D3j, pxkjkjkiisk
Bot Gut-I de veuaac evmdklig
NU. LU, si.
Dei gcnsidige Kknuitav.
Jeg cr den gode »Im-ou km
jeg sonder minch og mjne ku:
der ung, ligesum Faden-n ten-;
der mig, og jeg sonder Soda
ken; og jeg fastter unt Uin til
for Faun-ne Joh. W. H - 1·).:
Les-S Joh. lu, ll Il.
i
(
Begyndelscn af dette Assnit: »Im
er den gode Oyrdes den code Hyrde
fasmsr sit Liv til for Faarems,« gi
ver Anledning til her at oknlale tu
Ejendommeliqheder tusd Zumme
Evangelium —- l. sein "LE1D:1;s-:«dnrd
Im sig selv og 2. den tidljge og Imp
pige Omtole nf lmnsrs Lidclfct
J Samtalen med den samaritans
ste Kvinde (Kap. 4) kalder Jesus
sig indirecte Livets Band, og direk
te kaldet han sig Messiag (V. 26).
J Samtalen mcd Jeder-ne i An
ledning af Helbredelfen af den fyge
ved Bethesda Dom paa en Sab
bat kaldet Jesus sig Guds Ssn og
fordrer, at alle fkal me Sønncn,
som de ander Faderen (Kap. 5, 17.
18. 28)·
J sin Tale til de 5,000, han hat
befpist paa »et øde Sted«, kalder
han lig det lebende Brod, fom er
kommen ned af Himmelrn for at
give Bei-den Liv Nat-. H. M« 51).
Ved Løvfalsfrften fremlmsver Je
fns sin Sendelfe im Feder-en ng ind
bychr dem. der tørftet at komme
til lmm at drikke chcm 7, 29. 371
Videke knldisr lmn fiq her Verdeng
Los Rap- 8, 12).
Da ban møder den blinde Dinger
kalder ban siq atier Werden-z Lyk
Mau 9, ö) og siden Guds Sen
Wap. 9, 35. 37).
Det ejendommelige i dissp Jesu
Bidnesbnkd om sig selv er, at han
i For-hold til Fa deren kalder
sig Ssn og gar intet, uden kwad
Faderen bar qivet bam at Aste-:
s For-hold til tsrstige kalder
Han sig levende Band, i For
hold til bungrige Livets
Bis-d, i Forbold til den blinde
dgtil dem, der vandreriMsri
ke, Verdeng Lys og endeligi
For-hold til Faurene Hyrde
Det et just, hvad der forsiaas
ved Ftellet — ,m,«,, der et Toren
hver. hvad hatt ist-enger til.
Mcd Henfnn til det anbot Punkt,;
Lidislfcsm at lmn »Ja-nor Liv til
for Faun-ne« must-for ni as, at til-I
lercdc i l. Kav. vmests der paai
»Wind-!- Lam iom bcrrcsr Verdcnsi
Synd«, i 2 Kap. omtach Nedbms
delscsn af bans »Am-ins Temvch
i det S» at han Tkal »Ah-fes sam
Slanaen i -2«rkonm«. J 5. Kav. am
talcss, at Juden-m- vil flaa bam
ihjcsL fordi ban belbrcdede vaa Zub
battcsn on kaldte siq Guds Son, i
s. Kap. siact ban, at ban vil give
sit Kød for Verdens Liv, i 7. Kav.
syst-get han fine Fiendem bvarfnr
de spqet at llaa bam ibiel: s. Kap.
slutter med at fortwllcs, at Judex-ne
tager Stem- np for at its-ne hom
og mi her siacsr Jesus at lian »Ur-t
tet sit Liv til for Funke-ne«
Men det. vi ellets deniic Gang
san-list vildc lirgge ngt mit, er det
gensidige Kendskab —- »;eg
sendet mine, og mine kender mig«.
Valget for os Mennefker er ikke
— Hurde eller ikke Horde, nie-n
hvilken Hort-H Horde cller
Lejefvend.
Jesus siger: »Im kender minc",
det vil Tige, han kender. hvad en
lIver, der vil have bain til Horden
tkænget til, og fætlig tender han,
at de alle trænger til, at han sial
Me sit Liv til for dem.
Dei et netop det state ved Har
den, at han keudek Faatenes Trang
og er i Stand til at tilftedgftille
den.
At den gode M icetter sit Liv
til for Fast-ene, det bewdek sprit
at han letter Livet ind paa at strge
for dem, oq naar Forholdet tret-veri
Minosmhmlmlcuatathan
W M til.
Lad II l Forbigaaende mindes
M
Han var felv en stet- Fläscher
m han sigek alligwch »Der-ten
et mdt MU« vg lwager til: W
III W sw« (Cal. M.
