Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 21, 1914)
Fka III-Eise tic sys. as Oel-ne Betst-old (Fotf. til »Bedftefaders Husholdningsboq« o. a.) Fta TM ved J. Enge-Wien GMMJ »Ja miu Sim, nutilbcsder ogscmjeq de KristmssGud saade den amnle Winde frimodiat. »Im Mir i mit Hierw, at det var sotbi mcd vote gamle Gut-ers Markt Da im i min Dødsangst mabtc og sitt-g til dem, lod de mig blive i Markt-i og Fortvivlelfem csa først una Helas VII udfricdc Sakserguden mig as min Rad. Nu vcd jeg, hoc-m im vil tfene, og ingen ital mere ledc mig vild. Nu lmr jcq kun det me Lufke tilbnmy at modtaae den hellige Dan liqcsom Hoch og at se dis, Iris-ko, aim mig Fslaeikab.« Hsvdiugrn ruftcsde bedrøvct paa Horn-der »Aldtia, aldkiq! Im vjl lwc og d- fom Jerkteboqs Ticnetl Kunde J swjnder nmafkc nok wies nie-d Satscrnes Religion. for oI Memd pnsfer den ikke. Im vilde stam me mig vcd cn san blødngtig TastML oa Handlenmada som den kristne Laer bndcr.« Den gamlc smiledc spont. »Man Sakscrfnrstrn. Karl den Storc-, var doa on saa en Kriftrm og ham kan da inng bosknlde for Frost og Feiqbcd.« ,,Plag mig ikke komm-re Moder. Jca er oq blinkt hvad feg nltid var· Vasr J qlade vcd, at jeg ladet cdcsr tænke og tro, cyvad J vil. Du ved aodt, hvilken Fare jcg detved udfcrtter mia for, tbi anrde Joroslaw og Zwan to, bvad der et formaart i mit Hug, bin-m ftuldts da fkastme Inia nmd vaerftrprwftcns Vrede on min Fjens des Eftctstmsbelsch« »Hm-d knan de vol lknde os. ncmt den bøfeste Gud er mcd vgl« mal-te Orta fkimodiat. —- »Bei-avoir bsttc im for tmlig of en omvnnkksnch Oarpcspiller. at i Poznan oa Ommn er nllcrcdc manac Slavek smaede over til Mistendonmim Forsten fclv slnl heller ikke være uvillia sit-tut mod diin nne Religion.« »Hvad ficht det? Vor Stamme lusri Zvcboe og Omeqn bar midnu intct hatt om dette fkcrndiac Frafald. Du falter illa lwor mit Hier-te nma sorge ved Trinken onl, at det one og alone rki mit Has, der finde-s fra faldne sra votc Fasdres Tro.« Jesko stiktcdc markt mod Jorden. Kætligt og tri ltende grob Otto Sonnens- Hat-nd. »Mit clflrdc Vorn, im er ovotbevifi om, at den-te Lidelle en Gang vil omllifics til Gliede for dis, oa at du en Gang sammt-n med mia vil locke Gut-, for-di han tændle sit Lys netop sprst i dit Qui-« Høvdinaen koste-de hefiial paa Hovedet »Nat· ille din lislv med fnlfke Forbaabninaer. Sau laane im ikke vksd ist anbenbart Bidunder blivek over beviil om Sandbcdcn as Salsernes Religion, san længe staat im Icrokkelig vcm vort- Gnders Side." Maoan paa Manard all-d stille oa frcdeligl ben. Eftct at Hcla uu havde dkukkicl al lin Sjaslcnsd i Dau bens hellige Bande, sterbe-des bun alter —- focn fokhen —- qlad oq foriwict omlring i Sucht, oa Jcsko undtede lig Gang eilt-r Gang ved at le brndes altid ftmalcnde, ja nasslcn fokllarcde Aal-m. Lidt cfirr lädt havde han fundet lig i del mindaaacslige, og da det hele hidindtil var fokblevcn en Hemnielithd, san begyndte han eftets hannden at slaa lig til No med, at det ogscm nol frem dcles vilde libe godt af. Uden at han lclv vidfte of det, fil de to Kvindcrs stille, blide Omgaanelfe starre og starke Jndflydelfe paa ham, og til iidsl kundc han —- uden at farc op i Vrcde —- hskc tolig til. naar Hcla af ou til om Aftcncn be gyndle at fortaIllc otn Sassol-auch og bang Laste Allekede troedc de to lnllclige Koinder