Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 7, 1914)
Det, ver vejkgkij List Guts Okv bestaak komd-läg (Es. 40, s). Asverdeu gaak efler ham : Ta scmde Fariiwcme til hvcrandkc: »J« fix at J udrcttc ikkc nogctx sc. Akkorden gaak efter l)am.« July 12, l9. Lces Joh. 12, 12 --1«.«· Allerede Kap. Il, 45 lcrstc vi: »Nimm-.- of de Jeder-. sont Date kom ne til Maria og lvavde set hvad hakt (Jcsu-3,) lmvde gjort wpvatt Lazo rus), trocde M paa lmtu«, og i Slutmngcn af fidstc Asscnt txt-su vi: . . . »for bans NazarucU Ekuld gik mange Jødcr lusn og trocde pan Jesus-A Hvor det dog man have illa-disk Johannes at iaqttagc og sidcn at nedtegne dem- for Eftorvctdcnenl Men i det Afsnit, vi hat for os« i Dag, laser vi viderm »Da den store Stark-, som var kommen til Hsftidm betten at Jesus kom til Jerusaloiic, toge de Palmegrme oq gik ud iniod bam og raubte-: »Bos annal vclsixmet Være den, scjm kom met, i Herrens Nonn, Israel-Z Kon gel« (V. 12 og 13). Og bitterm «Skaren, som var mcd bonI, vidnede nu, at han hav de kaldt Lazatus frem as Graben og opkejst bam fra de døde« »B. 17). Altsaa to store Folkeska ret, m, som gaar ud as Jerusa lem for at mode Jesus-. og en an deu, som folge-r bam im Vetlmnia til Jerusalem Hvor vidt disse Skakrrs Hvldinq bar Udttnk for sand Tro paa Jesus, bist tcm vi ika afgøre Men sikkert er det alliacvcsl at dct er do irden des Forbold til Jesus, der i Hol dinasraabcsno give-r sia Udslag selv om saa noale as Beseistrinqrn er blcven bevæaet til at arm med Sirt-nimm Mon Farisæcsrne — paa dem ghr Jllc disscs lldslcm nf Tros« sorbold H Jesus et ovcrvcrldendp Jndttnk, m icm ci- det, do sigcr til hvemndch »J sc, at J udrette intet, se Al verden gaar eftek ham.« Alvetden —- saadan staat det for deml Hvilkcn undeer Spaadoml lia den nnden, den of vaeriwprwitcn Kajfast at Jesus skulde dø for Folket Ul, 50). « J deres Blindhed mente de, at set var met rat-galt unget, at Al derden skulde gaa eftek Jesus, oa derfor agtede de ethvert Mit-del helligt for at forhindre bette. Men Folkestemningen sor Jesus DMMusiskkzjaselvdaJO sus kom ind i Templet og begvndte at uddrive dem, som drev Handel Ue, math- de bsje sig for han« Ist Men saa gteb de til List og ngn og Ssinsothtr. som vi se uere stal htte am. Wen just det, Farisæerne gjorde sot at forhindre, at Berdeu stulde Iqa eftet Jesus, kvm til at fremme Ich de vilde forhindrr. Upi —- uaat det estet Jesu Op «stm"cdelle — M Pius-dag, i den apostoliske Missions Tid og sideu Jud iqennem Tiberne stedse mere virkeliggiordes, at Alverden gik es ter Jesus, san-var det den tots sæstede .og geuopstandne Itelsek, Sturme folgte. Jo, del er underligt for vore Hirn-. for menneskvlia Jemand at stellespgende Mennesker of alle Fol» fest-Im bvorben Budskabet om hom lom Fnrefæerne fik lGeld til at ryds de af Besen, gaar eftet hom. Wen —- fom sagt —- det gsr de, fotdi han led for alles Synd og opstod tilder dereg Retfærdiqhed, ellet fotdi —- ,,ikke er Frelfe r nagen Mc som Apostelen Peter figer Q. G. 4, 12). Verwer- Læsete, det er værd at e fis og ikke mindst i vor