ska møkke til Tys.
Fett-lin
as
delete serthold,
Gott til «Bedftesaders husholdningsbow o. a.)
Ira TM ved J. Engelstoft
tFortlat.)
After var der forlsbet nogle Aar fidcn hin Sam
tale, iom geniotenede Jele og Hela i indbnrdes Kast
lighed — uagtet deres forllellige Anstnelser.
Udvortes at se til var alt ved det gainlc i Sveboe.
—- Endnn beitandig forvaltede Jaraslow med usvastlet
Kraft oq jetnhaard Strenghed sit Enibede fom gerne
bogs Ypperfteprwit. Nassten wanteligere end forhen
vaagede han over, at ingey skainfkcendcde de gamle fla
viste Guders Ærcy og nied Argus-me pasfede han paa
enhver fremnied, fom nærmede sig Vyens Vorte.
Den ellets saa hsjt flattede, fra Fædrene nedarvede,
Gæititihed gjaldt intet for l)ain, hvor dct drcjede sig om
at bevare den gamle Tro. Egeiihwndig, med koldt
Blod, ofrede han paa sine Asguders Alter cnhver, der
paa en eller anden Maade forelom ham farliq for den
ne Tro.
Da en Gang to ialsisie Pilgrimme paa Vejeii til
Posnan kam forbi Sveboe oq der saa sig nødfagne til
at llgc Nattely, lom de ulykkeligvis ind i Jaroslaws
Dus. De sorlod det aldrig mere levende, thi uceppe
havde den fanatifle Afgudsdykler i Somtalens Leb
erfaret as dem, at de var lriftnc ou ndfcndt for at for
kynde Slaverne Evangeliet, fsk han med List lod dem
overlalde oq kneble.
Nil-sie Dag randt i Zernebogs Helligdom de to
Martin-ers Vlod under den trygtelige Oldings Offens
Inn-.
vaerfteprwften qjorde ingen Hennneliglied ud af
sin ilmstlelige Daad. Tvcrticnod lod han Prassterne
vidt og bredt forlynde de to forhadte Kristustienereö
voldlomme Dsd oq talte fclv deroin med ltort Velbehag.
Et Mord til Æke for Guderne var i bans Hi
ne flet intet Mord, nien en fortienftlig Handling, at
hvilken han over-alt oa med Glcrde koste fig lett-.
Desiiden bavde ban sin vile Hensigt med at be
lendtasrc, livad der var stet. De, der endnu i Hem
meliglied liyldede Salsermidens Laste, skulde herved faa
en gavnlia Skrwk i Livet, saa de for Fremtiden toa
sig mere i Vate.
Den lillcs Starr af Krisis Tillmmm blisn riatigi
not induster ntcn pna en hol anan Monde end Jokas
law havdr iwnlt siqt Der overfaldt dem cn bckftig Grn
for det Inørle Hedrnsknb, sont vovedc at kaldc tst fac
asslyeligt Snigmord for en prisværdig Gerninq, og
Kot-MS Evangelium forclom dem end more livfaliqt oa
beseligt
Endnn inderliarrc end fsr slnttcdc de sig stimmen,
og i Ratte-as Stilhcsd ftm dort-s rasende-, cnfoldigc Ban
ner osn lldsriolse fm quudericts Forbandelfe om mod
Gnds Trank-.
For anan oq trcsdie Gang flossede den ivriae Yps
perftepmst nsistasnkcliac Vandrinasmasnd af Veien
Den gamlc Trods Tilbrkngece —- navnlkg Swnnto
— -—ttinmfercde men Kristi Tilhængere, frcmfor alle
Geld og Okta, ssrgede dybt.
Heller ilkcs Jesko var tlilrcds med Jakoslatvs
lkkaskkeliao Handleinaadc Hans ærliqc, trofaste Sind
alsknedc den Slaqs forth-the kelialsfe Grind-Ausd
J band Ian var oq blev Snkamokd Sniamokd og lom
sen-dont on sikrndiq Jldaernina.
