,,.Yianskeren,"
Ik W- 00 OMYCCILSIS
w« IVU Dkk DANSKI IVM
! WILL !
Wust If i
Ist-I LIMI- PIMIIiIs III-· 4
VIII-, seh-akt.
DIE-tw« Itde Ousdag I Inst Ugo.
Pkls pf. Atkgsnsx !
I- Msiss Sum- i1.50. wiss-ass- 8200 i
Ist-Jst hetslei i For-hat ,
UmIs.Belaliog,Adko·-ssoksnrlkins otc k
Istl Usstskolso If Noli-is M Kind-t
loddoltl altes-erns
DÄNISI LUTI. PUBL. Hof-BE
Myst. Nah-.
Alle Mär-s til Blsckets luåholck —
Wndsnceh Ammlliaset o- todte
Mklsk — Its-titles til des-s Kessktjkr«
A. I. ANDW, Blüt-. Nein-. l
—— 4---. ..-.— »
Bote-soc It Miit Post office u seen-d «
Ists satt-sk- «
Advent-los Its- Ms Ist-I- uposiI
Miso-vom »
l III-läg Is. It Blickst lklce most-so- (
wiss-nist, Ie- III til-so til tot
W POIOIIIDL skultle set-to Ikke
YOU-, Me- III beneide Iis MI
Mist-MS Ist-tot -
Nur Los-m- Issvestlsk sitz til Poch
sa- tvtsrtektsk i Ils(et. nu- fik U
Ijbs has cle- ellpt for It fu Oplyssiss
Is- det spottend-. deckt-s ic- sltis essi
Ue. It eit- sss Lustige-eint i hqu
ais-. Ost sit vkke tu gen-kn- Amtes
l
Onsdag den 15. Oktober, 1913.
Der er tilsendt us en Artikel,
sum vl itke ded, hour den er kam-»
men fra. Jndfendcreu Widerstrka
sig »Ein Abonnent« og beder Redak
tøren om at Optage Artiklen fnarest
- muligt, men opgivek Werten Mann
ellet Adresse Vi vil hervcd under
tette den ærede Jndfender oni, at
pl for ladngc fiden hat gjort dct til
Regel itke at optage Jndfendclscr fra
Falk, iom itke opgiver os der-es
Navn og Adresse
Fæelæsninger om Luther. Pro
fessor Gisle Bothne, Laster i norsk
Sprog og Litteratur ved Minneso
tu Universitet hat nylig været udc
paa en Foredragstourne, som stral
te fis endogfaa til norske Settlemens
ter i Montana Eet af de Einver
hau behandlede, vat: ,,Luthers;
Plads i Opdragelseshistorien«. Qm
disle Forelæsninger figer en norfk
Priest, at de udmærkede fig ved
Klarhed i Fremstillingen og et l
digt Jndhvld Det har sin stoke Bes
tyduing, at flige Foredrag holdes af
en lcerd teptkesentativ Lægmand og
ill- af en Præst, saa det ikke lau
Ists for anget, der »lean paa
Embedsvegne.«
En storslaaet Magne. Samt
lige Tolle-geh Dannellesanstalter.
Despite-let ca Vsmhjertiahedsans
stalter indenfot Bistop Shepards
difttikt i Kansas hat ordnet en Fæls
les Kampagne for at indsamle een
og en halv Million Dollars, af
Willen Sum 8500,000 stal gaa til
Baker Universitetet, 8350,000 til
Southwest College, 8250,000 til
Kansas Wesleyan, 815,000 til Ma
tlouville 8175,000 til Bethany Ho
W, 850,000 til Kansas City
Trajaing Schadl, og 850,000 til
Gamlehjemmet. —- Det er kært at
fe, at der er nagen, sont vil gtre
veget, der et Forflag i, for at op
bygge vg ltjtke Anstalten der er
anklagt paa at gtre godt og lsfte
Fellei
Hvad Religiouen kostet. En Zum-!
menligniug. Man bsrek undertidcnx
Falk kluge over, at vore religiøscsj
Organisationer er for kostbare-. Lad;
os fe, hvad de kostet, i Fokkmld til
hvad adfkillige andre Ting kostet.
