Det, der bestan
sit EIN Ofv bist-it Mmlig.
Gss G. s)·
Jesus ig de fqttigr.
Te sattige have J jo altid
has edekz men mjg have J jkle
altid. Joh. 12, S.
Lcks Joh. 12, l-—11.
Sekså Dage for Paaske, fkrjver
Johannes her. kom Jesus til Bethe
uia, lyoor Lazarus bot-den han« som
Jesus lsavde oprejst fra de døde.
Jequ kom altfaa scnete tilbage til
Bethama, bvorfra han, eftek at han
havde opvatt Lazakus, for en Tid
trat sia tilbage. fordi Yppekstepkæ
sterue og Farifæerne raadslog omz
at slaa ham ihjel.
Der spurgtes, Tom vi faa sidft, om
Jesus blandt dem, fom forud for·
Paaskefeften var kommen til Jerusa
lem for at rense sig, og de, der raads
flog om at flaa ham ibjeL gav Be
faling, at dersom nogen vidfte, hvor
dem var skulde han melde det, for
at de kunde gribe hom.
Nu var han altfaa her i Betbania
og hans Disriple med hom.
Men her et han blandt sine V e n
ner. Her staat saa betegnende, at
«de gjotde et Aftedsmaaltid for
ham«.
Og bvad ber sigeö om baade La
zaan Marthe og Marie vifer, at
det ikke var i deres Has, Aftensmaal
tidet genes. Nei, det var Jesu Ven-4
ner i Bethania, der gov Aftensmaab
tidei; men Marthen var der oq varie
de op, og Lazarus Tod til Votds med
Jesus.
Oa Maria — — det blev hende,
der næst eftet Jesus tildrog sig Op
mærksombeden, og dog —- der var
een til —- Judas.
Marm, hun, der ikke bat-de faa
ttavlt med at vakte op, men hat-de
faa god Tid til at fidde vcd Jesu
Isdder og børe paa bang Tale, da
han ved en tidligere Lejligbed var
Gckst bos dem (Luk. 10, 38—42),
hun gjr bam nu sin Opvartning.
Hun tog et Pund af asgte, saure
kostbar Natdussalve og falvede Je
sp Flddet og til-rede dem med sit
Haar; og Hufet blev fuldt af Sal
venz Duft.
Dei vakte Opmcerksomhed, og
cvangelisten bereitet da fertig, at
en af bang Difeiple, Judas, Simons
Sm. Jfkatiot, han- lom sideu for
raadte hem, siget: »Don-for hlev
benve Salve itke folgt for 300 De
narer (ca. Obo) og givet til sattige?«
Det er paasaldende, saadan Om
sorg, som Judas lige ad en Gang hat
saaet for de sattigcs Hat man da
hart am, at han nagen Sinde ssr
hat visi, at han kunde undvckrei
noget til fattige. :
Aah nej, Stakkelen viser netow
ved denne sin chasrkning sit Her
tes Falskhed ;
Evangelisten siger, at dette sagde.
ban, ikke fokdi han brød sig om de
sattige, men sordi ban var on Tnv
og hat-de Pungen oq bar, smad dck
bit-v sagt deri.
Altsaa —— Judas var soktkydelia
one-r, it denne kostbare Salve skulde
anvendc s paa den-je Maade. Nimr
liavis bade-de ban baade Jesus oa
Maria. Han misundte Jesus denne
Ætesbevigning og Maria den Ære
at oer saa megct paa Hei-ergatte
»sten. Drkimod toa det sig —- som
laltid —- saa godt nd at iale de sat
)tiges Sag.
» Men Jesus tammer i sit Svar
isaa beundringsvætdigt lige i Sa
lgeris- Centrum.
Føtsi soksvatet han MariasHand
;ling, idet han siger: ,.,Lad hendc
Lmed Jred, hun hat jo bevaret den
stil min Begtavelsesdag!«
« Dei et usillert, am Maria var
»sig dette bevidstx wen Judas —
Isam snart stulde fortaade Jesus og
Hstemskynde hans Dsd —- hvot maa
kdigse Lird dog have vist hom, hvor
HJesus gennemskuede hanc
F Judas dadlet Marias Handlingx
wen i dette Ord stilles netap ben
des Handling og Judas’ set-Maan
de Handling i den rette Belysninq
som Modsætninger.
Jesus svarek videre: ,,De fattigc
have J jo altid has eder; men mig
have J ikke altid«, og ist Evange
liften Markus fsjer han til ungan
ende de sattige: ,,og nam- J ville.
knnne J gske vel imod dem.«
Stab ja —- Judag fik je fttaks en
Lejligbed — da ban as Abt-erste
prceftekne fik de 30 Silvpenge for
at fortoade Jesus-: men da betet
vi intet am, at hcm bkyder sig om
de fattige.
