,,Yansl-keren," II W M 0MCGIILADS M M M DANSIIJ Pol-I l AMM It Ists-S LIMI- Psblishlss sog-. Ists-, seht-sit Meteo« sichs-II- Onsdsg l dvek Use. Pri- pt. Aug-ag . Mo Sittek s1.50. Urlhvcket ISPO IMCQ bot-III i Imhlck MMUIBOUIIMJAPUDCNTIMHUF sto — UWIIC If Mär-I til starkes litde sein-sorg Wss LIM. PIML IOUSkT M. Nod-. Alb Ists-II til Ist-Ists Insnmlck thuisnoein Awsadlinps I sams Mklsk —- ssoslss M du- Rost-Uhr A. I. ANDERE-DR INle Hebt Ist-W st- leik Post office u Mond CI- tatst-sk. Atlvsttisias nu- mäs know upon Mut-tin l Tilssltis Is. It Blutst- iklcs kamst-In mlsssssikh both-s Inst klsks til set Mlige Postkomok Sknlde den« lkke Obsle Mos- msm sonst-mi- sis til Winken-VI III-non Nur Lsssekae sssvemiek Iis til soll m Inneka i blickst esva set U W ho- dpm one-r snr at ku Oplytninx III dst »von-todt bpdps cle- sltid ost hsb It klo- siu Avonisømml stu Issst Ost vix fass-e til ten-kli- stott-. Onsdag den ö. Novmnbcr, 15I1:3. Afdsde Bistap Il. Eur. Banns Bogfaiitliiig, der ital nirer M as de værdijuldesie private BugfuniLiJ - get i Nung har Bontur H. "- i Hangan ug Minister Eitnsiisun lebtj ellek 7,U()0 Biiid aj den, til en Priii af 4,000 Kroner for Luther Collcgi Decorah, Zuwa. ; i Past. E. C. Eritsem sum sidiie Foraar upsagde sin Gernmg i Ein maus Meniqlied, Rai-inc. Wis, og sont i Begmidelsen at Juni Maaned reiste til Taiinmrl, er under M. Oktober udnasvnt til Erinnrunpr for ankoni og Haue Wenig-Jeder i Nilu Stift. Han tog alttcia itte tmod dct Kalb, som den nnftiftede Menighed i VestiRacine udftedte til hom. Det teologiske Menighedzfatultet i Christiania et if1g. «Lutt,i.« nied delt Ret til indtil viderc, dog itte ud over 1. Juli 1918, at afholde teologisk Embedsetfamen, som gioet de fta Falultetet udetfaminetede Kandidater eftet befiemt Afgangss eksaming ved det praktiste teologifte Seminar Abgang til Praesteembei de. Biskop Chr. Brun og fhv. Stiftsprovst Gustav Jener er uds metmt til Ceniorer ved det teol. Menighedsfakultet Embedseksamen for et Tidsrum af 5 Aar fta l. Juli 1913 at regne. I Free Text Chutch Postil, ved Priester i den foeenede notst luther sie Kirle i Amerika, er nylig udgis vet af Augsburg Publishing Haufe Minneapolis. Dette et, strivet Prof. Ke. Johnson i »Luth.«, lau W jeg ded, den ftrfte engelste Hug pofttl strevet af Priester indenfor den notskslutherste Kirke i dette M. Professoren unbefaler Bo gen istlig for dens Trostab imod den lutherste Betendelfe, lom den cyder blandt Notdincend. Der er Predikener til alle Sendage og Oel-E Figdaqr. Bogen kostet 81.50 ! Vi vil ikke undlade her at hon lede Opmærksomheden pcm et godt; Tilbud til nye Holdere og til Alma-! neutsamlere andet Steds i dem-H Nummer-. Ved Siden af det godcsI Tillmd vil vi figc det ligcfrcmt, at? vi sættet ftor Pris paa, at der er nogen, ja mange, fom vil bjælpe os at faa vore Bladere videre udbredt. J, Benuer. sum findes spredte rundt om bltmdt Landsmaan i dette sto te Land, kan gsre langt mere for Vladenes Udbredelfe, end vi kan. Dei stal saa væke vor Bestrasbelse, at gire Bladenes Jndhold inaledes, at de er vætd at anbefalr. Wer-ne og Mstmdommen Der stal i Amerika være 80 italien ste Bladh og ikke eet af dem er te ligitst ellet katolstl Den Mængde Zwist-kund fom komme-r