Tre Mennefkebøm
Hut-«
qu mein est-: Originale-u usde krank-d
vev
one. nasch.
Guts-U
»Et Llsljoldsforedkng, ja vell Nyau uil viere den
rette Mond at sende, tror De iste? Men December-, av,
saa er Nyen uuppe kommen lsjeni sra Cl)icugo; iuen san
et der Williaiiis, han er en udmnsrket Taler —«
«Nej, jeg hat sundet den rette Mund « asbkød
Or. Stesseus han« ,,Tl)eodok, du niaa holde det Fore
drast«
»Nei, den Taufe et alt sor urimelig!« svakede
Theodor og lo muntern »ieg truede, Te var tlegere end
sont saaz jeg hat jo aldrig talt offenligt!«
»Tage: du da ikke Del i Qnsdagsumderne hver Uge,
og leder du ikke et Pnr Lordaggniøder hvek Maoned, og
er der en Maaned, du itte talet i triftelig Forening for
unge Mænd?"
»Jo, ganske nist, uien det er jo ligesreiu kristelige
Moder-, helt andre Engel-, og jeg, —- nej, He. Stesseiis,
det hat jeg aldtig tasnkt tnigl«
»Ja, da hat jeg oste tasnkt miq det; du lmk Evuer
i den Netniug, Theodor. Du tnsnter og sølek dybt over
sor Asholdsswrgsnmalet, og sorsiaar du ikke den Sag
sra fsrst til sidst, san ved jeg ikse, hveui der gar det.
Tu ser mooske non den im en inere cisajort kristelig Si
de end de fleer andre, set er tun en Fordelx du tnler
logisc og slydeude, oq san niangler der nltsna egeutlig
blot dei, at du euduu ilke lmr fanet beanndi Een Gang
steil unsre den wein-, on dertil eauer Albnny sig lige
san qodt snni etlwert andet Sted Min qmnle Ven, der
bar screnet efter en Taler, vil belmudle dig som en
Pein-, on der er riqelig Tid til Forberedelse, eftersom
Modet ssrst er den 22. December-, on ni euduu tun stri
ver Oktober Jeg Vilde grunnne uerne lunuy nt du skuls
de get-e det!«
Meu Theodor cunde nassten ikke andet end le, og
lmn blev ved sit: »Men, knsre Or. Stesfisiis, jeg tun
vikkelia itke i Lubet as den Tid bline en suldfaskdig Ta
ler, itke emmnq for at tjene Dein denned.«
»Ent- stkiver jen, at du konnner,« tmk Hin Stess
sen-J« tnrte Sinn-. »Ter- er slet innen Grund til, du skuls
de bleue en anuiucel indesluttet Kølnunud snus jen. Jeg
vil nu lmne dig nf Zted eimunq isuelleni. Tesuden sknl
der du Sauen det, du kunde bliue til udekennelig Mann
pua den Mande«
Meu Theotmr lod iia iske overtnle stratsx linad
han ais ind min. nur at lade Sauen sum unsnjort lieu i
noqle Danks un imidlertid onerneie den og fna den logt
skeiu for Herren i Ven.
