslav Moden-as Lebst-:
.Oqiaa han leverl Ak, min Gub, leg er itke a bin
Bqtmhjertighcd m Ttofasthed vasrdl ngaa min Stancyl
lenkt-, oq leg ital after faq ham at sel«
»Ja, um Den-ev vil, stal du attet se ham«, iaqdc
Ranken venligt; »men htr nu Mem hvorledes dct gik
dine Einsicht-enge
Va vi havde givet de fmaa lidt Mælk at dritte og
redet dem et bltdt Oele i Bagaqevognem for-Mitte vi Rei
sm, Os iaa Dage efier nat-ehe ieg mit Bestesnmeliesfted.
denkst Itpd mig eudnu bk med at bygge en tawelig ON
te, W stille- hcm fra mlq og droq atter hie-nnd- De
to fundne Drengebsrih der imidlertid var blevne rigtig
gode Venner med hom, tog han nied fig. Han havde be
iluttet at ontage dem i Barns Sted, og derfor maatte
jeg dsbe dem, inden de ofrejste. Ham, der bar det rede -
Slangemætke, kaldte vi Engelhard, hani nied det blau
Edilo.
Min Brod-st- drog derpaa nied hele sit Folge tilbagc
til Saksen og braqte sin trofofie Hitstrn de to snma for
celdreløse Med moderlicr Ømlied tog Adelheid Borstene
paa sine Arme og tolkede Gnd for dem. Allerede længe
havde hun onlket iig et Baru, og nu opfyldte Herren
poa denne Munde lnsndes Hjertes Begier
Dreimene vokfede op, iunde paa Sjcel og Legeme,
og blev til leede for den-s Pleieiorældre. Henrik del
lignede den Stund, da lian fondt Tvivllingerne, og dis
le — der til behørig Tid fik deres sande Herkomst at vide
—— tollede Gud for deres leere Plejeforældte
Beqqe gierde de liq stedse den ftørste Flid for at
gengeelde Henrik og Adelheid deres trofoste Kcerligbed,
og aldrisi noqu Sinde bar de med deres qode Villie
bedrsvet dem.«
«Det er Lnkkebsrn,« fagde min Vroder ofte fini
lende: «med dem er Lnkke og Liv draqet ind i vort stil
le Hiern«
Adellieid plejede da at nikke, glasdestraalende, og
med stolt Moderglæde at betragte de to opvoksende Dien
qeberih der tat-pedes med hinanden i tjenende Kretlighed
overfor de dyrebare Forceldre.
Da Engelliard on Edilo netop var trandte ind i
anlinqealderen, dode deres trofafte Plejemoder, oq Bro
drene bearcrd hende under bitte Tom-er- Navnliq paa
Engelhard gjorde denne lorgeliae Veaivenbed et laa
dybt Jndtryk, at han belluttede belt at forlnae Verden
og blive en Herrens Tiener.
Det havde min Broder Henril intet iniod, thi der
hat fra qunimel Tid itedfe vceket et geistliqt Medlem i
vor Familie Han beugte da Engellmrd til den ncetligs
gende Kloster-sinke medens Edilo biemme hos bnm mod
tog Undervisninq i alle ridderlkae Øvelier og fauledes
ret blev Faderenö Trost oa Gliede i lians Entombed
To Aar gled, stille og roliat, lieu. Da modtoa min
Broder plndleliq en Opfordring fra Kejser Otto om at
deltaae i en Seitdefasrd til den Polske Hering Wiesen
Kejleren der fiedse bar ftor Dinlm for Kriitendonnnens
Udbredelse, vilde gerne vinde oqsaa denne flavisle Fyr
ste for Evangeliet
»Dein-It var natnrlmvis itrats rede til at folge det
ætefnlde Kalt-, oa Edilo frndede lka ikke mindre over at
maatte bave Lov til at lediaae bam Knn faldt det dem
svcrrt at llilles fra Engelliard for iaa lanat et Tidsrutm
men denne fandt i fidste Øieblik paa en freisende lldvei.
