Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 22, 1913)
Jet, del besinnt " " — Eis-E dickfdissfesiakkfc kann-ais us - ,i. pyrdeu —- Dsreu —- Jamme. Den, sont gaak ind igennem Toren, er Faun-nei- Hnrde Og Faatenc sølge band sordi de lende hans Rast . . . sog er Taten; der-ein ringen gaar ind igennem mig, han skal stel ses; og hakt skal gaa ind og gaa ud og finde Jede Joh. lo, 2. 4. 9. LEZ Joh. 10, 1——10. Det, vi her læser, er en Fortsasts telse as det, vi læste i soregaaende Kapitel sra 35. til 41. Ver-I. Lad os strals sige, at det er en underlig kommende Sandlied — den om Faurene og Hyrdm Jesus sagde i del Assnit, vi be ttagtede sidst, at han var lonnnen til denne Bei-den til Tom; i dette As-; suit samt der Tom. l Jo, den blindsødte, men nu seen de Mond var et »rigtigt Faar«, saadan som ban lod «sig lede! Om det at kalde et Menneske ei »tigtigt Fam« bavde samme Klanq blandt Jøderne paa Kriski Tib som det hat blandt vort Fell, del ved di ikkex men det, som Juki-wer ne sagde om den Hob, der ika kender Loven Man 7, 49L tnder i det mindste paa noget lignende J bvert Fald tager Jesus her Tanken op og viser, at del slet ille er saa galt. om et Menneske bliver agtet for et Fam. Der var Mennesker nak denGang, sum var for state til at kaldes Faar. altsor lloae til at lade siq lede, — Ugesaa i vor Tid og til enlwer Tib. Men Jesus aaar i sin Tale her llgeftem nd fra Betragtningen as den gamle Pagts Gudslntsholdnina som en Faaresold, ag ifslge denne Vettagtning var jo alle i Folden Haar-. Jngen af dem fik Lov til at virus Lssgænget eller at gaa vaa egen Buond. De boldtes i Fold nm Ratten under en Tørvogters Ovsyn, og om Degen ledtcs de ud paa Gutsng gne og til Vandene of en Hyrde. e fulgte ham og var under hans Bestyttelfe saa vel fom hans Ledelfe Her wider vi det, vi straks kaldte den temnnende Sandhed, at alle Mennsker er Faat, ingen et. stillst til at gaa paa egen Haand. Farilæerne for-sagte dette, mcn de for vild: og de vildfarende nd Iættes for Tyve og Nat-etc « Altsaa — at ville væte Uden Vorde, uden Leder, det duer ikkex vil man ikke lade siq lcde of de ret te Horden foa kommet man under falfke, og til fidst er der kun ecn Onrde paa lwer sin Side. Der er den godp Horde, Jesu s lom af Gnd et kam-et til at væte alle Menneslers Horde, og faa den tmde Syst-e denne Verdcns For-its som Gud bat kostet ud Mem 12, IV. Her staat om Funken-es Hinde, at hatt gaar ind igennem Tit-en, Dar voqteren ladet pp for bem, og ban fster Faatene ud Meningen et sitkett den, at Je sus ved sit hellige Lin opfyldte Lo vens Krav til Mennefket, og ved sin Libelse, Tod og Seit i vort Steh erholdt han Retten til at ftre Men neskene nd fra Lovttældommen i den gamle Pagt til evangelisk erli z Ie og Frihed. » Vi skal jkke fotspge at mmcndc det om »Tr)ue og Rodeck-« uden i sin Almmdeliqlsed —- vna bvem fom helft der vil koste siq op til at væte Hyrde udcn at oasre aaacst qennem Dort-m Lovens Lsiifnldelsc og Tilfredxiftillclfcs af Retfasrdjgi bedeng Etat-. cvangeliften synes ikke at have bekommt sig om at klare det om tyve oq Navera thi Hovcdsagen er at lade sig lede af den rette Horch faa bestyttek han imod alt det an det. Den detimod, Tom ikke