Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 7, 1914)
Fra Mørke til Eva Fettkellins of Oel-ne Berti-old, (Fors. til »Bedstesaders Husholdningsbog« o. a.) F- FraTyskpcd J.Engelstost. (Fortsat) »Hvad sigek din Httstru dertil denne Gang?« spurg te Jaroslaw sagte »He-la er dsdssyg og aner intct om det helin J al Hemmeliqhedhed rsvede jeg Bat-net sra den bevidst lsse Mode-Its Side.« Et Glimt as menneskelig Medlidenhed msdte Hsvdinacsn sra Pteestens strenge Blit, men hurtiqt dulgte han denne sieblikkelige Rsrecse og raabte be qejstret: . »Ptis oa LEte dass-e de masgtige Guders Bel, min Sin, at du ovekvandt al Svaghed! Sinn-s ogsaa den haatde Pliat dig hina, oa ser det ud, sont om du maa vandke barnløg gennem Livet, vrer dog uden Be kymring og stol paa, at hvad Guderne bar stataget dia, vil de attek give dia sotdoblet tilbage. Hat-ding dsmmet over vor Stamme vil sorblivc din og dines tetmeessige Aw, indtit en Gang Estcrkommerne as det te Lands tidliaere Beboerc — altsaa sakssistc eller ger manste Folteslag — atter vil indvandre sra Besten, blande sig med as oa arunde en nv Slasgt«)." Som en Proset stod den gamle Yppersteprasst der sotan den sorbavsede Hin-ding, og da ban attek — som vaaqnende as en Dis-m —- sæstede sit nd i Frem tiden siuende Blik paa Jesko, mærkcde denne tydeliat, at det, Jatoölow havde sagt, maatte ban have sagt, dkeven as en eller anden hemmcltabcdssuld Mant. Dine Ord, min Inder-, klinger paa en Gang tr-— stende oa nedtkykkendc«, sagde han alvorliat: »thi hvad bewder vel det, at vor Stamme smeltek samtnen med Sakserne andet, end at samtnen med de skcuumedc Folkeslag vil oasaa skemmedc Guder erobre vort Land-« »Hm- ved, hvad der i Aarenes st kan blive os tilskillet?« mumlede den aamle, stedse liaesont nandss stavætende Pcudselig samlcde han sta, lestede Govedet og raahte truende: »Nei, nei, vi oq vort Falk taalet Enge-n ftcmmede Gudekl Den mcrgtige Zernrbog stal —- fom fotbcn — vaste vor Herstel- oa den lsarmhjertige Meldoq vor Fa dckl Alle, alle vil vi staa samtnen c fluttet Krebs og holde fast ved vor-e Fasdreneguch der bar vwret nie-d as fra thpndelsem da sont hat skænkct vort Land Lnlle oa now Urian-es Vaaben Seit-. Nei, nei, vi taalcr innen fromme-de Gilde-U Jlde passe-r bin korsfcrstcsdks Sakscrgud med fin fejcun kvindei antiacs Lasrcs for de fapre Slavckl f Hirt-r min, J hsie Gudety J, fom tkoner over Sky- J fom sra min Unqdoms Daae hat fkærmet og lebet mig: Ebers er iea i Liv og Dad, og inm, intrt stal stille og adl Kam bid, Jegkm Ssn as Divikow, fvætg oglaa du, at du altid, i al Eviahed, vil fokblivc tw moo dine Fak dkcs Gude oa heller ikkcs i dit Hus vil taalc andre Bekmdcre l« Men Osvdinqem der sarft med Begejftkina havde lyttet til Wurstan Ord, sulgte ikle straks den givne Opfordrinq. En pludfelia Danke flog ham, oq han sagde der-for undvigcnde: »Zum godt hat det hidindtil bragt mig, at jeg hat vcrtct Iaa rast til at fvasrge Vkedcs derfot Me, min Faden naak jeq ille Inder din Befalinq. Jeg sculde da .ellers mene, at jeq iDag i Gewinnen ty deligst bar bevift min Tkofkab mod vor Gudelasre.