Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 22, 1913)
Tre Menneskebørn. Pult-. Fka Inselsk estet Originalens 145de Tusind ved Bill-. Masch· (I·ttlst.) Tlleodor nnerkede Svedcn perle paa sin Bande, men lmnis Stennne lød naturlig og bebersket, sont l)an stod der ved Eil-en as Zeugen med et Glas og en Ske: »Du-J, Heimw- dn bar hast Hovedpine; det er Nattetid; tag dette og sov san!« Idean adlød som et treet Vorn, og Theodor satte sig. skaslvende as Bewegt-Hm atter i sin Stol for at pas se Paa. En Eknnne saldt l)en over Gulden og da lmn san op, mødte lmns Vlik Doktoren-Fu Gan Var kommen ind gennem det Vwrelse, lwori Jiin ljavde Vogt; lndlost ttaadte lmn lsen til Seligen, og saa snnrt han but-de set paa den sovendes Anstat, sna lmn lmrtigt og alnd op. Stille gik lyan atter tilbage on vinkede ad leeodor om at komme hen til fig, medenTJim lige saa varsomt ind tog dennes Pladsk-. Onrtint blev Nattens Hiendelser be rettede ,,(5,lodt!« sagde Doktoren smilende: »nn tasnker jeg, vi tnaa takke Gnd on satte Mod. Kan De folge nnne Ivkige Anvisninaer lige saa suldstnsndiqt, sont Te lpids til bar giort det? Om jeq tntde. friede jeg Dem gerne sor denne Nerve7pwnding, men denne Nat er saa over ordentlia viqtia, sorstaar De!« »Im kan sontens holde det nd!« sagde Tlleodor med Glcedesklnnq i Ztennnem »Im kan jen gøre alt, hvad det skal vasre.«« Nesten af Natten forle ikke blot med at vaaae oq pleje, nien nted inderiia Takkebon og hoftidelig Lol ter om, at Henrns sparede Lin sknlde viere Menstand sok band srekliqe Lmsom met-e end noqen Einbe, indtil en as «manae Bohnen-« blev sat as til lmm Det vor sire Uger efter denne alvorliqe Not. Hen tn fad indpalket mellem PudeHi en Loeneftol i sit Vwrelse oq lwilede sig eiter at lmve ziemet en Tut paa en Eises Elridt Tet var en klar og told Viiiteriiiomeii, men i seitens Vcrrelse vor der baade lyft og lmgqeligt; Tlieodor oq Dr· Vincent var til Stede. Den forste of lnqde ftt Morgenlieme og den unge Liege ventede for at fe, lwad Virkning denne lille Morgentur vilde have pna Patienten, der tun lanasomt vendte tilbnge til Li vet igen Ftu Hoftings on Tom var gaoede til Ha stingslund, livor de nii not tnnde opliolde iia en Del of Degen. Samtnlen blev pludselig afbrudt ved Hin Ha stiiias' Jndtrirden, ou med lmm fulgte en anden Herre, hvem Hean Iiilste sein Dr. Akmitage, lworfor Theodor straks giorde lmin til Genfthnd for en nøjete Undersps gelie. hvis Neiultnt vor, at ilke alene bnnss Anfiqt og Ncese ksbede den linvpiae Brug af Spiritus, nien hans Aandes Lust format-te at hon allerede foa tidligt part Degen havde fnaet sia en ordentlig ,,Hjektestyrlning«. Han tom aiiftigende med en weget lelvbevidft Mine, faa ligegyldigt Paa Theodor og oveklegent paa Dr. Vin cent, og tiltalte detpaa Henm »Nu, nnqe Mond, De bar not haft en haatd Tur, liges dek. Ja, oglaa jeg hat været meget deutlich men lieldigvis knnde ieg jo taadspskge mig lelv, ellets var jeg nappe iluppet derfra med Livet. Hvordan bar De det?