Nei, var der angen, fom btsd sig
om de fattigr. faa var det Jesus
Han dlev fattig, da han var rig.
Don delle de fattigeg Kaat fta Fid
felen i Stalden til Djden paa Kot
set. Og bvor mange af de Stalle-L
der manglede det ntdvendigste, Hel
bred og sunde Lemmet. berigede han
ise med netap det, de trængte til
’for at kmme leve lykkeligt
Don ptiste de fattige fange, fordi
F de næstc 30 Tage kam-J die-se chatxts FKII
Bisen- indljsbt 7("),»(-I0 Smarag, warm-nie som
afbildet Dis-se chatch c- rückt-die of :-)7!,
tkt Garn af grau Kuh-m Exak- cn stor
ss t stricket Kinde, sen Psrlemorsümspey A
st- syebe Kuapåxul amt to Sidclomsiter. ,
SMelfer 34 til 46 Ton-mer. O
Nat-sagen til, m vi dort
giver dicke prwgti.,e rg :::,:
tige Smatetz er den, at ri
justu- at gjsre enhver Mand,
Eviude og Born i Amerika
bekjeudt med den mærivckrs
dis- Opdagelse, fvm of gjokt
i vort Labo awrium, nemlig
Iouceuttekingeu af ægte Malt
og Amte til en tyk, blpdags
ti asse for Tilvirkuingeu
s en fand, velsmagende og
W MaltdciL
V Gitter
Ists bist
en
Sw.
Pilfcnkt og
Manchester Beet v
Ist W IW M It Ists Ie MI- III
Issin si- Isses In Unmut-sinnt cis-uns
« Its-It s- Ist til-tel
Pekstnnu ern-« s sie-Les its III-las
Wss sma, n liq- syst Ost
Wh
Issh sum-, st-- is sue sc sum-a sw
Zu- si- Its-limita- se Ist-se Izu-nim
---- -..- -----
. Ost-Muts
- vieiesmtsm
. es 85.00
»Mutter-'
Frit.
--. s-- - - »s-» »a- I----a»
kle- Ikt M- eister-send Dei fltflu III-III- del
lsei III Inst posit- Isc e- Its II ils-I
M. Rus- ssm is stss net-un m up
Iem III W net-tut se Intqu sum-,
I itlII Inst-MONEY Ost-ist Wiss ske
Is Its Leibes III-es i sie-set Ze- Zaun-I
If II sit III-I VIII-s Ists-h Ist Wss su
hs W 7 Mast W l Hilft-et ellet III
ssskk IM- ssülla II W De sum fmnttlr.
du II III III-s- IIIUOW fis-fee
stss a sc III-.
Mut-tmka
sk et III-i Uns-m um If Ists- Istc II M
In M kunnten-e- st Ins- Iissitssm et m
Itt its-mis- M sit ital Isssh stuqu
Ist Ist-niste- uteisks ist WII sc
its-mis- q M sent-· sitt-Mo Its es
bebe-tut III Ist-, Mit Its-et Ist-III If Ists
Iet is sit-· Ost- icsts ei istsetfkkt ist cis-I
sm- ss . Ists-m Isgn gut Ist . Me
ss. tust et II M
For at give enhver Latier Anlednmg til at pisve b( w di sse ftnrartede
Malt og Hiimle Produkter vil vi sende en Un lde Lands-is Erst-Jst m Vc iecmm
M tilstræselig for Tillnvning af 7 Galloner Malidritte, oq en Æste Lan
dius cxtrakt sor Mal-ta-Brew, tilsiræselig for Tillavning of s Gulloner Mal
btot U m, og vil vi samtidig give Dem absolut fnt en voller
Zwecke-z n som den ovenfor besmvne og aibildede anlde Te misfe »or
tn beler pr. Parcel Post direkte til Deres Adresse nie-d alle Lmiofmingik foiud
talte af os, met-send da 20 Cents extra Brugsauvisnmispr Inn-folgen
Ilip nd is send is steaks fassen un st. 00 den-e
----·---KUPON
umam a ou- Mslsåsgiiziiifiigisfsp
derived vedltegger jeg sl 00, for hvilken vær god at sende mig en 65
Ms Kunde Luiidiiis Extrait for Perseciion an og en 35 Essai-d Æfte
Mii- Extxakt for Mal-ta-Brew, fra hvilce can la ad IZ Gollonek forskjetiige
Heim-Laube Mit t vg Dumle Dritten Send mig desudem sont evener lovet
s Even-er frü, i Stimlse fom siedenfu opgivet.
.»».Cwmfsr Dom. Brystmaal ............Tommer.
