Ere Mennefkebørn.
Pstip
Its caselst estek Originale-it Mäd- Tuin
ved
Lich. Unsch.
(IW—)
Medcns dcnnc Sanitalcs fartes i Dogligstuui, gik
der fariige Ting for sig ovonpua Fru Haftings havdc
ovcrstnnct fims Besoimmclsm men laa tcmmclig udinats
tct oppe i sit Vasrclsm hun løstcsde lidt paa Hovcdct og
gav sinc- Qrdrcr for Ratte-ti, da Henky gik igcnncm
Stum.
»Hi·iin;, du nma tage dct Vcrrelsc hck ved Zidcsn
af; jeg ist« for iusrvøss og svag til at knime vaer achte i
Nat. Dom liggrr pna den andcn Sich of Wangen dct
et hun flct ikkc bange for, sier hun. Jeg vilde sanfte-,
jcg hovdc licndcs Netvch Heut-y, jcg bar on Folclsen
fom om dennc underlige Døsiglicsd skuldc tage Ovcklmmid
hvckt —Øjcblik; du kommer til at bedi- om at faa en
Flusse Portvin bmgt liisrop, cig fkcrnk sua et Glas op til
inig og fast dsst her visd Sich af Lyset; sc san at saa
Falk til at vasre stille-, der rr soadant ist Stiefmde
Hvis Thcodor i sØjcblikket havdc oasrct tiiindrc op
tagct og værct indenfor Horcviddiy vilde hatt have spr
grt for, at denne Ordke var blcvcn taget tilbago igcsn
cllrr i alt Fnld udført as en andisn end Hokmix nicn ban
vor optagct of at trasffcs Aftnlc nicsd Lasgen oin at mode
drin vcd Toget umsic- Morgen, og fault-des vidstc linn
intct om den skasbnrfvmigrcs Fiasko Vin.
Don stod nieste Morgen i Fastd nied at spcende sin
Kussert stimmen. da lmn lmrte en komme bog ved sig,
vg paa Mannen lnnde bon lende, at det var Dem-n
»Vi bavde nn ille stort mere Tib, end at vi lige
knnne naa Tosen nien alt er nu ellerss ogsna ordnet!«
fagde bnn uden at vende sig om. »Det gar mig ondt,
at ns slnl jage san sitt-est nied din Moder eg Festen
nien hvad er der at siqe til det. Hvordan hoc du det?
Hat du saaet nogen Hvile i Nat?«
»Har- det li«esom et Nosiehjnb snakt den Vef, snart
—- — —- og saa helt rundt,« svarede Henrn nied ti)k,
unaturliq Stemme, oq Theodor lod baade Kussert og
ngleknivve solde paa Gulvet og vendte sig rasdselszslai
gen oni niod sin Ven. Ja, det knnde ilke skjnle-3, —
Henkn bavde drnklets endoa i denne Stand lmvde han
glemt alle Forpligtelser. Knn een Etoge lmjere oppe
laa bang Feder Lin, sin Moder oq Stifter stnlde han ta
ge vnre paa, -— men lmn lmvde alenit det oltsannnen
sor dette ene: Rom. Stalle-is, staklels Henrnl Da
den arme Theodoth hvad slulde han nu gere, lwad skuls
de han sink, lnmd sknlde hon soretaqe sig? det var
nassten til at soktvivle over!