« »Im hat hatt bebt-e Roudqivere end miq lelvl« svatede Henty fmilende. » »Im-met til noget styrkendel« sagde Doktoren og vendte siq plndfelig fka Søn til Faden »Don faar aldkig chefter paa den Monde, han lmrde have begyndt en kiqtig ftyrtende Kur allerede for tre Ugek fidem godt, vi vil gut-, hde vi tan for at indhente det sorspmtel Portvin vil ikke vaste lau galt at beqnnde nied. Vil De beotdke en Flotte braut lusrois?« Da He. Haiiingiz ringede wo Motten og gao sin Stdn-, lau Henry nsngstelig hen til Tlieodor og Dr. Vincent, oq deune gik straks fretn mod den asldre Liege og tiltalte lmm lyøsligtt ,,Undfkyld, Iniu Heere-! Men ont De blot vil anders-ge Patientenci Puls et Lieblit, vil De komme til Erlendelse af, at ljans Nervek ilke er i Stand til at tonle hidlende Dritte at noqen Att.« Dr. Armitoge ivotede ham forst med et langt sor undket Mil, for lian sogde: ,,Jeg bar studeret Puls og Nenn-r oq faadant noget, før De bcev født, unge Mandi« ,.Mnaste nut, nnsn Tr. Vlrnnld oq im lmr findt-let dennc Mund-J Reuter i dsc lidstis file ll.«n-r, un de lmr vieret i en fnldsttrndiq unter-et Tilfmnd, tun jeg for iitke Dein. Te nmn doq uirlislig erindre, at Te knin nuk lmk set hom, endsiqe nnderspnt lnnnl« Nu com Vinem og niedensJ Tr. Artnitnqe lmude trinslt nnsd at streute et Glas op, pnnton lmn sitt en munter Mine og fande: ,.Mm1fte Te tnnde have Lust til at lwlde Forelle-Inan over Nrrmssmidoinnie, san im tnnde fcm noule jlerc Stundslaber on Dis lilims en ai Slcegtens Velzmtisre?« Terpaa, lnsnvendt til Hennn »Trik nu tim, det vil give Dem nyt Lin on nnc mass ter!« Ja det fristende Glas blon lmldt lieu til den nied taune on villielnasttede inme Mand. Theodor, der stod bogved ltatn, fau, hvorledesz Soeben per-lebe frem pcm tmns blme Bande, on splte, hvotledes lmn bemnidte at Meloe-, os; for at fki lmni for at taqe WassseL nnsn tor Ivkigt nvis uni, lnmd lmn dereftcr stnlde non-, kalte lnm metanift Hannden nd tsftet det. Tr. Armitage tro ede aubenbatt, at Theodor vilde viere lmm lseltiwlpelig, og gav strals Slip paa det, Inedensi lmn med Vliktet stadig fwstet paa Heut-v lande: »Drik dvt lnnqlomt ou lud det riatiq fmage Denk; det nndrer tnig landelig like, at De er ved at lvinde ind til Stett-M »Dein-US bedende Mit sagte leeodors. og nanske sagte bvilkede han: »Es-r Pinin tot-t, lnmrdnn det foa end Haar, ellers dritter jeg det; im flippcr illi-, tun jeg must-sel'« Dr. Vincent bitte dlsfe olvorlige Ord. og ganske roligt, men bestem, toq han Glasset oq hældte detö Jndhold nd i Vandfadet. Dr. Umringt-W rsde Ansigt blev purpuktakvet. og han vendte sig hurtigt mod den Mand, der bavde vovet at handle imod bang Okdke, med et heftigte «Ved De, bvad De ast? Lauter De paa, at ieq er Familien Halttnw HuslægeW »Bei ved jegl« spatede Dr. Vincent roltgt: »men det qjk lxverkm lra eller tll, thi denne Syst-am et un der Dr. Ictnocds Kur. baut Oel-re man nIte etteklslges, bogdwsep m stehe n- at wiss-. Jeq nat vio- si wwlckvmtnlbllsudsbetesndboldetatdm Mnflaste lamme Vej, som det fskste Glas gli. Jea beklager isvrigt, ckt jeg net-es til at sætte de Heflighedss henfyn til Side, som den ene Leng cllers skylder den andeu." J dette Lieblik gik Toren sagte op, og Dr. Ar nold tmadte meget beteiligt ind. Han qik ftraks hen til Henry, lagde Haanden otn hans Hanndled og sagde, idet lmn san sig fpsrgende onn: ,,Det undrer mig, at de alle sunes at glennne Nødvcndiulieden af at nndgaa Forftyrrelfe og Oleidselfe!