Forleden Aar anvendtes ifl. paa
lidelig Kilde omkring 8200,000,
000 til at opholde Landets 142,000
Kittel-, hvilket er ca. 37 pr. Med
leut Man skulde næsten mene, at
derfom Reliqioncn var vcktd noget,
vilde den lægge nieset haardete Be
flqg paa PungeIL Det set ncesten
nd, ssom Komer og Lækkerier var
of strkke Vætdi for Amerikanerne:
M Mdig anvendtes der 5320,
M,000 til fügt. Antomobiler ko
stet dobbect saa meget som Kirkets
Ue. Udgifterne for Juvelet bel
her sig til det Uebel-helle Dei sam
me gelber Teatre og Biografer.
Mastd- Drenge og til Dels Min
der tyget mutig for henved det
its-Mao
gst W og fest store meister
ha M hag- ovmftaaende Tal. Om
ikke de kan lukke bans Mund-, faa
kan mkppe noget gske det. Detsom
de Summen de Kristne oft-er til
Missionen, ct Maalestokken for de
res Kasrligbcd til Ktiftusii og lmns
Rigcs Zag, twor ynkclig ubetvdelig
or da ikkc dennc Kasrliahedl j
Post. R. P. Oskaoengaard mcddes
let i »Kr. SInl.« for 12. Oktober
at Past. Kildcsgaard i New York
er kommen i Verm-ins med danka
Vestindiere, sont reqnpt sig for at
lpackt-c danske Forlrdcn døbte ban et
lille fort Vorn, hvis Fomldre er
Hkommen fra St. Thomas. Eftet
Sigendc er der mellcm 1000 og
2000 as disse Falk i New York.
Menge as dem er meact patriotiste
oqfaa for Damian-L De har bedt
Past. Kildegaard om at holde Gudss
ticneste for dem, og ban hat nu lo
vet at holde Gudstjenefte for disse
dcmfkc Negre i fin Kirke om Afte
nen L. og 4. Sondag i hvct Maa
thu ng pas Versen.
»Hvor Jesus dog hat sat sit
Prceg paa VerdenZ Kot-J og Klrkcr
over den hole Jord. zlllnngsoldjge
as hans Ord goar sont »bevingedc
Ord« 1 den daglige Tale Mond og
Mond itncllent. Hans Tale ganr
dydt igcnnem lsele vor Kultur —
s—— — Det er de Kristnes Opgavc
ot sasne itke den-J. men hanss Prwa
paa Ver-den, Pan det Stoffe as Vers
den, som hver af oslbat med at go
re.«
Ovenslaacnde Ord forlfommer i»
en Prwdiken of Biskop G. Koch,
som vi sik Tfe pna den andcn Tag.
Men — ikkc sandt? —- hvor er
de dog træfsende, baade de onl, at
Jesusharsat TitPrasg pac
Verden, og de andre, at det er
vor ngave at scette hans
Præg paa det Stnlke af Werden
hver as os saar med at gute
Vi havde tænkt paa at skrive no
get i den Retning, og dct var vel
»særlig as den Grund. at disse Otd
sgreb os.
Og san var det den Artikel, vi i
sidste Nr. meddelte ester »Kr. Vgl-le
om Forholdene i Tyskland, dunkle
des Katolikketne bavde sorstaaet gen
nem Pressen at sætte des-es
Prcsg paa det kake as Verden, det
Stykke af Tyskland, sont de stetlig
hat med at gsre, medenö Prote
stantetue havde ladet en vantto
Presse sætte sit Præg paa den Del
af Tyskland, som de scetlig hat med
at stre.
Hvem kunde vel ved at lcese dette
undgaa at tænke paa, hvorledes en
vantto Presse i en altsor stot Uds
strækninq hat saaet Lov til at seel
te sit Ptæg paa vort danske Folk
i Amerika?
En vantto danscsamerikansk Pres
se hat gjort sit til at afkristne vote
Landsde og drage dem bokt sta
bqade Kristus og Wen.
Men det nyttet kun lidt at opholi
de as ved Bettagtning dems, og
dag, vi bit gsre os bekendt med
Vitkelighed.
Bi hat last Meerke til, hvotledes
det, Falk hat læst i detes Avis, hat
sat sit Prceg paa dem i den Grad,
at de næsten ansaa det sor htjeste
Autoritä
Det gælder da sætlig, naar Ani
sen forstqar at ssre et selvsillert
Spros.
Men kan en vantro Presse tjencs
til at fætte Vantroens Præg paa
Lcrscsrnch faa man vi ikke glemmc,
at Vi bar famme Lejlighed til gen
nmn Presfen at for-sage at fætte
Troms eller Krifti Pkæg paa Læi
ferne.