fra det satt-like Italien, habet Kitken og itydet sig ille am Religionm slmdt New Dorfs Hundredtusinde Mensc- gm MI. IlkbL neeppe s pct k sitt-. Neu protestauttste J »Im-« stkives am Wes Nqu gionsstole i Grund Forts, NqDakJ »Bei gtk en vorm otn Hiertet at se, at Folk et kommen faa vidt til Sans og Sc1mlina, at de holder fcellcs Stole-. Prof. S. Oftedal forefloa dette for 28 Aar fiden paa den fiote Kaufen-are i Chicago 1885, at Me niabedernc i de site Somfund ilulde anerkende dort-andre faa at de ov rettede chlles Skoler for deres Bsrn Tot blev der intet af. Tcenl, om dct da var bleven tilftemt oa gen ncmført fkulde det have set ander-le dess nd mange Zteder.'« En Kvindegave KvindernesHjæls peforening i den protestantich epi skovale Kitte, der for kort Tid siden buldt Konvention i New York, i Forbindelfe med Denominationens Treaarstnøde, lagde et Offcsr paa Alteret i »S. John the Divine«s Kalbedtal Der var 3000 Kvinder til Siede, og detes Offer i Kontans tot og Ebeeks del-b fig til en balv Million Dollatsx Det var Kvindernes treaarliae Takiigelses Gudstfeneste. og der var famlet paa dette Offer i de fidfte tre Ihn-. men alligcvel et skønt Osfer, der skulde deles mellem Hiemmes oq Hedninges missionen Det var den ststste Kvindeforfamling, Eviskovalkirken i dette Land bat kendt. - f-— Skal den luthctfkk Reformation foitfættes? Tot var i Llarct wäle N. F. c. Nrundtvtg strcv en Aftmndling over Epørgszmaalm «Ztal den lntdctstc Reformatjon oirkelig fortfættc«.-« ug besuarodc dct med Ja. Tot var dog itte tssrundtvigs Af handling, der soranledjacdc osJ til her at sporgc llgnmdc; mcn da den Tid, paa hviltcn di plejct at fejrc Mindespsr for den lntbetfcc Refor mution, nasrnusdc fig. kom dctte Zpørgsmaul til at ftao for o-:. Den luthcrstc ch0r1n«tion burdc fkrrlig alle Lutberancrnc twnko al Vdrlig over. Er den wart, sum on Hang for alle er en suldendt Lende qerning'.- ellet derimod noget, der fkal fortsasttesP Vi mencr absolut, den fkal fort fættesx Hvad var det, der egentlig frem kaldte den lntberske Resormation2 Kirkchistoricn berettet om Forl bete for Reformationen og om, at mange as Kirkens Mænd indsaa lNødvendigbeden of en Kitkerensi !ning, en Mrkesorbedring, en »Ne kformation paa Hoved og Lemmer«. ; Men Reformationen kom ikke fom et Udslag af, hvad man indsaa var nsdvendig. Nei, den luthetsie Reformation begyndte i et aneske, i Motten Luther-, der gjotde Mvor of at ville naa op tilMenneskeideallet, etMenne ske, som med vaaqen Samvittighed bedjmte sit Liv vg Levnet i Guds Otdz LUS, og som der for sik Die for fin Sond. Han tmtkte ikke at blive Reformator, men han vilde as med fin Synd, han vit de være et stelst og lykkeligt Men nesir. Her er vi allerede ved unget, fom stal fotkættes. Dei var ikke noget not, der kam ftem ved Luther, det var de gamle Saul-heben det gamle Raub om Frelfe fra Apostlenei Dage. Men ligesom Kitken uformærtt var gledet bott fta Aposteltidens og Mattyttideus Alver, iualedes er Kirken altid, tiqu vor lutherske Kitte, udsat for at komme bort fta Alvoret, oq Jdealet. Det stal fortiættes — dette for Alt-or at ville leve et ideelt Men nesteliv, at maale sit Liv medGuds hellige Lovs Fort-ringen Det skal fortsættes — dette at anspænde Ktcefterne for at