Men der var doa de Omsttendiaheder i Forbindelse
nied dette·, soni ban intet vidste om; han vidste intet om
Vinslaslen eller otn, imorledes sent-n hovde slcvlvet ved
blot at se den: lmn vidste illi-, l)vnrlede8 Stallen hav
de vandret srem oa tilbcme over Giilnet og lannpet cned
den onde Rand, bvorledess lmn enden var faldet paa
Kna- on bat-de prøvet at bedc am Kraft, hvorledes ban
tilsidst bnvde laqt siq til Hvile og troet Fristen-n bundet,
og lwotledes det snrst nil anlt benad Momen, da lmn
var bleven laldt ind for at lichlve Moderen til Rette,
og denne da bavde sagt til hom, idet hun selv satte
Glasset ska sin: «Hvor dsdbleg du doq er Henrnl Tag
en Mundfnld Vin, det vil styrle dig, og du heb-ver
virlelig noaet sor at holde diq ovve: det bliver en srygs
telig Dem sor os! Pkøv blot, laste, —- jeg v-·d, det vil
hjwlpe digl«
Da havde bang Fastbed sviatet lmni, lmn tog
Glas-set as sin Moders Haand og tsmte det. Sau kun
de man lige san godt have prøvet paa at binde en vild
Tiger med en Sälen-nnd som at tcemme Henm Vin
var ham soin Band: nien han vor i et HoteL ljvor der
var nok as stasrle Dritte, i kenne Flaster stode de op
stillede pcm Stienken Der ssate ban ben, og inden
lustige bat han saaledes salet til, at bnn sang og flsjs
todt-, medens bans Faders Kiste blev baaret ned ad
Treppen -
Hvad var der nu sor Tlteodor at gere? Han ta
stede fia paa Kna- ved en Stol, der stod liae oversok
hanc Sena, paa lwilten Hean nat-nett lande- sig. og
prsvede at tasnte Dom sørltl denne Esterketnitm, eller
i alt Fald dette Stin, maatte spares bende Men Ti
den var lnav: ban tvalte lmrtigt de bitte Følelser,
der var ved at snlde bans Ost-rie, oq tasnkte toligt ef
tek. Saa slnndte lmn lia til Rast-ten oq sagdm
»Ist-g uilde germ- lmve to Nonne i Ztedet for ist-»l«
oq denne, der fotlasimst var bleven llar over, lpvilten
Stillinq on Madam det Zelflals sad inde med, der bo
ede bos baut, var lutter Opmasrtsomlsed Von-ten blev
slasset til Bese, oq ved Oiaslu as Lassen, der viste siq
ovmnande velvillig oa l)jnslvsmn, lom Henm asited
»Hu-or er He11r1)?« vrissede Fru Oastinsm da tnm
ester manqe Velvastliqbedet stod sasrdia til at mod
tage Tlieodoks tilbudte Ann.
»Hm! er qaaet i Form-sen med Ragout-»F svares
de The-oder tort, oa saa slnndede han saaledes paa dem,
at der ilte blev Tid til ydekligeke Spec-gen, slønt Fru
Hastinqs sik Lejlighed til at bemerkte-, at det var en
nieset underlicl Ordninq; man llulde da tro, at bans
Moder og Salter- var as sttrre Vigtinhed end Basa
gen. Toqet holdt for Petronen, da de naaede Statiu
nen, men Liegen«bavde nøje sulgt Tlieodors Anvisning,
indsltevet Reise-teilst saaet Hean anbraqt i den hage
ste Vogn og lebt Villetek til hele Selitabet Da de
alle var stegne ind, og Toqet satte sig i Bevægelse,
sotlod Theoder Damme og opssqte Henm Han laa
ned paa et Swde oq sev. Med et Lettelsens Sul vends
te han tilbaqe til Moder ca Dattey undgik den strltes
Spjeqsmaal saa qodt som muligt ved at tale om
Hovedpine og Utilvashed, hvilket Dean jo utvivlsomt
ogsaa havde, —- men Date-s store, sparsende Blil leg
te oq fandt Sandheden i baut.
»Fortvivl ittei« sagde han mildt til hende, stønt
han- eget Hierte ille selv var langt sra det. »Her
een set det altlammm Gan vil tlte sviqte völ«
Det var ille tænleltgt, at en Kessel paa et Par
timer vilde viere tilsttcekkelig til at klare Hentyz Ho
ved, men ogsaa herpaa hat-de Theodok tæntt og qjokt
alt rede til at spare ham see vderligere Stam. Da
Marthe-sen den Morgen sad i sit lille Kontor i sin ste
siaurant, saa han en Drens komme med et Telegram til
sta. Dei led
,.Msd med en lulket Vogn ved Taget 10,20.
