,,Yansl-keren,"
II W M 0MCGIILADS
M M M DANSIIJ Pol-I
l AMM
It
Ists-S LIMI- Psblishlss sog-.
Ists-, seht-sit
Meteo« sichs-II- Onsdsg l dvek Use.
Pri- pt. Aug-ag
. Mo Sittek s1.50. Urlhvcket ISPO
IMCQ bot-III i Imhlck
MMUIBOUIIMJAPUDCNTIMHUF sto
— UWIIC If Mär-I til starkes
litde sein-sorg
Wss LIM. PIML IOUSkT
M. Nod-.
Alb Ists-II til Ist-Ists Insnmlck
thuisnoein Awsadlinps I sams
Mklsk —- ssoslss M du- Rost-Uhr
A. I. ANDERE-DR INle Hebt
Ist-W st- leik Post office u Mond
CI- tatst-sk.
Atlvsttisias nu- mäs know upon
Mut-tin
l Tilssltis Is. It Blutst- iklcs kamst-In
mlsssssikh both-s Inst klsks til set
Mlige Postkomok Sknlde den« lkke
Obsle Mos- msm sonst-mi- sis til
Winken-VI III-non
Nur Lsssekae sssvemiek Iis til soll
m Inneka i blickst esva set U
W ho- dpm one-r snr at ku Oplytninx
III dst »von-todt bpdps cle- sltid ost
hsb It klo- siu Avonisømml stu
Issst Ost vix fass-e til ten-kli- stott-.
Onsdag den ö. Novmnbcr, 15I1:3.
Afdsde Bistap Il. Eur. Banns
Bogfaiitliiig, der ital nirer M as
de værdijuldesie private BugfuniLiJ -
get i Nung har Bontur H. "- i
Hangan ug Minister Eitnsiisun lebtj
ellek 7,U()0 Biiid aj den, til en Priii
af 4,000 Kroner for Luther Collcgi
Decorah, Zuwa. ;
i
Past. E. C. Eritsem sum sidiie
Foraar upsagde sin Gernmg i Ein
maus Meniqlied, Rai-inc. Wis, og
sont i Begmidelsen at Juni Maaned
reiste til Taiinmrl, er under M.
Oktober udnasvnt til Erinnrunpr for
ankoni og Haue Wenig-Jeder i Nilu
Stift. Han tog alttcia itte tmod dct
Kalb, som den nnftiftede Menighed
i VestiRacine udftedte til hom.
Det teologiske Menighedzfatultet
i Christiania et if1g. «Lutt,i.« nied
delt Ret til indtil viderc, dog itte
ud over 1. Juli 1918, at afholde
teologisk Embedsetfamen, som gioet
de fta Falultetet udetfaminetede
Kandidater eftet befiemt Afgangss
eksaming ved det praktiste teologifte
Seminar Abgang til Praesteembei
de. Biskop Chr. Brun og fhv.
Stiftsprovst Gustav Jener er uds
metmt til Ceniorer ved det teol.
Menighedsfakultet Embedseksamen
for et Tidsrum af 5 Aar fta l. Juli
1913 at regne.
I Free Text Chutch Postil, ved
Priester i den foeenede notst luther
sie Kirle i Amerika, er nylig udgis
vet af Augsburg Publishing Haufe
Minneapolis. Dette et, strivet
Prof. Ke. Johnson i »Luth.«, lau
W jeg ded, den ftrfte engelste Hug
pofttl strevet af Priester indenfor
den notskslutherste Kirke i dette
M. Professoren unbefaler Bo
gen istlig for dens Trostab imod
den lutherste Betendelfe, lom den
cyder blandt Notdincend. Der er
Predikener til alle Sendage og Oel-E
Figdaqr. Bogen kostet 81.50 !
Vi vil ikke undlade her at hon
lede Opmærksomheden pcm et godt;
Tilbud til nye Holdere og til Alma-!
neutsamlere andet Steds i dem-H
Nummer-. Ved Siden af det godcsI
Tillmd vil vi figc det ligcfrcmt, at?
vi sættet ftor Pris paa, at der er
nogen, ja mange, fom vil bjælpe os
at faa vore Bladere videre udbredt.
J, Benuer. sum findes spredte rundt
om bltmdt Landsmaan i dette sto
te Land, kan gsre langt mere for
Vladenes Udbredelfe, end vi kan.
Dei stal saa væke vor Bestrasbelse,
at gire Bladenes Jndhold inaledes,
at de er vætd at anbefalr.