Uh,atJesaserl-estemttil,atsll derben stal gaa elta band Evangeliften gtr owneer paa, « at en Spandom (Sak. 9, 9) gis i Opfyldelse ved Jesu Jndtog i Jeru salem, og han ftjek til, at det for stod Disciplene ille strak5; men da Jesus var hetliggjott, kam de i "su, at dette var ikrevet am hom, og It de havde giort dette for hom W Welle i Beil-unis den forhcerdcde —- til at sge For« hærdelfen og asgge Fjendskabet. Og over for Folket var Tegnet skikket til at vækkc Tillid og Tro og følgclig Tilslutning, hvilkct, fon vi hat set, stete. Dct var de i Guds Haand under line Forberedolser til baade Jesuz Jndtog i Hotnsdstaden sont «Jsrael-:s’ swngk", til den .c7nlding, han fom saodmt var Gonfmnd for» og til Forsclgclfen imch lmm, Fortwderict, Zkinforbøxct bans Toinfcrldclic, Korfclsftelscy Tød. » Mcn noget endnu berligerc end iLaznrnLV Luna-Helfe- fokosstod —— IJesu egen Opstandelsri Sau siden —- fom allercdc kort vaapeget — »Ah-erben gaar estet bam«. Oa det er i højcke Grad sandt »i Dog end nagen Sinde spr: Alver dcn gaar efter ham — hvidc, forte røde, qnle Mennefkcr, Mennester i alle Vetdensdele gaat i Dag es tcr Jesusl Kun den Singt- der ya Tto, hat Aandens Ave-kraft » Tet er interessant at jagt ; tage, lmorlech newp de mest anerkendte blandt vor Tit-J ! Skonaander tagcr anbcnt Par l tj for den positch Tro. Et nnt l deneszbnrd bat Fokfatteren Evend Leopold aflagt i en Ar tikel i »Natt.«, ljvor ban undeer Lnerlkriften ,,Ratiatmlissnns«" flrivek folgende: Der levede en Gang i Dantnark on Away der lvyldede den nimm-ske lige Fornust over alt i Vetdisn Naar man diatedcn frembragte ncan fun nnttig Hoesh samsundsqavnlige Hexatnetre on Spulen-V der udeluk tende- siatede til Bamerbeld Oq naar man var reliqiss, holdt man fia knn til Fornuftem den lillc bitte monnefkeliae Fornuft, der ene still de lodde Univerlets Tnbder on Til værelfens llnder. Ovad man jkte beareb, det eksisterede ist«-! Man gik rationelt til Vasrlåk Man hel mede ika før man sit konstrueret siq en ,.Faknuftreligion«, der Hann de et Nenn-Ismka lwor Fakit alle rede var opgivet i Forvejen Aa — du Slcrgt af Stolelcekere og Name-meine hvor var du ikke blind oa flittiat kodende i det lune Mulnc, du bredte over Aandens fric uendelige Verdenl Hvad et der ble «vet as din graa Skolelærerhimmel,’ dine Hiernespind, din golde Snusi fornufi. der lngtede af Studere kammer ag SnustobakP Hvor i den danske Aands Pant-» heon findes der nu et Alter for hin Tids tomme Himmel og feptemberi gule LivstrasP Der er paa vort Parnas en sti vet Krag, fuld af mslædte Begek og ormstukne Malerier. Dei er hin Tids Atvegods, Her lever den for ftandige Slægts sidste visnendeMim de. Alle de ivrigt bevisssrende RI-« ther et falden til No her. Her hvilet Jden veltalende Pastor Bastholms terte Vierter, og den radikale Otto Hortebows Flvarifter IS Ugcblw de i et evigt Tusmjrkr. Den ene Rcekte as Beget ved Siden af den andeu· Beget Wende af dogmes sorncegtende Spidsfindighed og him melrensende Skarpfind. Og rundt om paa Væggene hænger der Bil ledet af alle Fotnuftens leostle og Oplyöningens Priester