Tre Menneskebørn.
Pult-.
Fka Inselsk estet Originalens 145de Tusind
ved
Bill-. Masch·
(I·ttlst.)
Tlleodor nnerkede Svedcn perle paa sin Bande, men
lmnis Stennne lød naturlig og bebersket, sont l)an stod
der ved Eil-en as Zeugen med et Glas og en Ske: »Du-J,
Heimw- dn bar hast Hovedpine; det er Nattetid; tag
dette og sov san!«
Idean adlød som et treet Vorn, og Theodor satte
sig. skaslvende as Bewegt-Hm atter i sin Stol for at pas
se Paa. En Eknnne saldt l)en over Gulden og da lmn san
op, mødte lmns Vlik Doktoren-Fu Gan Var kommen ind
gennem det Vwrelse, lwori Jiin ljavde Vogt; lndlost
ttaadte lmn lsen til Seligen, og saa snnrt han but-de set
paa den sovendes Anstat, sna lmn lmrtigt og alnd op.
Stille gik lyan atter tilbage on vinkede ad leeodor om
at komme hen til fig, medenTJim lige saa varsomt ind
tog dennes Pladsk-. Onrtint blev Nattens Hiendelser be
rettede
,,(5,lodt!« sagde Doktoren smilende: »nn tasnker jeg,
vi tnaa takke Gnd on satte Mod. Kan De folge nnne
Ivkige Anvisninaer lige saa suldstnsndiqt, sont Te lpids
til bar giort det? Om jeq tntde. friede jeg Dem gerne
sor denne Nerve7pwnding, men denne Nat er saa over
ordentlia viqtia, sorstaar De!«
»Im kan sontens holde det nd!« sagde Tlleodor
med Glcedesklnnq i Ztennnem »Im kan jen gøre alt,
hvad det skal vasre.««
Nesten af Natten forle ikke blot med at vaaae
oq pleje, nien nted inderiia Takkebon og hoftidelig Lol
ter om, at Henrns sparede Lin sknlde viere Menstand sok
band srekliqe Lmsom met-e end noqen Einbe, indtil en
as «manae Bohnen-« blev sat as til lmm
Det vor sire Uger efter denne alvorliqe Not. Hen
tn fad indpalket mellem PudeHi en Loeneftol i sit
Vwrelse oq lwilede sig eiter at lmve ziemet en Tut paa en
Eises Elridt Tet var en klar og told Viiiteriiiomeii,
men i seitens Vcrrelse vor der baade lyft og lmgqeligt;
Tlieodor oq Dr· Vincent var til Stede. Den forste of
lnqde ftt Morgenlieme og den unge Liege ventede for
at fe, lwad Virkning denne lille Morgentur vilde have
pna Patienten, der tun lanasomt vendte tilbnge til Li
vet igen Ftu Hoftings on Tom var gaoede til Ha
stingslund, livor de nii not tnnde opliolde iia en Del of
Degen. Samtnlen blev pludselig afbrudt ved Hin Ha
stiiias' Jndtrirden, ou med lmm fulgte en anden Herre,
hvem Hean Iiilste sein Dr. Akmitage, lworfor Theodor
straks giorde lmin til Genfthnd for en nøjete Undersps
gelie. hvis Neiultnt vor, at ilke alene bnnss Anfiqt og
Ncese ksbede den linvpiae Brug af Spiritus, nien hans
Aandes Lust format-te at hon allerede foa tidligt part
Degen havde fnaet sia en ordentlig ,,Hjektestyrlning«.
Han tom aiiftigende med en weget lelvbevidft Mine, faa
ligegyldigt Paa Theodor og oveklegent paa Dr. Vin
cent, og tiltalte detpaa Henm
»Nu, nnqe Mond, De bar not haft en haatd Tur,
liges dek. Ja, oglaa jeg hat været meget deutlich men
lieldigvis knnde ieg jo taadspskge mig lelv, ellets var
jeg nappe iluppet derfra med Livet. Hvordan bar De
det?«
»Im hat hatt bebt-e Roudqivere end miq lelvl«
svatede Henty fmilende. »
»Im-met til noget styrkendel« sagde Doktoren og
vendte siq plndfelig fka Søn til Faden »Don faar aldkig
chefter paa den Monde, han lmrde have begyndt en
kiqtig ftyrtende Kur allerede for tre Ugek fidem godt,
vi vil gut-, hde vi tan for at indhente det sorspmtel
Portvin vil ikke vaste lau galt at beqnnde nied. Vil De
beotdke en Flotte braut lusrois?«
Da He. Haiiingiz ringede wo Motten og gao sin
Stdn-, lau Henry nsngstelig hen til Tlieodor og Dr.