HE- W UT w M mu
Jesus hat-de hell-redet Mrn der var
ogsaa allerede dengang andre, som
kendte Jesus og bettoede sig til
ham.
Hvad der siges om Lejeivenden og
Ulven i 12. og 13. Vers vil vi blot
nunde out for at advare jinod dem;
meu det allerdedste Rand til at und
gaar djissku der er at folge den go
dc Horde, og der ek stet intct ander
Rund euer Middel dertiL
Jesus omtalcr »andre Faar«, if
te m audcn Zoll-. Hatt ved, at der
vlakidt alle Folteslagene finde-Men
ncskcr, der Uil vix-re hans Faar vg»
tue-te hans Rost De skal aJle indfams »
les i famme Feld !
Det er mærkeligt, hvor det er;
gaaet i Opfyldelse indtil den-te Tags
og sremdeles gaar i Opfyldelfe —
jEvangcliet om Kristus hat fundet
Modtagelse i ethvekt Falk, det erl
blcvet fokkyndt for. (
Jesus figer videm »Detsor elsler’
Faderen mig, fordi jeg fætter mit
Liv til for at tage det igen.«
Jefu Lidelfe og Tod var ingen
lunde lldtkyl for, at Fadeko ilkc
elfkcde hamx han satte Livet til as
sig fclv, vel eftet Faderens Villic,
mkn ogsaa af egen fti Villie og for
at toge det igen.
Det fremhæver Jesus vidcre i
net-sie Vers. Hatt sætter Livet til as
fig felvx han bar Magt Mirrlighes
dens Magt over lig felv) at sætte
det til og at tage det igen.
Vi lcvgger Mærke til to Ting
nngnaende Jesu Lidcslse og Dsd —
det frivillige oq Heu-West til
Fanrcnes Trakta.
Naar vi samtnenligwr. lwad her
siges, færlig med Tobercns Ord um
,.det Guds Lam, der birrer Verdens
Synd.« saa er det umuligt at kom
me uden om, at dct var for vor
Synds Skyld, Jesus maatte
lætte Livct til.
Han satte Livet til for Juni-ene
fordi dereö Tilstand, fordi vor
Synd kroevede, at han maatte gute
det, ban maatte bæte vor Synd og
Skle.
Og han kunde gøre det, fokdi
ban bat-de Magt at taqe Livet igen.
Kun Jesus kunde betalcs Son
dens Sold med Tod udesn at gaa
under og fortabes.
Detfor fik han oglaa Bud derom
af Fadeten, saa han maatte blive
den ene Hyrde for den ene Hierd.
Vott Assnit slutter med at for
tælle, at der atter blev Splid blandt
Jsterne for diss- Ordzs Skvld.
Mange as dekm sagt-e: »Hast er
befat og miet, hvokfor hire J
Musik«
Andre fagdm »Dettc er ikke Ord
as en Mat: man en ond Aand kan
aabne blindes -Øjnc.«
Der hat vi det igenr De, der er
Jesu Fern-, bører ham og forftaat
dam. Der er gensidigt Kendskah
De, der ier vil være bang Fant
kendet hmn ikke, og de forbækdet
sig imod hom.
Kan du være ham foruden?
Ak, du kender ej, dig selv,
Hverken Illva nære Tuden
Ellet Hierietc dybe Skælvl
Ved ej, hvad du er for Sin
Jndtil Kristus bli'r dit Liv!
Kender ej med al din Viden,
Hm du few er arm og sit-m 1
Du, som Fteden mig forkynder. «
Du en Frelfer. feg en Synder.
Du med Amen, feg med Bin
Du med Naaden, feg med SIqu
men,
O, hvor vi to passe-r Jammert,
Du, Guds Salvede, Guds Stu.
Chr. Richard-L
————— W-s
l
Apostelen Baum-X
»Ton! i Kam-C
(Fra Farrer’s »Lise and Worts of
St. Paul« ved Atlef J. Hausen.)
Vor Forstaaelse af« hvad Paulus
menec med Udtrykktk ,,en Tom I
stet« man hvile paa 2 Kor. IS
;1—10 og Gal 4, 12—-16, samtnen
lignet med Gal. 6, 17; 2 Kot. 4,
10, og maner Col. l, 24.
Naar vi betragtet det sjkfte af
disfe Striftsteder, saa set vi, at Pau
lus vil langt fro rose sig as fine
høje Aabenbaringer, men kun ncevne
dem, fordi de er forbundne med
Skrsbelighedet iaa finertefulde, at
det i del hele taget vilde viere lat
tetllgt san vel sont iyndici for hem
at rofe siq, uden has kunde rofe sig
af, at felve han- Mlisheder var
Inn et strtte M M den Mti
We- fvm hole- sivtt hsm dyn
tistllatqsrevqlideameeudde
»Ja-te Mc W.