Vi vil ikke imdlade at gsre op
mærkfom paa flere Ting her i For
hold til det kriftne Pkæg.
Kristus og Kristendommen er net
op bestemt til at præge Verdien
baode dens Kultur-, Litteratut, Fa
milielivet, Selskabslivet, Politikken
og Fortetningslivet
Og det, Kristus ellet Mstmdow
men hat fat sit Prckg paa, det er
»det bedste, det walideligste, det mest
regte.
Og videte er det kristusprcegede
det, der vater. Den kriftne Civilis
sation hat holdt sig ned igennem Ti
detne, medens en vis vantro Ret
ning aldrig bar formt-net at stobe
end sig fortkcrtte oq udvikce en egen
Tivilisation
Selv vantw Rennestet i den krist
ne Bett-en — felv bere- Mokal et
ieu vis Grad vie-get af KAwa
es de vil gerne bo i Wem-a
Ren-. ·
items-f- lelv at were presst g
Kriltusq thi knn de kristusprcege
tan bære dette Prceg sandt til
Flug
Og saa den Opgave at fast-te Kri
ftusvrasget paa den Del af Werden
lom bver af os faar med at gut-?
Dct kan ske paa mangsoldig Maa
dcy baade i ngængelse og Tale,
uicn hvad der swrlig ligger for os
at opmuntre til, dot er at beiwtte
o-:i af Presse-n til at sastte Jefu
Preer Paa Vordem
Vi lwggcr Mast-le til. at de le
vcndc, vcmqne Kriftnc derbicnnne i
Fasdrelandct lmr bcgmidt rigtig at
benntte fia af Presse-n i den Ret
ning.
J Løbcnbcwn cr to ftore Dag
blade belt under lristclig Ledclic
Tcsudon skrivcr manqc af Pras
flcrne og andre oplolte Kriftne i an
dre Avileh lom viser sia billige til
at ovtage kristelige Bidrag.
Donner-, lad os benytte os af den
Pressa der er under Vor Ledelsr
til at fastte Jclu Pisa-g paa Ver
den.
Lad os gske det i to Netninget
—- vcd at strive, levete gode, lsdige
Bidrag til vore Binde og ved at
faa dem udbredt liedle videre ud
iblondt vort Falk.
Dct er den ltore Gewiss-w lworsi
fot vi stal baade lcvere Vidrog tiH
vore Bladc og faa dem udbredt —
at lættc Jesu Pisa-g paa Beiden i
stedse list-re lldfttælning.
Saa er der leskondæte Henlvm
lom drivet paa i lamme Netnina
ikitkeviadeL
Zelo um siitlebladet iiii et ZU
Aar gaiiiinel, ct del-J Etwa-keh
maaske fromme-d ug uiendi iot en
keltc ai «Tanskeren«s Lassete An
dte ved oel not, at dct finde-J et
Blad med dette Raum iiieii sendet
fot øvtigt lidet cllct inte: til det.
Da jeg trot, Futtebladet vilde saa
Jndgaiig i mange flete Hieni, end
det iiu hat, og bringe Velsignelfe
nied detind, am del blot vat lidt
mete kendt, ital jeg tillade iuig felv
at fotiaslle Taiisketensz Lasset-e lidt
om, hvad de: et fot et Blad, og
hvad det vil.
FItjt vilde jeg gerne fjetiie en
Misfotsiaaelse, det nok hat siiegei
sig ind adstilligc Siedet; den nein
lig, at Dansketcii og Kittel-ladet et
to Blade af omttent samnie Blase-,
faa iiaat man hat det ene, et det
ovetflsdigt og kun spildte Penge
ogsaa at abonnete paa dct ander.
Dem et en fuldstændig Missoti
staaelse. Diese to Blade, der begge
udgives af den fotenede Kitte, et
betegnet paa at udfylde hiiianden;
men der Lan aldtig væte Tale om,
at det ene tan overslsdiggste det
andet, da de hver hat iit fotskellige
Omtaade og hvet sin fotsicllige Op
gave at life.
Tansteten et et Nyhedss og Op
lystiingsblad paa ktiiteligt Grund
lag, det vil give Lasset-en Meddeleli
se am alt, hvad man oentet at fin
de i en almindelig Apis, men sam
tidigt fotskaane kristne og fredelige
Læfete fta den Slagö Læsning, som
de Insket sig ftitaget for, nien Tom
Taa mange Aviser fpækket detes Ny
heder med.
