»Yansheren,"
II W- 00 omccslsss
M MI- DII DANSKD MLX
l WILL
wisset If
Ist-U Zither-I Post-bin- Nov-,
Visit. seht-III
Ankona« wiss-si- Otmhs l Ins-I- Use
Pkis pr. Ast-stag
I Mo Ststek I1.50. Utiisackok 8200
Mei- botsies i tot-knei
UlssssstsliosJckksuokonakikias etc.
Ists Dust-solt- sk Mär-g til Mut-n
hiiholti stillst-sm
Vmss I«Ms. PUBL. EINIGE
Risik, Nsbk.
AM- sitikss til Kluists full-old —
Was-need Amt-Muse- ok smiki
MU» —- sesdos M tief-s Redtktjkc
A- N. ANDMSIZN Dich-, Not-n
Ins-stock It Bisik Post office u second
Jus satte-.
Wsias ate- mkis known upo
skplisuiosx
l Mislåo si. It Zlmiet iltks ist-titsc
Wst. dotie- Issu ils-i M Ist
Mis- Postkovtst skuitis dem ikks
Upd, Me- IuI seine-ais Iis til
Diskurs-Mc Konto-.
Its-t- lssems dsavsmisk cis til losk.
st- svsktekek i stockst. est-I sit It
fide Los det- ollek sor- It iu Oplyssiss
- des svsrtemäs. Wes so strick o-·
blo. It ils III Amtgosestst i satt
IOC Det vil vsks til gsasidis Mitte
Onsdag den LU. thoher 191L3.
L »
Jummnuelis D ers-sinnt Mcnm
hcd 1 Minnmimlkxs Zur udficdtdmld
til Past. s. «.’L Lufpr Eunx Eil-!
J en Retdnktionsartikel i »Hm-i :
steligt Timblnd", lmon Euergssman
let om mittij at san Jrikirke der T
hjemnce Mond-, ji«-Oder del bl. u.:"
,.Men dct er ganstc iitkcsrt, at stal
der engang dann-IS Frifirke i Don
mark: hutle sig igennun, det Vil den
ikke — men derimud i bred Plan
akbejde paa at bringe --— om muligt
—- hele Folket ind i Frikirken.«
Disfe Ord er værd for os her i
Frikirkvn at winke-, smrliq da Orde
ne: »arbejde paa at bringe —- om
muljgt ——— hele Folket ind i Frikirs
ken« Thi her hat vi Frikirke, og
Maolet for Vort Arbejde er og skal
vor-te at bringe hele Folket ind i
Frikirken. Dette siennner faa skønt
med Jesu Missionsbefoling: »Es-Irrt
Alle Folkeflagenetil mine Difciple.«
Nagen hat vætet faa hensynsfuld
at sende os et Ekfemplar af ,,The
Beresford News«, hvori fokekotns
mer Billede af Past. Knudsen og den
nye danikilutherfke Kitte, iom blev
iudviet Sindagen den 12. Oktober
cfter Billedet at dsnnne er det en
smuk Kitte, Menigheden i Beresford
hat faaet fig. Det figes, at den hat
kostet 86,000. Vi snsker Menighes
den til Lykke med dens smukke Kir
se og tnstet videre, at den nma faa
Me til at fylde den med Mermis-;
ster, der ielv sjger Frelle i Naadens
Adler, og Tom vil vcete med i vor
lutherfke Kitkes Arbejde for at
Wmnle Landsmænd i Guds Rige.
Tysk Stat i Amerika — nej.
Systeme i St. Louis hat i denne
Mauned fejret Hundredaarsdagen
for Staget ved Leipsig, hvor det tyste
Fell vandt sin Uafhængighed af
Frankrig. Blandt Talerne ved den
ne Lejlighed var Mr. Lehman, tidlis
Im U. S. ,,Solicitot General«, og
san udtqlte ftlgende, der er bleven
Mket mete end almindelig Inte
reife
,,J det nittende Narbundrede, du
Untollet of Jmmigronter Var ftærkt
tiltqgende, var der en Følelse blandt
nogle at da Fædrelandet qforde faa
meget for at befolke oq udvikle de
Formel-e Stater. burde det have til
fvatende Anerkendelfe, og der gjors
des Fett-g pas at iamle wfke Ny
byqqere oq opbygge en tyst Stat.
Til forskellige Tiber pegedes der i
den Hensigt paa Texas, Missouri og
Wisconsin, men der blev intet af dis
fe Fort-g, og de tysie Jmmigranter.
