Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 24, 1913)
Det, der bestand sit Ouds Ord besänf- evindetig, Rattevagt og Herrens Klarheit Als en Prasdiken paa Julrdag 1851 as Vilhelm Virkedoh holdt i Ryslinge Kirke paa Fyn. Jndsendt af J. M. HJ »Der vor Horcht i den sam me Egm som lau ude paa Mak ken, og holdt Nattevagt over den-s Hierd. Og fe, Herrens Engel stod for dom, og Her rens Klarhed fktizredc over dem, og de frygtcde saure.« (Luk. 2, 8—9). Ist vi hat sundet vor Her-re Je sus, da lignet vott Liv og al vor Gerning en mirs, kold og drin-e lig Nattevagt. Hvad vi lever i Herden uden Mistentm det sov nek Livets Lysx thi alt er da med os san med denne Jokd i Skabnins gens Morgen: »Den var Ide, tem, og Mir-let rugede over Schwaden-' staar der skrevet. Ja, inden i os tugede MIrket over Sjælenö Dybs der sotn en Nat, udenom tugede det samme Max-te over alle Genstande;» thi det rette Lys og Glæden warm-J lede. Ja, selv vor liebste-, kaskestcl Livsgerning var hyllet i et STer den var en Nattevagt; thi viJ sqa den ine. kuade ikke se den i det? himmelsle Lyz og splte ikte dens Sammenbæng med Gud Fadets Raadslutning til vor Frelse: det var dog mere eller mindre, som om vi knn atbefdede sor »den Mad, der et sorfængeligkc og i alle stille og alvorlige Time-r sornam vi, at det var »sde og tomt« sot og paa Jordetr O, men ester at Juleglas den er gaaet op sor vg, estet at vi; hat sundet Ovile i bin Stall-, hvors Jesus stdeö sonnedelst Troen og; Dauben, ak, da bliver det ander-J W, da sslger Juleglæden med og,« hvor vi et og Indes »Den-eng» Engel stod sot dem«, staat der i Evangeliet Ja, det er ille tomt, naar vi saa mange, som ttor paa vor Herre, siger med Sktisteng Ord: »Gut-s Naade er ny over as hver Morgen, ille Tant og Drjmnm thi hvek Morgen, naar vi hat bedet vott Fadervok og smyet vor Daabsvaat da staat Hex-sent En selsotosmedsvarsradenthe M, da same-unter vi hist og blick- at Julelmdskabet lydet til os: »Funkt- »tkce«, aaa du Inn »tr·stig Dagen i Mede, dig er enl IFrelfer ftdt,« en Frelser fta Synd Iog Ded og Satans Näge, ja do betet vi, dunklere ellee klarem ef tersom Troen bryder ftærkere og fvagere gennem Tidens Tause, at vi hat en Fee-lieu Da flygtcr Frygten, den ftore blytunge Frygt for Forbandclfe og lDonh og da fornemmer di dog i ITroen om og nok saa lidt af Ju llcsglæden over Jefu Fødfcl til vor Frelse. Da stinner »Himlens Klar xhed« over os og ind i vore Hier tcr, ja det Liv og den Gerning, lom fsr var en Nattevagt, de blivet nu bestraalede at den ftore himmelske Klarhed: tbi nu er der btagt et evigt Livs Jndbold ind i vor Van dring, nu flulkes ikke alle Lys i den« evige Dtds Mutte, men Alterlylet fta Kirken og fra Hiertet betend-ers og skal blive ved at brænde, felv ef-; ter at vt hat lullet vote Øjne bei-J brænde histoppe, og vor Wing, vm den end et not san ringe, »mit« saa ubetnækkeh den et adlet as Her ren til at vcete en barnlig og km ltg kristeltg Ttofasthedg Gerning tkte for Baden, wen for hom, der vtl være med os t denne Gewinn at vt san full-bringe den til hans Pre. Niuuas Futen-. Af A. Stoklund. Huha! Hvor det endda var koldt! Jene Kaj stod midt paa det ftorc Tom netop der, hvok de folgte Ju lettæer. —- Hvot