,
Tre Mennefkebøm
Ists-.
Jto Mem efiet Originalens Usde Tusiud
ved
Bill-. Rasch
(Zluttet).
«Champagne?« ivnrede Tonnny ft-dt, »det var i
Band, Jsvandl der ek ingen i det Hus ellek i vor For
retning, der kasler for Vinflafkernez det kan De viere
gansle rolig for-«
»Gebt det samme, Tom-vix —- ftaa blot fast PCO
deti Men bvnd com der soci, ester at J havde ltaalet
og dtukket Band? Er Fru Haftings her i den Anleds
nlng? Hvok Tiden lebet-! Hvok lwnge er det egenlig
fiden, hun reiste bort?«
«Snart tte Anr! nei, l)nn er lier ikke, hnn ital
nok tin-te fvag af Helbred; men de tager til Cliimgo til
hende, hele Flolken De reiser nted Fiketoget, og vi lører
alle til Toqet med dem, ti Beque; jeg bar blot været
her benne at hente en Pulte til Or. Ziehens-. De tnaa
vente med Bei-get til en anden Dag, iek De nok.«
Oq liermed satte Tommys lkinnende Støvler og
hvide Pest sig i Veveegelfe lien nd For-teuer »
Eiter at Bei-get i Chieano og adssilliqe andre for
nsjelige Smaatnre var til Ende, fliltes de ungc Par en
sinnt Juiiiinomen ved Clevelcmd Baneganrd Heut-n og
hans Hufttu for at dkage ind i dekes nye Hiern, medens
Cr. og Fru Malleky tog til New York. Theodor bavde
manske været der en Znes Gange liden liin Dan, da lian
sulgte med He Hastan men lmn bavde cltid met-et
ttovlt optciget af Foreetninger og haft qkumme liden
Tid for lig felv. Nu var det derimod noqet andet, oq
da dem med sin unge Hufttu ved Armen vondkede gen
nem Moderne, opkullede lian Billederne fra hin Tid for
hende, lwad der var bende baade til wegen Fornøjelse
og til ftor Undten onek Herrens Veje ined et Menneske
Det HoteL til linillet lnm lmnde lnlnt liendes Faden
memtte de natmliqvis do tmnz men da lian fette Dora
op ad den bkede Tratme nq ind i den elegante Forlml og
lod indspke i Fremmedbogen ,,Tl)eedor S. Mauern oq
Frue«, da vor det virlelia iveert not at holde fast bed
at lmn oq den lille mitent, der bin Morgen tmsnnte iiq
ftem mellem Mwsterne for om nmliat at ovfnnae Nav
net vna lin Nejlefaslle var en on den sannne
«Nn bar jea i Sinde nt vile dig noaet of al den
Elendigbed der lindes i denne elegantes Vot« sagde lian
til lin Halten en Foriiiiddna. da de forlod dereg Voqu
efter en lmmete Keretnt »Det er en nnrkkeliq Vn i
den Henfeende: ien blivek aldria lna slaaet af Modfcets
ningerne i Meinusllelivet, lom naar jeg er i New York.«
»Da tasntte iea netev i Moor paa, lintsr forbnvsende
iaa fottiae Ztaklek im lmnde set her i Gadernel« spare
de Dom.
»Vcnt rt Tieblilt im trot, at dn i mindre nnd ti
Minuttrr vil vnsns tillnsjoliq til at wenn-, at der ilko
findt-S anbot tsnd fnttiqe Etnkler nur«
Do droicdr vlndleliq om et Norm-, on nm dcst lmvs
de vnsrct »Nehmet-er's hmdp Sei-non Mi- lmvc lkiftrt
dortige-m Elcsndiqlnsds TM Ord Inn illi- nmnne alt
dist, de nn til nt le: »mndrrndks Rundser lnldto Tom
drt nltid fidrsn Tot trodlcdcs enan Ileslrivellcn im lmn
Annae-de tin tnvirs na lmlvt lnmtlsnn til lin Mond-J :’lrm.
