Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 29, 1913)
D3j, pxkjkjkiisk Bot Gut-I de veuaac evmdklig NU. LU, si. Dei gcnsidige Kknuitav. Jeg cr den gode »Im-ou km jeg sonder minch og mjne ku: der ung, ligesum Faden-n ten-; der mig, og jeg sonder Soda ken; og jeg fastter unt Uin til for Faun-ne Joh. W. H - 1·).: Les-S Joh. lu, ll Il. i ( Begyndelscn af dette Assnit: »Im er den gode Oyrdes den code Hyrde fasmsr sit Liv til for Faarems,« gi ver Anledning til her at oknlale tu Ejendommeliqheder tusd Zumme Evangelium —- l. sein "LE1D:1;s-:«dnrd Im sig selv og 2. den tidljge og Imp pige Omtole nf lmnsrs Lidclfct J Samtalen med den samaritans ste Kvinde (Kap. 4) kalder Jesus sig indirecte Livets Band, og direk te kaldet han sig Messiag (V. 26). J Samtalen mcd Jeder-ne i An ledning af Helbredelfen af den fyge ved Bethesda Dom paa en Sab bat kaldet Jesus sig Guds Ssn og fordrer, at alle fkal me Sønncn, som de ander Faderen (Kap. 5, 17. 18. 28)· J sin Tale til de 5,000, han hat befpist paa »et øde Sted«, kalder han lig det lebende Brod, fom er kommen ned af Himmelrn for at give Bei-den Liv Nat-. H. M« 51). Ved Løvfalsfrften fremlmsver Je fns sin Sendelfe im Feder-en ng ind bychr dem. der tørftet at komme til lmm at drikke chcm 7, 29. 371 Videke knldisr lmn fiq her Verdeng Los Rap- 8, 12). Da ban møder den blinde Dinger kalder ban siq atier Werden-z Lyk Mau 9, ö) og siden Guds Sen Wap. 9, 35. 37). Det ejendommelige i dissp Jesu Bidnesbnkd om sig selv er, at han i For-hold til Fa deren kalder sig Ssn og gar intet, uden kwad Faderen bar qivet bam at Aste-: s For-hold til tsrstige kalder Han sig levende Band, i For hold til bungrige Livets Bis-d, i Forbold til den blinde dgtil dem, der vandreriMsri ke, Verdeng Lys og endeligi For-hold til Faurene Hyrde Det et just, hvad der forsiaas ved Ftellet — ,m,«,, der et Toren hver. hvad hatt ist-enger til. Mcd Henfnn til det anbot Punkt,; Lidislfcsm at lmn »Ja-nor Liv til for Faun-ne« must-for ni as, at til-I lercdc i l. Kav. vmests der paai »Wind-!- Lam iom bcrrcsr Verdcnsi Synd«, i 2 Kap. omtach Nedbms delscsn af bans »Am-ins Temvch i det S» at han Tkal »Ah-fes sam Slanaen i -2«rkonm«. J 5. Kav. am talcss, at Juden-m- vil flaa bam ihjcsL fordi ban belbrcdede vaa Zub battcsn on kaldte siq Guds Son, i s. Kap. siact ban, at ban vil give sit Kød for Verdens Liv, i 7. Kav. syst-get han fine Fiendem bvarfnr de spqet at llaa bam ibiel: s. Kap. slutter med at fortwllcs, at Judex-ne tager Stem- np for at its-ne hom og mi her siacsr Jesus at lian »Ur-t tet sit Liv til for Funke-ne« Men det. vi ellets deniic Gang san-list vildc lirgge ngt mit, er det gensidige Kendskab —- »;eg sendet mine, og mine kender mig«. Valget for os Mennefker er ikke — Hurde eller ikke Horde, nie-n hvilken Hort-H Horde cller Lejefvend. Jesus siger: »Im kender minc", det vil Tige, han kender. hvad en lIver, der vil have bain til Horden tkænget til, og fætlig tender han, at de alle trænger til, at han sial Me sit Liv til for dem. Dei et netop det state ved Har den, at han keudek Faatenes Trang og er i Stand til at tilftedgftille den. At den gode M icetter sit Liv til for Fast-ene, det bewdek sprit at han letter Livet ind paa at strge for dem, oq naar Forholdet tret-veri Minosmhmlmlcuatathan