Julettæer dog vg soa et linnel Jens Kaj synteö it ke, et eneste af alle Sommetens Tros et var nær saa kent som Futen-wet og det endda, naar der hverken var Lys ellet Glimmer derma. Jens Kaj var saa optagct af at se paa Ju letrceer, at han tun meet-Leda bei var koldt, naar Rassen bcev altfor lang. Og der var not flere end Jens Kai, fom syntes, at Juletrwet var ktntx thi Handelen gik ustandseligt Men html-? J Morgen Aften var det jo ogsaa Juleaften Sau alle rede i Morgen ttdlig sinlde Tkæet nettes fast i Faden, som havde liq get deroppe pag Pultetkmnmeket ligc siden celligtrekongetsdag sidste Umr Saa stulde der rette- poa en Gren her, hist stulde en fjernes, mmste blev den fat ind i et andet Steh. Jo, ja! Jen- paj kendte det nd mcetket althmmen Jens qu hav de altid set nieset Wgeligt til meng For havde itavlt med at site det state Juletree i Stand. Ren desildLaks Norft Spegepøtsk anlommet ; Aa, hvorÅ appetitlig! f Fu 10 Bunds Dank Extra fin,iutportcket KKKK Norfk Fed- eild tilb des En Hang til hvet Latier N , T For Inn . 69 Cents 22 Bunds M sing-;- :.7:2·...31.L litafftigetm brdre og fanden end Flieh mrn tun en Trkdic del pag los-hart Finefte ncdlngt blodwd file MU- lkmc Bchlauds Fislcbol lex og flmwiimviflc ansul lum. Bt er tcdc til at fuin cnlnscr kllct alle ellcr saa me sit Te mamlc snsle of d: Ussksnfur mrvmc Arxillcr indu m Timvcs Tid eftcr Mudmgzl sen af Den-s Veilillin · V aglcr at sknde disfk eilig Delitaicizlet til Læfcrnc a dette Blad for Rostpris fo drwcd at tun-u- faa Anlehnun til at scnde enhvcr Læfer vo nne state Godtkjsbs:llalalog Alle Varckne et absolut nye os netop Entom-m Vi gar-mu tet Vormu- i cnlwet Hen feende suldcvmne cllct Pen gene tilbagelnsmlt. Mæri pa« stumm-n nebenqu hvilte oc hvunncmt as must Artikel T; onsler fendt Dem. ON de Wog - - ·-«,« Dunsle sum cl. uuntuc . cllcr zum Visfm 1 Clumqu, m Wcrixsz nl uk anusqqks us- rY V fig, Jaa at de san u!1di-«s«·«i« Raum-- og bliuc ovcrbcujit on-, m ui fnsmlsndrr de even or mrzmtc umso Mast XLT :i«r or aucrfjmsste mstuv entom-us Fødevakeh foni habet aftancr —— til en laucrc Wiss End now nndck Firma i Amerika. Kupon Gieldeuveq«·i·h"r«l;·t·ot 30 Tage its-oft peti Btavs Udgivclfeidatm LUIIIII ä- coq ll7 N. Elizabetli sc.. chicagth lll. Vcdlggt findet De s . , . . ( . . , sur lnsillc Virr as den Godhed at sendc mig de Vater 1cg ncdcnfor hat afnurrkkn ----- ····· its stos ceas site Ost-s .10 Inst Dank Guffelbitet. Meqckappetitlisx . . » ..-10 sind rgte imp· Sutosskaffr. Hele, five sandte Disc ssiso .10 Bunds Dank norfk lclklc Sild .................. 8069 .10 Bunds Dust norfk chlili Bild ................ 0.69 .50 Puuds Linde norsi KICII Fedsild ............... 2.97 .50 Pqudi Tvude uska lclclclc Sild ................ 2.97 .4 Bunds norsi Speqeptlfr. Udmækket god ............. 0.84 .22 Pia-U Dnuk uedlagt blodksd solt Lux. Meget fed. . . . 1.69 C Osxet Bis-lind- aorste Fistebollet (4 Pottiouer). . . . . . 333 spuer. Detail-Iris in 38 til 40 Etat-s pr. Bund 237 .100 sub Gertraute-i iuspikerct Puddersvkket Mit-falsch 4.83 M Dem New RAE-rede paa nedmstaaende Linien Send Money rev Mille-Mk m Ostiiooissosssoisiosiiossstssssosssssos ------------------- - « "— posmsjhssoxsososi,ss.s«i·sscs«.so’«-issososs»«. ----------- Hi. « .