Wer-ne og Mstmdommen
Der stal i Amerika være 80 italien
ste Bladh og ikke eet af dem er te
ligitst ellet katolstl Den Mængde
Zwist-kund fom komme-r fra det
satt-like Italien, habet Kitken og
itydet sig ille am Religionm
slmdt New Dorfs Hundredtusinde
Mensc- gm MI. IlkbL neeppe
s pct k sitt-. Neu protestauttste
J »Im-« stkives am Wes Nqu
gionsstole i Grund Forts, NqDakJ
»Bei gtk en vorm otn Hiertet at se,
at Folk et kommen faa vidt til Sans
og Sc1mlina, at de holder fcellcs
Stole-. Prof. S. Oftedal forefloa
dette for 28 Aar fiden paa den fiote
Kaufen-are i Chicago 1885, at Me
niabedernc i de site Somfund ilulde
anerkende dort-andre faa at de ov
rettede chlles Skoler for deres Bsrn
Tot blev der intet af. Tcenl, om
dct da var bleven tilftemt oa gen
ncmført fkulde det have set ander-le
dess nd mange Zteder.'«
En Kvindegave KvindernesHjæls
peforening i den protestantich epi
skovale Kitte, der for kort Tid siden
buldt Konvention i New York, i
Forbindelfe med Denominationens
Treaarstnøde, lagde et Offcsr paa
Alteret i »S. John the Divine«s
Kalbedtal Der var 3000 Kvinder
til Siede, og detes Offer i Kontans
tot og Ebeeks del-b fig til en balv
Million Dollatsx Det var
Kvindernes treaarliae Takiigelses
Gudstfeneste. og der var famlet paa
dette Offer i de fidfte tre Ihn-. men
alligcvel et skønt Osfer, der skulde
deles mellem Hiemmes oq Hedninges
missionen Det var den ststste
Kvindeforfamling, Eviskovalkirken i
dette Land bat kendt.
- f-—
Skal den luthctfkk
Reformation foitfættes?
Tot var i Llarct wäle N. F. c.
Nrundtvtg strcv en Aftmndling over
Epørgszmaalm «Ztal den lntdctstc
Reformatjon oirkelig fortfættc«.-« ug
besuarodc dct med Ja.
Tot var dog itte tssrundtvigs Af
handling, der soranledjacdc osJ til
her at sporgc llgnmdc; mcn da den
Tid, paa hviltcn di plejct at fejrc
Mindespsr for den lntbetfcc Refor
mution, nasrnusdc fig. kom dctte
Zpørgsmaul til at ftao for o-:.
Den luthcrstc ch0r1n«tion burdc
fkrrlig alle Lutberancrnc twnko al
Vdrlig over. Er den wart, sum on
Hang for alle er en suldendt Lende
qerning'.- ellet derimod noget, der
fkal fortsasttesP
Vi mencr absolut, den fkal fort
fættesx
Hvad var det, der egentlig frem
kaldte den lntberske Resormation2
Kirkchistoricn berettet om Forl
bete for Reformationen og om, at
mange as Kirkens Mænd indsaa
lNødvendigbeden of en Kitkerensi
!ning, en Mrkesorbedring, en »Ne
kformation paa Hoved og Lemmer«.
; Men Reformationen kom ikke fom
et Udslag af, hvad man indsaa var
nsdvendig.
Nei, den luthetsie Reformation
begyndte i et aneske, i Motten
Luther-, der gjotde Mvor of at ville
naa op tilMenneskeideallet, etMenne
ske, som med vaaqen Samvittighed
bedjmte sit Liv vg Levnet
i Guds Otdz LUS, og som der
for sik Die for fin Sond. Han
tmtkte ikke at blive Reformator, men
han vilde as med fin Synd, han vit
de være et stelst og lykkeligt Men
nesir.
Her er vi allerede ved unget, fom
stal fotkættes.
Dei var ikke noget not, der kam
ftem ved Luther, det var de gamle
Saul-heben det gamle Raub om
Frelfe fra Apostlenei Dage.
Men ligesom Kitken uformærtt
var gledet bott fta Aposteltidens
og Mattyttideus Alver, iualedes er
Kirken altid, tiqu vor lutherske
Kitte, udsat for at komme bort fta
Alvoret, oq Jdealet.
Det stal fortiættes — dette for
Alt-or at ville leve et ideelt Men
nesteliv, at maale sit Liv medGuds
hellige Lovs Fort-ringen
Det skal fortsættes — dette at
anspænde Ktcefterne for at naa det
te Maql og saa at se Virtelighe
den — Syndl Stmdll bar-de Oder
trædelfesfynd og Estetladenheds
fond
Og det stal fortsættes — dette at
ville væte et frelst og lykkecigt Men
neste, ise give op, fst Nanlet er
wet.