«Jmidlertid limiek der en anden Sag sor,l« ande
Her Etesfens og qiL sont det var hnnss Stif, hurtig
sta det ene Enine til det endet. »Der er somniet lin
derketning sm Honi, og euteu man du ellek jeg stkaks
denn-. Tu er vel inde i, hvordnn lmuiJ Zum-r sman
»Ja, det er jeg; steil jeg tage uiig af den For-ket
ning?«
«Tnk, lwis dn nic, vilde det viere mig kn-kt; jeg
bader al den Toglskiell«
»Meget hel, san tager jeg as Stedz naar stinlde det
vwke?«
»Ja, naar kan daf« -
Tlieodor iaa vaa sit Ur. ,,Elsnkestoget goak om
en halv Time: skal jeg tage on med des-«
Hin Stefiens fniilede og gav et Sinn-, der kunde
synes Sagen ina temmelig uvedlommende:
«Tl)eodot, din Enetgi er ligeikem sorskislende for
en gkaabaaket Mond som mig!«
Theador synteg at betragte Svaket soin tilftmskkeligt
fyldeftgsrende, thi en balv Time feneke sprang han ined
Reisetaslen i Haanden ind i Tagen netop fom det peb
til Asgang Or. Steffe115’ fidste Beinasrlning til hatn
havde var-ret: »Hqu nu paa at tænle nsje over Sagen
og vier klar til at give mig et gunstigt Stint-F
F
Dette flete altfamnien paa en Oktoberdag; Reiten
af den Vinter. i hvillen det foktige Kapitel soregil, san
vel soin den lange lyfe Sommer var gaaet, ag den ncesie
Vintek itod nu for Toren. Sein-nisten liavde været stille
og rolig, bortfet fka Fortetningstravlhed og mindre
Vegiveiiheder. Henry boede icemdeles i det fredelige
AM, der havde anbnet sig for dam- da bang eget Hjem
bavde vist fig at viere iaa farligt et Sied. Dora Hastings
bavde tilbragt den stsrfte Dei af Sommeren paa Nejfe
mod Øit og Nord samtnen med sine Forældrex men Hen
ky havde ille villet folge med, lian var bleven paa iin
Post, liempende tappett mod iin Fjende, inen stadigt
lioldende fast ved at ville lænipe alene og ved egen Kraft·
Dette var en ivast Provelse for Theodors Tro; han var
lige ved at blive ntaalinodig. ,,Hvotfor iima det nu viere
laaledes, at ban stal tøve saa lamge Ined at loiuiiie?« nd
brsd hmi i en new-s, nieste-n trodiig Tone, da lian en
Asten git ap og ned i den lille Dagligsiue efter at have
haft en Samtnle med Mo’ct Marlvorfen »Jeg er vis
paa, at hvis jeg nogen Sinde hat bedet med Tro for
noget Maine-sie faa et det for han«
»Hm- du Tro endnu?« spukgic den gonclc mildt.
»Du iorrlommcr Inin, at du er dyatig utaalmodig nu
— omtrent sum om du nusnie at have bedet nol, oa at
det fnart var paa lmics Tit-, at du blcsv bsnhskt.«
Thisodor saa overmilot oa lidt iowirust paa iyende
og blev ved at qaa tavs imn oa tilbimc i noale Øjes
blilte: lau kom han ist-n til Lasnestolism lwori liun lad,
og idet ban lagde Armen ømt om bcndeö Stulder. sag
de hau: »Du tttknqer da oaiaa belt til Bunds, lot-re
Veditcx tat for al bin Trofaiibisd mod miai Jca ler,
at im man beqnnde belt iorim og bede: Dem-, im trot
bjwlp min Vantrol«
In klar Bintermokgen toq theodor Plads i To
qet til Bulialo estek at have list genasmgaaende Billet
til All-any. Dei var blevet ham statt, at han maatte
ftlge Or. Stellen-« Opferdking, og nu var Tiben loms .
men. Der var eudnu lem Minutter til Tagetp Aiganq,
og medens han itod og lladkede med Zim, der havde
tulgt hqm til Lenkt gis en ai Ostens til Petri-neu ov,
oq i den viite iig Dr. Haltingh klædt i iint Pelsvkekk liqe
til Hagen og besahen med hin iolv stimme »Damit-«
over Innen, PUNITIVE M tot-et om med prangende
M sum doq sieblilleliq qenkendt ai Wes-date Gans
Tanke vendte tilbage til hin nicerkværdige Reise, da
»Bamse« havde været hatn en saa godVen Hans Ansigt
blussede ved Tanken derein, og dog bevcegedes hans
Muiidvige i indvendig Latter. Han rødinede ved at tren
le paa, hvilken ussel, lille Vagabond han den Gang var,
og han lo ved Erindringen om ,,Ban1ses« beskyttende
Folder og den nye og dejlige Følelse as Varine og Bel
vceke, den syldte hanc med. Hvok var det dog en fornns
detlig Verdenl Der sad Hr. Hastings nn liqe over sor
dam, sont han havde siddet den Gang; lidt asldre, nok
saa velnasret, lidt niere røddlisset i Ansigtet, Inen allige
vel i det viesentlige den samme, smulke Mand. Men
hveni kunde vel i ham selv genlende den Vagabond, der
gik under Navnet »Tode Mall"l Han prøvede i Tanten
at note bin Reise om og twnle sig sotn den nnge Gewinn
der snød sig Vejen freni sra Albany til Vuffalo, og ved
den Tanke for Vlodet ham atter til Hovedet, og han
selte den største Lust til strals at gaa til de rette Mon
diabeder og betale for liin Reise. Zom en ierlig Mond
besluttede limi, at det sknlde onst-e hans forste Haiidlina,
saa snart lsan var kommen til Reisen-k- Maal.