Sttnkg den sit-sie Gang fokestilledis lmn Jakoslaw
det alvorliat, men denne san blot spottende von ham oq
bemerkte-du
»Im markirt-, du allen-de er brdaatct of din Hu
stru. Ncmk bar vol ellcrs en slcwisk Handan set skcwt
til, at en ivria Praslt ofrcdc Gndsforncmtcre til Ære
for de gmnle GudetW
Jeslo alsdede as Harme, oq nvilkaarliq mindedcs
has In Modetg Sammenligning mellem Kristendonnnen
og cedenflabet Ja, den qumle Winde havde haft
Ret: Et lorltandigt Menneste kunde umnliq fynes om
de Frugter. Zernebogs Lan-e sattel For ftrstc Gang
faa han klar-lägen den state For-fiel mellem Evangeliets
tm Storslaaethed oq Mgudsdnkkellens lnediqe Gru
sotnhed, oq band Dom faldt visfelig ille nd til For-del
for Zerncsboqs Time-re
Riqtignok vovede han ille asbent at sige den gam
le Prasst sin Menan, men han bad attek Jaroölaw om
at» fare lanpeligere frem.
Sinn-et bestod —- som alt fortalt —- i to nye Kri
ltemnotd og med ftor Hat-me opdaqcsde Hsvdinavm
hvok lidcst lmn nn formaaede over Yppcrfteprwslen
Mut ud forlmde Jaroslaw at bære siq fauledes ad
tutde han illa thi Zernebogs Yppcrltcptæst belud uinds
sitænlet Most l alt, hvad der anqlk hans Embede og
GudsdyrkelIM
Ssmmodiq grundede Hsvdingrn paa, hvorledes
han doq for Fremtiden stulde kunnc forebygqe flim
Forbrndelfer, og endelig mente han at have sundet en
Udvejt Sau lod ved Byens Potte opftille Stildvagter,
fom sit Drdre til at ftte enbvet frommt-d Gkvst til
Jeskos Guard, hvot ban blev gasstfrit modtaqet og
var i fmer Fort-grins
Dekmcd var dct fokbi med Venskabet mellem bam
og Jaroslam og Oldingen star Tasnder af Harme, da
han hatte hvad Hsvdinqen bavde sinkt
Fka nu var Swanto vaerftevræstens fern-aliud
og beaac qruadede de nu kun haa, bvorlodeg de bcdst
kunde san her-yet Jcsko Hsvdinadammrt oq faa staf
fet ham selv as Beim·
Fomasch spgte Jeskm der fm Unqdommcsn of
"bcwde været Ven med Jan-Blum ja Imde elskot bmn
fom en Fabel-, at forfone den vrede Oldinq ved Vin
ner on riae Offerqaven Vvot de gamle Gubch Æka
stod paa Spil havde hverkm Kærligbed eller Vcnssab
noqet at siqe i betet fanatiste Titbedeks Hine.
»Im-nd du giver miq et tydellgt Revis pkm din
Irr-floh san im intet Samkvem have mcd diq,« faade
han kolbi.
»Da hvori bestaat da et faadanf Offer. fom san
stille dig iilfredsf« spurgte Htvdinqen Zwist
»Seid i al Stich-d bin forttkdetiske cum-u breche-,
oq du stal atter — som soeben -—- i mig sesdin Ven
oq hin Faden-I
Stum as Gar-me drei-de Jesko siq om paa Hecken
og Uede hort
Ntr vidstr han, hvad her var l Beut-, men han
todt-des Me. Mo steh Fellei- Flertal paa haus
Side, og han var sast bestemt paa ilke at vige en
Tommc i sin Net. ·«
»Kon! blot an! Jeg er paa ntin Posti« sagde han
kaskt og rettede sin Helteskiklclse i Weit-et
Syvende Kapitel
Underet.
Jmidlertid havde Hela Maaned ester Maaned.
Aar ester Aar ventet paa den kristne Prcest, som hin
Vandringsmand havde lovet liende; men der kom
ingen.
Vedtøvet troede lnm da til sidst, at den venlige
Freminede havde gletnt baade hende og sit Laste.
Hun anede ilke, at den saa lasngselssuldt ventede
alt sorlcrngst havde maattet ndaande under Jaroslaws
Osserkniv.
Med qlade Forbaabninger am en rig Arbede
mark oq suld as hellig Begejstring sor sit store Kalb
var han dragen ind i Sveboe. Aabenlyst, uden Frygt
bar han Tegnet paa sin Bærdigbed, det bellige Kors
paa Brostet Da nærmede en Oldinq sig ham venligt
og indbsd ham til at trasde ind i bans Has.
Den nlnkleliael Gan var salden i en Morderkule.