Gan bad fine Fort-satte om Tilladelle til at teile med
Faderen sont Huslapellan oa prwdikende Vkodctz og ef
ter kort Vetirnlning ask de ind derpaa. Den unae Munk
blev prasfteviet oa tiltkaadte to Daae efter sammen nied
de andre Neffen øftpaa
Lnlteliat oa iaod Vehold naaede de til Miescos
Hof oa blev der inodtaane med store Æresksbevisninaet
Slanerfnrsten felv tasntte paa at asate en kristen Prin
sesfe, den fromme oa andaørende Tonibowla af Bølimew
oa liovedlaaelia as den Grund modtoa han Keller Ot
tos Zendebnd nieaet venliat, ja, lian bød endoasaa, at de
kristne Priester ira nn af offentlia ilnlde forknnde Evan
geliet i lians Lande-. -
Ovilken Glasde for oss alle!
Jea lpavde nenilia - — eiter et bevasget, glad Gen
lyn tned Henkik oa bans Sonner —- nndcwejs slnttet
mia til Folget, thi det var min Agt at bede Miesco om
Tilladelle til for Fremtiden at maatte foklyndc Evange
liet over-alt i lians Land.
Hvok tatlede jea itle Herren, at han liade opfnldt
mit nielt brasndende Tuske, ist-end ieg endnn knnde faa
det udtalt, og Engell)ard, der —- liaesom jeg —- var
meaet begcjltret for at vindc sit eaentlige Fasdreland for
Ktiftnsx bad inig indstasndigt am at tage ham ined paa
min Missionsreile
Jea indvilliaede naturliavis med Glæde, og oalaa
Hentik var altior lydig mod Gud til at lægae noget vi
dere Hindking i Veien for denne foknvede Stilsmksse fka
fin ellkede San. Medens han nied Edilo blev ved Wies
eos Hof, drog jeg as Sted i Faer nted Enge-Ward
Gud Herren ledede lelv i Naade vore Fied, idet
han, uden at vi anede det, fette as lige til Engelhatds
Hiernftavn
Vi havde nemlig den Gang, da vi — lort forinden
vi fandt Vsrnene —- red uden oni den omtalte By, ille
spnkat om dens Raum oq ieg anede derfor ille, i hvils
len Ean voke to Hittebskns Vuage havde staaet. Vi drog
tun til Sveboe, fotdi Hedenllabets Male der fkulde viere
tasttelh oq fordi vi havde htkt faa Inange gyfelige Rygter
oni Prwiteiiiord og andre itrcrllelige Tina, Rygtek, vi
paa Veien til Sveboe iil bekrwitet fra laa mangc for
ilelliae Sider.
Mange- msjfnnsndc Foll, vi Insdtc, advarcsde oII ntod
nt dkaac vidrrcz tncn di lod os ille stnndfc. En hemme
lig Magt drog os til den benmtedc Stad, og trsftigt
vandkede vi fkcinad i Tillid til den Alnurqtiges Hin-Ip.
Da se, vor Tillid til Gud bltsv heller illc beibrin
met.
Han, vor Gud oq Hvrw sclv lmvdc fort os ad den
ne Vri og allen-do donct dcn for os. Vi fundt allen-de
Maklctnc lwide til Hain-n og fik ovcn i Koth Naadc
til vrd dort Komme at lyklaligaøte to cnlonnnc For
asldres Hinter
Saum-Um bllnd man den vasrcy fosn iklr i alt dcttc
erlendct Und-s storende Haandl
Mcd Salsniswn udranbet im:
»Af Horn-n er dcttc lkct og dct er underligt for
vorc Øjne»!«
»Ja, underligt for vote LIan qentog Høvdinam
dydt rnstst oq kalte Munkcn Haanden »
»Von Tok, Vrodct Otto, for alt, bvcd J nq oder-z
Bruder hat qjort mod min Vsrnl Bed edcrs Gud til
givc min, hde im i bedean llvidcnhed londede Inod
Drcnqenel Knn lmn, den Anna-arise ded, lwad jeg i hin
ftnateliac Nat hat lasnnnst ou lidtl ch elstede jo Pren
qenc bsjere end mit Liv, og iaa lasnge fom muliqt
iljultc jeq dem for vaeksteprasftcns Øjnr.