Vincent, oq deune gik straks fretn mod den asldre Liege
og tiltalte lmm lyøsligtt ,,Undfkyld, Iniu Heere-! Men
ont De blot vil anders-ge Patientenci Puls et Lieblit,
vil De komme til Erlendelse af, at ljans Nervek ilke
er i Stand til at tonle hidlende Dritte at noqen Att.«
Dr. Armitoge ivotede ham forst med et langt sor
undket Mil, for lian sogde: ,,Jeg bar studeret Puls og
Nenn-r oq faadant noget, før De bcev født, unge
Mandi«
,.Mnaste nut, nnsn Tr. Vlrnnld oq im lmr findt-let
dennc Mund-J Reuter i dsc lidstis file ll.«n-r, un de lmr
vieret i en fnldsttrndiq unter-et Tilfmnd, tun jeg for
iitke Dein. Te nmn doq uirlislig erindre, at Te knin
nuk lmk set hom, endsiqe nnderspnt lnnnl«
Nu com Vinem og niedensJ Tr. Artnitnqe lmude
trinslt nnsd at streute et Glas op, pnnton lmn sitt en
munter Mine og fande: ,.Mm1fte Te tnnde have Lust
til at lwlde Forelle-Inan over Nrrmssmidoinnie, san
im tnnde fcm noule jlerc Stundslaber on Dis lilims en
ai Slcegtens Velzmtisre?« Terpaa, lnsnvendt til Hennn
»Trik nu tim, det vil give Dem nyt Lin on nnc mass
ter!« Ja det fristende Glas blon lmldt lieu til den nied
taune on villielnasttede inme Mand. Theodor, der stod
bogved ltatn, fau, hvorledesz Soeben per-lebe frem pcm
tmns blme Bande, on splte, hvotledes lmn bemnidte at
Meloe-, os; for at fki lmni for at taqe WassseL nnsn tor
Ivkigt nvis uni, lnmd lmn dereftcr stnlde non-, kalte
lnm metanift Hannden nd tsftet det. Tr. Armitage tro
ede aubenbatt, at Theodor vilde viere lmm lseltiwlpelig,
og gav strals Slip paa det, Inedensi lmn med Vliktet
stadig fwstet paa Heut-v lande: »Drik dvt lnnqlomt ou
lud det riatiq fmage Denk; det nndrer tnig landelig
like, at De er ved at lvinde ind til Stett-M
»Dein-US bedende Mit sagte leeodors. og nanske
sagte bvilkede han: »Es-r Pinin tot-t, lnmrdnn det foa
end Haar, ellers dritter jeg det; im flippcr illi-, tun
jeg must-sel'«
Dr. Vincent bitte dlsfe olvorlige Ord. og ganske
roligt, men bestem, toq han Glasset oq hældte detö
Jndhold nd i Vandfadet. Dr. Umringt-W rsde Ansigt
blev purpuktakvet. og han vendte sig hurtigt mod den
Mand, der bavde vovet at handle imod bang Okdke,
med et heftigte «Ved De, bvad De ast? Lauter De
paa, at ieq er Familien Halttnw HuslægeW
»Bei ved jegl« spatede Dr. Vincent roltgt: »men
det qjk lxverkm lra eller tll, thi denne Syst-am et un
der Dr. Ictnocds Kur. baut Oel-re man nIte etteklslges,
bogdwsep m stehe n- at wiss-. Jeq nat vio- si
wwlckvmtnlbllsudsbetesndboldetatdm
Mnflaste lamme Vej, som det fskste Glas gli. Jea
beklager isvrigt, ckt jeg net-es til at sætte de Heflighedss
henfyn til Side, som den ene Leng cllers skylder den
andeu."