Da han saa sig ont sor videre at qenkalde sig Erin
drinaen om den lille pialtede Dreim, bilste en graaljaas
ret Hei-re Ined Gnldlsriller bøslig paa liam nied et:
»Gott Morgen, Br. Mallekyt Slal De langt Øst paa?«
Det var den Købnmnd, bois Forretning laa nier
mest bang men: lian lendte intet til »Tode Mall«, nien
lian satte stor Pris paa at drøste sine Forretningsanligs
gender med det store Firnms ynare Partl)aver. Selv
Hin Hastinas bnkkede stift. — sor bani oar Or. Stefs
sen-ZU Kompagnon on den sattine Treng, der i sin Tid
bavde reist nied denn, to gansle sorlkelliae Personen Til
Tlieodors store Beklanelse steg ban nd ved en as Mellems
stationerne, tlii lian liavde en nndekliu Lyst til endnu
en Gang at solae lmm paa bons Reise oq lass-ge Mast-le
til Forslellen Inellem sør on nn.
Ved Ankomsten til Albnnn saa ban nnsksgerriqt ned
ad de vellendte on doa nlendte Rades-; lwert ondet Mi
nnt mødte non Mit-nd, sont lnin lnwde tendt i sine Tren
aeaarz lmn genlendte dem strafe» de syntests lnn lidet
sorandredez nien selv var lmn nlendt as alle. Don gik
ind i Fern-minnen sra lmilte lmn sont Drena nat ble
ven ndvist nden alle Ceremonier, for ille at siqu sparket
nd» on nn, da lmn prassenterede sit Kort »St.·ifens,
Mallery E Co.«, blev linn belmndlet nied den sterste
Hierteliqlied as de selv smmne Forretnimsnnend
»Don strøg nennend nozsle as de gannnellendte Inko
aer, men lnnde itle sinde, at de our lileoen bedre i noaen
Henseende Han ntødte en inne-lieben arret on sordrnlten
Person, oq noget i lsanz slentrende wann sinites ham
vellendt. Han ipnrgte sig for oq qensandt i l)am, sont
han saa smaat lnwde anet det, sin Varndomsven Jer
rt), den eneste, der hande hast et medselende Ord til
overs sor liain hin Aste-h da lmn hsemløs on sorladt
lom tilbaqe til Albany ester anen til New York Nu
stikrede Jem) poa lsam tned et sordruklent, sponigt
Vlik oq qit nvillaarlint til Side sor at lade den fine
Hern- pnsssere: lmn drnmte niindst ani, at de to nmnge
Gange havde licmet og rodet i den snmme Nendesleir.