Luther blev nsdt til at opgive fig
fett-, njdt til at indse, at han ikke
af egen Fornuft eller Kraft kunde
blive stellt, han maatte ftge Naade
og i Tro tage imod Krifti Fortjenei
fte Tom sin Retfærdigbed.
Det fkal fortsættes —- dette at
opgive sig selv og al egen Fortjeneste
og derimod i Tko tage imod Kristi
Fortieneste til Retfcerdighed og
Frelse
Og fom den, der Kot reifng
kjort ved Tro paa Krime fik Lu
bek Øje for de falfse Stunde, som
saa mme byggede betet M om
Balle-heb M, me fis Die for Af-»
Wiens strecktelige Warelfe
og W, hvillet jo lebte til, at
Les-Mone- btjb nd Mens
W den Il. Okt. 1617, da
Jubel- opslog siae 95 Theses paa
LKirkedøten i Bitte-aneg.
Det bør fortfættes — et vaagent
Lje for Misbtug, et vaagent Lie
sor, at hverken du selv eller andre
boggek Saliahedsbaabet paa nogcm
sum ch ikke vil kendes ded, oa
Tom heller ikke tilfredsftiller en ma
gen Somvittigbed.
Og saa Granskningen of den
Ame Zkrift, End-I- Ord. Luther
blev ikke for ingen Ting Doktor i
den bellige Ekrift.
Grundtvia immer:
»Herr-Ins Bog var laut paa Hulden
Æventyr i Kjrken lad,
For en Krone for en Gylden,
Himmel-is til fals man bod!«
Videret
»Wer-ten Luther med Guds Otd
Tændte Los igen poa Jord,
Zaa hans Navn fkal gaa medSolen,
Zttaale under Nasdestolen.«
; Hvot mange lutherste Kristnc
Jmon hat lagt Dem-us Bog paa
HHycdenp
i Jo, det er det, vi ogiaa i vor
TKirke ttænget til, at Herrens Bog
fkal toges ned sra Hylden —- det
skal forth-MS
; Lg med at tngc Hertrns Bog
Hm Hulden og bruge den var der
sactioprettet en ny Autoritrt i Kir
tcn, en Autoritct, soin selo cnsoldii
»so Kristne knndc ty til.
s Tot skal sortsasttes, lcege Mcends
czs Kninderiz san vol som Pisa-stets
on Lin-cer direkte Abgang og For
Eseld til den Jst-formt som Wind vil
senkte-:- ord.
Rennen Tclftnndm fonid for Ncs
Esrnmtjonm vak. fort sent. rn En
ccnncsns on Zløplsedcniki Tilstmid
Leb-ers oa Lasters sor, on san qjori
IV Fe. der ftclxste dom,
klioiornmtionvn vor en sie-r Val
kelsc, csn sior D Dr sag ne n til V-!
nimm-n Tilsmnd, on de, der manni
de. san. lwod Tidrn nmnqlpdc on
tmsnssgte til.
Der csr cmndcslin Eøvn on Elim
lscd not iblandt os, on del-for trasns
net vi til, at Refornmtionens LU
jvaoqnen sknl soriswitcs.
s Kun den lysnnnnne knn kendcs Ti
dcns Trana oq Tom dersor irrt-n
ack vi til Fortsasttclse as Mesot
motionens lnsvaaqnc
Tilstand.
Jo, absolut bsr den lutberske Ne
sormation sortsnsttes! Mem den ved
Muds Naade oq Kraft blivc sortsat
i os og blandt os til Frclsc sor os
svlv oq rigtia mange as votc Lands
nie-nd.
Til vm Bornehiems Beamt
Vi trængek til Pengc; thi Kasse-n
er inm. Da nu Takfigelsrgdagen
og den velsignede Juletid ncktmek
sig, vil J saa illc komme voke Bor
nehjem kærlig i Ha med Gaver ou
Fotbsnnet? De smaa bit dog hsæls
pes, og det et en velsignct Gerning
at gste noget sot dem, en Gerning,
der as Gudö Naade vil finde sin
Lin hiöset (Matth. 25, 31—46).