J dette Lieblik gik Toren sagte op, og Dr. Ar
nold tmadte meget beteiligt ind. Han qik ftraks hen
til Henry, lagde Haanden otn hans Hanndled og sagde,
idet lmn san sig fpsrgende onn: ,,Det undrer mig, at de
alle sunes at glennne Nødvcndiulieden af at nndgaa
Forftyrrelfe og Oleidselfe!« og idet han saa Dr. Ar
mitnge, henvendte bnn sig lløfligt til han« »Got) Mor
gen, Doktor; nan, De er pcm Fudc imm, nnm jeg gratu
lete! Jtnidlertid lmr Dr. Vincent og jeg gjort Dei-es
Arbejde lper san godt, vi lmr e1snet.«
Zorn Svar berpaa puatuq Dr· Arntitnge fiq en
højst vcrrdiq Mino ou fngde til Or. Hastings: »Tiden
et kommen, da Te nma naser mellem denne Heere og
mig. Derfom De ausser at rnndføke Dem nderligere
med lmnt, vil im betrnate Tore-? Nnvn fom strøget af
min Klientlifte.«
Dr. Arnald Tled Øjenbrnmsne op og var unben
bnrt lløfft forlmvsot oner at en Mond sum Dr. Armis
tcme lnnde tage Sagen Pan en fandnn Munde-: men Dr.
Vincent niennede fia til lsam on ajorde med fna Ord
Rede for Anrfaqen til ol denne Fotftyrrelse Dr. Ar
nold nifkede bifnldende: »Niqtis1t, riqtiqt, ilke for nagen
Priss skal lmn lmne Lov at røre det Stab-Z! Dr( Antri
taqe, jea er overbevist om, at selv De vilde vasre veget
tilbage for dette Middel, lwis De lmvde fnlqt Patien
tens Sngdont i alle dens Stadier.«
Tr. Armitmus msrdigodo lmm jlkv sua mmtst sont
et Mik, nnsn san studiu surlsjtrot lmn inmd »Gr. Onltings
on fande: »Im qcumacr mims Ord: dcmw Sau maa
afkwrcsss mt flmlsIJ Do man value inwllscm oI tol«
Tettv satte Itnimteliq »Br. Saftingss i on lksdlsliq
Kunst-, tlji Tr. Armij var illks nlcms lmns Quelng
mm d-) luwde naan ndffillims Formhrinqpr snmmem
fom hm do io kondtv til: mon nun den nndcn Zidcs faa
lmn i Tr. Armle den Cllsand her lmvdis nsddot lmns
Søns Liv. Gan vidfny nt dem Lin sjndnn var nhksrft
kamt, on lmn frnqlcdo i Virlkslialusdksn for, nt Tr. Ar
mitaac fmndom toa lia snndnn et Was-. at lmnsJ Ost-me
ikkcs var til nt flule Inm. — men ussscdiqe kmm knnde
lmn alliqcvisl illi- lsclhetmms fiq fil.
»F Znndlwd,« smnmnsdo han« Not » m Timrr alm
lmacliq Zank Jm beklaut-r lmjlia —," mon netop her
kom der Hin-w fm en nvcntot sinnt, tbi Drum tog sig
sammt-n til mcd noqet as iin gamlcs Enerqi at sigcs:
«Dc Herer sum-H ganfkc at ignorcsrc min Tilka
relse eller i alt Fald at over-se den en Del. ch skulde
dog mein-, at jcg er det stakkols Vasfcm der tmsnger til
Lægens Hjaslxr Jeg tvivlcr ikle ons, at min Fader i
den Ornseende vil vgdblive at betragte Dem, Dr· Armis
tagt-, som sin befkyttmde Engel; men hvad mig selv
angaar, da er jeg for Øjeblikket tilbsjelig til fremdeles
at vcrrc under Ledelfe of dcu Lods, der har bragt mig
laa vidt frem. ch ausser ika at skifte.«
»Ja, naar dct er Tilswldet,« fagde Dr· Arnald
»faa tagt-r jeg selvfølgclig ftrals Kommender og maa
da anmode alle om at forlode Stucn undtagen Dem,
Dr. Vincent, om De hat Tid at blive lidt: og De, mln
unge Ven, maa nu sieblikkelig i Sengl«
He. Haftiims aabncde lmrtigt en Sidedsr og an
modcde Dr. Armitagc om en privat Samtale, niedens
Theodor gik hjem glasdeftraalcnde over den Vending,
Sagcrnc havdc tuned oa fast bestrmt paa, at Dr. Vincent
fremtidia sinkdc vasrc hans Husltma
Fem og tyvcnde Kapitel
Nogle Tria oval-.