Med djcevelsk Fryd lod Ypperstepræsten sit Osser lcegge
i Lcenler. og saa Timer senere led den kristne Martyrs
djden sor sin Tra.
Godt var det, at den Ordning, Jegko tilsidst hav
de trusset, endelig satte en Stopper sor den sanatiske
Prassts Grusomhedet. Ellers havde det maaske varet
manqe Aar endnu, inden Evangeliets Forlyndere var
kommen til Byen.
Omsider oprandt doq den Dag, da de to krist
ne Kvinders var-nieste Ønsker gik i Opsnldelse og de nd
stillede Vagter ssrte to lristne Priester med deres Led
sagere srem for Hsvdingen
Den ene var en Mond i sine bedste Aar med et
Aasyn, nd as lwilket Frombed og Hiertensgodbed lyste.
Den anden, en keempemcessiq Yngling med syrige blaa
Øfne oq lnse Lallen-, ragede et Hoved op over sin eeldre
Ledsaqer. oq Jeslo beklagede i sit stille Sind, at den
ne berliae,-mme Kamme-, der syntes skabt til Kriger og
Stets-ten bar prassteliat Strud. Atter og atter heile
de bans Blik med Velbebag paa den sksnne Slikkclse
, oq nied starre Venliqbed end ellers modtoq ban de krist
ne Gmster.
Vom-mit wilde « ioni Husliovmester —- sorge
for Mel-steure men stiv af Fotlmvfelfe ftansede han ved
at skne den yngste af Preefterne. «
»Herr-e, fault-des faa eders Fader nd, da han
for fnrfte Wann ved Inin Side dran nd til Strid!«
Handingen fo’r sammeln Inen fattede sig ftraks og
sagde kolin fniilcndc:
»Du ved jo, at der fra ganiniel Tid af flyder en
Snnile Gernmnerblod i vor Stammes Aatcr. derfor
var det intet 11nder, at denne Salser lianet inin Fa
"der lidt. Blonde og blau-jede Mcnnesker ligner al
tid liinanden.«
Ton qanilc rljstcde vautko tan Hovcdet
,,Det er iltc blot Haar og Øine, o Herre, ogiaa
Gang oq Stennne forfærdssde mig! Tot er mig, som var
den tapre Divilow atter opstanden sra de III-du«
Ved du itlc, at Sagnct gaar i Foltemunde, at
ifrcmraqendn tapfe, bortqangne Oelte attet kan ven
de tilbaac til Jorden i fornyet Stikkelfc og paa andre
Egne, end hvor de fskst fasrdedes?«
»Net vel sendet jeg den gamle Fabel, men aldrig
hat jcg iasftet Lid til dens Ord«, svarede Jeslo lecndc.
»Hvorldes skulde det dog gaa til, at min Fader, den
tapte Slavekhøvding, fæstcdc Bo blandt de forhadte
Gassen-?m
Vomnnil lod lig imidlertid ikte bringe til Tavss
bed.
,,Det staat ikte til Mennesket fclv —- lige iaa lidt
ved dets fsrste fom vcd dets andcn Jndgang i Vetden
—- at bestem-ne Fadeland on Landsmænd·«
Hsvdingen trat paa Sknldrcne og fjernede fig
men Oldingen blcv ved iin Mening. Med sanfte fert
lig Ætefryqt opvartede han den unge, fremmede Orest
og hver Gang »Er-oder Engelhard« —- saaledes kaldte
densie sig — talte, ftkaalcde den gamle Monds Øjne
af Forundring og Gliede
»Don tilhster dog os, det fornemmet jeg tydelig«,
hvifkcde han sagte idet han med et sidste, kastligt Vlit
paa Ynglingcn forlod Hallen.
Ynglingen sclv undrede siq natnrligvis over den
ne nassten sinnie Dmlm, den bedenstc Ticner viste hom
men han havde i Farveien for meget andet vigtigt at
tænkc paa, til at han stulde give fia til at grnblc der
over. Med spændt Opmærksoinhed lyttede han til
den Samtale, Hsvdingen sprte med den wldre Pisa-ft
og ligesoni denne undrede han iig litjliqt over, hvor
inildt den bedensse Husberre lnirte paa deres Forslag
on VInner.
Engellmrd saavel sont Inian asldre Abstian Bro
der Otto, vidfte, at Sveboe og Omenn liidlil lmvde nir
ret strengt lnllet for Evangeliet, og dunkle Rygter om
nrnfomme Kriftenmotd havde alle-rede naaet og for
sasrdei dein, i Poznmh lworsm de kont.
