get, der bestan
set Cato Otd besin- windelis«
« (Ef. 40, st.
Jesus tot sine Iiiciples
Fsdder.
Naar da jc-g, Herren og Me
fteten, hat toet eders Fødder.
faa eics ogfaa J fkyldige at to
hverandres Fsddct. Joh. 13,14
Læs Joh. 13, 1—17.
Dette Assnit et en Beretning om,
at Jesus tor sine Disciples FO
der, og denne Beretning er Jnds
ledning til anden Hoveddel af Jo
hanneS-Evangeliet.
Det, der fortælles, fotefalder
th Paafkehtjtiden«, det vil fige
Uftenen fokud, Skærtorsdag Aften.
den Mien, da Jesus, som de andre
tte Evangelist-It fortæller, spifetPaas
stelam sammen med sine Disciple
indstifter den helliae Nadvere. for
taades og tages til Fange i Gew
semane Hat-e
Johannes fokudsætter fom kendt,
hvad de andre hat fortalt om Nod
verens Jndftiftelse, og ban for
tæller faa, hvad de andre bar for·
digaaet, det om Fodvaskninam
Det bar været Guds Villie, at
ogfaa dette saa læretiae Træk skulde
bevores til Gavn og Velfignelfe
for bang Menigbed ned igennem
Tiderne
Men Ist vt aaar mo paa sm
ttaqtning af Fodvaskninqcsn, lob os
læaae erke til sørfte Not-J
Det Inder: »Mot! sør Paakale
ttden da Jesus vidste. at bans Ti
me var kommen, til" at bon skulde
qaa bort fra denncs Verdcn til
Fadckem da. liacsfom lmn lmvde pl
sket fine muc, som vare i Verbeu
saa elfkede ban dem indtil Enden-·
Vi skal her moddelc Viskov Nor
dams Oversættelfe af sidfte Salv
del af dette Vers-, efter Faden-m
,,fsrte ban den chrligbed til Ende-,
bvormed ban bavde elsket fine eg
ne sum vare i Ver-den «
Detspm denne Ovetfcrttelse ers
den bedste Gmgkvelse pok- Danskj
as Grundtekstens Ord, bvad den
vistnok er, saa vil Evangeliften dor
med fige, at Jesus i Fodvnssninqu
sættet Kronen paa den Kærliabch
hvotmed ban bat-de elsket sine cum-J
fom var i Baden. !
J hvert Fald et Fodvaskningen etz
Wdringsværdigt Udtkyk for Je
fu Kerlsgbed til og Omsorg for
stue Difesplr. lom hon nu stulde ef
tkktqde i Verm i
Jesus Mist-, da hau samxedex
used sine Disciple til Paafkemaaltid.
for sidste Gang, hvad der fotestod
hum- Hans Vorigang fta Verden
Ell Fadeteu (B. 1), hvad Djævelen
havbe studt Judas i Hieriet W. 2),
oq at Feder-en havde givet ham alle
Tinq i Hemde (B. 3). " .
Med alt dette for Øje et han
toliq vg satt-t, og hau vil benyttes
demg- sidste Stand samtnen med;
Jite w« til at give dem entmut!
es Mlighedlektih fom de ttænger
san here til. l
De var uemlig opfyldt of TM
keh Tom vilde site dem paa gale
Dej- cs forstyrre den Geming, l
M W hcvde kaldet vg uddmb
Hei dem til
Lukas fortællw at der den sam
me Aften .,opstod en Tkætte iblandt
dem am, hvem af dem, der maattcs
synes den stirste« (22, 24).
Det var rinieligvis netop FOR-ask
ningem det gjoldt om. Saadant her
te jo til ved en faadan Lejlighed
efter en Vandring i dette Klinm
Hvem llulde udfsre denne Tie-;
netgerningI Peter og Johannes-H
lwem Anretnkngen as Paalkemaal
tidet var overdmaet (Luk. 22, 8),
kunde det vel oldrig tilkomme, og
heller ingen af de andre filte Til
bsjeligbed til at udfsre denne Tie
netgetning over for deres Meddi
feiple
Sau tejfer Jesus sig fra Maul
tidet, lægger iine Klæder fra fig
binder et Lindklcede am fig, hælder
Vand i Vafcefadet og begyndek Tie
nergerningen
Peter felet fig llaaet, han er
for hsjhjertet til, at han stulde lade
fin Heere og Mefter tjene sig paa
denne Monde.