,Tror du, dn kan tage iinod endnu en Pensionier,
Vedste?« Med dette Spuriisniaal overraflede Theodor
den gainle Mor Martvorien en Morgen ved Frokofts
bokdet. Han liavde siddet lieniiiiilet i Tanter og havde
en lille Tid siinieiss oiitaqet of det Kunststykle at faa iin
Theile til at balancere pcia Kanten af Koppem lwor·
over iiaii lielt iilenite nt feist-: til iidft lod lian Skeen
falde ned i Komieii oii gjerde iit Sporasiiiaai
Mor Markvorieii todte iin Kniv af liitter For
bavselie on iidbkød: »Men don, hoin lmr den kiere Dkensi
nu for?«
»Don spekulerer paa et TrunkerasnL Moder, oq
vil lmve dia til at viere Doktor oii din Dritter til For
staiideriiide!« var Winnys korte Fortlnrini1. ’
Tlieodor sinilede ilke en Nimm linii var virlelig
konniiet lmng Dante iiieaet nier
»L«ad dda iiii viere nied at drille liain, kieke Win
ni)l« limde den tin-e, kinnile Moder, lmorpaa lnni ret
tede sit Vlil venliiit suømeiide von Theodor.
»Zum-n er, at jeii øiister at faa Heut-n liieniine
ska,« iaade lmn lmiqionit, »du liar iiigen Anelie oni
alle de Fristelieix liooriii lmii stadiqt oinqivess der. Jea
tror itle, det er liain ninlixit at soette sig ved sin Indier
Bord iiden at viere oniqinet as fine Edeln-were Vin
ilaskernez inen ieii trin- da iinaiL nt det bliver vierte
og viere dende vim Oaiiiniiixsliind.«
,,.Ouilien Beiden ni doii leis-er i!« inlkede Vedstej
»en Inder sit met Born-z viersie Fiendel Men iiodt
kaste, ieq er rede til at liiaslise diii nied at bekasiiipe den
ganile Slaiigc til det sidiie, oii im ek vis Paa, at ogiaa
Winny gerne gør det. Hund er din Plank«
»Halt tasnker paa at komme i Form-minnen hosz os-,
—- lian kan fokelobig iaa den stakkels Vintlkers Piave-,
i alt Fald bar lian faaet dette Tillncd of Dr. Steiieiis.
Gan nines at vasre klar over, at lian niaa lage fig noiiet
for oui ille for andet, iaa for at faa Tiden til at gaa.«
Winny iaa linrtigt op. »Er det alt det, lians Uni
versitetsdannelie ital føte til?« spnrgte lnm iorhavfet,
maaile nied en Sinnle Bitterlied i Steininen. »Koinmis
hos Or. Stoffen-J! Jeci spoede, lmu iknlde viere Jiiriit?«
»Don liak oiiilidt fin simsiter paa alt andet end
Studier, oq for Lieblicket lau der i alt Fald ikle vekkc
Tale oni at let-fu« ivarede Blieodor bedrøvetx ,,iiieii for
øvriiit tøt nmn vel heller ilte lietmiite lians Liv fom
lielt fokfejlet, oin lian kiinde blive en Mond ioin Or
Steffeiis f. Els. Meii liiir nn, Vediiel Min Plan er, at
lian kunde dele Værelse ined inia, iaa faar du ingen Bro
deti Uaa det Punkt, oki kunde dii iaa ielv klare Reften,
iaa tror jeg, dctte Skridt vildc viere en Veliignclfe for
Dem-W
»Ja, det kan fagtens gaa, ikke sandt, Winnyl jeq
er vis paa, du gerne vil viere med til det?«
»Ja, ielvislgellg. Moder, —- lad ob dog endelig viere
paa den populære Sidel —- men leg iynes blat, vi stut
de have et Stils nd for det Xikfældes Styls-, at flere
maptte mik- lkq emsig-.
