»Yansheren,"
II W M OPHYGGBX«SES—
m Mk Dkk DANSKD III-I
l WILL
Its-ists II
Ist-I Ists-n- Psdlitsias Not-.
sit-it. seht-Ists
VIII-kni« nde Ort-eja- l Ins-r !’;ke.
kri- pk. Aufl-as
II Mo Ante-« III-I- lVeUsntIesO 82 M
Ebklet bei-los i For-Ruck
W,flsulinckksssesowmärins »e
III VIII-obs sk sich-s- th Bindi-t
lsdbold »in-seku
DAXISI LLspks. PCBL ANY-VI
Bist-. Nsbr.
Alb IN UI Klub-f- Ivdhnch
-s-1MIM· Amndlinsok o- Its-in
DREI-f —- sesss til det- Rai-tun
A- I. ÅWW. Blslh Nein-.
W It III-it Post office u see-das
uns muss-.
———-——.-——»-»»,
scwktlsiss III-s- itt-de knot- upo
spljutiost
l Its-tät si. It Wulst ikks met-jus
quslsssaish bekle- Iss Its-o til set
Obiiliso Pension-wr- skulcke dont- ist-O
du«-spe. We- IIII hassens- tis M
Masken-»O Imm
Nuk betonte how-oder si- til soli.
sum Inst-toter i Wider-. eines sit It
fide has h- eller for at In Oplyssins
tm set nett-rede beklo- cks IIM s
Ile. It so sc- Avsktiussssmi Ists
HqL hu vi! Ists Ell sent-Cis Stctte
Onsdag dkn H November lkslo «
Rettklsr. Ta vi forlcdcn skruv am
Kobet as Bjskop Bang-J Vojsamlmg
ti Luther Callege, Dekora1), Ja»
outtalte vi Bjskappon Tom afdod
Vi hat sidcn forward at iJan levcr
endnu·
Menighedcn i Takte Ball-sy, Mon
tana hat scndt Ualdisbrev til Pan
J. Knudsem Lerci-ford, Zo. Tat
Om Past. sknudsen Lager unod dem
Kald —- derom er inte: meddelx os
endnu.
Mentgheden i Warten, Ba» bar
med »Er-ne jra Aclatmctrcojcn tuth
Pafts P. P. Thorevo til Ocus Prast
Han havde ikte endnu den U. di.
sagt Ovcrten Ja euer Mel Ikl dial
det, saa vi jkke er i Stand t1l at
met-dem enten ban tager intod Kal
det, ellcr han itte gør det.
For saadannes Zk1)1d,som maa
ske vil søle sig skusfede over ikke at
se deress Jndsendelse uptager i dem
Nummer, vil vi her 111eddele. at vi
for Tiden hat flere Jndsendcljer
paa Haandem end vi hat PladH til.
De kommet, saa snart vj kan finde
Plads sor dem
»Kieke og Falk« for November et
udkommen med et dejligt Billede
as den lutherske Præsteskole i Ja
pan samt dens Personale, som fes
soran Bygningen. Missionasr Win
thet kendes tydelig blandt de andre.
Der er tre Læteee i Teologi oa i
d- hele taaet 8 Læreee, da der et
S Studenten as hville to et opssrte
Im Student teol. Saal-des altsaa
set den luthetske PtEfteskole i Ja
pan sorelsbig ad.
En amerikansk Evangelist sottæls
let: J en as vote Byer blev 5 Men
nesker bidt as gale Hunde Byraai
det paa bjd da, at enhver Hund,
der blev trufsen uden sor sin Heu-es
fuemætker uden Munder, skulde
W. J Libet as 10 Uger blev
s,000 Hunde studt paa Gadekne i
denn- By. Men samtidig drev 3,000
Caloonet der-es sjælemyrdende Ge
schttst Nat og Tag i samme By.
sagen as disse sik ,,Mundkuw« paa·
De sit Lov at sortscette med at sor
dsve Mamd og Kvindet i Masse-.
varledes kirkelig Enhed Lan op
naas. Dei er ikke saa vanfkeligt, sotn
man stulde tro, striver »Ungdom
mens Ben« og fortæller iaa fslgens
de:
Sidste Foraar holdt en EpistopaL
præst i Minneapolis en Tale om
sit-selig Enhed. Det var en god Ta
te. Pan en mesterlig Munde frem
qude han det ene vægtige Argument
efter det andet til Fordel for Enigs
heb og Sammenslutning i det kir
kelige. Dem endte sin Tale med at
indbyde andre Bekendelset til at
studere Spistopalkirkens Bekendelle
og me sig bekeudt med den« me
fulde histori- oq dens bnulle Linn-.
qi. Der las seien til Reiches-. i
J sommer udtalte Formende
see .Cmqnyuovms, at den rette-?