Ich e o d o r.«
Da Taget nu holdt ved Stationen, var Jim den
fsrste, Theodor lagde Mærke til; nogle faa Ord fortla
rede Sagen, og vcd Jims og Hr. Steffens’ Hjælp blev
Henry hjulpct ind i Vognen og kørt bott, for Theodor
endnu rigtig havde faaet sat fig i Vesiddclse af alle
Frn Hasiings« Shawler.
Otte- og tyvendeKaviteL
Dsd oq Liv.
Der havde værct en stor og bøjtidclig Jordofcrrd,
en lang Nackte af elegantes Ekvipngcr hade fulgt Mil
lionwrm til lmns side Hvilrsnsd Nosmtmy Salv, Fløjl
og Flor bavdc forcnet sig om at forhcrlige ham. Man
ge Forrctninger i Vycn var lukkcdcs, fordi Or. Hoftingö
bavde stoaet i udstmkt Forbindclfe med dem: Hotcllerne
var inkkedty fordi Or. Hastingsjs ojcdc de to størstc as
dem. Mangi- Hatte var blevncs løftcde og mangc grau
Hovedcr blottrdc, nusdisnis de trc Lknffcr Jord faldt
ncd paa Kisten, —-— oq san var Sømcskarcn atter sprcdt
til alle Sidesty det lanqc Vogntog var vendt tilbaac,
Butikkernc aabncdes after-, oq den trale Verdens Liv
bslgede videre.
Knn i et eneste Hieni rnaede Forladtliedea Under
al Urer oa de manqe Vendekiek bavde Tlieodor ftadig
været has dem. Hin førite Daa maatte lian nødvens
digvis lediaae dem hieni, da deres rette Veskytter end
nu sov iin drnlne Simi, og da de naaede hieni, heb-ve
de de bang Hieelp endnu mete end før. Der var io
Benner i Sneietal: men det var aabenbakt, at niedens
Frn Hailings syntes ude ai Stand til at ordne noget
iom lielit an var temmelia liaealad !)ed, lmad der aik
for iia, vendte Dem iin altid netop til hani oni Rand
oa Hiasln Henrn maatte straks til iit Vasrelie oa fov
inart, oa da lian endelia naaanede med en voldiom
Hovedpine, var Tlieodor ved lmns Side, aluorlig, de
drkwet oa tavs, men altid taalmodia oa mild fotn en
Moder. Tet var knn faa Ord, der itiitedes innsllein
dem. Henry beanndte i haard, told Tone:
»Gaa din Vei, Mallery, oa lad mia viere, -— alt
er farbi! Alt, livad ieg beder dia onl, er at give niia
en Flaike Rom, oa saa aldria lade mia fe dig tiere.«
wadorss Evar var blat. at lian daann dnppede iin
Oaand i keldt Rand og lod den glide lanasomt lien
over de brandende Tini-nian iaa iaade han: »Im trat-,
det vilde viere godt, am dn lslen liaaende aanike stille,
Heut-a Tn lieh-ves- ikke nede for Fiel-listed on dn er
meaet bed i Dom-det«
lGenry fknbliede lidt til lmtn med Haandeiu ,,(i5aa
din Vei, Mallern! ieu kan itte taale at se dia. Det
er farbi: iea Vil aldria mode niere, fiaer ieq dia.«
Maasse roliat lievasqede Haanden iia lnsn over lians
Pande, da Ztemmen, der ivarede lmin, var mild, nten
beitentt: »Im tat-ladet dia itte, kasre Ven. osJ alt er ikke
forbix du maa isrøve alvorliaere end noaen Zinde for,
oa im opgiver dia aldtia —- a l d r i a.«
Der blev en tatst Tavsbed, iaa iaade Dem-m »Mein
faa maa du ikke iorlade mia, Tlieudor. itke et Øieblib
hverken Daa eller Nat — lov mia det!«
Da Tlieodor iaa bort fra alt det beinnderliae i Si
tuationen, lian lovede det oa bleu baende der i Entset, et
Ver-n on en Hin-wer for flere end Heut-n Da han tabs
te virkelia ikke Pennen ai Syne nagen Sinde, men Var
altid iammen med l)am. Selv naar Oenrn talte privat
med sin Moder, var Tlieodor i Nasrliedein on kein lian
til Daten for at aive en Stdn-, var det altid Tlieodors