Kitkebladet detimod et et Op
byggelfesblad det vil gaa Bud fta
Fadethjertet i Himlen til Memies
siehjettet paa Jotden. Dei bringet
Hkun saadanne Nyhedet, der bæter
Vidnesbytd om Guds Hierielag
ovetfor os Mennestet.
» Kittel-ladet et den sorenede Kit
ers Organ, d. v. s. det Blad, hvots
Higennem Samfundet talet til Of
ifentligheden om dett Liv og dets
HVitkfomhedet, hvot vi — fom der
Her sagt —- ligefom Bau fsle vor
egen Puls staa.
Kitkehladet beqyndte sm Geming
i August 1877, da Udgivetne strev
i det ftrste Nr- »Bi beqyude med
at sitze, at Bestimmtqu ein at lade
nækvækende Blad udqaa et sattet
medønstetomveddetteatmsde
en Trank-, com lætigehar met
Willt«.Sidende-Udhths
kebladet gaaet sin stille Gans blandt
vott Fell oq staat Weise
Bejleduiuq, tttft os Wo
til W et M.
; Kirkebladet Lager scerligt Henstm
»ti! de gamles m wage, der er bin
dtede fta regelmægsigt at kunnt
komme i Kitte, samt til soc-danne
der lesvet taugt bot-te sra vote dan
fke luthetske Mkker men alliqevel
bangt-er og ttrfter ester Siælefsde
og en Læstedtik fra Livets Kilde
Kittel-ladet bringet i Reglen
hver Uge en Prædllen eller opbygs
gelig Betragtning entm as vore
egne Ptæster eller andre Heeren
Sendebud, san den, der We kcm
komme ti! Mitte, kcm sidde hieni
me oq holde sin subtile-dess- used
thet
Kittel-ladet Wer Wisse
Meddexenek sec« km Mino-suec
i Japan og blandt Indiana-ne om
den Gerning, Hecken der hat givet
daade dein oq os.
zittteblodet vil gennctn Stole
aaret bringe maanedlige Meddelels
fer fra vor Samfundizistole i Blaic
sann af og til fra vuke andre Sto
ler onc det Liv og den Virklomhed,
sont der findes.
stirtebladet vil endvidere bringe
Meddelelier fra vor LIsiIfion blandt
Mornkonerne i Utah, fra Geknins
gen blandt de syge i Musik Colo»
im note Bornelzjein og andre as
Zamfundeth Virtfosnlseder.
Kittel-ladet vil desnden pksve at
iølge med den kirlclige Livsbevæs
Helle lijennne i dort Fasdkeland her
i Landet, samt i Hovedtrwl trindt
umkring i hele Verden, og bringe
usleddeleller om det vigtigste, der
soreqnar paa Kitkenss Jlrbejdsmart
Kirkebladet hat i Reglen ogscm
lmek Uge een ellek ilere gode, fri
stelige Fortællingetz sum nmnge af
Pier-ne insttet ftor Pris paa.
Jlirleblndets Spalter staat altid
nat-ne for enhver saglim npbyggelig
og veiledende Drsfnslfe af Sams
»inndeth Opgavet, af religisfe
JEvetgsnmal og lignende, der tun
Ilmpe Rast-di on Interesse for stifte
ligit interessiert-de Lcrspre
Kittebladet snster Oasen at gaa
Vnd ita Frelfeten nd til dem paa
Werden-:- Gadek og Ztmsder. kalde
ma de sont-nein retlude de vildiai
rende og bjee pe de inaende til at
finde bein, deres Esel soger efter.
Kittel-ladet er et Hi ·lidet Bchd
og kostet en Dollar om Rai-et Ken
der du det illa saa send et Post
tort til Danifli Luth. Publ. Dense,
Vlair. Nebr» om neale Frietscmi
ulnmz fom de med Werde vil iende
dia.
rlln nwtmer Vintertidcn fig, da
der Dir mange bliver inere Tid til
Læsninq. Prsv da at beliille dctte
lille Vlod. lass det da bestem lcm
fett-, otn du innes, det er vnstd at
have eller ist«-.
