»Yanskeren,··
II MUS- 00 OPDYCCULSBS
M FOR DST DANSKB Pol-K
l Wlch.
udgivet If
posiss Luther-s Pshlislsias sont-,
Visit, seht-sit
DtslteteM might- Ost-klug i las-r Use.
Pris pr Aufgang-:
II Dosen-le statist- 81.50. Ucllamäet 8200
kxm ’BW lustaloss i bot-aliud
TYMDBCLSUUG X ln sodarmulring o- te
.- soc Umltssplse us Bickwg til Ell-den
lmllmlcl Almosen-:
DANlSll LUTkL PUBL. HOUSB.
Eli-ir, Nebr.
Alle Bidmg til Blmlets ludholcl —
Iokwspontlmmsh Akhsnälingek og andre z
Must- —— sesntles til den Einblika
A. K. ANDBRSBDL lllhih Nein-· l
«
Ihtemä ol- Blsik Post office u soc-mal
ch- Istter.
Mutes-ins ntes M kam-a upon
skkliestiotx
l Mike-läg sk. at Blslet ilrlkq main-gis
kqelsnsuigh Me- mau klag- til tiet
W Postkouton skulclo des-to ilclce
Uslptz heilt-S msa heisses-de sig til
Mutes-»O Kontos-. «
Nur Lamm-no denn-miet- sig til l-’ollc,
solt- svektpkek i Blattst. enter- lor at
W has dem ellkk kok It ku- Oplysaitsg
M clet sverterede, bedes de slticl am
tslq It de m Avektissemevtet i dette
M Dst vil stets til gen-ichs stotte
Onvdag den 24. December ww.
»Men det skete i de Dage, at en
Befaling udgik fra Keiset Augustus-,
at al Werden-finde strweg i Mand
ial« —- saaledes begynder Evange
listen Lukas sjn Beretntng om vor
Herr-es Jesu Kristi Fsdici. Lukas
hat ved denne sin Jndledning san
ledes føjct Jesu Fødsel jnd 1 Ru
merrigets, det davasrende Werden-J
riges Historie-, at det er kontplet
umuligt for den vantro Videu
fkab at nasgte Jesu virkelige histori
ste Junkers-Ue Den kcm tvivle onl,
at Jesus var Kristus og Guds Zen;
men den kan ikke udslette hatn af
Historie-n
Hat du, Lasset-, tasnkt over, yoad
det betydek, at vi nu snart begynder
at strivc wi« egentljg burdc det
hedde A. T. 1914. Det er ikke eet
Folk, een Nation, der bkugek demu
Tidsregning, men dct et hole den
civiliferede Verden. Otn Notener
dag end ikke helt falder samtnen
used Jesu Fsdselsdag, faa betydek
bog A. D. 1914 Heu-end Aar 1914,
ellek 1914 Aar eftet vor Herres Je
su Kristi Fidfel Da Jesus blev
fsdt i Bethlehetm regnede Romerris
set siu Tid fra dets Grundlæggelle,
meu alle andre Tidsregninger et
opgivet for U. D. Mund Domini)
tidsregninqekt Den cis-Misere
de Werden regnet Jesu Fjdfel
for Oiftorienp Midtpunkt
Der et de, im nirgter Jefu Unve
mfaagjkdemeddexsannnedet
äletUndehatJequjdselhar
stillst baade Kongeks sc Abtes og
Wrigekt W i Skngr.
di hat medic-get ,,The Americans
Cecndinavian Review«s »Juk
Nmnmer«. Det indeholder first en
Livsstildring fra Selma Jagerlsfs
Pen of ,,Mathilde Werde«, en finsk»
Baron-esse der gav sit Liv til at:
tjene Straffanget, indtil Rusferne
forbsd hende det. Mathilde Werde
er en National-Heltinde blandt det
finste Folk Videre indebolder Num
mcret cn Skildring ved Jvar Kund
sen of Danmarks Udvikling og An
vendelse af DieselsMotorem —- Ro
senbokg, Digt qf Maurice Francis
qum —- St. Olaf Sangerne i
Morge, ved Paul G. Schmidt, —
Ausland Sverigs Amerika, ved Ub
qiveken Henry Goddard Leach og
-Motials«. — Selma Lagetlsfs
Wo er oversat paa Engelfk
as Wes Beniude og Repræsentant
i Imetlkky Velma Swanston Ho
ward
Wsr. J Ovetsitssten »St! Kan
sas Sset intellek« var der indlsbet
Wen meningsla M beklagst
messi, færliq for FortsllermsSkyld
at U illa Mode Zeilen first-.