st- Rqade, hvorvaa Cnighed kundej
W, var, at andre Modell-s
virkelige Laste. saa tror han, det ikss
kc vilde nære en vanskelig Sag at
opnaa Enighcd —- Hctnmelighedcn
or altfaa den: Kom til os! Dct er
dct noli-, der bis-does
Und-tm Firma-r for en Prasn
Prasstrn ved den spenske Kikke i Ko
benhavn, Njcls Wiedncr. blev nolig
opfordket til at spge Stillingen fom
Prasft ved den noe Kirke i Saltij
bodcn, smn den rige Bankditektøk
Wallonbcm bar o.vført.Wiedner for-;
rede-. at han vanskelig tnnde foklai
de Købcnbaon, for en Nasld paa
Ztmuu zus. som hvilede paa den
soenske Kirke i Kobenbavm var be
talt. »Zum betaler jeg de 20,000«,
saqde Wallcnbctg. »Jeg kan alliges
vel ikke«, side Brot-sten: tbi jcg hat
lovot at bygge et Aldetdomshjcw
oq dertil krwves 100,000 Kronen-A
»Im betaler de 100,000«, lsd Wol
lenbems lakoniske Svatn Da snntes
Past. Wir-denen at ban ikke længeke
knnde fotsvare at blive, og ban lo
vcdcs Bankditektøren at tage imod
Koldclsen, oa Meniqbeden i Sultin
baden bar nu valgt Wiedner til
Præst .,Lutbetaneten«.
Rettclfc: J Llrtjllcn ,,Mi—k«sioncn
blandt Standinavcr i Australien og
wo New Hjcalanw : fidstc Num
mer var der mod Elutningen ind
løbet en incningsforsturcndc Zeil.
Tor staut-: »llden Tvivl Vil Ind
vandringcn dog illc ran- lasnge"
oh Tor Milde staa: »Um-n Tvivl
nil dcttc For-hold dog ilkc Date lam
gc lFurlwldet mellem Antallct as
Tanske i Australien og New zlms
lnnd og san i Il. S. A. H i Cana
da osg Amt-mime efterlom baadc
Canada oig Argentan Allmde frit
km billigt Land m billige Reism
Mrtil Emer de sitt-er lisq sen stor
Tcl of lldrsnndrcsrncn som ellers tids
limer alle Prndtc fia into-d de For
mpde Etat-cr
J fammc Art. Sidc kl. sanfte-Schl
tcc et Var Tommer km neben staat
der om den sørltc Skibsladning Jms
mimantcsr. at de den føkfte Akten
i »Am Hawkcs Rath Skovc« fasldcsi
de nmnsw Tropen drt vor monar
Taarer. de fwldede den føkste As
ten.
Tendenfen i den katolslc Kirka
Prof- W. H· T. Tau vcd Missouri
Zynodcnki Stole strivck i ,,TheChri
siian Herold« as 29. Ott. og 5. Nov.
Tofn den katolfke Kikkes Attraa cftcr
verdslig Magt. Vi meddelet splgens
de Citater of en Prasditem sum Nir
lebisv Jrland holdt ved dcst state
latolfkc Konvcnt i Milwaukce i
August:
»Vi Katolillet faftholder, at bor
jgerlig Ærobring er nsdvendig for
iPavedsmmeh for at det skal tunne
quldfsce fin Mission«. —- ,,Foruden
EPavens Verdglige Mogt befidder Pa.
vedtmmet itke Værdighed og Ftihed,
lom det maa have for Tom Kristi
Repkcesentant at være Nationemes
Læret." — »Nationale Antipatiet
og Umwälng fom et saa stærke
og vedholdende i Mennesteheden,
gsr det absolut nsdvendfgt for Kir
kent Hoved ists at være nagen for
disk Regents Undcrfaat. Da den ka
tolfke Kirte et den almindelige Kir
ke, er den væfentlig ulig alle andre
religitse Formlnget og hat Krav
og Fort-ringen fom ingen andre re
ligisse Samfund can sotlauge. Me
deas den er alle Nationers Kitte
maa den- bsfe Doved ille tllhtre
nagen Nation. Don maa have sit
eget Fytfteudttmnh hvor alle Na
tivnet lau file sig hjemmr. men
book ingen Nation hat nagen Mast
J Kraft as sit M et Baden
htjt over Nationen-H og vaaGnmd
hetaf maa han staa uafhæaglg af
Nationetne.«
Orientekende Bemcttningen
Formændene for de to danske Kir
kesamfund i Am» »Den forenedc
danfke Kitte« og »Den danfke Kitte«
bar ffrevet et Stykke »Ti! Ooorvejel
se for Prcester og Meniqbedet« i de
to nævnte Somit-nd Stykket et of
en meget ikenifk Natur og hat til
Hensigt at bedre paa Forholdene
mellem de to Kirkeasdelinget.
