Jet, del besinnt
" " — Eis-E dickfdissfesiakkfc kann-ais
us -
,i.
pyrdeu —- Dsreu —- Jamme.
Den, sont gaak ind igennem
Toren, er Faun-nei- Hnrde
Og Faatenc sølge band sordi
de lende hans Rast . . . sog
er Taten; der-ein ringen gaar
ind igennem mig, han skal stel
ses; og hakt skal gaa ind og
gaa ud og finde Jede
Joh. lo, 2. 4. 9.
LEZ Joh. 10, 1——10.
Det, vi her læser, er en Fortsasts
telse as det, vi læste i soregaaende
Kapitel sra 35. til 41. Ver-I.
Lad os strals sige, at det er en
underlig kommende Sandlied — den
om Faurene og Hyrdm
Jesus sagde i del Assnit, vi be
ttagtede sidst, at han var lonnnen til
denne Bei-den til Tom; i dette As-;
suit samt der Tom. l
Jo, den blindsødte, men nu seen
de Mond var et »rigtigt Faar«,
saadan som ban lod «sig lede!
Om det at kalde et Menneske ei
»tigtigt Fam« bavde samme Klanq
blandt Jøderne paa Kriski Tib
som det hat blandt vort Fell, del
ved di ikkex men det, som Juki-wer
ne sagde om den Hob, der ika
kender Loven Man 7, 49L tnder
i det mindste paa noget lignende
J bvert Fald tager Jesus her
Tanken op og viser, at del slet
ille er saa galt. om et Menneske
bliver agtet for et Fam.
Der var Mennesker nak denGang,
sum var for state til at kaldes Faar.
altsor lloae til at lade siq lede, —
Ugesaa i vor Tid og til enlwer Tib.
Men Jesus aaar i sin Tale her
llgeftem nd fra Betragtningen as
den gamle Pagts Gudslntsholdnina
som en Faaresold, ag ifslge denne
Vettagtning var jo alle i Folden
Haar-.
Jngen af dem fik Lov til at virus
Lssgænget eller at gaa vaa egen
Buond.
De boldtes i Fold nm Ratten
under en Tørvogters Ovsyn, og om
Degen ledtcs de ud paa Gutsng
gne og til Vandene of en Hyrde.
e fulgte ham og var under hans
Bestyttelfe saa vel fom hans Ledelfe
Her wider vi det, vi straks kaldte
den temnnende Sandhed, at alle
Mennsker er Faat, ingen et.
stillst til at gaa paa egen Haand.
Farilæerne for-sagte dette, mcn
de for vild: og de vildfarende nd
Iættes for Tyve og Nat-etc «
Altsaa — at ville væte Uden
Vorde, uden Leder, det duer ikkex
vil man ikke lade siq lcde of de ret
te Horden foa kommet man under
falfke, og til fidst er der kun ecn
Onrde paa lwer sin Side.
Der er den godp Horde, Jesu s
lom af Gnd et kam-et til at væte
alle Menneslers Horde, og faa den
tmde Syst-e denne Verdcns For-its
som Gud bat kostet ud Mem 12,
IV.
Her staat om Funken-es Hinde, at
hatt gaar ind igennem Tit-en, Dar
voqteren ladet pp for bem, og ban
fster Faatene ud
Meningen et sitkett den, at Je
sus ved sit hellige Lin opfyldte Lo
vens Krav til Mennefket, og ved sin
Libelse, Tod og Seit i vort Steh
erholdt han Retten til at ftre Men
neskene nd fra Lovttældommen i
den gamle Pagt til evangelisk erli z
Ie og Frihed. »
Vi skal jkke fotspge at mmcndc
det om »Tr)ue og Rodeck-« uden i
sin Almmdeliqlsed —- vna bvem
fom helft der vil koste siq op til at
væte Hyrde udcn at oasre aaacst
qennem Dort-m Lovens Lsiifnldelsc
og Tilfredxiftillclfcs af Retfasrdjgi
bedeng Etat-.
cvangeliften synes ikke at have
bekommt sig om at klare det om
tyve oq Navera thi Hovcdsagen er
at lade sig lede af den rette Horch
faa bestyttek han imod alt det an
det.
Den detimod, Tom ikke vil væte
Fam- undet den rette Hyrde for
kam er der intet Rand.