W M til. Lad II l Forbigaaende mindes M Han var felv en stet- Fläscher m han sigek alligwch »Der-ten et mdt MU« vg lwager til: W III W sw« (Cal. M. HE- W UT w M mu Jesus hat-de hell-redet Mrn der var ogsaa allerede dengang andre, som kendte Jesus og bettoede sig til ham. Hvad der siges om Lejeivenden og Ulven i 12. og 13. Vers vil vi blot nunde out for at advare jinod dem; meu det allerdedste Rand til at und gaar djissku der er at folge den go dc Horde, og der ek stet intct ander Rund euer Middel dertiL Jesus omtalcr »andre Faar«, if te m audcn Zoll-. Hatt ved, at der vlakidt alle Folteslagene finde-Men ncskcr, der Uil vix-re hans Faar vg» tue-te hans Rost De skal aJle indfams » les i famme Feld ! Det er mærkeligt, hvor det er; gaaet i Opfyldelse indtil den-te Tags og sremdeles gaar i Opfyldelfe — jEvangcliet om Kristus hat fundet Modtagelse i ethvekt Falk, det erl blcvet fokkyndt for. ( Jesus figer videm »Detsor elsler’ Faderen mig, fordi jeg fætter mit Liv til for at tage det igen.« Jefu Lidelfe og Tod var ingen lunde lldtkyl for, at Fadeko ilkc elfkcde hamx han satte Livet til as sig fclv, vel eftet Faderens Villic, mkn ogsaa af egen fti Villie og for at toge det igen. Det fremhæver Jesus vidcre i net-sie Vers. Hatt sætter Livet til as fig felvx han bar Magt Mirrlighes dens Magt over lig felv) at sætte det til og at tage det igen. Vi lcvgger Mærke til to Ting nngnaende Jesu Lidcslse og Dsd — det frivillige oq Heu-West til Fanrcnes Trakta. Naar vi samtnenligwr. lwad her siges, færlig med Tobercns Ord um ,.det Guds Lam, der birrer Verdens Synd.« saa er det umuligt at kom me uden om, at dct var for vor Synds Skyld, Jesus maatte lætte Livct til. Han satte Livet til for Juni-ene fordi dereö Tilstand, fordi vor Synd kroevede, at han maatte gute det, ban maatte bæte vor Synd og Skle. Og han kunde gøre det, fokdi ban bat-de Magt at taqe Livet igen. Kun Jesus kunde betalcs Son dens Sold med Tod udesn at gaa under og fortabes. Detfor fik han oglaa Bud derom af Fadeten, saa han maatte blive den ene Hyrde for den ene Hierd. Vott Assnit slutter med at for tælle, at der atter blev Splid blandt Jsterne for diss- Ordzs Skvld. Mange as dekm sagt-e: »Hast er befat og miet, hvokfor hire J Musik« Andre fagdm »Dettc er ikke Ord as en Mat: man en ond Aand kan aabne blindes -Øjnc.« Der hat vi det igenr De, der er Jesu Fern-, bører ham og forftaat dam. Der er gensidigt Kendskah De, der ier vil være bang Fant kendet hmn ikke, og de forbækdet sig imod hom. Kan du være ham foruden? Ak, du kender ej, dig selv, Hverken Illva nære Tuden Ellet Hierietc dybe Skælvl Ved ej, hvad du er for Sin Jndtil Kristus bli'r dit Liv! Kender ej med al din Viden, Hm du few er arm og sit-m 1 Du, som Fteden mig forkynder. « Du en Frelfer. feg en Synder. Du med Amen, feg med Bin Du med Naaden, feg med SIqu men, O, hvor vi to passe-r Jammert, Du, Guds Salvede, Guds Stu. Chr. Richard-L ————— W-s l Apostelen Baum-X »Ton! i Kam-C (Fra Farrer’s »Lise and Worts of St. Paul« ved Atlef J. Hausen.) Vor Forstaaelse af« hvad Paulus menec med Udtrykktk ,,en Tom I stet« man hvile paa 2 Kor. IS ;1—10 og Gal 4, 12—-16, samtnen lignet med Gal. 6, 17; 2 Kot. 4, 10, og maner Col. l, 24. Naar vi betragtet det sjkfte af disfe Striftsteder, saa