U fotstqay It We Prmlfe
Art, ellets vilde den ikke We be
streven iom »en Satans Engel«.
Den maa have met-et afvekslcnde,
sont Udtrykket »staa« tyder paa, og
som ogsaa fremgaar as forskelligc
Aufald, som Apoftrlen bentyder til.
Lq den maa have vcrrct en direkte
Folge af, cller i det mindftc nsje
sokenct med bans højeste Aal-endo
ringcr og Henrykkelfer.
Tot andet Skkiftftcd sigek os, at
dct var vaa Grund of spare Ansald
af dkstte Lade-, bcm bch holdt til
hum- i Galotirm at dcttc Onde vor
of en saadan Natur,sat det blev en
virkelig Prøvelse for Galaternet at
de bavdc en natnrlig Ulnst imod
lmm, om ikkc udvift Inn-nah mon
at de bavde fcm fuldftwndigt faaet
qut mcd denms Tilbøieligbed at
de toq imod kmm med nwften guds
dommcslig Aqtclsa De var san gla
dcsde vcd bans Bei-g, at de kunde
have rcvet deres cgne Eine ud og
givct lmm dem.
De andre chvisninger ftadfæster
disfe Slutninger. Det ene af dem
lkrrcr os, at Paulus saa paa sine
loacmliae STrsbeliahedgr. fom otn
do var bellige Tegn, ved bville Je
fnsks bavdc mwtket lnnn fom sin
Sche- lao at lmn var sitt-et iniod
Misbandlinq lGal c, 17). Og de
landre last-er os, at lmn anfoa sit
Niv for dsmdcy en Zlaqs Fortiwti
Ekel-c as sin Hems Kurs-wirklic, on
fom et Tillma til Lidcslierne for Kriss
sei Kikkes Skurtk i kmiikon Krisius’
imdte fin Tit-net at time Del, idct
lmn tm sit Kot-s on oa fulate lmm
eitcsr i chsnoitcs for Moniipfkrne
Tot csk tiliirasklvliat bcvisi m
Tot-non i stcst kunde iklc lmvcs
drin-et of anndcslig Vefkoffenbed, no
arn bsi nondelig Fristelch tsn Fri
ftcslse til at for-stimme link- animali
skcs Pliatesiz som Luther oq Calnin
month Heller ikkcs kan Tot-non i
stet have nwret en Tot-n as kadslia
Miste-life sont imng iscet komm-ff
katolfke, Fortolkere liar mont.
Vi tan da ian Sikkekhed endige
at Torncn i Kødet var m otle an
dcn Mist Zygdoni. Te enesie For
niodninger, Tom hat nogcsn indrc
Smidsynlighcd, er dem, der gaat
nd paa, at Llpostelcn led of Eoilcvii
sFalddti oller akut Lplnhalmi
("Liensnac).
Der er nagt-L sum talcr for den
fsit-sie Foriiiodning, ncisilig, at det
skulde væte Epilepsi. Tenno Sog
dom er fmertefuld, den ck tilbagrs
vendendez den can naat foin helft
for en Tid holde en sta Armede
den et meget ydmygende for vcdloins
wende-, fotn lider as den: den hat
en frastidende Virtning paa dem,
sont iagtagek dens Foteteelscr. End
videre var den i hine Tidet anfet
for overnatuklig, var omgivet as
ovettkoiske Jndbildninger og var
blandt Jsdernc direkte fokbundcn
med dætnonist Bettenelfr.
Men felo om dette var den vix-ke
lige »Aera i Ast-etc san er der den
ftørfke Grund til at tro. at Paulus
led ogsaa of akut Ophtbolmi, sum
ogfoa udfyldet enhver Enkelthed ved
Probleme-L Dette vilde ogsaa have
den For-del at ligne Guds andre
Handcemaader. idet bet vilde væte
en Pest-elfe, ikke paalogt vilkaarligt,
men kommen naturligt —- eller
for at bruge et bedre Udtryk, ved
Forfynets Styrelfe —— sra de Om
ftckndigheder. fom han havde gen
nemlevet. Vi ved, at han todte sine
Øjnes Synsevne, idet det stkekke
Lys omsttaalede hom, da han san
den opstqndne Herre. Alle Omstæns
digheder ved den Hemdelle — Ref
sen ved Middag under den frygtes
lige syriste Sol; det stærke Lys,
Tom ovetfkinnede endog Middagss
solens Klarhed; Blindheden, sont
paafulgte — vilde fanfynligvis have
estetlodt han« Oer instametet og
junge-. Hans Ophold i erencn oak
i TamnssussEmm der er bistngtede
for dcnne Sygdoms Almindelighcd
— vilde have vætet tilbsjelig til at
udvikle Skaden, naar den first var
begyndt. Og uagtet vi iksc bliver
fortalt tout ud, at Apostelen led as
mangecfuld Sonst-one san et der
fcm mange utilfigtcde Overensftems
mclser i Hentydningerne, Iom alle
peqer i den Retning, at vi tun ais-;
se det som en bestemt Entwng
ning. l. Naat St. Paulus toter-«
om sin Sktsbelighed til Galaterne,«
indrtmmer han, at de nok kunde ha
ve gjokt ham til Genitand for de
reö Modbndelighed: og dette or
fremttædende ved akut Ophtbalcni.