Nam- vi sagde, at i dette Assnit
fsldt der Dom, faa mente vi, at
Jekus her hat dtmt sine andre Til
We ligesaa vel som den blind
fjdte Mund for Fant, men der et
den ForsteL at denne ser, hvad han
sogvilladesigledqdemäre
M III-«- ILO de, sent ers komm
fjr mig, ere Tyve og Rsvere; men
Funke-te harte dem ikke. Jeg er
Dsrenf
Maasse Tilhsrerne forftod dette
bedro. Trinken er sikkett donne: Vcd
sat gaa ind igcnncm Deren er Jesus
IKriftus blcvcn Toren.
Vcd Toren Tigtcss her aabcnbart
vua Deren til Guds Rigis; om der»
Inn twnkcs pcm Muds Riqe paai
Tini-den csllcr i Himmelem dct bliverI
vwfentliq dct samme T
Taten til Nuds Rige bar oltidj
vasrot Var den Gang og vil nltidI
væte Opfyldclse as Lunens Krav —·
»Got- dette, sna skal du MIC« (ka.
10, 28).
Tot vor, Tom paapoch den
kst-, Jesus gik ind ad for at føre
Juni-one ud.
Hcm fotandrcde ika Toren, men
Vcd at gaa ind ad dennc Dor, blev
kmn »Macht-s T-r", det vil fige,
at han blcv Faurenes Retfcrtdigs
bed.
Mastk dette, at i Vers 1 og 2
staat der ikke Faarenes Dar
som der gar i Vers 7. Jesus er
»Faarcsnes Daz« fordi han ved nt
gaa igenncsm Dsrcn er bloven vor
Lovopfyldelfe og vor Retfaskdigbcd
Til Slutning scal vi mærkc os
Jesu dejlige Ord: »Du-sont nogcu
gaat ind gennem mig, bon skul freli
fes, og hcm fkal gaa ind og gaa
ud og finde Fsde.« . . . »Im er
kommen, for at de skulle have Liv
og have Ovekflod.«
Anh, jo, de, fom gaar ind gen
nesm denne Faukenes Dar, de fin
det Jst-elfe, de findet Fade, de sin
der Liv og Ovetflod Vi ovctladct
til enkwer at tasnke over, bvad der
skal forstaas vcd disse Udtrnk.
Men tcrnk blot ogsaa over, hvad
der figes vaa modsat fide-: ,,Tyven
komme-r ikke uden for at stjæle og
llaate og sdelægge.«
Qq de, der ikke vil være Jesu
Faun de bliver udsat for Tyvens
Hex-gang
Jo, der et Dom i dette. Monden,
der fulgte Jesus, er kendt retfærs
dig. De andre —- — ja, vi kcm
hist sige, at Jesus odvarer dem og
kalder ad dem, at de ogfaa siulde
komme og blive hans Faar. faa de
ogsaa maatte have Fielse og liv
og Ovsetflod
l
l
Forlcden lmvde jcg Lejlighed till
at køre pr. Automobil til Westby, Pl
Dat. Jeg tog mod Tilbudet og be
spgte disse Egne Den sprste Aften
var jeg med til et Meniahedgmsde,
sont Menigheden ved Taneville af
hold for at tage odskilliqe Beitr-m
meller angaaende deres nye Kitte
bygning, fom er under Opfer-elle
Kitten antageg at blive fasrdia hen
Don Efteraaret Meniglieden hande
tcknkt at indbnde til Firedsmsdet i
:lcuvember, men Opgnn dct for den-(
ne Gang. Muligvis indbydck den(
til Zommerkredsnmdet Kisten bli
nor solid, rurnmelig og lmut med
et — efter Omstændighederne —
saIrdeles bsft Taarn
Omttent 3 Mil nordvest for Kir
ken laa forhen den lille Vn West
bi), bvor der var Bank, Klemme-than
del og Punkten Nu er dcnne Vol
pludfelig forsmmden Ton er rulst
let ca. 3 Mil længere notdvcsitl
paa! Soo Line Jernbane bar for
lasnget sin Ambrosse Linie til indi
Montana Pna Grænscn intellem
N. Tak. og Montana stal der ligge
en Station, Navnet er endnu itke
kundgjokt. For Tiden taldet Folk
den ned Nonne-: »Westby« eller Ny
Westby. En Del of Formel-ne Tom
boede i Kolonien Tanville, or flyti
tet ind til Byen Nn-Westby og hat
slaaet sig ned sont Fortetningsfolt
Fire af disse hat slaaet sig lammen
to og to og drivet nu »Dir-ein«
Forretninq. Byen staat endnu paq
lejet Grund, da Jerndanekompags
niet endnu ikke hat saaet ksbt
»Don-n Site« of Grunde, som her
itke stal neean
Men paa Grund af, at saa mange
Farmere et flyttet til Byen, et der
mange Farme til Salg« og til Leie.