- Co« naat Tretet faa blev flyttet ind i Stuen, og For begyndte at pynte Iræet, ja, saa blev Daten lausch og hverken Jens Kaj ellet lille St ster Ninna fik det mindste Glimt of Trwet at se fsr om Miene-m da det stod i al sin Pragt. Fak- stoppe— de Papir i nglelmllet, og Papi ret faldt aldrig ud .— uden en Gang, da Jens Kaj ,,pr-vede« at fastte en Tændstik imod det· Men den Jul fyntes Jens Kai, at Jules traset ikke vor faa kont. Nu havde Jens Kaj ingen For merk-. Der kom en lille Dreng sammt-n med sin For hen at se paa Futen-E er. Den lille Nil-se var helt rødblaa of Kulde, men ijnene tindkede af bate Julettæsglæde, og det varmede op. For ksbte et stott, smukt Jnles tret-. Den lille Dreng fic selv Lov til at bæte i Toppem bans Hier-te hoppede af Glæde og Fowentning. Jens Kaj saa pan dem. Saadan havde han ogsaa vætet med sin For benne at ksbe Juli-tm Men nut Hvokfor stulde dog ogfaa den kcere For ds? Dei var i Foraatet, det pludseliks var stet Og saa var der kommetI saa meget — med Sagspket og alt« soadant von Mor Hun var heller ikke den samme sont fir. Jkke al tid faa kcetlig fotn ist; mens Jens! Kaj boldt dog faa forsætdeilgt me- ( net as den Mor. Hnn havde det san strengt nu. Nu var hun flittig. det forftod Jens Kaj faa godt. Og san fagde Mor endda, at de sinldte mange Penge bott, og deriot stut de de spare sna meget, og der-for fkulde de ingen Juletræ have i Aar. Tet var det vaskste nf det bele, syn tes Jens Kni. lsan kunde mauka nok felv holde ud at holde Juli-often uan Früchte-neue ban our tin— tigt tappen Men den lille Bester Nimm. hun havde i den fmere Tid saa oft-: tnlt om Juletrw, og hun glasdede sig saadan dertiL Jens Kaj havde ondt as lille SI fter Nimm. —- Roar de bat-e kunde faa et lille Tut-, faa kunde de sag ten5, fot de hat-de en stor Kasse med Jnlepnnt i fra sidfte Aar, og Jens Kaj vidfte ogsaa, at der var nogle Lys i Rassen fko sidfte Aar Sau date de kunde san Ttwet! Og nu stod Jens Kai og san paa Treu-ne Men derfot fik han jo inm. k-- -« s· us - -. « CL Dur-»Um tu nun ru WV our-. --- Zwrt cgfaa, at ban ikke var kommt-: til at tænke vaa dist spr! Hon havdc hie-time paa Pultetkammetkt en bcl Momgdc sammelt Legetsi- son- ban ikke brsd sig om mete. Dei munt te han kunne fælge for faa kriecht at han kunde faa et lille Julettæ J et Nu et han hjemme og opvc vaa Pultekkammeret. Der i en Krog laa det altsammen. Jens Kaj san paa det. Der laa det state Jernbanetoq, fotn han havde faaet of For sidfte Jul. Og pludfelig set hqn hele det ptægtige Julettæ fta sidste Aar for siq. Der blinkebe en Taste i Jens Kais Øjnr. Mcn saa tog han sig sammem Ninna stulde have Juli-trotz felv am det kun blev sinnst Skulde han feelge Jetabcmetogetfz Hatt maatte sickett kunne fqa san me-« get for det, at han bat-de Penqe noh — Wen —- det var jo Furt sidste Julegavr. —- Hcm underspgte del andet Strom-net Det var i Styki km- nasften altsammen — vift stet ingen Ting ver-d Gan tog fat paa Jetnbanetoget, koblede Bognene sam tnen og satte det i Gang hen over Gulvet. Jo, det ljb godt entmu. — Skulde han fælge det? can sad lidt og san paa det, san holdt han plus-selig Hænderue for Ansigtet og kwifkebu »An-e Jesusl