Oa nn von en Gang denne nventet venlige Modtas
gelie, der blev dem til Del im Stonnnens OverlyoneM
»Det lommer ska Herrn-M« bvifkede de, glade on
fornndrede, til hinandenl
Ja det kom visfelig fka Herkommen de nnede il
ke, hvorled es acnnem en Meile as Aar to fromme Kinn
ders Banner on lagiinodige, stille Bandel bavde bnnet
Veilfor dem. J Laanden lunde felv en saa lmardnaks
ket Jerneboas Tilbwnqek lom Jesko ille modftaa den
nur-aime, iristeliae Paavirkniim. llden at hnn felv
vidfte det, arbeidede allerede Ends Annd paa lmns Hier
te, on der manglede endnn blot »Underet« til at vinde
ham lIelt oq fnldi. Desnden lmvde i den fidste Tid
Jaroslaws Handlenmade dnbt lautet den retsindige
Mond on faaet lmnt til at se ined mildere Øjne pan
Kristendommen
Endnn var lmn rigiianoki Tvivl om, lwok vidt
han tnrde tillade Pkæstetne offentliat at forlnnde Evan
gelist men ban havde allen-de beflnttet at berede Hu
stku on Moder en Glasde oa at iillade dem en Sam
tale med de fremmede.
Hidindtil hnvde han neinlig med ænnsieliq Omhu
forhindret enhver Sammenkomst mellem Kvinderne og
de fremmede Reisende« thi ban vilde nndqaa alt, fom
paa nagen Munde alter kunde vække Yppersteprcestens
Brede.
Men i Don itrte han selv line Gcester til Bordö
i Hallen og frydede sig ved at le, bvor henrykt Hela
blen, da hun sont svar vaa stn Bellomstdillen modtoq
den ældre Monds Halle am Verren- Velsignelle.
»O, Herre, er De en Evangeliets Præst2« raub
te hun henrylt, og klare Glaedestaarer traadte hende i
Øjnene
»Na-r velkommen under vort Tag; allerede i anre
vis hat jeg bønfaldt den Herre Jesus oni denne Rande-«
De fremmedes Forundring var grwnfeløs.
Ærbødig greb Otto den fremtakte Haand og fagde
glædesttaalende:
»De overrasler os i hojefte Grad Skulde det
virkelia vcere tnnligt, at De er en af vores?«
»Ja, ja, jeg er kriften og dsbt i den tteenige Guds
Navn,« fremstammede Hela, bulkende af Bevægelfe.
,,ngaa hun«, hun pegede paa sin Svigermoder, ,,har
Frelferen last og hat intet ftørre Ønske end ved den
hellige Daab at blive optaget i Krifti Samfund.«
Hun fortalte nu hastig, hvotledes hun var kommen
til Trer, og de to Præster foldede Hcenderne i stille«
Tolle-bon
,,Hvor nransagelige og tilbedeliesvasrdige er ikke
den Almægtiges Forelle-ri« udbrød den ældste beweget
»Ja, nu forftaar jeg ogfaa, hvorfor De, min oedle Vaert,
kunde tage saa godt imod os: De hat i aarevis haft de
herlige Frugter af Kristendommen for Øje, og af den
Grund kunde De umuligt mere vcere den sjendfk·«
Jeslo fmilede, helt fælfom til Mode. Samtalen
med de fremmede — baade for og nu —- gjorde dybere
Jndtrnk paa hani, end han vilde tilftaa. Men begang
tet sagde han bestetnt:
»Endnn er jeg Hednina med Liv og Sjæl og hol
der fast ved mine Fædres Gndetr Dog vil jeg gerne
tilstaa for oder, at jeg er bleven overvunden ved at be
tragte min Huftrns dagliqe Færd og ikle mere kan
bringe dct over mit Hierte at bekcrmpe anderledes
troende nied Jld og Sværd.«
»Nu, faa er De allerede godt paa Vej til at blive
en Kriftenl Gud give, det fnart cnaatte lykkes at over-be
vife eder om Kriftendommens Sandhed og Herlighed,«
kaabte Munlen glad, »oa ikke sandt, nu tillader De os «
da oasaa at forknnde Evangeliet i Byen?«
»Saa task gaar det ikke«, afbrød Høvdingen ham
l)aftigt. »Endnu kan jea intet lobt-, derved Vilde jeg
vove for nie-get Som Høvding inaa jea sørst alvorligt
overveje Folgerne af dette Stridt J maa vide, jeg hat
to mcvgtige Fjender her i Bin-m og dekfoin Ypperfte
prassten Jaroslaw on Underhøvdingen Swanto vidste.