naa det te Maql og saa at se Virtelighe den — Syndl Stmdll bar-de Oder trædelfesfynd og Estetladenheds fond Og det stal fortsættes — dette at ville væte et frelst og lykkecigt Men neste, ise give op, fst Nanlet er wet. Luther blev nsdt til at opgive fig fett-, njdt til at indse, at han ikke af egen Fornuft eller Kraft kunde blive stellt, han maatte ftge Naade og i Tro tage imod Krifti Fortjenei fte Tom sin Retfærdigbed. Det fkal fortsættes —- dette at opgive sig selv og al egen Fortjeneste og derimod i Tko tage imod Kristi Fortieneste til Retfcerdighed og Frelse Og fom den, der Kot reifng kjort ved Tro paa Krime fik Lu bek Øje for de falfse Stunde, som saa mme byggede betet M om Balle-heb M, me fis Die for Af-» Wiens strecktelige Warelfe og W, hvillet jo lebte til, at Les-Mone- btjb nd Mens W den Il. Okt. 1617, da Jubel- opslog siae 95 Theses paa LKirkedøten i Bitte-aneg. Det bør fortfættes — et vaagent Lje for Misbtug, et vaagent Lie sor, at hverken du selv eller andre boggek Saliahedsbaabet paa nogcm sum ch ikke vil kendes ded, oa Tom heller ikke tilfredsftiller en ma gen Somvittigbed. Og saa Granskningen of den Ame Zkrift, End-I- Ord. Luther blev ikke for ingen Ting Doktor i den bellige Ekrift. Grundtvia immer: »Herr-Ins Bog var laut paa Hulden Æventyr i Kjrken lad, For en Krone for en Gylden, Himmel-is til fals man bod!« Videret »Wer-ten Luther med Guds Otd Tændte Los igen poa Jord, Zaa hans Navn fkal gaa medSolen, Zttaale under Nasdestolen.« ; Hvot mange lutherste Kristnc Jmon hat lagt Dem-us Bog paa HHycdenp i Jo, det er det, vi ogiaa i vor TKirke ttænget til, at Herrens Bog fkal toges ned sra Hylden —- det skal forth-MS ; Lg med at tngc Hertrns Bog Hm Hulden og bruge den var der sactioprettet en ny Autoritrt i Kir tcn, en Autoritct, soin selo cnsoldii »so Kristne knndc ty til. s Tot skal sortsasttes, lcege Mcends czs Kninderiz san vol som Pisa-stets on Lin-cer direkte Abgang og For Eseld til den Jst-formt som Wind vil senkte-:- ord. Rennen Tclftnndm fonid for Ncs Esrnmtjonm vak. fort sent. rn En ccnncsns on Zløplsedcniki Tilstmid Leb-ers oa Lasters sor, on san qjori IV Fe. der ftclxste dom, klioiornmtionvn vor en sie-r Val kelsc, csn sior D Dr sag ne n til V-! nimm-n Tilsmnd, on de, der manni de. san. lwod Tidrn nmnqlpdc on tmsnssgte til. Der csr cmndcslin Eøvn on Elim lscd not iblandt os, on del-for trasns net vi til, at Refornmtionens LU jvaoqnen sknl soriswitcs. s Kun den lysnnnnne knn kendcs Ti dcns Trana oq Tom dersor irrt-n ack vi til Fortsasttclse as Mesot motionens lnsvaaqnc Tilstand. Jo, absolut bsr den lutberske Ne sormation sortsnsttes! Mem den ved Muds Naade oq Kraft blivc sortsat i os og blandt os til Frclsc sor os svlv oq rigtia mange as votc Lands nie-nd. Til vm Bornehiems Beamt Vi trængek til Pengc; thi Kasse-n er inm. Da nu Takfigelsrgdagen og den velsignede Juletid ncktmek sig, vil J saa illc komme voke Bor nehjem kærlig i Ha med Gaver ou Fotbsnnet? De smaa bit dog hsæls pes, og det et en velsignct Gerning at gste noget sot dem, en Gerning, der as Gudö Naade vil finde sin Lin hiöset (Matth. 