M Tal ovekstiser s,000,000 i
M Hundredaar. bofatte sig alle
M- IS der blev ingen tyst Sek
tkon, kug- tyst Stat, intet tysk
Parti, men alle Beqne er amerikan
ste Berge-re saa enige i dereg Lom
litet og Troskalh fom om de alle
m fu«-disk
Wilmetitm Mission-e
mJoisethienmtepaaOrlownd
Mkeressorbwielle werdet
W,Otimtallsmehatqjott
Isidestdstefsnlct Min
UIMY W If set-kolbi
-M«spksdesmedqueude
W Mittels-W
WWCQM,M
weis-W W ·
Lowell hat nu Swamis eller andre
Leder-e for den hemmeligc Dyrkelfe,
og det paafiaas, at over :30,000
Mennesker doltager i deres Msder
og fslger de sære bedenske Lastdomi
me. De forlcdtc Amerikamsre, fom
folget Hodenfkabets Last-etc, sigcs at
naa on til 100,000. — Vedmiisineii,
Kerne-n i Hinduismem er en gmnmcl
pautaistisk talgudifh Filofofi, inde
lioldcnde bl. a. Eortfat Sjaslcvani
dring. Naat man heter, at der er
13,W() Amerika-tote fom hat iluttet
sia til MaadaanasSoldyrkelfens Pro
paganda alciun og at denne swrcgne
Kultus bar sine Tcnmlek her, i hvils
ke gaimncldags Ritufer, egnedc for
Middelaldcrens Nekromanti (sorte
Minister-L ich-ves, saa bliver man
naturligvis niisttoisk. At forestils
le sig Amerikanere tilbede Krishna
len indifk Sagnhelt), der havde IS,
000 Koner og 180,000 Sinner i fi
ne Kødsdage (Jncarnotton) og »Ka
li den frygtelige«, hvis Historie ri
imeligvis er den mest ftastsdende as
Halle hedenste Guddomme» det for
drer et saadant Maul of Forestils
lingsevne, at det almindelige Men:
neske vil nægte at tro dets Muligs
heb-« — S. S. Timeg.
Utah Missiinen.
Til Kvinderne i Den f. d. ev.
lutherske Kitte.
Kot-re Sestre i Herren, erdens
og Kætlighedens Hiler i det dykes
bat-e Jesu Mian
J Tag, den anden Oktober 1913,
kom vor kæte »Danfteren«, on
blandt anden god Læsmng, den
beugte, var ogsaa Kvitteringerne for
Bidrag til note forskelljge Mis
sioner. Der lieste jeg folgende:
»Im Vor Fresser-J Menigheds
Levindesokeninw Rat-ine, Wi-:—., til
en Bibelkvinde i Utah, ti Tollakss".
Jeg blev saa glad og txt-ritte: »Im
er der da nagt-n, sont lmsker. hvud
Pastot Jobn Lund udtolte ved Kvin
demsdet i Racine under Aal-Smo
det:« En trocnde Pige, der kunde
komme dekud og oft-e sin Tid til at
bespqe Familier og lma anden Maa
de hjcklpe i Missionm vilde stem
me Arbejdet en Tel« Tat til Bot
Ftelfers Menigheds Kvindeforening,
at J begyndte. Nu vil det nok strom
me ind med Gavet til den Sag os
laa. Jeg let ogfaa i Mitteringernc
at der til Dato kun er kommen 196
Dollars til Pastor Lands Lin. Vi
er nok ved at komme baqefter i
Aar. Maasse for-di vi alle bar ven
tet pas de lovede Bidragslister.
Hvorfot de endnu ille er omfendte,
ved jeg ikke J Samt-and med Pa
stor G. B. Christianlen efter Aar-s
msdet blev det bestemt at sende Bi
dragsliste til alle Samfundets Pre
Mauer
Komiteen bad Pastor Cliristianfen
at ordne det med Danish Luth.
Publ. Hausen saa de kunde udfendeszs
der-fra. Vi liaabede. del vilde lette
Jndfamlinaen Nu er iea bange-,
det et en ftor Hindring. Vi kommu
vist til alle som een at indfamle og
indfende vore Bidraa faa liuktigt
foni muliat baade til Paftor Lands
Lsn oq til en Bibelkvinde i Utah
Herren velfiane Gerninaen alle
Arbejderne og alle filivernkk Det
kan maafke se ud til at vaere meaet
at bede den enkelte Kvinde bidraae
en Dollar aarlia. Kante Safterl et
det ins-get om vi lcvaaer en cent til
Side hver Dag, soni en Tat for
»dagligt Bei-Mk da vilde vi vi have
8365 om Aar-et til den Mission
Lagde vi saa en ekgtra Cent omi
Zøndagem soin ,,Tak for Sjaeleføss
de« (ikke Morinonisme), saa vildes
vi have over s4.00 aarlig. Von-«
imaa maanedlige Bidrag i Kvindes
foreningetne vil vist ikke komme tilj
at lide Tab derved. Tænk ikke, kærej
Kvinder, at vore Born ikke er udsi
satte for at komme PMormonernesi
Garn. Selv am vi ved Guds Naass
de og vor gode kristelige Oplysning;
er bleven bedarede fta at falde i
den Saate. Morwoneme arbejdet
ihærdig alle Begne Her i Chicas
go ksbte de for flere Aar fiden en
starre Kitke af Presbyterianerne
De gaar omkring to og to am Da
aen, og hvor de faar Lov at komme
ind holder de lange Taler til Kvini
verne, der for det nieste er ene him
me ved de Tiber-. Der er ogsaa flere
bekendelleslsse Forsamlinger, hvor
laadanne Missionætet ved deres
Veltalenhed let vinder Jndgang og
ftister Bekendstabek. Lad es illek
tue-ske, at fordi vi hat Mos- Luni-l
iSallLakeM-atsaaharvtgjortj
sti, M vi km for de fort-Mede,
List-Eise Träu; Eis-Iij
i Oumbm
At slutte fra de man-ge og store
jsmsrlighedggavey ium bchv fendt o-:,
Jantagcr jeg, at mauge gerne Vil
jvjdtn hvorledes dct aaar med vort
; Vuagearbejda
Prassteboliqen er fastdig, og vi
Her flnttot ind. Kirkcn et ikkc endnu
wakdizx wen godt pcm Vej derti1.