vil væte Fam- undet den rette Hyrde for kam er der intet Rand. Nam- vi sagde, at i dette Assnit fsldt der Dom, faa mente vi, at Jekus her hat dtmt sine andre Til We ligesaa vel som den blind fjdte Mund for Fant, men der et den ForsteL at denne ser, hvad han sogvilladesigledqdemäre M III-«- ILO de, sent ers komm fjr mig, ere Tyve og Rsvere; men Funke-te harte dem ikke. Jeg er Dsrenf Maasse Tilhsrerne forftod dette bedro. Trinken er sikkett donne: Vcd sat gaa ind igcnncm Deren er Jesus IKriftus blcvcn Toren. Vcd Toren Tigtcss her aabcnbart vua Deren til Guds Rigis; om der» Inn twnkcs pcm Muds Riqe paai Tini-den csllcr i Himmelem dct bliverI vwfentliq dct samme T Taten til Nuds Rige bar oltidj vasrot Var den Gang og vil nltidI væte Opfyldclse as Lunens Krav —· »Got- dette, sna skal du MIC« (ka. 10, 28). Tot vor, Tom paapoch den kst-, Jesus gik ind ad for at føre Juni-one ud. Hcm fotandrcde ika Toren, men Vcd at gaa ind ad dennc Dor, blev kmn »Macht-s T-r", det vil fige, at han blcv Faurenes Retfcrtdigs bed. Mastk dette, at i Vers 1 og 2 staat der ikke Faarenes Dar som der gar i Vers 7. Jesus er »Faarcsnes Daz« fordi han ved nt gaa igenncsm Dsrcn er bloven vor Lovopfyldelfe og vor Retfaskdigbcd Til Slutning scal vi mærkc os Jesu dejlige Ord: »Du-sont nogcu gaat ind gennem mig, bon skul freli fes, og hcm fkal gaa ind og gaa ud og finde Fsde.« . . . »Im er kommen, for at de skulle have Liv og have Ovekflod.« Anh, jo, de, fom gaar ind gen nesm denne Faukenes Dar, de fin det Jst-elfe, de findet Fade, de sin der Liv og Ovetflod Vi ovctladct til enkwer at tasnke over, bvad der skal forstaas vcd disse Udtrnk. Men tcrnk blot ogsaa over, hvad der figes vaa modsat fide-: ,,Tyven komme-r ikke uden for at stjæle og llaate og sdelægge.« Qq de, der ikke vil være Jesu Faun de bliver udsat for Tyvens Hex-gang Jo, der et Dom i dette. Monden, der fulgte Jesus, er kendt retfærs dig. De andre —- — ja, vi kcm hist sige, at Jesus odvarer dem og kalder ad dem, at de ogfaa siulde komme og blive hans Faar. faa de ogsaa maatte have Fielse og liv og Ovsetflod l l Forlcden lmvde jcg Lejlighed till at køre pr. Automobil til Westby, Pl Dat. Jeg tog mod Tilbudet og be spgte disse Egne Den sprste Aften var jeg med til et Meniahedgmsde, sont Menigheden ved Taneville af hold for at tage odskilliqe Beitr-m meller angaaende deres nye Kitte bygning, fom er under Opfer-elle Kitten antageg at blive fasrdia hen Don Efteraaret Meniglieden hande tcknkt at indbnde til Firedsmsdet i :lcuvember, men Opgnn dct for den-( ne Gang. Muligvis indbydck den( til Zommerkredsnmdet Kisten bli nor solid, rurnmelig og lmut med et — efter Omstændighederne — saIrdeles bsft Taarn Omttent 3 Mil nordvest for Kir ken laa forhen den lille Vn West bi), bvor der var Bank, Klemme-than del og Punkten Nu er dcnne Vol pludfelig forsmmden Ton er rulst let ca. 3 Mil længere notdvcsitl paa! Soo Line Jernbane bar for lasnget sin Ambrosse Linie til indi Montana Pna Grænscn intellem N. Tak. og Montana stal der ligge en Station, Navnet er endnu itke kundgjokt. For Tiden taldet Folk den ned Nonne-: »Westby« eller Ny Westby. En Del of Formel-ne Tom boede i Kolonien Tanville, or flyti tet ind til