De meft ynkelige Mennesket en rei
sende i Osten vil kuune se, næst den
Spedalste, et netap dem. som er
bleven Ofte for deune System 2·
Og dette vilde give Ipostlens M
nesbyrd en dyheke Pate- og Messing
nemlig, at Gnlatetne i betet fjtste
Glæde over Many me de
saa pas html, sont werd-sehe bei sehe
W Im en Gudi Engel, bilde
om det W ver-L W, redet
deres sit-e nd for at site den
M dem s. W »Ist Inn
i Asde» vilde være most passende
for et saadant Onde, fotdi alle. fom
bar vtrtet angrebet af det, ded, at
det Villede, det mest naturligt item
kalder, er enTokn stukken iud i Ljet
l. Endvidere, dettc Oude vilde ver
rc tue-get tilbsjeligt til ut fokaarsai
ge epilivtifke ellek andre Sympto
men da den i spaer Aufald ofte
er fort-net med HierncsForftyrellc
5 Paulus fkrirwr til Nalatcruc
Mal. 6, 11): »Zei- uu, bvor state
Bogsmver jeg fkkivcr til cdck«, og
lwis denne Ovcrlasttcslfe et rigtig.
lau pasfcr den godt uusd Antagels
sen, at det var ftnekteluldt og von
skcligt for bam at ssritus i dct lusle
wart At dettc var Paulus-N nor
male Tilftand fund-S at fremqaa as
bang nasstrn ufomndorligc Prolfiis
at onvmdc en Stritscr, m kun Mc
de til de sidste faa Ords Hilft-n el
lrt Velfignelfe, lwilkct vor usdveni
diat for at identificier kraus Brom
i en Tib, da reliaioch Falfknckict
innenlunde var ukcndte. li. Da til
Slut: Der et ingrn anden time
liq Forllaring of den Omslckndigs
bed, bvor St. Paulus bar udtalt
et vtedt Svar til Vvdcrftovrwftcm
oq csr bleven iktetlat dctfor. lmn da
ftraks kommet med on Undlknldnina.
-idct ban siger »Brsdkc! jeg viltc iks
ko, at han var meftcvmssst Glo
G 23, 2—5). Da vacrftcvkcrstru
var Fokmand i Judernes Rund
fSanbedkieU, og lnvde et beste-tut
Jasdcn er det net-lieu ubmribcsliqt
at Paulus ikke skulde luwe tun-ev
denne Monds Rom var. dctlnmj
lmn ikke bavde lidt of mnugclfuld
Inn-Iowa
Mrn bvis disfe Antimelth er
korrekte —- oa for mia limcs de at
ver nasssen iikke — bnilkm Hclt
Paulus blivekl TM Mand. fom
missen mrnlwndiq lsmatcs Kriiti
Evangelium im Dom-Wiss til Rom
lcsd fna weget as sinrincidonh at
lian olte var tmlelia nt ie von, var
ikke i Stand til at lltim selv ille
med store Bogltavcsrx Var udiat for
Anfald af ubvrc Inn-neu for-must
med Befvimclfis Inn var saa sokn
ou Tom-lich at i Til asldc as mm
Vor prrsonliq liiaslisglist lmn manni
lcdscmes fta Platz-: til Tludgj M
vor nasstcsn immligt ijsk hum. im vil
illis liqc olme nt kindile men ein s-«
at komme iaenmsm Limks almmdvli
ge Routine »den Emldbrksdns til m
kske oa bcsknttc bnm. ia lisdis lmin
vcd Haondew — V: lmi ikm ««Irst-:i.k.
hvok nsdvcndiat disk vor. at Banns
skuldc have nagen th nt ticms fu«
hvok meinst bau mwtte sali- that- « »
diabcdcn as altid at um i »du
ilnb med voalidelige Rennen imm
ban var vaa Miklionkrcispr. Ja Imm
meacn Smertc oq Æimlwliisr disk
kan liqae i lmnsi Bemmrkninki at
paa Grund as fin itote Kinlighcd
til Thesialoniseniisknc var lmn end
oq rede til at give Allald von Ti
motbeus oa lade-J alt-ne tilbcme i
Athen »Thesf. J, 1). Gom- bittrrt
vilde ban have islt den-s Foriøm
mclies oa Utakncmmeliabrds Gru
lomhed, naat inarn ved bang sprin
Forlvar kam bam til Hin-la men al
le lade bam i Stikkm l2 Tim. 4.