Herern hat ogsaa i Aar ladet Mak
ketne give en saadan Grtdr. at de
sama ille heb-ver at mangle Bi
ttænger til mange Penge; thi sorui
den de almindelige Udgifter vcd
Dies-Inten, er der ved die-nistet i
Eli-Horn opsttt en ny Stall-, som
hat kostet ca. M; men saa et so
vgsaa vor" Samsimdsejendom der
san meget were verd. Den gamle
Stald var sqq sinkt-eh at den ikke
kunde mutet-G wen nu er der
god Plads for Kreatuker og Faden
saa iniet heb-ver at spildes eller
Idelægges og dette vil i Fremtiden
svceke vardisuldt oq bequrende sok
sdsennnet
Der stilles i vore Doge manae
Ktav til ofsewillige Siæle, mkn
busk, at —- bjælpelsfe fnmn
maa vi dog sont Kristne first oa
sidft biælpe Send edetg Gaver til
Bimehfemmenes Rassen-n Jokm
Madsen, 115 N. Maine St» Bau
vam, Wis.
Pan Birnebfemsbestyrellens Beg
ne. Th.N.Jersild.
—- --.·.s.
Julefirbetedelfet.
Juleu nænnet sig nu med stærke
Skridtz det et ikke for tidlig at
tænke paa at qøre Forderedelset til
denne Kmlighebens Fest, ja, jeg
kalder Julen Kætligbedeng Fest,
fotdi den hvett Aar paany tommet
til oO med Mindet om Gut-s stsrste
Gave til oi Syndeke — Jesus —
Guds uudsigelise Gabe Kmlighei
den plejee io ogfaa i Juli-üben at
have færlig trat-It med at gjre an
dre glabe. Wen dettil stal der For
beredelsek —- der stal Bin, Om
tanke og senkte Mtiug. M kun
deioallekedenubegyndeath
rede Wefesten need sm. Ja, M
statt-i bedeutet W on W
M LWM VMA
si hvilket der er Rum for Jesus —
Hmeke Rum for Frclserem laa at vi
Jtan glasde os ved Julefcften oaa den
lkcttc Munde Uden dctte barnligc
;Zi:1d, der i Tro og Ydmyghed stcds
se Paany lukkcr lig op for Jesus i
Okdets Svøb komme-r vi ikke til
at fcjtc Juli-fest paa den rette Maa
d(-, sclv om vi fik alt endet, sont
cllcrs lmrck ined til Jnlcns Gut-de
Ternwst flal der Osmtanle tcl For
bcsredclscn til Juli-festem Tonlen
om, lworlcdcs vi kan dir-re med at
qims andre gludc vcd aandcslige cllcr
timclige Gover, give vort Vidraq
til, at Julefcsftrn lcm lau dct rette
Jndhold, at Jcsu Nov-n blivcr sor
Verligt Maasse du kcndor syst-, gam
le og sattng du kunde glwde ved at
del-ge dem i Jnlen med m lillc
Garn-. Tet er Tid at tmnkc dekpaa
nu. En god Bog vildc daste- en kast
kommen Jttlegave for mange. Vor
Bogbandel i Blatt hat mangc at
faodanne gode Begcty Dass-Indes til
chlegavet —- eller en Aargcmg as
et as vore Bladc, ellcr oglaa en
Gans-, du lelv har fororbejdrt. Og
du, lom bar kære drrbjcmme i gam
le Donnrer-L det er nu Tid lot dig
at lmde dem et Julebkcv, glem ikke
at alcrde dem med en laadan Julcs
zuwe. Bot-neue og de unge burde
alleredc tm tænke paa at taqcs Del i
IProgrammet til Julctrwspstcm oa
give der-es Bidtaq til Felsens Slsni
bed og Hsitideliahed Alle-rede i
Forbcredclsen or der m kig Würde
oa vil vi felv vaste glatte skal vi
ikkck alt-ne lclv modtaaa Nlædc fka
Herren, men give nd as den igen til
vol-is Medmvnncsicr. leden fra
Gud maa vi ikkc bcbolde for os
lelv, den maa lom m for-Wende
Strom ammmtrislcs two Acht-tot oa
nd i dort Liv fom lovcnde Bands
Hitntmme
I Men skkid nu til Oandlina med
» Jnlcsokbcsrcsdcslcha
« o
! H.
l
!
Es?
Dann Collegi.