Byen Nn-Westby og hat slaaet sig ned sont Fortetningsfolt Fire af disse hat slaaet sig lammen to og to og drivet nu »Dir-ein« Forretninq. Byen staat endnu paq lejet Grund, da Jerndanekompags niet endnu ikke hat saaet ksbt »Don-n Site« of Grunde, som her itke stal neean Men paa Grund af, at saa mange Farmere et flyttet til Byen, et der mange Farme til Salg« og til Leie. Og det er maaste tkke for megeti sagt, at i denne Koloni sælgeg Lan-! det endnu billigere end l nagen an-» den daan Koloni med Jotd af llqe lau god Kvalttet Dette vil vel not; fnatt forandre sig, eftet som Jern bauen begynder at aflæqge stnej Brisgdaqlletedemiidettesfterd M En Tut til Divide (5-unty. Rvar vor Miaqöfjtet i Müss ing Hause i Blatt, Nebr. Med venlig Hufen. J. J. Kildfig. Peggys Ærgcttighed. tsm Eugcth Her efter »Mu« Eisndagisblaw J en of de pyntclige Gange i »Prwstcgaardvhavrn flcnttedc Beg Igy Holcroft, Prastcuö alt-sie Tat kteh og den tut-ge Kappe-law Joseph EOadlx-1), from og ruhige smpcllas non bar cu let Sommcrdragr og lod Solstraalckne Ipille vaa sit ubei Edækkedc Dom-d; han var et udmcrrs cht EkScmplar nf engelsk Mnuddom, Efeks Jud hof, bredstuldkct, staut med ’glatragct Ansigt og en Fulde as Dknnt Haar, der krøllcdc fig um Ho vedcst til Trods for, at dct var klip pet saa kort som muligt. Hon hat-de krasnget ijortekrrmerne op til Al bncn, saa man saa de· mustelstckrkc Arme, og f hsjre Haand holdt ban on Tenuiskskctfcr. med hmlken Von nu og da flog eftek en forbiflyvcns de SommerfugL Ved at se poa hamz fkulde ingen have gættct, at han jusIz Ipavdc fkict til Pigen ved hans Zidc, cllsr at hcm ikke bavde haft Held mcd fig; thi staut dcttc vor Til-i -·.1-ldet, var hans Ansigt roltgh lmnss gtaa Ljnc holde udcn Spor af Lidcnskab, og om lmniz Mund soas de Tckdvanligc Linie-r, der gcw Don et lldtryk af Etrmqbcd Joseph Hadlcy var aabenbart ikfe en Mand dcr lod errtct lobe af mcd fig. quu Holcrost nur en inmi nmrkøjct og møtkhaaret Pige mcd sclbmsndte Kinder og en fkcsgnct Rossi-. Hun bar en falmet Lerci-ch kjole. der var kmmpcst betydcsligt End i Waffen, Wrinekne var snevrc og naaede tun til All-nen, og Ne dekdelen var fort, men Kisten kundi alligcvel ikke sifule hendes flankc Skikkelses unge Former-. For Lie blikket havdc hun slaact Ljnene ned, og hendes Kinder blusfedc as Op hidfclse; thi i den sidste balve Time havdc hun gjort en ny Erfaking. Hun bavde modtaget og asslaaet det fsrste Ægtcfkabstilbud. »Er Te helt sikket paa, at De ken det Der-es cget Hierir. Peggy?« fputgte Joseph Hadley og saa hende ind i Øjnene; ,,tbi hvis De ikke er det, vil jeg lade um Lage Der-es Svat tilbage og spsrge iqu among fetten-« »Im et sikket paa, at jeg ikke vil stifte Sind, hvis M et det, De me nek,« fvatede hun hurtigt. »Der er bunt-rede Grunde for-, at im aldrig kan Egte Dem,"fsjede hun til med pigeagtig Ovekdrivecse. »Vil De sige mig een ellet to as disfe bunt-rede Gnmde?« spukgte han, idet et fvagt Smil krusede bans Lieber-, og hans Øjne blinke de sielmsk. Te tcw ou send-te im jnmd Inn .-,mdm mon-: Punij lod sit LIM 1lkdc Inn over f1112s,khf«m«r »Der Te numt nnod ntjx ins-H n it«1’.-«svurgt( han rolm »An nej!