Hele denne Handling hat sikkett
tilligekned de Ord, Lukas ans-ret
for stedse endt den Ttætte em, hvem
der stulde anses for den ftsrste
Men Peters Protest fremlalderl
Okd af vor Heere Jesus, som vi-:
let os en dybere Betydning af
Fodvaskningen.
,.Detsom jeg ikke tot dig, hat
du ikke Lod samtnen med niig,«
figer Jesus til hinn.
Vi sammenholder disle Ord med
de velkendte Ord, Jesus talte om
ikke ved femme Lejlighed, saa dog
ved en lignende, da det ogfaa var
Tale sm, hvem der stulde agtes
for den streite
,,Menneskeftnnen er ikle kommen
for at lade sig tjene, men for at
tjene og give sit Liv til en Gen
lssning for mange« -Matth. 20,
28).
Aals, hvor Ver-den trwngck tu
Tjenetel
Der var ecsn Dienste, som kun
ban, der var Gud og Mennefle i
een Person, kunde udfsre, den nom
lig at give sit Liv til en Genløsning
ofv., og derved lade en Kilde mod al
Stmd og Urenbed oprinde paa Jot
den.
Ved denne Jesu Tjenetgerning
er chnekgerninqen i Vorden rigtig
bleven bcevet, met oa velsignet
Jer Tjenetgerning ital ingen
gsre om ellet gste eftct, den, som
ban bar toet, er ten og bebt-ver
hin at to Fsdderne.
Fodvafkningen Vil behsves i Guds
Menighed til alle Tiber, og det i
dobbelt Betydning.
Jesus siget: »Im hat givet edek
et Elsempeh for at, ligesom jeg
giorde ved ehe-, stulle ogsaa J As
ve·« Dei stal sillett med andre
Otd sige: Ligesom jeg, Herren og
Weimer paatog mig at udftrc
den simpleste Tjenergerning, san stal
J vcere villige til at udfjte den
simpleste Timergetning over for
hvetandre og over for hvem fom
helft, der maatie Menge vertil.
Dem synes i Sammenhængen at
væte den dybefte Betydning as Fed
vastningen og den Betydning, der
til alle Tiber hat strtst Beerd.
Men Jesu Ord: »Den, fom et
W, hat ille mdiq at to udeu
Fsddekne,« lægget en enden Bett-d
njng neu-, nemlig i Fsddernes Til
imudöniug under Paul-ringen at se
et Billede paa de Sittbelighsdss
Judaabning
Nyt Standiuvist Evangelist Lust-.
Kiloni-Aresl.
Dette Land er en Del af »Ehe
coftilla Estate« i det kydlxge Colo
rado. Det ligaer 250 Mil iydvest
for Deuvet og stjder op imod New
Mo. Klimaet et idealt — Sol
stin oq modetnt Temperatur. De
Wissens-e Bierge givet altid risk
tiq Band til Ovektisling, og enhver
W faar »Bei-W Vater
sägt-R Ocle er sikker og givet
start Udbyttr. Illfalfw alle Stegs
W, samt Maxime-, Butter
toer oq Gttntsager tin-ei gebt Dei
et met fordelagttqt at fede Spin
corntmq og Fern-. Bin-, Smtt
is Æg betete- med htje Prifet i
Dei-very Mlo og de omliqgende
Ost et ist et nyt ellek users-at
set-II M. M Mus
?
21Xz Mil fra Messen-, en By med
Bank, Skoler og Kiefer, o. s. v.