Men Jaroslaw ldd mig innen Ro, fsr jeg havde
spict mig efter gammeL llavill Sord. Med de tkrækkei
ligite Trusler bragte han det endelig laa vidt med mig,
at im dvcsrdsoede mit Faderbierteö Stemme og lovede
Zorncbog det frygtclige Offer.«
Et Øjeblit waltes hanc Stamme-as den frvgteligftc
Bonn-gelte dervaa vendte han llg mod Engolhard oq lag
de dasmpet: ·
,.Tilglv oqlaa du mis, mln Stu, og bær like Nag
til dtn Fadek·'« «
sJ lldentlabellq Ømhed omfavnede han den kjnne
Yngling, og med Taarer i Øjnene stottede denne Hode
det paa Høvdingens Skulder.
«Min Judex-, min dyrebare Faden hvor kunde jeg
vredes paa dial Jeg beklager meget mere af Hiertet din
Vildfarelfe og dine bitte Lidelser. Forekonnner jeg dig
tnaaske endnn noget fremmed og kold i mit Versen, saa
tilregn mig det ikke. Altfor plndselig et alle disse vidun
detlige Assløringer stormede ind paa mig. Vel har jeg
ofte med Smette taenkt paa mine rette Forwldre, men
aldriq hat jea haabet paa nagen Sinde at gense dem her
i dette Liv.
J Forhold oa Omgivelser, saa vidt forfkellige fra
eders , er jeg opvokfet, og dersor forekomtner alt mig
faa nyt og nbekendt. Under tyskskriftelig Jndflydelse er
jeg inodnet til Mond og kan nn ikke straks finde mia
til Rettei de herskende hebenskiflavifke Sceder. Alligevel
anser jeg det for en swrlig stor Naadesbevisning fra
Herren, at jeg her findet min dyrebare Moder fom dsbt
Kriften, og at ogsaa dn, min Faden nn bar erklæret dig
for Kriftendomnten.
O, lwad vil Edilo og min kcere Plejefader dog fige
til alle disfe vidunderlige HistorierP Jeg vilde ønfke, at
beage de to leere Mennefker nn sad her i vor Midte,
thi førft da vil min Lylke viere fuldkommen, naar de
faar at vide alt oa knnne glwde fig med os.«
»Du har Ret, min Søn,« faade Hela amt. »Jea
bar det paa famme Bis som du. Nu da jeg ved, at min
Damm min Stamyl, lever, bar jeg inaen No paa mig,
for jea kan slntte bam i mine Arme-«
.,Nn, faa vil vi i Morgen tidlig sende et ridende
Bnd til Hering Miesco«, ndbrød Jesko smilende. ,,Jeg
sec- nok, min lapre antrn flaar sig ikle til Taals, for
bnn set sin Stanin for fine Øjne
Hvor underliqt er doq ikke et Kvindebjerte dannetl
Atten lange Aar bar dn, min Hela, taalmodigt baaret
Tabet as dine Sonnen og nu —- paa een Gang — sy
nes det, fom knnde du ilke mere leve en Dag nden dem.
Jen knnde nassten blive stinng paa.mine Borni«
Isdela fmilede lykkeligt.
»Det bar du ikke nødig, min elskede, det ved du jo
aodt Den iørfte Plads i mit Hierte indtager dn, og in
aen i hole Werden ital nogen Sinde knnne gøre dig ded
ftridiq.«
matt onnavnede sei-to Im entede But-.