Blnny hat-de den Ists-Use camstab, at htm llle
mente det mindste med alle de statpe og tennnelig ulyms
pathetifke Ting, hun faadan stumpede til at fige, og de,
der omgikkes hende hver Dag, var kommen til at forstaa
det og fortolkede hendes Udtalelser i Overensftemmelse
herumd. leeodor reiste sig nu fra Verdet, i bøj Grad
lette i Sindet og alad over, at baade Moder og Dotter
vilde arbejde samtnen med baut, og han gik ftraks i
Gang med Plane-us Udførelse
Saadan gik det da til, at Adenry endnu sannne Af
ten blev bofat i Theodors Poetelfe —- ,,Det er perm
tiat!« ndbrød ban ivrigt, idet lmn oeltilsreds sna sig om
i«2""t"j«ten, da alt endelig saavidt snnligt var blevet ordnet
efter lmns foknasnte Smag »Im fiqer dis, at im nn
føler mia Tom et nyt Menneske, belt on holdent en an
den, rede til at begynde Livet forsm paa ordenliq og
agtvcerdig Vis!« — og foa lud ljan sig nlndfelia saldt
ned i en Lwnestol og begraoede Akt7igtet i Hienderne
»Halløjl« sagde Theodor nnmtert, ,,det Var da et
underligt Aprilsoejri Hnsk dog paa, det er forsi Januar.
Men, leere Ven, boad lom der nu over disk-«
»Na — jeg kotn til at tienke paa Ben; jeg ved älte,
bvotledes eller lwotfor netop nn! det tnaa vacm fordi
Tanken om bam alter og alter lonnner op i ntig og
ftnndom er ned at Mre Inia belt anl. An, kllkollerk), det
er sorbi — det kan aldrig fomndke-3, aldriq geres
ngiort!« Han kalte saa tunasindiat, og bang-s of Simdoms
men svaskkede Leaeme fkcelnede as Vevasnelse; men lwad
knnde hans Ven vel sige, lmorledes sknlde lmn Vel fo
ae at bringe Trost for en faadan Sorg? Oan forboldt
sig annske tavs nogle Øjeblilke oa faade sau: »Fortideu
er ikke din, soean ncen Pan en Munde er boade Nntiden
on Fremtiden det. Lad det blive en saadan Fremtid, at
du lan se tilbage pna den Ined Gliede, noar du og jeq
engaan bliver graalmarede Mnsno Nu, Dem-U, det er
sent, nil dn viere lmlvt med mig mn at liese en lllle
Enntle as Vibelenk Da vj to nn ndkmr en Familie for
sig, lnnde vi san ilke lmlde Vor .xdkt-."-ultdagt smmnen?«
Henn) reiste sig lntrtiqtr »Im slal ikle sorstnrre
diu i dine Velnmtninger,« suude lmn lidt nenmsix »men
dn lied, nt mjn Znum ilke Haar i den klimman
Jan begnndte lmn en lnngsonc Vandring frem og
tillmge i Einen. Theodor anbnede sin Bibel nden yders
liqere Banns-dem men esterlmanden sum Henky ingttog
lmn olvorlige Ansint, kunde lmn ilke nndmm at bemcetke
den Jlusselse ou Sorg, der stod nt lasse i Vennens Troel;
pludselia stod lmn stille, oq til sidst qil lmn lmrtigt bort
sra Stolen, lmn stod Ded, un ben ved Eiden af zheodor.
,,Kcere, xmmle Forl« suxsde lmn ng lagde Hannden
sortroligt, nwsten lasrtegnende paa Theodors Skstlder:
»vilde det vasre dig en san aldeles usorlignelig stor Til
sredsstillelse, om jeg ganske roligt satte mig ned og lceste
i den store Vog samtnen med dig?«
Theodor saa op ou sagde med et Smil: »Jo, mere
end ieq knn sige digl«
»Ja, saa maa du oqsaa hcenge mig, om jeg ikke gør
det. Husk blot paa, at jeg ika kan se, hvori Tilfredsstils
lelsen bestcmr. men det formoder jeg heller ilke er nøds
vendigt til at gøre min Geruhig sortjenstsnld. Kom saa
dal«
Han satte sig i Stolen og tog resolut sati den ene
Side as den store, smukke Bibel. Theodors Speeialitet
var Vibler; ban hat-de dem i alle Størrelser og mange
scerdeles smukt udftyredez han havde ikke glemt hin Tid,
da bcm slet ingen hande, og bvor megen Belsignelse
blot et Par.Vlode of den bellige Vog lmvde bragt l)mn.