Aniiat lmn niødte Det Var Tlieodars Oaand der aabs
nede Voandaren ior liam, da lian stulde sølqe iin Fader
til Jokdeih oa det var Tlieador, der liavde lmm under
Armen, da ban ved Hienikomsten atter aik aennein For
hallen Oaiaa paa anden Maade Var digle Daae en
Soraens Tidjor Tlieodor: thi til Trods for »dr. Ha
itinas’ Knlde mod ham tnnde han dog aldrig tabe de
Daae af Stint-, da den riae Mand paa en Maade liavde
vasret hans eneite Besiytter og Ven. Han knnde ikke
glemme, at det var ved hans Hiæliz de sprfte Scridt
vpad vare aiokte: og hertil kom, at Hin Haitings maas
sie var det isrite Menneske, for hvem han havde ftlt
noan Kastliglied Han knade ikke aleinme ham, kun
de ille lade viere at ist-ge over hum
Knn en llge senere var der en anden Veqravelse
Der var ikke noget Vogntoq eller anden Herliglnd tun
et tovst, nmmsonit tmndrende Folge efter den turvelige
Ligvozm Der vor tun een Fortetning lnltet, on der var
vel nasptse lnnidrede Menneslek, der vidfte, lzuein Ztloks
lerne den Tag ringt-de for. Men nasppe tmr niere dolu
sptqende Mennefker nied niere bindende Hjerter nagen
Sinde inlm et Mennesse pan den sidjte Bei hernede end
de, der jtede tied denne nabne Grnu og faa autnle Mo’er
Murlnorsens Legeine bline lasntet ned for at vente pna
den sinke Oiijmndelsenz Momen.
Vudskabet loin plndseliqt til lnsnde, en stille Inan
nelst Nat, da alle var atmet til No; on ingen, der
oin Morgenen san liende lixme nied det velfiqnede llds
trijk over :Ilnsiat(st, der ferneller ein den viqeside Jord
og den kommende Himmel, tnnde tuivle oni, at da lnm
i Nattetinien lmvde lnirt Herren fini-: »3id højere opt«
hnn da lmvde sparen »Im kommen Heere Jesus-l«
Inn lande de liende til Hvile Pmi den stille Kitte
smard, itke langt fka det Sted, hour Ok. Hastingg Mo
nument snatt efter prangede; nien da de satte hendes
Gravsten op, da strev de paa den de velfianede Ord:
,,Saliae eke de dsde, sont da i Herren. Joh. Anb.
tit, 13."
Men at, dette Hjem uden denne Moder, den kaste,
elfkelieie, taalmodige, ielvapofrende Moder!
»Men-, qumle Bedstel« var de Ord, hvormed Theo
dor altid betegnede hende, og ved at se tilbaqe fer jeg,
at ogfoa jeq altid hat fortalt om hende fom saadam men
l Birkellgheden var hun flet ikke faa sammel; Kamp og
Sorg i de yngre Aar bavde graanet hendes Haar oa
furet hendes Anfigt for Tidem bendes Klkededragt eg
nede fig ogfaa til at bestnrte dette Jndtrnk, oq da Theo
dor fttste Gang mødtes nied l)ende, var han i den Al
der, da enhver Kvinde med Kappe og Briller svnes gam
mel, og derfor blev hun altid »Vedfte« for hamx men
de lcrev kun tre og tres paa ltendes Gravften
Sau lad de da samtnen, Tbeodor og Henm den
ftrfte Atten, de havde haft for siq felv efter alle disle
Omlklftelser. De sad t dereö byggelige Stur, som de
nn fnart skulde forladez thl hun, fom havde samlet
dem alle til een Familie, var jo borte. Der var ikke
faldet andet end ganste dagligdags Bemcerkninget lmels
lem dem, ingen at dem lynteg at have Ord, lom de
Ins-d sig om at fsre frem. De fad hver l fin Lceneltob
fom de kaldte »StUderestole«, Theodor med Hænderne
lamlede om Nakken og Henry med Ansigtet halv skjult
l cændanr. denen brsd first tavshedeir.