set vi, at Pau lus vil langt fro rose sig as fine høje Aabenbaringer, men kun ncevne dem, fordi de er forbundne med Skrsbelighedet iaa finertefulde, at det i del hele taget vilde viere lat tetllgt san vel sont iyndici for hem at rofe siq, uden has kunde rofe sig af, at felve han- Mlisheder var Inn et strtte M M den Mti We- fvm hole- sivtt hsm dyn tistllatqsrevqlideameeudde »Ja-te Mc W. U fotstqay It We Prmlfe Art, ellets vilde den ikke We be streven iom »en Satans Engel«. Den maa have met-et afvekslcnde, sont Udtrykket »staa« tyder paa, og som ogsaa fremgaar as forskelligc Aufald, som Apoftrlen bentyder til. Lq den maa have vcrrct en direkte Folge af, cller i det mindftc nsje sokenct med bans højeste Aal-endo ringcr og Henrykkelfer. Tot andet Skkiftftcd sigek os, at dct var vaa Grund of spare Ansald af dkstte Lade-, bcm bch holdt til hum- i Galotirm at dcttc Onde vor of en saadan Natur,sat det blev en virkelig Prøvelse for Galaternet at de bavdc en natnrlig Ulnst imod lmm, om ikkc udvift Inn-nah mon at de bavde fcm fuldftwndigt faaet qut mcd denms Tilbøieligbed at de toq imod kmm med nwften guds dommcslig Aqtclsa De var san gla dcsde vcd bans Bei-g, at de kunde have rcvet deres cgne Eine ud og givct lmm dem. De andre chvisninger ftadfæster disfe Slutninger. Det ene af dem lkrrcr os, at Paulus saa paa sine loacmliae STrsbeliahedgr. fom otn do var bellige Tegn, ved bville Je fnsks bavdc mwtket lnnn fom sin Sche- lao at lmn var sitt-et iniod Misbandlinq lGal c, 17). Og de landre last-er os, at lmn anfoa sit Niv for dsmdcy en Zlaqs Fortiwti Ekel-c as sin Hems Kurs-wirklic, on fom et Tillma til Lidcslierne for Kriss sei Kikkes Skurtk i kmiikon Krisius’ imdte fin Tit-net at time Del, idct lmn tm sit Kot-s on oa fulate lmm eitcsr i chsnoitcs for Moniipfkrne Tot csk tiliirasklvliat bcvisi m Tot-non i stcst kunde iklc lmvcs drin-et of anndcslig Vefkoffenbed, no arn bsi nondelig Fristelch tsn Fri ftcslse til at for-stimme link- animali skcs Pliatesiz som Luther oq Calnin month Heller ikkcs kan Tot-non i stet have nwret en Tot-n as kadslia Miste-life sont imng iscet komm-ff katolfke, Fortolkere liar mont. Vi tan da ian Sikkekhed endige at Torncn i Kødet var m otle an dcn Mist Zygdoni. Te enesie For niodninger, Tom hat nogcsn indrc Smidsynlighcd, er dem, der gaat nd paa, at Llpostelcn led of Eoilcvii sFalddti oller akut Lplnhalmi ("Liensnac). Der er nagt-L sum talcr for den fsit-sie Foriiiodning, ncisilig, at det skulde væte Epilepsi. Tenno Sog dom er fmertefuld, den ck tilbagrs vendendez den can naat foin helft for en Tid holde en sta Armede den et meget ydmygende for vcdloins wende-, fotn lider as den: den hat en frastidende Virtning paa dem, sont iagtagek dens Foteteelscr. End videre var den i hine Tidet anfet for overnatuklig, var omgivet as ovettkoiske Jndbildninger og var blandt Jsdernc direkte fokbundcn med dætnonist Bettenelfr. Men felo om dette var den vix-ke lige »Aera i Ast-etc san er der den ftørfke Grund til at tro. at Paulus led ogsaa of akut Ophtbolmi, sum ogfoa udfyldet enhver Enkelthed ved Probleme-L Dette vilde ogsaa have den For-del at ligne Guds andre Handcemaader. idet bet vilde væte en Pest-elfe, ikke paalogt vilkaarligt, men kommen naturligt —- eller for at bruge et bedre