nu at vir ke over dci vtkkskc og --· staat lanqsomt — lau dog ilkkett at kuune iaa den rllkede Mond dtagct over paa deres Side, disk hrok den iunde Ftcd og Lyklc var at finde. Dn indtrm der plttdmtg noqet, sont tkueoe nteo at tiljntctnste alle deres Forljaabningeh thi qanfke unen tet blev Jec«lo Enllet fokan det Balg, om lmn for Frem tiden vilde tilhøre Krisluss ellek Leu-neben Det qik sunledes til: Dem ou Orta havde allen-de været trlintej over et Aar, nden at nagen uden for Jeslos Husimnd vtdste det, thi de uftivillige Vldnek ved Helas Daub, de liv egne, vogtede Iig for at tale derom. De clitede oq aste de —— sum vi alt hat dein-riet -— dereI Herstercnde og var Ist gaaede i Dsdem end de ved deres Slnddetagtig hed havde paafsrt hende en Ulykke Da itete det en Gang, at Helo, der var betendt vidt og bredt sont de fattiges og iyges Ven —— blev taldet til en gannnel dsende Iwinde Da hun nu hos hende ———— llgelointidligete has Otto — sporede en frygtelig Angst lot den ncete Did, holdt hun det iok fin Pligt at fortælle den ulncteljge lidt om Jesus Institut-, den fejrrlqe Dsdend Ovetvinder. Da blev den gancle paa en Gang sanfte kolig. ,,Mere, niere of de liiliqe Okdl« hviikede hun sned bwvende Lasbey og de btistende Øjne hang med änder llg Makel ved den venlige Tusker-indes Læber. Til lidft knælede Hela ved Dsdslejet oa bad hsjt on et Iallgt Endeligt, oq netov da lmn hnvde sagt sit Anten, gis den inne, stille og toll-J bott. De tilstrdeværende var inlde as Fokltstdrina. »O, Herskerinde, hvilten· Tkolddons ljak du dog an vendt til at gste den dscnde lna stille, at bun næsten med anel iorlod denne Verdenf Lær dog ogsaa o- saadanne Trylleokd, at vi ikle lasngere heb-ver at grne for den blege DId!« Heli- forfwrdedes l-Øjeblikket. Kunde, tut-de lnm tale ttods llt qlvne Lstte til Jeskof Da faldt det hende ind, at hun io blot havde lovet like at tale nspumt, og desuden —- havde Me hln Pisa-st, da han dsbte hende, lmdet her-de at ler fqm en Evangellets Fakiel og tænde det himmelfke Lvs lblandt slne Stammefasllers « Jo, nu du«-.- det simpelt hen heudes Pligt at tate, oq faa oplod hnn da flan oq asiang et her-list Bib nesbykd om det, der beede lhendes eqet Hiettr. Med destistrede Ord talte hun om Onds Stu, der var kom men til Berden for at mætte de hungrige og gjre de sattiqe rige. Bedre, end mangcn Prasst vilde have« kun net det, forstod hun tillige at fremtrylle Frelserens Skiks kelfe lnslevende for lkne Stammefæller, og i aandelss Tavshcd lyttede de tilstedeværende til og kundc ilke hsre nok af, l)vad hun sattelte Da lntn cndclig tav, kyssede Hase-is Horte Stut men af hendes Klædebon og raubte bsnfaldenda »O, vor Hersterinde, vil du ikke ogsaa oftere træde ind under vort Tag og lasre os merk af dette herlige Bndlknb ?" After ftod Hela tvivlraadig. O, dct var san Velsiant at tale om Herren og dickl pe mcd til at udbrede hons Nigc! Skulde hun nu lade den aunstiqc Lcsjliqlnsd gnn unnttct ben? Tenno em- Mmm on laa aldrig merks! Scm aflngdc lnm da wvcsnde det Løfte at komme Men, on da lnm fna Dank efter attck beacw siq derben, fandt lnm en ftor Slnrc Mcnnrfkcr forsmnlet i dct tar velige Rum. Strals blcu lmn ill-.