Onlkm tmn blcsv tot-I on lnntces aanlke ovtaqet af m fo
tcs hrnde oq tkics lnsndks fra nbelmacsliqc Sammenltød
Pludfeliq ndlwd hanc .,·.!l-’isn le don. Dorn, der
ligger den AnaniML jcsq lmr lwft ons. nie-n ondnn nldriq
fet: jeq hat- aldria før haft Tid til nt naa san loncxt lnsk
ind ad. Kan du tasnlts diq on lnsrliqcrc Laso nndt i den
ne Arke-IF
Ja, der lau den, den ftotc, lmnkke Vm1ning, ragen
de op over allt- linc Omgivelfer, oq i ftore Bogftcwisk itod
at let-le, faa Øjct nmatte ovlonge det allerede i lang Af
standt »Mein for hjcmlsle VsmC
Dom faa’ op on smilede, oq faa faldt Taarctne en
for en paa bcndes Monds Frallekrrinc: dct lyntes lnsnde
weitem lom om en Engel tote-de til Werden midt i dctte
uhyre Mitte.
Deus om ieg bnvde kendt et faadant Sted, da jcg
hin Das var i drnne By: hvot helt anderlcdcs vilde
Ver-den da ikkc have syntess migl Jeg havdc aldrig
tænkt mig, at der noact Steds kunde vasre et Hiem for
laadan en locn miq.«
»Wen, Thcodorl« nfbtsd bnn hqm mildt, «l)vig dn
bat-de kcndt dottc Hiem cller et andet ligncsnde og var
gmet derind i Ztrdet for at taqc til Clcvrland, hvok
mon du laa bavde vastet nn, oq lwad var der blcvet af
miss«
.
Theodor fan« fmileude tma lnsnde un dqu den
Hannd, der lmilede paa lmnis Arm, tustteke til fin, idet
han spart-de: »Im er tnldt ud tilfkeds, tnin men Ven!
tm klcmet ille over den Haand der lmr føkt mig. Im
lmr sandelig tun Grund til at unsre lttlteliq nrd min Lud
i Livet; men der er vel ilke mmme Trenqe of min Yan
der sam- fendt sama blau-jede Piaer til at vise tin Vi
belkort.«
»Der er ikke monae Dr. Bime'r eller Ok. Stet
fens’etl« fagde Dom bestemt, og Theodors Svar var
det itke mindre.
«Nej, det hat du desvckrte Ret t: var der blot
tletel Men dette her et et start Foretaqende, lad os
qaa ind; jeq hat ofte tænkt derma, men, set du, ieg
hat vist ventet paa, at vi to fkulde fslaes adl«
De qik op ad den brcde Trappe oq ind i Solon,
lwor Birnene i tdtcndkedvis vnte berufe-de ved Middaqgs
bokdet og fad der med de mest fttaalende Ansigterz men
det traf llg nu netop ogfao, at det var en Festdag for
Ofemmei. Bat det vel muligt andet end at blive tyldt
med Glasde ved alt, hvad her var at hsre oq fe: det vor
i alt Fald næften umuligt for voke to Venner at rive tin
les. De vandtede nmdt i de ftore Salt-, lmor der var
en Riqdom of Alt-nisten og book Slmmplantekne sum-de
stq op ad Væaqe oq Saiten de lyttede til det ftore Flu
gels blsde Tone-r oq iublede sammen med Verm-ne da
de efter Maaltldet fang der-es qlade Sange oa mark-rede
tundt til Musikkens Toner. Sau blev der talt ltdt til
dem, es Mt tom The-oder ftod og lyttede, kam Forstans
deren, dr. Fest, tmtlende hen lmod hanc oq bang Hu
stra
»Jeg ler, De er qlad ved Romena mtn Herstel«
taqde hcm hiertellqt7 »vi! De tkke not glcede es med at
Ist et Bat Dtd til dem: det vtlde viere deiltgt for de
sama at htre lidt at en Mand, hvts Kett-Ilsde til dem
M at lese t hvert et Treff
Ueber lvarede roltqtt »Nei, tm vll tkle time der-es
Bd, de hat htrt Taler not, og mit Vierte er alt tot
fuldt til, at jeg kan faa Ordene frem. ,,Men,« fortsatte
han, »Mir-e min Tale, det vilde jeg gerne, om De hat
Pen og Block ved Haanden.« Han blev ført hen til Pul
ten, og da ban havde gjokt nogle faa Penneftrøg i sin
Anvisninasbog, ftod han tegnet for fein Hundrede Dol
lars til ,,Howard-Mission«.