Og det er maaste tkke for megeti
sagt, at i denne Koloni sælgeg Lan-!
det endnu billigere end l nagen an-»
den daan Koloni med Jotd af llqe
lau god Kvalttet Dette vil vel not;
fnatt forandre sig, eftet som Jern
bauen begynder at aflæqge stnej
Brisgdaqlletedemiidettesfterd
M
En Tut til Divide (5-unty.
Rvar vor Miaqöfjtet i Müss
ing Hause i Blatt, Nebr.
Med venlig Hufen.
J. J. Kildfig.
Peggys Ærgcttighed.
tsm Eugcth Her efter »Mu«
Eisndagisblaw
J en of de pyntclige Gange i
»Prwstcgaardvhavrn flcnttedc Beg
Igy Holcroft, Prastcuö alt-sie Tat
kteh og den tut-ge Kappe-law Joseph
EOadlx-1), from og ruhige smpcllas
non bar cu let Sommcrdragr og
lod Solstraalckne Ipille vaa sit ubei
Edækkedc Dom-d; han var et udmcrrs
cht EkScmplar nf engelsk Mnuddom,
Efeks Jud hof, bredstuldkct, staut med
’glatragct Ansigt og en Fulde as
Dknnt Haar, der krøllcdc fig um Ho
vedcst til Trods for, at dct var klip
pet saa kort som muligt. Hon hat-de
krasnget ijortekrrmerne op til Al
bncn, saa man saa de· mustelstckrkc
Arme, og f hsjre Haand holdt ban
on Tenuiskskctfcr. med hmlken Von
nu og da flog eftek en forbiflyvcns
de SommerfugL Ved at se poa hamz
fkulde ingen have gættct, at han jusIz
Ipavdc fkict til Pigen ved hans Zidc,
cllsr at hcm ikke bavde haft Held
mcd fig; thi staut dcttc vor Til-i
-·.1-ldet, var hans Ansigt roltgh
lmnss gtaa Ljnc holde udcn Spor
af Lidcnskab, og om lmniz Mund
soas de Tckdvanligc Linie-r, der gcw
Don et lldtryk af Etrmqbcd Joseph
Hadlcy var aabenbart ikfe en Mand
dcr lod errtct lobe af mcd fig.
quu Holcrost nur en inmi
nmrkøjct og møtkhaaret Pige mcd
sclbmsndte Kinder og en fkcsgnct
Rossi-. Hun bar en falmet Lerci-ch
kjole. der var kmmpcst betydcsligt
End i Waffen, Wrinekne var snevrc
og naaede tun til All-nen, og Ne
dekdelen var fort, men Kisten kundi
alligcvel ikke sifule hendes flankc
Skikkelses unge Former-. For Lie
blikket havdc hun slaact Ljnene ned,
og hendes Kinder blusfedc as Op
hidfclse; thi i den sidste balve Time
havdc hun gjort en ny Erfaking.
Hun bavde modtaget og asslaaet det
fsrste Ægtcfkabstilbud.
»Er Te helt sikket paa, at De ken
det Der-es cget Hierir. Peggy?«
fputgte Joseph Hadley og saa hende
ind i Øjnene; ,,tbi hvis De ikke
er det, vil jeg lade um Lage Der-es
Svat tilbage og spsrge iqu among
fetten-«
»Im et sikket paa, at jeg ikke vil
stifte Sind, hvis M et det, De me
nek,« fvatede hun hurtigt. »Der
er bunt-rede Grunde for-, at im
aldrig kan Egte Dem,"fsjede hun
til med pigeagtig Ovekdrivecse.
»Vil De sige mig een ellet to as
disfe bunt-rede Gnmde?« spukgte
han, idet et fvagt Smil krusede
bans Lieber-, og hans Øjne blinke
de sielmsk.
Te tcw ou send-te im jnmd Inn
.-,mdm mon-: Punij lod sit LIM
1lkdc Inn over f1112s,khf«m«r
»Der Te numt nnod ntjx ins-H n
it«1’.-«svurgt( han rolm
»An nej!« Tvatede hun jnjdigt,
»Wie i mindste Mandel Jeg syms
wasrtimod, Te set scrrdelh godt
ud net gør Te virkelig Te r er en
dog dem, der finde-r Tom ken. Mcn
W brndcsr mm ikkcs mcgcst om m
! Monds Uds Ende-«
’ « ,J»c? «
! »ch, jeg vildc ikkr drohe mm out
Tut min Mond var grim, sao længc
zlmn bede andre E1csnfkobcr. Im
Itsilde Mike-, at bcm var tappt-L højs
thertet og wrgettigl —- « ·
Hotlde ikke fnyes om at ægte en
TPrasskc
! »Hm-riet ikke?« spurgte han for
undket. »Der-es egen Feder et jo
! Præst«.