Oasaa til Mrkeblndets Abonnen
ter oa Lasset-e snster ieg at rette et
Spsrqsntaal: Hat du ille en Zlcmt
nim, en Ven ellet Vetendt enten
i dit met Nabolaq eller andre Ete
der her i Landet eller life-inne i
Daumen-L lom du gerne vilde atm
noget lot at faa med jnd i Und-:
Rige: men du inne-Es iste, du san
vidne for dem ellet stride til dem.
fern dii gerne vilde. on amus der-for
ofte med Selvbebreidelle iotdi du
ikke bar giokt for dem, lwad di
knnde og lau-de? Kunde du aste
noaet bedre end sende der-es Adresse
til Blair oq iaa Kittel-ladet brant
til dein bver Uge Ined et Vndssab
im Naadens RiaeP Noqle hat de
res gamle Forældke fiddende lifem
me i Damnark med Tanketne hoc
deres tun-e i Amerika og den-im
lveidende med Læanel eitet alt.
bvad der kommt-r her fra. Wem
ikke at lkrive til dem: men — cnten
de nu et ttoende Menae«ker ellek
ikke —, derlom du Inftek og beder
am at msdes med dem l Himmelen
en Gang, lau pksv at fende dem
Kittel-ladet for at glckde dem og for
at vejlede dein hiem til den wich
Gliede
Thr. Chttltenlen
AL
Salme.
TFra dct Soensscs. Jndsendt.)
En Morgen »den Synd jeg vaagne
stol
csn Morgen glad has Frelfeken der
bjemme
forllatet sfal im se bang dyte Saat
og bot-e Lyden af bang kæte Sym
me.
En evig Bolig aabnat Herren der,
en wiq Boliq for den stellte Stare;
der kan vi tales ved mn Benncn
tæt
og tolle for hvek ovetstaaet Fore
Hvor brufet Sausen omkrinq Lam
mets Stol, »
hvot straaler Sabbatsgcædens ler «
Lampe! »
Ak, ttængte blot en Tone ned til
O, .
med tget Nod vi Imped Livas
Kompe. ’
ngekhqusetvhpsstueotku—·
dem am- «
Jldststten Miit-, grauem mit-te
Lande, »
og standen- Svætd, hem- dyre Ord, «
bestaat, j
og L- s Its am over dyde «
M. «
H
O, bi paa Herren, W er lau
fort:
er Reisen ftp-kmqu o bot sitn er
hat-matt
Oi paa baut Samstag-steh og tku
kam bott
uej, stu blot Manns-— W anb
nek sammt
Fta Japinnnisswuesnff
Tanuihimaru er en By paa
ca. 5000 Jndbnggete, söm liggek
paa Besen mellem Kurunte og Hi
da. Fsr jeg soktcrllet om vort sat
stc Mode der i Astcs (18. Sept.),
maa jcsg komme Incd en lille For
klaring til noch sont staat i den’
iidstc Veretning her ude fra, indss
scndt til Samfundcis sidsus Ame-!
tnødcx Jsslqc drnne sknlde vi alle-(l
kcdc for lasnge sidcn havde begnndt
i Tannsbiinartn nien lige sont alle
Forbcrcdclscr var gjokt oa Tagen
bostcmt sor det ssrste Mødc, blco
FMrs Matsnmoto sog, saa lsendcs
JMcmd ika knndc sorlade bendch oa
det, som vi ansaa for fast beste-Int,
blcsv ikke til nogot den Gang. Ter
sor var det sørst nn, at vi blev i
Stand til at »dier bvad den Mann
nat beste-int. Mrn selv om vi rkkc
før Aarsiimdet havdc vwrot der i
Legt-met saa havdc vi tidt vasrefdet
i Aandm i Von. Vi havdc altsaa
Mode disk for forste Gang i Aftc5.
Der var Matsnmoto og Student
Muto oa tsndcrtogitede, og vi sor
seqte i Forcning at give dem et lillcs
Jndtrnk as, bvad Kristendonnncn er.