Ejetne stiller det leerdeleö liberale
Tilbud, at de vil give 81000 til en
luthersk Kikke for hvet 2 Sections
Land, jeg stelget. Prisen et 865
per Akte — permanent Bandtet
Hndbefattet Bilkaarene er ZU) per
Akte kommt Reiten i 8 läge stote
saurlige Mit-geh hvoraf den fir
ste faldet 2 Aar efter Handelen et
jstet· Reuter paa den ubetalte K
besum er 670 og bete-les out-liq
Jeg synes, at dette Land med den
gode Juki-bund det ideale Klima og
JSilkerheden as state leinger. met
ved Byee, Telefon og set-above
leite Betermgivillaat og Udsigt til
yet faa Kiste oq Rote i Ulsift man
veere noqet for soll, fom sege- at
Wenn afgm fskstr II Mir tät-bog i hvek Mai-net
Oluf Bondo;
Mit-: Ist ais-· Dass-W. WW,J«.
sonder-, hvormed Disciplene daglig
got fig mone.
Fodvafkningen peger da forGuds
Vorn paa, hvotledeg vi i indbyrdes
Kirkligbed fkal bjælpe hvetandre til
Rette-, lignende som Paulus stri
ver: «
,,Bttdre! om ogsaa et Memicste
bliver overtasket as nagen. Forstw
dclfc, da hjaslpet en saadan til
Rette, J aandelige! med Sagtmo
digbeds Anat-« (Gal. 6, 1).
Lad os flutte med Affnittets Sluts
ninqgokd: »Nun J vide dette, etc
J falige, om J alte det.«
O-- -
Vor Bkylluvsrkife.
As Steffen Adams
»ch, aldrig skal jeg gifte mig
det kan du ttygt fotlade dig paa.
min Ven. Mit korte Liv hat vir
ret Vidne til alt for mange ulyks
telige Ægteskabet til, at jeg sial
indlade mig derpaa.«
Ja, fault-des fvatedc jeg min
Von Qle en Dag, han soff-me paa
at faa mig til at for-stach at Ægtes
skabet dog vistnok er Tochn as
jin-disk Lykke og Tilfredsl)ed.
Mcn hvad sker — —- —?
En Akten ved Ungdomsmsdet i
Kirken hsret jcg Nellies' Sternum
da bun knaslcde og holdt Bon. Hen
des Ord og Rsft git ligesom igenncin
mit Hjcrte og helt ind i Sjælm
Este-r endt Von vendte jcg mig oq
faa bendc siddendc pack Stolen; jeg
faa bcnde kun fka Siden; nie-n jcg
saa nokz tbi aldtig i mit Liv hat-de
minc Ler stuet en faadan Simi
bed og Begavclse samlet i een Per
son. Dei siod klart for mig, at skuli
de nogcn Pigc blive min Hain-m faa
maatte det viere Nellie. En Uae
vcitet friede jeg og fik Jo. Tke Ugek
ester stod Brylluppet
» Min Principal lagdc til mig;
JTitsdag Alten: »Ja, im criarck
fka min Regnskabsfsrm at Te i
Morgen skal holde Vkvlluv, og at
De dcsaarlog hat bcdct om at bli
ve fri. Tcttc er Dem fclvfølacligt
tilltaaef« oa sksnt vi. som Te vrd.
bot mqu travlt i denno Tib, lcm
vil ieg dog give Dem fri Reiten as
Ugefr Paa den Maade vil De vkkre
i Stand til at gsre en Brunqu
reife et eller ondct Steds ben, mcd
Dei-es unge Brud. Og her er 825
til at befttide nogle of lldailthmcs
iokbundne derart-d. Pan Mandag
Morgön lau Te vel nol thc til-s
bage i Fokrctningen«.
Hvotledes jeg fis sum-et oq takket,
ved jeg intrt omz thi alt lle runde
for mig den Aftm Jeg iik jo vg
laa i den Tid den ene behageligc
Overralkellc efter den andeu.
»Na kan du tro, det bliver til
anget, Nelliel Vi stal paa kallnpss
rejse —- —- —l«
Pan BryllupskejieP -—— —— —
,,Ja, paa Bryllupskeilel
»Hm-then lkal vi da teile?«
»Jeg hat tænkt at reer til Sta
tionerne: Snapfttup- Fugllmsg da
Ommerum.«
»Er der da noget at se deri«
»Der er We ille lau nieset
at le, men derimod noget af for-stel
lig Stegs at htrr.