25, 31—46). Herern hat ogsaa i Aar ladet Mak ketne give en saadan Grtdr. at de sama ille heb-ver at mangle Bi ttænger til mange Penge; thi sorui den de almindelige Udgifter vcd Dies-Inten, er der ved die-nistet i Eli-Horn opsttt en ny Stall-, som hat kostet ca. M; men saa et so vgsaa vor" Samsimdsejendom der san meget were verd. Den gamle Stald var sqq sinkt-eh at den ikke kunde mutet-G wen nu er der god Plads for Kreatuker og Faden saa iniet heb-ver at spildes eller Idelægges og dette vil i Fremtiden svceke vardisuldt oq bequrende sok sdsennnet Der stilles i vore Doge manae Ktav til ofsewillige Siæle, mkn busk, at —- bjælpelsfe fnmn maa vi dog sont Kristne first oa sidft biælpe Send edetg Gaver til Bimehfemmenes Rassen-n Jokm Madsen, 115 N. Maine St» Bau vam, Wis. Pan Birnebfemsbestyrellens Beg ne. Th.N.Jersild. —- --.·.s. Julefirbetedelfet. Juleu nænnet sig nu med stærke Skridtz det et ikke for tidlig at tænke paa at qøre Forderedelset til denne Kmlighebens Fest, ja, jeg kalder Julen Kætligbedeng Fest, fotdi den hvett Aar paany tommet til oO med Mindet om Gut-s stsrste Gave til oi Syndeke — Jesus — Guds uudsigelise Gabe Kmlighei den plejee io ogfaa i Juli-üben at have færlig trat-It med at gjre an dre glabe. Wen dettil stal der For beredelsek —- der stal Bin, Om tanke og senkte Mtiug. M kun deioallekedenubegyndeath rede Wefesten need sm. Ja, M statt-i bedeutet W on W M LWM VMA si hvilket der er Rum for Jesus — Hmeke Rum for Frclserem laa at vi Jtan glasde os ved Julefcften oaa den lkcttc Munde Uden dctte barnligc ;Zi:1d, der i Tro og Ydmyghed stcds se Paany lukkcr lig op for Jesus i Okdets Svøb komme-r vi ikke til at fcjtc Juli-fest paa den rette Maa d(-, sclv om vi fik alt endet, sont cllcrs lmrck ined til Jnlcns Gut-de Ternwst flal der Osmtanle tcl For bcsredclscn til Juli-festem Tonlen om, lworlcdcs vi kan dir-re med at qims andre gludc vcd aandcslige cllcr timclige Gover, give vort Vidraq til, at Julefcsftrn lcm lau dct rette Jndhold, at Jcsu Nov-n blivcr sor Verligt Maasse du kcndor syst-, gam le og sattng du kunde glwde ved at del-ge dem i Jnlen med m lillc Garn-. Tet er Tid at tmnkc dekpaa nu. En god Bog vildc daste- en kast kommen Jttlegave for mange. Vor Bogbandel i Blatt hat mangc at faodanne gode Begcty Dass-Indes til chlegavet —- eller en Aargcmg as et as vore Bladc, ellcr oglaa en Gans-, du lelv har fororbejdrt. Og du, lom bar kære drrbjcmme i gam le Donnrer-L det er nu Tid lot dig at lmde dem et Julebkcv, glem ikke at alcrde dem med en laadan Julcs zuwe. Bot-neue og de unge burde alleredc tm tænke paa at taqcs Del i IProgrammet til Julctrwspstcm oa give der-es Bidtaq til Felsens Slsni bed og Hsitideliahed Alle-rede i Forbcredclsen or der m kig Würde oa vil vi felv vaste glatte skal vi ikkck alt-ne lclv modtaaa Nlædc fka Herren, men give nd as den igen til vol-is Medmvnncsicr. leden fra Gud maa vi ikkc bcbolde for os lelv, den maa lom m for-Wende Strom ammmtrislcs two Acht-tot oa nd i dort Liv fom lovcnde Bands Hitntmme I Men skkid nu til Oandlina med » Jnlcsokbcsrcsdcslcha « o ! H. l ! Es? Dann Collegi. Nyhedck « Ruhcdck Rom-der Jeg fokftaar, at dir er man-Un som sporgcsr um »Not« sra »Im-IX Tat lau da heller illa and-et end qlasde o-:«, sum iwtch her Tag nd og Tag ind, at masrlkx .:: Full im alene fta Vlair og mezn man km saa ude fra andre :!«.'