at jeq lod den forhadte Sakserguds Prasster vandre
frit omlring on Prwdike, saa vilde de opbyde allel deres
Krasfter for at hindre del og reife Follet til Oprør mod
mig. En Bemerkt-in vilde da vwre ttiiiidgaaelig, thi
endnu licenger de ni Tiendedele af Stamme-n fast ved
de aanile Gnder. At under alt dette mit Liv oq alt,
hvad der liører mig til, vil vwre udsat for den størfte
Fore, taler jeg un flet ikle oIn.
Wcm let kt ilcdsc at sc Pan mit FolksJ bcdstth
og del-for maa jca forisløbig asslaa oder-Z Bim«
»O, nei, Horn-, nør ikke det,« raubte Otto besonnt
gench »Im mig: Ton størstc Vclgcrning, De nogen
SindcI vil tmme brviscs Tores FolL er at tillade Evan
gelicts Forkyndelse iblandt dcti Til scne Tidcr vildc
Tore-:- Estcsrkommere velsiqne Dom dersori
Vel undqaor Te itte i chmidclscn ondstabssulde
Fjenders Eftcrstmsbclscr. men lmr man vol nogcn
Sinde set en Nesormation — selv den bcdfte —— gaa
igemusm uden Kaum oq Strid, udcn Protest sra en
kcltc Misunderes og Sturkes Side?
Jm sor mit Vol-kommende kender ikke til Men
neskesrygtz thi den Herre, der bot udscndt os at under
visc og døbe alle Folkeslag, hat samtidig lovet at være
mrd os oa bevore os ,,alle Dage indtil Verdens Ende«.
Uden bems Villie krumme-s ikte et Haar paa mit
Hovcd, og uden hans Villie kunde Deres Ficnchr heller
ile skadcs Dom.
Destiden begrier jeg —- rent mcnncsleliq set —
heller illa hvorsor De egcsntlig tøvetr Ved De da it
Ie, at Detcö Ovctherrc, Hering Miesco cllcr Mieslaus,
er Kristendommcn hengivens Jo, man talcr allerede
i fuldt Alvor o«m, at han om kort Tid vil lade sig døbe
med bele sit Hof, sordi hans trolovede, Prinsesse
Danibrotvta as Vøhmcm ikke vil asgtc en Hedning.«
,,Vcl hat jeg hart disse Rygtcr«, svarede Jeskv
lanasomt, «men hvem borgt-r mig for, at det er Sand
hedI Og om det ogsaa er sau, hvad kan saa Miesco
hjælpe mig? Hvad vcd han om mig og min Nod?
Hatt bor san langt horte, og inden et Budskab hersra
naar til bam, kan seg sorlasngst vcrre død og horte
Det kunde overhovedet aldrig salde mig ind, blot
as Hensyn til ham cller nogct som helst andet Mcnncske,
at stifte Religion. Fsrst naor jeg i mit eget Hierte
bar saact usvigclig Mhed sor den Kristendoms Sand
bed, Te sao stwrkt hast-den sørst da vil jeq kunne sor
ladc de anmle Gudety seg sra Ungdommcn as bar set
op til mcd hclliq Ærcsryqt.
Im bar allen-de sagt til min Huftrm Førcnd
Sakscsrgudon viser mig ct virkeligt linder, kan jeg ika
bestimmte mig for hom«
Forstcn tav, og tankesuld skuede Munken ind i den
anbenbart tncd mange modstridcnde Fslelser kcrmpcndc
Monds asdle Aasyn. Den øvede Monneskekender sor
stod suldkommen vol, hvorsor Jesko tøvede, men hqn
nurrkcde ogsaa," at han i Grunden —- uden selv at vide
dot —- kun ventede paa ,,Underet« sor hclt at lade sig
ovcrbevise.
uvilkaarlm soldede Prasjten Hasnderne og vad meo
lydelig Rast:
»Na-re Herre, du formaar jo alt, ethvcrt Middel
— stort ellar känge —- staar til din Raadighedl O.