»Ob« jeg dog ofte maa takle Dr. Virge for hin
udmasrlodc Prmdikcn om Tiende og den kwrc gamlc Bed
ste for brndcss Udlægning as den!« faqdc han til Dara,
da de forlod Vømobjmnmct «Tct er underligt at se,
hvokledcs enle Tilsknndolse til cht godr kan føres til
bage til cn aller andens ulusvidstc Jndflydclsc; hvor det
doa qwlder otn for os som Lysots Vørn at vandke i
Lylet.«
Stmrt drog di- hjcsmad; kun i Albatm blev de nogle
faa Time-r for vcd lmns Modcsrs Gran samtnen at Malen
de en Tak til Herren for, bvad han vcd hcndc havde
ladet lnlkes, oa for samtnen at bcde Herren have Barm
hfettiulwd med bans stallcliks Fabel-, om ban endnn var
i Live, at ban saa doa i den ellcvtc Time maatte lade
sig indfamle og gaa bfem i Fred
Det knnde vel viere heiived tre Aar fenere. Bus
falosElsprestoget var atter nogel forsinket, og Hin Henry
Hastings qik ntcmlmodiq op on ned ad Perronen
Endelig lom det, oa ldean mødte Tlieodor med et:
,,Velkoinnien l)ien1, kasre Veni Du er ellers drøj at gaa
og vente paa: limier det nonet nt komme faadon sinn
lende, og det paa saodan en Festan Til Lylle med
Drengenl«
«Tak, Henle Men vil dn ikcvnde, iaa sicrnd paa
Kasten: jea lmk aiort det indvendia den sidfte Time!«
svarede Theodor mnntert.
Uden for Stationen boldt Mallerns Wonn: de to
Heerek steu ind, on as Sted qil det for ille at holde, før
de ad Alleen var lørt on fornn del foklpenvasrende
Hastitmslnnd, der nu bat det mindre prangende Navn
«Elmely«, on lwor det fsrfuy Ljet inndte, naar nmn
traadte ind i Forliallem vor en ftor Tanle ined Ordene:
»He-Mart Hei-resu«
Middngsbordet ftod dasllet, da de kom, on Redne
fader Steffens, sont lmn feln lnldte fin, sinnt Dr. Birne
nced Ftne on natnrligvis Frn Winny Hastings oq Ok
Jmness Marmor-sein der endnn vandrede om som Pebers
spend, vor til Liede. tlii i Tau fein-des Jolin Z. Mal
lerns eetnnrine Fedfelsrsdmi Den rødlindede Kineqt lcm
og sov i et Zoinliinrne, tlii en endnn nnme Hin-ft, den
otte Mannedek qmnle Venjaniin Saltinnss lmvde innet
lmnäs Vinme i Vefiddelfe: beuge nmatte iniidlertidnm
og paradere ved Middnasbordel Veditefnder Stoffen-I
nedlmd Serrens Velfiqnelse inden illknnltideu on Pastet
Vime lnqde dem nlle Salmislens Ord: »Min Ein-l, lov
Herren, on alem ikle alle hnns Velllerniimerl« alnorlint
pna Sinde Ja, det Var en deilin Dim; der nnr lierligt
at tin-re pna »Elmely«!
Venneme mir tnnet as Fled: Inen indm Dr. on Frn
Hoftinqs bemw sia til del-es Hieni, der knn lcm noale
Minnlters Gang der-ira, imnledes de to nnqe Æqtepnr
ved Vernenes Leie for at forene lin i Von til Herren
om, at lmn vilde aive dem Visdmn til nt nogte de fnma
Lam, lmn lmvde betroet dem, innledess nt de nmnlte
bline bevnrede nennem liele Livet iotn lmnsJ Vern, nq
at en as Fenster-ne liemi oainn nmntte viere« nt de unmi
ie bline Mednrlieidere i Kmnpen nmd den ftore Friilelfe,
hvis løraeline Følaer dereZ Rom-Idee lmnde set san
meaet ni.