Det knnde maaite imieI en og anden nnderliat, at
Theodur ilte for lasnge siden var vendt tilbaqe til fin
Fisdelm for at oplede sin nlntleliae Faden Stundin
fnntes lian det selv. Han baude flirnket det megen alvors
lig Eiter-taufen men han var veqet tilbage for det med
liaefrem Rasdsel og Modløszljedx lian ejede ikke en eneste
kasr Erindrinq om sin Faden intet uden (8)ritsoml)ed,
Trukkenlkab oq Synd. Alligevel havde han oftei de se
nere Aar sagt iig felv, at l)an bnrde opløge i)am, at han
but-de ask-e noqet for at faa ham sat. Han havde stedse
bedet for l)am, lmvde ndøst bele sit Hierte i den ene
Begaskina at faa ham iqcm men ljan nidfte jo ogsaa
fuldt Del, at Tro nden Gerning er en død Tro. Gan
havde da dgl-m aiurt noget: lmn lpavde skrevet baade til
den ene da den anden i Albany, saaledes til forikelliae
af Vyens Priester, og bedet om dekes Hjælp til at fin
de dani, men intet as det altsammen sprte til det anste
de Maul. Paa noale af fine Bkeve ljavde han faaet Svar,
bøfliae on kristeliae Even-, oa man bavde ofret lnnn
baade Iid da Masle men alt til ingen Rotte Til
lyncladende var den stalkels Brcendevinsljandleks Navu
og Bonn-l gaaet i Wenmnc Han var forsvnndet efter
et met-e end almindeliq alvorliat Zlaasmaal oa siden
bat-de man hvercen lmrt eller set band Tet var alt,
hvad man vidfte, og Tl)eodor, der derved blev yderligere
modlssS, havdc atter og atter opqivct sin Veslntnina om
lclv at komme da personliq nndetsøgs Zagen, og laales
des var det blevet oplat indtil nn. Men nn iknlde det
oglaa vasre. »Lige meget, bvad lmn er, eller lmor dybt
han er funket, —— ban er min Faderx og jea maa ja sta
dig eritidrc, at det enenliq ikke er om hani, jeg bar alle
de bitte Erindrinaer. men om Rom og Brasndeuin da
Rom igenl«
Syv og tyvendeKapitel
Daggky og Mitte.
Afholdsforenismens stun- Iul nur Maske godt findt
Der our opstnnet mmme Vom-ntelighedtsk boss Tlnsudon
eftcsr at hatt baudc aimst wftc om at holde detto Fore
drua, tut-n han mde tre Tinq til at dicklka sig. For
det forer var det dyb on hol Aldor for lmm med Asl)ol
dcnhcdens storc Sag; for det andet vor bnn ualmindes
lia vol udmstet med chfyn til alle muliue Argumente-r
baado for og imod, ban lnwde stnderet alt munde on
endelia var han altid faa fyldt of Hat-nu- oq Vitterlnsd
over al den Sond, der fkabes vod Drittericm oq over
de vmnge Meninger, den store Del af Folfrt buser deg
angaaende, at han plejede i mindre end ti Minutter
ganka at alt-sinne- hvem han tolte til, for knn at fordybc
sig i sit Etwa-. Da fault-des qik det ogsaa dennc Aftenx
bans Vlod kom i Koq ved at omtalc alle de Ulnkker oa
al den Elendiabed ban lmode set denne Ffendc stobe, og
kmn taltc, sont lmn nldriu lmvde troet, bon kn n d e tote-.
Hunde He. Stessens vcrret blandt bnns Tilbørem do vili
de bang Ansiqt have lnst of Stolthed og Glast, og boo
de Paftor Birne været dek, da vilde hans Vierte have
vasket fuldt af Tat til Gut-, fordi den lnslmarede Dreim
der formelia bavde ittdfnaet fin Moder-Z cneste Bon, var
bleven bevaret fom en herlia Opfnldelfe of den, ja lanut
over Fort-entnim.
Eiter Talens Slutninq blev der aivet Anledninq til
at undetstrive Afholdslsftct, og de var mange, der fkkev
under den Affen. Blandt andet kom der en prmqtig
ung Ptqe med en gammel Mund ved Haandem og foran
stq næsten stsd de en ttedie, der aqbenbatt endnu ikke
var Afhokdsmand Bque Unsigter vfyntes Theodor be
kendtr. og han spukt-Eh hvem de var.