,,Mallery, du er mlg et helt Undetl Hvad er der
has mig, der faar dig til saadyn at hænge ved mig?
ch troede, at det altsammen var forbi hin sidfte,
skrwkkelige Gang· Jeg fotftaar ikkc, hvorledes du kan
lade være at foragte mig; men du ved ikke, hvor fvært
det var. O, hvor jeg prsvede at staa imod, Theodorl jcg
vilde holde mit Løfte, — men sclv i en saadcm Stand
kunde det blotte Syn af min chude erobre mig! Hvad
skal im dog gäre? Der er slcst iutct Hoch for nqu merk-.
Jeg har nu ikle længe noch Tillid til mig felv!«
»Det vildc der i alt Fald Mre et Haab i, hvis
det virkelig var fuldt ud Sandbcd!« svnredc Theo
dor alvorligt »Men, chm det csr netop ikkc holt sandt!
Dorfom du kunde faa cndnu mere Mistillid til dig selv,
san mvget, at du vilde høre op mcd dine Forng paa at
reddc dig felv og derimod modtagc Hjmlp fra ham, der
er almcrgtig, faa vilde jcg kunne vasre rolig for dig for
Fromtidonf
Mod Siedvane havde Henry intet Svar rede ellet
shntes dog ikke tilbøjelig til at strides herum saa Theo
dor niaatte nied et lille Snk lade Sagen salde og vente.
Men han var alligevel san sorunderlig rolig i denne
Tid, hans Tro var saa tryg. »Weder-, og J sknlle saal«
det Drd var i den sidste Tid kommet til hain ined en
sornnderlia Sthrke, og det var ham, sont om hans Tro
aldriq niere knnde tolle-Z paa det Punkt. Saa syntes
der da ikke at veere andet ser hani at gøre end at vaage
on bede; nien det var egentliq ogsaa forst i allersidste
Tid, det var blevet ham klart, hvor ineget de to Ting
lsetnd Plndselia kom han til at tænke paa Winny.
.-Lsenri),« sagde han, ,,skulde vi to ikke gaa ned og
prøiie at veere lidt for Winnn i hendes Ensomhed: ved
dn, at hun er ganske ene? Nieks Hiistru er inde i Sane
kmnineret nied Barnet, og Niek og Jim qik nd for en
Stnnd siden.«
Henry gjorde innen Jndvendiimer, oq saa gik de
du ned i den lille Tagliastne, hnor de hande tilbragt
san manqu en hnsmelig Tinte Winnn havde skruet
(i'-as:ssen helt ned oq sad i Sofahjørnet, sørgende Paa
den Mande, der var hende ejeiidoiiiiiieliq, i suldstcendig
Tons-lied. Theodok slruede Gassen op, Henm satte sig
i det nndet Sosahjørne, og Theodor pan en Stol lige
over-sor. Han saa sra det ene as de sorgrasnnnede Ansigs
ter til det andet. Han kam saadan til at lamges efter
at Ernste dem; men hvad Trøst kimde han bi)de dem
nden neton den, de asslog? Hans Tanle fik Ord, nden
at han essentlig havde det i Sindez men hans Wertes
varme Tnske sor dem løb as nied ham.
»He-or lianrdt, in, hvor nendelig haardt tmsnger
J to Mennesker doa netop til den sainme Hjælpl Hvor
er al anden Hjaslp dou lietiidiiingsløs; jeg har virkelig
ille Hjertelaq til at ville bhde eder en Smnle niennes
slelig Mediølelse«.