»Jeg skæiittede jo blot, ntin kaste. Du og jeg hørz
imdskilleligt sammt-m og lige san lidt som forduni den
state Lidelse sknl nu den stote Lykke knnne rive os ud
of hinandens Fami.
Men lad osrs nu liidkalde Htcsfolkene, at de kunne
dele vor Nin-de Hvor vil ikke BoguntiL den gewillt-, tro
SjnsL nndre4:-, nanr lnm heter, at han dog itke dar gast
tct belt fejll Den frenmtede Yngling et jo dog virtelig
ogfaa — som hatt sagde — een af vore —- — «
Der blen en Jubel, da Das-seltene saa den frn de
døde opftandnx Arving i deres Midstei Atter og atter
knssede Vogumil sin unge Heere-s Haand og tunde nee
ften ikke se fig makt Paa hont.
»Dir-ihm og StmnyL begge to, begge to reddedel«
stnnnnede han nied basvcnde Lasber og ilede derpan hen
til Bruder Otto og knsfede Søunnen af hans Klasdebon
,,Takket vasre J. Herre, og takket vwre de Krijtnesz
store Guid!
Alle-rede i lasngere Tid bar jeg cfter min Herstee
indes Inske hart paa, hvad hun fortalte Inig om den
himmelste Fader og hans enbaarne Sen, og i Dag et
jeg for stedie bleven overtydet om Saksergndens Magt
og Herlighed
Jeg beder eder af Oferteh Optag ogsna mig i eders
Kreds!«
,,Din Von ital blive l)-rt«', svarede Munken rett
,,Soa snart det er din Herr-e belejligt, vil jeg endnu en
fort Tid underviie eder begge og derpaa døbe eder i den
treenige Guds Navn.«
«ngaa dam, min Herre, ogsaa haml Nei, ingen
kan dog i Lasngden modstaa min Herskerindes Gud: Hei
og lav, ung og gammel maa bøje fig i Støvet for hans
Magt og Herligbedl«
»Du her Ret«, fvarede Hsvdingen alvorligt. »Fort
den hvide Krisis Tegn og Undergerninger nnia vore
gamlc Afgudsaltre, et for et, styrte i Gru5.«
»Amm, fauledes sie det,« udbwd Otto hsjtideligt.
Næfte Morgen tidlig fendte Jesko i al Stilhed paa
lidelige Sendebud of Sted til Hering Miesca Det ene
of dem var Bogumil, og den gamle, tro Tjener bar den
forfeglede Skrivelfe, Engelhard havde medgivet hom
ombnggelig stinkt paa Brystet.
»Für med Gud og bring min Sen Ined hjeml« til
taabte Held den borttidende, vg Bogumil nikkede alvor
ligt·
,,Stol paa inm, nnn Oerjtertnde Meo nnt Um m
defmar jen for Staiiiyl·«
Dei vakte alinindeliq Fornndriim ved Hei-tun Mie
lcos Hof, da Jeskos Affendinqe ankam og overbragte Rids
der Henkik of Salssen Engelhards Sktivelfe.
Med Tnnrer i Øjnene lassie den fromme Mond sin
elskede Plejesøns Strivelfe. og trods Smerten over, at
han nn ikke lasngere var ene om Vørnene, foldede han
taknennneligt on tilbedende Hernderne
»Underfulde ere dine Forellen o, Herrel Er der
Grund til at knurre og klage, naar du bar ført alt faa
her-list nd?«
Han bød Sendebudene brenke fig og lod dein gasfts
frit bedeckte Snnlende lagde han Masrke til Bogumils
Uro og det Wende Vlik, Aldingen vendte hid oq did.
»Slaa din, til Tonlei, gamle,« fagde han venligt.
«Min Søn er for Øjeblikket ikke hierinne, men han maa
lnakt være her. Du kan rolig spife, indtil han kominer.«
Taknemmelig kyssede Bogumil den venlige Ridders
Buond
»(Clode Herre! J vil nok kunne forftaa, bvor jeg
længes efter fnart at gense vort Hus' yngfte Søn.