Ester Lassningen stak han sin Arm ind under Henrys
Arm og sagde paa en vindende, men dog saa inderlig
naturlig Monde: »Det vil være lau desligt at have en
Kammer-at at knæle ned samtnen med —- jeg har altid
saadan snsket netop detl« — at Hean ikke ncennede at
gsre Jndvendinger.
Nesten as denne Binter gis ined Travlhed Foruden
alle sine Pligter iForretningen, — og de votsede med
hver Dag, ester som Ansvaret mere og niere blev lagt
over paa bonI, --— lmnde Tlieoder sat sig for baade tid·
lig og sent at vasrne oni denne stadig ljacirdt sristede nnge
Mund. Odem der ilke selv har prøvet at løfte en san
dan Vorde, ved ille og kan ikke vide, l)vor svnsr den er.
Den blen leeodor tnngere for hver Tag, der gil; thi
ilke en Time tnrde lmn mindsle sin Tslnrnaanenhed
lmn var qonsle betaget as de talløse Ennrer, der lagde
sig for Vennensz Fed. Heer eneste Randring sra eller til
Forretningen, lmert eneste Afrinie nd i Vnen rnmmes
de en Ullceitqde Inter, on Astenselikabeh Konkerter oq
liqnende var lmm en Nasdselx ej heller var det let for
lmm at ordne sine Seiner sanledes, at lmn oltid lnnde
viere rede til at folge Ined Kentu, nanr denne lilen qreliet
as et eller nndet Lune — oa naar dette endelig Var ord
net, san mir det oste en liae sua vanskeliu Sag at inn en
san rimelia lslrnnd sor sin smdine Følnen med, at »Gen
rniJ sølsonnne Sind ikke blev snaret sur meaet, san at
lmn satte sig imod detle Oneropsmi. llnder stndiq Nimm
ou slndiq Von da ved slndin nt lnwe en qod Hin-W i He
Stesilnsti lolsedecs del Tlieudor nl komme godt nennetn
Vinteren - - eller i etani Tilinslde med meqet sna Fnld
Da den mersle Anrsna til disse var alid — lwor
besynderliat. lwor liittertl -- Familien Hastings selv.
Eine Vers-n pnn Hnsmmslnnd nmntte Hentn nere
nlene Or. Onstings lnwde misret meqet opbragt over den
nne eriii1m, liaade med Hensnn til Besliestigelse oq
Vopasi. on hat-de lpan end itke lnnnet saa lLseiiry til at
oncbestennne sin, saa havde lmn dog sagt at nere nlt san
nbekvemt for lnnn som mnligt: men Hovedskylden ver-l
tede lmn over paa Theodor, lwor den jo eqentlig onsaa
høkte lieu, da lnm sormeliq rasede iinod l)ain. Derfnr
boldt Tlieodor sia ganske borte sra det riae Hns oa val
lede nnslleni sit Lnske om nt holde sin Ven borte sra den
ne den nllerstersle Frislelse oa sit Ønske ein ikke at lieg
ge Henrn nogen Hindrina iVejen for at opfnlde de Plin
ter, lmn Cum Sen bavde oversor sine Forasldre
To Gmmei Vinterens Leb tog Hean nan det
Glas Vin, Faden-n bød l)ain, oq derved vafte lmn inen
den Djnsvel til Live, der ikke var dad, men knn vne dyss
set i Zenti, —— on hner Gang vendte ban tilbnge sra sit
Hjem med Hjertet fnldt of Furaqt soc sig seln Un med
Anger over de brndte Løster, men dog med een Taufe
herskende over alle andre, neinliq Veneeret ester mere
af den ødelasggende Gift. Det er vonskeligt at siqe, book
ledes Fnsrden tilbage til hans lille Frisled lioss Theo
dor vor bleven, om ikke denne altid bavde passet paa
lidt nede ad Alleen og baade med Overtalelser og ved sin
stcrrkete Villies Magt havde faaet ham med sig. Sau
sad ban oppe disse Nætter og badede de hamrende Tin