Du ler, Nelliel Jeg holder lau
meget of at mfde Personligbeder
ellek rettete lmäanne Mennester.
lom et enestmeude i lit Slagt; oq
jeg hat ladet mig fortælle, at der
ude ved SmhW Stattou stal be
en paa flere Maudek nahm-lis
Rand — en Blanding af easy-orts
mand, en Saal-let og en Betast
tingryu.«
,,Ho, ha!« lo Nella-, »in-ad mon
Vernittengryn er for en ffer
»Ja, det et ikke iaa let at for
klare, men han skal vcrre en Iaa
foriasrdelig Pralhals og fuld af
»Misundelle; desuden er det hans
Plgt at knuie bvad som helft og
them sont helft, han ikke kqn putte
i Lavinien En selvstcendig Mund
’s!al han flet ikke kunne taale i iin
sNærhed Og faa henne ved Statio«
Inen Fuglfang sial der være en
iMand som hat mere end almindelid
jJudsigt i group-km tm vitve jeq
Egerne tale med. Ved Ommetum Sta
Ition bot der en Mand, om hvem alle
"er enige, at han lever helf for fin
thelser· Se nu, Nellie2 Jeg, som
Istadig maa staa i Fortetningen og
"fjcklden hat en Lejlighed til at com
»me nd pat- Landet at bei-ge Falk,
Hhvor man faa nogenlunde lau leere
idem at kende, jeg tuster nu at be
;uytte scanning-u til at tm visi
-tre markekige Persona- qt sende;
Idekmhaiieqiocstoeawais
Hlægge Beim bekam ad, om du its-I
hat nagst dreimal-· Si can im til-i
bringe sen Das paa hvett sied
ben- Jeq taget min Notexingsbog"
med, og du sitt-r Ordet.«
I.
Onsdag stod kalluppet, og Tots
dag Morgen rullcde Toget heuad
imod Snapstrnp med Nellie og mig
Eftet .ct Par Tiniors Kittel rau
her Konduktskcm Empfing-! Nel
lie og jeg mcd uoglc saa flcrc fteg
ad. Bi gik et Pak Gange stem oq
tilboge paq Foktovet indtil vi hjrtc
en fisc: »Det or vist not et Pat
nygiftc'. Vi gik hen til en »Es
pressman« og spurgtc: »Muder D
en Mund vcd Navn Knud Peter
fen7«
»De menek maoske »Store Knudw
Ja, ham kender jeg. Jeg Inn Ists
Dem der den paa ti Minutter i
min Auto. Det ck barc 50 Ets. for
hvet.«
Op for-an Dsrcn com vi i Men
de Fakt, og ud i Toren kom »Steu
Knud.« Han betragtcde os paa en
for os umnt Munde-. Han ftod og
faa paa os, kct sont vat ban Stel
le. Endelig bwdet han Tavgbeden
ved at Iige:
»Hm-m hat jcg —— mæ Jan-Iow
den Ære at modtage i mit Hjem?«
»Ist et Steier Adams og Hu
stru fka Mageltmd Vi et nemlig
paa Btyllupskejscy men ftvd of het,
fordi vi havdc hsrt Deres Navn
omtolt og snsier at hilse paa dem,"
fvaredc jeg.
Rom ind Mem, og htt, hvad de
sigee!« raubte Kund nd i Kalkenet
Wette komme-r ind.
»Er siget, at De bar hart mit
Nat-n og min Person omtalt, og de
bot hell indc i Kragclundl Ja, dct
er doa slsnt at have ovlevet det i sit
Liv, at eng godc Rngte naak langt
las-more heu, end man lclv orlek at
komme- Men der et for Reiten vift
nasche en Stat i belc Unioncn, hka
min Person ikke onttalcs. Mcn drt
er alligevel ikle saa underligt: tbi
da jeg lom her for 6 Aar fidrn
var der ikkc mmcst vcd Vorn cllek
Ema-n betontlritm.«
Jeg gav Nellir et lillcs Vuf i Ei
den, og hun trandtc mia til Gru
akrld paa Faden.