Jeg er sanfte vist kun en ufri Mand, men alligevel
hænget mit Hierte trofast ved min Herre, Jesto, og alt
hvad der hsrer ham til. Allerede min Fader og min
Bedstefader tjente i hans Fædrenehits, og dersor nat det
været mia lkraskkeligt at tcrnke paa, at Divikows asdle
Stamme snntes ncer ved at uddø og at mine Born en
Gang i Tiden vilde gaa over i Hænderne paa fremmede
Atvinger.
Lovet være den store Saksergud, der i Naade af
vcergede denne Ulykke og reddede Hulets ketmassliae Ar
vinger fra Dsdenl
Lovet vwre den ftore Gud, som vasltede den tunqe
Byrde fra min Herreö Sich og beredte min blide, from
me Herlkerinde faa stor en Lykkel«
Tilbedendc hævede Oldingen de foldede Heender
mpd Himmelem «
Dybt beim-get betragtede Henrik den tro Tjener oq
drog Iamtidig et Lettelfens Sul. Gan havde — stqu
da han hørte den vidunderlige Beretning —- ltnlig few
tet for, at hans kære Plejefsn nu atter skulde komme
iblandt hedensse Omgivelser, men hans Sanctale med
Bogumil beroligede ham fuldstændigt. Af Hiertet frydes
de han sig til den rige, herlige Arv, der ventede han«
Edilo, og heller ikke frygtede han for Skilsmisfem Hvod
skulde vel vasre til Hinder sor, at han selv drog med harn
og grundede fig et ynt Hjem i Sveboe?
Venligt lagde lJan Haanden paa Bogumils Skal
der og sagde sinilende:
»Saa er alt vel, gamle. Tat vor Gud for hans un
derfulde Gerninger, ogsaa jeg kan heller ikke andet end
prise den Højestes Førelser.
Men her! Hovslog iGaardenl Min Ssn er vendt
hieni, og du vil ftraks faa ham at fe.«
Men Bogumil gav fig ikke Tid til at here Heut-its
Ord. Sotn et Lyn var han styrtet nd af Hallen og holdt
nu knaslende Stigbnjlen for sin unge Herre.
»Von hilset, Stamyl, Sen af Jeska Slavernesdtm
ding,« ftmnmede han, skælvende af Fryd og Gliede, og
kyssede Sømmen as Ynglingens chedebm »Ja, ja
det er visseligt digt Aldrig hat to lignet hinanden iaa
meget som du og min Herre, Jesko·«
Med stigende Forbavfelse betragtede Edilo den be
vcegede Oldinq i fin gammel-flavifke Dragt. Gan vidste
jo nok, at han ikke var Henriks kødelige Sen, men des
uagtet forftod han ikke Bogumils Tale, men fagde afvis
sende:
»Hvem er du, Mand, og hvad vil du mig?«
Fsrend Vogmnil knnde svare, traadte Ridder den
rik til og sagdc hastigt:
»Kon! med mig, min Sen. Hemde er ikke Stedet
at bringe sliae Ting for Lyset.«
Ynglingeu saa forundret paa sin Plejefader. Endmt
aldrig tilforn lmvde han set den alvorlige, rolige Mond
i et faadant Sindsoprør, og han fik en dunkel Anelse em,
lnmd der vilde komme-.