..-....M Indem-. Brystmaal ...Tommer.
—sts—0ptusus—-Iish·.sssn stetem-Wme
W— III ei Wettstqhtqwmsuhesessssew.
W, st S is der Mut male akt- eller
Fuss-M sei-vie s ,neisasi:emDe-iuoth.oo. M m
. . ,
— Esssssssscssssisystistssti-stosssssdfscssssissisisssit-so
«- —-,
i« tu sm «
1
Osts.sss.·s0so«00«i ist-O DW-«-i·
I— —«-— UMMIOJÆII Usth
Jst-M- IUIIIIIMMIMOIIIIIU Ist-Isa
» I-U·
-.—. --«
Himmeriges Rige var der-es, ihan
prædikede Evangelium for fattige,
lmn formanedc de tige til at indby—
de sattige, ncmk dc gjorde Gefiel-nd
ou til den rigc thling benstilledc
ban, at fwlge, bvad han bavde og
aim- dvt til de fattige.
Jo, de fattige hat-de den Tids
Memusskcr altid lzos fig, og dem
bar vi has os i vor Tib, og der er
Anledning til at gsre vel imod dem
pna bedsie Munde
Men skulde det forbindre os i
at omaive Jesus mcd Velllth
»Mig bade J ikke altid«, figer Je
sus. Gan skuldc snatt foklade sine
Venner med sin innliga legemlige
Nætvs rrelfe, san var der ikke lam
geke Leilighcd til at salrie ham paa
den Maade
J en anden not-stand sagde Je
sus-, cftet at ban var apstaaet fka de
dsdw ,,Jeg cr med cdrt alle Tage
indtil Verdens Ende«.
J femme Forstand er Jequ med
og bog fine Vetmer den Dag i Dag:
han et has os i Naadens og Frels
sens Midlet med hele sin frellende
Rande. Han er has og i sin levende
Mcnighed.
Og Omforgen for fattige, som vi
altid vil have hos os, stal ikke for
bindre nogen i at ,,falve« Jesus
eller at ofte for at omgivc ham med
HU « »Hm «.»».........»
les-n at blch godcs og sumka End-J
lmfkn at oft-e for Wild-J Rigeei Lps
hold, Ztadsæstelsc on vidorc Udbre
dolse Ja fna at baer meokg for di
Tonika-.
Er dest Mc notop om den ssrfte
krifme Menighcd i Jerusalem der
find-ZU »Der var end Me noqm
tmsnaende iblondt dem« ofv. CAN
Nr. 4, 32——37).
Er der vom-n, der bar hjulvct
til at brdre de faktiqu Koar i Ver
den, faa er det dem, der i nogen
Liahed med Maria bat okret for
at asrc Jesus-. Dei enc- kan got-es
udcn at for-stimme dct endet.
Tot er ikke Judas-findet menMas
riafindot der taer Henfyn til do
fattige.
i Vort Affnit lluttet med at foktæls
He. at manae Jeder kom til Vettmnia
Ficke alone for Jesus Sknld men on
Waa for Lazarus’ Sknld, bvem ban
bavde ovrefft fra de dsdc, oa faa
at Yodetfteprwftcrne modssog am
nafcm at siaa Lamms Wel: tbil
for bang Sknld gik manqe of Js
derne ben oq troedc vaa Jesus l
J den Grad beberssOdes Jsdcrsi
ne- Ledeke as quet til Jesus, sa!
i femme Grad ahnte de, at Ich-is
io kunde ovvække Lamms nok kn
Gang.
j
" « (
Drauhet fm Kildem !
—- 1
Heut-us Fragt er Visdoms Be-i
gyndelfe, og Kundssab om den Oel-!
lige er For-stand Præd 9, 10."
Dei et almindeligt i vor Tid at.
beraabe sig paa den fremstrednc
Kultur, paa Videnstaben og pas den
almindclige Oplysnwg. Den Unper
ste Fragt af alt dette Fremikridt et;
Udvitlinqslæten (Evolution), fom i»
von Dinge et dominekende i inartI
sagt alle Skola- og Skolefystemer ;
Den doeetes, naat Bimene ital til;
at leere Geogtasi, og den holdes cumi
de mest spkænglærde Justiwtioaer.;
Man stsdet von den ovetalt i Op-;
dtagelleslære, Sociologi. Geplang
Astronomi, Biologi, Historie. osp.,««
oft-» itke at take vm, at den jo;
man merke populaske Oplysningssj
sitifter. Naturligvis fokekommer den?
merk ellet mindre tydeligt, mer«-(
ellet mindre stile meke eller min
dre modificaet. Neu den er was
Mode, oq Moden et, Iom W
W Wabe Jst at
btie sig fot den er usw med
at være sammelt-nah W,
euMucMeatMestsfordea
modern- HW er det stimme
fein at were es Jason-usw et
M et sei .