-.sku-,1msd.sr u intcresserede i Ilolcns Hang, mut det forctages her on um«- ml wka ge Not hersta. Tot er dog mit lom Regel leitete at imsmc end us spare, saadau inne-j- zisg i alt Bald, det cr. Fskst fokdi der or kun san Nyhcder, der vil have nagen viderc tækkcnde Interesse da den cncs Tag gaat omtrent sont desn ande-n. Fut det audct syncs m allt- at dar-c trault lom Bier-ne i Wind-km scm der san nassten illa bljve de til at strjvc andet, end lwad der absolut ital stkives. Man mod lidt god Villic fra den ene Side og Tilftedghed mcd lidt fra den andcn kan des vel blivc muligt Tid eftct anden at besonn en Tel as Spsrgsmaalenr. Lob nqu sorft tm- Lors til ut ins lädt om vorks Rcircnmacr luk insh Ekolcn »Don krisusligcs Studente-r fort-usw« osholdcsr sine Moder lusr bvet Sanduq AftmL lmor der vesgich mcsd Sang oq Musik, Tale Oa LO lass-nim. Tot but-dr- uckte of Inn-r Iesse for alle, der er interessetodc i Stole-us Gang, at vjde, at Studen ternc tagcsr Tot i dizfe Moder mrd Luft ca Glade for at leter flms as Muds Erd-I Entwide at senden Te tmr vcrrcst qodt bespgt of Stolen-z Ungdom Tot qlcsdck os ciqsaa nam vi set Folk fra Mmigheden bek- ta ger Dcl i disfe Moder-, ou vi stillt-r at baade unge og gamle vilde kom me meget tiefe-. Voke littemre For eninget vil ogfaa fnakt begynde at Iafholde deres requlaste Medus- Dei fsrste vil finde Sted erdag Aste-n, den s. Nov. M. Mys. ,,Hedningemissions - Ist-erringen« viejet at afholde et Mtde en Gang hvet Maancd, men vi hat desvcmse ikke haft noget i denne Magnet-, der er gewet. Det iynes, som vore Pras stet ude omkting i Mmighedetne hat haft saa ttavlt, san del hat ver ret dem umuligt at komme hertil og tale Missiouens state Sag for os, og her hat vi mutteut lige faq ttavlt. Jeg Miet, der vil blive et dee het sidft i denue Wonned Imen derom jenem ! Skalen er godt bei-at i Aar (ca. i90), oq der ventes Inan en hel Del ifleke Ueber- J teologllasfen et Wer IS Slwet i Unt, dog P. stller Her endnu Elle kommen, da han er en Tut hie-time i Mc M deutet hanc en Gang i stet af; denne sit-uneb- Fite as voke tecta-» qisie Studente er qaaet til Menge verschont-mathemmequ W of betet Studium bee. — W et i bei bete aufmequ Nisus-IMM ot IM W ist« TM TBlusss hat vætet syq et Pat- Dage! "af Blindtartnsbetændelfe, men han’ er bedre igen. Postor E. S. Rasender-g glcededc ;os med et kott Bei-g i Gaatd, vi jlmabcr. det man blive lasngerc nasstcs Wir-Ug Venlig Gilfen til alle Vladrth Lassen. J. P. M. M. M Madoc den Cambcier. Gisiokist Foredrag as P. V. AJ i f ) Hvis alle istærkeligc Beginn-ahe dct lendtcs npjagtig, sont de gis for fig, vildc mangcn en Paragraf i Historie-I blivc oniikrcveu, og ad skillige Helte tabc der-es Ry og mistc den-s Glorie. Man vilde da med nantastclig Eikkeklied sein-, ilfc Kolitmbiisi, nccn Leif Erikfon, fom dort store Lands Opdager. Tilligc vilde man da visi nok kunde frcmsastte iom uongribcs lig den Paastand, at cndnu en an lden hvid Mond med Folge fandt Lande-i fsr Kolilmbus. Vallisrron Madoc wem-s at vaer naact itcm til vor Kyft i Aaret 1170. Mmrkcligt not havde donne Fyrsteiøn en lignonde Grund iil at fort-jage en lillc Sojltut fom Nødc Erit, Leiis Inder-. Bcgge var fykige Naturer, lwis Svmrd oftc slsj for let as Sie-den, saa det hjemlige Kli nm formt-helft