Oft-II du Nimm om mig, at vi maa san et lit le Julettcel« Sau sprang han pp og vistede den sidste Innre dort If Kinde-c Det var jo heller ille lan gere noget for baut at lege med Wog. —- Rm bei bat-e Ek ke var, fotdi det m Fort stdste Julsssvel Noa, der var jo ille endet sor Det maatte iælges. — Og hurtigt patkede han Toget ned i Aussen og ftak ad ad Direkt. Nei, sprst maati te has dog have set efter, om al Ju lepynten var det. Jo, den var i god Beholdl — og Lysmel Hvok mange mon der var? —- Tocvl — Paa Juletrcket sidste Nat var der 68! Jen- Kaj havde talt dem hvet et. Nat-, det fik jo goa. Tre et blev vel heller ille Iaa stott. Maa ste kunde hats Mem im lau mea for Met, at han kunde faa Rand tilatksbeetParLystll-oqhvem ved — mustslidt Inn-. Jens Qui kom ned m W men stn Wie Neu hvor stuldebannugaabensotatfmden Iolgts — Mustendijerenk -Iq, Lan vilde vel ist give Mel for den. len. Maasse han vilde ktbe Toset Men haor var han nu at Messe? Jenz Kaj flentrede missmodig ncd ad Gaben med fin Kasse under Ar men. Pludleliq er der en, der stubber til Kasfen bagfra, laa den wger langt hen ad Fortovet. Laaget flsj as, og Lokonioiivet boppede ud og lot-te et Stytte videre, indtil det vceltede i Rendeftcnen til stor Mord for et Pat Fyte, der ilede til fra den anden Side af Gaan for at le paa dethjey der rimeligvig her vilde blive. Jens Kaj vender sig rasende otn og fkal lige til at lange Gemingsmanden en otdentliq Nas lestyvek, da en ubelejlig Fod spæns der fig am hans Vrift og saar ham til paa en mindre behagelig Maade at klalke Bagdelen i Stenbtoen. Jene Kai vil fate op igen men hans Modftander sitzen «Bliv tun ganlle tolig liddende, lille Jenö Kai, og lad as faa le paa, lzvad du bar i Kassenl« Jeng Kaj bider vitkelig sin Bre de i sig: thi hvem er det. der staat der for hamf Netop den lange Geokg Haufen, sam han state. »Vil du kjbe mit Jeknbanetog ?« lpukgte Jen- og ttænqte sin Bkede tilbage. »Du Ian site ad Hellenfeld til vaa dit Tagl«, ivarede Georg. »Trot dn, jeg hat mine Penge til den Pris, at feg liber- iaadan noaet gam melt Sktammel for dems« Blodet fa’r Jens Kaj til Hade det, og han var igcsn lige ved at llaa til Georg; men saa kom han i Tan ler am, at det jo gjaldt et Juletkæ ilt Saite-c Nimm, og han beherskede sig iqen »Du kan da altid le paa det,« mente Jens Kai. Og ufokttsdent beayndte han at pakle Toget ud og stille det samtnen vaa Fort-wet- Han latte det i Gang, og Taget lsb not laa flat hen over Flilekne. Alt imens itod Georn med begge Ort-n derne i Butselommekne og gloede paa hom. Saa siaek han: »Nim bvad vil du lanske liave for Stad ien dek?" »Ja, giv et Vndsp »Skri! Vi du stw 73 Orts-C WIT slaar Georg. »Er du tanlnslm«.-« svarcsr anE Kof. Hatt blei- hdt lau-a i Dom-M over dct lave Bnd »Den jeg er taubcligY No nn. It ke faa nie-get sont en Dis nndm Mcn lud qoo du. 1111 du strlge duf for en Krone?«, fixwr (I’)(-or;1. Jens- ch dem-user W hist Incn fkgcr san: ,,ch, dct er ichs ausk« «Nao, det er ika not. Jn, m? Sau maa du gaa lmtgckr nd paa Landet med dit Kraut sog tobt-r det ikkc.