HMPd Udaangcsn of indevækendc Um
«Vil Tage-: vaer laut. og ,,Plastrrin
gen besavndt. Vi ventek at knnms
san Kirken indvikst førft i December
Maoned. dckfom inaen uforudsetc
Hindkinger indtrasffec
At vi or kommen faa langt, og
at vi i det bele- taart sik beanndt
at bnqacs et Gudslmsy dct takker vi.
nasft Herren, Verm-Or nd over Sam
fnndet for. Vol-bet. der bidindtic er
kommet ind, er fast ved elleve Tu
finde Tolle-es — der manalksr oms
trent 8200 deri: men san er der
csndnu ca. 8400, som et os lovet at
skulle komme, faa det famlede Be
tst-, vi bar modtaaet i Kærligbcdsi
anver, blivet lidt over 811,000.
Slcmr det san til? Nes, vi vil
komme- til at mangle imellem 81500
og 82000 for at gute Kirkcsn færs
dia. Nu til fsrste Dec. stal Vi be
tolo starre Summor og der-for vildc
vi gerne, om de Menigbeder oa en
kislto Personen der bar fnbfkribokets
na ika endnu indfcsndt. vildc sende
os dissc Vol-b indcn føtfte Dec. oa
Mk »driqu «
chrlia BUme
L. A. Laut-few
2721——N. 301h Et,
-«
ziittcbladet
J «Tanskcren« Nr. 42, 22 Aar-g»
er der et Ztykke med dvnnc Lucr
skrifL Tom jcg gerne vil unbcsale
til Vetwnkning fsr nmstc Aargmsdcn
Jan vil jcq tilfsjcn at jm hat lass!
Kittel-ladet i 27 Aar, og at dcspt
Var igcnnmk dctte Vlad, at jeg blev
defendt med Samfundcts Virks01n
bed her i Amerika og glad ved den.
Im stod dengana i en norsk lum.
Mcsniqbcd Forudcn den Nlasdc oq
Vclfignclfcs, jeg cg andre Tanfke
i fmnme Egn lmvdcs as m last Kit
kcsblndeh san gjokdc dct ogscm sin
Tcl til, at Den for. d. co.-lut!1
Kjrke nu bar nagen Virksomhcd i
End Dakota Kirscbladct kan vaske
vort Samfunds Organ og Reprws
sentant langt bcdte end »Pensio
ren«, nie-n Kirkcbladkt begyndte at
blioc overflsdigt for nogle Fall
dengang Kvittekingckne sra Kitkcns
Kasseret ogfaa kom i ,,Danfsek(sn.«
Dette var nok den ftrste ubetænk
fomme Beslntning for Kittel-ladet
gjort as vort Aaksmsde for et Var
Aar fiden, og det næste var i Aar
at ovgive Kirkebladcst og aste »Dau
v"kc1.-c-n« til Samfundsokqan Tot
qlcrdet mig at se, at noglc Krebs
msder nu beder am Kirkebladets
Vedbliven. —- Begge qude er ntds
vendige for os, og de kostet jo ikke
mere tilsammen, end den ugentlige
»Skandinavien« kostede for 30 Aar
siden. —- Kirkebladet havde jo in
gen Underskud ved sidstc Aar-Zins
de. Hvotfor fkulde det saa dtf —
Det vil ikke give »Dansteten« mere
Udbredelfe ved at væte Samiundsi
Organ, maaste hellere mindre. Der
er jo mange uden for vort Sam
fund, der nu holder »Dansteten«,
og flete stulde den jo ud til fom
Nyhedsblad, men for mange tun
den let blive for religits do faa
for lidt Not-eben Detenefte, jeg hat
hist, at Fall foretræller »Man-k
ren« for, ec, at de figu, at deri et
der flere Wer fra anmart
»Danskeren er jo et godt, sundt,
moralsk Nyhedsblad, som gerne fkuL
de læses as alle Dunste i Amerika;
deraf kan de saa ogfaa faa at vide,
at der er en sor. d. ev.-luth. Kitke
her i Amerika, og at den hat Me
niqhedet og Præster i mange Sta
tet oft-. Kirkebladet ek, Gom der
Ioeses i »Dansteren« Nr. 42) et
Opbyggelses Blad med Bad fta
Gud til os, fom alle Guds Bsrn
oq kirkelige Foll vil lcese med Glas
de og Nytte. Maatte derive Kiese
bladet vedblive at viere Den for.