Udtryk, ved Forfynets Styrelfe —— sra de Om ftckndigheder. fom han havde gen nemlevet. Vi ved, at han todte sine Øjnes Synsevne, idet det stkekke Lys omsttaalede hom, da han san den opstqndne Herre. Alle Omstæns digheder ved den Hemdelle — Ref sen ved Middag under den frygtes lige syriste Sol; det stærke Lys, Tom ovetfkinnede endog Middagss solens Klarhed; Blindheden, sont paafulgte — vilde fanfynligvis have estetlodt han« Oer instametet og junge-. Hans Ophold i erencn oak i TamnssussEmm der er bistngtede for dcnne Sygdoms Almindelighcd — vilde have vætet tilbsjelig til at udvikle Skaden, naar den first var begyndt. Og uagtet vi iksc bliver fortalt tout ud, at Apostelen led as mangecfuld Sonst-one san et der fcm mange utilfigtcde Overensftems mclser i Hentydningerne, Iom alle peqer i den Retning, at vi tun ais-; se det som en bestemt Entwng ning. l. Naat St. Paulus toter-« om sin Sktsbelighed til Galaterne,« indrtmmer han, at de nok kunde ha ve gjokt ham til Genitand for de reö Modbndelighed: og dette or fremttædende ved akut Ophtbalcni. De meft ynkelige Mennesket en rei sende i Osten vil kuune se, næst den Spedalste, et netap dem. som er bleven Ofte for deune System 2· Og dette vilde give Ipostlens M nesbyrd en dyheke Pate- og Messing nemlig, at Gnlatetne i betet fjtste Glæde over Many me de saa pas html, sont werd-sehe bei sehe W Im en Gudi Engel, bilde om det W ver-L W, redet deres sit-e nd for at site den M dem s. W »Ist Inn i Asde» vilde være most passende for et saadant Onde, fotdi alle. fom bar vtrtet angrebet af det, ded, at det Villede, det mest naturligt item kalder, er enTokn stukken iud i Ljet l. Endvidere, dettc Oude vilde ver rc tue-get tilbsjeligt til ut fokaarsai ge epilivtifke ellek andre Sympto men da den i spaer Aufald ofte er fort-net med HierncsForftyrellc 5 Paulus fkrirwr til Nalatcruc Mal. 6, 11): »Zei- uu, bvor state Bogsmver jeg fkkivcr til cdck«, og lwis denne Ovcrlasttcslfe et rigtig. lau pasfcr den godt uusd Antagels sen, at det var ftnekteluldt og von skcligt for bam at ssritus i dct lusle wart At dettc var Paulus-N nor male Tilftand fund-S at fremqaa as bang nasstrn ufomndorligc Prolfiis at onvmdc en Stritscr, m kun Mc de til de sidste faa Ords Hilft-n el lrt Velfignelfe, lwilkct vor usdveni diat for at identificier kraus Brom i en Tib, da reliaioch Falfknckict innenlunde var ukcndte. li. Da til Slut: Der et ingrn anden time liq Forllaring of den Omslckndigs bed, bvor St. Paulus bar udtalt et vtedt Svar til Vvdcrftovrwftcm oq csr bleven iktetlat dctfor. lmn da ftraks kommet med on Undlknldnina. -idct ban siger »Brsdkc! jeg viltc iks ko, at han var meftcvmssst Glo G 23, 2—5). Da vacrftcvkcrstru var Fokmand i Judernes Rund fSanbedkieU, og lnvde et beste-tut Jasdcn er det net-lieu ubmribcsliqt at Paulus ikke skulde luwe tun-ev denne Monds Rom var. dctlnmj lmn ikke bavde lidt of mnugclfuld Inn-Iowa Mrn bvis disfe Antimelth er korrekte —- oa for mia limcs de at ver nasssen iikke — bnilkm Hclt Paulus blivekl TM Mand. fom missen mrnlwndiq lsmatcs Kriiti Evangelium im Dom-Wiss til Rom lcsd fna weget as sinrincidonh at lian olte var tmlelia nt ie von, var ikke i Stand til at lltim selv ille med store Bogltavcsrx Var udiat for Anfald af ubvrc Inn-neu for-must