« og idet han saa Dr. Ar mitnge, henvendte bnn sig lløfligt til han« »Got) Mor gen, Doktor; nan, De er pcm Fudc imm, nnm jeg gratu lete! Jtnidlertid lmr Dr. Vincent og jeg gjort Dei-es Arbejde lper san godt, vi lmr e1snet.« Zorn Svar berpaa puatuq Dr· Arntitnge fiq en højst vcrrdiq Mino ou fngde til Or. Hastings: »Tiden et kommen, da Te nma naser mellem denne Heere og mig. Derfom De ausser at rnndføke Dem nderligere med lmnt, vil im betrnate Tore-? Nnvn fom strøget af min Klientlifte.« Dr. Arnald Tled Øjenbrnmsne op og var unben bnrt lløfft forlmvsot oner at en Mond sum Dr. Armis tcme lnnde tage Sagen Pan en fandnn Munde-: men Dr. Vincent niennede fia til lsam on ajorde med fna Ord Rede for Anrfaqen til ol denne Fotftyrrelse Dr. Ar nold nifkede bifnldende: »Niqtis1t, riqtiqt, ilke for nagen Priss skal lmn lmne Lov at røre det Stab-Z! Dr( Antri taqe, jea er overbevist om, at selv De vilde vasre veget tilbage for dette Middel, lwis De lmvde fnlqt Patien tens Sngdont i alle dens Stadier.« Tr. Armitmus msrdigodo lmm jlkv sua mmtst sont et Mik, nnsn san studiu surlsjtrot lmn inmd »Gr. Onltings on fande: »Im qcumacr mims Ord: dcmw Sau maa afkwrcsss mt flmlsIJ Do man value inwllscm oI tol« Tettv satte Itnimteliq »Br. Saftingss i on lksdlsliq Kunst-, tlji Tr. Armij var illks nlcms lmns Quelng mm d-) luwde naan ndffillims Formhrinqpr snmmem fom hm do io kondtv til: mon nun den nndcn Zidcs faa lmn i Tr. Armle den Cllsand her lmvdis nsddot lmns Søns Liv. Gan vidfny nt dem Lin sjndnn var nhksrft kamt, on lmn frnqlcdo i Virlkslialusdksn for, nt Tr. Ar mitaac fmndom toa lia snndnn et Was-. at lmnsJ Ost-me ikkcs var til nt flule Inm. — men ussscdiqe kmm knnde lmn alliqcvisl illi- lsclhetmms fiq fil. »F Znndlwd,« smnmnsdo han« Not » m Timrr alm lmacliq Zank Jm beklaut-r lmjlia —," mon netop her kom der Hin-w fm en nvcntot sinnt, tbi Drum tog sig sammt-n til mcd noqet as iin gamlcs Enerqi at sigcs: «Dc Herer sum-H ganfkc at ignorcsrc min Tilka relse eller i alt Fald at over-se den en Del. ch skulde dog mein-, at jcg er det stakkols Vasfcm der tmsnger til Lægens Hjaslxr Jeg tvivlcr ikle ons, at min Fader i den Ornseende vil vgdblive at betragte Dem, Dr· Armis tagt-, som sin befkyttmde Engel; men hvad mig selv angaar, da er jeg for Øjeblikket tilbsjelig til fremdeles at vcrrc under Ledelfe of dcu Lods, der har bragt mig laa vidt frem. ch ausser ika at skifte.« »Ja, naar dct er Tilswldet,« fagde Dr· Arnald »faa tagt-r jeg selvfølgclig ftrals Kommender og maa da anmode alle om at forlode Stucn undtagen Dem, Dr. Vincent, om De hat Tid at blive lidt: og De, mln unge Ven, maa nu sieblikkelig i Sengl« He. Haftiims aabncde lmrtigt en Sidedsr og an modcde Dr. Armitagc om en privat Samtale, niedens Theodor gik hjem glasdeftraalcnde over den Vending, Sagcrnc havdc tuned oa fast bestrmt paa, at Dr. Vincent fremtidia sinkdc vasrc hans Husltma Fem og tyvcnde Kapitel Nogle Tria oval-. ,Tror du, dn kan tage iinod endnu en Pensionier, Vedste?