d. ev.-luth. Kirses Organ fuldtud
fom str, saa at tun i den wittert-r
Kirkeng Kasseter. oq Nnhedet fra
vor Kirke indsendes til Kittel-ladet
faa at der ille iqen sial heb-des at
strives i ,,Mrkebladet«: Esset cwad
der tiefes i Danstekem saa hat Pa
stor —- apfagt sit Kald ellek »san
et Kalb frei-· Sau vierkebladet
vinde sieke Læfere oq Dunstkreis
vil ille tabe detved, men bist vg
faa hinde.
W W Allen feq os her.
N. J. Schnitz
W M.
- 1
Eli-. !
En sauste mærkelig Summen
hasng kan der væte mellcm et Men
ncskes Tanker. Det var nu fotledcn
Tug, man Titus i travl Vikt
somhed flog op og ncd ad sin Kæls
dcrttavpc, han tom til at tasnkc paa
Arboe Rasmusfcu Mcd Arboc cllcr
haan Sag er dct ja ogsaa gaact opl
ag neb. Mcllem Arboc og Harm;
Tlmm der mykdcdc intcn er der-?
den Nah-Id, at man kan lwerkcn faaj
dem sri euer dsn1t. Maasse dr- bar;
Ret, der siger: »Ihr-de That» ist«
haft saa mange Pcnzuy saa havde
man vrasct fastdig tin-d Futen for
lasnge fiden«. Men tut-d »Form« i
Danmark maa det vol værc andct
end Pcngcy der bindkcr Afgøtclsm
Nu, Atboe hat ikkc bclwvet ltgcsom
nogle af de gamle Grwkcte at hag
ac Haken as fin Hund for at blive
omtalt. Han hat formaact at bringe
Tanmarks —- virkelige — Stor
cttwnd til at tale for cllrt imod ham
saalcdcs at alle hat tmmet hste
det. Arboe list jo vikkclig vwrct ftkt
for Konget og Forstrt for sin Re
ligion-is Skala Man Danmarks
Kirkcfytstcr med Ministrc, Bistops
per og Præfter hat tilfaneladcndc
ikkc mæatet at afasre Atbors Sa
actr Hvotfor mon?
Og ntcd ubasndig Vrssighed et
Arboc jo nu paa ch incd sin »La
rc« til Tannmrks Donner-ex Man
ihan vildc Unsre gaact den Bef, der
sotn nan iklc fskst haodc vcrret has
den nfcjlbatlige Højcslerct af tte
Personen-, der hat nigjort Arbocss
Zug for Aarhundkcdcr Tiden? Man
Arlmcs virkcslig ital blmc Aal-sag til,
at alle Dantnarks Vislovpek refigs
nett-r. da bliver det oasaa noact af
on Begivenbed i Tamnarks Ziele-»
lnstutic Man dct Ein-krimwa deri
san fprasnge dct kirlcliae Statngka
skincsti i Danmatl sknlde vaer ver-I
fonisikcrct i Arbeit-? ca i saa Tit-«
sasldc var disk da Herren ellcr var
dct Tjasvclem dcr Drinn- Arboc?
Elle-r kan Atlsoe faa sin Unsre aner
kendt i Daumen-f nka on kirlclh
Revolution. da fluldc man sum-cis
at det var lnkkvdcck til Punkt m(
Prikle at acnnrmssric hmd Posan
Zarenchn i Kobenlsmzsn lalder ..Ln .
nibnistankeri ten Gut ·
tur.« I
J Eftrraarcst lkstj !1-.-«1-1«-- !
anmdtviaianfl Virnnxich
»Nrundtviqs- Ins-« i Hain-Mann
Nod dknne Lofliabpd ndtnlns .-:( Is«
Paftor Paul Voiscsn bl. a. Halm-it
zdm »Trt fnncs at vaer Vmstri
iniiclrks non- Fortiisnpnp It III-n
var den der var tidliqft umn- m
fanden at vi flal illc lade lms I
messen-re of ersittn nnsn Ilnl la« J
re at siae et onriatiat Ja til ans
vi kan Hat-Ja til«. Mon Betst-n
var »Nun-« nird denne Udtalcslsp
for Arboe var onpe med sin Laer
am »Jomfrnssdscslen«? Man inne-H
det vildc hanc vasret det rimeliafns !