—- hct for-w
E
F
Es
S
E
g
FX
s
E
is
s
LET
; E
z
III
II
ess
J.
III
IF
sk
.Hz
g?
SI
I
Z
!
E
g
?
i
II
·tikz
III
H
r
IT
Batuet Zeiss-OF
Hvälle Edelmut-Musen der kan
knyttes til et Varnl Hoilke Muligs
heben der tan ligge skjult i Svsbetl
,,Hvad mon der skal blive af dette
Vorm-' spurgte alle, fom lwkte am
Omftcrndighederne ved band FødseL
der blev Vefbekeder for Verdens
Fee-lieh
Men da Jesus blcv født — —-.
Baade Hinnnel og sotd fasttes i
Bevceqelfe
Kejser Aug.usm-J i Rom hat sat en
Folketælling 1 Gang, sont sendet Jo
fef og Maria fra Nazareth i Gali
læa til Bethlehem i Judæa, faa
Forudskgelsen om, at Jesus skulde
fedes der, gaar i Opfyldelse.
En Herrens Engel sendes ned at
forknnde for Hyrderne paa Bethles
bems Mark, at der er fedt dem en
Frelser. som skal være for dele Fol
ket.
Men da den bimmelske Buddrins
get fknl give Hyrderne et Lega
hvorvaa de skulde kende Frelieten,
siger han: »J stulle finde et Born
fvabt, liggende i« en Ktndbe.« »
Treus en Gang paa Ordene F r e l
fet for hele Folket — og saa et
Barn svtbt, liggende i eanbs
be
» Forcstil dig, at du stod i m
Statt-, foran en Krybbe, og der fac
!du et Born i SvsbL og til dette
lsattiue Born stam- et helt
Falk-, ja hole Vol-dens, nasrvasrenda
svundnc og konnnende Slasgters
Hand om Jurist-!
Men der var jo stet underlige
Ting i dette Folk for —- en Eleme
en Straffange var bleven dcts Irrl
fer fra Hungersdsd et of Nilflos
den ovfisset, dødsdsmt Born var ble
ven dets Frelser fra Trasldommen
i ÆanvteM
Og vi genialder i Erindring, hvad
Profeten Cfajas figm »Et Bat-n
er og ssdt, en Son et os give-L og
Fakftendsmmet fkal væte poa bans
Skulder« (Ef. 9, 6).
Jo, de havde fleke Gange fat de-;
kes Han til et Bat-n, og de var
ikke blcvcn beste-Immer
Hyrderne tog ikke Inst-d as det
underlige, fornnftstridige Tegn, der
goves dem: de fknndte sig til Beth
lebem oq sandt baade Maria og Jo
scf og Bat-net liggende i Kern-den«
Og da de san det, kundgjokde de,
bvad der var talt til dem om dette
Bat-n, og mange andredes over
ybvad Hnrdetne set-kalte, men Maria
lgiemte detes Ord og overvejede dem
i sit Ojektr.
Dyrderne vendte sqa tilbage til
dekes Getning med Lov og Pris
til Sud for, hvad de havde hjrt og
fet, Wedes sotn der var talt til
dem.
Men ogsaa fra enden Side blev
der skænket Bat-net Jesus OW
fomhed
Dei var detinde i Osten, hvor
Smqu soll havde met i Ian
qenstab, oq hvor man var blevea
kendt med dette Falls ZanchatIlIuin-l
get am steckt-sangen as Davidsi
Ni.
Der var Vismasnd: hv o tless
des Gud hat aabenbaret dem, atJ
Jsdcrncs Konge nu var fsdt, ellet
hvordan de kunde kende det paa’
»bans Stiernc", det bewder illc
ftort.
Men Faktum er, at de forstod det
faa flatt, at de slet ikke wivcede der
om, og de qic for at tilbede Var-net
Aal), det er da flatt, at de maa
have for-stumm at han var mere end
Jsdernes Konge, at han ogsaa hav
de Betydning for dem, hvorfot ellets
reife den lange Vej, hvorfor elleks
tilbede og oer de rige Gover!