Jeg hat prsvet at overveje »Til
Overvejelse« og vil gerne medgive
nogle orientetende Bemærkninger.
Henstillingetne a og b i Punkt 1
om fælles Bin og Forbtn for de to
danste Samfmtd kan ille være ude
as Orden. Wonnen et for alting
geht« Bed, hvem der kan. —- Og
Henstilling e om at vise Velvillie
et jo oqsaa Melis: bog man
Guts nebenbei-sehe W Mc leg
gez til Sibe for mennestelige Hen
fyn men hævdes sum det tsfgskeudet
Missionsmarker poa en faadan Maa
de. at jeg trot, det vil dlive upraki
tisk og uheldigt at gennecnferC det»
ledek ind paa en Saknfundstvacig,l
der næppe lan komme til at tjeneI
Uivsudfoldelfen Vi er ganfke vift
to Santfund, sont neevner sig med
det lutherfke Naan men kan eller
snaa vi glemme Forstellen og Af
standen mellem os med Henfyn til
Bekendellens Den lutherste Kirkes
Belendelse et og hat altid været
at den dellige Skrift er Gnds aaben
imrede Ord, og som en Afdeling af
den lntberske Kitle et det ogsaa den
iakenede danske Arles-; men, san
uidt jeg ded, bar den danske Fisirke
aldrig Villet tilttcede en saadan Ve
kendelse og get det ikke indtil denne
Dag. Qg faa længe det fokholder
sig saaledes, tntde det das-e for
tidligt at innge Jreneeere
Maasse nogen figer: bvnd bar det
med Bekendelle at gere nied et
Spørgsmaal paa MissionsmarkenP
Jo. du kan tro, det hat noget at be
tnde, am man trat og bekendet,
at den heilige Skkift et Guds Okd
eller ej.
Lad mig forteelle et Elsempel fre
Nntiden J en Menighed, der var en
Zammensaetning af en Flok as den
iorenede Kikkes Vennet on en an
den Floh som kaldte lig Nrnndwis
gianere En af den forenede Kirkes
fkedeligste og dngtigste Prwsiek vit
kede lom Priest i denne Menighed’).
Hvorledes var saa Tilftandene i
denne VlandinasiMeniglieM Lad
Lad mig anaive Hovedtrnskkene ad
en Omvei Ved et Vetbesdamøde",
iagde Bild Beil: »wer-for udtalerl
J Grundtvigianere eder ikke2 i den
ne Zaq mna vi jo dog viere eniae "(
Her-til svatede Mtikndtvigianeren Po
itat V J Hoff i VattovI »Vi et
ikke enige med dia i noaet sont
helft« »Unser-i ektet sittmnmelfeiJ
ira Bogen ,,Vilb. Beck« as Paitorf
Chr-. ZsrenfeM Linetvis var-!
Numdtvigianemes Etillinq i nasan
te Meninbed Omtalte Pest-it bar
fer for-kalt min, at lwad ban oa den
intenede Kirkes Vennet wilde-, det
var den grimdtvigfle Tel sont Re
gel imod Selvfslgeliat liannmede
faadanne Forbold MeiijgbedettsArs
beide da Udvillinq i bsj Grad, oq
Prassten grasmmede fig over Tves
dragten og reiste derftas Jene-re
dannede Grundtvigianetne en egen
Menigbed og fik en Pkcest fra den
demsle Kitte: han er der den Dag
’i Dag.
Jeg sputgte rot en Tid fiden en
ai den —- fotenede Kirleis Venner
i den amtalte ældre Menighed, om
lldlkillelfen af Grundtvigianetne
»blei) Menigheden et Tab ellet en
Vinding? Han lvatede: »En Vin
ding! Vor Menigheds Stilling er
Ibedre nu end fsr Stilsmislen!«
Maasse den nydannede Menighed
vilde fige det lamme for sit Bed
flammende.
Sc, dette er blot eet Eksemmsl
fm det praktisch Liv. Lq or der illks
andre lignendc andre EtedcstP Men
skal saadanne Fokhold ordnes vcd
Lov og Samfundsvedtasgter. der
lrwvet 15 Familien Tormasndcncs
Ja eller Nej og andre Vidcrvætdigs
hedet, da er der not Fake sor, at
man kommer til at hcetnme Lins
udfoldelfem og manle man derved
kan jage luthersle Krifme som vi
trænger saa haatdt til lom Lys oq
Salt i Menigl)eden, dort fra den lu
thersle Kirke over i andre Kitte
samfund
Nei, »den gaar ille, Grandberg!«
Jeg kan ikle anbefale Punkt 2 as
Forwasndencs Henltilling.