dlnget: Sindet var nedtrykt, Bannen næsten l)aabløs, og
dog var det, som om der« under Bannen atter vaagnede
og styrkedes has ham Forvlsnlngen em, at Kristus ikke
sotgceves var dtd sor denne SjæL
Det var en meaet vigtiq Ang, der stets i M ,
denne Winter-, eller rettere ved Foraarstådr. Ober I
gangen til Or. Steffens Forratning bavde i de sit
tyve Aar hasngt et Skilt med »Stessens Fx To«; —
»Co.« bctcgnede en ChicagmAfdcling as Frone-knian
Tot Var csn skisk Amilmorgrn, da Theodor og Henq
skyndsomst kom ncd mod Forretningrm de var lidt sent
paa Faust-, thi drt balde as Ratten var gaacst mcd at
konfrrcsrc nuqlc chnskabcr, i bvilkc der var indløbet
on stfltasllinm de Var sprungnc as Sporvogncn vcd neck
nusstc Hjarmx og chcm siørstc Æmerriglzed Var i Øsd
blikkvt at naa Form-knian istchn Urct paa det nærligs
Milde Kirki.·taar11 atthr faldt i Slag; da plndsolig stand
scde de bozma san sanft paa Forrotningen over for os
dorcsstcr paa hinandcsn i tans Forbavsclsa Dct gamlt
Ekilt var both-, m i Ztisdist for stod der at lasse ov
Darm i starr farmsldto Vogstavrr:
Stcsscus, Mallcry F- Co.
leodor gned Øjucmh mon sagde ikke ist Ord, mit
dmszs Ocury sik Luft i et: »Nej, paa Æroi dct er, sac
sandt im laut-r, det bodste, jeg endnu har set.«
Jnndlertid swrmcdc Theodor over Gadcn og ins
ad Taten, medisns chry sulgte langsomt estet, stadist
lascsndu Ordcnc paa dot fortryllcde Skilt om og ot
igm Alle Kommissme bukkcsde og smilede, da den ya
gre Komvaanon traadte ind; men han var alt for optos
got til at asndso nagen as dem nærmch han skyndtt
Eia ind i Privatkontoret, bvor Hr. Stefsens kom ham i
Mach oa gav lmm et hjerfcligt Haandslag, mode-us html
Ansigt luste af Glasde
»Hu Stcssse11s!« stmnmcde Theodor, »hvorlcchs —
lwad?« on ganskc ovcrvwldct as Vevcrgelse satte ban sic
i csn af de stun- Lasnestolc og skinlte Ansigtet i sine Heu
chr.
»Mir( fast-e Vcn!« sagde Hin Steffens, udvendis
rolia, mesn indvendig j1.tblendcs: »bvad er der dog pe
Fasrdc i Tag?«
»Man lmad bottstr dcst dag? Hvorlech bar De
doa knnmst aøre dot?«
»Damit-Ha lustige Spargsmaah med Tilladelstse
kmad mein-s mcd Ordct »det«?«
»Na. De ved det so godt, Or. Stefsensl Skiltsfe
Navnot!«
.,:U«’in kasre Dreim, vcer bare roligl Skiltet angivet
nn inm sør Firnmetcs Raum jea haaber kun, min Unsre
Kontmannn vil nndslnlde, at jeg bar beboldt Mit Nav
førse Tet nne Nonn, der er kommet til, dit Navn, hat
i lange Tider vasret inig et inderliq leert Navn; del
har lmft meget at betyde i de Aar, der er gaaet, og vs
Gnd, skal det komme til at betnde endnu adskilligt merk
i de Aar, der kommen Er du saa tilfreds med Svatetf
Nu Paafulgte en lang og vigtig Samtale, og No
lnltatet as den var, at Theodor var indtraadt Tom III
og fnld Parthaver i den store, ftadigt voksende Forteb
ning, eller i alt Fald skulde være det, saa fnatt alle
Lunens Formaliteter var sket Fyldest. »Du fagde til mit
for nogle Dage siden, at du var fast beftemt paa at vkllc
vcere Handels-wand hele Livet igennem, og da jeg fa
teenkte, nt jeg vel kunde byde dig lige faa gode Besu
gelser, foin dn andet Steds kunde opnaa, san knnde is