»Ja, den ftakkels, kæte Fabier
ban er fan, og se saa paa hom!
Gan foat to Hundrede og halvtredss
sindstyve Pund om Aaret for at spr
ge for dette Sogns anndelige For
nsdenhedet, og del anfes for at va
re et qodt Lwebt-d· Gan ægtede den
Pige- han elskede, og se san Folger
ne! En Oustru og feks Btrn at op
dkage og sende nd i Ver-den med tat
rige Midlek at gtre det med! Jeg
ved, at vi Tom Familie hat nieset
at væke taknemmelige for, — det
figer Feder i alt Fald altid, og ieg
er steil-, at ieg kkke et svaq eller
grim, oq at iea but not at Mit-,
fide-n feg hat stor Mut-syst Mrn feq
gab nok se lidt as Vetdm og hvig
feg Tat-de Dem, san vilde det blive
Mode-s Skælme am Messi
Den tmge Rand for-bla- tun-,
»Seit( Breit et jdg MEDIUM f
Deres -Øjne«, fluttede hcm koldt
..Og dog er De vikkelig dygtig.
Zadcr hat fortalt mig, at De tog
hcdste Kot-after ved Dei-es Embcdsi
c-ks:«amen".
»Ja voll«
»Ok; trods dem er De tilfreds
nusd at vasre Kapillan des Fodccl
Im undtcr mig over, at Tores
PL- mcsrtinhrd itkks cr frei-rel«
»Im skal for-klares Zagen for-Dein,
chgu. Da jcg var bleven ordincrct,
fun- kksg Vertil, fotdi jeg trængtc til
Tat bvile ud og en fort Tid at twnke
anig om, spr jcg ovtog den Ger
njng, jeg havde vksluttet ntig til.
Jeg havde drømt om at hjcrlpc dem
af mine Medmcnncsker. iom satte et
inndigt Levnch til at blive godc
Vorgcro, gut-fromme Mcrnd og
Kvinder. Jeg havde til Henligt at
unvende mine Kmstcr og Eimer til
Gunst for det mmncstxsligc Sam
fmtd, og jcg faa inm: bodrc Uducj
til at gøre dct end at vlive Prasft.
Zaa com jcg hcrtil og mødtc Dem
og Rai-, sum jeg var, indbildtc jeq
mig, at jeg lundc bringe Dem til
at clske mig, og — og — saa for
glemte jcg min Ækgctrighcd —- for.
glcmte alt unt-tagen Tcml·«
Te tav begge m Tid lang. Pegi
km plukkcsde et Etikkclsbasr fra en
af Lluitcne i Masche-den og spifte det,
før hun sparedr:
»Im trocde illa Te twnkte awar
ligt over Sinkt Im lsildte mig ind,
at Te tun btsd Dem om Ericlct,
Tennis og Eftermiddagstc Det hat
altid undrct mig, at De san hur
tägt kundc slutte Tom til Bebocknr
l)cr, og jeg ftygtek for, at jeg hat-»
bcdmut Dem fuldstckndig feil. ch"
troedc, De var tilfkcds, og — au,
lwor jcg afskyr dcttc srygteligc ens
sonnjige Lin! Hvordmt Moder can
bljvc ved Tag ud ou Tag ind at got-c
den san-me Husgerning, evig og al
tid dct samme om ich, er mig en
ten Gar-del Jeg trot, bun man
more sig ved stadin at skttlle speku
lcre over, hvordan lnm san foa alt
til at slaa til. Mcn fligt vilde illc
tilfredsikille mig, aldrigl ch man
leve mit eget Liv, selv om dct at
leve vil betyde at lidel Og derive
Or. Oadley, vil jeg sorklare mm
viklelige Grund ttl, at jeg sagle
ch netop nu. Der vak, sordi im var
besluttet at fkabe mig et Namt«.
Peggys Udtryk var fuld as W
gejstting. og lyrndcs Ledsagcr jun
paa heade med Forundrinky on fon
om han stod over for noget auade
fuldt.
,,ch hat i Binde at kczsc ti:
London, og jcg vil atbejdc irrt-nut,
og -—· —«
,,Hvoaned vil De arbcjde·.-« spora
te han hartng
»Im vil scrivc — digte — ftncm
Fortasllinger til at begonde tin-d ou
senkte den mauske en Novelle«.