- saa lidt forlasrdot betone-: mrn Gcrfttsrnc bnd bende san indtrasnacndc om at for twllc dem nogot Om del Jodcs Vndslnb, at bnn umuligt kunde modltaa. Hirn var doa illc san lidet angst, da lmn vandkede bsemad, oa Trinken mu, lnmd Josla vol vildc sigcs, naak ban harte det, fornroliacsdo bende lusle Ratten igennem Deöungtet nik lmn naser Affen dcrlnsn igen, og hellig Glædc svldtc bendes Vierte-, do lnm san line Tilhsreres Alvor oa Andoat On stedfo starke blev Tallet vaa dem, der sagte eftet Frcllm on Vndllobct om Nordens Frelscr var trtrngt nd i vidrrr oq vidms Kredit-. Udrn at Pkasstcrne m Folkets Oberste rndnn anede det mindlte doronh bekcndto allen-do lmndrcde Sjckle sia til Krifti Evangelium Hela vnr overvrrttes lnlkeliq oq mmst paa samme Tit-. Allen-de var lnm i Veqreb ined at tilftaa sin Ægs tefcelle alt, tbi dei pinte liende doq i Længden at have en Hemmeliabed over-for binn: da viste Yppersteprwsten fig en Tag lmrmfnld bos sendinqu og havde en lang, hemmt-list Santtale med denne. Hela blev qreben of dedeliq Angst, da Jnroslaw —- nden, sont ellets, at hilse bende venligt —- stormei de fokbi liende og Inn i Forbifarten tilloftede bende et .badefnldt Mik. »Na konnner det!« lwiskede lnm med bwvende Las bet oa ilede ind vaa sin Kammer-, for der i inderlia Vøn at vaakalde Herr-eng Hjaslv Jncidlertid havde Jesko ikke haft det mindre strenth Med Hinz-, der lynede af Vrede, ftod Priesten foran den rædde Mond og fandt nævpe Ord nok til at give fin Hat-me Lust. Oa un bei-te Hendingen oalnn for fsrste Gang om fin Hain-us Forlamlinger on øvrige Virkfonched. Hvem kan bestrive lmns Gmel-te ou tillige bang Vtedei Havde lmn ikke elsket Hela over alt, saa vilde bun nu have vasret sortabt, ibi eiter nannnel slavisk Sced bsd han nindfirwnlet over sin Huftrns Liv og Ded. Men bang store Kcerlialied overvandt after hanö dybe Forbitrelfe, oq nced basvende Lasber feste han at forsch te den elskede. »Hm-in ved om oqsaa nlt furlwldek fia sanledess Du ved fo, at vort Falk aerne vil ovekdrive oa ndsnmkke de virkelige Kendsqekninger ' »Im-spat ikke den dsdsdmnte«, mal-te vaerftes prassten og oplsftede harnifuldt Hannden »Du ded, at jea aldrig vilde have fasfiet Lid til life Nygters men jeg knnde til sidst ikke niere tie over sor hvad der san bestemt —— atter on after —— blev sorfikret mig, og beiluttede derfor selv at under-lege bvotledes det forheldt fin. Formnnmieti Kvindeklasder indiandt jea min i Aste-Z blnndt waterne i det mig betennede Hns on inndt til min Fotfkerdelfe alt endnu vcerre, end ieg bavde troeL Din Finstkn er en fkafalden, sont bar draqet bun drede andre eiter sin, oq derfor er linn fkyldiq til Te den·« Jst-la blmnede til holt nd paa Mastdarm-. »Holt) inde, min Fabel-l'« Men Jaroskilaw afbrød ham alter: »Er dn maaske oalaa alle-rede lusdaaret as den li stige Winde-, siden du saaledcs taarr bende i Forspar? Naar bar vol nagen Ziude en asate Zlanchmp dian tout-l med at drasbc en Vin, der olde ledc lmm bort sra Pliatcns VOR« Klaudittgen sprang forbimst op. »Daka tør du lammisnliancs Oela med lligc Unin der? Hat du illi- nns rost lusndc for lnsnded Modus renhed ua Ande? Jeg iigcr dia, blandt alle swindcr i Dort Land finde-Z illc en eneftcj sont maalcr sig mcd hendc i SindetsMenl)ed, Vlidllcd og Frotnl)etfl« ,,9llt dcttc lochter ille i Betragtnina l)t·r«. fande Dldinaen loldt. »Kat! der vcl aives en starre Farben delle end eFrafald fm vore gamlc Guderl Hat Trolddonnncn cndnu ikke faaet Maqt over dis, min San, laa gar din Pllgt, og lad Forbkyderslcn drasbe.