med Befvimclfis Inn var saa sokn ou Tom-lich at i Til asldc as mm Vor prrsonliq liiaslisglist lmn manni lcdscmes fta Platz-: til Tludgj M vor nasstcsn immligt ijsk hum. im vil illis liqc olme nt kindile men ein s-« at komme iaenmsm Limks almmdvli ge Routine »den Emldbrksdns til m kske oa bcsknttc bnm. ia lisdis lmin vcd Haondew — V: lmi ikm ««Irst-:i.k. hvok nsdvcndiat disk vor. at Banns skuldc have nagen th nt ticms fu« hvok meinst bau mwtte sali- that- « » diabcdcn as altid at um i »du ilnb med voalidelige Rennen imm ban var vaa Miklionkrcispr. Ja Imm meacn Smertc oq Æimlwliisr disk kan liqae i lmnsi Bemmrkninki at paa Grund as fin itote Kinlighcd til Thesialoniseniisknc var lmn end oq rede til at give Allald von Ti motbeus oa lade-J alt-ne tilbcme i Athen »Thesf. J, 1). Gom- bittrrt vilde ban have islt den-s Foriøm mclies oa Utakncmmeliabrds Gru lomhed, naat inarn ved bang sprin Forlvar kam bam til Hin-la men al le lade bam i Stikkm l2 Tim. 4. 16)l Eu vittelig Missiousdag. illisfiunxrr M TIl Partien m Oitslru im Zuntknljitam der i Illak ist· nun Fels-A Eis-r i de sorpiwdis Eta tcr, mlnkldis nir« i-: vellommendcs Ve fsq lief i Kenner N. Tal» i Ta genc 1«. til 13 Okt. Jst-dem Alten var der Mode i Nazareth Kirlc i Vom og Lordsm Eftckmiddaq lam lisdeiz vi i Trinimtis Kirlc lim· vvd Vrorlon Haillolc Mcn Ssntmgen den 12. Ut. blrv den sidiw ug store Ssjtidsdaa baade for as on for de bespaende Missionckrer. M hav de nemliq lejet City Halt i Vycn Kenmare oq indbudt alle einstma liagende Menigheder til at deltage. Liseledes bavde vi leiet den nedekste Etage i City Hall for Bespisnina. Enhvek Familie medbragte lin Mad-» litt-v, aflevetede den til en dettiU oalqt Komite og havde faa ikke me-« re med den Sag at stre. Komiteen antettede laa Middags og Aftenss mad for alle tilltedevckkende til fuld Tilftedshed. Msdelalen var godt .fvldt med Fall hele Dägen Man auflog Forlamliugen til 800 a 1000 Mennester. Om Eftetmiddagen var der maaste lldt over 1000 Per soner til Sude Tte Its-steh nein lig Pastor E. R. Indessen ved Na zareth Weniqu l smmarr. Palme T. E. Niellen ved Zions Menighed og undekteqnede deltog i Wider-ne Om Formlddaqen Mel-e Nis sioiuee Laster M. I. Wen til denue state Rer der W at Wen M allser MI. Leb EMDW OW Me M Urs. Wilh MI W W sat- tll seu MM, ds- nu var bleveu M W m de ist-est- M J Vi dlev enige med dende sm, at hun skulde tale i det engelske Spros da hendes Dialekt er nokst, og de flefte as Bsrncnc danstc, og alle tilftcdcvasrcndc Vorn vilde ver-te i Stand til at fokftaa dct enge-like Zorns. ch davde tasnkt mig, at hun vilde tote i omkring 20—30 Minuttrr: mcn i Siedet for’taltc hun i nogct over holdenan Time: og i den Tid holdt bun Fokfainlini qens uafbrudfc Opmasrkfomhcd: if ke alone de voksne men Vstncne med fad og stikrcde pna Talen-n for at opfange bvcr et Ord. Sau ftok vor Stillpcden og Opmcrrksoms beden, at man knnde have hskt en Knoppenaal saldc vaa Gall-et Mes. Peter-sen var Lwrctinde i »Eotnmcr kial Srbool« og Sondaasskolelærcc fsrrnd bnn for 9 Aar siden drog nd til Sontalifton samtnen nie-d sin Mund oa en adomiv Datter. hvis Fomldkc var danske Hun tnltc faa flatt, bøjt on onfoldigt, at alle kun dv forfma dcndes Tale. Der var een i Foksamlingen, som sagde til mig: »Den et den cnefte engelfke Tals-, im dar bitt fom Ieg Hunde forfma altsannnen —- hver Ord fots ftod ira.