« »Mcd diese Lkd vendtc Mecer Hausen sig osg gib s— Tcst var br gyndt at stumm fnart var Lille juledaczsaften inde. Der var ingcsn Tid at spilch Mcn naak den lan ge Georg Haner ikke vil ksbe To qet, faa ancr Jens Kaj We, hvem has stal henveuse fis til. »Bi lidtl« raubt-r han. »Vi! du give 1 Kr. 25 BeetM Gevtg vendet fig: »An, du man jo have Pip! Rau, lad mig da saa det, at man kan blive fri for Unl« Sau tager Pengeue op og givet Jens Aaj dem, sont knugek dem fast i stn lille Hamb. Gan hat igen bis-: » obmert Dei et mindst we Kro nervætd,ogdetstclissletfaa for den« Jens Kaj httet bei bog iste er alle-rede langt nede ad Gaben Bei til W, Ism- Monden W ins-. , «Undsiyld, til M Iris et Irr-W Just M hat det W, lile Sims Z III s ,,To Kronen mm Preuss Jeng Kaj flipper Tretet med et Sat: »Sa« mange MS hct leg illa ,,Naa, fes-—in Hi hat jo oqfaa andre. Se her er tm et. Det er läge ttl den halve Pris, vq faa er det endda streiten Use M its-Its Men Jend Rai set met gebt, at der et mange viiue M pag del Irr-. Don kuude des wi We, at tmn ille kunde stillejor state For dringer. Sau tenkte bcm Mfaa paa den wegen M, de havdr. Trek et kund- vel not blive pænt alliqes rel. »Don jeg Mk san bei cidt billi gereP ,,Jq fast Du vil ptutte med mig. NatqugdeUmfskssørr.men Im heller me en In W« »Juki« Zeus M toq sit We m Rasen oq M hier-tad Tfoe at tm runde sa- eov tu ai» prnte Tretet inhe i Stum. Don git jop i Kilkenet og sattelte Mor det ihelr. , »Min trete Dreng, hat du virlelig folgt din For-s Julegave, for at lil le Sestet Nimm lunde san et Jules tm? -- Lad mig lau ogtaa ie, du pynter det pænt, san Ninna tun bli ve rigtig qlad.« »Ja, Mel-» . . . Jenö Kaj var tidliq oppe Lille juledagsmokgen, for det gjaldt om at faa Traset op i Stuen, inden Saftek Ninna lom op. Jens Kaj sled i sit Ansith Sved, for der var meget at rette ved det che, og Fo den vor altfot stor, der maatte lcettes mange Kiler i. Men Jcns Koj havde et godt Greb paa disse Ting, og lnokt var theet anbragt lige midt i Dagligstuen, hvor Mal-lerne var fludt helt op i Hfsknerne DU ken til Spiiestuen blev laafet, og nu itoppede Jens felv Papir i nglei hullet. Lille Sister Ninna havde »imidlertid opdaget, at der fokegil ins-get befinde i Stuen, men hun for ;silkede, at hun not hele Degen tkulde llege med sine Dotter og slet ikke satte Fort-g paa at faa Juletkeeet at le inden Afters Jens Knj pyntede Jnlettæ bele HDagem og alt itnens nynnede ban ’paa Juleiolmerne. Gan var even ud glad. Sitten en Jul, de nu stuls de faa —- langt over Forventning« Da Jnlettwet stulde faa Lov til at blive ftaaende lige til Helligtrei tonaersdag —- akkukat ligesom de andre Aar-; det hat-de Mot lovet Til allersidft sgttc Jens Kaj Lo fene paa. De fyldtc ioa lidt, syntecs han; der var-ja heller ikke mange. Men moasie var det helt godt, nam de first blev tcendte Man lunde heller ikke rigtig fe, hvor smult TM et var, ist Lysene blev tændte· Tet tnnde viere morsomt lige at tasnde dem et LiebliL syntes Jens Kai. Tot var ollerede begyndt at stumret naar Rullegntdinetne blev sttnttet neb, vilde det vckte helt mtrtt i; Inten. Som tænlt, lau gjotU VII-Z Kaj trat Gatdinerne ned okH sie-inne« at tasnde —- ! Plndlcslia omspasnder en Flamme Mc Jnlctmset Jcns Aaj give-r ist acnnemtrirngmdc Slkig m ka-; sm· sia lortvivlcst ncd paa Gulvet. Mot- rivcsk Daten ov on lmklar ind . »M-» Tmm lwad n- dct dag, du« hat- gfori!