« Krænket vcndte Yppetftcprwsten sig bott, men hans Kloassab vandt hart Ovethaandx Han indfaa, at Fest-) havde Ret, oq at han felv itke maatte gaa for vidt i fine For-dringen »Oodt, min San, jeg vil ikke trwngc merk ind paa dis. Blot du fremdeles —- fom i Dag —- vifer dia tro mod de gantle Gudcr, da er jeg tilfkcds og vil ikke næqts dig min Ros Oq aaa nu blot hjem ag bered alt til Festen«. staqtin site on tnve Tinnsr gannnel var Festes og Delos Zon. da man bar lmtn —- hnllcst i Notlagen rsdr Tit-must ou til Alten-d Forvultcren Voqumils Vrofeti qik ordret i vanldtslsr: Festltgt incykket var kjckncbogs Tuan og klare Flammcr flog op fka Offiskstcncsn J et uovcrskucligt Tog vandusdc Slavcrfolket til Tcnmcldjerget, ug Sams lanf og Pmsftekne med ngclseskaalcrne og de hcltiqe Kur gis hsjtidcligt i Spidfcn for dcsn andægtioe Stare. quaa Swanto oq bang Tillmsnmsrc var tin-d i Folge-h og ud af deres Øjne lnste trimnfcrcndc Sta— befind Kun Jesko var for Øjcdlikket ikke til at sinks. Men set Pludfeliq blcv Tknwlcts Fokhcrng flaaet til Side, og judlende raste alle de tilftedeværende Hern derne i Vejket. Pan Templetd Artikel itod den unge Htvding i hvid Feftdragt oq holdt med begge Hamder iin nu fsdte Ssn op mod Hintlem Wir mig, mægtigc Botmon fe med naadige Øjne ncd paa min Gans-; thi diq til Ære ofrer ieg nu for det fort-unless Slavctfolls Øjne mit enestd Vanil« Hastigt raubte den itakkelö Fader disse Ord ud over Mengdem og hafttqt laqde han det fpæde Born i Upderitepkæstens udftkakte Arme Et tordnende Bifalddtaab lsd fra Folteftaren og overdsvede fuldstændig det ulvkkelige Offeks Dsdsikrig. It Sekund ester havde Jeson og Gelag Stn udaandet sit unqe Lin under Zernedogs Breite-s Oiierkniv, on Flammetne sioq fannnen over del lille Lis. Derefter fulste Indiens Ivriqe Offergaver, Kains ne oq Fasten-, estet hverandrr. meu innen astede Inn «) Hin Prof-it et san-L dogftavelig i Opfyldelfe. Endnu denDag i Das kanman iaqttase dette i de can-, paa hvilke denn- Fottællinq er ferenda-et Dei et let at ie, as hvillen Vlanding den nuvcreude Befolls ninq et frei-manch If Isterkommete as hine German-u osslavthdekiseqyndellenftredgomdertedtmmsi 1W, men M M form-de sts til etFoll oq m W- IU II oft M · D. s. derligt derpaa — alles Tanker dvaelede ved det nys suldbragte Mennesleosser. Da Festen var endt, blev den nnge Fyrste as det sotsamlede Fall sørst iTriums til sit Hiern. Det var en Lytta at Hela var altfor syg til at kunne here noget til Lamen. J modsat Fald havde man vel vanslelig lunnet hemmelighelde for hende, hvad der virkelig var stet. For anden Gang priste Jesko den bevidstlsse Til stand, bang elslede Huftru hvilede i, ag tog stiltiende Plads ved Sygelejet ved Siden as Fru Okta. Ferst da den gamle med hjettelig Medlidenhed lærtegnende strsg ham over den btændende Bande, gteb han den blsde, moderlige Haand og trykkede den hersttgt i sin heite. " ,,Min fromme, tavre Sen«, hviskede den gatnle Minde, og saa sad de begge tavse hele den lange Nat ved den dødssnges Leie· Voaunnl havde haft Ret. Denne Gang gis det dog ikke til Dsden for den nnge llspustm Jlllerede ester noglc Dagee Forløb vaagnede He la on til Bevidsthed og Liv, og det fsrsta hnn spnrgte ester, var Bacnet · Jesko, der netop vaagede has hende, oa sont havde hast Tid not til at serbcrede sig paa det kommende, sorswrdedes allinevel i