og Aandsfrii hedens Degne Da vl nu paany i Danmark er endt i en tationalistist Tidsperiode, hvor Bibelem sum paa Bist-pp Nikole Edinger Ballei Tid »was soefvare sig felvs mod For standens graa Teoriey kan det vces re ljnnende at minde- hin sjetne Oplysninsens Als-albern —- — Lidt fedladne var den Tids Mænd, glatragede og huldt smilens de. Det menneskevenlige Bot-gek smil htker med til den Tids stete otype Aandsudttyk. Man set op lyst ud. Forstanden er lysvaagen, og Øjnene skinner as Refotmivet Man hat simpelthen Rede paa alt mellem Himmel og Jord, oq man ftlek sig streckt i denne Anledning. jEnhvek Gnade i Tilværelfen er list, iog shvert Under Lan for-klares ad fornuftmcessig Vei. Berden er bleven lun og begri belig. Menneskeheden gaat med Pi stM, Spendesko og kanellstun Sksdeftakke. Jorden er faa tat lige til, og Himlen hat ikke stere Dem melighedeh end at man, med en sumle Mbtud km klare det iaakaldte Gemeint-list Ihm prote qaek Wen med Wllie oq nedi lebende Mit-. W M medic, at hans Tilværelfe ingen lnnde ftkider mod Filofofim Eiter moden Overvejelfe hat man bestra tet at hylde t!sud, Dyd og Udsdes lghed. Dog glenuuer man under Udcn at bringe Doch den Alb-time lprldcsy Meintest-er er jo tun Men uestcr. Der et noget animetct og snakkesaligt over hole Tidsalderem Kasse, Tobak og Konvctsatjon hat .keddet den tænkeude Metmeskehrd soc lOvsknk«»111ti—.3nmn«ås uigenncmtrceuges lige Meiste misccndommeu er blcoen til et interessant Konservat;uns-einric, og det hellige debattech ivkigt paa et hvett as Byens Kasselmfe Nogle stemmek pua vor Herre, andre givct ban- et Midtillidsvotuuk Tor findes Prasstcu der offentligt erklkrrcty at de unmligt kan tto paa de Dogmen der stridcr mod dekesz Sand-bevö ckkendelse og medfødte sundc Sans Og helc Kobenhavn tager Parti for og intod disse anfwgtede Præ ster, der dcbottetek Undetets Essi stenH og fornægter det oversanselige Aldrig hat der levet en Slægt, hvot Simlenz Underbevidfthed mindre ajorde sig gældcnde zDen ejer ikke en cncftc Traube af Hanilets Mod men den havde awct hele Pdlonius’ gammclmandsagtige Saalkesalighcd Toko til Tidens Lankammet stod paa vid Gab, og inde fra Kammekct lwkte man wende Præsters ivtige Tisput, der var ingcn Tavshed og tust Nkom ingcn dunkle Anclfet og landomsfuldc Trmnmcy ingen bellig Undren og ingen fjælfuld Blu. Man dort-r Inn lmje gcnnmntrasni gcndc Nofter. Kongclisg Konfessionas rin Gasthoan trink-r from mcd run .1cnde ciceronianfk Volkalcnhcd. Han ljgncr on privat Zkuosuillcr as den Flugs-, der var i Prins Hamlcts Trun. Han nackt-r Lidonfkab rftok de bedstc Monstke. Hans Mcnithd siddor nedonfok bang-— Prædikcstol 051 faldet i idel Beundring, on Beun drina, dcsr erstattet Andaqtm Don flaar nd mod Armenv. han bot-vor VlikkcL ban sasnkcsr Etcmmm, han kan alt til Fagot hrnborondo Kun manglor ban et ——— Trocn Men han kondcr Tidcsnss Traun til en for-disk Lnkfaliahedslasre, og denno Alle-, bestede oa leiftroso Luk saliahod forftod bin Tids Menmsssor fiq udmætket paa. Don brstod i en vig sncever kobenbavnsk Hjemmesa lelso, bvorfra alle state