»Er fer, lwnd M act-Idee om von
en ny Plads sin drumx re en Lo
der. m Mand, lom lan qaa iomn
i alle Ting og vifc Fell, book-lede
»de skal bætc la ad. Dei man Virn
en Mand. der lmt fasttc wart ·
swamp forfumr lig —- —.
Mcn lom nn en Gang med mia
udensor. san flal jrg vifr Tom min
Haku-, min Form oa Ontmnen. Hu
fcr Te könme Ton er allumt nd
Jlaat cltet nyeste Monstcr. oa der er
äille en Ting at udlastte vaa den«
« »de er det for cn Plutus-, der
akok faa stodiq der ovkc ved den an
den Side.« spumte feg.
»Au, dct er en Mann-, iom al
mindeliq koldes Mission Apistik-"
meu det er nu ifke en Jst-ji« der
kan henlwanes til Haveit Tesnden
kan den bruges til Fodder for Krea
tutetne, naak den huges as sein«
Men taa nu PMB, lau lkql jeg
vife Dem Omegnea.«
) »sa, hat De Autornobil«- nd
jbkjd Nellie, »et! set Dei-es eqem
Heller hat De lejet den til at like
i for est-« ,
»Ja, det ee min egen ligefom
alt det anbet, jeq hat-« var Soo
M.
Pan Euren met mind:
»Der for Te Kirlcm den hunge
de vi i chr. Jeg stud felvfslgelia
i Svidfcn sur saavel Jndfomlingen
fom Arbejcht Te flefte vil jo helft
væte fri« ttasr naor de ded, der et
on Mand, som lau haandtere Sa
gerne· Og her henne paa Hist-net
liqger Weit-riet Det et ogsaa en
Fragt of min Virtfomhed: men det
betyder Guld for denne Egn. Her
ligget et Stykke Land, det var mit,
men jeg folgte det forledm Deroppe
paa Ballen set De en fint opbygget
Fam. Det var tun en Jordhytte,
da jeg kam her til Egnm De for
staar jo vol Sagen. Folk lled i det
den Gang fom nu: wen de sit ille
noget nd of det i Lighed med, hvad
Tillældet nu ek.«
Nellie ttaadte mig paa min store
Tau, og ieq kam uforvarende til at
taabe et bsit Uul
Knud stondlede Massmen og
fpurgte2 »Ist-ad er der W FA
dek«
,,Jntet! lun at Rellie traadte paa
mtn Liqtotn.«
Estek en Stand spurgte leg: »Er
Laut-et hervmlrinq qodtk«
»Wä, ka- De tro: vt hat
Mckqfdethedftesaudlstnten.«
Wider-Idadean derikke
kam Met, fordidetersmujmttf
tut-lebe isa
W er ist-« M M,«
its km W le, im ist Im Nile-X
»Den Cukkettop der-pp- Iqu da
ist PLUTUS th III.
III W-' M »Im- MT
Ytltstsst law- PIIiS(-ss. Alfslks
nsak Icmlnet mng i Bett-umlag- Kun Erim-Hunde
soc Norden. Usan
. " o den sparte-su
le PG F Pcm e.
Majas-I
grwti Minnesuca
omhvmxelikk
mh alt-!
Marquisi
Hvede.
Ln minnt-List Sust.
scottish Chief
Hiser
» lett Ist-Ihn udvktlkk
Stift.
»i- d» » lssssssks IIM t. L W a co»
sum .-hsm»(l«smsit- »We. N.
skkiVIH 0.-Il hilf-. H ssxtsL Hizz
Sktsiv offer
N Y T
l 9 1 4
Katalog
MIMGIA Gi
00 PAKMEN
Det I)(-(18tc, tut-St fulclstusndigss og ow
fattendc Kumlug nugcnsinclc udgivct
Not Fro- Planke cllcr l)rivhus-i«’jrnm.
»Meu«, fortiatte han, «fotdi Lan
det er faa godt, fom Tilfældct er
saa et det ogsaa locke-des mig at faa
iaa mange Folk hektil i saa fort en
Tib. Men jeg kan ogfaa fige Dem
—— os to imellem —- at jeg hat
benyttet alle muliqe Kneb for m
faa Foll herop, og jeg hat naaet
min Hmsigt.«
Hjemkommcn sik vi en Kop Koffes
og taltc om dit og dat· Jmidlettid
sputgte jcg ,,Store Knud’«, vm han
kcndtc Ver-non Laffen ved den nec
fte Staiion nordpaa.