« . Lan grier Kallrloksnslsllwtmcn oa llnak Lust brwndmdc Juli-tm- i Mal-l tust. Tot er lnart llullet. Saa nah-! net bun alle Vinduer og Date lot-I at faa den kvaslende ng ud. Lille Laster Ninna staat i Daten og met-den Bun fotstaat, at nu bllver der intet Juki-ca og hun fokltaat, at Brot Jeug Kai et nieset led als det. san gaar hen oq letter sigI vcd Sidan af bam paa Gulvet, leg-! get sine lmaa Arme am bang hats-! oa hvisler ham i Øtett »Jen- Kajls Kam Jens Kall« —Han beanndekI as faa Ro paa sig ist-m og han« Kollet henbe ind til sig og hvillcskwl »Stalkels, ftallels lille Sassol-. Nimm! Nu faar vi latet Jukide Ssster Nimm sitzen »Naak bare du og Mor vil være rigtig glade. laa trat jeg ogfaa nol, jeg san væte ,alad udeu Julettæ.« —- Og lidt ef tek ftjer hun til: »Jen- Kaj, trat du Me. Jesus lau give as et nyt Ju. let-EI« »Im ved ille,« lvarede Jens Kai, »so-.- han havde jo givel as dettez men ieg paglede ikke paa.« Man lille Stster Nimm llap Jens Kaj pq lsb ind i Soveværellet. Jens Kai havde deutet, at Moc vilde stempe- Men Not tat-. Dun all blat oa state at udllette Spore ne af Branden. En Gang imellem gav hun et lllle Sul, ellek der lsd et W Udbrud: ,.De itaktels, mittels VIan Hvokfor lod jeg ham da ogsaa faa Bat at ptmte med? — — »Sqa, Jens Kai, nu hjælper det ikke at tude lustiger-. Reis dig nu op og se at faa Resterne as Tkæet ban ret ud i Kjllenetl Dei er vist ille for godt til Btændfel tut-« Jen- paj Iaa op. Der stod Tau ker i Mord Oan Juki Rai kunde fe, at der hat-de libet kostet ned ad Wort Kinder. Not havde gkædt »Mot, du man Elle von-e vtedt Jog kunde ille gtre for det.« »Im er heller ikke vted, min equ Dtengl Wen m auden Gang maa du være meke forsiqtiw »J- Not-« Modereniatteflqpmenstolog holdi Hemden for Øjnenr. Jens sei ask hm ca loose sit M pp mod W Stube-. »Ist-I ess- lake Um ten du Me, Sud can Iive os II qlsd Juc ums-Helf« «»Jv,MM-detiuthsi« De http W s W W Im« Isa- Iuss Isi «Uor« its III net MI- s M Ist M c- um its Mut stor, stal du not faa det tiqu Ist-t, ligefom da For levede.« " Moder-en tkylkede hom sagte« op til sig og kysfede ham paa Banden. Lisesom metanifl pilledse Jenö Kaj Lyfenc af det tdelaqte Juli-MS Han! kundc itke rigtig forlige sig med den« Tausc, at san alligevel intet Jule-; tkæ skulde have. Der var Pynt not endnu. Dei var blot Tand han manglcde. Men hvor stulde han nu faa Trw fra. san havde jo ille flete Ponge —- og Mor havde hel ler ingen. Desuden var det io nu Aste-t, saa Jttlcttæsmanden var sil »lert taget hjem —- havdc maasle uds folgt. J Pludfelig slsd en ny Danke op i hom: Knud Slovfogedl - Wud Slovfogcd niklede altid faa venligt til Drengene, naar hqn om Summen-n msdtc dem i Skovm paa dercs Votanifetute Knud Skovfogrd havde Ttaser i Ovrrflod — Hvad, om Jesus Kaj lwnvrndtc sia til hom. Knab Skovfoaed bocdc inart en Fjetdingvej horte. Men pntl Dei ajaldt et Julettck til lillc sztcr Nimm. Det var jo maaneklart, og naak hon fknndtc fig, kunde ban sag trns ncm det og maasle enddo faa drt pyntet, meng Mot og Safter Nin na var i Kitte. Jcns Kof behjvede ilke lang Be tænkningstid. As Sted fosk han. lld af Byen og hen ad den lmalle Sti, der fsrte ligc fka Byen til Skoven