Jmidlertid bar Effekt as Waisen-II
Udtalelfe samt Arber Laste- oan
Jomfrufsdselen runget lanat nd
over Danmarls Grænser. Ekkoet
hat oafaa fotplantet sia til Ameri
ka: just det samme lnder nn het:
»in-In vil ikke lade fig bovmeftetete af
Skristen«, felvfslaelia ,,lnælet man
ikke for Bibelen«. Naa, ester fau
danne Erklasrinaet er det sen-staats
liat nol, at man inaen Brua lmk
for Jomftnfsdlelrm den objektive
Forfonina alt-. Namrligvip, idet
man laadan fkwrer as noqlc as de
,,gamle Dogmer«, bvad man valaa
kaldet ,,gatnle Vanek on Teorier«,
bar man iv rigtianak den Tilfredss
ftillelfr. at man iaar en Jesusskiks
kelle eftek sit eaet Haud. Hvorledes
saa Skikkellen kommet til at le ud,
et io en anden Saa, den kommer
in nat til at ligne Cavederne fac
nageulnndr.
4
Men hvad ml i Grunde-n disie
Arboerøstcr med al den Hurlumtier
Ser noc, at de caldek bestes »aus
Tankek Kump for Religionsftihed«.
fDer er vift elleks en Del Smaas
foll, der i dekes Enfoldighed trot
at vi hat Reliqionsfrihed). Men
Kamp for Reliqionsfrihed maa vel
være ensbetydende med, at vi staat
midt i en Resormation7 Og soc
mærker vi os da, hvad der er paa
Programmu. Sau vidt Titus hat
kunnet lasse, can bot hele summeres
ap fauledest »Jeg ladet mig ikke
bovmestetere of Bibelw, jeg knæs
let ikke for den«· Neu alligevel —
»det et godt for mig, at den Bibel
som ieq har, san tagte en haard
Kritik Og alle ,,Resormationens«
ikke Tilhckngere svatet med
Tusinder as Siena-sek- Bor Bibel;
san ogsaa taale »eu hast-d Kritka
Neu eftet Joh. Nab. N, 18—19 —
sorwtiathelevotW-datqas
let den ingen Werk-O Com Isl
ae ei M M, da Was M
lek om Abels-h somet- det sub
i enden Helle, oq hvsn ded, hvot
lang den sllveu »Je- tror We pas
Ist-IMM- deu W spr
ioning, der ogsaa kaldes den gam
meldagfe Fsrioning. Kristendoms
men staat og falder ikle dermed«.
Det lunde cllcks været tart at faa
at vide, hvormed Kriftcndommeu
mentlig staat og falder. Men det
saar vi not at vide siden, forhaas
bentlig tort og tlatt, faa cnfoldigc
lau fatte det.
Som noget positin opfordrcs man
til at »tage sit saftc Stabe i Daabss
pagten«; det fkulde nemlig verre
,,mete i Smag incd Helligaanden
e·nd at tage sit Ztade i Villielm
Beet-z Ford-mmclfck«. Man mækker
fig, at det at »tage sit fastc Stabe
i Daabspagten« og faa dct ,,at tagt
fit Stabe i Vill). Becks Fokdømmels
set-", opftillcss iom Modfwininget.
Hvilke Vill). Vccks Fordsmmelscr
faa er, faar man ikke at vid(s, men
det kommt-r maaske oasaa fidcn.
Sclvfslgcliat bar der verret haa
de paa bin oa denne Side Dacht —
vrotesteret mod de »nur Tankcr«,
dar Vil bringe Falk nd fra ,,qamle
Vaner oa Tcokiet« og fra .,at trams
pc i asldaammelt Fodspor«. Refor
mationsakbcide er fikkert ikte let
Arbeit-e dct forstod ogfaa denMand,
der for nagen Tid beklagt-da lwor
vansscligt det var for bam at Iaa
Lov til avnnem est danfk Vlad at
lende en Tal til Neforwatorerne
for den Würde-, de nie-d de »nye
sTanket bavde borcdt saa mange.«
T Man mon disse Kamvfællcr, der
mrd den-s »kme Tonlei- lmr kinmot
glasde »muqu oqlan hat tasnkt
over, at den-s nnc Tanlcr oasaa
or Aar-sag til nimm Focarqelseyi
TvivL Sorg og vift mange Tom-org
Titus. ;
-- O-«
l
l
Jflæt af Livcts Vævetsiytlr.l
(As x) ;
Tot sorekom stundom hie-nimm all
let Prasstelald var for lille til at er
nære en Prwst mcd Familie — (og,
i Vorrath braut-riet dct var nok
nlmre Umwan at en Prwst lcvcdcs
i ugist Stand. Ncglcn var, fom den
sltukc Filofof sagdc, at »Fredcsril oq
Jnlmzus lnm somitde — san flo
,xr«« da Pkwstc- on Lasrccittbedrt sam
m n til M, dq Jndclmvvtcn funges
irr-de sanledes lom en Flug-Z Tot-beli
sktue
J Dort nur, stokc Fasdreland fort
lomnnsr dct iklc stundom, mcu ofte,
-.1: Prcrfton mnn snnxusre som sliq
,u Tilelnsltslrum naer bnadc Preka
.s1 Elclelckrcn Nrundvn kon her
ier nt Haku-n er for lillc til or
thiat Lil)-Jopl)old. mkn tjlliqe, at
Nüsnmlnsdrn ikfe nmatcsr nt lønnc
audls Ilkmssx oa Last-er Saale-des
lnn dest da gcm til. at Prasswn moa
m- to Monds Akbcjde paq en
Monds Gage —- ja, paa fine Str
dtsr cnduq vcm ,,lmlf pay«.