»Was lworfor reife til London
af den Grund?«
»Im lan illc skrive brklsicsnmnn
Zog vilde oldrig faa Tid og LU
Jlighed. Da Bedftcfadcr bade-, eftcri
lob hatt mig to Hund«-de Bund-;
for denne Zum lau jeg lcoe i Bei
’gt1ndelfen, og derefter haaber jeg at
Eunne fortjene saa megeh at Icg
lau entære mig ielv. Jeg ital lw
has Mai-v mough, en of mi
ne Venindtsr fka Stolen
fom et Modatbcjder vcd et Dame
blad. Hun haabck at ver-re i Stand
til at staffe mia Arbejde«'.
»Hm-d siger Hr. og Fku Holcwft
til Dei-es Plan? Hat de qivet den-s
Zamtykke?«
l
»L-, m. Ti- monot- lizwledcs—, at
W bør iijrsxms oaa at cmake mig
Mo. Im Hlde jlle du til at undisk
rkse oa ilkp inne-J om at mer Warne
uigcc Men jm lon Wink-P
»Im gnd wide, om Te er klar
over de Vanslclszlzcdcr. der Denker
Tssn.. Litmrrt Arbcjde er i bod
ste Tilfældc m Flusse-Ue Im lmr
hatt sich, at det er bcdke a: vastcs
Stcnslager cllcsk Rullcmand cllcr
lfortettc ander strengt Atbcjdc end
Hat ernætc iiq oed Pennm«
»Hvor urimeliatl Men jeq anta
»ger, at De ikle hat Tillid til mine
FEvner. Jeg bar dog allekcde foaet
optaget et Var satte Fortmllinqer.
som De ved.«
«,Jo og tsnne var de,« hemmt-fede
;den unge Mond venligtx »weil der
Imer mange til as den Staqu ist
De kan ernst-re Dem beim-d. Jpq
»nur file-, De hat nagen rigtm Fort-·
istilling om det Liv, der venter Dem
spaa den Beme, De fasset at slaa
Hind paa.
J »Da kan værex meu jeq langes
effet Form-bring os man vov«e det·
Its Mer mig sont en vild Fqu
iei But vg fW vedbllvende ef
tet Feldes-.
»Hm-Mut sites De us reife til
Lende-up W W.
»F W
«Ccn M U Ist-L Ist M
M sub its. «- is III m
lst Me- Mi
ligvis tage fti en Gang imellem«.
blivcsr hcr kun, indtil Deres Fader
Esnr faacst en andcn Kavallctm iaa
reift-r jeg. Maasse dct bliver til
Londin nicu dct cr meaet uiands
Zynligt at vi vil trcrffc binanden«.
De tav igcn beggc rn Tid lang
og san pcm hinandeih og Peggn var
nwrvrd at følo Fortrndelscn
..Tet lmr vasrct en dcjlig Som
mcr«, bcmaskkcde limi, »du vi bar
inktct aodc Votum-, ika sandt? Kaki
vi itte blive tfvd at vasre det vgfaa
bereitet-W
onn grob limdes fmalle, fol
bmsndte Haand med et fast Tag,
mens lian imnsde i en alvoklig og
beitomt Tom-:
»Hm-d Te der iorlcmqer. et imm
liat. Min Følelie iot Dem er ittr
Venitab, men Kcvtliabcd Lad oss
iikte tage fcjl, lad os være fikter paa,
Hat vi iorstaak hinkt-idem Dct ck tlakt,
at vi beuge er argen-me iksnt mem
ste not bvek paa sin Vis. Det et
nsandinnliat, at de to Veie fisder
inmmm Vil De reife til London
med miq iom min Hain-m Vcaqy2
De vil alliacvel lige iaa godt tunne
itrive Zwist-klingen og De tun hin-l
ve mig i min Geming ellcr lade
verre, alt Tom Te selv vil. Jeg tan
ikke taalc den Taufe-, at Te ital
vix-re achte i London. —- Dc, der er
scm img og smutl Ttok De illa
at Te tin-d Tjdcn vilde kunne kom
me til at iyncs om mig?«
»Ist gsr sog allerede,« svarcde
chgnx »me» jcg ton itke giitc mig
mcd Dem. ch tror stic, vi vilde
blive lyttclige. og jcg tun ittc taalc
at gøre Dem ulyltcliq. Resi. jeg
maa have min Fkilied, jeg wisset :
at arbeij mig from i Vordem at
verre i Stand til at tjene Penge og
bin-we dem hie-nimm Men lad os s
nu itte tale met-e om Ægteitab; vi
vil dog aldrig blive enige om den
Ting.«
«Dseviljsmrehet.naarjcg
kommet bjem igen; jeg vil natur-»
»Nei, jeg vil itke vaske her. Joa
Knpclloncn slcw bcndes Damit-,
og dc gis langfomt tilbage til Ten
nisvlndfm lmor Peppys nngre SI
sfmdcs var somit-de om Tebordsb I
medan den-c- Modet var i Fætd mcd
in ffænkc Tem.