»Ja, det er et mcerkeligt Tiliældez denne Pige
hat været Midlet til dens gamles Redning. De høtte
til et fktækkeligt Slæug, men der iyntes at være noget
mere end almindeligt over Bat-net. Hendes Fader blev
dræbti et Flagsmaah og famtidig laa hendes Moder
døddrukken hjennne og døde snart efter; men Barnet
bang ved dcnne gamle Mund og fulgte ham ovcralt, selv
ind paa de værsic Kippcr· Ved samme Tid kam hun i
en Søiidcigcsiiole, der var sat i Gang ncdc i dct Knatter;
denne Stole var til nie-gen Vclsignclse, den blcv hochb
sngelig baarct oppe af en ung Mond ved Navn Birge;
ja, dist er sandt, jeg hat hort, at lJan siden blev thsi i
Clcveland.«
»Hm! cr- msiop min Prasst!« svaredcs Ilieodor mcd
glasdcstranlende Ljne
»Er dist muligt2 Dct var da ct inasrtoligt Entn
mentrasf·«
Theodor kendtc andre Sammvntrasß der var fuldt
faa inwrkelige, nien lmn fagdc kun:
»Da bvnd more med det Baru?«
»Ja, jm trur virkclig, hun qav Herren sit Hjckte
den Gang, faa lillc bun var; hun var vol kun fem, sekö
Aar. Siden fulgte hun fin Vedstcfadcr cndnn more
trofast; »Holt hat set hcndc limle ncd midt paa Gaben
og bcdc Gud «lade Bedftcssckr komme med hjom nu
straks«· Den gmnle opgav lidt efter lidt Flasken, og
jeg trot, at ogfaa han nu er omvcsudt til Herren. Siden
lmr de vasrctvorvcillcsrivrigftisAilioldssolb de or til hvert
cneftc Mode og traslkcr stadiq en og nndisn bcn for at
ikriue Løftct under.«
»Hm-d heddcr de?«
»Hast bcdder Vetter-, swdvkmlig kendt som ,,gamle
SviresPottcsr«, oa hun kendes endnu brdst som ,,lillcs
Kiity Kairn«.
»Hvad! lmn baede —s«, ndbkød Tl)eodor; iaa
boldt lmn inde. Hvad Nytte knnde det vasre til at for
taslle Diriaenten for dette store Mode, at ,,lille Kitty
Kairn« boede paa et Loitskammer i en vis- Ejendomi
Renfealeraaden pnn fnmme Tid, sont lian boede i Kerl
deren: at liendes Fader blev drnsbt famme Nat, som bans
Moder døde, oa at Folgen af Slagsmaalet og Mordet,
som beaae forenik netop i bang Faders Knslder. var den,
at baade ban oa Faderen maatte forspinde i Nattens
Marki- nn vandrede bieniløse onikrina i to Aar, bvorved
ban aik alip nf at komme i Gr. Viraes candaasslole
,,.sond inade Te, min Herre?« spnrate Tirigenten
oa bøjede fig wrbødigt lien mod Aftenenss fein-de Taler.
»Zum boede i Albann pan den Tid, iagde Dei-«
»Ja, lnm hat aldria vnsret borte fra Byen.«
Herined ovorlod Tbeodor Dirigenten felv at soc-lu
lere over, lwad dette nmlia maatte have med Sagen at
gere, on bøjede sig ihriat frem. To Mcrnd kom gaaende
aanfke lnnafomt op gemiem Salens Midtergang, idet de
prevede at over-take en tredie til at følae, —- og denne
tredie Var Jerrn Mon det ikulde lokkes dem at faa
ham op til Verdet, sont det var deres Ant? Tet syntes
mere end tdivlsomt, tlii linn ryftede blot paa Hovedet ad
dem og foriøate at gna tilbaae Da reiste Theodor sig
plndfeliat, løb lnirtiat ned i Saleu og hen til ham.