« Tvatede hun jnjdigt, »Wie i mindste Mandel Jeg syms wasrtimod, Te set scrrdelh godt ud net gør Te virkelig Te r er en dog dem, der finde-r Tom ken. Mcn W brndcsr mm ikkcs mcgcst om m ! Monds Uds Ende-« ’ « ,J»c? « ! »ch, jeg vildc ikkr drohe mm out Tut min Mond var grim, sao længc zlmn bede andre E1csnfkobcr. Im Itsilde Mike-, at bcm var tappt-L højs thertet og wrgettigl —- « · Hotlde ikke fnyes om at ægte en TPrasskc ! »Hm-riet ikke?« spurgte han for undket. »Der-es egen Feder et jo ! Præst«. »Ja, den ftakkels, kæte Fabier ban er fan, og se saa paa hom! Gan foat to Hundrede og halvtredss sindstyve Pund om Aaret for at spr ge for dette Sogns anndelige For nsdenhedet, og del anfes for at va re et qodt Lwebt-d· Gan ægtede den Pige- han elskede, og se san Folger ne! En Oustru og feks Btrn at op dkage og sende nd i Ver-den med tat rige Midlek at gtre det med! Jeg ved, at vi Tom Familie hat nieset at væke taknemmelige for, — det figer Feder i alt Fald altid, og ieg er steil-, at ieg kkke et svaq eller grim, oq at iea but not at Mit-, fide-n feg hat stor Mut-syst Mrn feq gab nok se lidt as Vetdm og hvig feg Tat-de Dem, san vilde det blive Mode-s Skælme am Messi Den tmge Rand for-bla- tun-, »Seit( Breit et jdg MEDIUM f Deres -Øjne«, fluttede hcm koldt ..Og dog er De vikkelig dygtig. Zadcr hat fortalt mig, at De tog hcdste Kot-after ved Dei-es Embcdsi c-ks:«amen". »Ja voll« »Ok; trods dem er De tilfreds nusd at vasre Kapillan des Fodccl Im undtcr mig over, at Tores PL- mcsrtinhrd itkks cr frei-rel« »Im skal for-klares Zagen for-Dein, chgu. Da jcg var bleven ordincrct, fun- kksg Vertil, fotdi jeg trængtc til Tat bvile ud og en fort Tid at twnke anig om, spr jcg ovtog den Ger njng, jeg havde vksluttet ntig til. Jeg havde drømt om at hjcrlpc dem af mine Medmcnncsker. iom satte et inndigt Levnch til at blive godc Vorgcro, gut-fromme Mcrnd og Kvinder. Jeg havde til Henligt at unvende mine Kmstcr og Eimer til Gunst for det mmncstxsligc Sam fmtd, og jcg faa inm: bodrc Uducj til at gøre dct end at vlive Prasft. Zaa com jcg hcrtil og mødtc Dem og Rai-, sum jeg var, indbildtc jeq mig, at jeg lundc bringe Dem til at clske mig, og — og — saa for glemte jcg min Ækgctrighcd —- for. glcmte alt unt-tagen Tcml·« Te tav begge m Tid lang. Pegi km plukkcsde et Etikkclsbasr fra en af Lluitcne i Masche-den og spifte det, før hun sparedr: »Im trocde illa Te twnkte awar ligt over Sinkt Im lsildte mig ind, at Te tun btsd Dem om Ericlct, Tennis og Eftermiddagstc Det hat altid undrct mig, at De san hur tägt kundc slutte Tom til Bebocknr l)cr, og jeg ftygtek for, at jeg hat-» bcdmut Dem fuldstckndig feil. ch" troedc, De var tilfkcds, og — au, lwor jcg afskyr dcttc srygteligc ens sonnjige Lin! Hvordmt Moder can bljvc ved Tag ud ou Tag ind at got-c den san-me Husgerning, evig og al tid dct samme om ich, er mig en ten Gar-del Jeg trot, bun man more sig ved stadin at skttlle speku lcre over, hvordan lnm san foa alt til at slaa til. Mcn fligt vilde illc tilfredsikille mig, aldrigl ch man leve mit eget Liv, selv om dct at leve vil betyde at lidel Og derive Or. Oadley, vil jeg sorklare mm viklelige Grund ttl, at jeg sagle ch netop nu. Der vak, sordi im var besluttet at fkabe mig et Namt«. Peggys Udtryk var fuld as W gejstting. og lyrndcs Ledsagcr jun paa heade med Forundrinky on fon om han stod over for noget auade fuldt. ,,ch hat i Binde at kczsc ti: London, og jcg vil atbejdc irrt-nut, og -—· —« ,,Hvoaned vil De arbcjde·.