Im Holcroft foo spømrnde fra
WWU til Hist-. Hadlm men der var
itkc noget at sc paa dem, og det var -
sssrst sont om Aste-nen, at bun fandt
Jksztmhed til at fosmcs fin Dattel-:
.,.cmud blcsv dcst til mcd Joseph
Buhlen, Pisngnk«
»Im lmk qivet ham en Kam
:I.I«’udcr, er du Tau glad?«
»Ist-, det vod jeg ikke saa lige,
taste. Im snsker Me. at du skal
aiftks diq ined en fattig Mand, men
Zwis du rlstede bam —- -— .«
Eastninqen rndte i et Sus, og
Veqqm der ika knudc forstao, hvoki
sur kam fslte sig san tunq om Hier
tet og bebt-ver kam til den Sluts
Imm, at dct var m ubebagelig Sag
at ssulle nfflcm et ÆgtcskabstilbuT
ou at dot not kundi- aøre en mod
i Du.
fu« Umwan blcmst Unit. hnr
m- "l«·r.1«st(sn fund-et m nn must-l
Un. m Or Lmdlm mi- risTsL on
hdt sent-ri- rwsns Vom-I- xtl Lun
hnn fis-r at ist-Hunde sit nms Um i
Erlfknb mrd jin ijndc Muth
Munglx
l To to nnths Dann-r lmndo scrllci
Doqlmitucsz mm Max-n nur 5nwasi
rcsndc dct nieste ns Tuqu pno
Mrnnd as fin Zirllinq sum Meder
)bcsjdcr chd Tonwtidcsndcnj der our
fdorfor inne-n, der Milde forftnrrcs
Ecke-nun Hun bcgyndtc for Alvor
at strims Form-Ringes mrn fik
fnart Anlcdning til at fande- Jo
Hcspb Hadlcys Ord, at alt andct Ar
’bejde et letter-e end Fotfattemts
Hun gss efterhaonden bvcr Gang
Vrevbætcren bankcdr von Daten
on splte csn kvalmendc Fomrmmch
vcd Synet of de lange Omflaq nch
brach Manuskriptw der feudtcs
tilbage sont ubrugcligc as en eilt-r
anden Grund· Sna branndte lmn
at indse fin Uvidcsnbcsd on Bausto
liqheden ved at finde Assastning for
sit Arbejde. En Fortælling var for
lang, en enden for spri; en var for
fenfattoneL en anden var ikke speku
dende not. Til M var hun imst
ved at formle des Mute-, Tom om
alle braves omhvggellgt strevmsfsori
tasllinget var fom Kastevaqbem der
oltid veudte tilbqge til hendes
soc-nd igen. Men bun var besten-f
dem at vedblive paa den Nef, bun
bavde valgtx fst ellet senkte mont
te hun vel have Held med sin.
» En Das strev hun en cille
Gottesan om Livet i Landis,
sen simpel Elstovshistmäch der drei- «
Vede fis om Fall af Urheber-standen «
jctm var felv hell ttlfreds med
»den: den ver Ist Mena- es htm
M sig M mu, at bit m ’
dtu M W, hnu end-M
IM- M. M W Im
Ist III-Tut M W is
»st- Uies en- m In M
«
IS
En lang Rælike Bangen-.