Meu hvad sau? Skal der flet in
te: gørcåy for at de to Samfuud kun
de nasrmc sig hinanden? Aa, det
uilde unsre stsnt at se en Tiluærmeb
sc og falle-s Forstaaelie paa den lu
tknsrske Bekendelfes Grundlag. Men
Afstandcn fynes faa stor, at det
fnart sagt er leitete at tvivle end at
Uaabe.
J 1895 holdt jeg et Msde i et
Missionshus i Danmark. Til Ste
de var blandt andre en gammel
hvidhaaret Provst. Ved Msdetss
Zlutning talte Provften nogle Ord,
og iagde blandt anbet, at Moden-kit
ken i Danmatk glædede sig over,
at der var et kitkeligt Arbejde ·i
Gang mellem vote Landsde i
Amerika, men den var bedrsvet over,
at der var to Samfund hist obre
og det var at vente, at de med Ti
den kunde forene sig til eet. Da
blandt andet henviste Provsten til
de davcerende »Beihesdmnsder« sont
et W M, at de ükkelige Rat-rin
qer i Damian-! nætmede sig hvers
andre.
Jeq fvatede illa paa Provstens
Ord; de var io vel mentr. Wen
«) Nat-r Tom helft sogen of dek
Msmstmdsfmmämaaitejns"
sie at vite, hvor dum- W
er, Ist les ftmki III-Iw
jeg havde dog Forstaaelie not af
det vittelige Fortwld mellem de
kirkelige Retninger i Danmart til
at indic, at det kunde itke bedtmmes
cftet Bewegt-umwand Den Maule
swk var for fort
Men jcg hat alligevel ofte mast
tet dtagc mig Provstens Qtd i Min
de. Og leg hat ogsaa tænlt paa no
get i den Retning, men altid med
ot statt Spørgsmaalstegn denn-d
Lad mig der-for firtte Ast-from l
Zvøtgcfotm !
Runde der iklc samtnenkaldes et
almindcligt Kitlenmde for de to
Zamfund2 Vcd ist faadant kundi
Etillingen bllvc dkøftet og belvst
og men- indgaacnde Kcndllab vildch
maaske ovle god Frugt
Kunde de m anfnnd paa en
laadan Klrkcdaa illcs vkøve nun at
blive enige om ist falle-Z Atbcsjde i
den ndre Mission? Et Mcdlom as
den danske Kirkc lkkcv enaana: »Der
encftc, jeg misundct den formt-de
Kirsc, et dens Mission«. Maasse
liatsr andre det samme. og lmem
ded, om en loodcm »Misundellcs«
kunde like til Tilnasrntelle. —
»Du lkal gaa ovad og illc neb
ad«« l5 Mol. 28, 13), til Hovcd
oq ille til Heile. Im money-, at note
medi- Formasnd bar gaact til lidlts
nasvnte vcd deressvnstilling i Punkt
2. men kunde de faa en saadan ltor
danlk Kirkedng lammenkaldt, da gik
de til den rette Ende-. til ,,-Govedet«,
oa lnscsm vcd. lmod sont-bot kunde
san i Linde.
That Motiv-Z Finan
Stnplcbuth Nebr.
--.0.0.- —
Hædersgsven til Vettmnernel
fkll lsliL
Finanznnnisteren oplyfer, at on
ikm Teltagere i steigen IML sent
er udvandret til andre Lande, s.
Eis-i her til U. Ei A» og der er
lwetvet sig Wurm-tret et berettiget
til at fna den nnrlme .«Zk1sderr:«egc1ri
ns 100 Kronen sont den of Rigsdni
gen nylig vedtnqne Lev bestennner
Tansle het- j L’ltxterkln, ime sanledesrs
maatte have Fusan um »Zum-n, Ver
sum-est mulmt nenne-n Eint-elli
lsenvendc sig txl Rän:n-:-n«msur--x:
med zllnqioelse .«.s« me heilt-n sisnr
ling de lmr Um! Tit Toskl im -r«
Finandministerkxet lllk . ienot
lonnnendeet Blum txl ltmuicnx »s«
Loer om .Q.td«ro,1-1:sxn ling zu
mer i Korthedu
At alle-, lcm inn- ,:,.k: Tit-nist
nnder Meinen lhsgl entst: eck
l
ldaren ellisr til Ins-, -;H p. Hv«
ved Lotsen indelsesattkdks z
u - .
—J«t—’
sauer-, der fu«-it PlWurm-U-Hund-ernst
tolle eller Futtthjnlu m end-:
ftrafsede Perle-net ille nncnuzxnsx
lmr Krnr une- de IW m-. entli —
At Hasderiqaven udbetaleiz fern-:
Gang den 15. Januar ist« on fi
den essen san leenae tmdlonnmsndc
lever. den ji«-. Jan. bvert Arn-.