Immer-nd onrve oet væte tum
for alle tænsende Menan — vgl
tænke kau di fo, ist-r siden vi sah-;
teHalenogkomubafduleus ais
der bagved alle udvortes Ferse-I
teelfet gern-net sig Iris-types ogx
at Princippernei Mlde et LivetJ
Ved Livet tænket ieg Elle her fau;
meget paa det Innllqe Liv eller Lis;
vet i det- udvokteg Foreteeller. stsut
diese hat betet Bett-tmin da de
vifer. hvab Musen et singen, men
ieg Unser man-est vaa den nfyus
llge wende Durst- det Wer es
hast-et Rennestet pas det- Gans.
Hvokledes slal vi saa disse
Svsrgsmaal besuaret pna en as
gstende og tilfkedsstillende Maade?
Videnskaben hat sit Svar. Bibe
len hat ogsaa sit Eva-. Hvilket er
saa det rette? Nogle, og disse et i
note Dage en stot Flot, der ikke
spare-r paa Bind, sigett Viden
Rabens. Andre, oa disse er like
mindre positive til Trods for detes
Inere stilsætdige Monde, siger: Bi
belens. Saa er der igen en stor
Flot, som Wer at danue et Kom
pwiniss mellcm de ta, idet de lägen
at Vibelen hat Rest i noget og Vi
denskaben i nagen men ingen as
dem hat absolut afgttende Ret.
Ovis man siger. at Fakstanden her
skal veje og dsmme, saa kunde man
i Grunden lige saa gerne sige, at
Videnskaben er Hase-steter tbi den
ne et jo For-standan lwersle Vlomst.
Nei, Komvtomisscr klarer latet ber,
det er »Einem —- Eller«. Jeg sy
nes, at man kunde lade lwer klare
for sig paa sit met Omatade. Lad
bvek holde slg paa sit eget Gebet
Men buor er saa GrænsekneF Ja,
hvis du vil finde de almene Grasa
set, sotn alle skal antage, saa et del
vistnok besvcetllgt at finde dem, ja
det er mete, det er umuligt. Det
sor maa hvert Menneske estek Ev
ne sinde de Gransen der gaslder sak
dam. Der er ingen anden Udvej.
J Evolntionslasrem lom mkd
Vold on Maqt vil ind poa alle
Gebohrt-, spart man ftadint det
»manglcnde Led«. Mcn del pud
setlige et, at Vidcnslaben lelv von
viler ikke est mm nque ,,manglen
de Led«· Dei fnrftc gaar belt til
bogc til Tilvckrcllcnsz Anmut-elfe
det er Klsltcn mcllcm at vcrke oa
illi- at vaskcy lwillrt dannet en illi
nbetndelig Fokskcl Jgen er der en
uoverfcillelig Klost wolle-m organist
og unraanifk Stof. Sau ck du
Evsmsmaal fom deckte, lworfor de
lnnnne Gmndstofcht rt Sted allasts
tm- liq i Form- ns en Ovcdcvlantr.
et andet Sted i Form of et Rilke-le
geme, attet et andet i et Faun-lis
amun kg alter iam i ist ancllci
lege-me Tor et Nil-m en Klsft mrl
lem Plantcng Lio 031 Tun-ti- Liv.
Man sinkt kiqunol at den von
Eteder csk loa smal, at den er nsw
pe fr)nlia. Mcu Nu er der du«
ug den solch-:- Ille Wd at sprumc
over des-. Zaa er der cndcliq du«
tin-get Omtaltc siløftZ Forfkcllru Incl
lem perfonligt m nxscrlonliqt Liz
Evolutionslaskm sagt-r w M ksz
slaa Vro over alle djslc dumm« «
den kaldcr dct Vidisnflals. mlsn dij
irdkuellge Vidcnslab lnftcr dem 1
l
l
l
i Afgrttndem on Klsftcrne lismrr der
merc gehende- cnd km- -- — Ida-den vil
ikke holde.
At del illr ladet sia am von den
Munde at bngge en Hinnnelbro but
de væke indlnlende lot enlwer. lom
vil den Vef, og at bit Livssartsj il
le bualercr i Himmellmvnen mcd
den Mino, fiqee det lmnme under
et andct Villcde.