Nyhedck « Ruhcdck Rom-der
Jeg fokftaar, at dir er man-Un
som sporgcsr um »Not« sra »Im-IX
Tat lau da heller illa and-et end
qlasde o-:«, sum iwtch her Tag nd
og Tag ind, at masrlkx .:: Full im
alene fta Vlair og mezn man km
saa ude fra andre :!«.'-.sku-,1msd.sr u
intcresserede i Ilolcns Hang, mut
det forctages her on um«- ml wka
ge Not hersta. Tot er dog mit
lom Regel leitete at imsmc end us
spare, saadau inne-j- zisg i alt Bald,
det cr. Fskst fokdi der or kun san
Nyhcder, der vil have nagen viderc
tækkcnde Interesse da den cncs Tag
gaat omtrent sont desn ande-n. Fut
det audct syncs m allt- at dar-c trault
lom Bier-ne i Wind-km scm der san
nassten illa bljve de til at strjvc
andet, end lwad der absolut ital
stkives. Man mod lidt god Villic
fra den ene Side og Tilftedghed mcd
lidt fra den andcn kan des vel blivc
muligt Tid eftct anden at besonn
en Tel as Spsrgsmaalenr.
Lob nqu sorft tm- Lors til ut ins
lädt om vorks Rcircnmacr luk insh
Ekolcn »Don krisusligcs Studente-r
fort-usw« osholdcsr sine Moder lusr
bvet Sanduq AftmL lmor der vesgich
mcsd Sang oq Musik, Tale Oa LO
lass-nim. Tot but-dr- uckte of Inn-r
Iesse for alle, der er interessetodc i
Stole-us Gang, at vjde, at Studen
ternc tagcsr Tot i dizfe Moder mrd
Luft ca Glade for at leter flms as
Muds Erd-I Entwide at senden Te
tmr vcrrcst qodt bespgt of Stolen-z
Ungdom Tot qlcsdck os ciqsaa nam
vi set Folk fra Mmigheden bek- ta
ger Dcl i disfe Moder-, ou vi stillt-r
at baade unge og gamle vilde kom
me meget tiefe-. Voke littemre For
eninget vil ogfaa fnakt begynde at
Iafholde deres requlaste Medus- Dei
fsrste vil finde Sted erdag Aste-n,
den s. Nov. M. Mys.
,,Hedningemissions - Ist-erringen«
viejet at afholde et Mtde en Gang
hvet Maancd, men vi hat desvcmse
ikke haft noget i denne Magnet-, der
er gewet. Det iynes, som vore Pras
stet ude omkting i Mmighedetne
hat haft saa ttavlt, san del hat ver
ret dem umuligt at komme hertil
og tale Missiouens state Sag for os,
og her hat vi mutteut lige faq
ttavlt. Jeg Miet, der vil blive
et dee het sidft i denue Wonned
Imen derom jenem
! Skalen er godt bei-at i Aar (ca.
i90), oq der ventes Inan en hel Del
ifleke Ueber- J teologllasfen et
Wer IS Slwet i Unt, dog P. stller
Her endnu Elle kommen, da han er
en Tut hie-time i Mc M
deutet hanc en Gang i stet af;
denne sit-uneb- Fite as voke tecta-»
qisie Studente er qaaet til Menge
verschont-mathemmequ
W of betet Studium bee. —
W et i bei bete
aufmequ Nisus-IMM
ot IM W ist« TM
TBlusss hat vætet syq et Pat- Dage!
"af Blindtartnsbetændelfe, men han’
er bedre igen.
Postor E. S. Rasender-g glcededc
;os med et kott Bei-g i Gaatd, vi
jlmabcr. det man blive lasngerc nasstcs
Wir-Ug
Venlig Gilfen til alle Vladrth
Lassen.
J. P. M. M.
M
Madoc den Cambcier.
Gisiokist Foredrag as P. V. AJ
i
f
)
Hvis alle istærkeligc Beginn-ahe
dct lendtcs npjagtig, sont de gis for
fig, vildc mangcn en Paragraf i
Historie-I blivc oniikrcveu, og ad
skillige Helte tabc der-es Ry og mistc
den-s Glorie.
Man vilde da med nantastclig
Eikkeklied sein-, ilfc Kolitmbiisi, nccn
Leif Erikfon, fom dort store Lands
Opdager. Tilligc vilde man da visi
nok kunde frcmsastte iom uongribcs
lig den Paastand, at cndnu en an
lden hvid Mond med Folge fandt
Lande-i fsr Kolilmbus.