« Med dette Spuriisniaal overraflede Theodor den gainle Mor Martvorien en Morgen ved Frokofts bokdet. Han liavde siddet lieniiiiilet i Tanter og havde en lille Tid siinieiss oiitaqet of det Kunststykle at faa iin Theile til at balancere pcia Kanten af Koppem lwor· over iiaii lielt iilenite nt feist-: til iidft lod lian Skeen falde ned i Komieii oii gjerde iit Sporasiiiaai Mor Markvorieii todte iin Kniv af liitter For bavselie on iidbkød: »Men don, hoin lmr den kiere Dkensi nu for?« »Don spekulerer paa et TrunkerasnL Moder, oq vil lmve dia til at viere Doktor oii din Dritter til For staiideriiide!« var Winnys korte Fortlnrini1. ’ Tlieodor sinilede ilke en Nimm linii var virlelig konniiet lmng Dante iiieaet nier »L«ad dda iiii viere nied at drille liain, kieke Win ni)l« limde den tin-e, kinnile Moder, lmorpaa lnni ret tede sit Vlil venliiit suømeiide von Theodor. »Zum-n er, at jeii øiister at faa Heut-n liieniine ska,« iaade lmn lmiqionit, »du liar iiigen Anelie oni alle de Fristelieix liooriii lmii stadiqt oinqivess der. Jea tror itle, det er liain ninlixit at soette sig ved sin Indier Bord iiden at viere oniqinet as fine Edeln-were Vin ilaskernez inen ieii trin- da iinaiL nt det bliver vierte og viere dende vim Oaiiiniiixsliind.« ,,.Ouilien Beiden ni doii leis-er i!« inlkede Vedstej »en Inder sit met Born-z viersie Fiendel Men iiodt kaste, ieq er rede til at liiaslise diii nied at bekasiiipe den ganile Slaiigc til det sidiie, oii im ek vis Paa, at ogiaa Winny gerne gør det. Hund er din Plank« »Halt tasnker paa at komme i Form-minnen hosz os-, —- lian kan fokelobig iaa den stakkels Vintlkers Piave-, i alt Fald bar lian faaet dette Tillncd of Dr. Steiieiis. Gan nines at vasre klar over, at lian niaa lage fig noiiet for oui ille for andet, iaa for at faa Tiden til at gaa.« Winny iaa linrtigt op. »Er det alt det, lians Uni versitetsdannelie ital føte til?« spnrgte lnm iorhavfet, maaile nied en Sinnle Bitterlied i Steininen. »Koinmis hos Or. Stoffen-J! Jeci spoede, lmu iknlde viere Jiiriit?« »Don liak oiiilidt fin simsiter paa alt andet end Studier, oq for Lieblicket lau der i alt Fald ikle vekkc Tale oni at let-fu« ivarede Blieodor bedrøvetx ,,iiieii for øvriiit tøt nmn vel heller ilte lietmiite lians Liv fom lielt fokfejlet, oin lian kiinde blive en Mond ioin Or Steffeiis f. Els. Meii liiir nn, Vediiel Min Plan er, at lian kunde dele Værelse ined inia, iaa faar du ingen Bro deti Uaa det Punkt, oki kunde dii iaa ielv klare Reften, iaa tror jeg, dctte Skridt vildc viere en Veliignclfe for Dem-W »Ja, det kan fagtens gaa, ikke sandt, Winnyl jeq er vis paa, du gerne vil viere med til det?« »Ja, ielvislgellg. Moder, —- lad ob dog endelig viere paa den populære Sidel —- men leg iynes blat, vi stut de have et Stils nd for det Xikfældes Styls-, at flere maptte mik- lkq emsig-. Blnny hat-de den Ists-Use camstab, at htm llle mente det mindste med alle de statpe og tennnelig ulyms pathetifke Ting, hun faadan stumpede til at fige, og de, der omgikkes hende hver Dag, var kommen til at forstaa det og fortolkede hendes Udtalelser i Overensftemmelse herumd. leeodor reiste sig nu fra Verdet, i bøj Grad lette i Sindet og alad over, at baade Moder og Dotter vilde arbejde samtnen med baut, og han gik ftraks i Gang med Plane-us Udførelse Saadan gik det da til, at Adenry endnu sannne Af ten blev bofat i Theodors Poetelfe —- ,,Det er perm tiat!