Mcsn not bekom. —- En faadan
Prasft oq Elolelærer var en lksn,
Wut bed, Sommckdaa i Laa med
at indsve link mmcs Dunst-Amerika
nms i at lasse Moderåimaalet Man
lmodr dcimmm iimen danfl Lasse
bsaer. hvorior Vrassten fandt siq
lusmslst til at benytte det ums Tefta
ment til den-w Øvelse. VII-nom- var
iklcs just state Lys i Dunst lwad jo
da ej heller lunde nennst-, san de toq
icwnligt feil og gav Okdene forkert
Udtale og Vetoning. Da nIz er vi
just ved Punktet her sicut-s eitel-:
disfe Fejltagelflsr kunde til Tidct
vaste not lau lukis5«lonmle. —- En
Ifjortenaars Poa stod med iin
JVog og lmftc med bef, enstoniim,
haltende Stemmc »Der opftod da —
i Rac- — Randet en Po —- en Po
—- csn Pariser . . . .« — Se,
det var nu en ny Munde at udtole
det fra den gamle Overlættcslfe br
kendte Ord: Ihm-Nasen Oa hvis
Pariserncs Grundvæsen var Cati
lwilk, kunde der jo endda vætet qod
Meuing deri
Vcd on anden Lejliqbed lasstc
man i Vibelbistorien, ikte Walde-Us
men cn nokst. Drei ftod, at beden
fke Keisete lod de Kristne ofbmsndcs
lfom en Slngs Formsrteki »ti! No
mernes Mem-«
»Moto«, sagde Pisa-sten, »in-d J
nu ogfaa, hvad det er for nonetP
Hvek kam fige, hvad Moro etc-« —-—
Almendclig Tavsbed, ud of hvilten
endelig en ustycdig Barneftemme
banede sig Vej: »For a ved not,
hwa de« er.« — »Det var ret, lille
Mand. siq os hvad det er.« — »Im
de' er en Slomaskin,« svarede den
fmulle, lille setzean Purk,· idct han
fæstede sit lyfe Blit paa Pmsten
Og fta sit Standpunkt var han for
tvrigt rigtig not vendt, idet han
jo ttoede, Talen var otn at over
sætte det enqelsse »motoer« Umonst
Det er io ganste tigtig en »Steine
stin«.
.- 0 d .
Stunden-- W leg sivder eue
sne med san manqe Santer
kanket om bei springenan
Wem m, M der M komm-,
da Instit es Moden
Da, i Aftmtimer feuc,
Hsrer jeg et Bat-m der vanker
Stille nær mig sum paa fanqne,
Bund-te Fsddcr, og tned tumme,
Dunkle-, nmtte Aandeblikte
Dvæler hos mig, om jcg ikke
Wende vil mig mod det net-,
Og cn uforklaklig Higen
Gtiber Sind og Sjasl og Hier-te —:
Aa, min lille dade Pigcv
Lasg dig stille i din Kiste,
Læg dig ved din Modcrs Side.
Gerne vilde jcg dig favne
Var det ej for Skillcvcrggeu
Misllem ocs — dog snart vil Dageu
Los-Ich da ui genies amt.
ng dig stille i din Kiste
Lckg dig vcd din Modcrs Side.
I . .
,."føtst knyttrs Not-vorm kampttodi
fia mod Verdensordninqcsn og Vet
dcnslsbct, drrmrst lawcs de roligt
i Stsdet —--- i die-sc wende Fugu-r
onaivcs tvendr betydninasfuldc Pe
riode i etlwett tasnkcnde Meinte
ikes Liv.«
O . s
Et lille Jntcrmrsfo im et mo
derne Matt-floh
Han: »New, nan, qodt Okd igetc
Jeg et villiq til at folge den for
lorncs Sang-s Ekscmch gaa i mia
fclv oa forbedrc sum-«
H u n: »Ja, wr dist! Lad cis
beqqe fslgc bans Ekscmpel — du
knn aaa i dia MU, og imidlektid
qaar jca bjcsm til min Faden«
s s .