Horderne og Visnmsndenu og el
lers ingen fik det direkte at vide
at Ftelseren var Mit
Der var maaste ikke faa statt-Mod
fæming mellem Hytderne og Vis
mændene, som vi et tilbtjelige til
at mene. At Hytdet kunde være
Vismænlh det set vi i Oyrdedkengem
spm blev Israle fttrste Konge og
yndigfte Sanges. Og Bismænd kunde
ogsaa nok væte mfoldige oq troeude
Mennester.
whaogftatihvektsqtdusp
ten-, at Vismænd var med til
at tilbcde Bat-net i Svsb i Omb
beu.
Neu Bis-mende Wink i
Jerusalem om Stier-dem de hat-de
feiesfulgttilssraellsand,vccs
te Ists ved Mchosset
Mselistts W intellek
ut M Binde-, da han W dei
ss II WI- mts hem, M fet
Wt
De me M vib- pss s- U
It M M M
W its- hie
It W
M,
h s
es«
III
T
W
Isiick
N
Z
P
fe for sit oq fiu Estetilægts Konse
dønnmr.
Maasse han hat kendt Ordet omI
Jomfrustnnen (Ef. 7, 14) ag am
Bat-net, paa hvis Skulder Fyrsten—
dømmct fculde lckgges (EI. O, 6). .
Men iaa troede han alligeveL at
tmn not fkulde gøre det as med dem-I
Varus Kongedsnnne, og da hanH
List — at faa Vismckndene til at
komme og give ham Besde —- miss!
lytkcdcs, ladet han udesn videke alles
Born i Bett-leisem og dcns Omeqn;
paa 2 Aar og bekundet slaa ihjel——’
saa var den Sag klare-L den Fakej
afvendt, mentc han.
Dog — der var en, som var klo-:
gere og mægtiaete end Herodes, og
han sendte midlertidig Jofcf med
Bat-net og dets Moder til LEgypten.
saa Herades endog med fin Dud
fkab hialp til, at en Spaadom blev
opfyldt.
——— l
Jo, det var i Barnet Jesus, at!
de underlige Mulsgheder laa Mal-;
te. i
Hans Leje i Kugbe hans Flugt
til Ægyptem hans tilbagetkukne.
upaaagtede Opdtagelfe i Nazareth
etc. lunde ikke withiner at Muligi
hederne blev til Virkeligheder.
Og det er llet ille underligt, at
de Millioner as frelste Mennefletz
som i Dag ser, hvorledes Mulighe
derne i Seel-et Virkeliggjordecs og
fremdeles virkeliggstes, at de fejret
dette Varus Fsdielsdag.
Det ek ikke eet Fall, men stellte
Mennefler of alle Falk, lwot Jesu
Gerning et bleven lendt, der fester
bans Fodleh ikle fom en national
Helt ellet Patriot, men sont Vet
dens Ftelfetc
Og faa til iidft —- tcrnl paa
dit eget Bern, enten det hvilek paa
Eddetdun i et Slot eller paa Straa
i en Hytte, teenl paa dets Mulig
heben
Hvad dets Moal end ital vcere
ber i Vetden ellek i Historie-m lau
er det et ftort Maul engang at stut
le naa frem til Herlighed bos Gub.
Men am Muligbedekne flal vit
leliggtkes, det beror paa, om det,
eftet at være genfsdt i Dauben til
at væte Jesu Proben bevatek det
bat-allge, om det lom Jesus voller
lom i Aldet las i Yndeft has Gud
og Mennester.
Jo, Julen er lcetläg Birne-les
Felt, og maa den hjælpe til at lau
Die for Muligheder. der fluntter l
Stiel-eh det vil viere en cjælp til
betet Birkellgglrellr.
Junius-.
Mel.: Velkommen med Jubel.
Vellommen, velkommen Barnlille ;
Med Jul til vor fattige Jord;
Du aalmed Guds Kætligheds Kilde,
Hvor Fred og Barmhjettighed grot.
Bellommen vor steife-, du kare,
Du evigt var herlig og rig;
Wen sattis du her vilde være
Og blive Lalting os lig.
Vellommen, o Jesus-, du milde,
Som ynkedes over vor RUD
Du fau, hvok vi dog lede Ade,
Hvad Dom over SMWM bei-Id—
Volkommen med Kcrklighedg Hann
den
Som laster- og fsrer paa Vej.
Volkommen med eret on Landen
Drr loser og lcdck til dis.