Den retfwkdiaes Frnat er et Liviens Trie,
og den vife vinder Sinsle
Sal. Ordspr. li, 30.
Galejflaven
(Efter Dr. A. Wildenlial)n.)
(Jndsendt af Etlian Mengeks.)
Tre Mil fra den fransle Stad Toulon, i Departe
mentet Var, ligger ved Kniten af Middelhavet en lille
By, sum kaldes Hyeres, og inni, hvig noaet Sted paa
Jorden foktjener Nnvn of et Paradis, ined fnldkonnnen
Ret kan qøre Fordring derpaa. Pna de tre Sider oms
given af Vierge og inod Sofiden beflnttet af steil Klip
per ligger Byen i en yndig Dol, der liqesoin en Hauc,
anlagt of Staberens ean Bau-id, ndbkeder sig til alle
Sider lige til Faden as Bjemene Her lender man in
gen Vinter: det er, som oin Naturen i denne assides
Dol ingen Hvile belnsvede Naar lios oc- alt er sde og
markt, naar Sne og Js dækler Landet, ·og enhvek tm
ind i den varme Strie, bloinstrek der Orangetmserne og
blaudek fin Duft nied Alasiens og den spanske Jasini115,
mens fliiggefnlde Bunde indbyder den treette til Hvile
og Vederlvægelse.
Eknlde nmn like tru, at her fnnde der kun bo lut
kelige Menneste7 En bitter Fjende of den mennefkelige
Lytta mange as de Stjgdotnnns, netnliq, foin Menneskes
ne er undermstede pua Beginnen finde-J ikte ber; tln s1)qe,
sont intet endet Sted can finde Helbredelse og 9iednian,
flngtek derben og undqaar sont oftest den trnende Ded.
Men den anden Erkefjende as den ntenneskelige Lytta
sont bot i Mennestets eget Ojerte nemlig Egenkkerlighed
og verdsligeBegæringeh hat ogsaa her belioldt sin Mast,
tbi bvor der Iever Mennester. der bar ogsaa Synden sit
dient
J Ventmdelsen af det fnttende Aarhnndrede stod paa
det Wem som hervor fig lasnast mod Nord, et Hins,
bygget as Tra-, finmelt on lille, snen doa nted et hunge
liqt oq net lldfeende Citrontrwerne omqav det paa de
tte Sider oa dannede en yndin lille Land, kwori Bedo
ekne knnde bvile ester Dimens- Møje Jdet Solen var
ved at arm ned, leaede tre Vorn i en Alder as tre til
fnv Am- i det darnie, bløde Gras-J, oq en gammel Mund
nted følvgmat Haar san med Velbelmg paa de glade
Vom, otdnede deres Lege, stiftede Fred, naar de to
Mutter kom i Stkid med hinanden, og gnngede den lille
Piqe paa sit Knec.
Mode-ten til diöfe But-m en Kone paa nogle og ty
ve Aar, kom nd med der-es Astensmad Børnene var
frifke oa blomftrende lom Liljerne paa Matten, og de
var Bedftefaderens daglige lede. Skulde man ille
tro, at denne Kone maatte ver-re en lykkelig Moder? Og
dog var hun det Me. St tungsindigt Titel om hendes
Mund fortaadte, at hendes Gerte bar paa en dybeke
Libelfe
»Sabine", fagde den qmnle Mand, »du er i Dag
faa Isrsmodigl Hat min Ssn iqen forvoldt bis Sorg s«
«Desværre maa jeg sige ja dertil«, spare-de den
unge Kone med frembrydende Taarer. »Vi kunde ove
re saa lykkelige: vi har en ged, indbringende Forpagti
ning, vore Vorn er raste og got os kun Glæde, og dog
er alt dette ikke nok for min Mand. Han overlader
Arbejdet til Folkene, og i Steden for at beslwftige sig
med sine Vorns Opdragelfe streifer han fra Morgen til
Aste-m ja ofte til langt nd paa Ratten, omkring i Mark
og Slov og findet sin Glasde i at gaa paa Jagt Saa
konnner ban hieni og er gnaoen og fortrwdelia, giner
miq ikke et venligt Ord, after de stakkels Vorn, som
ftmskker deres Arme ud eftek binn, meinte et flngtigt
Vlik og haar ofte bort igen efter et Par Titnerss Hvile
Ak, jeg frygter for, at han soger slet Selskab.«
»Min stallels, forførte Seini« ndraabte Oldingen.