En Ulvennzns var fanget sont ann
skc link-. Den ovfosmsdrs von sod,
fund Mile oq man bestrasdth siq
sor. at dens Onmjvclsck sinkdo vwre
as on snndnn Imrnktcsn at dcn ann
ssc vildc qlcnnne of lnmd Nod den
vor runden, blink- kn ordenlja Far
nnsrhnnd der ma en rcdcljn Maa
de tjcnte sit Undcrbold
Ak, n«-1«, dtst qaar skse sna list.
Cndnn Inan den tun i Kum- for
don bcgnndte at bid(s, tmij drn liq
ge og drmnme sin Fokfasdres stum
110 dnt inm, mod den-Es Mmmflctc
Hunnen Forsslnelspn on da ndfwd-"
to den hino lange klagt-»du dødisz
jinnrcndc Tom-r, sont vi sonder fon;
vcl im de stille Nasttcn nanr Prass.
rienlmsn ndfnnqcr sm Sorg paa de
rnsommc Hofe-. Der c- Sorg i dis
Je vemodstnngcs .·dnl, en Klang, der
Ikon gribe csn Menncskcfjasb i in
destste Rod, man ved ci selv book
Ifotr quntlin bcrkcsk di vel fer et
Wände om rgms Forftkdreg Dødsi
fnkkcc da de lcm i Kamp med hinan
drn og med Stunan vildc Bestjen
oq ftnndom kan man tscl sporcs en
Tragelse i sit Mod, et Ektia cftcr
at knnne jage tilbkmc til binc vildcs
frics Dom- oa tage- Tel med dem i
dort-s Komm-, Seer on chcrlaaA
Thi Hinnnolrigets Vorn blivcsk vi
knn ved Ovtnqtelsa Lpdmaolfc.
Jordorias Vorn er vi let on nennt
lind nden al Wintermond
—---—-.---(
Danmakks - Ketten-andauer
—
!
Købtsnlmvm H, Litbtc WILL
Den amerikasike komm-.
Vi inn- tmft en Zamtach Ined
Amorikas nie-not vorn-lasse Mkiandt
Hi Daumen-L D r. E a a n, der ndtolte
jfslgendc
»-Lrt tsr mm m Nlcrde not-r W
Trsn at tun-«- lwtotus« m do dnnssts
Bart-r tsk onewrdismltq hast i sent-:
i Amerika. Tot er instliq Land
hnmspkudnkter. vi lmr Vnm for
bekam-C idest Bllbvfulknjnqrn or mo
art stok i Rot-hold ti Landlwsnlfnin
wu. Ein-r dm im Toldlnn ml Kinn
knrnsncm tmsllcsn de surfkcsllmcs Lan
de timequka bljms sum-, oq di- rn
tclus Lorscsrandimk man du oasoa ta
ao idoliqts Ocsnfnn til Kvnlitcstcsn
En Vom fom fickcsrt vil indføreg
kiqeliqm nu end fir, or Knalt
vi bar Vrug for den, mon Tolden
lmr tidliaow vwret rot bsi. Et
Forspg pas at indfsre Fr- er Mc
faldcst san bcldiqt udz Kanten trives
itkr qodt i Amerika-J Jord. Oqiaa
Zmøt oq Cemcsnt or der Bud
often
Hut-m der vil sojre i de -forskelliae
anchek kan ikke sinks, men ieq sp
cet Traun til at udtoce, at vi med
Tillid hvnqiver osås til danssr Han
delshuse, vi bar cært at itatte den-s
ftoke Ærliabed i Handel: bvad de
udaivcst for lfto Kvnlitcm et »te
Kvalitet — ,,unaualisicd.« —- — —
Vi ledte nu Samtalen ben paa
den under Statt vætende Fotming
mod Udvandring, oq Gesandten nd
tolte, at ban symvattfekede med den
Tand-, at et Land holdt vaa den ov
vcksende Streut »Im trot« fort
fate han, »at Menuester, der hat
leert en Profession ellet maqste ta
qet en« Ismen, leitete komma
frem her end i llmerika Landst
beidete derimod et der Bruq for,
nksa de man »ide, lwis de vil
fremf —- -- —
M hat entwidete spat NUM
nistet Wiss-aussen ums-v
memden for Mai Worts-ems,
W Itlk W- der beste nd
take, at der var god Grund til st
væte glad over den ny amerikanis
Toldtarif, da vi fikkert kunde Vase
m for-get Konknrrcnce op: isvrigt
ønskodc ingcn as dein at konntet ind
paa Enkclthedcr.
Bi ital i den nasnnestc chmtid
bringe Udtalclscr of noglc of de di
rekte intrtcsfrrcde Ekspoktsrcr
cum
I . s
; Digtekeu L. C. Meler
Frcjkcr fidft i November ud paa en
»Forrdrnasrcjfc mellem Autorian
Tonika
»Ist-entsan» Politiä Wunderkind-.