Velkammcn mcd Engleneg Skare
Mcd Djne fom Tugperlens Glasw,
Mcd Klasder sont Solstraalet klare
Og Toner —- højt over vor Sans.
Velkommen mcd Jul da og Glædc
Varnlille — du er jo Guds Stu;
Hosianna for dig vil vi Mede
Velsign os i Lys og i Lsnl
Jvar Marias Haufen
Stcwlehutft, Nebr.
Dei glatte Baum-.
Velkommen, vor Jul, med din
Glitt-de
Med Lys midt i Dsdsfrygtens Nat,
At tksstc de Sjæle som grade,
Som siddek faa ene —- for-lobt
Jnnnanuel kom fta det hsir.
At steife dem, som er for-tobt
O, sku ind i Gudbarnet Die-,
Til Samfund med ham er du fkabt
Velfommen, vor Slcegts Stcdfots
tret-det,
Vor Midlet i Motive-stehest
Vor Julefang glad vi nu kvæderx
Du fluttcd’ mcsd os SandhedSPagt.
Vettommem du Sol i Gudö Rüge
Du Afglands af Guds Halighed.
Ad Bonnens og vasangcns Stigc
Gads Engce nu aaat op og neb
Vclkommcn, du bimmelste Læge,
Volkommem vort Los og vokt Liv.
Te hungrige vil du jo kvæge,
Opreise det svajcnde Sid.
Beliommem du Faderens Gove,
Tit dense, vor fattige Jord.
Du list-r hvck syndbunden Stude
Som savner dit sanddtue Ord.
For os blev du fattig og ringe,
Og bog er du Gttdsfolltsts Stat.
Vort Haab glad -udsoldcr sin Binne:
J Dsjhed ved dig er vi sat.
Velkonunen nu Klasse-me time-,
Mens Englems juble i Kor
J Gabs, den bcskjllede Time
Ter Julefeft blcv vaa vor Jord.
F· E. stllcth
Tjdligcre indsendt til «.T"sf.«
-·.0.-—-»
Danmarks - Komipondancr.
—
meftitfsdssen.
»Aus-Nara mod A thos
N a -: m n s r n. J Anlcsdnma as
Professor J, Jacobfcsntz
Skkish As Professor,
Lic teol Tonn.
Wads Jackqu
Professur Jacobsens Udtalelfer,
sum oi omtalte for-leben, hat illi
faaet Lov til lceuge at ftaa uimod
Du lille Ban- « »·»
(Jndsendt, strevet for »Danstrren«).
Du lille Bam, hvis til-de, hvide Hasnder
Marias Mund hat kysfet Gang paa Gang,
o du, hvis Navn vor Vinterjammer vender
til Eckolyd vf Englehærens Sang,
hvor var det geht, du kom til disfe Eime,
og netop som et,Batn i Ktybben last,
hvor blev det lyft. om Bei-den alle Begn
fom cytdetne ved Bahlehem holdt Vogt!
Der et et Stjetnestæk i Born-V Hine,
en Guddomsktaft i Vernehmd et last,
der skabet Wdcg Of Use-II Inne
oggivekLivetstouekRimhoakt
Sau tidt m Born-band holdt Himmel Men
ias tidt for Beweis Styls m traut stud,
hattdteulkodekssorsblevLystqu
met-Mitmde »Mod.
Du Slægt, lom hat-net alt det smaa og ringe,
lom wenn-. du et stot i et og alt.
matt Riden lom og stimted dig til Time
hvot var du ing og streitet- naot det qialdtl
O, Slæqt, wagn pp as Endlsshedens Slmmaek
og kam til Dam, Im hat dit Hier-te M;
thl det et Ktlden til bin dybe Kummer-,
at Met i dit Dierte hat du tabtl
Er du en gmnmel Sixnetm og sum-,
faa tag det lille Jesusbam i Farn,
vg, Smaabtnh J stal fyuqe Hosiaua
for Dam, fein lætltq kaldte let ved Rmx
ogetduungoqstckk,ochabetkaldet,
Juni-to Mozarts-tenden- rat-stos
et du en Rand l M M W
hold Last paa· stehede M oq Dass
Nundetsultqatlverdeusslge,
oq Hirn oq gmule immer Met- Ray-:
staatleWWSalmet We,
stadimmcetskmsdshchm
QWWMMM
oqule lsr UMWM,
dasselvttjseusmaualtdetdmckto
atwavorltitsteskatl
sagt. For faa Daqe siden tykkede
en enden af Fakultetets Professoren
Or. Torw, i Matten med ovennævm
te lille Strift, hvori han iotfvarer
Bifkoppernes Handlemaade, idet —
fom han hasvdek — »Ministeken hat
handlet paa Tkods as deres Erstie
ringer"; han figtet her til den Begi
venhed, at der forelaa en —- icke
engang enftemmig — Mmighedss
rund-Jndftilling, og vedtommende
Biikop gjotde stætke Modforeftillins
ger, stottet of sine Kolleget, og end
da satte sit Embede ind derma, uden
at Minister-en tog Henfyu dertil.