saa am- da det for-langte Under, idct du overbeviser den
nc tvivlendc Sjcrl am dit Ords Sandhed og Livsas
lighed-l«
Gelt overrasket betragtcde Jcsko den bedende Preka
Den indctlige, tillidsfulde Ovetbevisni11q, sont talte
nd af bvert Ord. giordc uvilkaarlig dvbt Jndtryk paa
bam. Alliaevrl kam han atter med Jndvendingen
»Nei, Herren fauledes var det ikkc mont. Jeg
felv vil se Underet for mine Øjne.«
»Det komme-r ud paa et,« sparede Munken med
Banne. »Hm ieg ikke allerede faqt dia, at min Gud
formaar alt! Lige saa vist som ban formaar i diq at
bcvirke et Naadeng linder, liac saa vift staat det oafaa
i bang Maat i rette Tid at lade dig se et haandaribcligt
Mirakel liae for dine Øjne.«
»Nu, hvis det vkrkeliq ster, faa lobe-r jeq her i de
manaes Paabsr ikke met-e at ville tvivle om den hvide
Krists Maat, men at blive bang ydmnae Tiener,« sag
de Handwan alvorligt oa rakte Otto sin Haand i
Msde »
Med underlig Glasde Log denne derimod
»Hm-en, vor Gud, velssgne dig og stwnke dia fnart
sit Evangeliums klare Sogl«
Helo, der, overvættes lykkelkg, havde lyttet til
Smntalen, ilede nu hen til Jesko og udbrød begejfttetk
»O, min elskede, vil du i det mindste ikke tillade
Vroder Otto at ptædike for os og Hufets Folkf J
Aarevis hat jeg hungret og tørftet efter at hsre Her
rens Ord fra viede Præstelæber. Det er min inderlige
Bøn til dig ikke at nægte mig dette Mikle
»Sandelig!« raubte Høvdingen, nceften muntert.
«Haatdt trcenges jeg fra alle Sider. Velan dat For
at glasde dig, Helo, famtykker jeg i, at vor Gæst efter
Maaltidet fortceller os lidt om sin Gud.«
J overftrøtmnende Taknemmelighed trykkede den
kriftne Kvinde sin Ægtefoelles Haand
»Tak, du godel Men ikke sandt: Du selv herek vg
saa Paa det?«
.,Hvem kan asslaa dig noget?« sukkede Hsvdingen
«Dog er det min Villie, at denne Begivenhed fere
løbigt holdes ftrengt hemmelig. Jaroslqw og Swanto
maa intet faa at vide, thi fsrend jeg endnu af ganste
Hierte tror paa Ktiftendommens Magt og Sand-bed
vil jeg·ikke for dens Skyld stifte Ufred og Oprsr blandt
mit Folk.«
,,Alt skal ske, som du susket,« raubte Helo, glcedess
straalende. »Jegko, om du blot vidfte, hvot jeg et
lykkelig!«
»Im tror dig uden din Forftkrtng,« fvarede heu
des Ægtefcelles kcerligt. »Dit hele Aafyn fttaaler jo
fom fort-latet
Men lad nu det være godt. Bote Gæster hat alle
rede lwnge længtes efter legemlig Forftiskning, oq
just nu melder Bogumil, at Maaltidet venter.
Trwd da nasrmere, fremmede, og tag for eder af,
bvad feg of Hiertet under eder.«
Med en venlig Haandbevwgelfes vinkede han de
to Munke bid, og uden Tøven fulqte disfe Opfordrini
gen. De Var fyldt af Lov og Tat mod den Almægtige,
som faa vidundekliat bavde ftyret deres Fied; thi nu
troede de fnldt oa fast, at de vilde bære Seiten hieni,
og at det nu kun vor et TidsspørgsmaaL naat de fik
Lov at forkynde Evangeliet offentligt.
Med Gliede begav de sig der-for nu til Vode og
nød med Taksiqelfe Guds Gover.
Engelbard der bidtil — fom den yngre — hav
de boldt siq mere tilbaae — blev nu livligere og un
derboldt ssq med sin Nadoerfke, Okta, om Evangeliets
nuvwrende Udbredelse og Somtidens ftore Missionsfo
retaqender.