Manddrab pludfelig blev dem Mundt ) stlge gamlc Nedtegnelfer hat zMadoc wende Gange begivet sig paa TLangfart mod Vesi. Den farstc Be retnina om disse Reises findes i en Fcrdrelandsbiftorie af Cakadoc ika Llancarvan, der er udgivet 1584, og bvori det heddcr: »Madoc. m andcsn San, spate Eventnr paa So m. Jdet ban feile-de vestpaa, ton lmn til et nkmdt Land, der nnd visndigvisks nma have vwret Norm Såsvania ellek Florida« Caradocs chtrgnclfck opbcsvatcs des-. samtnen mod andre beflæatcde Ilknmlksr. i Abbcdief i Eonway, hvor Jsm Tjd til andvn Vorder og lwtdc :D.Ik’-1snd bar genncmaaact dem. Saa Hcdpxs nasvncks Wittun Owen og Cnni Hm as Nronom J 1477 ssrcv Sit :!.’«’crpdndd cw Rbns et lekngereDigt. Hwori ban foreviget Prins Madoe s-! hanc- bistnmmrliqc Reisen Mrn mdnn mecht tidligcrc havde -.-n ijald haft nch dctte Emne at kenn Ulmvarcb Hen. der levede sam tjdig mcd Madoc, paakaldcr i et Tun Huddonuncns Beskyttelfe un der Jldprømsm vcd hviltcn han mams bekmsfta at Madocs Skæbs irr var baut ubtskendt Et andet af Evang- Tigtc bekundet til sannne Em« ne. Tot beddcr dcri bl. a.: ..To Prinser med ftcrrke Lidenskabet» Stille-s i Probe: ’ Elsket var de as Jokdens States-« En liaack i Among Land « Stilnet bang Sigm En anden vaa Havets brede Profi Undet spare, usigolige Trænaslen chidct eftcsr en Vesiddrlfe Nein at Umne, Adskilt fta alle Banner For et Riges Skyld.« Ixs7sfossgspv s-- — ! St i bsi Grad interessant Vid lnkssbnrd findes i en mwrkclia Am ’»T(s Lriainibns Aswrimnis«. com en Hornins i 1562 ndxmv i san-L »Don starrt H «M(1doc, m Bring of ContbrixH opdngisdcy sammt-n misd sit Islgcyj ist Land mod Vesi, oq der er naspmsZ Tpirsl mu, at bons Nov-I og Winde ftadiq donate-J blnndt tust-J Jndlmgs gen-. —- Jlngaorndc Virginia-Erim Vlandt dem findt-r vi Mater sinn qam, cllck Mut Jnganh som de vo ncsrckrk, for ikke at fige tilbedrr — og hvi denne Hclt ikkc ftulde vasre Madoc, den Cambriet, om bvem dettc Lands Mindesmærker sigcr, at han var kendt der, foreligcht ingcsn Grund.« J den vallisisse Triade heddcsr det: »Motive up O. Gwyncdd dkog til Sss med 300 Mit-nd i tte Stil-c, og det vides Me, hvad der blev af dem.« —- Fsrft lange Tiber fe netc fandt man ftudfende Spur as denne Emigtatim J »Bist-wire et Transactions de l’ Academie du Paris« for 1784 findes en lang og grundiq Undcts sogelle as dette Sinne-, oq Forfattcs ren antaget for Haanden vastende Bevifet sum fuldt nd gyldige og noværdiqr. thlge en enden gammel Mcde stal Naht-e estek sin ftrste Reife væke vendt tilbagr. verpaa have udrustet es m) Udvandrtng med at teu M, der bessede Seil i Rhy dyeerrig Cis-Zutun Met- denne cis pebittou stses Madoe at have tagei Mexico t YOU-elfe- Com bekendt bcvdede IIW, Mexico- Ket feh da M W stq Gottes at hau- Ikcttm Var as Wedsod, til Omeielie fst Its-sitt ss Reisig-set i »Den forenede danfke ev.-lutl). Kitke t Amerika« og »Den danike cv.