»Leonardo er san qod, ban bar altid før vasret min Al
derdoms Gliede-: inen nn i de sidfte to Aar er denne
ulntleliae Lidenflab, dette eitles-lose, uordentliqe Liv
konmiet over l)c11n. Dn bar Net, Sabine, ncmr du taler
ont slet Selslab: Vrødrene Lucil og den nnge Jst-aneig
co, sont lian oniqaaes nied, er ma, vilde Karle, der ilke
findet Belmg i reqelnioesfigt Arbefde, men bestandig
flakker ow. Det man blive anderledes: endnu i Dag
vil jeg tale med l)ani.«
»Ak, ask det, Bedftefader«, bad den unge Kam-,
»Wind velsigne eder, hvig det lykteg eder at give en ulyks
leliq Kone hendes Æatefaslle og de forladte Vorn der-es
Fader tilbage. «
Sabine gik ind for at give Folkene Aftensmad,
oq kort efter nrermede fig en nng Mand, stor og stærk,
af lraftiq Vyaning og nied solbrwndt Anfigt Han bar
et lnnqt Geneer over Skulderen oq en bred Kniv ved
Siden, oa en langbaaret Hund lob foran limns
»Wind Aften, Leonatdo!« raubte den gamle liam i
Mode Sonnen befvarede denne Hiler kort og vilde ile
sorbi »Ei, min Son«, vedblev den amnle, »der du
innen venlig Hilfen til din Feder-? Vil dn ilke se dine
Varus-«
»Im bar itfe Tint« fvarede Leonarda »Im maa
stmks bart iaen.«
«.(5n0rlien?« spurate Vedftefaderen. ,,Jolen aaar
neb, oa enliver vandrer hjem til fin Familie, sum lian
liar vasret adllilt fra under Daaens Foreetninqer. Du
aleae twnkisr ikke paa, at du oasaa bør vrere i dit Hieni,
oa at bin Kone oa dine Vkim lanan efter dia.«
»De beliøver niia jo ikke«, snarede Leonardo koldt.
»F er so til Siede, deriom de ellers beliøver noaen Ve
ilnttelse.«
,,.Svad fiaer dich-« raabte Faderen i en bedrøvet
Tone. »Trot· du, min Sein, at du faaledes »den videre
kan onerdraae til en anden de Pliater, Nud liar naalaat
dia sont LEateiaslle oa Ruder? Vestaar dine Pliater blot
deri. at du i Nødsiald beilntter dein? Skal da ikke
snarere vaere en tra Jus-holder oa HiisfaderP Slal du
ille dele din Hitftrns Vekmnrinaer. vaere til Stede nied
Rand oa Daad, onretlmlde Ordenen i Hutet oa taae dia
af VedristenP Du taler oni Veskntelfe: bvad mener du
hernied? Tror du, Nøvere eller Vilde Dur bryder fig
ind links os, iaa vi bar nødia at for-spare os ler og Vor
nene iniod dem? Men du bar Ret, min Sim, vi kan
nok trwnae til Veiknttelie, nien en qanske anden end den
du tasnker paa. Jea mener Vesknttelie af den himmel
sle Faden sont ndbreder sin almcegtige Haand overv
Faniilielivet: inen da maatte det doa net-re bedft, at
Hussiaderen var lios iin Familie oa bad oa taklede sam
nien nied den!«
»Im ved ikke«, saade Leonardo mørkt, »Man J
findet at dadle bos niig i Daa.«
,,Jkke alene i Daa!« fvarede den qamle. »F to
Aar bar fea kitnnet dadle dia betten-: nien fea bar ikke
giort det, tordi——ia, bnortor sknlde jea ikke siae det?-—
fordi iea ilke liar liatt Mod dertil. Naar iea nn stack-,
at Gud bar fundet dig vwrdia til at viere Fader til tte
Barth lwis Opdkaqelie tilkommer dia, faa skulde man