Med ftor Glcede og hiertelig Deltagelse bitte Otto
pna den fkønne Yndling Jmellemstunder ftirrede huu
dog — fom benfnnken i Dreimme —- pna bang slanke
Skikkelfe, ng nanr lmn en Gang imellem hævede Stem
men for at lasgge seerlig Eftertrnk pna sine Ord, fkælvb
de lmn let og et nsngfteligt, spsrgende Udtryk vidfte sig
i hendes Aafyn
Helo, der sad lige overfor dem, mwrkede intet·
Hnn var altfor fordnbet i Samtnle med Otto og Jesko,
til at bun sknlde have Tanle for noget nndet, og fir,
da Ynglingen trandte ind i Hallen, bnvde hnn vel hilft
venligt pna bem, men ellers ikke betragtet ham Miete
Førft da der indtraadte en Pavsei Samtalen, lau
lnm op og bad kmm venligt tage for fig af Retterne.
Engelbard takkede høfligt, og ved denne Lejlighed mid·
tes for iørfte Gang bang og Helas Blit. En blussens
de Nødmegil over »He-las Ansigt for straks efter at af
løfes nf dødelig Vleghed
Hvor bavde lnm dog en Gang før set disle straa—
lende, blaa Øfne2
Tnngt anndende og nasppe sig selv meegtig, lænede
bnn fig tilbage i Seedet.
Men endnn førend nogen lagde thke til ben
des Bonn-gelie, beendte der noget ganfke nventet.
Jdet Jesko rnkte Engelbard Fadet med Vildtbra
den, gled den sidfies lange Kuttewrme ov, og Armen
blottedes on til Albnen.
J det somme sprang Jesko op med et Steig og
ftirrede som fortryllet paa Munkens blottede Arm, thi
netop midt imellem Haand og Albue faas,fastholdt of
en Metall-rede en gammelslavifk Amulet, en stor, gesitt
glinfende Ædelften, paa hvilten der var indridset en
Slange, som bed sig felv iHalen Nedenunder saai
det famme Symbol, Slangen, indridset isduden med
rød Fatve
,,Divikow!« stammede den over bele Legetnet stæls
vende Mand.
»He-km Helo, set du ikke vor Æts Mærkef Jugen
andre Slnver end de. der btre til Divikows Æt, tjr
basre dette Tegn paa venstre Underartn Der, le der
om det ikke netop er vort Mem-ket«
Haftig blottede ogfaa han Armen, og fremvidfte
- netop det ielvfannne Mæeke lom Engelhards.
Medens de tilftedevasrende saa til i den bsjefte
Overrafkelfe og Spwnding, vedblev Festen dvbt be
ver-get:
»Efter min Faders Død var der fornden inig end
nu knn to Drenge, lom bar dette Tenn, og paa dem
havde jeg felv indridset det, tbi det tat ingen anden
end Familiens Overboved gøre ved sine mandlige Slægb
ninge Kun paa mine to SInner bavde jeg i min in
derlige Faderglasde tatoveret disle Tenn, paa den ene
en red, paa den anden en blaa Slange. Senete paa
fulgte merke Dage, og jeg miftede atter Drengenr.
Nu var ieg den eneste lebende, der bar dette Meerke
paa Armen.
Mcn nu paa cn Gang saar Iea oc-: nnek ak ke, ag
iea for filliae en af de belliqe Amylettcn im hængte paa
de fnma, itiden Duden bortførte dcml
O, J Gndorl Hvad skal im doa tro om det?
Hvilket Sammentrwfl Hvilket Lys tasndcr sia ikkc i min
Sjæll
Sola, Sola, bvad mcnor du's«
»Ist dom- er min SM, min Divkkow!« raubte Hela
—- dcsr bidtil bavdv siddet fom lamflaaet —- nu i dnb
Bevasgelh
,.J(-sko, Jcöko, Underetl«
Afnmsatiq fmnedc bun tilbage.
Da lmn attvr flog Øinene op, bsælede Engelhard
formt bende on knsfech wrbødig brach Haand
»Moderl« faadc ban dæmpeL næfton Imt thi
Snnct of den staunt-, blide Kvinde koldte barnlige
Følelser frem bos hom.
»Minder«
Med et san mægtigt Glæbesraab, Tom kun kmt
komme fra en Moderg Hinte, flynqede Hela Armen
om Halse-n paa den knælenbe Ynalinq.
»Divikow, min Ssn min fsrftespdte! O, win
Gub, iea takker dia, at du dai det mindste gav mig
dcnms füllte-qu
fFoMIU