Folclser oa Affekt-or var tadelt-Zier Der var tagt Laag over Tilværelien, Stier nerne foruroligedo ille mete, Udsigs ten til det grasnfelsfc var taget bott, man nsjedes med at se paa sit rad blomftrcde Tapct og fin brune Vog reol. Vejen ud i Verden fskte fttaks hen i Klubbem hvor man fad i Skyer as Tobak og lavcde Vit tigheder over Sjællands Bistop, der besondetligt nok endnu ikke var Fri tænker. Kobenhavnekiet grundleg ges i de Dage, den flagfætdige Vits der intet staunen ligeftem blomstrerl Jntet start kan trivcs i den gocde og ufrugtbare Luft. Ude paa Ga dek og Stræder lyder det tonnnc Grün over Land-U Ptæstestand, der ikte længere pro-Irr am Vorher-te men om sattoffelavl og Land-ko nonki. Da Punkter udgaat fra seloe Arten, menet det lavete Bor gerstab, at bei can tillado sig alt i Retning as Blasfkmi og Befposteller. Den pornograsiste Litteratur be gyndet at reife Hovedet. Tibens Mo deforfatter er Thomas Christofo Brunn, der Itbes meget, fordi bang ftække Libetllghed tiltaler Lands fkiheden. Den lille Brunn, der li geftem spekulerer i den forakgende AM, er Damm-tu Volkskre Da hatt abgiver sin sog »Am Fri timer«, leiet Habe-how i et halvi Aar ovethovedet me anbet Tet er en paafaldende Lighed mellem den Tids KIbenbavn og voke Dages. Hvad man nu kaldck Bibelltitik, kaldte man den Gang Rationalisme Oqfaa nu udgaar Splittellen fra Hirten. Nu betaaber man sig paa den historisk-silologiste Bibelvidenstab, den Gang sonstwo rede man siq en filofofisk Fernqu kristendoim ester tysie Forbilleder. Ogsaa nu hat vi vore Rotkebonker og vore Thomas Brunn’et. Den Gang havde man Klubber. fnlde af anladder og Malice og total Heliednrkelfe ,,en miniature«, nu laber man fammen i Foreninger og Samfund til qensidig aandelig If stivelfr. I De state Personlighedet trives ikke i tationalistifke Tiber-, ingen store slannnende cjekter hausen kniet felvopofrende selten-ob ca ingen felvforqlemmende Begeistrinq listet sig mod Dimlen Siden findet sit Ubtryk i —- en Wie-et Rationalismens Blomst er Knab Lyne Naht-eh der flddet og nun-et sig Ende mellem sauer es gtt Ub toq af Menin De W, der ist W M m Unter-O — SWD Me livets, Rclinioncns ugranskelige Un dct —-« eftcrladcr sig kun Stsv og anlnct Lon, »den nne Spirer oa Knoppct Er drt ikke ct Vevis paa llndctets cvigc Ukkcvnkeliahed, at kun dm Ang chr hat Tro, gier Ilemdms Livskmft til de feuere Ti-l dct. ; Dct vildc mre Israelng om vor« Tid knn skuldks Vaer on sidfte Hen— diene-Taf en stor Fortids mægtigc Løvpragt — en Visiten og en Bun ke Støv i on Krog of Tidens Pant beson. --« Af Grcvinde Schimmclmanns Virtsomhed I. As den sidft i November afdød. chvinde Schjnnncslmanns Wirksam l)cd givet Paswr C. V. Ductett on Skildting i ,,Ai1)oldsdagbladct« lwokaf vi tillndcr us at aftkykkc no denstaaende: J Vintcren 1892 blev Geer-indi Echinnnelmann amnadct am at kont ine til Berlin, dcls for at soc-hand le om nogle zistcsrisager Incd en Ovcktcsgeringcsraad sra »chchsamt«, sont ogsaa hat«-de virkct has hcnde i Halm-m del-I sokdi Rigskansleken havde lovet licnde llndctststtclse, da hendes