l)(-:« » ingssti Uns-usw for. lnsiscl Hi This-»I- lcim utli«cstl«s. Dur » ciogist
pas ssnlnsisk Aar-UN. l)-sn syst-so at lssns nl Arlusj·l(-. kka (l«-n Nin-r ilcks
its-L Et- l««urmlsl:«l i lmli.usii sigisn ..l llng lsrngw Thurm-S til alt
Pumsileilts nipltsskssn Hut-Initi- njk ilis -ä(l-l«- Hisjninzzir zif dlth4-«n «
Dokssssok furmsllssii mtiX livsnrlisilns on Ins-mir sum i« PM- .·«l(-n- hat n«
dummqu clqsn notlusniligks lltsuttslxsstnml km 12 til 5
llcstt kanns-r, tlisr imjo scnnttnsnlthirk Ullizsttpt ist "l«s-i--t»rlcrkt«t og
llegtispszt, lmn kølusr Mart Hi Tnirturx ng war lmn »Inli)«,-z.«l1gl, bat
nimm-stilime (lc lisrsdlcisllizkiA Treu-um« ais-il Uns-HI- til linnstmksimk V-—
riglwl og Wienan su- kplxsk lian ssn
I ll c 0il Tractor
l. kl. c. Tmetors tsk anlegt- Imu at owninslis all-« lllmlriagesh o
sivo Its-sitt mulig styrlus og Vuriglicstl met-l clrn cniiulst muligv Uml
slmkwl i Rottstkulttiom list at limmsltenu allt- l)i-lo- wl lu-slcytti-(. spu
sommssliß miscl llntstulmsL -- til alt (l·-tt-- isr ils-r tagt-r llismiyn sit-kuns
tot sonsliggosr l llumlnstlssk If tilfrmlses Hon- tyg Brust-n- si l Il. c
Tritt-ton.
llvstltsnlen til at pløjsy Sim, liegst-s tust-km lmris til Muts-C its-Is
Korn. sure llmsmlen o. s. v» html um«-i kanns-n » lillk osllisk Stor. u
Vil De finde en l. ll. C. Tracmr Isassenilss til Don-n Ort-» Don its-so l
Imago lokylcislligts Mach-lief og ins-J tm t; til tut Hast-s- Kraft.
Spprg llcsros nasmiesus hantllssculv (-lE«-«k slckiis til
International Ihm-stet- csmpuy of Americ
cbicqo uncckwkslh ) u s A
geten tned Meddelelse onn, at den
vildc blive optagen, og at hun godt
tnnde bringe en to, tke Su)ller til
af samtne Aug-h Fortkrllmgerne
blev fftevne og vandt Zorlasggerensd
Vifald, og Pcagv følte, at hnn nu
endelig var kommen paa den rette
Vef, og det opmnntrede hende. Hun
gjokde Fremskkidt, fil mere Tille
til fig lelv, vg, ilsnt hun endnu ai
og til led SIusselser, sna hun al
ligevel ikke mere sna maklt paa
Tingene.
Hun havde boet i London i over
ice Aar, da hnn en Tag paa Gaden
msdte lin Faders tidligere Kapel
lan. Ved Snnet of ham var det,
fom om hendes Hier-te pludfelig
gav et Spring og saa ophskte at
scha. Han bemasrkede hende älte
fst han hskte del sagteForundkingsi
fltikp hun uvilkaarlig udftsdte, og
laa var det endda med et halvt
tvivlende Blit. han betrogtede ben
de.
»Bei glasder mig overotdentligt
at se Dem, He. Hadley,« fagde hun
lnsrtigt, »ieg tret næften, at De i
Fsrstninqen ikke kendte mig«.
»Nej«, lvarede bon fmilende, idel
ban grob den bebandssede Haand,
lnm takte binn, medens det paa
famnie Tid flog bank, lwor lntn
hnvde lotandret lia. La doa var
det den tidliaere Veaxm Inn lidt
met-e innle on ilke sollst-keimt on
Kenner der fled on san Wo limit, en
Jst-Je somnksret H ljdt knenht Ved
hanc- Tnvxslspd Zinsen unk, nt lmn
vor bleven san iorbnvlet oq over
mflen at nnn ilke knnde san et
er stem: lmn vedlslev nt stirke
vaa yende, mensc- Nødmen fim on
i bendes Kinder un lnm til lidst
tmf iin Gnnnd nd ni lieu-I: de
Inaatte jo tnqe fia lotterliqe nd i de
lorbiannendes Eine
»Msordnn hnr Po Nil-" Mir-»m
kmn. »Als-r To Iscr i Lksndu11".-«
»So Inc, im befindet mia susk
hole-I n!l«, spare-dr- hrm on Wndtc
unt for at følms b(snde. »Im vil
snn opsmldks tniq her noalcs san Ta
kn-. Tot er lmmr fide-n s-« sidcsn
vi Imde hinanden Fnrvrl«.
»Ja, dcst et Ina. Tot fort-kom
mek mig, at sog bar lenkt ti Aar i
de sidste tre: im bat arbojdot
Monat, og det bar De sikkert va
foa'«.
»Ja« spart-de ban mcd et let Sus.