Han talte mildt og lnsdmvet, og Winny rettede sine
store, graa Oer niod sin Sideniand i Sosaen og saa
de alookligt:
«Føler De, at De har Hjcelp behov? Himlen ved,
jeg føler Nødvendighcden as noget, jeg ikke eieri Jeg
er ganste skibbruden; jeg ved ilke, hvad Vej jeg sknl
vende mig! Moder havde en Hjaslp hele sit Liv, —- en
Hjcelp, sont hvetken De eller jeg kender noget til. Hat
jeg ikle Net?«
»Jo, det et sandti« svarede Henrn
,,«:lli’en hvorsor skal vi saa itte se at saa det,
naar vi besme trasnger til det og tan saa det blot ved
at bede derein? Moder bad sor Dein saa vel som sok
mig; den allersidste Asten horte jeg hende gøre det,
og jeg ved, at hvad hun bad om, var ikke Skygger, men
Virtelighed Jeg er træt as at kcempe; jeg har prøvet
det i mange Aar, det ved Theodor; men hvis Moder var
her i Asten, vilde jeg sige til hende: »Moder, nu vil jeg
ikke staa imod længere, nu vil jeg opgive mig selv!« og
det vilde gøre hende saa lhlkelig — alt sok lyllelig for
denne Jord! Men jeg trnsnger til Hjaslpl Ogsaa De har
kceinpet, det har jeg market; hvad am vi nu begge to
opgav det hete! Hvad oin vi nu begge to knaslede ncd
her i denne Stund og fande, at vi er trrette as as selv,
skmniner osJ over os selv, og at vi vil taae irnod Jesu
Naade Theodok vil sige det nied os. Vil De vcere med,
Hin .c)astings?«
Hun havde talt hurtigt og med den Energi, der al
tid priegede hendes Tale, men tillige med en inderlig
« og dle Alvor. Henty bøjede sit Hoved ned i sine Hasnder
niedens der hekskede den dnbeste Tavshed
The-oder fnd undrende over den Veudjng, Hamm
len lmode tagt-t, men i lmns Hjerte lød Bannen atter
og otter: »Hu-re Jesus-, lecelp dem, l)j(1slp dem! O, hast
tnm hiulgntlm on pna de nmnqe Boljger lmis dis, og
lyjkrlp dein begue to! O, lud det nn blive nfqiortP
Plndselikx reiste spean fiu ou sugde: ,,.L5ui—3 nogen
nogen Einde lmr trasngt til Hjaslp og 311)rte, sua er det
min! Ju, jeg njl opgine det oltfmnntem dlut jeg tunl«
Og lmn lastede sig ned pna sine Ihm-.
Zaa knaslede cmsna de to andre, og Tbeodur uds
gsid Oele sit Hjerte i Vøn for dem. Lidt efter fagde Hen
ry med lmlvtnalt Stetnmez »Heru- JesuiJ, hjaslp mig!
Jeg snnter i de dybe «lic111de!« oq Winnn føjede til:
»Du, tnin Modeer Jst-elfen mit Hjerte er s1)gt, —- tag
mig dort fra mig feln og sorny tnig i di(1!«
Da de reiste fig, forlod Theodor stille Værelset og
lod dem alene. Han gik op i fin Stne og bad og tak
kede Herren for al hans Rande, og Herren arbejdede
ved sin Helligaand saadan paa disse to Hierter, at der
denne samme Aften vlev Gliede i Guds Himmel, fordi
de to Syndere lJavde omvendt fig og fundet Fred ved
Evangeliet om Golgathas Kors.
Meu endnu var Pravelsernes Tid ikke til Ende
Millionasten Hastings havde næppe hvilet to Uger
i fin Grav, for det hed sig i Forretningsverdeneu, at
hans Millioner var lat over Styr. Og laadan var det
virkelig; de underligfte, vildeste Spekulationer havde
ban givet stg af med; Ting, som den roligt beregnens
de Forretninqssmand aldria vilde have haft med at ga
re, havde ban tumlet med, naar hans Hierne var oms
taaget af Spiritnsgiftens Dunster; hatt havde kau
tioneret paa Veksler over en lav Sko og paa anden
Munde paadraget fig en ubyre Gceld, saa hele Boet
var et Vilderede fra Ende til andeu.