til Knud Skovfogods Hast Tot var stille oq ftoftklatt. Lidt Sne bist og her paa Markt-me Rig tigt som det stol vckre en Juleaften. Jcns Kaj masrledc det godt, og dot vak, som gav dennc Stemninq bam Viugetx han sle al Stcd. Knud Slovsoch havde travlt tut-H at gtrc Julettcret scrrdigt til Tini-; ding, da dct banledc poa Darm ! ,,Xlllll UUIX Men det var illc Jens Kojs Hen fiat at lade fis visc bort pcm den Monds-, og des-for banlede hcm men. Nu kom Elovfogdcn hen og lukfedc op. ,,-Oallo! Hvad er du for en Klar Knægtc Jeg ttocde fo, at det var en as de nysgerrige Kanaliet detinde sm. — Oq lad mia fe! Tkok jm illa dcst er felveste Jens Kai? Jo. Inin Sov, et dct faul Men bvad i den olvide Vedekn sank dig til at tmve belt bekud i denne htjbelliqe Aften2« ,,Slovfogdcn maa undsiylde, at sog ulejligetl«, svatede Jenz Kai. «men feg havde intet Julettce, oq faa troede ieg . . .« · »Nun, og saa troede du, at ieg vilw de fælge dig et nn paa felve Hellicpi astenm Nef, ved du bvad, min; Ven, den stætet Me. Kunde das Dosmer ille noqet fsr vætet komsp met i Junker sm, at du intet Julej ttæ hat-def« ! «Vi havde oglaa et, mru —- dctI brasndte.« BrasndteP Hvad for noget Slud der? Hvornaar brasndtc det disk-« »An i Eiteksttiddaqås, da jcq var ved at pynte det. Jeg vilde prøvc at teende Lohne og san gis disk Jld i Buttet!« «Dit lille Movedl Du fkal ille unnte Julettæ med Vat. Vil du hu sle det? Nat-, oq faa vil du mau fle ktbe et unt af mig?« »Nei, feg vil helft ikle ljbe noget Inst »Jamm, Murgt, dal Hvad Kra gen er du da kommen berud eitel-W «Jeg hat lagen Jena«-N Tr lneb for Jens Kaj at faa Ordene frem. . »Ok- lqa ttt du like sige din Far. at du hat futtet Julettckct i Luf ten,« buifede Kund Skovfoged les. »Da lau vil du fuyde dlq fta det he le ved at san mlg til at give dig et unstet-. Mf Jo,duekennet Karl, dul« »Im bar Mr længek nagen Fak, og Mok bar det faa strenqt —- san fattiqt,« kein det stille sta Jens Kai. Tqamne sivede ham ned over Kin des-ne — »Da faa glædet lille S-— ster Nimm sig fanden til et Juli-treu Jeg ttor bestemt, De vil give as et blot efganste lille et.« »Ja Joa, min Drengl Det for-an drer Sagen. Wen alt bei kunde du so ogfaa lige Iaa gebt have sagt straw Nu maa vi io Me os, at du dog san bcive fækdig mad at min to det, inden Juleaften et holt for bi! —- Men sig mig, hat du noqkst at pynte bei med 7« »An iol M hat endnu en Dkl til ovets!«, spat-ehe Jen- Kai. »Hm- J ogfqa Knag og Nil-let og alt faqdant noget7« sptkget Kund Skwioqed Ader-. »Bist MS hat vi,« M Jen Kal- ,,men Mcer hat vl tsqtiguok Scheusal-o- faule,omdilsu· finde et lille Juletrce i en Fortl« Sankt havde Jenö Kaj fasset et imukt, lille Juletræ paa Ratten, og cui gik det hjemad i Mende satt. Jens Kaj fyntes aldrig, hcm havde vasret faa acad ist-. Nu Milde der sandelig blive holdt Juli-often — rigtig m glad Juli-often — Bote nu Mor og Sssusk Nimm var taqet i Kirsc, naar han kom? —- — Jo det var del Og da han gik op ad Treppen og ind i Stuen. begyndte Kirkcklokkcrne just at käme-. Nu sad altsaa Mut og Ssstcr Nimm derben ne i Kitken og fang. Jens Kaj sang fclv "af five Lunge-is fulde Kraft: »Det kimet nu til Julefest.