Spsrgsmaalet blivek altlaa til sy
vende og lidft deut, om du oil til:
Himleth ellcr om du et lau tilftedsäsl
med Ins-dem at du godt san findeT
dig i at blive het. Dei vmäte ek
jo riqtignol, at Videnfkaben ikke enl
Gang et kommen lau vidh at den.
san stusse et meist Ophold her til:
ielv dens melt Mel-ne Dyrkete,;
nej end ikke til en eneste. Spjtggs
mal-let blivet altlaa egentliq denn
mn du vil til Wen hersta, elletl
du er tilltedg med at blive udenfots
Men at blive udenlot et jo est-H
lannne Dplysninsi Milde eniwdigtj
med at komme til seit-ehe Bidensx
stoben bar rigtignok ice konstatekeb
at der ek sen-dann- Moll-Messen
wen den hat M den enden Slde
heller ille sonst-siegt at de ikke sin
des. Du laue IMM- W Spur
M Livets vlgtisste Cpflgttnml nd
den Lei. Oq m vic Menstaben
i denne sin W Landes
Men der er en anden Side vedl
Sagen. Okdet osveaskab qivek jqi
tydeligt tilkende, at den blot dreierl
sig om Viden, altfaa bevæger den;
sig tun vaa Forstandsomkaader !
Mcu Mennesket et jo ikke bare For-l
ftand. Det er first og fremmest et
villende Versen. Du vil ille blotI
ville, du vil væte elle- leve, vll el
sie, bade, hvile oq vix-ke. Perser-;
nsdes vi til at lsge ttlbage til sei-I
ve de fstfte Prineipper igen, det er
til Livet i det- Bessern
Livet medfine provog fin Kraft er
der, oq vi siger. at bei et godt ellek
ondt quetbetyderilkeblot,om
betetfyqtelletfundtmndeter
qavuligt ellet Idelwgqende i den W
stste Baden, men Mut-et im en
etist Newby-, oq vi staat ved Mora
luh Hatt-stetem sen set man fac
iikr. at Cato-non hat set ums-heb
am ban sigey at W er den
M
god. Men er det at vnsre god de:
hsjeste, faa et Midlet dertil af spr
fte Bctydning Dei vcd da ogsaa
othvert alvotligt Wonne-sie thi det
figer hans Samvittighcd ham. —
Zamvittighedcw der brtegner det
almjndclige moralske Standpunkt,
figer man; den er, hvad Tiden og
Omgivelietne og Aweligheden gsc
den til —. Men hvorai alle dens
Utcgclmæssigheder da? Gode For
ældke faak stette Vstn og omvendtI
Jeg soc min Del tror nu, at
Spsrgsmaalet befvares rct as sam
me Salomon, naar han iigek, at
Gud nedlagte Evigheden i Mennes
stets Hiern, kun at Mcnnestet ikke
kan udsinde den Gerning, iom Gud
hat giott, fta Begondecfen og ind
tic Enden (Pra-d. Z, 11). Men til
fyvcndc og fidst blivcr Samvittigs
heden dette Vidnesbytd om Evigi
heden i dig, den bestennnende Magt
i dit Liv, givcc det sin Retninq.
Hvis nagen faq vil Jäge, at det et
Troen cllek Vantroen, sont er be
stemnwnde, faa vil jcsg sige, at det er
sandt, men en god Samvittigbed og
en usirsmtet Tro httet jo ogsaa
samtnen, og de knyttet sig til Kask
lighed af et rent Hjettr. Ja her er
vi vcd det, fom gir, at jeg vælget
Bibelen fom absolut Autoritet i al
le de nigtigfte og betydningsfuldeste
Spsrgsmaac i Livet. Den dem-en
det sig ikke til blot en Del af Men
nesket, det væke sig Forstanden el
ler noget endet, men den taler til og
omsqttct det help Menneste og alt,
bvad der er i hom. Og hvad merk
cr, den givet ille en kold Tut-eite
visning, men den giver baade Lys
oq Vorwe, Liv og Kraft: den gi
vct evigt Liv
Dette but-de ja i jvrtgt vwke mo
lnlende for alle Klemm-. Man hvok
lebt-s aaar det med Grunemfsrelleni
as Princippet? Ja, her er des-H
det starker Lad og ttl Gavn oa
Ovmuntrina oveweje nogle Links-;
lot-bald J
l. M er altfaa eniae um, fomI
Forudlcrtnina» at Gubsfrvat »Bis
doms Gewandt-Ue oa at Mindskabl
om den Helliao er rot eacntlia For
ssand. ;
Mcn Bcgyndelsen gutes ja nich
Vorm-me Brgynder du faa med at
larc Batncst wudsfryatP Tet vil«
« link-, at du bcsgclnder mcd at last-e
msc at lnsdc til Und i Hämmelea
Zog n.-1, dct begyndck cgentlig nich
at du awot dct til Ulud i Tauben»
Let lau du gøre, for du lærer det;
u lwda Ton-im brdcr du iaa for
Dust oa fjdm med det. La faa lærets
Du der at lendcs Wid, at frygtcy clsj