Vallisrron Madoc wem-s at vaer
naact itcm til vor Kyft i Aaret
1170. Mmrkcligt not havde donne
Fyrsteiøn en lignonde Grund iil at
fort-jage en lillc Sojltut fom Nødc
Erit, Leiis Inder-. Bcgge var fykige
Naturer, lwis Svmrd oftc slsj for
let as Sie-den, saa det hjemlige Kli
nm formt-helft Manddrab pludfelig
blev dem Mundt
) stlge gamlc Nedtegnelfer hat
zMadoc wende Gange begivet sig paa
TLangfart mod Vesi. Den farstc Be
retnina om disse Reises findes i en
Fcrdrelandsbiftorie af Cakadoc ika
Llancarvan, der er udgivet 1584,
og bvori det heddcr: »Madoc. m
andcsn San, spate Eventnr paa So
m. Jdet ban feile-de vestpaa, ton
lmn til et nkmdt Land, der nnd
visndigvisks nma have vwret Norm
Såsvania ellek Florida«
Caradocs chtrgnclfck opbcsvatcs
des-. samtnen mod andre beflæatcde
Ilknmlksr. i Abbcdief i Eonway, hvor
Jsm Tjd til andvn Vorder og lwtdc
:D.Ik’-1snd bar genncmaaact dem. Saa
Hcdpxs nasvncks Wittun Owen og Cnni
Hm as Nronom J 1477 ssrcv Sit
:!.’«’crpdndd cw Rbns et lekngereDigt.
Hwori ban foreviget Prins Madoe
s-! hanc- bistnmmrliqc Reisen
Mrn mdnn mecht tidligcrc havde
-.-n ijald haft nch dctte Emne at
kenn Ulmvarcb Hen. der levede sam
tjdig mcd Madoc, paakaldcr i et
Tun Huddonuncns Beskyttelfe un
der Jldprømsm vcd hviltcn han
mams bekmsfta at Madocs Skæbs
irr var baut ubtskendt Et andet af
Evang- Tigtc bekundet til sannne Em«
ne. Tot beddcr dcri bl. a.:
..To Prinser med ftcrrke Lidenskabet»
Stille-s i Probe: ’
Elsket var de as Jokdens States-«
En liaack i Among Land «
Stilnet bang Sigm
En anden vaa Havets brede Profi
Undet spare, usigolige Trænaslen
chidct eftcsr en Vesiddrlfe
Nein at Umne,
Adskilt fta alle Banner
For et Riges Skyld.«
Ixs7sfossgspv s-- —
! St i bsi Grad interessant Vid
lnkssbnrd findes i en mwrkclia Am
’»T(s Lriainibns Aswrimnis«. com
en Hornins i 1562 ndxmv i san-L
»Don starrt H
«M(1doc, m Bring of ContbrixH
opdngisdcy sammt-n misd sit Islgcyj
ist Land mod Vesi, oq der er naspmsZ
Tpirsl mu, at bons Nov-I og Winde
ftadiq donate-J blnndt tust-J Jndlmgs
gen-. —- Jlngaorndc Virginia-Erim
Vlandt dem findt-r vi Mater sinn
qam, cllck Mut Jnganh som de vo
ncsrckrk, for ikke at fige tilbedrr —
og hvi denne Hclt ikkc ftulde vasre
Madoc, den Cambriet, om bvem
dettc Lands Mindesmærker sigcr,
at han var kendt der, foreligcht
ingcsn Grund.«
J den vallisisse Triade heddcsr
det:
»Motive up O. Gwyncdd dkog til
Sss med 300 Mit-nd i tte Stil-c,
og det vides Me, hvad der blev
af dem.« —- Fsrft lange Tiber fe
netc fandt man ftudfende Spur as
denne Emigtatim
J »Bist-wire et Transactions de
l’ Academie du Paris« for 1784
findes en lang og grundiq Undcts
sogelle as dette Sinne-, oq Forfattcs
ren antaget for Haanden vastende
Bevifet sum fuldt nd gyldige og
noværdiqr.
thlge en enden gammel Mcde
stal Naht-e estek sin ftrste Reife
væke vendt tilbagr. verpaa have
udrustet es m) Udvandrtng med at
teu M, der bessede Seil i Rhy
dyeerrig Cis-Zutun Met- denne cis
pebittou stses Madoe at have tagei
Mexico t YOU-elfe- Com bekendt
bcvdede IIW, Mexico- Ket
feh da M W stq Gottes
at hau- Ikcttm Var as Wedsod,
til Omeielie fst Its-sitt ss Reisig-set
i »Den forenede danfke ev.-lutl). Kitke t
Amerika« og »Den danike cv.-luth. Kirke
islmerita".