oaiaa tro, at du knnde opdrage dem. Men at iiqe en
Faden livad lian skal aøre for sine Bam, er ikke let,
ikke en Gang for Vedstefaderen: tbi det nøder liam til
den linwrteliae Bekendelie, at bang Søn ikke er vcerdig
til at the Faderi«
,,Fader!« for Leonakdo op med en vild og trnende
Mine. »F ved, at jeg kan taale meget af eder: men J
maa dog vide, livor vidt niin Hast-et gaat.«
»Javist, det ved jegl« sagde Bedftefareden hurtia,
men dog ined No oa Kwrligl)ed. ,,Din Ret bestaar deri,
at du lan rive dit Das ned, naar det behager dia. Jea
mener ikke disle BlianinaeL inen din Familie. Du bar
Midlek nok i Hirnde til at sdelneage eders Velstand, til
at krasnte din Hin-tm til Tede, til at føre dine Vørn Uaa
Veien til timelia oa evig Elendiahed og til at iorbitre din
amnle Ruder-J sidste Lein-danke saa lian aaar i sin iiirav
nied Sara oa Kummer-. Det er din Nettjalied, oa der
foni du vil beimtte dia detai, iaa ned iea inaen paa
Jorden, der kan tot-hindre dia derii«
Ton anknlks Mund simde diese er nkud den dy
lnssns Enmnindiglnsd tin-nd Zaun-nn- 1c·nndt(- lunn i Li
nmnc For at ffjnlo sin Nnnslse toq lmn den lillks Pixns
paa Linden smm lnsndvo brtnns Haar sm Pnndm on
kasrtmncsdo lnsndtt Mcn bcmns Numer stod ucd lmncs
Kna- og sua nch Ænqsnslfc on Forsmdring fnurt pna
Faden-n, snnrt poa Vcdsnssadtsresn sont otn di- unwiede
at det ikke var rigtig sat.
Lcotmrdo flirrt-de tncd mark Mino ben for sia ou
stsdtc Jcmtbnndon bokt nnsd Uvilim da den loqrcnde
nastnnsdts sin. Ton noch on den ondc Aand kasmpede i
hans EIij on dct san fnrst ud, som om den onde
Aand skuldr naa of mcd Seiten. Leonordo gik from og
tilbaae nnsd nroliqe Sktidt, toa Gevcrret fra Stnldcrcn
og’ bannte dct pao en Gren, blcv ftaatsndc og fagde Koef
tiq: »Fod(-r, sig mig, hvad hat J egcntlig imod mig?«
»Im bar dct imod dia, at du hat fotladt din førs
stc Knsrliqbcd«, fvarcdc Oldingcn tned Skrijtens Ord
,,Hvad bar din Kone og dine Bin-n gjort dis, sidm du
flot ikkcs lnsknmrer din om dem? Hvad bar Gnd qjort
diq, sit-en du sna ofte ovtsktrædcr hans Bud, sont han
bar indsscht i dit Hierie2«
»F ck for streng imod mig«, fvarcde Leonardo
nun-L ,,.svad ondt qør jeg da? Er det da faa straf
vasrdiqt on fnndigt at gaa paa sagt'-»
,,D(-t kommt-r altfammen an paa, under bvilkc Om
stasndiqhedcr det fket«, ’varede den gamle i en mildere
Tone-. »san«-n er ikke din Forretning, og dersom du kun
besknsftiqrde din dermed en Gang intellem saa havde det
heller intct at betnde. Men denne Omstrejfen cr bleven
· ven Lidpnstab has dis. Du forssmmer dit egentlige Ar
beij derved: dn er ofte Dag og Nat harte fra dit Hjem,
on nanr du komme-, bringet du Me« nagen fredelig
Wand med, men er gnaven og fortrædeliq, og ingen kan
gsre diq til Pas. Med et Ord, du sorglemmer dine
Pliqter som Mensch Fadek oq cusbond oq tænker
ikke paa, hvor inderlig det bebt-ver mig, nam- jes Mk
set dig vandre den rette Vej."