første Lieblit Hnn sattede sig dog l)urtigt, greb sin Hnstrns Haand oq fande, sagte og staansotnt: »Det var ilke Nudeknes Villie, at vi atter skulde have et Born iHnset Den lille lever ilke niere« Med store, stive Øjne saa den nlyttelige Moder paa ham, og et Lieblik var det, sont Smekten stulde overveelde l)ende. Da benmsrkede hnn de tjlbageholdte Taarer i sin Ægtefaslles »Der on saa hans as Smerte bcevende Lieber-, og liendes eaen Sorg svandt ind til intet oveksor den elskedes Kummer Nej, Jesla der haode glasdet sig saa over-ordent lig til en Sen og nu øjensynligt led meget, slulde ikke dedrsves end mere ved at se liendes Sorg. - »Staklels Jele, hvor det gar Inig ondt for dist« sagde hun, sagte grwdende, og klappede blidt sin Ægtes sælles Haand Da tnistede Høvdingen al Selvbellerskelfc Saa ine gen Kastliabed lmvde lmn doa ikle deutet ,.Hela, Helo, du mit et oq altl« stønnede han, overmandet af sin Imme, og fljnlte Ansiqtet i Sena klasdekne. Vlidt oa trøftende lwilede den lnges Haand paa Ægtefasllens blonde .s«)oved: »Na-r rolia, inin elskedel Vi uil men- to om at bEte det, da er Sorgen ikle san tung.« —-— — TXFS det dube, smertelige Jndtryl, Vudfkabet om Varnets Tod bavde gjort pack den unge Hufmh lom bnn doa forbaviende hurtigt til Krcefter oq knnde — til alles ftore Glasde — snart atter paa sædvanlig Vis foreftaa Huslmldningen Jesko takkede i sit stille Sind Studente, fotdi denne lkcrbnefvnngie Veuivenlyed var loben faa lnsldiat af, og han var nn Inn æanteliq fer, at Hela ad anden Vej ssulde faa den nlnksaliqe Hemmelighed at vide. Gan qyfte ved den blotte Tanke am, hvad der lunde fle, om Hela fik alt at vide. Med endnu starre Assky end for ben vilde lnm da vende sig bott fra hom, on laa var det vel ftedfe lorbi med Hjemmets Lylke. »O, J Moder-, forskaan mig for dettel« Men Vaa den anden Side laa ogfaa den Lean, hvor med lmn ljavde maattet bedmae sin Hasmh fom en tung Arn-de paa hans Sjcel Det Stnlle af en Germa ner, der nu en Gang var i hatn, tillod bam ikke at fin de Bebag i den llavisle List oa Snnbed, ikle heller at finde nagen Undllnldning for Lennen Trods den gode Henfiat var og blev det dog Lean. oa fom Folge deraf kunde lan aldrig made Hela med nagen gad Samvittigi hed. Saale-des var hans Hier-te ftqdia fuldt as modftrii dende Fsleller, eg bvetn ded, am ban i Laengden vilde have knnnet holde denne pinliqe Tilftand nd. Da kam — ganlke uventet —- netop det, ban fkygs tede hasm til Hjeelp og fotandrede paa en Gang alle For-hold Fauste Kapitel En Samtale og deuo Fslqen Et Aar var hcnrundlst sldcn hin Ofslsrfrft Jole var sanmusn mcd on Nabosyrste drum-! nd paa en stam Jaat, Fru Otto-var gaaot han at ils til ca sya l Nava laaet, ug Oela var saalcdcss em- hintan Hun toa da, sont hun plksjech im Not og opsøatc sin Yndljnadpladsz i Landm, og medans Finqrems illi tigt udførtc bete-J Arbede fusa alle- dts namle Sporn-J tuaal ug Tvivl Paany fkcnc i hcudcs Erindrmg Hun kunde nu en Gang itle alcnunc Saksergudm oq band vidunderlige Hin-la ou attek rsrte sjg has heude en in derlig Lasnasel after at ljøkc jnere om ham -Da hun endclig idybe Tancck begav sig Paa Hieni vejen og netop vilde traskke Forhaanct for sit Kanuuet til Side, standicdc hun