»Er tænker da vel ikke vaa at
bei-ge ham,« fagde Kund.
»Jo, hvotfor ikke?«
»Au. han er halvtkedsindstyvc
Aar bogefter Tidm og san et han
faa urimmcliq gen-ig. Han gam
hclt qp i Pengc Dei er det ene
fte, ban let-er sor. ch fkal batc
fortwlle Dem rt lillc Trwb som kan
bevife dem-. For noqle Aar siden
ksbtc og folgte han en Eis-»dem
bvorvcd han tjente en stok Sum
Brust-, og saa optaget var han of
Sagen i længere Tib, at hcm en
Dag madtc en Nabo og raubte ttl
bunt, fokinden der endnu kunde dris
lcss ist »Er-d Momen«: »Im hat
folgt min Eicndom oa tient en
tin-trüg Masse Prnae paa Hande
I«1I.« »Ei- dct man da vern- Bevis
swf', slnttrch Kund
»V? maa of Sted for at naa To
acst«, Hemde Nellicr Knab tilbsd m
san-, men vi form-at at spadfcke.
Efttsk at im bavde givet Bstncne
Iwalr Drikkcvcngc bsd vi »Es-tote
mmd« Form-l oa Tok.
Paa Stationen fik vi at vibr, at
Toact var for-sinkst tte Tinter. —
hvokfor vi befluttede at blivc paa
säotcsllist i Snapstruv Ratten over
san mac- Momrntcmct til Ingl
favo»
Vcsd Aftrnsbokdct kom m m at
iiddts sammt-n Incd en Mand, der
bocdc midt intellcm Stationetne
Stmvftmv on Fuqlfanm omtrent
m- Mit fka bverf Nellie spurgte
baut. om ban kendte Vetnon Lak
scn ved Fuallqng.
»Ja, ham sendet jeg gebt, han
er min Nahe,« var Svaret.
.,Ovordan en Mund er han?«
spukgtc Ncllie videte.
»Don er en mcgct skøn Mand,
qwftfri ou vclstaaende«, spare-de
Monden.
Nellic iao ipsqende von mig, on
mit Ansigt var ligeledes et itokt
Spskgsmaalsteqm Dem opdagede
vor Bokdkammerat og spukqtc om
Gmnden vertil. Vi maatte nd
med Sproget og fortaltse det, vi hav
de bitt. Monden undrede paa,
hvem der kunde have forth sau
dcmh ligeftem lsgnqqtig Suec Jeq
fagde html det
»An, ja,« innrede Monden, »Von
kan jeg forftaa det: thi der er sao
stor For-fiel paa disfe to Mnsnd sont
vaa Nat og Dag ,Stcre sinnt-«
kan ikke taale Vernon Lotsen, -—fok
di Larfen kan klare sine Pengeasscv
re. »Stoee Knud« cller Kund
Bind, spm han ogfaa sommetidet
bencevnes, et en ussel Karl Han
er i Gasld op over Ørene Han
laanet alle Beque, men betaler ist«
tilbage. bvoe han pas noqen Bis
kan undgaa det. Naar Fall striver
til ham om at san detes Penqe, faa
undlader han belt at spare, eller vg
faa sieiver han: »Det er in ist-umc
ligt not, at du stulde have dine
Penqe: men ieg ved inqen Vei tii
at stosse dem.« Dette et san al den
Kapital oq de Renten nagen taae
ud af hom: oq der et tntet at tage.