16)l
Eu vittelig Missiousdag.
illisfiunxrr M TIl Partien m
Oitslru im Zuntknljitam der i Illak
ist· nun Fels-A Eis-r i de sorpiwdis Eta
tcr, mlnkldis nir« i-: vellommendcs Ve
fsq lief i Kenner N. Tal» i Ta
genc 1«. til 13 Okt. Jst-dem Alten
var der Mode i Nazareth Kirlc i
Vom og Lordsm Eftckmiddaq lam
lisdeiz vi i Trinimtis Kirlc lim· vvd
Vrorlon Haillolc Mcn Ssntmgen
den 12. Ut. blrv den sidiw ug store
Ssjtidsdaa baade for as on for
de bespaende Missionckrer. M hav
de nemliq lejet City Halt i Vycn
Kenmare oq indbudt alle einstma
liagende Menigheder til at deltage.
Liseledes bavde vi leiet den nedekste
Etage i City Hall for Bespisnina.
Enhvek Familie medbragte lin Mad-»
litt-v, aflevetede den til en dettiU
oalqt Komite og havde faa ikke me-«
re med den Sag at stre. Komiteen
antettede laa Middags og Aftenss
mad for alle tilltedevckkende til fuld
Tilftedshed. Msdelalen var godt
.fvldt med Fall hele Dägen Man
auflog Forlamliugen til 800 a 1000
Mennester. Om Eftetmiddagen var
der maaste lldt over 1000 Per
soner til Sude Tte Its-steh nein
lig Pastor E. R. Indessen ved Na
zareth Weniqu l smmarr. Palme
T. E. Niellen ved Zions Menighed
og undekteqnede deltog i Wider-ne
Om Formlddaqen Mel-e Nis
sioiuee Laster M. I. Wen til
denue state Rer der W
at Wen M allser MI.
Leb EMDW OW
Me M Urs. Wilh MI
W W sat- tll seu
MM, ds- nu var bleveu
M W m de ist-est- M
J
Vi dlev enige med dende sm, at
hun skulde tale i det engelske Spros
da hendes Dialekt er nokst, og de
flefte as Bsrncnc danstc, og alle
tilftcdcvasrcndc Vorn vilde ver-te i
Stand til at fokftaa dct enge-like
Zorns. ch davde tasnkt mig, at
hun vilde tote i omkring 20—30
Minuttrr: mcn i Siedet for’taltc
hun i nogct over holdenan Time:
og i den Tid holdt bun Fokfainlini
qens uafbrudfc Opmasrkfomhcd: if
ke alone de voksne men Vstncne
med fad og stikrcde pna Talen-n
for at opfange bvcr et Ord. Sau
ftok vor Stillpcden og Opmcrrksoms
beden, at man knnde have hskt en
Knoppenaal saldc vaa Gall-et Mes.
Peter-sen var Lwrctinde i »Eotnmcr
kial Srbool« og Sondaasskolelærcc
fsrrnd bnn for 9 Aar siden drog nd
til Sontalifton samtnen nie-d sin
Mund oa en adomiv Datter. hvis
Fomldkc var danske Hun tnltc faa
flatt, bøjt on onfoldigt, at alle kun
dv forfma dcndes Tale. Der var
een i Foksamlingen, som sagde til
mig: »Den et den cnefte engelfke
Tals-, im dar bitt fom Ieg Hunde
forfma altsannnen —- hver Ord fots
ftod ira.« Asteer boldt Missio-.
nasr Pctcrfrn cn hiertegribende Tale-i
til den store Foksantling, hvok han
ligcfom fin Ouftru indflcttcdc mange
Oplevclfer im Gewinne-n derudr
pcm Missionsnmkkm Okn Afte
ncn bavdcs vi igcn Mode for en ikke
lillo Forfomlinm men en Dcl of
EFcIrnIrtnc vor da fort hfetn for at
ang Aftcnsssnch Missmnasr Past.