Der menes at vcere m. 20,000,
lom til at beqnnde med vil fcm
Hasdersaaven oq der vil sanledes
medqaa ca. 2,000,000 Kr. dertil det
fskste Aar og i For-hold dertil fiden
ester sont Dsdöfaldene for-mindste
Veteranernes Antal
Ved Anmeldellen til Finangminis
fteriett heb-wes ikke enden Atteft end
en kendt Monds Underssrift
--«..
Daumatki - Kotteipondaucr.
Tcn kode Lmnibus. l
.,T«« kask »Ja-»L- Nunthluisrr
TM LIan ti-; til eresr1t«:sbksrs,1«1
smmksr nu um den-:- sidsus Ver-J
Lust-bog dm 1 LIsoDcmber droer dcs
for fidflc (T’s-.m;1 om Ued Lille Kon
gcniszadcs m triskscr bcsu vaa Pind
scn ocd Kongcns MkkxtorVHvsth
bcrfm ofganr den sidstc Tuns Kl. 12
Middag nennt-m Sttsgct over Rand
huspladfcn til Revision lworcsftcr
Automobil-Lmnibuksscskne over-Lager
Dritten. Faa Dage efter faslgcs de
16 esksifkerende Voqne og 80 Beste
ved Auftion —- der blivcsr noget at
gute for KolonibavesEjere, der vil
have et transportabelt Lystbus, og
for Byens Pslsefabkikanters Den
moderne Tid hat fejet den godcs
gamle dec væk, Motoren hat as
lsft Heft-n.
Strng bliver et typisk Billede
fattiaete De kæte gamle tjde Bus
ser, der paa sindig men sittet Bis
stangede ssg over Asialten imellem
»Besten« og Randhusvladfen tæt op
ad Husfaeaderne og imellem al den
travle FærdseL Strsget nu rummer.
De kære gode qumle Fortidstwy
paa hvts Ryg man sad faa behage
ligt oq tittede ind til Dutbeboeme,
hvis dændet man mäten Lande aaa
at ttykce i Fokbikttfeleth og hvis
Westlltt mas M lsb Fa
re tot at rive neh, um man htlste
med M ued til en W i
OW, den W iad ca
W Im W de Wiss
frc sit tipr Utic
IMIW I W d- M
Omnibusset ganske vist ikke megen
Beerdi; de ksrte Striqstrækningen
paa 8 Minntter, og man kunde gao
den paa 1(). Nu skal Selstabets 7
nne Motokvogne fake den gamlc By
mennem paa 5 Mimtttet. og hvnd
betndek ikke 3 Minutter as 8 i vor
tmvle Tidx i lwert Fald et der da
unger der bildet sig felv og andre
ind, at det Endrede System er af
stsrste Betydning.
Altlna forsvinder den sidfte Rest
af Strøgels del: den all-fes of
inaende, drslende, livsfarligt taten
de modetne Automobilonmibnsser.
der bknger Z Minutter mindre end
de gamle Hefwogne til at before
Enkel-ringen
Nu er der kun »Papegøjen« paa
Købnmgemade og »Hu-um« vaaNsrs
regode tilbage, men Tuken komme-r
vel ogsaa nol til dem engang. Det
blivet tart for Heftcne eg for de
ttavle Fall Men Jdnllen fidder
nede poa Gammeltow og geredet-.
I . .
Edifou i Damms-L
Vaany et den stoke Opfinders
Navn vaa alles Lasbet —- denne
Gang pac- Gtund of nt bnns Ov
findelse med de talende lebende Bil
leder flnl foreviles her i Lande-L
Enetetten til Edilons »Am-sto
f.«:« er knbt for de lkandinnviske
Lande-k- Vedkomtnende as den spen
sle Vanldikektsr —- tidliaete Redak
tst as Stockholm Soeialdemolmt—
Weben-d Magnuslen og den dansse
Jngenisk Andreas Thomlem fidsts
nnsvnte vil lelv ndnntte Patentet her
i Landet
Thomfens Nann or ikkc ukcndt
bet niemme lusllcr illc i Ameri
ka, For 3—-4 Am- iiden niokdc non
iin iørite Oviindclfm Tclcion Tcls
qmiism der lelvitcrndint modtoa Br
llrd, nam- den nnrinacsdcs illo var
lijcsmma tin-n twd en Fell loin den
irr-nd før den lmndc fnmst den Blit
lclics, fom Lnfindmn memlig law
de tiltasnlt den, og den flog da hel
ler ikle an; dcsuden var vokt itwrkt·
ndbrcdtc Pnrtstcltsfon - System iklc
dankt for vaindcsllens lemien
reiste san til Ann-rila, bvor linn fo
nspiite den for Ediion. der var me
mst bcsgcsjitret sanvcl over Opfindels
ison sont Qviindcrcn der blev anfat
. cdiionis Laboratorium »Im hat
Hirt tin-Inst as Edison« —- siger Or.