vludfklig, graben af Rast-sol tbi dct var en bona-get Samtalc, dar sprtes derindenfor. og frygtellgt klang Boaumils Stemme i hendes Dran. »J Dag er det et Aar siden, vor unge Herre- ofte de sin nyfsdte Sau paa Zernebogs Alten« lagdc For haltet-m »Bist ved fes-« lsd Fru Ortaö Svak. ,,Jkke laa let glemmer man lligc Timer. Endnu stadig skærek dct mig l Hier-tat, naak jeg tasncer paa min stakkels Sang For tvlvlclse over lit ufalige Laste. Med Glæde vilde han have bottgivet alt, bvad han ejede, om han dewed hav be kunnet gsre det altfammen uskct. Man en Ed. der et sporet Zetnebog, er til-selig At Jesko aflagde Lsftct uden at tænke videte der-weh det hat slet intet at lige i denn- Saa. O, havde Hela blot en Dag ftr aabenbaket as Jln Mmellghed, saa var maalke alt dette fortan-de llqe flet like steti« »Na det er da qodt, at vor Frue lntet aner,« lagdc Vogumil trifft-Ida »Gla- vllde hun maaste gsre vor Dust-and Livet satt oq for-ge band l Fotvejen ftore Maler-X »Nei- det vll hun ille,« fotlvarede den gamle Kvlnde hendc. »Jet; er M paa, at hle Hela vldste Be stev med alt oq havde Ist, hvor Ieise-l den nu for lslme frygtelige til- har lädt og kanns-eh laa vllde hun qaa til ham og kcerllqt Ilse: »Im vol-, hvad du bar genuemgaaet miu elstede, oq leg bæm intet Nag til dis. Du bar baut-let Im en M, og aldria vilde iea været din Hufttu, dersom du svigefuldt havde brudt dit givne Ord.« Endmi nagen .Tid samtalede Fru Orta med det gamle tro Tyende, og ingen af dem anede, at hun, for hvem de hidindtil saa omhyggeligt hade holdt Hemmes ligheden skjult, nu ved detes Uforfigtighed vidste alt · og bag Forhasnget var sanken halvt afmcegtig til Jorden. J Begyndelsen havde det rcedsoimne Vudskab, hun lwrte, nceften berøvet hende Forsianden, og atter fyldtes hun af ubeskrivelig Forbitrelse mod Jetska Bedraget, bedraget of den, der havde ftaaet for bende sont et Ets empel paa Sanddruhed og Ærlighedl Hendes dejlige Dreng ofret, myrdet af sin egen Faderl O, det var saa fkrcekkeligt, at det nceppe var til at forcstille sigi Stønnende sank hun i Kurz-, og et Øjeblik tyktes det hende, fom pilde Vanviddets Natteinørke lejre sig i hens des Sind. J denne Stilling laa hun meget lasnge og hsrte kun Tom i Drømme de to gamles videre Samtale. Endeliq vaktes hun til Vevidsthed ved saa tit at here sit Navn nwvne Hun harte Vogumil udtale sin Frygt for, at Helas Forbitrelse atter skulde bryde løs imod Jesko, dersom hun vidste, hvad der var stet, men him hørte ogfaa Fru Orte forsvore hende paa fin blide, eftertrykkelige Monde. Hun studsede, nassten mod sin Villie, og helt nye Tanker arbejdede sig opi hendes beklemte og forpinte Sind. Det vor, som vasltede der en tung Sten fra hendes Hiern, og mcd spasndt Opmastksomhed lyttede hun til, hvad de to videre fortalte om den ulykialige Hemmelighed Da yun endelig hat-de faaet alt at vide, presfede hun med et dybt Suk Haanden mod sin brændende Punde Nei, Jesko var ikke saa skyldig, som hun fra sprit af liavde tænktl Tvcrrtimod; jo mere lncn overvejede det, des klarere stod det for hende, at bendes Ægtefælle ikke blot var uskyldig, men endog betiiidringsværdig. Ene for hendes Skyld, for at genvinde hendes tob te Kærlighed, havde han lovet det state Offer, og