« Jesus Kaj sied, faa hon fvedte ved det. Tot fkulde jo gaa i en Fakt. Men Jens Kaj fyntes alligkveh det blev nie-get ksnnetc end det sit-str. Der kom ikke Spot- ai Bat paa. Jens Kaj satte Lyfcne nieset thyqs acligt paa, san de var kigtig langi fra alt. hvnd der kunde brcknde. der var der helle-r ikke san mange vilne Noah-, der let kunde onst-Wes Hvok Kund Skovfogeds Æblek doq tog siq fvwkt godt nd, dek, hvor de bang, vaa de Iverste Grenel Jeas Kaj havdc hasngt dem paa alletsidft og stod just og betragtede sit M da ban bsrte Gestad-ten gacr. — Sqa, un nd i Spisestucn og san ic de fom Ingenttngl «Mm, Jene Kai, hvor hat du ves nst komm-? Vi ttoeds du var gw tst i Kicke ist vi: men der bar du nok Mc ver-ket. Dei var virkelis it Ie vcknt af dig at lsbe din Bei i Siedet for at filqu pasnt med diu Mok og Saftrr til Kirsc« »Jamm, Mor, ieg hat-de faq tmvlt, at jm slcst Mc- kmvde Tid til at gaa i Kirke.« Jesus Kaj seing dettc mcd san lyst at SmiL at Mode-tm sno ganste sor bavfcsf von bnnt Da kmn faa sam mäia hinkt-de bmde mrd ud i Mk krnet. fulate bnn bam straks. Der fik hin on fuldsiasndig Redegsrelle for det nye Julctkm « »Da tm mais du, Mor, faa hart vi hat Mit, felv fslge med ind og Mde Eva-et —- Saa ssal leg love for-, lille Ssstet Niuna vil site Lore -Øfne.« Mor bsjede sig ncsd og kngsede sin Dteng paa Pandm Der blinkt-de en Taste i bendes Hie. Lille Samst- Ninna Mutes cum-ig dks bat-de hast saa deiliqt et Jnlettæ ist-. Da aldtia bar Runde Jul· vertet suon besdrc end of det Tre klivet, der gis omkritm lille Sism Ninnas Julettce den Listen. .»-—— — wes i Stock. woldt ved et Ungdomsmsde as Jvar Marias Haufen-) Min gamce Laster-, Paftok P. c. Trandbekg, sagde engaug til mis, at de tre strrste Mænd og Folteledete i Heere-IS Menighed var Moses Paulus og Luther-. Ja vist et dis se trc Normean tre kataamtstiks Micr, man alle Tage maa beusdke ou sitt-.- hrn til. De traadte Mo Spec vaade i den-S Samtid oq If tksrtitx Vk vic ved denne Lejliqhed tasnkc zsaa og tale om den fltsmævm te af didsr tre, nemlig om Mist Moses var spbt i en ond Tib· Der lmng en Dsdsdom over M fm Fsdselen af. M sendet den allc chkasernes Dkensebttn stal ka steö i Nilfladen oq omkommes dek. Kong Farao var en uqudclig Krop, han sagdc det varet for lænse med Svsbm at flide Hob-We op,« fmid ud der-es nyftdte Dtmgel Ja kast dem i Nilen, trods Ida-Mise funk iaa faak vi da «endelig Das paa M Rat. Det stulde han fise faq sagte, man ved me, hvad mais san must-. Trods den kongelige Djdsdom vidfte Herren at udfri Moses of alle Faust og danne sig of ham et Mel-stolz der iom en Tætfkevoqu med mange txt-aber fladertækstede de Ogyptsske Bjetqe oq giorde dem til Avner. Au nei, des et ille md at vaste faa Mir-steh »Ist-m ved Me, hvad man kon magte«. Den sammt-, sont Faeao hat-de dient til at do i Nile-h raste senkte In Hand nd over Ntdehavet, oq W leger lullede siq ovet Kotigen oq bang Hast-. J Almucskolen i Danmqts lette vi, at navnet Moses bei-d W Opdeqqeeen og den op dkogne keins-sen lob Moses beuge op as Hemdeh W M ban den notw, oq eftee W Villie blev hmt en Opdragek s Js kael, der lebte sollst ud If trac dom M W II bete des qeauem Helenen Ul Mc Me: das wdeog Welt-i II WO- U et Stempel- M hist W II W III I- sts I Dus- tstrt IMM IM III-ORDNU