Prtcrsm er cn nannncsl Vetmdt as
mig. Gan var Student ved Angs-»
bura Erminarium da im var Prasstl
vol Jnnnanncls Kirkc i Minnms
polis, oa lmnss Hustru er en Stifter
til 4 velbckendtc norske Prckftct Vcsd
Navn Tollosscn.
Te fortalte os, at de havde haft
ad«killiav Jndbndclfcr fra Menigbc
der i »den danslc Kirke«', mon fm
»den fortsncde Kirchs Menigheder
band-: Jndbndelserne vcrrct ndotst
son. XIV-ad mon Grunde-n kein
Arn-?
Mcsd Hilscsn og Tot til Missionass
mno
J. J. Kildfig.
«."rurs«ksn Højssolch ic. Lit. 1913.
l
l
l
O« .- O-—
nrkdrsmødei
Muuusota Krebs.
Lshuncium Ftkfcdö famledess til
Justinian-c 1 Cushing. Wis» Waftok
»F W. Bondocs Kaid) Tot-bogen dcnz
TI. Lit. WILL Tot var en yndig
Mime Tag i Naturen, og det sam
nns tmr Tilsckldvt i den smutke Kirsc
Inmr Herrier lod sit Los-, Kraft oq
Reisig-tolle dato ncd over den ftore
Rotfatttlina, disk vor mtdt srcm til
:!lubniimcsandstjenestcn Paftor Th.
P. Beck, Hutchinfom Minn» holdt
Aabninqstalen nd fta l. Pet. 4,
7---11. Kun et lille Ubdtag as
Prasditenm Herreng- Avostle hav
dis lot fig dem- storc herligc Maul:
Ifnslcnes Frele og Hatt-us Navns
Æm Lov og Pris. Og det bar si
den de Dach met-et Guds Mit-fes
Maul ned getmem Tidekne lige til
denne Stund. Det er ogsaa det,
lom vor Kirke bat fat sig fom Maul.
ch tst ogfaa nok fis-, at det er dct
femme Maul, vi sum Krebs bar sat
os og derfor nu er forsamiet paq
dette Sted til Ktcdsmsde.
Vor Tckst nnspurcsk as tcl nt vasrc
mnmus lusd nt stillt- os leidende for
L-’,i(-, kmnd Aus-fielen hssr sinkt-: »Al
le Tinqs Ende nasrmck fi-,1«: inan
kommu- Nattm bvor inaen san or
bpjch Tctfok gasldcsr dct om at
tagc nlvorlia fat von drtte stun
DcmvasrL at Inanacs of den store
ulnckcliats Esau- nma MMIH iud i
Guds Niae, medms det rk Tib.
Adam Mrnneskvk fcmr saa ulmrcs
travlt lige ved Aftensstsmd, er dkt
et Bevis paa, at man bar dovncst
nie-get of fin Arbejdötid bot-t. Tasnt
paa det store udsttaktc Arbejde, som»
Herren hat tagt hen til sin Kirsc«
vaa Jotd boade blandt ause, whe
fotte oq hvide Mennesser. der er
k-bt-med det femme Mod, oq fom
skulde stecks. Dvor qælder det da
nu, at den enkelte vaacmer op og
faar Del i Guds Frelfr. Dei et
ille faa vanstellgt at ovetbevise en
Dranker am hans ulyllellge Liv, oq
at hau vaudret paa Fortabelseng
Vef: men bei et næsten en Ums-liq
bed at ovserbevife et gerrigt Nenne
ske am, at det et paa qal Vei. —
Port Liv er liq en Traub, fom
man stan og draqu i Das ester
Dag, og man ved Me, naqr man
nagt Gaben pas traut-km bei-for
W op!
Neu der et en enden Tinq, vk
ogfoq tkæuqek til at se taugt meke
statt nemllg Mghebem M den
sann-et i sis baute for dem, der
fette-seh vq for alle bem, der lebet
es dir k Mc Samftmd
Ums Me- W o- nnd
Eu plitsalielmager pas Parmen.