Dem levee Melt hen at at que
M. Gan et en siot Mand, oq
alting steil være statt og flot ho
hem-. Gan sptller den state Wand
tot andres Me. J Birkeligheden
et han en Musen-. Sin Sam
vttttghsd stiller has ttltteds ved at
etve Name nd as concdet baq dem,
der san klare deees egne Me
fqger. Beinen Linien ee hqn kee
UC vred M us den statt-le Grund,
at Laffen det endet Nat tse vllde
låsne Kund Jenae. Det hat M
amta tllgtvet Man Inen Iden
den Ud dar Kund W tm hanc
M tut-sc M M W at
new-se W ss M W
Et nyt større
Landotnraade
»- nylig us l«)j(-r»1 blener udmm j stxkkw km Fi- -10--—15
Acri-s ug um«-L Mund-It ist« bssliggcsndis Intslltsm Jis N sMkktI
dank-M Knlonitsr i Ort-Zum nomlig Juni-Ums HU ng linan
up mod Paeisic llighusny. Lands-r »- wsl (1)-rk·«-t ask M meget
ng Kvulittst Dei Ums-r gijx vol sur Iluv(-«l)srkning, Fragt,
ils-ist Misjiskidrift ojz al Andssn b’nr1(1(1rift.
Und(-rt1sjzt«s(1es Imr unsrtugot Salz-erst us rlcsttu liess-den
Mu- vi Land ng Nin-mi- unsr ind mml Wim.
Fut- nnsrmrsns lelosrrsstnink tilnkrix«»
WlLLAMUTTZ MÄL ZSTATZ CO
W. k. Mel-am sec.
JunHjun (’·tt)", Uns-un
W
---------------------
Yl
) .
fgodc Navn og Rygtr. sarlig mcd
sdcttc, at han est gvktig og levet blot
ifor at iktabc Pcnge samtnen. For
Neste-n er der vijt ikkc rot mange,
sont lasqgcr sia vaa Ofen-te kwad
,.Store Ihn-d« sich thi hans met
Liv vidnet inwd bam. »Dein der
Mc ct tto i det mindsten er heller
Zkfc tko i det state's slnttcde vor
Ven.
»Weil bvotdan hwnqcr dct sam
men'«, spumte Nellie, »Im-d den mu
ialte Handel, Lotsen for nogle Aar
ficht aisluttcsde mcd stok For-time
bvot lmn illi- lmvdc Tid til at siqc
»Und Morgen«, fort-nd han fortaltc
om sin Fortjcneste?«
»Es-et et en Rtmhistorie, fabri
keket for Tilfældetg Skyld of »Ste
re Knab« on en andcn as bang liste
sindcsde hemmeligc Rand. Jeg bar
bitt den spr- ,,Storc Kund« for
twllet den oft-: men den et faa
grav, at ingen ttok den uden RI
veme, sum selv lever vaa den.
sFortfættcs).
O
Tll at faa Jadsigt af.
Uevllotsbeslrioolior of Personen
disk hat lovct sont inndc erlstms
og som lmr haft gdd Jndllgt l sor—
llollige T.1m, or noqlr as do most
nnttigo oq iorsmndtzudvillmde Vo
gel-, der findes. Worte Livsflildrin
gcr i Vladc af troondc gräme-:
Lircskørrlfrr kan nmu nndcsrtjdm
oqlcm holte m hol Dol Jndqut af.
J Bladrt ..thtl)«.-mni-mt« for li
Nou lklltl lussto im en fort leo
llldrinq of ou Pmssp der var dsd
for on Maancsdss Tid sidm Rosm
ko Prasft hol-de tillyort den sores
nede norilo lutberstc Kirle i Amo
rila. Tot er Professor J. N. Kil
dolpL lom hat givet »Lutheranokon«g
Lassore et kort Omrids of bans Liv.
Professor Kildahl sendet ieq per
lonliqt, oq fea bar den Tillid til
lmm. at lmn vil läge Sandheden
usie og bestemi. samt at ban hat
Viden og Jndligt nok til at kun
ne undgaa at strive noget, der
ikke paslet med Virleliabedcn.