Naadc og chdl
Naak vi undrrtegnede herved tilladcr og at hcnstille folgende
til Overvcjelfe for Ptæstcr og Mcnighcdcr i de to danils
lutherstc Kirlcfamftmd, saa or dcst file-, fordi vi nie-nor, at der lau
væte Tale om Smnmrnflutning. Dcrtil er Tiden siltcrt itke inde
endnu. Man vi tænker os den Mulighed, at vi tundc bidrage til
at stcmntc Sindone lidt met-c velvillig ovctsor hinanden i de to
Samfund, og at vi kunde opnaa en faslles Opttasden paa Arbede
marken. Dcrved vilde vi blive l Stand til at naa ud til nogle
flerc af de mange Tusindc Landsnmsnd som fiddsr udrn Pkassielig
Betjening. Tot er nemlig eftcr vor Mening baadc Tjdslpilde,
Kraftspilde og Pcngespilde, naar vi fom Samfund hjcrlper til at
opboldc to Virlsombeder, hvor der ikke en Gang er Fall not til
ecn Mskniglnsd
Med dette Maal for Øje anbcfalet vi:
l. a) Magen scrlles Vsn oa Forli-n for hinanden vrd alle
vore Gudstjencster og andre Msder.
b) Bøn om vort Falls Frclse —- Menigbcderncs Amendqu
tclsc og Opflammelle til et inderligt Missionsacbcjdc baadc hiern
me og nde;
c) og at vi anvender al mulig Flid vaa at viic brodcrug Bet
villie og Kristensind overiot hinanden baade i Tale og Striit, Ielv
hvor Teoki og Praksis viler sig at være en Del iokstellig i de to
Smwmw
U. a) Paa dct Stcd i By eller paa Land, hvor ct al Sam
fundene hat stcetkeft Tag i Folket, bsr det andet Samfund aiholde
sig fra at optage et lirkeligt Acht-ihm
b) Paa det Sted i By cller paa Land, hvor der alligcvcl stuls
de findes mindst 15 Familien der itle lan njjcs nicd den Miste-«
domsforkyndelse cllek Kristmidomsptaksis, foin et as Samiundese
latet-, da billiger beang Somit-nd, at et fast-list Akbeide optagei.
c) Dog maa et faadant Arbejde illc optaacs, for bcgge Sam
funds Formrknd bar vcrtet iaget mcd paa Naalx
Hvis disfc Tanter vindct ftcktt Tilslutning i bcxmc Samiund
iaa ck det muligt, at noget lovsokmcligt i den Netniim lau vedtagcs
paa de kommende Aarsmsdct. Forelsbigt bade-r vi blot am, at
Prasstct og Mcnigbeder vil tagc dem under Overvcjcllc og milling
til Folge — Herren til Pris og Ærc og til Vclsianclfc for bcqge
Svmhmd
Matt brodcrlfn Hilim i Jcsu Norm
N. B. Christianirn
Formmid for »Don sorrnedc dansle cv.slntb. Iner i «)lin(-rila«.
N. P. Gravengaard.
Fortsmnd for »Den danle ov.-lutl). Kirlcs i Rom-im«A
Idrt den noglr Ltlarlnmdrcdcr tjdlis
geke lmvdc indtnncst Landm. Tonne
Verctnina er maalke det usitkcstc
Lcd i Moden, da der ingcn inkog
lige Vevifer forcsliqgesr. Tcrimod
lau man i »Gcntlcsman’s Magazi
ne« for 1740 lasse folgende
»Hei-void bedian for alle, at du
jeq i 1660 hoc-de i Virginicn og var
Kapellan hos Majok Von-IM, Gu
vernøren ofMonlonondisttiltim send
ncrvnte Major Vcnnett og Sit Will
Vctllm to Slibc til Port Royal,
nu benasvnt End-Carolina og jeg
sendtcg med for at vcrrc derestsst
Zog oplmldt mig der otte Manne-den
og da vi var i Tranks for Levnrdss
midlek, reiste jra med sent andre
til Tuscorralandgtabet Jndianerne
der tog os til Formen Folgende Tag
lwldt de Naadllaaning om os, og
der-es Toll mcddcltc os, at vi maattc
berede as til Tødcn den folgende
Morgen. Bekomm og føkgmodig
lagde jeg da til mia lelv i det beit
tilke Sproqt »Hm- jca udltanvt san
mange Form-, oq slal jcg nu llmw
for Banden fom en Hund?« Etmlcs
traadte en Indiana-, der syntrs at
the en Ktigslavtcim frem, mu
lavncdc miq og laqde mig vna Brit
tifk, at jeg illc stulde drei-bess. Jst-a
nsd der-es merstsrilnsd site Manne-disk
oq prædikede for dem i drt btitiltc
Zprog tte Gange om Ugm Te- bot
vcd Pontnaollodcn, illc lanat tra
Kap Stras. Dette et en kokt Mod
delellc om min Nele blandt Tom
Jndianetne. « Morgan Jene-z tm
Basfeleg, Eounty Monmouth. Raps
vollen. » Jeg et villig til at take
enhver Valliscr. eller andre, til det
te Landstad New Both March 1(),
1665.