« ndbrød ban ivrigt, idet lmn oeltilsreds sna sig om i«2""t"j«ten, da alt endelig saavidt snnligt var blevet ordnet efter lmns foknasnte Smag »Im fiqer dis, at im nn føler mia Tom et nyt Menneske, belt on holdent en an den, rede til at begynde Livet forsm paa ordenliq og agtvcerdig Vis!« — og foa lud ljan sig nlndfelia saldt ned i en Lwnestol og begraoede Akt7igtet i Hienderne »Halløjl« sagde Theodor nnmtert, ,,det Var da et underligt Aprilsoejri Hnsk dog paa, det er forsi Januar. Men, leere Ven, boad lom der nu over disk-« »Na — jeg kotn til at tienke paa Ben; jeg ved älte, bvotledes eller lwotfor netop nn! det tnaa vacm fordi Tanken om bam alter og alter lonnner op i ntig og ftnndom er ned at Mre Inia belt anl. An, kllkollerk), det er sorbi — det kan aldrig fomndke-3, aldriq geres ngiort!« Han kalte saa tunasindiat, og bang-s of Simdoms men svaskkede Leaeme fkcelnede as Vevasnelse; men lwad knnde hans Ven vel sige, lmorledes sknlde lmn Vel fo ae at bringe Trost for en faadan Sorg? Oan forboldt sig annske tavs nogle Øjeblilke oa faade sau: »Fortideu er ikke din, soean ncen Pan en Munde er boade Nntiden on Fremtiden det. Lad det blive en saadan Fremtid, at du lan se tilbage pna den Ined Gliede, noar du og jeq engaan bliver graalmarede Mnsno Nu, Dem-U, det er sent, nil dn viere lmlvt med mig mn at liese en lllle Enntle as Vibelenk Da vj to nn ndkmr en Familie for sig, lnnde vi san ilke lmlde Vor .xdkt-."-ultdagt smmnen?« Henn) reiste sig lntrtiqtr »Im slal ikle sorstnrre diu i dine Velnmtninger,« suude lmn lidt nenmsix »men dn lied, nt mjn Znum ilke Haar i den klimman Jan begnndte lmn en lnngsonc Vandring frem og tillmge i Einen. Theodor anbnede sin Bibel nden yders liqere Banns-dem men esterlmanden sum Henky ingttog lmn olvorlige Ansint, kunde lmn ilke nndmm at bemcetke den Jlusselse ou Sorg, der stod nt lasse i Vennens Troel; pludselia stod lmn stille, oq til sidst qil lmn lmrtigt bort sra Stolen, lmn stod Ded, un ben ved Eiden af zheodor. ,,Kcere, xmmle Forl« suxsde lmn ng lagde Hannden sortroligt, nwsten lasrtegnende paa Theodors Skstlder: »vilde det vasre dig en san aldeles usorlignelig stor Til sredsstillelse, om jeg ganske roligt satte mig ned og lceste i den store Vog samtnen med dig?« Theodor saa op ou sagde med et Smil: »Jo, mere end ieq knn sige digl« »Ja, saa maa du oqsaa hcenge mig, om jeg ikke gør det. Husk blot paa, at jeg ika kan se, hvori Tilfredsstils lelsen bestcmr. men det formoder jeg heller ilke er nøds vendigt til at gøre min Geruhig sortjenstsnld. Kom saa dal« Han satte sig i Stolen og tog resolut sati den ene Side as den store, smukke Bibel. Theodors Speeialitet var Vibler; ban hat-de dem i alle Størrelser og mange scerdeles smukt udftyredez han havde ikke glemt hin Tid, da bcm slet ingen hande, og bvor megen