« ,,Aldrigl« raabtcs Jcska fast oa toliat. »Forbandelsc vasre over dsgl Saa hsrer altfaa oglaa du til de forhadtel« streg Jaroslatv l)æft. »ch, dct gsr feg ille«, fvarede Hsvdinacn mildt, thi Oldinaens Smcrte giokde ham ondt, oa han vilde give ham Tid til at satte fla. »Ha- mig, min Fader, og afbryd mia illa Du vcd, jcg hader enhver Lsgm da her tilfværgcr jeg dia at jea med Liv og Sich tilhtkek vore gamle Gulden Jeq vil bringe ctlwert Ofler, som du maatte forlange as mig, mcn paa min Huflrus Hoved krummer ieg ilke et Haar. Jeg vil befale Hela fra mt af aldrig more at tale om Sakscmnden, oa ica vil til Bad for, hvad bun bar lokbkudt, aivc Zorneboq riae Gabel-. Mere can du ikke lot-langen og af Hiertet bedet ieq dia: Tag mod mit Tilbudl Tto mig, ved Tavshed faar vi bebst strinlagt bclc dennc llemme Historie-, thi de øvs . rige Deltaaerel Forsamlingerne ville nu, da alt er redet ille mete vove at tænke verpaa Wen lttasser du detimod min Hustru oa kundgør Frafaldet essentliqt, lau vil der teile sia et almlndeligt Qprsr. oa hele vort Falk vil ltaa paa Helas Side oa da fsrlt rot for Alvor fotetraskke den milde Satze-taub for vore strenge Guder. Ovetvei vcl dlsse mine Ord. Det er aldriq godt at handle l opbrulende HarmeA dahin-ten tap, og den praksteliae Oldlna lad der l mtrk Tab-bed. Med sin statpe Fokfland indlaa han Mc det form-tilgt l den Wes Ord. Desuden vldste M’ han jo ogfaa godt, at pas de Egne, hvor man med størst Strenghed -—— med Jld og Svcerd — hayde underkuet Kräftendommem havde den netop haft ftørft Fremgang. «Vor Tid er forbi«, mumlede han dumpt. Derpaa brsd det som et Veraab over han Lceber: »O, J mine Fcedres Guder, jeg slipper eder ikkez ja, selv om faa ogsaa alt Foltet rundt om mig falder fra, om ogfaa selve Fyrst Miesco vilde holde Korset — saa bliver dog jeg eder tro til Dødens Stund!« Bevæget betrogtede Høvdinaen Oldiugen. «ngaa jeg, min Faden forbliver Jernebog og vore svrige Guder tro, og Størfteporten af vort Folk holder ogsaa fast ved vor Fædrenetro. Slna dig derfor til Taals, og vis Mildhed mod de vildforne.« »Saaledes vcere det«, fagde Ypperfteprasften efter en lasngere Pause; thi jeg indser, at det vil viere den klogeste Fremgangsmaade Men du, Jesko, boraer mig for, at der fremtidig sættes en Stopper for dän Huftrus fordasrveliae Virtsoml)ed, at intet mere sknl ske, som skmnskasnder vore Guders Aste Og com nu og reek mig Haandem Utokkeligt vil vi holde samt-usw tro mod de gamle chder og i ftadig Kmnp mod det forbadte Kors.« «Det lover jeg«, raubte Jesko beqejstket oq ledsage de asrbødigt Oldsnaen til lsans Papa-l Jmidlertid bovde Hela svcevet i den dødeligste Anast- Jo lcenaere Samtalen varede, desto uroligere blev bun, og skaslvende reiste lnm sia fm sit Sasde, da hnn endelig harte Jeskos Skridt ncerme fig. J Stedet for som ellers, venlig og kasrlig, at ile sin Huftru i Mode, blev Høvdinaem blm og mørt staa ende i Toren, og bans vrede Vlik varslede Hela ilde. »O, Jesko, jeg ser, du ved alt!« »Ja, alt ved jeg, og aldrig lmvde ieq troet, at min Huftru fanledes kunde føre mig bag Lyfet!« raubte Hym dingeth lwis Stemme skjalv as Vrede. »Hela, Helm, var det pau den VII, du vilde holde dit Løfte?