-« spora te han hartng »Im vil scrivc — digte — ftncm Fortasllinger til at begonde tin-d ou senkte den mauske en Novelle«. »Was lworfor reife til London af den Grund?« »Im lan illc skrive brklsicsnmnn Zog vilde oldrig faa Tid og LU Jlighed. Da Bedftcfadcr bade-, eftcri lob hatt mig to Hund«-de Bund-; for denne Zum lau jeg lcoe i Bei ’gt1ndelfen, og derefter haaber jeg at Eunne fortjene saa megeh at Icg lau entære mig ielv. Jeg ital lw has Mai-v mough, en of mi ne Venindtsr fka Stolen fom et Modatbcjder vcd et Dame blad. Hun haabck at ver-re i Stand til at staffe mia Arbejde«'. »Hm-d siger Hr. og Fku Holcwft til Dei-es Plan? Hat de qivet den-s Zamtykke?« l »L-, m. Ti- monot- lizwledcs—, at W bør iijrsxms oaa at cmake mig Mo. Im Hlde jlle du til at undisk rkse oa ilkp inne-J om at mer Warne uigcc Men jm lon Wink-P »Im gnd wide, om Te er klar over de Vanslclszlzcdcr. der Denker Tssn.. Litmrrt Arbcjde er i bod ste Tilfældc m Flusse-Ue Im lmr hatt sich, at det er bcdke a: vastcs Stcnslager cllcsk Rullcmand cllcr lfortettc ander strengt Atbcjdc end Hat ernætc iiq oed Pennm« »Hvor urimeliatl Men jeq anta »ger, at De ikle hat Tillid til mine FEvner. Jeg bar dog allekcde foaet optaget et Var satte Fortmllinqer. som De ved.« «,Jo og tsnne var de,« hemmt-fede ;den unge Mond venligtx »weil der Imer mange til as den Staqu ist De kan ernst-re Dem beim-d. Jpq »nur file-, De hat nagen rigtm Fort-· istilling om det Liv, der venter Dem spaa den Beme, De fasset at slaa Hind paa. J »Da kan værex meu jeq langes effet Form-bring os man vov«e det· Its Mer mig sont en vild Fqu iei But vg fW vedbllvende ef tet Feldes-. »Hm-Mut sites De us reife til Lende-up W W. »F W «Ccn M U Ist-L Ist M M sub its. «- is III m lst Me- Mi ligvis tage fti en Gang imellem«. blivcsr hcr kun, indtil Deres Fader Esnr faacst en andcn Kavallctm iaa reift-r jeg. Maasse dct bliver til Londin nicu dct cr meaet uiands Zynligt at vi vil trcrffc binanden«. De tav igcn beggc rn Tid lang og san pcm hinandeih og Peggn var nwrvrd at følo Fortrndelscn ..Tet lmr vasrct en dcjlig Som mcr«, bcmaskkcde limi, »du vi bar inktct aodc Votum-, ika sandt? Kaki vi itte blive tfvd at vasre det vgfaa bereitet-W onn grob limdes fmalle, fol bmsndte Haand med et fast Tag, mens lian imnsde i en alvoklig og beitomt Tom-: »Hm-d Te der iorlcmqer. et imm liat. Min Følelie iot Dem er ittr Venitab, men Kcvtliabcd Lad oss iikte tage fcjl, lad os være fikter paa, Hat vi iorstaak hinkt-idem Dct ck tlakt, at vi beuge er argen-me iksnt mem ste not bvek paa sin Vis. Det et nsandinnliat, at de to Veie fisder inmmm Vil De reife til London med miq iom min Hain-m Vcaqy2 De vil alliacvel lige iaa godt tunne itrive Zwist-klingen og De tun hin-l ve mig i min Geming ellcr lade verre, alt Tom Te selv vil. Jeg tan ikke taalc den Taufe-, at Te ital vix-re achte i London. —- Dc, der er scm img og smutl Ttok De illa at Te tin-d Tjdcn vilde kunne kom me til at iyncs om mig?