egne Pengc ittc stralte til. Der var i denen Tid ftor Nod blandt de arbejdislgsa —- Tyve Aar sumer tog Vnnnsssiomsn sig as de nordligc Dcle as Berlin — menPrcv snsrne lnndc ilkc komme til Orde sok de lmlendu Macsscr. Saa blcv Modernc -sorbndt, da de var livss sarlige sor Prwsfsrnc De, som lsoldt lasngst nd. var Grenindcn Echinnnelnmnn oa Nkcvinde Z» en Dotter as Knltnsnkinisteren Tkt var tin-get støjcndc Moden der son chl cndtc i Elagsjimaal Grenin de Echtnnnclnmnn siger om disse Moder-: »Im bat vmkct blandt raa Masnd vcd EønmndscniSsioncm ntcn aldrig bar im set Magen til dein i donncs Sal, dog Nnd lsasknttrde o:, oa lwrtr de ikke Tini-sind saa lsørtc doa de nirnnesus Tot blcsn »l«l-zmndelicn jl isn Bin tcrs stkcngt Arm-dis- Tck var duq noalc, sotn auan mldr list-c mn Jesus Krismix disscs samlcsdr tun-. unt fig: nie-n dist par ulmrcs dunste ligt at saa uaxiiisndcs Qui Dei kristrliqc Haut hoc-r Hm inden beede. frabad sia lusndc·:- n. »Bsrn", sotdi de var sta de nnsn bcrygtcde Knarren-r 1 Berlin End laante de en Sal i an Yimlinqeioch ning: disk blcv de ein-r to Danks-: Fotlsb bed om at gan. Eaa lannns Hksrrnbuterne dem bete-J Flirkc . tri Taqa, oa Etat-en voksedc. Tot blon nsdvendiqt at skaife Brslasstialslsr og Arbejdc til alle dissc Mand, lwilke ikke stod alc"nc, man lmvdc enten gamle Rom-ler snma Zøslcn de ellek Anna og Vani, sont snlns de bjmnme Noale Banner liandc Insket at løbc enkelte as de udskaaki ne Mahlen som Grevinden lod ar bcjdc as sine Fiskete. Sun bannt tede da brsdlsse Snedkere til at sok sætdige dem, lækte andre as de ak bejdslssc at ndskære dem: Polen-ro og Malere, der sandte-s mellem ben des« Protest-en sav dem Fakve oa Politur. Metalatbeideme ndskar Be slag der-til, og detved skasscde lnm dem alle lidt Fortjeneste. Mpblisrms giotde Lykke, og der blev bestilt stete. Herrnhuterne sit saa igen selv Brng for detes Hirte, som jo umn ligt vedvakende tunde omdanneö til et Arbejdslokala De smllels sal tende Falk stormade næsten Dame i M am lidt Irhejde eller Mad. Gelst modtog de bete-i Lin i Lev nedsmidler til Familie-L Grevinden leiededaselvetM-hver sc as dem ad W bmde fldde ca arbeite- Im kargen til sit-u muckte cum selv Mk W M os hun var W den Messe used Melse as W Z» der Is gältmde M W M M Hun prsvede m at lade sig af lsfe, men det gis ikkr. De blev saa straks igen til de hylende VE fener, iom de havde via-et i den Foksamling, hvor hun first iqa dem. Detimod var de cvdige Iom Btkn imod heade, og aldtig blev htm af brudt ellek fokftyrket pag en upasi send- Maade, naat htm læfte ellcr talte Guds Okd for dem. Mmod lyttede de alle med htisfte Interes se. Oste faas teurer i Øjuene paq disse hoqrde Mond. De kunde spitge om it ellet an bet, fern de ikke rigtig formt-: det ved sblcv Bibellætninqeme til me get verfonllge W om dere Ziel-. De fleste of Usfe Stall-r stod for er en almindelig Talernaade blanth Beklins Arbedee. Men hvor er der ikke ogsaa bleven syndot mod dis. se Samfundsllasser i mangc Aar. Havde de Kriftne og Kirko i Tidc twnkt paa, at alle disse Masse-: cjer udsdcliac Sinle as sammc