-luth. Kirke islmerita". Naadc og chdl Naak vi undrrtegnede herved tilladcr og at hcnstille folgende til Overvcjelfe for Ptæstcr og Mcnighcdcr i de to danils lutherstc Kirlcfamftmd, saa or dcst file-, fordi vi nie-nor, at der lau væte Tale om Smnmrnflutning. Dcrtil er Tiden siltcrt itke inde endnu. Man vi tænker os den Mulighed, at vi tundc bidrage til at stcmntc Sindone lidt met-c velvillig ovctsor hinanden i de to Samfund, og at vi kunde opnaa en faslles Opttasden paa Arbede marken. Dcrved vilde vi blive l Stand til at naa ud til nogle flerc af de mange Tusindc Landsnmsnd som fiddsr udrn Pkassielig Betjening. Tot er nemlig eftcr vor Mening baadc Tjdslpilde, Kraftspilde og Pcngespilde, naar vi fom Samfund hjcrlper til at opboldc to Virlsombeder, hvor der ikke en Gang er Fall not til ecn Mskniglnsd Med dette Maal for Øje anbcfalet vi: l. a) Magen scrlles Vsn oa Forli-n for hinanden vrd alle vore Gudstjencster og andre Msder. b) Bøn om vort Falls Frclse —- Menigbcderncs Amendqu tclsc og Opflammelle til et inderligt Missionsacbcjdc baadc hiern me og nde; c) og at vi anvender al mulig Flid vaa at viic brodcrug Bet villie og Kristensind overiot hinanden baade i Tale og Striit, Ielv hvor Teoki og Praksis viler sig at være en Del iokstellig i de to Smwmw U. a) Paa dct Stcd i By eller paa Land, hvor ct al Sam fundene hat stcetkeft Tag i Folket, bsr det andet Samfund aiholde sig fra at optage et lirkeligt Acht-ihm b) Paa det Sted i By cller paa Land, hvor der alligcvcl stuls de findes mindst 15 Familien der itle lan njjcs nicd den Miste-« domsforkyndelse cllek Kristmidomsptaksis, foin et as Samiundese latet-, da billiger beang Somit-nd, at et fast-list Akbeide optagei. c) Dog maa et faadant Arbejde illc optaacs, for bcgge Sam funds Formrknd bar vcrtet iaget mcd paa Naalx Hvis disfc Tanter vindct ftcktt Tilslutning i bcxmc Samiund iaa ck det muligt, at noget lovsokmcligt i den Netniim lau vedtagcs paa de kommende Aarsmsdct. Forelsbigt bade-r vi blot am, at Prasstct og Mcnigbeder vil tagc dem under Overvcjcllc og milling til Folge — Herren til Pris og Ærc og til Vclsianclfc for bcqge Svmhmd Matt brodcrlfn Hilim i Jcsu Norm N. B. Christianirn Formmid for »Don sorrnedc dansle cv.slntb. Iner i «)lin(-rila«. N. P. Gravengaard. Fortsmnd for »Den danle ov.-lutl). Kirlcs i Rom-im«A Idrt den noglr Ltlarlnmdrcdcr tjdlis geke lmvdc indtnncst Landm. Tonne Verctnina er maalke det usitkcstc Lcd i Moden, da der ingcn inkog lige Vevifer forcsliqgesr. Tcrimod lau man i »Gcntlcsman’s Magazi ne« for 1740 lasse folgende »Hei-void bedian for alle, at du jeq i 1660 hoc-de i Virginicn og var Kapellan hos Majok Von-IM, Gu vernøren ofMonlonondisttiltim send ncrvnte Major Vcnnett og Sit Will Vctllm to Slibc til Port Royal, nu benasvnt End-Carolina og jeg sendtcg med for at vcrrc derestsst Zog oplmldt mig der otte Manne-den og da vi var i Tranks for Levnrdss midlek, reiste jra med sent andre til Tuscorralandgtabet Jndianerne der tog os til Formen Folgende Tag lwldt de Naadllaaning om os, og der-es Toll mcddcltc os, at vi maattc berede as til Tødcn den folgende Morgen. Bekomm og føkgmodig lagde jeg da til mia lelv i det beit tilke Sproqt »Hm- jca udltanvt san mange Form-, oq slal jcg nu llmw for Banden fom en Hund?