ikke modftaa Fristelsen til at berede dig en lille Ova
raskelfe,« fortlarede Hin Steffens, da Theodor endns
saa noget forvildet frem for fig. »Im baaber ikke, U
føler din stødt?« søjede ban til i en alvorlia Tom-, m
ined et fkalkagtigt Vlink i Øjet
,iMen, Hin Steffen5, det kan jo aldrig gaa an;
jeg eier jo ikke en Skilling at leette i Fortetningen, d
er jo aldeles uretfoerdigt knod Dem felvl«
»Ja, det er jeg ikke faa ganfke vis paa: am du its
husker, faa gør dog jeg, at jeg i Dag eer tyve Tustud
Dollars niere, end jeg vilde have gjort, hvis ikke dii
Mod oa din Aandsncetvnsrelfe bat-de berstet Men besude
ejer dn niere, end du selv ved. Hniker du en Tidollarss
seddeL jnni du i liin Midnatstime bragte mig? Gon
jeg holdt den Seddel i inin Gnand oa bavde i Sinde d
fornsre dia den soin en Oicelp til at begnnde en lith
Forretnina med for dia ielv: men da jea harte dint
Planet unt at aabne et HoteL besluttede jeg at afvenit
Veaivenlnsderness Gana on anbrinae Pengene Paa ande
Maade Da ieg faa senere blev kendt med din ejendoms
meliqe Oviattelse as et HoteL faa jeg ftraksxa at du ist
liavde niin Hjaslp beben Men Sedlen lmr ieg itadigi
bandIet kned naa din Konto, on nmsrkeligere Penqe hat
jeg aldriq iet: set blev til Gnld alt, livad den fis med
at qøre Din Vanllma liqkier til venstre i Einfer imit
CliatoL on der ian du jo se den efter, nanr dn inaatti
ønfle det, un dereiter nnvende san menet of din For-mu
paa det nne Firma, sont dn selv limesl«
Theober sub endmt med Allmen støttet vaa Vord
uet med Auiixitet skinlt i sin Hnand Eiter nogle Zjebllfs
kesI Time-lieb qit Or. Ztesfens rundt om Bordet lien ts
lmm oki limde line to Hiender skaslvende paa lmnz bsjes
de Soned idet han fagde, sna ømt og san indetliqt sm
nldrig itzt-: «
»Da Mr faa ikle med, min kasre Treu-L Imar jeg
i Dng lmr brngt det fortroliae og faderlige »Tu« ova
for dikt, tbi sremfot alt andet, fna er du dog min Sich
den ern-ste, jeg tmqu Sinde lmr l)oft: god ou trofaft hat
du met-et miq snm en Søn, ng sanledes vilde ieg aller
ljelst lmne Lov til nt betrngte dig fremdele8. O;1,ikkt
landt san maotte seit jo nok gøre for min eaen Sm
lmad im lilntiss. var det bedfteW
pl
Setsoq tyvendeKapitel
Theodors Indskydelsr.
»New York-Z PostftempeL -— det maa være fta Js
gold K Ferm. Chicaao, det er nok fra Soutl)y, skræks
kelige Kragetaserl Og sau, Albnnt), —- lwem fkrivet
dog til mig frn Albany?«
Sandan lød Or. Steffens’ Bemætkninget over di
ankomnc Brei-e: lmu brød først Albany-Vrevet og im
paa bist-S Jndltold
,,.9m,« fagde han betasnliomt og støttede Albucs
paa Vordet og Hagen i Hmmdem ,,hvem skal leg sent
den Opfordrinq til; jeq kender ingenl Mallety!«
,.Ja!« blev der fvaret fra den anden Pult
.,Kender du noqem der kunde reife til Albamjii
December on holde — stop, nu ved jeg det felv. Ja,
det er en aod Jdel«
»Ja, saa ved De onbenbart mere, end jeq vesf
lo Tlieodon ,.l)vad er det ellers, De taler umf«
»Naar kan du overlabe mig ti Minutter as Un
kostbare Tid?«
«Straks, om De miterl« og den unge Mund Is
hen til Or· StetsenQ
,,Læs saa bettel« lagde derm- oq raste hcm W
Montag-)