Og Pros. Turm forticktter: ..Hvis
Per ftal viere noqenlunde No i en
IJIIstitutioty maa de Mit-nd, der til
daglig styrer og leder, have det af
gskende Ord, naat store Spsrkw
maal ital afgstes" og »wer de,
Bistovpetnc, den Gang handlede
fom Mcrnd, vil de siklert heller ikkel
lytte til Professor JacobfeID naatj
han vil lette dem Tilbagetoget vedI
at antyde, at de ikke et bundne par-!
honneur ved deres gamle BesintninsI
ger«. Nej —- givet en Dsjefteketsss
dom Pastor ArboeiRasmussen Lobl
til at fidde sont Præft i Folkekirlen,;
l
vil den vwre stasbaesvangek for Bis
speftillingen i Dank-satt
For svkigt et Bogens Slutning
dct interessanteste, idet Fcrfatteten
der stemkommek med et Itzt-flag
fom bnn fidligere (i 1911) hat an
tydet i »New og Hiern«, og fom
gaar ud paa, at det stulde væte
tilladt en Wurst »der er kommen i
Idnb Uovercnsstemmelfe med KirIcUL
int danne en anerkendt, statsunderi
Ist-tust Mensgbcd, pekuniwrt ligcsftils
Ilvt med follekitkelige Menialwder
Imcn uden for Folkckirken.« Pras
Iften vilde fna væte sri for at stna
Issndek Pmstetsstetg Fskptigtctsk,
;hvillvt maaske vilde spare os for
Jnmnqe Stridiqheder.
Post. Th. Helvcg, Falfter.
melder sig sta.
Eom vi bebndede, vildc Motten
Lotsen-s lldtrwden as Follekirken gi
ve Ins-del til, at flcske danske Ptæfter
nahm-de dvrcs Werten og Professor
Incolvsms Ekkift bar vol nok vasls
m den fidftc stumm der bidtil
lsindrist Mit-seng- Mcknd i at aflcrgs
» demssbnkd J sidstc Nimm of
»Højit’olcblndet« meder den tend
ns Basis-r Lselom i Jdestkup, at han
ssr on fasnms bar vcrret paa Kant
nnsd sit Pmsftcløfta det ban betogs
nor sum im lmrende täl de »fri
villmc« Laster-. »Min Forftaaelse
is ndfkilliat as dist- bvowaa Pia-ste
loftct lim- sowligtest mig, hat i Ti
dcnss Lob nndokgaaet Foremdringeh
san im vcd mia von Kant bande
nusd drt km- og det anbet, baade i
den anqsbumsse Konfession ««og i
Luther-s lillcs Katekismug.«
Vase-n- Q er oq bar gennem flere
Aar-, værct i Strid med Altes-bogen;
tmn start-, at han ille kundgst Ma
tefkabet i den iteenige Guds Not-m
fokdi ban unser den Formular for et
ubekettiget Ovetqkeb fta Arke-mon
dighedernes Side. Oq han tilftjcrt
»Im bat detfor set mig nsdsaget til
at andre mit Forbach til Irr-stehs
tet. Thi htit only-ja over Papste
ltftet staat- fok mig et andet Kran,
Mavet otn Ækliqhed og Aal-entsin
tetbed under min Pkæstegetning.