thdisi Muds Link, fom os andre cllct den bøiestc Kirkefc)kstes, saa vildc disie i Tidens st ikkc have kunnet syn ke faa dybt, at de felv wivlede om at besidde en Sjwl. Som fiaslelsfe Akbejdsmastincr er de behandlede og over-feste i Generatione. Kan man forbmtfes dort-von at de tvivlede paa, at Kristendcmtmen kon væte Sand bed? Jndtil de Kristnes Rand og Liv komme-r til at eje Jesu Kwrlighcd soa vorm, faa brcrudmdcy at det blivck der-es bsfcste Former-l at sp qe at vinde dissc vore ringefte Bra dres Sjasle for Jesus-, lau vi full-— ftasndigt kan opofte os i Kærlighed for dem, vil vi aldrig naa at brin ms dem til Vevidsthcd om der-es udss drliae Ein-l, dens hsje Bærdi i Guds Øjne og bibkinge dem Kristcndont wen-Z Sandhedcr. Spuk-m da Grevinden havde uds -vidct sin Virtsomhed og alle-rede hav dc samlet Hundert-er of akbejdsløfe Arlwidere om fig —- dck var ogfaa Vagabondet og Forbrydere iblmidt —- var der en Politibetjent, dct be sagte- liendes ,,Arbejdsværrelfe« og mmct furbavset fpukgte: »Ved De Grcsvindm at De notop her hat en Stark Memicikek famlct, sont intct Politi og ingcn Magt Lan holde Styr uaaP Hvordon battcr De Dem ad med at ioa dein til at fidde her faa rolige sin Lam ou acht-ich lecvinden felv arbejdede i Ot dets cgcntlige Vetydningx heuch Fingke var blodige af bestandig at tcmie Monstre paa det liaarde MI bcltrw, for at holde henved 50 Ak bcjderc i Gang. Hirn viftc da sine Hasnder til Po litibcticntcn og sagde: «Lad dem first sc at det er Alvor. at vi elstck dem og tan osre os for decm Sknld, og form-l desm faa Budsiabct om Guds Zon. der oikcde sig for os paa Kor lct, scm tror de Sondbedem fokdi das for lmnsks Kcrrligbeds Kraft i os, icm vidnvk vi kcst om Jesus, fom irplsio cis-« --« Politibctjcnten, fom vol misvve bavde tasnkt vaa siigt. lod til ogsaa at spoke Evanqeliets Magt og gis bort med Tom-et i Ljncnc eftet at have rakt hendc saandm Det gjk nu godt en Tib, ind til las-idee- Arbejdsilok begyndte at lfmmcs Zalmct Al den Stsf oq IEMARIL di- ,tidliqete ajorde pac llrappcsn og i Ftokoftpanserne, hav dcs Vasrtcn fmilende fundet sig i; sum da lian .,lttc holdt as stige gut-e liqu Sankt-C satte han Grevinden samt bwdes Arbeidgkoioni ud ai Lokalet ein-r den fsrfte Salmefangn »Der-soweit Herrer den evige Kon ge med Ære«, havde de fanget, me dens en gammel Præst, Iom tidli-l act-e forgasves bavde prsvkt at takes i disle Falls met Knatter- tkl dem-; lmrte paa dem og iotbavlet udbr·d:l »Er J viktctiq de sqmme MeuukskekU loiu nu lovet Gub? Tidligeke qioH de J noget sauste anbet?« l Da Grevinden nieste Morgen kom, var Lokalet lukkst oq Værten via-g tede endog at udlevere et Parti Msbs ler, de havbe under Arbede Tcsr ltod Stellt-tue i Smrn uni- ! lrinx Ast-Winden oa frøs oq sum-de Da var Mrvvinde Schimmel-Iman net-r vcd at fortvivlcs mcsn lnm mab Hte i sit Hiektcss Nsd til Mnd om »Hier-sp. » Tot lunde bog itlc vaer muligt, »in der i den stoke By itte fandtcg zen lille PM, hvot hun kunde talc Horn Jesus til digsc stollels Minute-stei Jog lade dem fslcs lmns Kasrlialjed »Seit gjorde hnn driftiq