M- lsa sorladks iia vaa lmm over alsl
«- Tina. Lg saa er det dette, lam(
swrr dia most paa Hirt-te attgaaen-1z
de bit Varu. Dei lfal lasse at lydei
dia, del lkal last-c at arbejde, det flac;
have Skalekundskab, men over altJ
drtte ou under alt helle gældet det:;
det squ tin-ans fig, dem-de og m;
Gudslenat, thi denne et BegyndeLs
tm, Fortsasttellen og Enden paa et«
rot Liv, den bsjcsfnz llsrfle oa upd
visndiafus Nie-dont Hvokledos det
te saa lvatcr til vort Lands Stole-;
system, vil jca for nærværende lade
dia fein avervefe. Men alem like
at lelv am Begandellen et viatia,i
lotdl ist-n giver Reiningem saa gekl
der del liae faa meget am, at Ret
ninaen bibeboldeg hole Besen. El
leks er io baade Branndelsen oa def;
bel- willst
2. Man hvad san, naar Bat-neue
vokser til, og den unae Mund eller
den ung- Pige ital væte medbestenk
wende. De stal paa Stole oa sp-;
ge videke Uddanuelsex hvilken Stolef
sial vielan Eu, der alver hurtig»
da sikker Ildi til at time Pest-J
ge, ekle-r en, lom leitest aiver All-J
aana til en bestemt lesltilling, el-!
cek m msd et am Ray-, iqq da ekj
start at komme der —- eller en, huer
Gudsfryqt er del fttflef —- Hust as
W er Msdoimmns Bagna
secfs II M til ben- Fssts
holde-.
Med Gudsfrygt kan wenns-stetig»
Dygtighed io godt fort-ves. De gam
qodt i Svænd samtnen, tbi Ends
fwgt, lwis den er ægte, avlet Pan-»
lideliqhed og Tillid, og Paalidelig·.
hed oq Tillid et nieset vækd for den,"
der vil frem i set-den Men hoc-t
Ien Gudsfrygtew Paalideligheden
ellek Fliben opnaas udeu med An
sfrænqelse, Estetftræbelle, sei-banden
oq risse Oste. Ovis Mut-let blot et
Penge og en let Bei til at faa dem«
san oveties Sauwa natukliqvis,1
ellet den bllvek htflls bebt om at!
væke bestehen, thi her et Omtaader,f
book den ikke rigtkg hsrer hiemme1
—- Ik, for alle de Qui-satte hvor
Sud-M ille httet himme, hvot
denmapsiudeflqictblwehocdt
udel OCMWMCMMSIqs
dean,dekqudet,ostrtil
alsqu Stab-. Neu bei er let at
sie-mag W at We, um
W og Staufen schme- oo blau
dck sit-« O- bs- et bei Use W
at W Jene er Mamm
rette Beet-Welle Dem Ordfprog
er fandt ikce blot i Teokien men lige
faa fuldt i fin praktiske Anvendelir.
Ja, soa er der jo scadan noget
sum GästermaaL og det bsr da væs
re vist. Mcn hvilkct er iaa visi?
Er det Progr, der ital til Hufei,
ellct er det Anseclsiy ellek er det
Stunded —- ellcr er det Gudsfrtth
— Kærliqhed naturligvis, det si
get alle Oistorier og alle unge Hier
ter. — Jovift, uden Kastlighed et
det ikke værd at begynde paa fau
dan nagen Man iaavidt min Et
fating strækker fig, er denne Kastligi
hed en weget fælfom Sing, thi dcn
kan lade siq pqavitke, oq ofte menetz
strer af mange Ting: Penge, Udk
feende, Opf-rfel, Stand, Stilling,
Slægt, Venner ( oft-» osv., ja
endogfaa ai de mest utkolige Linn
saa at man siegen »Jeg kan Mc for
ftaa, at hun vilde tagc hand, ellcr at
ban vilde Lage heude«. Nos, det kon
du sikkert not heller illa og san gsk
vi maaste bedst i at lade Spttgss
maaiet Egge- Men i svtigt ttot
jeg, at Gudsfrygt er den hsjeste Vis
dom ugsaa het, og at M et den si
krefte Underbygning til dit imntis
dige Has. M anden Stagg Grund
vocd c: af fksr og vaklende Art.
s. Men jeg bliver vcd at fortbri
te mcd mit Tema Der et nu For
boldet mellem Hushond og Tot-ade
Mnn san jo betale for gjott Arbei
de, mrn man kan ikke betale sin
Gasld til Nassten mcd Wonach oa doa
er Hushistkc og Tyrndc hinandcns
Nasste Der et kun eisn Mont
kwornusd Pliatrn mod watcn ladet
fig bctnla oq den Msnt ljcddck Kast
liqbcd oq den flaos tun i Ends
frngtvns Mantrfobric chnestcfob
kcne Inn liqefanlidt undvcrrc dru.
fom Gast-and cllek Mndinodkr
Gudsfrngtens Mant kalighrdcsm
er des-«an gangbnr i alle Lande oq
til alle Tiber-. Dei er en Guld
fod, fom ikke heb-ver at for-andres
Twnk blot over dot.