« »O, Jesko Mr bntmbjertkq! Jen knnde jo ikke endet Tro min, jea talte ikke nden at viere nødt der til. Førft da jeg ligefrem blev spinnt talte jeg, thi feg kunde da nmuligt lyve eller bedraae Jea ved, at du nu hat Ret til at dræbe mig men —« »Wer uden Frygt, fea vil bverken drckbe eller for slnde dig«, afbrød Høvdinaen den talende, »men feg byder dig paa det strenge-sie at du berefter aldrig mere taler om Sakserqnden Du nma heller ikke mere tjene oa tilbede bonI, bverken lyietnme eller ude i det frie tnen derimod skal du after deltaqe i vor Gndstieneste og vore Ofringer.« »Da om jeg un vægrer mig ved at gaa ind paa disfe Vilkackr?« »Seid bar du for stedse mistet Inin Kærliqbed, og jeg skal desncmtet not finde pna en Udvej til at tvinge dig.« Grædende sank Hela paa Knee for fin Æqtefaslle. »Bei-r barmbjertig, min elskede, tag de haarde Ord tilbagel« «Saafremt du lover at ville spie diq efter mig fkal alt ver-re tilqivet og glemt, men i modfat einer jeg ikke en Tomme i mine Fordringer.« »Seid drei-b mig bellere paa Stedet«, udbrød den standhaftige Kristenkvinde, dcen1pet,1nen bestemt: »tbi aldria i Evigbed kan ieg heri spie mig efter diqt Tu sind Gange bellere dør jen, end jeg fviger og fornceater min Herre on Frelffcc Du ved, at dette er met-e end blot tomme Talemaadet. Jeg ræddes ikke for Dedem tbi den bringet miq ikke ned i eders link-se Afanderg mur ke Sknaaerige, men op til eng Saligbed bos min For lsfer.« · Al Frvat vor veaen fra den Lolende oq med strau lende Øine mødte bun sin Monds marke Mik. »O, Jeska vidfte du blat, bvilken Skat vi ejer i vor Tro, on bvokledes den am- Sjkelen alnd ou fri, ubes rørt as al fordisk Frosch vidfte dn det blot, du vilde nden Tarsen ty ben under Krisis Kot-Jl« «Ti!« bød Wvdinaen bende. —- ,,Aldrig skal du bedanke mit Sind med sliat Ord. Jea gaka nn og la det dia lmve Vetnsnkninnstid.« Uden nt nnstdiae bende et Vlik forlod lmn Vierelfeh on amsdende sanfsela pua Kna-. Det var den førfte Lidelfe, bnn maatte biete for Krifti Skyld, og den ton gede hende bande Vlt milte fin Æatefaslled Kastlmneo tnneg oen nun keliae Hnslrn tnnnere end Enden, nnsn desnnntet nnklede lnkn intet Lieblik i sin Tre-. »Ein min Kraft, o Herre, at sorblive din tro, on vend Jeskos Hierte til dia«, bad lntn inderliqt, og snart ester tlnttede den nnedende Orta fia til lnsnde. Onfao til Moderen var nenilig Oandingen kont men nied det sannne Furlanaende, on Ined lnsnde troede lmn lettere at slnlle san Vngt Onur lmn toq feil! Med en Alnor on en «Værdiglnsd, sont nlnlkaarlig panlmd lmnt Tons-bed, viste den gantle Kvinde haan Ve falina tillnme on begnndtc dervaa i begejftrede Ord on tned Onerbenicsninqens Var-ne at for-spare sin Tre. Hvad Hnstrnen ille lmnde nouet, det vovede Mode-ren: Hun irettesatte Sonnen for lnmss nbekettiqede Vrede on drog derved en Parallel ntellein den bnrmhjertige Sol-Jer gndd lpcrliqch livfalige Evangelium og den blodtørstige Zernebogs qrnsosnme Laste »«Dmn nu tell-, min SM«, fagde l)nn til Slnt, ,,paa hvilken Slde Sandheden er· Du ved jo godt, lnwr hef tig og lidenftabelig Hela før bar vckret, og nu er hnn den meft ydmnge, blidefte Huftru og altid rede til at tjene dig. Man det doa ikke skulde viere Saksernes Re ligion, der hat bevirket dettef Du bar jo elletö en faa ftarp Forstand og forstaar at nævne en Ting ved sit rette Navn, hvad mener du nu betont-« Men Jesko vilde itte h-re, og derfor farblev bang Moder-s Tale ogsaa tilsyneladende uden Vtrkning paa hom. Han fagde blot —- fom tidligere —- med et markt Blit: ,,Plag mig ikke, Moder-. Jeg er og bliver Lerne bogs Tjener og vil ikke høre et Ord mere om Sake erquden.