« »Ist gsr sog allerede,« svarcde chgnx »me» jcg ton itke giitc mig mcd Dem. ch tror stic, vi vilde blive lyttclige. og jcg tun ittc taalc at gøre Dem ulyltcliq. Resi. jeg maa have min Fkilied, jeg wisset : at arbeij mig from i Vordem at verre i Stand til at tjene Penge og bin-we dem hie-nimm Men lad os s nu itte tale met-e om Ægteitab; vi vil dog aldrig blive enige om den Ting.« «Dseviljsmrehet.naarjcg kommet bjem igen; jeg vil natur-» »Nei, jeg vil itke vaske her. Joa Knpclloncn slcw bcndes Damit-, og dc gis langfomt tilbage til Ten nisvlndfm lmor Peppys nngre SI sfmdcs var somit-de om Tebordsb I medan den-c- Modet var i Fætd mcd in ffænkc Tem. Im Holcroft foo spømrnde fra WWU til Hist-. Hadlm men der var itkc noget at sc paa dem, og det var - sssrst sont om Aste-nen, at bun fandt Jksztmhed til at fosmcs fin Dattel-: .,.cmud blcsv dcst til mcd Joseph Buhlen, Pisngnk« »Im lmk qivet ham en Kam :I.I«’udcr, er du Tau glad?« »Ist-, det vod jeg ikke saa lige, taste. Im snsker Me. at du skal aiftks diq ined en fattig Mand, men Zwis du rlstede bam —- -— .« Eastninqen rndte i et Sus, og Veqqm der ika knudc forstao, hvoki sur kam fslte sig san tunq om Hier tet og bebt-ver kam til den Sluts Imm, at dct var m ubebagelig Sag at ssulle nfflcm et ÆgtcskabstilbuT ou at dot not kundi- aøre en mod i Du. fu« Umwan blcmst Unit. hnr m- "l«·r.1«st(sn fund-et m nn must-l Un. m Or Lmdlm mi- risTsL on hdt sent-ri- rwsns Vom-I- xtl Lun hnn fis-r at ist-Hunde sit nms Um i Erlfknb mrd jin ijndc Muth Munglx l To to nnths Dann-r lmndo scrllci Doqlmitucsz mm Max-n nur 5nwasi rcsndc dct nieste ns Tuqu pno Mrnnd as fin Zirllinq sum Meder )bcsjdcr chd Tonwtidcsndcnj der our fdorfor inne-n, der Milde forftnrrcs Ecke-nun Hun bcgyndtc for Alvor at strims Form-Ringes mrn fik fnart Anlcdning til at fande- Jo Hcspb Hadlcys Ord, at alt andct Ar ’bejde et letter-e end Fotfattemts Hun gss efterhaonden bvcr Gang Vrevbætcren bankcdr von Daten on splte csn kvalmendc Fomrmmch vcd Synet of de lange Omflaq nch brach Manuskriptw der feudtcs tilbage sont ubrugcligc as en eilt-r anden Grund· Sna branndte lmn at indse fin Uvidcsnbcsd on Bausto liqheden ved at finde Assastning for sit Arbejde. En Fortælling var for lang, en enden for spri; en var for fenfattoneL en anden var ikke speku dende not. Til M var hun imst ved at formle des Mute-, Tom om alle braves omhvggellgt strevmsfsori tasllinget var fom Kastevaqbem der oltid veudte tilbqge til hendes soc-nd igen. Men bun var besten-f dem at vedblive paa den Nef, bun bavde valgtx fst ellet senkte mont te hun vel have Held med sin. » En Das strev hun en cille Gottesan om Livet i Landis, sen simpel Elstovshistmäch der drei- « Vede fis om Fall af Urheber-standen « jctm var felv hell ttlfreds med »den: den ver Ist Mena- es htm M sig M mu, at bit m ’ dtu M W, hnu end-M IM- M. M W Im Ist III-Tut M W is »st- Uies en- m In M « IS En lang Rælike Bangen-. l)(-:« » ingssti Uns-usw for. lnsiscl Hi This-»I- lcim utli«cstl«s. Dur » ciogist pas ssnlnsisk Aar-UN. l)-sn syst-so at lssns nl Arlusj·l(-. kka (l«-n Nin-r ilcks its-L Et- l««urmlsl:«l i lmli.usii sigisn ..l llng lsrngw Thurm-S til alt Pumsileilts nipltsskssn Hut-Initi- njk ilis -ä(l-l«- Hisjninzzir zif dlth4-«n « Dokssssok furmsllssii mtiX livsnrlisilns on Ins-mir sum i« PM- .