Plovets et sapglev ps- Fsrmeks —- dc-n langsam-to sl slls Zell-leihet
De Inn plsje hole Dingen aus-l et spsntl ll«-Stv, og tun-r del- » Alt-»I, hu
tle lcsm plajest LI-; Arn-s lot-il. st- Sugkymlig nimm at Plown Irr-vol
Itfkke Dkivkrtlt sntl Als-»dem lkslikikktsk til-umgren. blen Tksrtokes
list lot-andrer Pol-hohler. Det kostet leZ Inst Arn- nt plsjp ins-d seit-;
mocl Tat-tot kostet elf-l- lum 45 cu. Dotte- ikjlgo Regtsringcns Atti
stilr. St- l. Il. c. Trauku bsk plsjet 60 Arn-s i 24 Tit-iet- sama-es
llsa clet mal llosteplovea. Besten tritt-to- sl 6 Time-n Amt-ich so
l. li. C. Tor-tot lus- skbejds holt- lhgntsL Um Imn tut-like Floh
Uskve og samt-leiste ps- eeu Guns. Des er lum ot lllle Ulimt sl cks
sulighedeh clek ubnes voll tin-s sl
« l ll c 0il Trsctor
Uele Ast-el- mnelt gjk cls Und-re pas Hund«-disk If modskae Fussk
De belale cis um os om lsca i lzissparelwcs og Tirl og Fettge. Det My
slek Form-L Den-.- swke Vka beut-r i ds- nmngts blull hedek lot kot
rlelsgtig llkus, des-es Athejelsovne, og dort-s Paaliclisllgli . lagen links
csk halte ellek billigen- til Falls-et llrus sicut m l. kl. C. Tnctor
Den tin-ple· ststlcs Als-klug Und-ist- sllis lllnelringvr Alls los-Its
Dele- et omlsyggellg slmskmot mocl stsv og san-. lngssn lskllge Gajsdst
og lagen M pllssk M l)·«n H- spannmmislig l llntsmlml »F cltss et Ist
st- atus-tm De bkule lijul gjr cket muligt It ltjke den pas bljcl sont
lasen Vom-en ps- It lu Dom-) op.
l)(«a list-s l slle Stoffe-last og til etlsnskt llns ps- l·"»mca, l Isl
len eller l Fshrlkkes 08 til Ulle, Gss ollosk Allwlso som llmsmluh
Os- Ul Dete- astskmeste handle-stili- ssllet olmsv direkte til
luteraatioaal Ame-ter- compauy ol Americ
Unmmukucdl
Chiusi-o U s A·
F.
Hiunsyn til at Vern- vaagcn sisr nur«
Wen Zjalzs Frclfly ncaa san paa,
Humme Tid vith Inn mer og mer«
Fluch for alt, sum Vinllr uzi mein
Itkl .Olkl.gl)cduk l)u: sud. le sum ;
an qaldcr ogsau must-sur Arbede I!
Eltsndsz Nim- ndudttl i
Cn nndrn Tlng gusldcr du um«
jok US lmndc ijusk m Lusgsolk·
mt san klimer Inn Wa, dcrfunH
Huld-J Ninos Arbrjdis jlzil lullcgsp
nunclig Bannen Her sinnt vi nist
alle lmtth tcllmgln Ins-U Lløn ck
un Unsldtu Mant, disk isr i Etund til
nt bona-ge selis dlst buntde Hierin
lmclcch lsr den Inhcrligus Bruder
Mrrlcglnsd smnuslsun Karljglwdisn til
do nunkmsndth stelka en waldig
Magd der oqsim kr nieset slnltlnst i.
vor Tit-.
En irr-die Ihm Immer Vllstmkn
og pcm Sjndis her i Tislstvm neinlig
Int vier tro .dlt-:«lmldrns. Ort man-gl
lcsg disk oa7ac1 atmet lsosJ disn onst-l
tcs as os. Vi tmsnmsr til nndeklcdrs
at san vure Ilimdmnnck i Bund sna
bvcsr ifasr sont udnmtvt dcst Blind,
Herren lmr belrocst lmm. Tor isk to
1i1m, vi nmdcsr i Umst, lnssillis er on
vældia Hindrinn for Wind-J Mai-H
Fromm-: Forsnathd oa Oovmod
Fokfoatbed i dct nmn mein-L man
innen Tinq kan »du-tm m pna den
nndlsn Zidcs annlod, jdcst nmn llslv
stagn- Æmt sor, lnmd der ster. Ei
foodant Arbeits-· san Wild iskcs vol
sian tbi ban vil innen enden nim
fin Ækc Lad os da pas-se paa. at
vi Mo komnusr til at ftao Herren i
Nest-n oa hindre hons Arbean
Amen
Eiter Aabningsztnlcn bød Sirt-di—
formandcn di- tilrejstsnde ist hie-nehm
Vellonnnen on krilæredc modern-del
aabnet i den trccnims Mist Mann
»Don laadc ok- alvorlint pim Hiern
»den bellims Vorcstnitm i Mann 9.
JKav om den vasrkbrudnc Mond, dort
lslcsn lmnnsn lwn til Jesus-« as nrpl
Mann Tot, fom im Wies, ni.
monglcr. er ikke Herrens- Forjastrlsi
set eller Villighcden fra Hoffens Sis;
de til at stelle, mcn dcst staat for
mig, sont det er de site Mann-, vi
manglet i note Meniabeder, Art-Ofe
ne, Sarnfundet oa Sonitundsfkole.