«Min Faden min dyrebare Fader, hvad er der
stet?« spurgte lmn mtgstelig. ,,0kt’e sandt: Jeg er og
bliver din Son, jeg behøver ikke at mevne den, der nd
satte min paa grnsont Vis, med de munteste Navne?«
»Ja, du er og bliver min elstede Søn,« raubte Rid
deren nted Tom-er i Øjnene og omslyngede den dybt be
vasgede Mitglian ,,men Gud vil foruden mig ogfaa give
dig dine rette Forceldre tilbage. Knur derfor ikke mod
baut, men lass-, hvad din Bruder sendet dig med den
gamle Mand.«
Han rnkte Edilo Engelhards Skrivelse og forlod stil
tiende Vasrelset
Endnu ligesom i Drømnte brød Ynglingen Brevet,
og da han havde lcest det, blev han siddende, ligesom be
døvet Det var altsammen saa stetmned og sorunderligt
for hanc, og han kunde slet ikke tcenke sig, at han, der
var opvokset blandt de kristne Saksem nu for Fremtis
den skulde fæste Bo blandt de hedenkske Slaver. Sksut
han, da han havde lasst Brevet, nok i nogen Maade kunde
undsknlde Faderens Optrasden, saa formaaede han dog
ikke straks at-va-nne sig til den Tanke at se den slaviske
Forste indtage den elskede og højt agtede Ridder Hen
riks Plads. Sukkende skjulte ban Ansigtet i sine Heku
der ou dvaslede en Stund i dyb Smerte.
Ta rørte nagen sagte ved bans Skulder, og da han
saa op, kuaslede Bogumil sor bam og sagde bønsaldende:
»O- jøm iste, dyrebare Herre! Jeg bringet dig in
tet ondt Vudskab, men jeg komme-r soc at føre dtg tildas
ge til k(1-rlige, tiqe og sornemme Forældrel«
Oa udsørligt bemmdte nu den gamle at sortkelle om
Faden-n, den tax-re asdle Jesko,- om Okta, den nachmac
lige Vedstemoder, og stem for alle om Helo, den dlide,
fromme Moder.
Mere og mere straalede Ynglingens Øjne og med
hele sit sorrigcy glade Sind harte han paa Oidingene
sidste Ord:
«Men sra hom, der stiedc dig as Ulvindens Cad.
sra den asdle Mand, der opdrog og underviste dig i alt
godt, heb-ver du jo dersor ikke at skilleg. Den gode Fid
der Henrik vil sslge med os og nedscette sig i Sveboe."
Edilo sprang op med et Glædesraad
»Vil ban? O, saa er alt godtl Saa velsianer jeq
den Dag, som sørte dig hid med samt dit Vudskab.«
Henrnkt kyssede Bogumil sin unge Herres Wand
,,Velsignet vwre du sok disse Ordl O, hvot vil
ikke min Herskerinde blive lnkkelig, naar du viser bende
et qlad 9lnsigtl«
To Ridder Heut-il attet traadte ind, faldt anlins
gen lmm beftiat om Hallen:
,,»Nnar du draaer med mig, min Fader, vil alt blkve
qodtl Uden dia vilde iea ikke kunne udbolde at leve i
det fjerne, fremmede Land.«
«Min dyrebare San, bvor jeg glæder miq over din
Kasrliahed og Trofkab!« udbrød den alvorlige Mand,
dvbt bequet »Vert- ubekymrett Du ou Engellmkd, J
er og bliver mine elskede Bat-n. ntine anndelige Sonnerll
Men netop, fordi vi to bører san fast og uløseliat lam
men, netop derfor tør du oqsaa —- uden Frvgt —- vile
dine rette Forasldre nl skyldig Kærlighed og Ærefrygtl
Hvilket herliat Kalb vinker ikke ad dia og din Bro
der: Eders Fødeland oq Landsmcend, belc eders rige
Fædrenearv, alt skal J vinde for vor højlovede Herre
og Frelserl Flere tufinde Sjcrle, der bidindtil ravede
om i Hedensknbets Markt-, dem fkal J føre til Jesu Kri
sti beundrinasvasrdige Lust Kan ikke alene denne Kote
Opgkwe ildne dit Kristenhjerte?«
»Jo visselig, min F«ader,« udbrsd den slønne pag
lina alvorligt.
»Nu, faa af Sted i Guds Nahm til det qui-Ile,
men doa nye Hieml«
Monsieur-s )