Belsignelse blot et Par.Vlode of den bellige Vog lmvde bragt l)mn. Ester Lassningen stak han sin Arm ind under Henrys Arm og sagde paa en vindende, men dog saa inderlig naturlig Monde: »Det vil være lau desligt at have en Kammer-at at knæle ned samtnen med —- jeg har altid saadan snsket netop detl« — at Hean ikke ncennede at gsre Jndvendinger. Nesten as denne Binter gis ined Travlhed Foruden alle sine Pligter iForretningen, — og de votsede med hver Dag, ester som Ansvaret mere og niere blev lagt over paa bonI, --— lmnde Tlieoder sat sig for baade tid· lig og sent at vasrne oni denne stadig ljacirdt sristede nnge Mund. Odem der ilke selv har prøvet at løfte en san dan Vorde, ved ille og kan ikke vide, l)vor svnsr den er. Den blen leeodor tnngere for hver Tag, der gil; thi ilke en Time tnrde lmn mindsle sin Tslnrnaanenhed lmn var qonsle betaget as de talløse Ennrer, der lagde sig for Vennensz Fed. Heer eneste Randring sra eller til Forretningen, lmert eneste Afrinie nd i Vnen rnmmes de en Ullceitqde Inter, on Astenselikabeh Konkerter oq liqnende var lmm en Nasdselx ej heller var det let for lmm at ordne sine Seiner sanledes, at lmn oltid lnnde viere rede til at folge Ined Kentu, nanr denne lilen qreliet as et eller nndet Lune — oa naar dette endelig Var ord net, san mir det oste en liae sua vanskeliu Sag at inn en san rimelia lslrnnd sor sin smdine Følnen med, at »Gen rniJ sølsonnne Sind ikke blev snaret sur meaet, san at lmn satte sig imod detle Oneropsmi. llnder stndiq Nimm ou slndiq Von da ved slndin nt lnwe en qod Hin-W i He Stesilnsti lolsedecs del Tlieudor nl komme godt nennetn Vinteren - - eller i etani Tilinslde med meqet sna Fnld Da den mersle Anrsna til disse var alid — lwor besynderliat. lwor liittertl -- Familien Hastings selv. Eine Vers-n pnn Hnsmmslnnd nmntte Hentn nere nlene Or. Onstings lnwde misret meqet opbragt over den nne eriii1m, liaade med Hensnn til Besliestigelse oq Vopasi. on hat-de lpan end itke lnnnet saa lLseiiry til at oncbestennne sin, saa havde lmn dog sagt at nere nlt san nbekvemt for lnnn som mnligt: men Hovedskylden ver-l tede lmn over paa Theodor, lwor den jo eqentlig onsaa høkte lieu, da lnm sormeliq rasede iinod l)ain. Derfnr boldt Tlieodor sia ganske borte sra det riae Hns oa val lede nnslleni sit Lnske om nt holde sin Ven borte sra den ne den nllerstersle Frislelse oa sit Ønske ein ikke at lieg ge Henrn nogen Hindrina iVejen for at opfnlde de Plin ter, lmn Cum Sen bavde oversor sine Forasldre To Gmmei Vinterens Leb tog Hean nan det Glas Vin, Faden-n bød l)ain, oq derved vafte lmn inen den Djnsvel til Live, der ikke var dad, men knn vne dyss set i Zenti, —— on hner Gang vendte ban tilbnge sra sit Hjem med Hjertet fnldt of Furaqt soc sig seln Un med Anger over de brndte Løster, men dog med een Taufe herskende over alle andre, neinliq Veneeret ester mere af den ødelasggende Gift. Det er vonskeligt at siqe, book ledes Fnsrden tilbage til hans lille Frisled lioss Theo dor vor bleven, om ikke denne altid bavde passet paa lidt nede ad Alleen og baade med Overtalelser og ved sin stcrrkete Villies Magt havde faaet ham med sig. Sau sad ban oppe disse Nætter og badede de hamrende Tin dlnget: Sindet var nedtrykt, Bannen næsten l)aabløs, og dog var det, som om der« under Bannen atter vaagnede og styrkedes has ham Forvlsnlngen em, at Kristus ikke sotgceves var dtd sor denne SjæL Det var en meaet vigtiq Ang, der stets i M , denne Winter-, eller rettere ved Foraarstådr. Ober I gangen til Or. Steffens Forratning bavde i de sit tyve Aar hasngt et Skilt med »Stessens Fx To«; — »Co.