« Asteer boldt Missio-. nasr Pctcrfrn cn hiertegribende Tale-i til den store Foksantling, hvok han ligcfom fin Ouftru indflcttcdc mange Oplevclfer im Gewinne-n derudr pcm Missionsnmkkm Okn Afte ncn bavdcs vi igcn Mode for en ikke lillo Forfomlinm men en Dcl of EFcIrnIrtnc vor da fort hfetn for at ang Aftcnsssnch Missmnasr Past. Prtcrsm er cn nannncsl Vetmdt as mig. Gan var Student ved Angs-» bura Erminarium da im var Prasstl vol Jnnnanncls Kirkc i Minnms polis, oa lmnss Hustru er en Stifter til 4 velbckendtc norske Prckftct Vcsd Navn Tollosscn. Te fortalte os, at de havde haft ad«killiav Jndbndclfcr fra Menigbc der i »den danslc Kirke«', mon fm »den fortsncde Kirchs Menigheder band-: Jndbndelserne vcrrct ndotst son. XIV-ad mon Grunde-n kein Arn-? Mcsd Hilscsn og Tot til Missionass mno J. J. Kildfig. «."rurs«ksn Højssolch ic. Lit. 1913. l l l O« .- O-— nrkdrsmødei Muuusota Krebs. Lshuncium Ftkfcdö famledess til Justinian-c 1 Cushing. Wis» Waftok »F W. Bondocs Kaid) Tot-bogen dcnz TI. Lit. WILL Tot var en yndig Mime Tag i Naturen, og det sam nns tmr Tilsckldvt i den smutke Kirsc Inmr Herrier lod sit Los-, Kraft oq Reisig-tolle dato ncd over den ftore Rotfatttlina, disk vor mtdt srcm til :!lubniimcsandstjenestcn Paftor Th. P. Beck, Hutchinfom Minn» holdt Aabninqstalen nd fta l. Pet. 4, 7---11. Kun et lille Ubdtag as Prasditenm Herreng- Avostle hav dis lot fig dem- storc herligc Maul: Ifnslcnes Frele og Hatt-us Navns Æm Lov og Pris. Og det bar si den de Dach met-et Guds Mit-fes Maul ned getmem Tidekne lige til denne Stund. Det er ogsaa det, lom vor Kirke bat fat sig fom Maul. ch tst ogfaa nok fis-, at det er dct femme Maul, vi sum Krebs bar sat os og derfor nu er forsamiet paq dette Sted til Ktcdsmsde. Vor Tckst nnspurcsk as tcl nt vasrc mnmus lusd nt stillt- os leidende for L-’,i(-, kmnd Aus-fielen hssr sinkt-: »Al le Tinqs Ende nasrmck fi-,1«: inan kommu- Nattm bvor inaen san or bpjch Tctfok gasldcsr dct om at tagc nlvorlia fat von drtte stun DcmvasrL at Inanacs of den store ulnckcliats Esau- nma MMIH iud i Guds Niae, medms det rk Tib. Adam Mrnneskvk fcmr saa ulmrcs travlt lige ved Aftensstsmd, er dkt et Bevis paa, at man bar dovncst nie-get of fin Arbejdötid bot-t. Tasnt paa det store udsttaktc Arbejde, som» Herren hat tagt hen til sin Kirsc« vaa Jotd boade blandt ause, whe fotte oq hvide Mennesser. der er k-bt-med det femme Mod, oq fom skulde stecks. Dvor qælder det da nu, at den enkelte vaacmer op og faar Del i Guds Frelfr. Dei et ille faa vanstellgt at ovetbevise en Dranker am hans ulyllellge Liv, oq at hau vaudret paa Fortabelseng Vef: men bei et næsten en Ums-liq bed at ovserbevife et gerrigt Nenne ske am, at det et paa qal Vei. — Port Liv er liq en Traub, fom man stan og draqu i Das ester Dag, og man ved Me, naqr man nagt Gaben pas traut-km bei-for W op! Neu der et en enden Tinq, vk ogfoq tkæuqek til at se taugt meke statt nemllg Mghebem M den sann-et i sis baute for dem, der fette-seh vq for alle bem, der lebet es dir k Mc Samftmd Ums Me- W o- nnd Eu plitsalielmager pas Parmen. Plovets et sapglev ps- Fsrmeks —- dc-n langsam-to sl slls Zell-leihet De Inn plsje hole Dingen aus-l et