L. zunisn unt-ist en Einmale, vi hat
th tnod hmn —- bl. a. betonede han
·i»d des-tm Frei-Ism- aldrig nogct
.r Isi;skitli(«1lwdcn, ist det et per
utII er der den Inindite Knage ved
W. ril disk Etmls lskrngn Tnlindek ni
Hutte tkm dcsnz Fand-an er Amekilas
txt-n-. Ost lcmdoll vk Vlft l1llk.««
...(tinotoioncn csr fnldkonnnenx den
nim- iin Zeit-sannst over Jokden
For icm Tagi- iiden blcv den iores
Hist for chick Franz Joseph i Wi
m: den aamle Optiker blev faa be
msjimst for Lpfindelsrn, at han kokt
ein-r Forestillingen over-kalte Edi
lonsz Nevtassentanh Professor Spa
tisnla en kostbar Nur-l med Miser
fnnns on Milcranitialer.« —— —
J næftc llgc lkal vi i Ksbcntmvn
itifte Bekendtllnb nie-d Edifons ges
niale Verkl: det vil blive toter-ist for
csn indbudt Krebs, og det ventes, at
Kongeimnilien kommcr til Steht-.
Dog videg der intet i Forvejen am
bvot vidt Kannen bar beftilt noqcn
Vtyltnaal has Hoijuvelleret Michel
lcn til at flænke den ftore Amerika
nets chtcrsrntant Men vi san jo
le ad, on i lwert Feld flal vi i nas
ftts Korrespnodance komme tilbaqd til
Sagen og lkildte det Jndttnl, Edi
lonö Oniindelie gsr von Raben
bannt-me
d . s
Landets Spateknsfek.
»thi5:jst Tonarten«-us lmr nd
stsndt en Bekomm-g om die dunfku
Sparckassefokbold, uslam nun
Mkundlog as en Log-tolle pr. Isl.
Marts 1912 oq ombandlcsnde Fi
nansaarct 1911-—12.
J alt var der den nckvnus Dato
520 egentlige Spore-fasset bot-i
Landet — et gansse antuqcligt Tal
i hvilfet faa endda ikfe er medregs
net de til Lande-is Panier knyttede
Sparekasfcasdelingers Diese 520
Kasfer opviste i alt 1,877,000 Kon
ti, hvillet er l Konto for hver anden
Jndbyggm den fomlede indestaaens
de Sum var 844 Millionek Kr»
hvilket fvarer til godt og vel 300
Kr. pr. Jndbyggerx lass-ges der til
disfe 844 Millioner de Jndlann,
Bankerne hat, og som androq
ca. 800 Millonek, iremkommer en
samlet Sparekapital paa ca 1650
Mill. Krone-r ellet næftcsn 600 pr.
Jud-mager
Set paa Bagqtund af Opgtrelsen
pt Bl. Muth 1911 viiet 1912 en
Fremgang i de iudestaaeude M
taler paa 61 Mill. Kr. ellet es. Ox
da Befollningstilvasksten Inn nd
gjotde M, vil det We, at Hell
bet pr. Jndbygqet oqfaa er steqet
(med eq. 25 KU
Diss- tillomne Cl Mill. fordeler
sis nnd en TreW m Wer-!
lue og to Tkediedele paa Spatckass
icrnc; i øvrigt vifcr en Undcrisgeli
se af Forholdet mellcm Udviklins
gen i Vankcrnes og i Sparekagscri
ncs Jndstud, at Falk more og met-c
et gaaet bokt fra de føkste og bar
anbmgt den-s Penge i de sidfte —
modsat af, hvad der We i et our
ligt Genncmfnit i Tiaakct 19()()——
1910, on Kettdsgerning« der nmaskc
nok for en ftor Paris Vodkonmusndc
hvilcsr paa do senkte Aars Vankkmk
Hovedstadcn bar 9 Sport-lassen
der i 1912 tog de 218 Millionen-,
Provinsiibncrne busek 109 Kasier
mod 527 Mill. og Landdistriftmw
102 Kasse-r med ka. 100 Mill. Kr.
En ftor Del of de samlcde Jndlaan
folde inwrkvasrdiat nok poa de store
Konti Covcsr 2000 Kri, idet disso
fidfte havde over 100,000 (Konti)
med 555 Mill. Kroner cllrr to Tre
dicsche af den somit-de Jndlcmnss
sum.
Evarckassewidlckncs, var tin-sent
ligt anbragt i safte chndomme
(410 Mill. Kr.) i Borsobliqationcr
(236 Mill. Kt.) bos Kommt-nor
f71 Mill. KL) on mod Selvsknlds
verkaution (108 Mill. Kr.)- Der er
i Aar-ones Lob opsmaet en Stignina
i Anbringellcn of Mit-lerne- i Vors
obligationet
S v o r c.