·«l(-n- hat n« dummqu clqsn notlusniligks lltsuttslxsstnml km 12 til 5 llcstt kanns-r, tlisr imjo scnnttnsnlthirk Ullizsttpt ist "l«s-i--t»rlcrkt«t og llegtispszt, lmn kølusr Mart Hi Tnirturx ng war lmn »Inli)«,-z.«l1gl, bat nimm-stilime (lc lisrsdlcisllizkiA Treu-um« ais-il Uns-HI- til linnstmksimk V-— riglwl og Wienan su- kplxsk lian ssn I ll c 0il Tractor l. kl. c. Tmetors tsk anlegt- Imu at owninslis all-« lllmlriagesh o sivo Its-sitt mulig styrlus og Vuriglicstl met-l clrn cniiulst muligv Uml slmkwl i Rottstkulttiom list at limmsltenu allt- l)i-lo- wl lu-slcytti-(. spu sommssliß miscl llntstulmsL -- til alt (l·-tt-- isr ils-r tagt-r llismiyn sit-kuns tot sonsliggosr l llumlnstlssk If tilfrmlses Hon- tyg Brust-n- si l Il. c Tritt-ton. llvstltsnlen til at pløjsy Sim, liegst-s tust-km lmris til Muts-C its-Is Korn. sure llmsmlen o. s. v» html um«-i kanns-n » lillk osllisk Stor. u Vil De finde en l. ll. C. Tracmr Isassenilss til Don-n Ort-» Don its-so l Imago lokylcislligts Mach-lief og ins-J tm t; til tut Hast-s- Kraft. Spprg llcsros nasmiesus hantllssculv (-lE«-«k slckiis til International Ihm-stet- csmpuy of Americ cbicqo uncckwkslh ) u s A geten tned Meddelelse onn, at den vildc blive optagen, og at hun godt tnnde bringe en to, tke Su)ller til af samtne Aug-h Fortkrllmgerne blev fftevne og vandt Zorlasggerensd Vifald, og Pcagv følte, at hnn nu endelig var kommen paa den rette Vef, og det opmnntrede hende. Hun gjokde Fremskkidt, fil mere Tille til fig lelv, vg, ilsnt hun endnu ai og til led SIusselser, sna hun al ligevel ikke mere sna maklt paa Tingene. Hun havde boet i London i over ice Aar, da hnn en Tag paa Gaden msdte lin Faders tidligere Kapel lan. Ved Snnet of ham var det, fom om hendes Hier-te pludfelig gav et Spring og saa ophskte at scha. Han bemasrkede hende älte fst han hskte del sagteForundkingsi fltikp hun uvilkaarlig udftsdte, og laa var det endda med et halvt tvivlende Blit. han betrogtede ben de. »Bei glasder mig overotdentligt at se Dem, He. Hadley,« fagde hun lnsrtigt, »ieg tret næften, at De i Fsrstninqen ikke kendte mig«. »Nej«, lvarede bon fmilende, idel ban grob den bebandssede Haand, lnm takte binn, medens det paa famnie Tid flog bank, lwor lntn hnvde lotandret lia. La doa var det den tidliaere Veaxm Inn lidt met-e innle on ilke sollst-keimt on Kenner der fled on san Wo limit, en Jst-Je somnksret H ljdt knenht Ved hanc- Tnvxslspd Zinsen unk, nt lmn vor bleven san iorbnvlet oq over mflen at nnn ilke knnde san et er stem: lmn vedlslev nt stirke vaa yende, mensc- Nødmen fim on i bendes Kinder un lnm til lidst tmf iin Gnnnd nd ni lieu-I: de Inaatte jo tnqe fia lotterliqe nd i de lorbiannendes Eine »Msordnn hnr Po Nil-" Mir-»m kmn. »Als-r To Iscr i Lksndu11".-« »So Inc, im befindet mia susk hole-I n!l«, spare-dr- hrm on Wndtc unt for at følms b(snde. »Im vil snn opsmldks tniq her noalcs san Ta kn-. Tot er lmmr fide-n s-« sidcsn vi Imde hinanden Fnrvrl«. »Ja, dcst et Ina. Tot fort-kom mek mig, at sog bar lenkt ti Aar i de sidste tre: im bat arbojdot Monat, og det bar De sikkert va foa'«. »Ja« spart-de ban mcd et let Sus. »Da De —- ek De cige faa anget rig Tom fsk?