spsntl ll«-Stv, og tun-r del- » Alt-»I, hu tle lcsm plajest LI-; Arn-s lot-il. st- Sugkymlig nimm at Plown Irr-vol Itfkke Dkivkrtlt sntl Als-»dem lkslikikktsk til-umgren. blen Tksrtokes list lot-andrer Pol-hohler. Det kostet leZ Inst Arn- nt plsjp ins-d seit-; mocl Tat-tot kostet elf-l- lum 45 cu. Dotte- ikjlgo Regtsringcns Atti stilr. St- l. Il. c. Trauku bsk plsjet 60 Arn-s i 24 Tit-iet- sama-es llsa clet mal llosteplovea. Besten tritt-to- sl 6 Time-n Amt-ich so l. li. C. Tor-tot lus- skbejds holt- lhgntsL Um Imn tut-like Floh Uskve og samt-leiste ps- eeu Guns. Des er lum ot lllle Ulimt sl cks sulighedeh clek ubnes voll tin-s sl « l ll c 0il Trsctor Uele Ast-el- mnelt gjk cls Und-re pas Hund«-disk If modskae Fussk De belale cis um os om lsca i lzissparelwcs og Tirl og Fettge. Det My slek Form-L Den-.- swke Vka beut-r i ds- nmngts blull hedek lot kot rlelsgtig llkus, des-es Athejelsovne, og dort-s Paaliclisllgli . lagen links csk halte ellek billigen- til Falls-et llrus sicut m l. kl. C. Tnctor Den tin-ple· ststlcs Als-klug Und-ist- sllis lllnelringvr Alls los-Its Dele- et omlsyggellg slmskmot mocl stsv og san-. lngssn lskllge Gajsdst og lagen M pllssk M l)·«n H- spannmmislig l llntsmlml »F cltss et Ist st- atus-tm De bkule lijul gjr cket muligt It ltjke den pas bljcl sont lasen Vom-en ps- It lu Dom-) op. l)(«a list-s l slle Stoffe-last og til etlsnskt llns ps- l·"»mca, l Isl len eller l Fshrlkkes 08 til Ulle, Gss ollosk Allwlso som llmsmluh Os- Ul Dete- astskmeste handle-stili- ssllet olmsv direkte til luteraatioaal Ame-ter- compauy ol Americ Unmmukucdl Chiusi-o U s A· F. Hiunsyn til at Vern- vaagcn sisr nur« Wen Zjalzs Frclfly ncaa san paa, Humme Tid vith Inn mer og mer« Fluch for alt, sum Vinllr uzi mein Itkl .Olkl.gl)cduk l)u: sud. le sum ; an qaldcr ogsau must-sur Arbede I! Eltsndsz Nim- ndudttl i Cn nndrn Tlng gusldcr du um« jok US lmndc ijusk m Lusgsolk· mt san klimer Inn Wa, dcrfunH Huld-J Ninos Arbrjdis jlzil lullcgsp nunclig Bannen Her sinnt vi nist alle lmtth tcllmgln Ins-U Lløn ck un Unsldtu Mant, disk isr i Etund til nt bona-ge selis dlst buntde Hierin lmclcch lsr den Inhcrligus Bruder Mrrlcglnsd smnuslsun Karljglwdisn til do nunkmsndth stelka en waldig Magd der oqsim kr nieset slnltlnst i. vor Tit-. En irr-die Ihm Immer Vllstmkn og pcm Sjndis her i Tislstvm neinlig Int vier tro .dlt-:«lmldrns. Ort man-gl lcsg disk oa7ac1 atmet lsosJ disn onst-l tcs as os. Vi tmsnmsr til nndeklcdrs at san vure Ilimdmnnck i Bund sna bvcsr ifasr sont udnmtvt dcst Blind, Herren lmr belrocst lmm. Tor isk to 1i1m, vi nmdcsr i Umst, lnssillis er on vældia Hindrinn for Wind-J Mai-H Fromm-: Forsnathd oa Oovmod Fokfoatbed i dct nmn mein-L man innen Tinq kan »du-tm m pna den nndlsn Zidcs annlod, jdcst nmn llslv stagn- Æmt sor, lnmd der ster. Ei foodant Arbeits-· san Wild iskcs vol sian tbi ban vil innen enden nim fin Ækc Lad os da pas-se paa. at vi Mo komnusr til at ftao Herren i Nest-n oa hindre hons Arbean Amen Eiter Aabningsztnlcn bød Sirt-di— formandcn di- tilrejstsnde ist hie-nehm Vellonnnen on krilæredc modern-del aabnet i den trccnims Mist Mann »Don laadc ok- alvorlint pim Hiern »den bellims Vorcstnitm i Mann 9. JKav om den vasrkbrudnc Mond, dort lslcsn lmnnsn lwn til Jesus-« as nrpl Mann