Sidft as alt maatte Falk san det
Jndttnk, at jeg sagde et og mente et
anbet. Pan billigere Vilkaar kan
jeg itke bevqte Igtelfen for mig
felv.«
« Man spirget uvillaarligtt Odem
bkivet nu den tut-stet
- Spmi L
Juni vi Leere-strikt?
meningsloven for Foikcssoleu as
27. Mai 1908 indelwlder csn Af
ffcdichiespatagraf —- ZZ —-— der
inart er lige saa bemgtet iom Pra
getfredens gö. Den paaqasldcnde
§ sigen Ewig en Lasretündej er
kommen i et saudant Misforhold til
iin Stilling, at Udbyttet as Sko
lens Virtsomhed detved i Ida-sent
lig Gde fotringes, can hqn (hun)
asskediges, sanft-eint st- af Stole
tommissionen og M af Kommunab
bestytelfen ftemmer dumm« Mini
ftekiet er bundet af en faadan Be
stntning.
Som man straft fet, hat sen
en uheldig Ordlyd, idet der i Ste
det for Qrdenc »et kommen« Mo
Mgellq but-de staa »hei- bragt sig«,
da det jo sickert hat været Los-giv
ninssmagteni Marias-, at »Miöfor
holdet« Milde ver-e ferenlediget of
Laterne oq ille of Befollningen el
let enkelte Persone- blandt donne:
Elle We uheldigt er del selvs
Mulsa- nt der innen »Von-set
ek, meu at de, fom anklagt-, oqfaa
Wet. s'eu et da oqfqa i hsi
Stab bceveu michs-nat i de im Iet
den bät W: W blw es
Les-Ende i Mcw fort-des os
Met, fotdi hmt laue W
for uns-; de Ists W M »
M its- W, is Im
fer handesModftandere erkendte, at
hun var dyqtig, og at heudes Stole
fremvifte de bedfte Kataktører, maati
te hun væt -— vckk fka Hjem og Ger
ning og gaa mcd den ,,forte Kokars
be« Lanch over. Vi kunde nckvne
en Masngdc Eksemplck men stal itkc
trwtte — tun mjes med at unwie
hvod dct et ikct for nylig i Sagen.
Midt i November vedtog Gegne
kaadsfvrmängemc cnsstkmmigt en
Resolution, der gis ud paa, at man
lmabedc, at Regering og Rigsdag ic
kc vilde ftatnge Foto.-ldekne noget af
den Mast, der var givct dem vcd
Lov of 27. Maj 1908 Is.
Læretnes Svak herpaa udeblev
ikke. Den 20. November fremkom4
deqkmen as Last-erstes Organ?
»Fockefkolen« med det opsigtsvækss
kendc Fotflag, at Lærerne fkulde
bonkotte do Embcdcr. fra lwillc de
res Kaldsfasller var asskedigede uden
tctfmsdigt Grundlaq — et For-flag,
om hvillet man man sitze-, at det
vakte uhyre Tilssutning blandt Las
kcrne.
Saaledes et Sttllingen i Øfebliki
ket: baatdt imod baatdt, og «det et
vanskeliat at Mus. hvcm der vil sein-.
Mesn naar man mindes KultusminL
fferens Udtalclle i Riasdagcn for
lrdcm at §8 wirkelig vikkcde ncds
brnbende paa hole Danmarks Ler
rerstond«, faa tror vi dog at Inn-us
one-, bvot Binden blasset ben.
Ebbc.
Bot Landbkuqiekspott
Dct stotistiske Departement lmr
udiondr cn Lpgøtrlfc over, bund vi
bar udfsrt i de tre fsrstc Fiesdcsdcch
as 1918 of Landtersprudnkttst!
Der udførtes of. ’
Sma- i Dritter on Kasfcrz tits
87 Mill« ka. stilfvakcsndcs Tjd i
l!)12: 62,««).
Imm- i brrmrtist Emlmllaarz
2,28 Mill. ka. Mitwelt-ruhe Tid i»
1912: 2,16). i
As Smer ais de 622 Mill. ka« 1
til Storbkitanicn. (
Am: ums Mitt. Zuese ngj
Mill. i WILUI 9 ssrstc Mannedct);«;
ogsao Hovcdporten of dem gik LU!
Englasndctnc
Baron: 89,69 Mill. ka. tmod
210,94 Mill.), fctst Flasik l,82 Mil.
kg. finod .i,:3:3), Simses-, TIndeflast
og andct Flassk 0,96 Mill. ka. (l,5k«
Dom-der og Tircr i5,70 Mill. ka.
fis-Mk Plukks 3,61 Mill. kg. (3,24)
Frdt 3,01 Mill. kg. (3,51) og Tar
mc 4,27 Mill. kg. intod 4,30 Mill.)»