« bctcgnede en ChicagmAfdcling as Frone-knian Tot Var csn skisk Amilmorgrn, da Theodor og Henq skyndsomst kom ncd mod Forretningrm de var lidt sent paa Faust-, thi drt balde as Ratten var gaacst mcd at konfrrcsrc nuqlc chnskabcr, i bvilkc der var indløbet on stfltasllinm de Var sprungnc as Sporvogncn vcd neck nusstc Hjarmx og chcm siørstc Æmerriglzed Var i Øsd blikkvt at naa Form-knian istchn Urct paa det nærligs Milde Kirki.·taar11 atthr faldt i Slag; da plndsolig stand scde de bozma san sanft paa Forrotningen over for os dorcsstcr paa hinandcsn i tans Forbavsclsa Dct gamlt Ekilt var both-, m i Ztisdist for stod der at lasse ov Darm i starr farmsldto Vogstavrr: Stcsscus, Mallcry F- Co. leodor gned Øjucmh mon sagde ikke ist Ord, mit dmszs Ocury sik Luft i et: »Nej, paa Æroi dct er, sac sandt im laut-r, det bodste, jeg endnu har set.« Jnndlertid swrmcdc Theodor over Gadcn og ins ad Taten, medisns chry sulgte langsomt estet, stadist lascsndu Ordcnc paa dot fortryllcde Skilt om og ot igm Alle Kommissme bukkcsde og smilede, da den ya gre Komvaanon traadte ind; men han var alt for optos got til at asndso nagen as dem nærmch han skyndtt Eia ind i Privatkontoret, bvor Hr. Stefsens kom ham i Mach oa gav lmm et hjerfcligt Haandslag, mode-us html Ansigt luste af Glasde »Hu Stcssse11s!« stmnmcde Theodor, »hvorlcchs — lwad?« on ganskc ovcrvwldct as Vevcrgelse satte ban sic i csn af de stun- Lasnestolc og skinlte Ansigtet i sine Heu chr. »Mir( fast-e Vcn!« sagde Hin Steffens, udvendis rolia, mesn indvendig j1.tblendcs: »bvad er der dog pe Fasrdc i Tag?« »Man lmad bottstr dcst dag? Hvorlech bar De doa knnmst aøre dot?« »Damit-Ha lustige Spargsmaah med Tilladelstse kmad mein-s mcd Ordct »det«?« »Na. De ved det so godt, Or. Stefsensl Skiltsfe Navnot!« .,:U«’in kasre Dreim, vcer bare roligl Skiltet angivet nn inm sør Firnmetcs Raum jea haaber kun, min Unsre Kontmannn vil nndslnlde, at jeg bar beboldt Mit Nav førse Tet nne Nonn, der er kommet til, dit Navn, hat i lange Tider vasret inig et inderliq leert Navn; del har lmft meget at betyde i de Aar, der er gaaet, og vs Gnd, skal det komme til at betnde endnu adskilligt merk i de Aar, der kommen Er du saa tilfreds med Svatetf Nu Paafulgte en lang og vigtig Samtale, og No lnltatet as den var, at Theodor var indtraadt Tom III og fnld Parthaver i den store, ftadigt voksende Forteb ning, eller i alt Fald skulde være det, saa fnatt alle Lunens Formaliteter var sket Fyldest. »Du fagde til mit for nogle Dage siden, at du var fast beftemt paa at vkllc vcere Handels-wand hele Livet igennem, og da jeg fa teenkte, nt jeg vel kunde byde dig lige faa gode Besu gelser, foin dn andet Steds kunde opnaa, san knnde is ikke modftaa Fristelsen til at berede dig en lille Ova raskelfe,« fortlarede Hin Steffens, da Theodor endns saa noget forvildet frem for fig. »Im baaber ikke, U føler din stødt?