Tot, fom im Wies, ni. monglcr. er ikke Herrens- Forjastrlsi set eller Villighcden fra Hoffens Sis; de til at stelle, mcn dcst staat for mig, sont det er de site Mann-, vi manglet i note Meniabeder, Art-Ofe ne, Sarnfundet oa Sonitundsfkole. Hat vl nu de site Minnd bot i Dan, der vll bæte de time Sirt-le hen til Jesu» Lad os nu se paa alle vore Kredgkaqer som Bart-Wulan der sial bætes hen til Jesus Man der et lau megen Kraft l denne For-sam llns, at den san og vil bæte bitte mange Mag hen til Heeren l dtsfe Dage oq l de kommende Dage? Formlddaqsqubstienelten fluttede med en Sang as Wiss Levis. Totsdag Estetmiddag begnadi med Andaqt af P. Staufen Gan oplæste 2. Min. is, 1—18, qavi nogle qlvotliqe selvvrsvende Be; Inærkninqer og ledede i Vin. Da Kredit-nd Gebeten-, Pastet- N. Haufen, var reift fra Krebsen, blev unvertegnede of Form-when nd nævnt til mit-Wo SM Detncst vpltksts Ist-Mundes Wust Wins, der blev mMet M tat es Mel en Konnte pac- M NEW. samtnen kam tll ist« W gs W O. I. VII-h s. seit-se set s. Wes-« Hätt-lex sei-kee- W TÆMQUI klug-seli« indledct af Post. Magd Hatt tog iom lldgangsvunlt Sal. 127, l. ch ital prøve at give Dom-drunten af Judlcsdningen Sin. dnqsifolcarbejdctg Fokinaal ei at timws nogct op, som can vckre Her ren velbclmgrligt og tchne til Bak ncts evige Bel. Jormaalet et at mnus om Taabslivcst i de imaa ved Omds Ord. Men detfom Herren il le bygger Hase-t, orbcjder de forgæs Des-, fom byggek detpaa. Naak en Mein-r partic-act sig at opfste en Vtmnitm, lunde dcst han at det et desti, sont nrlnsjdck for Mesterem der bnaacr Haft-L og ikkc Mein-km Og dog er dct alligcvcl Mission-m der visit-ret- anningcm fokdi dri er hans Plan, der qcms from cstrr. Tot er Mein-keuc- Plan, der flal qaocs frem efter. nemlig Ordet og Binnen. Eiter Konfirmationstiden skol Barth sclv iil at byggr. M kunde godt fiqe. at Sindagssloletis den or Zueudctidcm og Konsirmas tiuniitiden or i nagen Munde Messer tidm, lwor Var-net bnget pac- eget Anwar. Posika Wilhelm Beet stqey at nam- ei Bat-n kommet til Konstr mationssForbctedelie, sknlde Batmt have lasst siu Btwelasrdom Unde Koniimiationssffokbetedellen M der fasrlig iales med Bat-net san Trocn lunde lolles frem, at des kun de ima ftcm til Trosbevidfthed. »Am-tonma « sno 1)·«r Htsilpg jngisn MU- ttl zwi pulirns l'-«j-s·«r, sum Hm Its-guts anlik Zum hsks 17110---!i-,7«-«4 uns-l tlss sljlfulilis May-« Ilonorbilt sko k·-r Kein-Im Uc- 1t0r·:u«-r Stil Uns-I Fst JU fnlcllst-(L Kmnscktrf sog Bruglmrhsql F Inst-kli- (1·k·tsll. kok III-ad vauckct ok Um stil Iomtort solltet saust- tlosmrhllt sko its-r tschi Its-ni- zudt wi, unsu » xsuultilrllsis Insel Alt-! sagst-L D» et- »La sistlcs Hm ««I-Lr--". Its-s Mc Hi- »ver litsdssts dumm« sicut-erm » at III-» esw Usrvnlnz -— um«-r Tlnx er hole mit-nimm uk tonm- Klug-g lile Uc- imskisr klo«n luscknt Us scs-ne1·- »F likagat »san«-nie sto« Cis-· kam isttmlc1--s. su tot-lad Isssk llosotsiiilc Ato. AIIVAscflscl-l«ss slilsl u U sc onst Nun-« Uns-s- us Ist-sitts Issslsot p-« sit-km stil· Its-ki Isjfmssaol lltlto sum sbsflo Dri Isksq Is- Ilssit Ul· os Vl ist-stinkt Dis-« Ilssssshlls M O othm scll los III-C Ifltshs est-sh- sitt-s- »so sst",slt0 sur Col Utica-. stie- Ittsas cost-li st Ums-- Wulst-sti W sh r. URI Fo- « III-III-·