Mino taltc ssrst ons, at »Gud er
Kasrliabed«, san talte Matsumoto om
tro Tina, som ban saade Buddhis
mcn ikkc sendet-, ncmlig: »Im-er al
tid akade, bedck nan Afladclse oa
siarr altid Tak for alle Ting.« En
delig taltc sog am, at »Gut- er et
LUS, og der er aldclcss intet Mist-ke
i han«
Der var en Masse Mennesler
famlet, vel for en skor Del bare aj
Nycsgerrigbed eller for at betragte
en Udlasnding« men en 50 a 60
Mennefker blev der fra Begnndelse
til Ende og lwrte godt efter alt,
hvad der blev sagt. Vaqefter blev
der uddelt Traktater on omkring
hundrede Numte as vort Kirleblad
..Ruteru« (Lutl1ek). Men medens
Matlnmoto kalte oa til Tider var
Hved at gaa Buddhismen lidt mer
lind paa Klingen, var der en halvs
liuld Mand, som begnndfe at qsre
Jndsiqelfe Gan blev laa bedt om
at tie. indtil Madet var iluttet, og
hku hmde da faa Lav at komme
med sine Jndvendjnqee Mens jeq
kalte, sad han laa aanfke rolig og
Heim-de Uaa sin Tut-. Men saa
«-1.1efter kam lpan ben og vilde tale
Igl osJ Lan fande, at ban spr
Hunde hart noaet om Kristendomi
-nen, men ban lnnde ilke fotstaa det
Sltsatsnmoto faade faa til dam, at
Imn lvellere maatte komme en Gang
naar lmn ikke havdc dmllet. Men
lmn blev ded: »J fiaer. at Gud er
nasrliqlped oa at Kristendommen
er Kasrlialredens Religion. Men
.:u denne Udlasnding ber, hvem er
han. er ban fra England eller fta
Amerika?« Ja, lmn var io da
sra Amerika »Ja, jeg ved, at de
fra Amerika sendet Mænd bektil, oa
at de aaklia sendet mange Tusinde
Jen berud for at arbeide blandt os,
oq det maa vi ja daafkenne men tm
er der f. Ell. deres Prcrsident der
ovre, bvordan behandler ban dort
Falk. lom kommer beredet-? Ovar
dan bliver de ikke bedandlet i Cali
lorniaP Er det et Land, lom kan
tale am Kasrliqbed?« Men da han
lvar naaet dette Punkt, var der en
jaf bang Jenaer-, som Eva liam i Ar
Imen og bad liam om at gaa hjem ou
komme igen, naar ban var redet-.
Eiter en Del Nslen gik han faa.
Men vi hat et danst Otdspkog, fom
siget: »L» Vsrn og fulde Falk stal
man here Sandbeden.« Hvor man
ge af de andre, der teenkte det lam
me, ved man ikke. og det er langt
fra umuligt, at den Sag’i Cali
fornia san veere til Hmder for
Evangellet paa Siedet-. Men det
betyder Me, at vi detfot ssal lade
Heenderne lenke, men at vi ital bede
mere og være mere nidkcere for
at udbrede Orden Sys.
Medens jeg er vod at iortaslle om
iidt om vokt Msde i Yoihii i Af
iide Uom alle Hoteller ber) er en
oneste stor Dir ellet Aabninq ud til
Gaben. Der lige indenior er Plads
til en Masse Mennefter at staa ov
eller sit-de iom de ielv inne-i J
Akten var der en 60 Birn, som sad
ganste stjlle og bskte vaa en tort
Tale. Da denne var til Ende-, gis
en Dei af dem Mem og Taletne til
de voksne begyndte Der var ist
iaa, imlig Pia-nd iom kam op og
satte fig paa Mattetne og harte paa
vore tte koste Taler am Kristuä
»Dein-den ftod mange i, hvad man
Zkunde kalde Worten og harte.
: Da W. Uatiumoto nu hat ink
telig oberst-met Operationen og
inart er tast, iaa Matimnoto kan
bete hie-tunc ita, venter vi ved
Jst-di Dich et holde bitte Wider
denne Reife-, maa jeq helleu- sige .
ten, da det et firste Gang for en .
Tid, at vi hat holdt Msde her. «
Matiumoto fandt et nyt oa merc .
centtalt Steh, et HotcL hvis For-« J
ßver fjortende Dag. fom sinnen var
fes Wahns-IM
Den nasstc Statioit or Hidm som
alle-rede bar vundet en god Plads i«
manges Hierin-. Misn der et cen
Ting, fom vi bnrde samles om at
ang for Hida « funkt, nemlig at»
fpa en Ejendom Mat. Endnu er»
der jagen Banc- dektiL men en net-H
met fig fra hvcr Side, og Priscrnes
paa chndomme gam- nllctede oH
og naar Vanrrnc mmr hertil, vil
de gaa ondnu more op. Jndtil fid
ftc Aarsmsde vor der indkommct til
chndmn her lidt over 300 Tollme
mcn vi but-de fis at naa 1000 Tol
lars saa Mart som muligt, cllcrs
kommt-r den Tag, for vi ancr det
da vi man stach Fo, havdc vi købt
-,.dcn Ganqh do kunde vi have ksbt
for dct balde ellisr for rndnu mmet
mindre-. Bilde drt Mc Urm- m
Ekam for Gnds Mut-! Don Efeu
dom fom vi nu leier, hmdc di hast
for et Aar-s Tid siden for m. 700
Dollnts. Hvad den ril koste nn
vcd vi ikke og tsr ikke sporac inn.