Leonardo blev bevæget ved Faderens Ord. »Ist
dette hat jcg ikke tcenkt paa«, iagde han. »Jet- bild
fandelig ikke liedrøve nogen.«
Jdet han fogde dette, gled et Udtryk af Snierte oq
Anger over bans Anfng men desværre, selv dem-te
Stemning skulde falde ud til det unde· Sabinc traads
te i dette Øjeblik nd af Hufet og ilede hen til fin Mand.
J en kwrlig liebrejdende Tone greb hun hans Haand
ou fande: »Du flemme Mand, kommer du nu cndelig
tilbkmeP Elsker du da slet ikke mere mig og Vørnemz
siden du fault-des bar kunnet forlade os?«
Men bvilken Virkning bavde disfe velmente, leer
liqe Ord? Huttig som Lynet forsvandt ethvett Udtryk
af Anger fra LeonardoH Anfigt, og Brode, Trods, Stoll
l)(-d og Simt taltc ud of banss Miner. »Er det lanledes
nient?« raabte limi. »F dtiver et aftalt Spil med min
J besinndler min sont en stakkels Synder. der paa Knæ
skal vede onc Rande! Bort med eder!«
Gan rev Geværet ned of Troeet, kaldte paa Hunden
og ilede dort med hurtiae Skridt; Sabine, Bedstefaderen
on Wrnene raubte grwdende efter beim; men han agtede
ikke derwm stokmede afSted som en rasende og var inart
forfvimden i Stoveii Det var Egenkærligheden os
Hoffasrdiqliedem som vandt sin sprgelige, dødbringende
Seit over Leonardos bedre Følelser. Dersnm Sabine
ika var kommen, vilde Leonardo have kaftet sig for sin
Fadeer Fødchr oa til sin Hustrus Hjerte, bedet om Til
givelfsk og lovet Forbedring. Men Sabines uventede
Mellemkumit drwbte paa en Gang den gode Aand, fom
var magnet lios imm.
Lmtrent Klokken et om Naten eftet denne for
Leonurdos Familie san søraeliae Dag lød pludselig ev
beftiq, imsiten sengstelig Bauten paa Toren Sabine.
som ikkcs limde inve, sordi Sorg og Vekymring tyngede
paa liisndes Gierig ftod op, ilede til Døren og spurgtet
»Hv(sm er det?«
»Ihr Nuds Skyld, luk op!« svarede hcndes Mandsi
Stksnnmn Sabincs lukkcdcs op, oa Leonardo ftyrtede ind,
blm oq forswrrct, oa lukkede Dørcn after sig med en
faadan Angst oq Hurtighed, at man skulde tro, han blev
forfulat af Rom-re eller Mordere.
»L(-unardo, bvad fattes dig?« spurgte Sabine, fkceb
vendcs nf Anast. »Er der tilstødt dig nagen Ulykke7
Ak, Lksonarda tal doa! Din Tavshed drasbcr mig!'