»Der bliver ikke fem Tusinde Dollarg til overs af
det belei« fagde Edgar Nym, der havde en Del med
Boetö Opgørelfe at bestille, da han en Dag talte med
Theodor derom; ,,jeg hat aldrig set noqet lignendex
thi hvad her er lat til, er næsten utoenkeligt. Monden
er aldrig nagen Sinde i sit Liv bleveu set beratet og
dog san det med Sandhed siget om hom, at« han hat
ladet Susper fluge fine Millionen Dei blivet nu al
ctgevel Dem vq Mk, der faat steil«
Theodok vendte fig bort og gik rolig sin bej:
hans Hierte var for tungt til, at han nu fkulde Imm
le over disfe Eriudringer. Nu paafulgte der svækc
imcrtelige Dage, — Dage, da Hean sad som fastnaqlet
bog sin Pult, medens Theodor nassten helt forsømte For
retningen for at folge Vurderingsmasnd, Retsbetjente
og Auktionsholdere i Hælene og føge at skærme def
mest mulige om Fru Haftings og Fri. Dota.
Sterban Omfkiftcslset Kan noget andet i Werden
vol sammenligncs hernied; er noget andct saa ubarmi
hjcsrtigt sum dcttc Uhyre, der kommt-r som ou Svøbe
over Hjcm og Hjcrtek og i et Øjeblik gør dct altsams
meu splittet og øde!
Saliglchens Himmel! Kan vel noget endet sam
mculigmss med dig, fuld of Fred, fuld af Gliede; et
der nogcsh der kan male at stilles ved Siden af det me
lillc Ord, der ndclukker al Omskiftelse, Ordet: »Da de
skulle rege-re i al Evighed« (Aabcnb. 22, 5)?
Der var utallige Smaating at tage Vare paa, mau
ge Planet og Ordninger at bringe til Udsørelse Rief
og lians Sustrn var alt tagne tilbnge til deres land
lige Hieni: de bnvde gjort Winny Tilbud om at sslge
med og fna sit Hjein Hos dem, bnn modstod alle Oder
talelser. ag blev i sin Stilling som Lærerinde ved en as
de større Stolen lHun og Jim boede nu samtnen i et
roligt Hilf-, saa langt som muligt borte sra det gamle
Hieni. Frn Hastings liavde modtaget et Tilbud sra sin
Monds Broder om at slytte til Chieago, hvorimod Do
ra bavde afslaaet det; hendes stcerke, uashængige Karat
ter sorbød bende at leve paa Naadsensbrød, og det lyk
kedes hende at saa Beskæftigelse i samme Skole som
Wimm; saa slyttede de to samtnen.
Endelig var alt ordnet, on sørlt da Fru Hastings
havde løst Veilet til Chicago, og de to unge Damet
var kommen til No i de nye Onigivelser, sik Tlieodor og
Henrn rigtig Tid til at teenle paa sig selV. Hvor de
selte sig ensomniel Saa stod de samtnen i Farretningen
en Astenstnnd, den sidste Kommis var gaaet, og Stil
lieden sorøgede kun deres triste Lune.
»,«Ja sagde Liean og lnkkede sin Pultskusse i med
et dnbt Ink, ,,dersom vi nu havde et Hjem Vi kunde
kalde vort, saa vilde vi glade søge derben, ikke sandt?«
»Nimeligt nok!« svarede Theodor og tromnies
de ined Fingrene paa Pultenx »men hor- Henry, vi
man io dog finde os et Sted at være; hvor soreslaar
dirs-«
»Tet er inig aldeles Iigegnldigt; paa aaben Gade
eller under Tag, livor soni lielst,« lød det traurige Svar.
Kontordøren bagved dem gik op, og Or. Stessens
kom til.
»Im iroede, Te var gaaet!« sagde Dem-n one-tro
sket og reiste sig.
»Nei, jeg ventede paa, bvad J vilde soretage edet.