« Fortrcvdelia ais ban nd af Værellet oa lod den gamle Kvinde bedtqvet tilbaae. Otto var dog tkke den, der tog paa at klynke og klage. Hun vtdfte, til hvem bun kunde vende sig i sin Nat-, on laa oplendte hun da daaliq samtnen med sin Svigekdatter brændende Banner tot sin Sang Omvens relle. «« II Oq eet Gode hapde dog hendes Samtale med ham bevirket, det, at Jesko for Fremtiden ftiltiende lod de to Minder have dereg Billte og navnlta lkke mere plage de Cela med Trusler for bendes Trog Skyld. Det voldte imidlettid cela bitter Sinkt-Oh sc het des Ægtefælle fra nu af —- saa nieget iom muligt —- CI af Vejen for licnde og ikke mere —- som tilforn —- give-« de liende til sin fortrolige og Raadgiverske i saa vel dag lige som vigtigere Anliggender. Kom han undtagels fest-is ind til hende, saa var han merk ng gram i Hu oa intet sormaaede at opmuntre liam Men jo vanske ligens han var at oiiigaas, des nccre sagtmodig oq tjenfb villig viste Hola sia. Tkods al Smekte og Anfægtelfe tabte hiin aldrig Modet, men l)aabcde, ventede og bat beftaiidig. Sau stolede suldt og fast paa, at den Herre der bade fort lusnde »fra Marke til Los, fra Satans Maqt til («8«-ud,« ogsaa omsider vilde føre hendes elskede Ægtefælle nd af Hedenfkabetg skumle Nattemørle — the fuldt saa licldigt fom de to højbaarne Kvins der git det de andre, af Hela vakte, Jndbyggere i Stieon Jaroslaw lod alle Masndene kalde for sig og tru ede dem med den skrwtkeligste Dødsftraf, deriom de like paa Stcdet vendte tilbage til Hedenfkabet og atter to Del i alle de hedenske Skikke og Ofserfester. Da lod de ulykkelige sig skræmme og aav —i hvert Fald ndvortes — efter. Med blege, sorvirrede Ansto ter san man dem nasste Tag ved Zernebogs ftore Offers fest. Men i Nattens Stilhed kom de — som forhen — sammen og bad, faa qodt de nu forftod det, til den barm lijertige, hvide Krist om Hjælp og Biftand. Most beklagede de sig over ikke mere at kunne se og here deves fromme og barmleertige Herfkerinde, thi det vilde dog vistnok ganske anderledes have opbygget oi sinkket dem, om Hela bavde siddet i dekes Midte og med sin blide Stett-me forknndt dem Evangeliets glade Vudskab. Men dot var der nu en Gang for alle sat en Stop per for. Jesko vaaqede strengt over, at hans Hustrlt ikke unsre forlod Gaardem og lmn bøjede fig villigt un— der denne itvonte Tvang. Just ved denne tilsuneladens de Haardlied Vifte Høvdingen jo netop sin kærlige Omhu fox Milde-, tbi lnm vidste fra Voaumil, at Swanto, bej lia forliitret over Jeskos Mildlied, havdc fvoret at staf fe Slaverfyrstens »frafaldne Hiistru« af Vejen ved førftcs Lejligbed EII Nam, da bun nbekomrct spascrede i Hauer-. var csn Pil susist tat sorbi bisndcs .550ved, og da lIun for taltis Jksssko dot, blev ban blea som Dacht Han sagds ganskks vist ikkes et Ord. men søraede sor, at der blei opstillist Vaater one-mit ozI med Strenghed bød Ost-din acsn sin Huftru aldria at vise sig udenfor Gaardens Enemasrket Hela srnatcdo for sit Vedkoumusnde slet ikke for Dis dcn, tlii liIm vidstc, at nden Guds Villie kunde der ikce krununes et Haar paa hendes Hoved, mcn hun adlsd takncnnncsilgt den tilsnmsladcnde haarde Vefaling. Med inderlia Glæde mærkede hun jo dems, at hcndcs Ægtes sasllcss Kwrliabod til hisnde endnu paa inaen Maade var død, som han stedse søgtc at saa hendc til at tro Da lIan den omtalte Tags Aften traadte ind til heade, ilede hun —- trods hans bortvendte Aasyn —- lie imod ham og kysscsde ømt og taknonnmsliqt lmns HaaIId. »O, Jcsko, lwor dIi er aod, oa dII maa endda iide san Imsaet sor tIIin Zkyld!