Fetfk Offe- og Kalvekød: 11,54
Mill. ka. (i Fior 20,59).
Levis-we Eva-g: 121,000 Stir.
smod 95,000 Erkka Starke-partiin
ck ganet til Instland.
Heft-U 23,000 Ztkr. hvoraf 1500
Fil: der et noget liqnende iom i
Fjor. «
Nagen sttaalkndc Fremgang mec
der diöfe tsrre Tal jo ikke om, for
encelte Grenes Vol-kommende fes
det endogsam at vor Landbkugsekss
part et i nagen Tilbngeaang.
Spott-.
Reuter du Dann-usi
Statsbanetnes Nundtejseburcaug
Chef Or. Fabricius chek iom br
kendt en Rejiesluty disk hat von-inm
ende Zotespstgfel fom Motiv; Klub«
ben atbcjder paa at aabne Falls
Øjne for, hvilkcn Kultutbærcr. ja
hvilcen Samiundssam Fremme as
Rejfclivet i Grunden er. Vcd imp
pige felstabelige Summen-umstel
indprentek He. Fabricius gennem
Fausde og Lyshilledet Medlemi
met-ne at Danmakk aldeles ikke et
.,et lidet, fattigt Land«, men sanken
et lidet sattigt Land, og at at det i
Bis-seling nimmer ftoreRigdonp
me og meqen Sktnhed. »Komm
du Daumen-P et dog ikke gleite en
Bretter i Reininq qi at leere sit eqet
Land at sende, men bei W III-Ia
bringe Dunstere M at M dete
Fædreland i Wehe Land-. Mut
Inmittqu Netto bltvek ei natur
ligt Smimaah mein est-r til
Udlændiuqer.
Vcd Klubbens Sammrnkomst for
lcden kalte tommittcket Dalgag
om Geden, den jydste ".(dede. der Lib
ligere var en Ørkem hvor Egnene
hat-de Øgenavne: Hammer-um Her
med kaldte man fauledes .,jammet
full-" Herred, og da Ftedetik d. Sti
for 150 Aar indkaldte 300 Fami
lie-r fra Rhinen og Pfalz til Hoden,
gis de ynkeligt tilGrunde eller flog
tede bort fra det strwsselige Sied.
Nu gaar Opdytkninqen rast fremadx
If 162 Ind. Mit ukulttveret Land
i 1860 er det nu kun 65 tilbaqe
Skovprocenten et vokIet sta 2,5 til
7,5 oq den lille Hebel-v Semina
ber den Gang var hqa w Hufe, hat
km 6000 Jndhyqqeke og 2 Pauker
med en AatIMIMing as 80 Mill.
Kr. Og alligevel er mauge Siedet
Den eienbommellge cede Wet. —
sr. Dabei Mit i demj- III-Unbek
se ctm til at W Mit sat
Ier. im taktet were Mist-mita
netes Offervillighed staat fom t
tavst, men tatende Vidne om den
ntsrke Hedes storslaaedc Natur . . .
Ten interessante Smnmcnkomst
cndte sont Irrdvnnligt Ins-d et mun
tern solskabcligt Entsinnst ?
E b b e.