»Da De —- ek De cige faa anget
rig Tom fsk?« Hka De erhvervet
Dem et Natur«-»
»Da-i gam- nqu qodt«, fvaredr
lum undvigcsnde »Im lmr fundet
Veer ujasvn og fuld of Sten; men
dot ist Vanfkcliqbvder, der lau over
vindes, og jcg tret-MS ikke faa let«.
»Dr» bar et tappen chsrte og eu
kraftig Aand. Hat Deus Slasgts
ninge hjmtme dct geht«-«
»O ja, — endog sasrdcslcs godt.
Min asldste Broder er Student, oq
mine yngke Ssskeude gaar alle i
Stole. Dei er bedke Tiber i Pras
fteqaatden nu: en ai Faden gamle
Verm-r er M da eftetlod ham en
rigeliq Wse«. !
»Det IW mis at http det«.!
»Bei the fes, bei bilde. Qq
hvorbcm bar De faa hast det, st.
Abt-M
»Im IW sodt II user
Te gaar nusd i singan s-- Nat-,
nei, De gam- nwd som Feltprassh
can jeg tasnkc«.
»Ja vol. Tot s:«:!C-g, at jeg for
staar Zoldatckncsz Tankegcmg og
san komme godt ud of det med dem.
Desuden tror jeg, at der er Krigei
onnd ogfaa i mig«.
»Im vilde Instr, at Krisen var
for-du« udbrød Pcagy. »Bei et
mahnt at Soldaten-ne Innei om
den: jcg antaam at det spande
ved Krigem Haabet om at sinds
Hasdcsk og Æm dkogrr den-: men
for Kvindetne bfennne er det strack
kcligt —- at verste, at augsteh at
haabe imod Haakk —- altid ai væte
-syg am Hier-teil«
Samtalen var hidtil bleven fktt
i afbrudte Scrtninqer. Nu siod de
Side om Side oq betragtede Udstics
linng i et Vutiksvindue uden dog
alligevcl at se nagst
»Er der nogcn i Heeren, for hvem
De fslcr fasklig Jntetessek« spars
to Hadley.
»O nei, livad jcg sagde bat ment
i Almindcligbed".
Hatt saa paa hcndc med et lyst
Zniil og bmmsrkrde iom i Obre
Dankt-U
»Er hat not etliche-l ikke iotans
drct Dem san wogt-t, fom fes first
trocde Sidft im soa Dem, bat
Te on fort Lasrnst Male-, del ven
for ssmmsr til Tum, san det er i
(«'-k1mdm Mo til nt andre-:- ivet, at
Im hmpt kmdtcs Tom i Dog«.
»Im nmu silber Imm- Iet nd som
ist Fualcfkrcunfol den Mom! Da
Eii um« nifk lmro vaskcst en nieset
mcsnsmrlig og inwvorijttrt Pisa-(
.«.!.’csi. M vil im ille indmnmri
JWT Mutes-I om Vcsaam sont tnm da
var - bmt var min fskste Kerl-liq
lwds Im vil illc Mte noaet usw-del
oqtigt Ord om bende«.
I »Im trot, Isi nmn Mker sink
sskarwl last-Y« ndlwd Vmsm vludsek
Elias mm I"(m søipch Inm til, dkwcsn
chf cst bmdcs Mo nfnkklnrliat, bestiqt
lkttfke om nt fes bmn rndnu m
iNmmt ,.m(·dmindrks Do vil komme
Eben at lief-ne min, for Te- reist-H«
I .Mrm im·.-« spnmtc kmn ivkiat
Im Hiisnfnnlia akad, »qu sokladesr
London i Momm Affekt Man im
fis Ins-I til Dem om Estptiitiddnqrn?«
, »Ja nor det«.
s cum rev et Vlnd of Tin Lamme-.
bog. nedskrcv sin Adresse oq tnkte
cham det.
»Im bot bsjt vom-", lo him
Emuntrer ,,men De- vil Mc brydc
Dom om de manac Trapvcr. og at
dcst er i rn assichs Dkl of Bnett
Da De vil sum-s om min Bestände
Matn Monats — bun er saatmn en
Jmk Mai-! Pan Gensvn!«
« Hnn fmilede til binn, nikkede oa
ais san sin Vei. Han» bltsv staame
on stirtcdc som i Drsmtne oftm
brndcss stanke Skikkelle, indtil den
sorfvandt i Trænaselm oa bnu blev
vaer. at Falk betrogtedo bmn med
Adam-sahst
Den fslgende Tftetmiddaq bekla
te han Peqqy og Wes Beut-we
Jo, de to unqe Dama- boede ritte
llg hist oppo. iom Braun hovde
sagt: meu dete- Daqllcstm var
rann-selig da Weins Mir-et De