Brot-sten, iom Kildahl lottasller
om, heb O. E. Fakfeth og var ved
lin Dsd lidt over litt-s Aar gam
mel Kildahl ilqer. at han var en
af den lorencde notfke Kikkes aller
dygtigste Præster samt en dyb in
derllq, udprckget sklitelia Person«
ligbelx en grundasrlig hellt-di Mond
tro oq paalidelig l al lin Gerning
oa en omlorgsfuld og flog Sirt-le
sorgen
Oud lle Lov og Tat, at der bar
værei mange laodanne Priester til
ljrltidemoqatdetendnueren
Del fer of deml Wen at old-de
Paltor Forleth Lande We i Mid
detle as den sure Weilt-M, lom
Wl Weh W et M at lot
undte sto,ovet l sanfte Witz
Grat, nam- vl paa sammt Ud im
at old-, Iso- lotlvindmds lldt M
W IM l Not-. Mieter letters-:
os, at dg- er sum-staut , omde
end er los, feist km http-M We
M so W Isla- om
t- ran list fmä Mist-I soeb
M W M M sb
I
l—
ler. Tisttc lmr im forftaaet i manas
Aas-, paa summi- Tid som jrg vgsaa
hat vide at des kun Imm- tål Sid
disnbcdisknc.
Pnswr Rat-feil) lmvde Mc Anleds
uina til nt qan more i Stole end 9
sniv Umst- om Aaret i sin Born
dopiistid. Oa de to Arn-, der gik
for-nd for bonI Konfirmatiom Ism
dcs ban slrt innen Stole-sang san:
«tbi ban ssulde vasre mcd til Fistetiet
paa Hovct veftct for Nokdland i
Name Sau kom han inqcsn Stole
·i mete, fst bem vor over M Im
«qammrl. Ved drum- Tid kam han
ind i den teoliaiske Afdelinq, Iom
da vor ved St. Olav College i
"Northfirld, Minn. Der var btm kuu
et eneste Aar-. Sau blev ban otdinem
tkl Papst qodt 35 Aar amnmel
Sande-liq, bang Skoleganq hque
verret kortvakia, oq bist betrat-rings
vnstdiqt n- det. at han nat-ehe at
blivk, bvad han biet-.
Professor Mldabl striver Use-t
de om hom: »Ti! Ttods for dme
Inmkt tarvelige Stellequ var san
doq en meqet oplnst, belaft is
kundskabsrig Mand. Bau var del
hieinme faa vel i Vetdenshistorits
fom i Mrkchiflokim Guds Okd
skudtsrtsde han fliftiqt vq hatt W
et fiældent Max-syst over de sod
dommelige Sandhedet«.
!
s
I
l
.
..-Van ist-te m betndcliq Korre
spondanke og var en of den-, fom
knnde ssrive virkelia værdifulde
Vrssvts«, skrivcsk Kildabl·
Post-Or Furirtb ask Forjamsr of tre
Vom-n »Wind ou Wink i Wertmind
urtkstdrt«. »,.Oaand«:-msknng til Des
qmtdcns I Religionguudervisningen«
og ,,-sJu-Inndagtcsbkm«, En Tid var
ban Nisdaktør of Mndct »Fo! Gam
misl m Una«. Hmt » oqsaa Fokfats
m- uf en Mut-anm Prasdikenet, der
hat staat-i at lasse i Bcadet »Fram«.
I Der er enteltc anester. fom
Gud hat udtustet med stoke cvsek
baade hvad Hutommelfe og For
smud ausmac, og hvis Vierte has
von sammt- Tid bar faaet bjjet til
Ydmthed ved sit Otds Paar-its
ninq oq qenaem Livsekfakingermä
ofte haarde og imerteiulde Skolr.
oq dckfoc can der blive gode Pre
stet af dem, lelv om de tun hat
atmet qqnise lidt i Stole, der se
optettede af Mennesier. Dette can
jo Forttdeus Distotie lære os, date
vi sendet en Sinule til denno, is
vk san cæte det samme of vor W
Tids Historie-, bare vi bar lagt Mast
kc til, hvad der er sket og sker i
drum-. Hvad vi faar at vide om ais
dsde Pastok Fotseth grauem Pto
Msok Kildths korte Livssiildrinq
af hom, et so after et Bwit pas
at det fotholdet iig Ianledes. Ue
lqd es endellg ille qlecnme,« at M
er tun magst san Nenn-steh im
Sud bar staht med Ermes- M
mater Smmenligninq med de Is
ner. fom Mm Weib band-. si
Meintest-r er jo fu« fulde as M
og as Tilbslellqhed til at mitbra