et Sttidt, im ver sacht hendk iidt sog-m cum tog en Drosle og lskte op til Poli tiets Kontorer. Hun brsd iiq ilkc jom de forbovlende Blille, der allt jVegne msdte hende Politiossiceren mente dog ikke, at han var i Stand til at hiælpe hende Da traadte en htjerestaaende Of sicer ind, i femme Mel-til fom en asldre Politibetjent imod alle preuss sisle Neqler tillod sig den Bemætls ning: »Am Hr. sztnanten da itte sende en at os til at hieer denne Dame for den gode Sags Styldx vi hat i de sidste Dage let, hvad hun udretter paa West« Don fik das of den httere Ioteiath Ordke til at ftlse meb bode. Hans blatt- Til lvnelomft fusnlediqsde Betten til tieblllkeliq at lallt op og fette de res Nil-let pqa Gadenz men mere tunde der lkle strei Nn var Sagen mitten end-m more fortblle end ist. —- Dek ltod de alle nde l W such silb lerne kalt-de M W es M. Ostnmmsmldmnestokqen M W til M If M I M eite- M Ost M III-, list Mc W til Jesus og htke om hom, fao der moatte findt-s Plods til dem· Da bjalp Gud hende genncm en foruns dcrlia Raskkc Tilfælde, saa hun i Løbct of en Tinkes Tid var instak lot-et med hole Flökken i en of de bodsw Moder i Berlin. Eu mcgct vcnligsindcst Dasein Hr. Schmidt, ftillede ncmlig til fki Disposition en- stor Atbcjdsiol oa chldcr samt et lillc Vcrrclse og en ftor Vutik til at fælgc Msblerne i· — Men efter at heades Flok nu er trygt installrtcdc mcd en unka tia Blikkassekande og en Kurv med Voller mellem fig, man jeg for-lade dem en kokt Tid og gaa lidt tilbagc i Fortosllingen. Bvotfok im gaat tilKirtr. Eiter »Du-ist« Star and Herab-« (Fkit oveksat ved Ehr. Sake-ifan »Nung Medchumcr of Kongressen bliver vers-nie for dekes Taler-. An dre est-holder Betsmmelse gcnnem de Forokdktingek inden for Lovgivnins acu, sum basrer den-H Raun. Kossgrcsmoud Clauch Wem-er fra Oklahoma er blcvcn her-tut fiiupcli heu vcd at sortwllc, hvorfok han gaar til Hirte. Oan skkcsv hcrom cn Ar— txtcl for cn af de state Tidsskrifter. Hans Kollega, Kongresmand Scott Fett-is fra Oklahoma, bessigede Ar tiklen oplcrft i Kongresfen mcd det Resultat, at Claude nu er bekmnt Her folgen bvorsor chwcc nam- til Kirke: »Bist er en dejkig Zoimnckmorgm mens Lasten ritt-er af qladc Ingle fange, fyldt incd Duftan of nnlig udsprungne Rosen da at bskc Mu sikkcsn of dc kaldende Kirkeklokkcr — en Jndbydelse til den nett-entmu te om at træde ind i Guds Tempel og finde Frei-. Thi Gudsdyrkelle cr som et Instinkt til Sie-de i Men ncfkenes Hirt-ten og Kirko er den lcvcndc Guds Tempel. Jeg gaar til Kirkcy thi dek fin det jeg Fred, den Fted, sont De Qui-sey hofft-weh fom Hvile fra men nesicligt Arbejde, en Hviledag. Ovi le skæukcs der for Hjcrtets ikjulte Vorder Dct et, som stod jeg taugt »borte, fjcknt fra Livetö Latin, iom dm al Tummel og federagtig Starb var order sont om der tugede over mig cu mild, kmlighedsfuld Ro. ch gaar i Kitte, fotdi jeg ellkek Musikken, sont hsres der. Dei itore Orgclg unmtiqe Brus, blendet mcd de undersulde Toner af dct med aud domnusligc Strenge fotfynede Jud stkumrnt, Monncskets Strwnte, lsfer alle Buond. som bindcr den