« Hka De erhvervet Dem et Natur«-» »Da-i gam- nqu qodt«, fvaredr lum undvigcsnde »Im lmr fundet Veer ujasvn og fuld of Sten; men dot ist Vanfkcliqbvder, der lau over vindes, og jcg tret-MS ikke faa let«. »Dr» bar et tappen chsrte og eu kraftig Aand. Hat Deus Slasgts ninge hjmtme dct geht«-« »O ja, — endog sasrdcslcs godt. Min asldste Broder er Student, oq mine yngke Ssskeude gaar alle i Stole. Dei er bedke Tiber i Pras fteqaatden nu: en ai Faden gamle Verm-r er M da eftetlod ham en rigeliq Wse«. ! »Det IW mis at http det«.! »Bei the fes, bei bilde. Qq hvorbcm bar De faa hast det, st. Abt-M »Im IW sodt II user Te gaar nusd i singan s-- Nat-, nei, De gam- nwd som Feltprassh can jeg tasnkc«. »Ja vol. Tot s:«:!C-g, at jeg for staar Zoldatckncsz Tankegcmg og san komme godt ud of det med dem. Desuden tror jeg, at der er Krigei onnd ogfaa i mig«. »Im vilde Instr, at Krisen var for-du« udbrød Pcagy. »Bei et mahnt at Soldaten-ne Innei om den: jcg antaam at det spande ved Krigem Haabet om at sinds Hasdcsk og Æm dkogrr den-: men for Kvindetne bfennne er det strack kcligt —- at verste, at augsteh at haabe imod Haakk —- altid ai væte -syg am Hier-teil« Samtalen var hidtil bleven fktt i afbrudte Scrtninqer. Nu siod de Side om Side oq betragtede Udstics linng i et Vutiksvindue uden dog alligevcl at se nagst »Er der nogcn i Heeren, for hvem De fslcr fasklig Jntetessek« spars to Hadley. »O nei, livad jcg sagde bat ment i Almindcligbed". Hatt saa paa hcndc med et lyst Zniil og bmmsrkrde iom i Obre Dankt-U »Er hat not etliche-l ikke iotans drct Dem san wogt-t, fom fes first trocde Sidft im soa Dem, bat Te on fort Lasrnst Male-, del ven for ssmmsr til Tum, san det er i («'-k1mdm Mo til nt andre-:- ivet, at Im hmpt kmdtcs Tom i Dog«. »Im nmu silber Imm- Iet nd som ist Fualcfkrcunfol den Mom! Da Eii um« nifk lmro vaskcst en nieset mcsnsmrlig og inwvorijttrt Pisa-( .«.!.’csi. M vil im ille indmnmri JWT Mutes-I om Vcsaam sont tnm da var - bmt var min fskste Kerl-liq lwds Im vil illc Mte noaet usw-del oqtigt Ord om bende«. I »Im trot, Isi nmn Mker sink sskarwl last-Y« ndlwd Vmsm vludsek Elias mm I"(m søipch Inm til, dkwcsn chf cst bmdcs Mo nfnkklnrliat, bestiqt lkttfke om nt fes bmn rndnu m iNmmt ,.m(·dmindrks Do vil komme Eben at lief-ne min, for Te- reist-H« I .Mrm im·.-« spnmtc kmn ivkiat Im Hiisnfnnlia akad, »qu sokladesr London i Momm Affekt Man im fis Ins-I til Dem om Estptiitiddnqrn?« , »Ja nor det«. s cum rev et Vlnd of Tin Lamme-. bog. nedskrcv sin Adresse oq tnkte cham det. »Im bot bsjt vom-", lo him Emuntrer ,,men De- vil Mc brydc Dom om de manac Trapvcr. og at dcst er i rn assichs Dkl of Bnett Da De vil sum-s om min Bestände Matn Monats — bun er saatmn en Jmk Mai-! Pan Gensvn!« « Hnn fmilede til binn, nikkede oa ais san sin Vei. Han» bltsv staame on stirtcdc som i Drsmtne oftm brndcss stanke Skikkelle, indtil den sorfvandt i Trænaselm oa bnu blev vaer. at Falk betrogtedo bmn med Adam-sahst Den fslgende Tftetmiddaq bekla te han Peqqy og Wes Beut-we Jo, de to unqe Dama- boede ritte llg hist oppo. iom Braun hovde sagt: meu dete- Daqllcstm var rann-selig da Weins Mir-et De