»Jerr1)!« iande bnn lavmaslt, men bestemt; »kom,
vi to var node Venner i gamle Dane, oa nu ønsker jeg,
du skal note inia den Tjeneste on skrive det Lufte under.«
Jerry faa fløvt paa hain on fagde med tyk, for-bad
fet Stennne: »Dann er du?«
»Im er en ai dine namle Nennen kender du mig
illi-? Jea bleu den Mann laldt Tode Mall Kan du
ikke lntfke mig? Kam og tan min Arm, vi to bar Dan
dret Arm i Arm ned ad Bredande san mangen en Gang,
lad os nn gaa her ned gennem Salt-n on faa strevet
under-«
Jerry ftirrede heilig iotbavfet paa bam og stamme
de: »An la’ vanrl Det pas —- — —, der er innen —- —
—-, der et — —— —- jo —- det er bnns Zjne — —- og
lians Nassei J niaa iknde mig, oni det ikke er selve
Tode Malli«
»Javel er det mini« faade Theodor, »og jeg vil
have, at du ital med herop og skrive nnder. Jea skrev
under for mange Aar siden, og ved Gnds Hinsln er der
blenen en Mand af mig. Det vil ogfaa hjaslpe dig,
Jerry: komi«
Der blev ftor Bevasgelie i Salen, da den vel kendte
Jerry pludielig kom gaaende hurtigt op ad Midteraans
gen, støttende sig til Talerens Arm, og der blev hvisket
rundt om i Forsamliugem at He. Mallery virkelia en
Gang havde vasret en af Albanys Jndbyagere og virkelig
var en Ben af »denne skrwkkelige Jerry Collins«.
Manne on vilde var de Formodninaer, der kom frem
oni liani, men Tlieodor var naner ligeayldia over for
det aliiannnen, bans Hier-te var faa fnldt af Glasde,
med-unif- ban ftøttede Jerrnss Haand, san ban kunde nn
derikrive det liøitideliqe Leite.
anfte Moraen tog de alvorliat fat paa at søne ef
ter den savnede Faden og ban fik and Ojrelp bande bos
Jerrn on adikillige andre, efterfom det aik op for dem,
hveni Faderen var, on lwern on bvad Sønnen var blevet.
Men alt sama-ves. Det var nieste-L iom otn Jordeni
en merk Nattetitne havde aabnet fia og opslugt lianh
saa fnldstnsndigt var linns Spur udviskede. Efter sum
Efterføaninaen viste sig meke og mere frugteslø6, nd
dybedes lians Vekvmring: lian bad oa ban spraede over
den tabte Faden on det var med et inderligt bedrøvet
Hierte ban til fidft maatte flippe det fidfte Spor on lade
Sagen falde.
Han bavde endnu en hellig Pligt at opfylde Da
den forældrelsfe forlod Albany, stod der has en af
Byens Villedbugaere, færdig til at fakttes op, naar For
aaret kom, en Marmoktavle med denne korte Jndskrift:
»Min knsre Moder«, og nedennnder: »Im-end de raabe,
vil jea svarex naar de endnu tale, vil jeg horch« Ef.
65, 24.«
Dct var en nsasdvanlig lold Dog, da Tlnsodor paa
Reisen bit-rund blcsv opboldt i on mindre Vo, lmur lmn
bavdcs lnssømot et Pnr Fumstninqor. sont Or. Eusffcns
havch Tlrtsvet til lmm om. Elspresstomt der ttnldo nn
komme Kloklen tw, var i Følgc Telmmm trcs Timcsr
sorfinkcst, og dct var ilke frit for, at leodor var noget
atmet-Hm do lmn gik ind paa et lille Hatt-l for at til
bringe Ventetidcn der faa godt fom muliqt »Bist var
da underliqt,« tasnlte ban, ,,at jea skal blive opholdt ber,
nu da im tun lmr et Par Timers Kørstsl tat-m nn skal
vi so, im kommt-r maner ikle en Gang lyjem i Doal
Hvad fkal im dog faa Tideu til at aaa med?« Don gik
ind i den qrumme tarvelige Gæstcftue, hvor noale faa
halvvaode Brændeltylker laa oa blusfede paa Kaminen
oa qav more ng end Parme. Hatt satte fis paa en
Stol, beboldt Oder-frassen pas for at holde Warmen og
laa sig om l Stuen efter lldt til Underboldning. Det
fandt han hurttgt, tht heuslængt over en Stoletyg i det
modsatte Sinne af Stuen lau der en fvær Sklndpelt
foret med prangende todt· Theodor faa ved fjrstr Hi
kast, at det var« Or. Hastings’; han reiste sig vg gik sind
lende hen imod den, idet han fagde: »Na gad jeg nck
vidst, om den laadne Tingest ital være godt eller onU
Vorsel denne Gang.« Saa gik han ud i Skænkestuen as
spurgte sig sor. Kelneten kendte intet til Hr. Hastingse
liavde aldrig før hart hans Navnl der var en freinmeä
som lmvde vceret deri to Dage; han var syg, og de havde
braut lmm til Sengs og gjort for hom, hvad de kund
Han havde vieret ude af Stand til at opgive sit Nav
ellek sin Vom-L det var en Lammelfe eller saadan noget
sagde Lasgem det var begyndt med en Slags Kramp
Pelfen, ja, den tilliørte l)ain! — Theodor forlangte øjds
blitkelig nt blive ført til den frenunedes Vwrelfe.