stjulte Ein-l i Harmonien. Jca gaat til Kirsc, fotdi ieg try dck mig ved at bste Undcrvigningen at Prasftm lwis Sjcel er indvtet til Wid, bvis Akbcjdsmakk et san ftot iom !lnivctfet, hvis Tema er: hvad Mcnncskct er beftemt til, og hvis Ord er om Dsdens Alvor. Unbek snldt or Okdet fra Præstem hvem Mud tmk givet naturlige Evner. Jndviclfe og at kmme bruge Jllu ftmtionm hcntcde fka den gamle, bellich udsdelige Bog og fta Unber uc i Naturen — ikke mindre nahen lnms i de karwofinrsde Blomster. Robert Varus Plov vendtc op pas Jokdcn i Anr, end i de lange REI tcr as Stier-net onigivne of Stint Jca gnar til stärke, fokdi Beim er mark, tm ivg et taugt bot-te fta Die-much oa fokdi Mrken er Pelor Pas paa Bann-F Ved at skmrme det mod den kolde Tkask spskes Zur-net man-en Porkølelse ok sygdonx satt-crus- I Sinon-uns Getmem de kolde Eiter-usw- og Vintekmssnedek vil en »No- Per kectios" hosdo Uuset fu«-oh Deo hakt-det- vi Time-s ps- en one-te Gsllou Mie. Deo er lot It ten-e og at sætte Vøge i. Deo ksa let flyttes km mGelse til Viere-las Den km apum et almindeljgt Vuerclse pas nong fsa Minqtter. Pu- hos sllo handle-Ida tot but result- nu PUIICTIOI Ott smmmtm ost« com-Im »san«-»- CM »W----s--fsf - - - ist-· So NU ER LÆSETlDEN HER! ils-I II NOGU IOI VI LÄICI VIUTEIWIIL KEAUSATWISPAKIZ sk. (.. .l-1MIA1’UI. 12 machst-sue Biss- Isesst Umst Vec Lilledslt es crustac kamst II chr. solltet-. sls sichs-. Bosheit«-»l- 82.00. Nod-U Pri- sc cla llcllsss. As Erim-Mo Do Als-leit- Clc Also-, Zongis s1.s0. Nat-last Pris Akt-. III-hielt As De Ast-leit- s7c Sickstc boglteleprls Q1.70. Nod-It kleopstn Mantis-R Rom-n ss Geo· Eber-. W Sitte-. Kost-de ri- Il-80. Noth-i- Pfls Obst tret-setz St Sigi- srs Hebt-Manch As J. Bliebst- M Stier Isukpkis um« Nod-sc m- 40 ot-. sonnt-sicu- Desotislu koste Uytelosi. NO SICH-. Pfls Il.0. Nod-It Pri- W. schleppe-tells sc- M MUW Dok. III Hishi-. kri- ic Cla Nsdut M II Akt-sitt Use-th- lcsrl Wellen-p- IU ZW. Pri- Mc Nod-c Illcts IW so Trost-ill- ss Icul Melissus-. U stät-t- Ptls Il.40. Nod-It Not-. . chvikomkt SIWI sc Gotthe- 00 M Pri- soci- Nod-L . IM III-. Und-III Jota III-km m sltlef Ms II. U. N lI. Is-; kri- il ktits Intu- Ists-last- Mk sc Ziele-k- Pkis VIII. Notl It Pri- M. III-nass- sssl sus- tll ou smlstsos soslulepkls It III. Oe- Io Islv site- Nod-suchen belsd sik U. Is, ulhydss Ia Im- sos kas- U O sonst-selts- bsulss sc Indern- Psklteu sei-r est-CI s M. sek ptslassotr. links-L WMHOIIPAIII II. s· U ph, UWI Un - sil· l must-ps- tsusssus k- Its s-- Desp II Its-. Ookcoa CslthkopM Mike-st- sok Ist-. II Sust s. Ihm-as- sksask l. sssll . M Mel-· . Wo Mist-nor M. su- as. III Stdn-. Inn-assis- Mlmm IV. satt-listi- ils säu. Inn-us- Nl tot-M III so- mkshlla Mast-IN III ow l- Ort-s III-annua- Nutstlsmsktykn I. II W ·8 b. Wo- Its-assis- Nutltlstssktyksk ll II sichs-. C. L. Gans-Massen- Intklssnktym M. sc sitts W Ums. Cvel st Rauch-Im 100 sitt-t Mc W Its-All Mslcksk I. III-· M n Ph: sit-. .psvofnlwi-hst. Osmttssslhllaaslak Ost-t menssuik—thnsissk—ui-iw-iuq Ums-antw. bis-«- app«.stsu-s-svukm M.I IM IW IM. III-.