»Zabine,« sagdc nu bendrs Mand, »du bar altid
sagt, at du elskcdo mig. ch vil tro dig, men bevig mig
dct nn! stis du skulde blsve spurat, om jeg i Nat hat
vasret hierinne, vil du saa fige: Ja?——Svar mig!« veds
lle Lcmmrdo mcd asnaftelig Haft, ,,derfom du ikke
bar bodraqct mig, vil du gøre bvad jeg bedcr dig om.«
Sabine var endnu ika kommen sig af sin Bestyri
tclfe, sa der bartes Skridt paa Trappen. Bedstefai
deren, sont var blevcn Vaskket vad den ufwdvanlige SM
kom nod for at spøme, bvad der var paa Fast-de
Leonardo ilcde hen til sin Fader, kastcde sig for
bans Føddcr oa raabtet «Fader, jeg er ikke werd, at J
fkal gøre noqct for min Skyld: men dersom J bar den
mindsth Mcdlidenbed med edcrs San, faa red mig oq
formaa ousaa min Hustru deriil!««
»Im forftaar dig ikkc«, svarede Oldingcn. »va
er der fkcstP Fra bchn sknlde vi redde dig? Hvem vll
qørc dia noaet ondt?«
»Ak, hav Barmbfcrtiabcd med mig«, raabtc Leo
nardo, ,,im bar drwbt et Menneske1«
»Morder!« skreg den gamle og traadte forfcetdei
et Skridt tilbagex men Sabine brast i Gtaad og sank
kraftcsløs ncd paa en Stol·
»Fader«, vedblev Leonardo, »dring mig ikke i des
ydcrsto Elendsabch Fordøm mig ikke, før J hat hart
mig. J skal vide alt, mcn ikke nu. Jeg kan ikke nn
fortwllr om min Forbrndclfc, man rcd mig! Det er mu
ligt, at de ikke findet mit Sport Men dersom det stet,
dersom man fpøracr oder og Sabine om mig, vil J da
bevidne, at foa bar været bfemme bos eder i Nat?«
»Du forlanacr altfaa falsk Ed, falsk Vidnesbyrd d
os?« spnrate Oldingen.
»Mu- Mcnnrfkcsn ikkcs for Guid-C sngde Leonatds
hurtig. »Im vil gøre al den Bod, J vil paalægge
mig. Im vil lnsnlovc mit Liv i Elendiqbed, i For
bandelsc -—— rrd mia kun for den menneskcliao Netfaeti
diabrds Fadorl Sabinri bav Medlidcnbed mod ederi
ulnkktsliae Manard-M
Oldinqen fav. Han kwmpede den tunae Kamp
molk-m Kasrliqhod oa Medlidcnbed mcd fin Søn ogFmgs
tm for Mud oq bans Nvtfwrdighed
»Jka nør dr-t!« fagdc cndplia Sabinc mcd Vesiemts
bed. »Im vil vaer fortabt, naar im ktm kan reddt
dia, Leonardo!«
,,.(Zoldt!« raubte Oldingm »Sei-la ikke faa hurtig
din rviav Saliqlwdk Endnn ved jeg ika, bvad jeg skal
any-. M maa beaae ver eniae, dctsom Leonardo skal
blivcs rcddcst. Taa dit Ord tillmar, Sabinri J Morgen
tidliq vil vi holde Rand oa indtil den Tid bvdo Gud om
at ovlnscs oc- Naa tm til Hvilcy min SM, dcrfom du
kan finde Ovilky ou vond dia i Vøn til Gut-, at lmn man
stnrkc dit Werte oa siao dia, bvad du skal agre«
Om Tlliomisnmi xiik hist Rngtc over hole Bin-n- at en
Jana-r im dist nasrliqkioiide Nod-Z var blevcn innrdct i
Skoiwn. isimcliqvis ni Vildttnve. Man havdc fundet
Licin og limnt dcst til bans Volig.
Du Vrødrcne anil ikke bade dct licdfte Nygtr.
blev de fimtt mistmikte for at have begaaet Mordet el
lcr i det mindste for at være delaqtige deri. Ogiaa du
iingcs Frankser blcv nævnt fom Deltager i Mordet
Men Nuntcst maatte snart tie, fordi baade Lucil oq
Francissco allen-de tidlici paa Aftencn var fasngslcde soc
noqu Roderich mens Mordet førft kunde vwrc begaaet
tin slIkidnntstid, da den myrdede Skovbetjent havde w
ket biemme hos sin Familie til Klokken elleve.
J Leonardos Hug var der ingen No eller Hvilr.
Hans Samvittiabed mnrtrede ham med de anieligste
Kvoler oa fotiog Sonnen fra hans -Øine. Sabine til
bragte Nottcn med fragtest-se Bestræbellet for at trsste
sin Mand, mvn Vcdstefadeten kcempede i Bsnnen der
fthe Komp, som delte bans Sjæl mellem Faderkærlik
bed oq Gut-Ifng
Daaen var endnu ikke frembrudt, da han traut-te
ind i sin Søng Wem-lic- oa opfotdyede denne til at for
tællc, bvad der var soregaaet: da first kunde han af
aste.
CFortfætteU