Man forsmar jo let, at det bkitis
ske Sprog ber betnder dcst ursbkits
risse-, vallifiste.
J et vallisist Tidgstrift fra 1863
fortwllcss om en Valliicsr, Maurice
Griffiths, fom tilbragte mangeMaas
nedrt i Virginiens vilde Skove sam
men med Jndianere, der havde brüd
ligt Stint-, evaæiske Anfigtsttæk.
og fom han kunde gsre iig fokftaaes
lig for paa sit ModersmaaL De ov
holdt Iig for det nieste nasr en Fled,
fagde han, fom de kaldte Afous
pontyiga
J 1768 strev en Charles Beatty
am, at han bos en Indiana-stumme
bavdcs set m Boq i det brittiske
Zur-ask der ovbevaredes mcd sttrsus
Ombu, indfvsbt i Stint-.
En Balliscrprwft, N. Owen, M.
A» udgav i 1777 en Bog betitlet
.,Vtitish Reinains«, hvori han for
tæller om eqjtrandet Ssmand, der»
ved Nordamerikas Kyst sorefandh
Indiana-e, hvis Spreu han forstod,
oq hvis Gkstftkth hmt en Tid
unb. Diss- Jadlanere fortalte hom,
at de opriudelis stumm-de fraGwyi
nedd i W (Btittain). M
tildros sis euch-Ins 1740, oq ste
het, hvsr Stedman Mondes-, var
Florida- M.
; Major- E. H. Cooum on Fokstuz
;di«k findt-rede de saalaldie »Cliss
ticlleksIc sandt Spor of NUM
sskc Nnbygger i Amerika iom var
ignmdlngt fsr Kolumbus3· Tib. To
las hoiis Mit-nd talte iusdfættende
Inni Jndioncrncs List i th britiste
ISprog. To lob Osvdingkn fkem oq
Lomsavnrdc dem, idct kein talte hur
tiqt i iit met Spkog, sum de ikke
kimde forftaa, for lian udtaltc nos
lcs Ord Ringsan da qfotdc de store«
strick san taltc Vallifisk. Stricke
fortaltc Hmidinam at manqe Aar
filbnge, medms thek Sturm-ten
vndnii var sior oq masgtig, kom der
et bewdeligt Antal hvidis Mit-nd op
od Arkansasflodcn Tot var istite
Gang, Stummen havdc set Hvidih
og disse blcv optagms blandt de
Rede, idet dissc frommt-des Sproß
og Sckder var bevaret indtil denne
Tag. Disie Hvidc havde nemlig
sagt, at der engang vildc komme au
dte bvide Mir-nd som talede de
fannne Ord, dekfok fkulde man be
imrc die-sc Ord, at nmn med dem
knnch bilsc disse, disk denn-des
Tist Lan vcl antages, at her var
Tale om Modocs enden Reife.
Mesn dct er dimxclt at finde Bei
i Historie-m hvor der tun finde
Icwidcs Mode Odem der blot bit-ste
ija, bucm der vidftc mangt og me
fact!
E
Dunste Vøgkr et ikfk durc.
l Nasolcsu Bonn-km If E.
Marco Te SaintsHilqike med Jl
lusttationek of famtidige Kunst
aekr. To fmukke Bind med til
fammen 639 Süden Kibenhavn
1912. Vor Ptis for Pan-let tun
81.50.
2. Lstssbybstuesr. If B. S. Jn
qemm. 716 Sider i solicit
Shiktingsbind. Nu tun 80 sti.
s. Inst-Ists hist-risse Hinun
«Laldemqr Seit«- Erst Men
veds Vatndom«, »so-us Stil es
de steht-ie«, oq »Hei-n Otto-.
Fite imukke Bind: Kompone
Shitting med Gnldtwk —- til
fammeu un tun Ozllx
4. Olihet Zwist Samfundsnmas
as That-les Dieses-. Pan Dunst
ved Prof. Bild Mille-. MS
Säbel-s- Solidt Shirtinssbjud.
Pri- 80 cu.
ö. malste Versu- tf thut-O Dick
eus. Indeholdm Eier-! cousec
»Ist Falles Heu« es »Statut
Uhu-L Jan sind i paid-Ohm
inq used Damm-· IIMW
iM Ader- sot Iris for bel
M NU.
c. »I- W«. WIWI
stq London is M We Ub
kommen m Ml Wis. tsc
M i M II M MI
M tatst I W. Iris OUQ
MMMM