Sna er der den daqlige Handel on
Wandel Der fnnes det riatianok of
te, som am Gndsfrnat er en Hin
drina. Den forbnder absolut, at
den ene benntter fia at den anden.
eller at man farfordeler binanden
Ak Gudsfnmt, bvor otte maa du der
finde dia i at blive tilsidefat selv at
dein, fcm bsjlndt priser dia! Jea
mener nu, at her niser det fia netov
ofte, bvad en Monds Gndsfrnat er
beerd. Hvis den kan stelqu eller
kaltes for en Tallar eller to, saa faar
inaen mia til at tro, at den er start
mere vierd Men er den regte, Inn
den ikke Mies for eet eller ti Tonn
de Dollarsl
var den er regte, hedder det:
»Don fkal vwre sont Traset ved
Vandbnsssem bvilket bærer Frnat i
sin Tid, bvaraf ille et Blad atnt
der, og alt bvad ban gar, ital ban
faa Lylle til.« Tror du faa, Ends
frygt er noget vcerd i det dageliqe
Liv? Den spat-er dig Udgifter til
nnjdvendige oq fondige For-Mieter
men fnn fester den diq riatkanol i
Gaver til, ja, til mange Time oq
stet Vindinn er tilmed udelnkt Ja
vift koster den noget. Men tmoram
alting er, faa bar den braqt merk
almindelia Velftand frem i Ver-den
end noget andet. —- Videnstaben
Oplvgninaen —- ia du tan tro det,
onI du vit, men jeg et nn averbevidft
om, at felv disfe for en stor Del
stvlder Gndsfrnqten der-es Frem
tomft Gudstrnat asr nemlia dyn
tiae Mennester. og dygtige Meutre
sker gsr dygtiae Fing. Du kan io
overveie det oq fe, am det passen
Men ieq tror nn, at Gudsfrygt al
tid er Visdarng rette Begna
delfr. fom den io er den rette
Visdams Begmcdelse —- Ksrei
Rings —- Ja, lad es tun ksre as
rtgtia fast t Gudstrygtem og den
sial uok til sidst Im as der heu,
hvar vi Untier at komme. Den ts
rer sittert qennem Ltvet paa alle
M We, es den, den atme, ktter
sikkertndafdetteLivoskndtet
beer
Sau fakvel da og Lykke paa Nei
fen —- hvis du kjrer med Gabs
ftngt alle Beque, leitet med den i
Lasten!
J. II. Jenseit
P. S.: Maatte dette time til at
give dci indlyfende for en og an
den, at den stsrste Visbom est Mk
dm, der frankaldet de fleste For
btændfngsprocegfot i en Hierin-, ei
heller den, der glvet en fyldt Bang,
men den, der formu- og fnldet et
evigt Liv her i Siden, og fotn lau
kan forth-M l Mahodeni
dar De lcit John Lat
iens sog »Ist-missen assis
tet«? Musen-Modenqu
den.soquvatektilsiIMt-q
vit tiene tll at stah- W for
Umsonst-singt
sogenanntlstwostqta
Los-flo- ss cis
dansntb.fnic.ssnir.
Eu Kansas Wer fort-sen
(Ved Fattignmnd).
(Foktscettelle.)
Der var dog ikke andet for os i
Seandia at gørc end at for-holde os
fmnlede og beredte paa Forsvar. ind
til Authoriteterne kunde foa en ord
net og vidftknkt Anqreböplan fett i
Gang: tilmed havde Jndianerne vg
faa lammet os, idei de havde stim
let alle de Geste, der var i og am
kting Byem saa nasr fom inv, oq det
var knapt nok til at gsre den aller
nsdvendigste Its-rieb faa det qjacdt
ocn at passe paa disse, — de klev
ttirede om Ratten nærved Hufene
indenfor Fotpostlinien. Der lqa no.
get knuqende tungt over Byen, og
alle gik i speendt Fokventnkng. —
Jea overbsrte en Hvisken of By
ens ethe Falk at en Stamme-, Otok
erne, hat-de ivoket Hasvn iinod By
en, og devsnstre ikke nden Grund.