Her fandt lmn Hin Dahin-IT alene og bjwlpeløs i
et lialvmørkt on nlimmeliqt Vcerelse.
Hurtiqt gik bmi lienimod hmn oq føgte at tale med
l)mn, meu der kom intet Innr, kun en smertelig Fortræks
ning of Ansiatet oq et haabløst Forføg pnaA at list
Hamiden Her var anbenbart mete end Arbejde nok til
die-se tre Timer, oq Theodor tog ftraks fut· Under han«
Ledelfe fik Vcerelset fnart et andet Udfeende; Byens Lev
ge bleu deutet og raadspurgt, men hans hele Befked vat
at ban ikke vidste noget Rand for den fyge Mand. »D
var et niækkeligt Tilfcelde, han havde aldkig set et liq
nende.«
»Men hvorfor er der da ikke blevet telegrnseret ef
ter bans egen Lcege og Venner?« spurgte Theodor hatt
fnld.
»Ja men, leere Herstel« udbrød Værtenx ,,l)vvr vll
De, vi sknlde bave telearaseret ben? Han kom herins
og straks ester sik ban et Krampetilsælde og bar M
talt siden: heller ikke bar ban nagen Vagage eller Po
pirer paa sin, saavidt vi bar knnnet finde, tlji det var
grnnnne lidt, ban vilde lade mig se: tog jeg efter baut
Brust lmor lians Tegnebog vel var, saa ban helt rasende
paa mia Jea inrsilrer Dein, vi bar gjort, bvad vi hat
knnnet.«
Thendor qforde en Undsknldning for sine Otd os
sknndte sia assted til Telegraskontoret, hvorsra ban sendi
et ndsørliat Telearam til Fru Hastinas, on til Henry et
med Ordene: »Meine-( en Lamel« Til Or. Stessens seudte
ban Ordenet ,,Unndgaaelth opholdtl« og et Telegrmt
til Dr. Arnald led: ,,Kan De ikke komme til C— mck
sørste Ton? det aælder Liv eller Dødl« Saa var der its
tet andet at aøre end at vente. Atter en Sngesenql
Thendor satte sig stille ned ved Sengen og arundede over
de sorslelliqe Maadetx bvorpaa ban stadiat blev bragi
i Vererina med denne Mand on bans Familie Den
syaeis store, bekinnrede Øine sulgte hans mindste Bevck
aelse: han snntes dog at genkende bam, og der var ligds
som et lille Glirnt as Haab i Blikket. Denne levendt
Død var srngteliqx den suldstændige Tavshed og sa
dette stirrende Øjel Endelig lukkedes det, og den syc
iyntes at sove tungt; men om det var et Tegn til det bo
dre eller ej, vidste hverken han eller Lasgen Langsoml
skred Tident endelia Kl. ni kom Toget, og kort estet
rnllede den Vogn, ban bavde sendt til Stationen, ap sot
Deren, nq han lnsrte en ivrig Spømen Nu averlod hat
Lceaen at passe paa og gik ned. De var der allesammeth
opskmnnte og raadvilde. ——— Fru Hastings, Dorn, Heut-I
og, hvilken Glasdel Dr. Arnald med. Theodor sørtk
dem alle ind i den lille Dagligstne, oa skønt han bat
dein viere raliae, talte de alle paa een Gang.
»Er der Felier?« spnrate Frn Oastinas skcelvende.