Society
Tot tidligcrc ommltc Ekstminødc
of »Um Atn.-Smnd. Sack« fom
blcv fanmnsnkaldt paa Opfordkjim
im 42 Lskcdlcsmmck til Trostelsc m·
adstilligc Punktcr vcdwkcsnde Fors
ningcns Administmtiunj blcsv osholdt
pna »Wald-Its After-fu« LIqu New
Pier den 31. Oktober-. Nisfktltatct vor
on nfgjort Ich so Ewsxnrclsm Er
Rt1rslog, som gik nd Wo nt somn
dre Eclskabctss Nnvn til »Im-Ermitt.
Am. Joc« blcv ncsdsnsmt misd Sk
mod 51 Etcnnnot
Tot prostcftrrcndc Mindretolistm
flog om at fromlcmge Klage for Ve
xsmrclsen for »le Am· Stand.
Rotindntiow over sonncntlig unst
Ffærdia Fordcling of Stipendicr
blondt di- 3 ffandinntsifkk Nation»
Hblev logt pna Bot-det.
; Msdets Ildfald bar aimst »Den
Idnnskc Pforten-« Mk. -li) Anlcsdnitm
jtil at fmnkommv med noqlc Vo
jmcrrkninmsr vm Solskabtsts Ledcli
Tfe, Tom ikkc alone et mindre fini
Egnsndm mrn fom tilliae avvellrrer
Ytil den snwvte Akt as dansk Hatt-in
Usme der ikkc vil lege med, ncmr
den Mc kon ssre Lmen ans Den
Elaas Vatkiotisme er der lidendug
tm- i Ver-den og aller-minde i Ame
ritt-.
Vol et vi dansia oq di vi! ifko
værc nokske cllcr stumm-, men disse
Folk et vore Amer og vi vil be
ttoqte og behandle dem iom soc-dan
ne. Er de talkigere og stekrkcre end
;vi, vil vi Mc- vaskcs midtmdrlinc
Inn-n gkwdk os ved, at not-disk Kuls
stut- gennem dem Vindtsk et Stocke
Hin-more frem, end vi frlv lmk for
meet clltsr for-Mart -— m tmer
;dcn. Smnalinbcd ben- swdfcs lianet
!ncrr til sama Nationen Lad os ikke
lfmnbwve dennr Feil sont vor fikt
zmne ved at anqribe vore Vioderfoll
.i Siedet for at stoa sammt-n mod
;dem til fasllcs Inforcssets Frcsmmc
,,American-Scandsnavisn
l
Landsmann i Racmcl
list-nimm de forflrlligc dunilcs og
nsncrjlmiilk Mode er del ictltsrt en
twr thist hell-nöt, at vorc Lands
nmnd i Enljfornia, sEan Fraun-Im
1 Eilsrdclcszilnsdy lmr kamst Juitimimst
nusd at iaa Vor Nation kommst-Unsrer
iw Licedcnisudsiillmai-n i Jan Frau
cisco 1915 paa en iua foldesiqøthde
Munde sont uculigtz sprit, chd ot rei
»ic- on Vygning, iom vil vrrte vor Na
tion vætdig, og demæst at hjaslpe
mcsd Rand og Dnad, lau at vi vil fan
Hvor mm Plods i Nationen-net Nekt
k(·. Dette Foretagende hat fttwet
ftore perionlige Opotkelier of de
Mel-nd, som hat sot denne Bevasgelle
i Gang. De bat qumntetet at som
»le et Vol-b af 860,000 til dette Fo
rtstnqcsnde. Arm-ringen vil blive
ikwnlet til den danike Nation iom
ano im den lust- i Lande-i boendcs
danlkcs Veiolknina. Ton dnnikeNiqss
ima bot lovet iin Drltkmelits i Ub
itillingm oq bevilliqet ist its-m- M
lsb til Montetinq as »Danniaekanq.
ninqen«, san alt tvder paa, at det
vil blive et vellnllet Foeetaqende,
lom vil væte vor Nation til Pre
Bi hat uden Tvivl set med hvilkrn
Eneeqi der et taget tat paa dette
Wbeidr. og at Danikeriie i
Caliloenia alletede hat lqmlet et
Oel-b qf yama Bot-e Lands
mmtd t andre States at Unions
maa iilleet le op til bitte Mænd med
ltor IWdelie tot, hvad de alle
rede hat not-et og nære Ønsiet om
at deltoge i dette nationqle Bari
kaste i tust-Use Mkmeutek
hat dersor l den leitete Tid M sic
i Bevægelse for vcd Jndiamlinq af
Midlct at kunnc yde dcrcs Vidtqq
til deums fwlles Sag, at ilke Dan
slornc i California flul Være Mc
om Akten og Vordem men at det
bljvcr on national Sag for alle dan
ske i de Forencdc Stater.