Oto’erne var elleks en lille fredelig
og halveivilisetet Stamme, Iocn de
ede paa deres Reserve lænqete Sit,
ved Bin Blue Moden i Nebraska
bvor Vycn Bakneston nu et. De
havde vastet ved Scandia en Doc:
der blev botdt Skydesveliek ined
de noe Getan-rot Den-s Squaws
bavde den Skik at gentme den-s
»Papooie’s ndensok Vor-nun fom de
"visitetede for at tigge Nu fandtes
Jder ingen Busse heromkting, san et
»stort Muldvarvefknd maatte tjene
sont Stint for et starre Bat-n, hvis
anqerrighed over-gis dets Ovtugteli
se, og bvet Gang der fnldt Stud,
kiaedc det over fin Forstandsning
for at se for fig fein og dukkede
faa hurtigt ned igen —- Stollelen
lmr mnnfke frngth at det var bang
kusrefte i fiele Werden, foin Stude
ne qialdt. Sknttetne bavde rigtig
moret sia over denne virkeliq leben
de Nikkedukke s- en as dem fis
vlndfelia det nlykkelige Jndfold at
ville gsre den lille kigtia bange og
skød etter Jokdboben i Hand am, at
Ihmlen vilde ftænke noqet Jotd over
Var-net og maafke san det til at as
re noale more morsomme Bevckgeli
set-. Han, sont ellers Mc- knnde ha
ve ttusset en Hslode vua den M
ftqnd, traf midt paa Jordboben og
drwbte Bat-net Jndkanerne havde
tnqet des-es lille op og vor redet
tovle bott.
·
Jm hade fremde-leg mit Mitte
kvakter i Voamsn vcd Hutclleh jeg
var icce ene om at spare paa den
ncs Mande, ou chkct var mildt. En
Morgen noqcn Tid cftrk Dkabet
Wo Joqssclshbcst - M var en
)E"ønd(m Momen, din W Maj 1869
T - vaaanedc im vludfklia ov Ins-d
Un underli Islclfc over miaz disk
vor ligkssom nagen bavde raubt det
vnnte Versto: »Jndianeto!", fao
igrw at ingkn bavdc raubt dot, men
at Jndianeme var disk alligwet
Im mnatte have Vigbed oa listede
sorsiatiq Wassevibeu oq mine sin
ov over Sidpsiaslem men der var in
tet fotkert at fe. Dei Var Inst Iok
til, at Natxvofwme vms Ionmc End,
m et Smkkcs ude vaa Mmssfet ais
do fnv Desti- on anavede, oq det var
fna stille. at im kunde bskr des-II bj
d( det ihn-r beduaarde Werks as
lDe strebte med detcs Tsjt os en
llille chng gik ved dem for at
»du-se paa, at de ikke drev for taugt
ud En underliq Uro vor over
mia cllcsr i mig, ca ieq maatte Iqe
nd imm, og denne Gana var der
noart vaa Fwtdr. Bestene bat-de
ovbsrt at are-Sie oq stod oq histo
Ide Lustrn i Retning of Modkantm.
log Drenqm stod oq lnttede: mod det
femme kom to Rnttms ov fm en -
Udvassnina üdt lasnaeke bot-tin og
im kunde ikke ftmks fe, om det var
hvide ellet rsbc Mai-nd da mange
Indien«-n- Mtsdtr sia i lmides Monds
Tji noak de kunde san dct Jeq
bHev hatt lloq pas, at det var Ja
dianere thi da vors Mk fis Fer
ten as dem, Ciotde de omktinq og
Was i send ad Stummen til Ivok
de fotspaudt under Bank-s (de ilev
qldriq set meke). Dunst-n U es
tek W et wes Wen U
betænkte siq sitt, og Isl- Iaa Mias
mod OW, fom var den M,
hem first bukbe tagel: men Ivot
kund- ban han vkdes —- oq bit
kunde ieq videf — oq hvorfok NO
de fes viere det, ube as Stand til
atfothindre, hvad der Im M
Eos Aa, Boysf Jeg san ff U
Jam, — —
Vor brave Pens- Bevægelle Iet
te os oder-note i Somit-sum meu
forbekedte os ogfaa paa at faa no
get stemt at litte«
»Jo meke ieg Lenker over dei
io meke komma- ieg til den Om
bwisujnq, at det stulde fqadan vm
— her blev Mumesiemaqt tummel
oq en mægttgekes das-nd five-ON
ferne-Ue Mr. sen-last- Jeq Im
med Isqu m Ist-W
Neu-mell- og Lande ist Misse
hvah W Muse vat, os at sy
de dem sand- ise full-e miq Ist
ihs Wiss Im se fo- uIL Oe