« — »T« vksd endda ikle alt,« raabte lIan heftigt, og for førstv Gang i flere Maaneder vca dot paatagne, stivk ligcgyldige lldttnk as lIans Aasyn »Hvad icsg bar munt tct døiei chIIIo laws-, strackkelige Tid, er ondda ile det variie- Trads alle de Oste, jeg bar braIIt til Bod soc dit Frasald, lIar doa min Samvittigbed bverken Dag el ler Nat No. Dosndcn trænacr Jarosk law mig bestandick at jisa skal bcvasge dia til frivillia at vende am, dersoss ban ikke skal aribe ind m d skarvcsre Midlcr Men mest piIIcr oa plagt-r Sumnto, den altid vaaane Wende mig. tlii uovbørlia kIaaner dot slcstte Mennoske mia sor miu Estcmivmlwd oa Mildlch som ban kalder FeighedI It jca ika drasbtc dia paa Stide for dit Frasald, kaldet ban en ,,"forbrndclso, der bat sortjent Døden,« og ved lwilkcn im bar afort mia cherdia til for Fremtiden at vaer dort Falls ØvrrstL Da Jaroslatv nII —- sor dis Sknld —-— saa balvt om both staat paa bang Side, bat ban jo en aod Støttse oa ieg ser ika Raad og Udvej til at sikre m-. II mod bans Eftcrsttckbelser For mIlia mødtcs vi til solmaana, og Uglinaen liaaer mI lIaardt sannst as mit Svasrd2 tlIi bvad hast vovcdc at bydcs mia i Dag, bragtc doII nIin Taalmodias hed til at brifte. Man mI oversuser Jatoslaw mig at ter med Vcbrcsidolscr. oa im ved snart bvorkcn ud elle ind i alt dotte Virvar.« —, »Stakkrl!« bvistede Helo, ømt og medndenoe. Med et dnlit Su! fluttede Jesko hende i sine Arme-. ,..0(s!n. Krle kwor kunde du dog gøre detl Ak mmd mu! Endnn or der Tid endnn kan alt blive qodt!« »N(sj. Its-Ihn tal ikke mere derom Du kender it min safti- Mslntning. J alt vil jcg ticne dia. kun miu Tm oq min Fnsfspr fvigtcr im oldriq!« Mere bodwvet end vked san Gøvdinavn End i ssk Gustms nf Veneiffrina straalendcs Tini-. »Im sorstaar im, hvilktsn Trolddom du cr Under. men im fnn duq, trodis alt, ismcnlundcs slippe dig, oq komme, tnmd der mi, os to fkal for Fremtiden hverken Lykke eller Ulykkcn lmerkcn Ven eller Fjeude adfkillel« Med et Wasdcssskrig Flaum-do Ist-la Armrnc om sit Ægtcsfwlles Hals-. »Nud, min Wid, ica takkcsr digl Sor du nn, sey-fix lwurlcdcss den barmhjettige Saksergud var hørt min Vøn om at qcsnvindc din Kast liglJcM O, un tror jeg end fastere end tilforu, at hau oqsaa vil bønlwre mig, naar jcg beder hmn om at rive din Sjasl nd af Hcdonfknbets Msrkel Nu vcd jeg for vist, at du um forten- cllcsr lasnaere Tid med mig vii knale- for biristi vlodige Koröl« Høvdingon koste-de vantro og afvisende paa Hovo det. »Da-r ikke alt for sikker, Helo· Firmd jeq ved C mig perfonliqt bergronde Under blivek sikkert overtydt om Sakcscrgudcns størrc Mast, flipperljeg ingenlunde Inin Tro paa Zernebog. Bis mig et Undcr. et virkeligt Unber, og jes vic ftraks træde over paa din Side.«· Den kristme Kvinde fmilede sejersglad: ,,Min Gud formaar altl Hatt kan ogfaa ved C fyuligt Undcr vindc dia, min elsiede, for sit MIe.« TFSMEUFM s· . )