da faa dette Offer viste sig at være det svcrrefte, et Mennes sie kan bringe-, havde han —- uden at klage ——— holdt sit Ord oa — atter for bendes Skyld — nu saa lwnge alene gaaet oa baaret paa den tunge Sinn-etc »O, Jesko, du er lanat, lanat bedre og fiørre end jeg,« inunilede him, og Taarerne strønnnede ned over hendes Kinder, idet lnin forestillede fig den Smerte, med lwilken Faderen eaenhcendigt ljavde niaattet ofre sin lasngselssssuldt ventedc Sen paa Zernebogs Alter Ovad maatte l)an doq ikke have lidt i lJine slrcekleliqe Tage-, da doq ljavde lmn siedse vift hende et glad Ansigt on den kwrligste Omlml For at fkaane liende for den store Sara blev l)an endog til Løgner, ban, der ellers altid havde lmdet ielv den mindste llfandl)ed! Hvor kunde hnn andet end beundrc en saadan Selb fornasgtelie2 « Ja, Svigerinoderen lpavde Ret. nu, da bun, Helo, vidfie alt, kunde hun umulig vredes paa Jesko, men maatte wertinwd elske og beundre lmm end mete. Med et dybt Lettelfens Suk reiste bun sig op fra Gulvet. Dog var Sorgen og Forfasrdelfen over hendes Varus skrwtkelige Offerdød lige stor, og atter rørte sig hos hende Afsky for den Religion, som krcebedc faadans . ne Tim, og for de grnsomme Guder, der havde Lyft til ufkyldige Varus Bind. Fr» Orta blev ikke lidet forfærdet, da Hela en Time efter traadte ind i Vwrelfet og grasdende faldt hende om Halsen « »Barn, Baru, hvad er der dog stet?« »O, Moder, .jeg ved alt. og jeg hat faa meget at bede Jesko on! Tilgivelse fort« Forst heilig forfærdet, men derpaa fortsndret og glad, san Fru Orta paa den unge Huftrn »Hm-m bar dog aabenbaret dig den saa omhyggelig fkjulte Hernmelighed2« »Du ielv og BogmniL Jeg kom netop til, da J talte samtnen, og glad er jeg over, at nu alt er op klaket. . O, Jesla Jesko, hvor hsjt elfker jeg dig ikke, og hvor er jea ilke lykkelig ved at eje din Kærlighedl Holl ke andre Kvinder i mit Folk hat en saadan Helt til « Ægtefælle l« Frn Drta droq et Lettetfcns Sul, men flog dog sont til Straf siq solv pao Mundan « ON autnlcs Sladdolmnlokl Der tmde ui snart kunnct lam- en not Historiel Nu, Gudcrne slc Tak, at dcst løb san godt oft Hvor vil itke Jcizko blive linke lia, nonr lmn harrt-, hon er fti for det pinliqts Hem meliqbedskrasnnneri l« Ja, lnttksliq var Jegto, lnkkeligere end vi kunne hemmt-, da lmn —- faa Dage- scncre -—— vod f.n Hieni komst stinkt-do dct altsonnncn fra sin olskede Vivs cgcsn Münd. ,,.Lwla, Helo, det ital jog aldriq glcnnue digl« raubte lnm og los-sehe attcr on atter den Mund, der san blidt og knsrltgt forftod at troste han1.· »Du ved ich-, min elstcde, book tung en Sten, der nu er vasltet srn mit Hjcmsl Nu kan im attcr aande frit on heb-ver ilke længcrcs at tum- min Tilflugt til Forstillelle on Huld-ri- og det or cne diki. im hat at tak le derfotl Glenthkm Skulde der nogisn Sindo komme en Dag, da du staat i ligncnde Nod ongænqseL sont jeg bar stanct i, da bepøver du blot at crindre mig om dcq Don i Dag, og ieg stal da ikke tsve med at bcvisc dig cn limusnde Kærliqbedstjenrste, sont du nu hat bevist trug-« Fern Aar var forlsbne ftden bin mindevækdige Osterfest . J Sveboe, navnlig i Jeskos Hug, var alt ved det gamle. Dog kunde dct ikke fkjules, at Skyaqcsrne fra de