Korn nn, nnge Venner, jeg vil have eder hjem til mig,
begge to. Her birelper ingen Jndvendinger, Theodorl
Jeg link liast baade dit og Hastings Vwrelse i Orden
i en hel Uge og bar kun ventet paa, at J skulde saa
Tid til at slytte ind; og hvis nogen trænger til at san
lidt Ungdom inden Dere, da er det virkelig saadan en
gannnel Ungkarl som mig. Gør dersor nu, som jeg be
der eder, — om ikke for andet, saa sor at se, hvordau
det kan tage sig ud!«
Der blev en Del Talen stem og tilbage om Sa
gen: Seiten blev Or. Stefsens, som den egentlig altid
gjotde, naar det var noget, hcm rigtig havde saaet MU.
og sør Ugen var til Ende, var de installerede i dereö nye
Kvarterer og sølte sig udmasrket tilpas derved.
Der gik en lille Tit-. Saa en Morgen, da de var
ene i deres Privatkontor, fagde Hr. Stefsens: »Theodor,
hat du nogen særlig Forkcerligbed for Hastingslund?«
Theodor tøvede lid, sør han srimodigt svarede:
»Ja, det kan jeg ikke sige andet. Der er saa mange
Minder kimttede til det Sted, at det ikke kan andet end
være mig kærtl"
«Saa vil det vist interessere dig at here, at jeg
underhaanden har købt det, og hvis du nogen Sind
skulde anske at disponere over det, skal det altid staa
rede. Faste Eiendomine er ikke det vasrste, mcm sot
Tiden tun anbringe sine Penge i!«
Tlieodor Vendte sig om og gik ben mod Hr. Stei
sens sor at takke l)am, men han aabnede sagte Diren oq
sorsvandt.
Ni kku sum-»di- mide
Atm- Zulauf-sit
xlsöndnm Jenkini» Tunmm stod mm Fortovet udeu
for Butjktmh klasdt i et sinnst, nyt Swt Tøj, med hvid
Nest ng Efindbandsker.
Tot Var endmi ikke sent pao Deinem men alliges
vel var alt lnfket og Skodderne fat for Vinduerne En
sem- kum hurtiat mmende ned nd Waden ou stundfede
kmermfket formt den unae Mand, idet lmn spnmto:
»Mot! Tc1mnm, lmnd er der doq i WOij Det et
da ikke mitliqt at J kmt vaer fallit! Hvorsok cr hu
lukket san tidliqt pim Dcmcsn?«
»Gut Te virret vorte- fra B1)en?« spurgte hon i en
Tone, der tydeligt sagde: »Dct er ikke muliqt, at De hat
været i Born og dog tun Unsre uvidendc um Grundenl'
»Ja netop!« svarede Herren godmodigt; ,,jeg hat
vmret Veft Paa on vilde grmnme gerne straks have hilft
pna d’.ser. Steffens F- Mallery.«
,,1lnmligt!« fvarede Tommy med en Mine som en
Politibetjent; ,,de have andet at gøre begge to, elle
rettere alle tre. Her bar været Dobbeltbryllup; hat
De slet ikke hørt noget om det7«
,,Jkke det mindste! Lad mig here-, hvad det er alt.
fammen.« « · «
»Jo, set De! det vor i Dag Klokken tolv i Trink
tatis Kitte, hvor Dr· Vikge er Papst Han viede dem.
det var en stomrtet Tale; og de tog sig ud, —- ja,
det var glimrende, kan De tro.««
,,Det betvivler jeg ikke i mindste Munde, Tomva
men jeg vilde grumme gerne vide, hvem »dem« er'.
,,Det er jo Ha Mallery og Fri. Haftingö og Ot.
Haftings oq Frk. Markvorsenx og de to Brudgmnme et
jo beuge of Firmaet her, som De ved: ja, det vil fisc
Hr. Hastings er jo kun sprfte Prokurist endnu, met
alle mener da, at han snart bliver Kompagnm M hat
vasret med i Kirke alle samtnen, Vydrengene med, oi
siden ksrte vi til Dr. Stessens og fis den deiligste Mid
dag samtnen med Brudeparrene. Dr. Arge og Cr
Rnan udbragte deres Skaal.«
»Bar det i Thampagnef« fpnrgte Herren lusti
MWJ ·