Vol-Nation er lun lille i Summen
ligning med de flcste andre-; men
indcrst i vartct as enhvck dansi
Mond og Kvindc tummes sikkekt fIn
slet om at vise vore Medborgere af
dettc Land, oq for wrigt enlwek
nndcn Nation at vor Afstamning
er And, og at Tamuatk er et Kul
turlnnd i fskstc Ræklcn Hvot funk
lvr ikle Jjet of Glasde bvet Gang
vi lmrek om nogrt qodt oq start as
donsk Ovriudclfth og hka isler vi
os illc fortrvltr naak worlwldet et
omvendt. "
Nu mrrmer siq Tidm da vi Dan
lle i dem-, dort ndoptckede Land, ktm
visi-, lwad vor Nation ek. Bote
Landsmænd i Californla hat vift os
Rosen, brndt de sprin- stote Hiadrins
get-. og bodt osks folge mcd og bfwlpe
dem i dvnne state Sag, fom vil vise
Vordem at Danmork maa regne
nnsd: oa dort kmle Fasdrkland vil
le on forstaa. at de Sinnen fom
drcm bott. ikke n- fortabte. Lob os
bot-for liaabe at alle Danllc vil fert
te Slulder til Slulder for denne
vor nationnle Sag.
Nedcujmocndc Konnte hat iat
jig den Lpgave at arbejde for Sa
gen-z Fromme- i Norme, vcd Jndfams
lmg m kadmg ug pcm auden Maa
dc m steife et Bei-b iaa stokt iom
muligts Racine er kendt over hele
Uniomsn for incget godt, og ill
mindst for iine tnmigc Dunste Lob
us du visi-, at vi« Dunste i Racine Mc
staat Iilbagc, naar det gekldet at
løftc vor Nations Ækc
ch Ruhm-, Fortitaud
sont Kirkcgantd,
Pcdct Jocolsfcm
Fred Jst-griffen
Nca Jørgcnfm
M. Mnrup,
Ein-en Lassen,
— s- Windfttup,
A. Jocobfm
Cam. Frondsm,
Andrcw Dunst-m
Thos. Anderscm
Dr Z. Sorcsnsm
A- Wuns
Dr. V. Vkonm
Anders- Jcnfm
K. F· Jacobfms
Neils Christo-Ism, Secw
1508 Stnte St
J Jømmtm of Firmaet Jst
gcnfmscloufm Kasse-set
W
»Fotglemmigkjet« —
Vilnslinrnn un Zulnnsvers for hvet
ni Flut-us Zank-. Enntlet ai ten
m den sonsnede nich-H Pisa-stet. Iw
vmust ni Tnmlli Antli. Publ. Haufe,
qlnm Esel-e ’lEri-:« o-« Lin-.
Zet er nied just Nlnsdty at jeg on
lsrinler nnsnnnsxsnte Bon. Den spukt-r
i Enndlsed til in Nov-n ttn dens
.xii.-nuln er iksni cn Zamling of de
Disklnine Lllmninm Willede i Guds
eriri un den criilelinc Poe-fis Hain-;
« netnp derior cnnsatin til at nd
lsrede Flrisn Vellnnt over-alt hvok
den vil blive lkrit da betasnkt under
Von til lssnd Jea er nis- pna: hvok
den forst er kendt, nll den ej heller
dline aletnt, Inen niedbmat oq be
nnttet bar-de von Nein-r, ved Sygcs
leier, ved Familieandantck oq i
Wids Bin-us stille Time-L
Woqu Jndbinding on Udftyr et
der-til lnn nlnsdnonlia tiltnlende og
lnnmfnldt, at den denn-d i en sor
imet Grad eqner liq til Juli-» Ind
lelsdagsi ellcr Konlirinationsaave,
lmnfot lau meaet as del vekdslige
Juks, lwormed Mennesker sinkt at
alæde lwerandre til disfe Hsfttder.
Oq at Bogen er lamlet as en as
vote eqne Præstet og udaivet von
vort eget Foklnasbtts, fotmlndstet
ikle dens Vætd
Ksb den og dsm felv bekom.
Carl Wilhelmieus
Til alle Dunkle
i Audubou es Shelby Ton-tits, Ja.
Detes Opmækklomhed heuledes
herved paa, at vore sine danise Ju
lelort og et Udvalg as vore Blatt
vit i Nat findet ho- filsende hand
tende
Larien Drug Co. Ell dom.
Mmballttm Dass co» Mmballtoir.
J. K. Jenlety IMM.
Bestimmu- M »Ist-Mitw«
terms for Its soc-u so W
Bedkommmde hos J. I. W
M
MMIILM