spundne Dahc endnu hvtlede møtkt over Ægteparret. Alvorligerr, ja weget alvorligere var faavel Jesko sont Hela bit-vom og navnlig den unge Kone havde efter sin sidste spmeliqe Opdogelse ganfke tobt lit forriae imm tre Smil. Atter og atter randt hmdes tre Drengcss sorfasrdeliae Skasbne heitde i Hu og røvede hende Dag og Nat hendes Ro. Oavde Jnm været en blindt troende Ttlhcenger af , den gamle Gudelære, saa vilde hun veL have ttsstet sig med, at det jo netop var til Ære for Guderne, hendes Btkn var udsatte og oft-ede. Men i sit Hier-te var hun allerede for længft bleven ganste fremmed overfor sernebog og de andre Guder. og t Stedet for Titbedelse vg· W ncerede hun nu blot Bad og Fort-at imod dem. Det var næppe, at hun idet ydre —- for Fell-U Øjne — deltog i de foreskrevne Ceremonier, men hieni me paa sit eget Kammer tasnkte hun nn slet ikke merk paa at tilbede det plumpe Gudebillcde i Nischen. »Det er jo tun af Tut-E tnsnkte hun foragtelig, «og hvor skulde et faadant — af gamle Bogumil for færdiget — - Træbillede kunne besidde guddommelig Kraft?« Sau vedblev hun da i al Hemmclighed at bede til Sakserguden, sna godt eller saa daarligt, fom hun nn forftod, og i Negelen fandt hun ogsaa deri en vidundek lig Husvalelse Rigtignok følte hun ogsaa stadigt un der dette—Arbejde, at hendeö Tilbedelfe i Grunden lun var Makvasrk. Hun vidste jo saa godt som intet om den fremmede Gud og om hans Leere og kunde derfor hel ler ika naa til den fuldkomne Hierteis Fred, hvorefs ter hun dog san inderlig loengtes. Mere og more tiltog hendes Hunger og Trøfi ester Guds Ords levende Kildevæld Nigtignok fotstod hun endnu ikke at nævne disle Ting ved deres rette Navn, men uafladelig tragtede hun dog efter at faa mete at vide om den almcegttge Saksemud Hver enefte Beifarende, der gæstede deres Hug, spumte hun ud, om ban ikke kendte noget til den ubekendte Gut-, og hun blev helt bebt-net saa ofte hnu fik et benoegtende Svar Jesko anede intet om den elfkede Hustrus Siren tilstcmd Hatt vilde vel heller ikke kunnet forstaa hende Han bang ved de gamle Guder med Liv og Ssæl oq kunde slet ikke forftaa, at nagen kunde længes efter en anden Religion, navnlig ikke efter en faa blødaqtiq Gudelasre fom Sols-erstes Nei, Jaroslaw havde Ret: For de tapre Slavet pasfede ingen anden Gudelcete faa godt som Zernebogsl Hund vskadede det vel, om den mcegtige Himmel beboer en Gang intellem krævede grusomme Ofre og gav strenge Lotse? Han var jo End og bar-de Lov at gøre, som han fandt for godt. Selv naar han for langte Menneskeosre vaa sit Alter, saa var det jo fulds ftwndigt retmeessig. Han, der havde skasnlet Livet, hav de jo Ret til at krceve det igen. At grcemme sig ligefom Hela over de Sønneh han havde mistet, knnde aldrig falde ham ind, men i Stedet derfor var der en anden Sorg, som trykkede horn. Hela havde itte født bam flere Børn, og det voldte ham hem meligt stor Kummer. Hvem sknlde nu være han« Stammes og lmns Ejendommes ArvingP Hvem skulde en Gang i hans Sted byde over Folket? Maasle alligevel Swanto og hans Æt2 »O, blot ikke hum, ikke ham«, bad han. ,,ngtige Zernebogz skænk mig en Sen, der kau berste efter mig i mine Fædres Aand og Trol Swanto kan det ikke. Du ved ser bedft, at hau drives blot af Ærgerrighed og Ondfkab. Han vilde fnart ødelcegge vor Stamme ved at strø Tvedragtens Sced iblaudt os.