VW k
Skandiuavisi Studenten
fortging i Amom
»Dansteken'«s Læscrk vil erner
at der i Fjor stiftedes en Formtng
af flandinavisic Studente-r ved
Ztatsnniversitetet i Linkolm Nebra
ska. Denne Forcning er nu traadt
ind i dct anbot Aar as sin Tilvcts
celfc med folgende Bestnrclse: Niels
chrckfcn Tebel, Ferment-, MM
Mai-san Hausen, NivstfommnT oq
Peter Kofod Nsmcr. Settetcrr. Des
uden et der valcn kotkesponderende
Sektetætet til benholdsvjsz den ame
tikanske, den spenfkcy den notice, oq
den danfkc Presse
At der er mnnqe sknndinnvssle
Studente-r her seö ns, at der ved eu
Mtcs Lciliabedet er stennnsdt oder
50 Dcltnqeke ved For-minnan Mi
tter. Essnt vi iskc knn nlnsde os
vcsd snn stor en stndig Tilslntnan,
sinds-o der don op intod et Var Du
sin, der mna rennt-s sor trosnstr. Oq
nnnt den Tid kommst — on km
me vil den, tln Innn bnr en solid on
ndnrsct Arbeits-Hman sok sig —- da
annmnisn snnk sikkekt Fodscrste s
Studentcrbcsolsninnens Vevidsthed,
dn vil den siskm finde starre on
sinnt- Tilslntninn
Im nnsnntm nt For-minnen hnt
en solid on ndnrket Arlvcidsnmtk sor
sin. Mrnr im ssrev solid, dn vnk
drt mrd chblik vnn de Ænmcn
Fort-nimmt sinnst-s om. Tot et snat
san tidt, ns dcst m-( snntt blinkt en
Udnd nt sinc dct inen on igen —
incn snndt-cr des in nlliacer at de
sknndinnvissc Lnndcs stnnr som Lede
rcs blnndt Nordens Mtltntstnset Man
er d c- k nndoksedes stennne end her
i Lasninnon ns ntnnnc snmsundk
spornsmnnl sor Essen-vol Mnsnd on
Knndcsr sont-r nd skn den nnmse M
kinqmsdts on sknlnsr sia et bædtes
Nnvn i lldsnndet ——— » Tot er nm
snndnnnts Æmnet ns Interesse sok
?snndittnvok. nt Forrninnen bnnbek
nt snmsr Studentemcs vcd Univktsss
Mes.
Mnksrn er Pol ikkts b clt udmsket
Forskrrts on errte vnn sit-re oq
slms Dmtnnder ssner i stedse stsgens
de Ansnl til Sinnbinnvsrn sok at
binne Nntte as, bvnd mnn der hat
opnnnet Men nnnt sen sites-, at
Marien or ndyrket, dn menet sen
skkrlin blnndt vor sknndsnavisse Ung
dom bot i Landes For de fleste
stnnr The old Counsty sont
Udttnkkrt sor est Bonn-b ns Ma
dam, Uvidenhcd on Vorban Manne
skntntnrt ssn enden ved at vedkkude
sia doch stnnbsnnviske Herkomst De
sont-O sske nt ane, nt nnnk als kein
mer til act, er vi so alle Note
in cre, on ns fet- i Grunden er Ior
Forssri. oin mnn nedstnnunek st- en
Vikina cllet skn en Tyrs.
Fokeninqen baut-et nt gsresittilnt
i des mindstk en Dcl as denne Ves
sundinbed blivet bnnlnst. Den nss
holder et ENde om Manns-den« Pro
nknnnnet besinnt gerne as to Dele.
Den sskstc hnlve Times Tid tilbrjns
ncs nie-d Snsntnse om det sidste Rot
ns Interesse sor Sinndinnvec Med
semtnerne et sindin vna Spok esiet
snndanno Nyheder De blika un
hnggeliq noterede i Lamme-bogen sok
nt dknges srem ved Moder En lsvs
tin Diskussion udvikler sig esse. Is
Minnen bkngt srem ved denne Des
ns Wider-ne san jeg tun nkkvne sil
gende: Professor Osknr Montemu
Vetdens sttrsse Irkæolow Prosessot
Mels cbbesen Hausen i Syd Dolc
tn, »Wald smmundsen i Flets
botq«, Spateknzsesituntionut s Dan
cnnth og Striden i kamst-nis
W Mal-.
Den egentlige Del as Program
met bestaar as en Tale, et Fokedtaq
eller en Ashandling over et Æntne,
liqeledes af Interesse for Stank-ina
ver. Ved Medet den 20. Novem
ber holdt Professor De. Carl chri
stinn Enabetq,ExeeutiveDesn
oed Univerfftetet, en Tale om Spee
eiq. Ved Modet den is. December
kalte Professor Adolf Storm Mid
dervold om Norgr. Begge Profes
fokeene bat-de tikbkqgt Sammet-fed
eu i Skandinavim Denn Engl-ers
er fsdt f Daten-ne Don ttfbkagte her
en behagt-läg Sommer hos ffn se
der. Beistand oq Tflseedshed medic
bunt over-alt Sau-cis antalle hats
de Franskridt, der var qfoet von
Lindhequ Ttmmeb quemsndus
striens Omraader. Professor M
bervold, der er addannet s Noege on
tun harmetdeefLandetenholv
Ine« soe, vor ogsaq begefsttet over
be Feunfktidt, san soa s die-alon
det Mo Rot-Industrien hat
Im fmst frem. Von M Ins,
N
ndekspmsmsmfot-atssks««