« Etmlcs traadte en Indiana-, der syntrs at the en Ktigslavtcim frem, mu lavncdc miq og laqde mig vna Brit tifk, at jeg illc stulde drei-bess. Jst-a nsd der-es merstsrilnsd site Manne-disk oq prædikede for dem i drt btitiltc Zprog tte Gange om Ugm Te- bot vcd Pontnaollodcn, illc lanat tra Kap Stras. Dette et en kokt Mod delellc om min Nele blandt Tom Jndianetne. « Morgan Jene-z tm Basfeleg, Eounty Monmouth. Raps vollen. » Jeg et villig til at take enhver Valliscr. eller andre, til det te Landstad New Both March 1(), 1665. Man forsmar jo let, at det bkitis ske Sprog ber betnder dcst ursbkits risse-, vallifiste. J et vallisist Tidgstrift fra 1863 fortwllcss om en Valliicsr, Maurice Griffiths, fom tilbragte mangeMaas nedrt i Virginiens vilde Skove sam men med Jndianere, der havde brüd ligt Stint-, evaæiske Anfigtsttæk. og fom han kunde gsre iig fokftaaes lig for paa sit ModersmaaL De ov holdt Iig for det nieste nasr en Fled, fagde han, fom de kaldte Afous pontyiga J 1768 strev en Charles Beatty am, at han bos en Indiana-stumme bavdcs set m Boq i det brittiske Zur-ask der ovbevaredes mcd sttrsus Ombu, indfvsbt i Stint-. En Balliscrprwft, N. Owen, M. A» udgav i 1777 en Bog betitlet .,Vtitish Reinains«, hvori han for tæller om eqjtrandet Ssmand, der» ved Nordamerikas Kyst sorefandh Indiana-e, hvis Spreu han forstod, oq hvis Gkstftkth hmt en Tid unb. Diss- Jadlanere fortalte hom, at de opriudelis stumm-de fraGwyi nedd i W (Btittain). M tildros sis euch-Ins 1740, oq ste het, hvsr Stedman Mondes-, var Florida- M. ; Major- E. H. Cooum on Fokstuz ;di«k findt-rede de saalaldie »Cliss ticlleksIc sandt Spor of NUM sskc Nnbygger i Amerika iom var ignmdlngt fsr Kolumbus3· Tib. To las hoiis Mit-nd talte iusdfættende Inni Jndioncrncs List i th britiste ISprog. To lob Osvdingkn fkem oq Lomsavnrdc dem, idct kein talte hur tiqt i iit met Spkog, sum de ikke kimde forftaa, for lian udtaltc nos lcs Ord Ringsan da qfotdc de store« strick san taltc Vallifisk. Stricke fortaltc Hmidinam at manqe Aar filbnge, medms thek Sturm-ten vndnii var sior oq masgtig, kom der et bewdeligt Antal hvidis Mit-nd op od Arkansasflodcn Tot var istite Gang, Stummen havdc set Hvidih og disse blcv optagms blandt de Rede, idet dissc frommt-des Sproß og Sckder var bevaret indtil denne Tag. Disie Hvidc havde nemlig sagt, at der engang vildc komme au dte bvide Mir-nd som talede de fannne Ord, dekfok fkulde man be imrc die-sc Ord, at nmn med dem knnch bilsc disse, disk denn-des Tist Lan vcl antages, at her var Tale om Modocs enden Reife. Mesn dct er dimxclt at finde Bei i Historie-m hvor der tun finde Icwidcs Mode Odem der blot bit-ste ija, bucm der vidftc mangt og me fact! E Dunste Vøgkr et ikfk durc. l Nasolcsu Bonn-km If E. Marco Te SaintsHilqike med Jl lusttationek of famtidige Kunst aekr. To fmukke Bind med til fammen 639 Süden Kibenhavn 1912. Vor Ptis for Pan-let tun 81.50. 2. Lstssbybstuesr. If B. S. Jn qemm. 716 Sider i solicit Shiktingsbind. Nu tun 80 sti. s. Inst-Ists hist-risse Hinun «Laldemqr Seit«- Erst Men veds Vatndom«, »so-us Stil es de steht-ie«, oq »Hei-n Otto-. Fite imukke Bind: Kompone Shitting med Gnldtwk —- til fammeu un tun Ozllx 4. Olihet Zwist Samfundsnmas as That-les Dieses-. Pan Dunst ved Prof. Bild Mille-. MS Säbel-s- Solidt Shirtinssbjud. Pri- 80 cu. ö. malste Versu- tf thut-O Dick eus. Indeholdm Eier-! cousec »Ist Falles Heu« es »Statut Uhu-L Jan sind i paid-Ohm inq used Damm-· IIMW iM Ader- sot Iris for bel M NU. c. »I- W«. WIWI stq London is M We Ub kommen m Ml Wis. tsc M i M II M MI M tatst I W. Iris OUQ MMMM