« søjede ban til i en alvorlia Tom-, m ined et fkalkagtigt Vlink i Øjet ,iMen, Hin Steffen5, det kan jo aldrig gaa an; jeg eier jo ikke en Skilling at leette i Fortetningen, d er jo aldeles uretfoerdigt knod Dem felvl« »Ja, det er jeg ikke faa ganfke vis paa: am du its husker, faa gør dog jeg, at jeg i Dag eer tyve Tustud Dollars niere, end jeg vilde have gjort, hvis ikke dii Mod oa din Aandsncetvnsrelfe bat-de berstet Men besude ejer dn niere, end du selv ved. Hniker du en Tidollarss seddeL jnni du i liin Midnatstime bragte mig? Gon jeg holdt den Seddel i inin Gnand oa bavde i Sinde d fornsre dia den soin en Oicelp til at begnnde en lith Forretnina med for dia ielv: men da jea harte dint Planet unt at aabne et HoteL besluttede jeg at afvenit Veaivenlnsderness Gana on anbrinae Pengene Paa ande Maade Da ieg faa senere blev kendt med din ejendoms meliqe Oviattelse as et HoteL faa jeg ftraksxa at du ist liavde niin Hjaslp beben Men Sedlen lmr ieg itadigi bandIet kned naa din Konto, on nmsrkeligere Penqe hat jeg aldriq iet: set blev til Gnld alt, livad den fis med at qøre Din Vanllma liqkier til venstre i Einfer imit CliatoL on der ian du jo se den efter, nanr dn inaatti ønfle det, un dereiter nnvende san menet of din For-mu paa det nne Firma, sont dn selv limesl« Theober sub endmt med Allmen støttet vaa Vord uet med Auiixitet skinlt i sin Hnand Eiter nogle Zjebllfs kesI Time-lieb qit Or. Ztesfens rundt om Bordet lien ts lmm oki limde line to Hiender skaslvende paa lmnz bsjes de Soned idet han fagde, sna ømt og san indetliqt sm nldrig itzt-: « »Da Mr faa ikle med, min kasre Treu-L Imar jeg i Dng lmr brngt det fortroliae og faderlige »Tu« ova for dikt, tbi sremfot alt andet, fna er du dog min Sich den ern-ste, jeg tmqu Sinde lmr l)oft: god ou trofaft hat du met-et miq snm en Søn, ng sanledes vilde ieg aller ljelst lmne Lov til nt betrngte dig fremdele8. O;1,ikkt landt san maotte seit jo nok gøre for min eaen Sm lmad im lilntiss. var det bedfteW pl Setsoq tyvendeKapitel Theodors Indskydelsr. »New York-Z PostftempeL -— det maa være fta Js gold K Ferm. Chicaao, det er nok fra Soutl)y, skræks kelige Kragetaserl Og sau, Albnnt), —- lwem fkrivet dog til mig frn Albany?« Sandan lød Or. Steffens’ Bemætkninget over di ankomnc Brei-e: lmu brød først Albany-Vrevet og im paa bist-S Jndltold ,,.9m,« fagde han betasnliomt og støttede Albucs paa Vordet og Hagen i Hmmdem ,,hvem skal leg sent den Opfordrinq til; jeq kender ingenl Mallety!« ,.Ja!« blev der fvaret fra den anden Pult .,Kender du noqem der kunde reife til Albamjii December on holde — stop, nu ved jeg det felv. Ja, det er en aod Jdel« »Ja, saa ved De onbenbart mere, end jeq vesf lo Tlieodon ,.l)vad er det ellers, De taler umf« »Naar kan du overlabe mig ti Minutter as Un kostbare Tid?« «Straks, om De miterl« og den unge Mund Is hen til Or· StetsenQ ,,Læs saa bettel« lagde derm- oq raste hcm W Montag-)