dot, spr vi et fckkdige til at købkn
tbi spornt-r vi nu, da vil den cum
nd i Prifcn for bchr Dim. vi von
trr. Vi spuratc ikkc om Prism den
Gang, men bavdc Lefligdcd til at
lwre drt fm en anden Kont. Ter
sor er vi saadan stillct, at vi tun
venter paa, at J fkal sendi- Benac
m-, og da stal vi asre alt. dvad vi
san for at anvcndc dem vna bedste
Monde. Dei vilde ver-re let for mig
at tegne ad. at vi spart knnde sam
lc de Benge, om 700 Menneskcst.
7om cllket denne Mission, fttaks
sendte her en Tollen-. Mon dcst iki
te skulde væke 700 blandt dem. fom
lasset che, der tasnker stille i den-s
Hier-ter, »ja, dct kunde im let usw«
men bvotfor da illc nie-d det samme
fcnde 11-2 cllcr 2 Dollaks; tbi book
fok skulde det vika iaa let for os
at gute Dertcns Geruan Hvis
jeg ikke lasset fcjl i min Bibel, da or
det ikke faa belt let for Herren at av·
re sin Gernina i os.
Hvorfor er det saa svmrt sur man.
ge blandt os at give til Herrens
Sag? Tet er, fotdi vi altid stal
presles. Ja, kunde vi endda blive
fki for det Presieki, tasnler en og
andern og dog er det den letteste
Sag i Ver-dein Vi kan sua let felv
tgge Presset bott, lwis vi i Sand
hed elsker Herren og lsans Egg.
Oele Hemmeligbeden ligget i at
give paa det rette Tidspunkt Hvis
oi gav til Herrens Sag i Saatiden
og ikke efter hele Hsften er bagde
famlet og brugt til andre Sagen
’Jeg hat bitt om Mesmeskey des
zlovede Herren en syg Gris eller en
»l)alvdsd Kalt-, hvis han ielv vilde
holde den i Live. Bi andre, sum
aldrig felv hat givet Herren det
bedfte fta Fedestalden bar illeGkund
til at koste med Sten. Ak, men
bvokfot lkulde vi ikke give Herren
det bedfte as Eva-get det bedste as
Avlen, Jndtægten fra den belaste-For
retningsdag i Ugen eller vort bedfte
Hsjtidsosser7 Hvis vi beugte Hek
ren et foadant Lier uaa den Tag.
da vort Hierte var fvldt med Tal
for al bans uudsigelige Rande-, do
var vi med eet fastdigemed og fri for
Pressa-set Jeg vresfek Me, men
glem ilke det om en Eiendom i Hi
di
Kwklig Hiler
J.0P.Nielse11.
Taumarts - Korrespondankr.
FiblmiL 27. Zisist ildisk
Umn.
Fm at oflioldc et lltul af »Toqc«s
— Wahnsinn-lus, Osftbloniit, Zuber-i
skiilosid Moriiioii, Paiiok Vort, ofv.
j-Dogcs—s-ct vi nu naart from til at
’iomnstaltc en liel ,,Uqc«; dct ck
Foreningcn »Dann Arbcjde«, der
hat arrange-set en iaalaldt »du-ist
llgc«, der vakcr i 5 Dage. Taufe-n
nin »Ugi-n«, der fein-s over hole
Landst, er io at slaa til Lyd for
danske Vater-, naqr de san ksbes
til femme Pris og Kvalitet som
udenlandfke; det er MonroesDoktris
non overfat til Danih og Bauten
vil blive udspkt i Prakiis i hvett
Aal-s September Max-nett
,,Ugen« indledcdes den 23. med
en stokstilet Fest pas Ast-endoan
Naadhiis; Degen eflet holdtes Fore
drog i Paladshotellet oq Studen
tcsrforcniugen, nasfte Aste-n lwldtes
offentligc Msdek i de focialdemos
kratiste Fokiamlingsbygninget og
d. 26., Magens Wissenqu var
der stor Fest l OddsftllowsPalæet.