»Wind er det, Mallery?« spnrgte Henryi samm
Aandedmst, ncedens endog den ordknappe Doktor spars
te, lmad Meningen var med bans telearafiske Tilkaldet
Tlieador lmvde Svar til dem alle. «Nej, Feue, Fo
ber tror jea ikke der er.« »Henrn, jea ved knap sei-.
lwad det er: Bienen lier kan intet sine.« »Tr. Arnolix
vil Te ten-me ined 1n«n«1. saa vil die-se Venner nok vent
lidt; ntaaske jeg kan bringe dem en god Meddelelse.«
Den ruligite as dem alle var Dom: lnin syntes at sum-It
Krasster sur at knnne tage iniod hvad som helft, d
ncaatte komme. Tlseodor knnde ikke lade vasre at gut
hen iniod lnsnde: lnin vendte sig lntrtigt imod ham as
laade sin rnslende Haand paa banss Ann: »Hi-. Mallets
jeg ved, Te vil sige Inig Sandbedenl«
»-L5ele Sandliedem Frl Dota, saasnart jeg seh
faar den at vide: søn imidlertid til Herren om Kraft
Vil De sølae med, Dr. Arnold!«
Hean fulate oaiaa med, og de tre aik langsomt II
ad Trappen og ind i det lille Ver-reise. Dr. Arnald stod
roliqt ved den sovende, sølte hans Puls, bøjede sig M
lnttede til bans Hjertes Slag, rørte ved de svulne Aar-—
i Tindinaerne on vendte sig atter mod de to andre.
»Naa Or. Doktor-CZ« sagde Theodor ntaalmodigx
niedens Henry lwldt sit Aandedrast tilbage ligesom soc
bedre at knnne bøke Svaret, der kom roliat og bestens
over quens Lasben »Don er udensor al menneskelis
HiaslpP
Oean snnl benidstløs sammen, og beuge Lasset sit
nn tmnlt med lmm. Ovilken skmsllelia Nat! Fru Ha
stinqs bespimede Gang efter Nanq oa fleeg of og til os
Tom et forstnrket Mennesle: men alt, bvod der undflus
Dota, da Theodor fortalte bende Sandheden, var ch
»O Wink-, lmv Vurmbiertiqlnsdl« og Resten af Ratte-«
tilbmate lnm knrelende ved ssn Faders Sena.
Tot var nasften Middaa. for den syges tunge Sev
gik over til d(-n?mm, der varerevigt: Furandringen kom
nden at der lmrtcs et Ord eller en Lyd, eller faas ste
meqet fom en Muskelbevceaelfe —- pludselig, rørt of sitt
Skabers .Saand, standsede det travle Hier-te
»Kan De klare Dem gennem Reiten uden mir
Hjilslp?« spumte Tr. Arnald, da alt var forbi: »jeq maa
hieni, der lmr tin-rot tre Telegrammer eftek miq iAfi
ten. Dr. Armitage er fyg igen, og hans Huftru hat
sendt Bud efter mig. Jeg stal faa alt ordnet for Dem
i Bnen, om De fna trot, De kan klare Dem her.«
»Ja Toll« lvarede Theodorx ,,det gaar nol, Geiste
er jo m( ian pna Beneve. Men fia mig, Doktor, hvs
var eaenlia Natioan til denne pludtelige Ded?«
»Spirit1-s!« led Svaret roliat og alvotligt »D(
vil link-, et Par ftore Atlas Genever var den umiddelbem
Aar-lag til Krampen, og en gennem mange Aar formt
Nydelfe af det Giftstadö er Aarsag til Sammeler DE
er simpelt ben atter et Mord, maaske nærmeft et Selb
mord, — det er et baardt Ord, men det er Sandhed.
Sønnen bar forsasrdelige Anlceg til at fslge i Fadereus
Spor: ieq er bange for han«
»Im baaber oa tror, at dem-v nu er over det: jss
tcenker nol, bnn er fikker.«
»Im treu at den Slaqs Mennelker aldrig er sitts
før de liaaer i dereg Grav.«
»Mit-r bviler i Hort-eng stcerle Amei« spat-eh
Theodor.
I
Gottfætteo .