Hat vl nu de site Minnd bot i Dan,
der vll bæte de time Sirt-le hen til
Jesu» Lad os nu se paa alle vore
Kredgkaqer som Bart-Wulan der
sial bætes hen til Jesus Man der
et lau megen Kraft l denne For-sam
llns, at den san og vil bæte bitte
mange Mag hen til Heeren l dtsfe
Dage oq l de kommende Dage?
Formlddaqsqubstienelten fluttede
med en Sang as Wiss Levis.
Totsdag Estetmiddag begnadi
med Andaqt af P. Staufen Gan
oplæste 2. Min. is, 1—18, qavi
nogle qlvotliqe selvvrsvende Be;
Inærkninqer og ledede i Vin.
Da Kredit-nd Gebeten-, Pastet- N.
Haufen, var reift fra Krebsen, blev
unvertegnede of Form-when nd
nævnt til mit-Wo SM
Detncst vpltksts Ist-Mundes Wust
Wins, der blev mMet M
tat es Mel en Konnte pac- M
NEW. samtnen kam tll ist«
W gs W O. I. VII-h
s. seit-se set s. Wes-«
Hätt-lex sei-kee- W
TÆMQUI
klug-seli« indledct af Post. Magd
Hatt tog iom lldgangsvunlt Sal.
127, l. ch ital prøve at give
Dom-drunten af Judlcsdningen Sin.
dnqsifolcarbejdctg Fokinaal ei at
timws nogct op, som can vckre Her
ren velbclmgrligt og tchne til Bak
ncts evige Bel. Jormaalet et at
mnus om Taabslivcst i de imaa ved
Omds Ord. Men detfom Herren il
le bygger Hase-t, orbcjder de forgæs
Des-, fom byggek detpaa. Naak en
Mein-r partic-act sig at opfste en
Vtmnitm, lunde dcst han at det et
desti, sont nrlnsjdck for Mesterem der
bnaacr Haft-L og ikkc Mein-km Og
dog er dct alligcvcl Mission-m der
visit-ret- anningcm fokdi dri er hans
Plan, der qcms from cstrr.
Tot er Mein-keuc- Plan, der flal
qaocs frem efter. nemlig Ordet og
Binnen. Eiter Konfirmationstiden
skol Barth sclv iil at byggr. M
kunde godt fiqe. at Sindagssloletis
den or Zueudctidcm og Konsirmas
tiuniitiden or i nagen Munde Messer
tidm, lwor Var-net bnget pac- eget
Anwar.
Posika Wilhelm Beet stqey at
nam- ei Bat-n kommet til Konstr
mationssForbctedelie, sknlde Batmt
have lasst siu Btwelasrdom Unde
Koniimiationssffokbetedellen M
der fasrlig iales med Bat-net san
Trocn lunde lolles frem, at des kun
de ima ftcm til Trosbevidfthed.
»Am-tonma
« sno
1)·«r Htsilpg jngisn MU- ttl zwi
pulirns l'-«j-s·«r, sum Hm Its-guts
anlik Zum hsks 17110---!i-,7«-«4
uns-l tlss sljlfulilis May-«
Ilonorbilt sko k·-r Kein-Im
Uc- 1t0r·:u«-r Stil Uns-I Fst JU
fnlcllst-(L
Kmnscktrf sog
Bruglmrhsql F
Inst-kli- (1·k·tsll.
kok III-ad
vauckct
ok Um
stil
Iomtort
solltet
saust- tlosmrhllt sko its-r tschi
Its-ni- zudt wi, unsu » xsuultilrllsis
Insel Alt-! sagst-L D» et- »La
sistlcs Hm ««I-Lr--". Its-s Mc Hi- »ver
litsdssts dumm« sicut-erm » at III-»
esw Usrvnlnz -— um«-r Tlnx er
hole mit-nimm uk tonm- Klug-g
lile Uc- imskisr klo«n luscknt Us
scs-ne1·- »F likagat »san«-nie sto«
Cis-· kam isttmlc1--s. su tot-lad
Isssk llosotsiiilc Ato.
AIIVAscflscl-l«ss slilsl u U sc
onst Nun-« Uns-s- us Ist-sitts
Issslsot p-« sit-km stil· Its-ki
Isjfmssaol lltlto sum sbsflo Dri
Isksq Is- Ilssit Ul· os
Vl ist-stinkt Dis-«
Ilssssshlls M O othm
scll los III-C Ifltshs
est-sh- sitt-s- »so
sst",slt0 sur Col Utica-.
stie- Ittsas cost-li
st Ums-- Wulst-sti
W sh
r. URI Fo- «
III-III-·