H Wort Aar vvd chnnc Iid viin
;«lkolitidirekti1rctt osJ sont i et Spejl
Halle dcs Udfch vort sandige Levned
jlmk must siq i di- smnsste 12 Manne
drk. ntle de mindre nodts Handlinueh
on Onvksdsmds Befolknina knn Linde
mm at limminc fiq til. Og da han
famfidia onnale de tilsnukende Jok
lmld i dtst nwrmcst sorndgooende
Anr, bliver dcsr Lejliabcd til at an
ftnlc thmqlninqer over, paa hvilke
Punknsk Knbcnlnwng Bosollning hat
sokbrdrrt siq. oq vna bvilke den
Udssojrlirr lmr tagt-f est fttkte ellet
mindre Linan
Vi vlnkker noale Tal nd as Ot.
Etmen Petekfens Jammersminde of
Uns oa nnlsrer tilliae de tilivarens
de im 1911 —— Udaaven.
Tot sonilede Antol Fokbtydeller.
Politiet bar lmft at qsre med, er
mutet ned til 13802 im 14038 —
nltlcm stritt-J en lille Forbedring paa
hist tollektive Ontmach nien oqsaa
de scmtnldte Efeudomsforbkndelfet
er annet ned smed 29 Tiliwlde til
HONI. Te »««1mve« Tnveriet er
dekjnmd atmet ot- fka 3879 til 4277,
og nmn ekiaretz at nasften Halvdelen
m« Titmtliae TImerier lmr drejet fia
pm tilenitmide til under 10 Kenner-s
Rast-di! Ziisdelialtedsfokbrydelfer et
immitsede ind im Lust til 220 Til
twlde, Forbrndelier mud Person tm
IIW til STI; mtlmldte Kiefertek er
sutlau gimet neb, nemliq im 8690
til MLM man vil dersor kimne tor
itmi. at den offeutlixte Politiket tun
lmr belmndlet 18,2.31 Sager nwd
21,555 i WH, oq at Antnllet al
Arn-immer er dolet im 1(),t’-01 til
Noth-? ou at Anlioldte im 20,110
til llt,877. Jmidlertid er Udaifs
terne til den lritninelle Netspleje
ret betndeliqe, neu-litt over 272Mill.
Kmnek i Fitmnsxaaret IRS-— 13.
1570 Personek efteklnftes i lltlL
qennem »Politiefterretnitmer. men
items tmppede man ltm de 880. Ge
nemlrmiftret over Forbkydeke ow
intter -«,000 Akt-mee; i Aar-etc st
er der keprodttcetet over 4,()00 Vil
leder ai fotostmferede, mindre hel
diqe Medlmmere, dog toges der tun
758 Plain-r af nne Lovovertmdere.
Fort-den disse Fokbrndemlbums hat
Politik-i et ai tli32 Numre besinnen
de Register over Taetmvne — alt
inct tin-kniete Angivelse ai, hville
Inete tristelige Nat-ne Mai-s Die-,
tkkefjan Kik, Mel-J »Ist-Hat ·.I-v.
ist-ek.
Er der sanft-des Vcdticm at spare
over bele Linien. man vi med Ckam
heckende at Antallet af Villttet hoc
»Lntel« og Vorn-J Pantelaanere et
atmet op im t,800,000 til 1,900,
WTL oa at de udlaante Vol-b et it
aet im m. til-; til over 7 Mill. M·
Mem lmt bog noturligvis Lov til at
tsrsve tma at klare den med at paa
peae, nt Fsdllerne er gaaet i Heft-et
im it,709 til 12.124, og hvod lan
dan ttoaet kostet ved vi io nis. Ind
videre er Dsdssoldene blevet 940
Tilikklde lieldnere, nemlia ka. TM
i Mis, oa eventuelle Awebelst
Udeblivelfe kcm fo for Enkeltes Bed
konmtende ogiaa tasnkes est have haft
Jndvirkninq vaa den livlige Felle
vandkinq til »Onlel'«.
Oper-.
En Affen-fang.
Vasr hoc mig, Gut-, i Nat.
Qq lod din Enqlcsssarc
Mig vckre sikket Vaqt
En ijlp mod Nsd ng Fore.
Naar mine Øjne irrt-f
Sia lasset-, oq ieg Hunden
Dit Feder-je tet
Da vaaqtst allen Stand-r
O Jesus, vasr mig nasr.
Naar Martin-d mia omqiver.
Sau Tvivlens Taufe-hast
Du ska dit Vom boktdrivet.
Tag du mig Mo vcd Demut-,
ka mig pp til dit Hirt-te
Da lud din Helligaand
Fortælle am bin Smette
Sau qlad ieg stumm ind
Sau trog i Jefu Inn-,
Sau stedfnldt i mit Sind,
Nam- du mig vil bestens-.