« Meu Zernelmg bønhørte ikke den bekymrede Fyks ste, og bvor mange Ofre ogsaa Fest-to — hemmeligt oq i al Still)ed —- bragte hom, han og hans Huftru var og blev dog barnlsse. »Jaroslaw, du hat fpaaet falfk«, fagde han es Gang bittert til Ypperfteprwsten. »Im-nehm hat ikke gcngivet mig dobbelt, hvad jeg ofrede til ham hin Daa efter Sollwerv Han har slet intet givet mig til Ek statning, og nn staat jeg her fom et bladløft Træ.« ,,Vent, vent blot, endnu er hverken du eller Hela gamle Folk,« fvarede Oldingen langsomt. ,,Jkke af miq selv var det, jeg den Gang talte, og derfor vil ogsaa mine Ord gaa i Opft)ldelse; men naar og l)vorledes, ved jeg ikke.« Noget trøftet falte Jesko fig ved sen gamles til lidsfulde Svar. »O, min Faden bed da endnu en Gang for mig i Templet. Du ved, at om mit Ønske vorder opfyldt da skal intet.Offer viere mig for stort.« « Prasften niklede. »Jeg skal gere, hvad jeg formaar· Men jeg næret ingen Frygt: Swanto og bang Æt ssal aldrig vord vor Stammes Beherfkere. Jeg siger dig det endnu en Gang: Dit eget Md og Blod skal efter dig herfke over vor Stamme.« »Det give Zernebog i Naadet« raubte Hsvdinaet inderligt. — — Foreløbikr gik dog alt i det gamle Spor, og hvers ken vaersteprasftens Banner eller Ofre staffede den forventede Arving »Timen er endnn ilke konnnen,« trostede Jaross law bestandig, men Jesto troede itle mere rigtig der paa. »Im sei-, im man farv lmrnløs hersta, og jeq set- oqsaa duglim lmor Enmnto oq lmns Slasng trium— fercr over hanks Slcrgts forventcdo Opbøjelfo.« For Hcla skjulte Fnrsten — faa vidt muligt — sin Kunnncsn tlii hun, der alt lmvdcs lidt san mcget for lmnsz m sino Varus Sknld, fkuldc ika nderucerc bebyks des mod Sorgen Mkin alligcmsl masrksde Hola til sidsl sin VEgtefæls les Viskmnriimur, og dct gfurde hondo bittcrligcu ondt. J Timevig kasmpcde bnn en lmard Kmup med sit eget sit-me suu trandte hun, bleg, mcsn fnttet, frem for Høvdingcns: »Mi» islfkvdvl Im vil sole- anmnusl Sasb: Fri villig forladcsr jeg min Plads vcd din Side. Du taqet dig en andcsn Viv og vil da lyksaligaøtes med en Statt glade, jublende Vørn, —- —« Jcsciko lod bcnde ikke tale nd. Dybt arebtsn af san megcn Selvfornægtelfe toa hon bonde i sine Arme og raubte Mit-stets »Diss, dig skulde jeg flippes Du, som er mig mit kckreftc paa Jordrm mit et oa altl Nef, før maa Divi kows Stamme nddø nusd mia, indcn im flipper digl Sig aldriq more de grufomme Ord, du vep iste hvor ondt det gør migl« Grasdcnde støttede Hela Hovedet mod ssn Ægtk fællcö Sknlder. »Im søgte jo blot dit Bedltel IJOC bitte Folletl mumlcnde Utilfredshed med, at der ingen erinq vol til- at folge dig efter, og jeg faa de bebtejdende Mika alle rettede mod mig. Længe bar jeg kæmpet med miq selv, inan jea var i Stand til at bringe bei tunge Of fe, thi jeg bed, det blivek miu Did- vm leg stilles M dig." «Nej, nei, tænk ikke mere deipaal Du er og bli ver min egen, lige til Dsden stiller os abi« rat-bit Fyrstem dybt qrebem og Msede heftigt den strede Minde. »An-rig, aldriq stal en enden custrn W bin Blend-, og ve den, der for Fremttden vovet at It stævt til dick-« Gunst-nah