Om Dagene var der Blomstekfester
i Gebetne oq Musik paa offenllige
Mahlen
Tldligt am Morgenem da »Um-ri«
gis inb, fortnndte ridende, mit-del
aldekllst klebte Oeroldet ved diælp
as Basmier. at nu var den stoffli
lede Nella-ne for haust Arbeit-e oq
W sent Whi, og et Into
moblllsg as blvmftetimysiede von-«
ne sitt-e M icon-eins M
vajede der danste Flag, oq W
unwi- Blomsterflor lyste tundt em
kking. J dc flestc Fortetningcr paa
»Ztrtlg(st« var der tun fremlaqt
danske Vater til Vossuclsky og
»dr- ved Lange-links Inansvrcdc note
--— i Udlandet byggode -- Unber
vnndsbaadc til Glasdcs for de tast
vnkccsde Mcnnrsscsskoker.
Arkanaørcsrnc havdc Aste og
Werde af del storc Akbcjdc de hav
do ncdlagt i dmnr storstichc Ro
klmuc for, at Landets Vorn fkal
jkolm Landistsz exqu ProduktvL icm
Lin Vorm-nec- Pcnae bliucr her i
Fonds-L
Fesnetnsklluirssjomitten
Momde Umstand Llesenl, der
arbeider sur Lercitelsen ni den di
rekte klieiienne Uobenhin-n-s-dllsrley
Keinem Immean liar lendt as
et Elienmlnr iii Msmnedisdladet
»Tanmarl nimmt-« for qlitgnft, der
er lielliget Zagen Bindi-I er ilkes
net isna Engelsl, Famil og Tnlk og
stildrer Fordelene for Turiiter og
Eis-vorlesen ved at knnne benntte
en Rufe-, dei- kan before-s i 5 Ti
nier melletn Fløbenlmvn og Ham
barg, niedeniI Reisen nn tager —
i linktigite Fald --— fu«-z TinietH
Fordelene ogsan for de store Lan
de Ved rlierlensFemernsRsttenI· Nen
nentiakelle er san feine-lebende at
denncssz Pnabegnndelle formentlig et
et Tiddslinrgiznmnl
En Foteniug inod lldvaudting.
Zorn vi lim- paavist i en tidligeke
Artikel bar den demsse Udvandkers
itatiftil liirttriiligeiide Tal at ovvileh
livilket link givet Anledning til
nt man i jiiteresle«rede Kredie paa
tasnler at dnnne en nn Forening i
Liglied nied det beliaaende notlke
.,Zelssnb til Emigmtionens Jud
flrmilniiig ni Hund«-, Det et For
eningen »Danlk Land«, der staat
bog ved Plan-km og ifølge en Bam
tale. vi link liaft med den paamsnks
te Forenings primus niotor. den
belendte Zocialtlonom Dr. polit.
Maclepkang, innesForeningenstos
gram at indeboldes i folgende fem
Punkten
l) Lplysning am For-holdem i
von eget Land, idet man —
nieget rigtigt —- inener, at Arbei
det imod planlss lldvandtinn flle
ag freniniest inna gaa nd Iaa at
faa indhentet korrekte Oplnsninger
oni Lon. og Arbeidsfokhold ade,
hvowed det formentlig vil lonltas
terec. at ikle alt er laa Inst oq gedi
-"osn Udvandkingslyftne antagek. Ved
Eiden hetaf vil det vcere al Interes
le at faa korrekte Bereininger otn
Livss dg Arbejdsvilkaar i de for
llcllige Dele as vott eget Land:
ditzle indlamlede Ovlnsningee spre
des da blandt Befolkningen gennem
Foredkag og Avisnrtiller
2) En Udnyttelle al" Irdeidsans
ledningen gennem Oprettelle as Ae
lieidsonvisningslontoker og billige
Jekndanerejler for atbeidglsgende
Ver-lauer
Iki Veiledning for lifemvendende
Eniigmnter. i bvillen Henieende
nmn vil lege at iaa ovtaget en Fak
tegnelse over og en Bellkivelle as
de Landeiendomme, der et til Salg
her i Lande-t.
Elsiidlelfwttelse nf Landbelolls
ningen, der lan bringe nagen For
tienefte i de lange Vinternmanedetz
net twtikes vist leerligt paa Husllis
den. Men desuden vil der blive al
lioldt en Ncelle gratis Ihn-lud af
Jagmænd med Undervisning i lot
llellige Biethvekv laalam Fjerlrcei
avl, KaninavL Biapl m. v.
5d Sluttelig vil man lege at in
teresse-re Staismagten lot Sagen
Udvaudringsspskgsmaalet et et
mangefidet Problem, bvotsok oglaa
Meningerne am Udvandtingeng Be
tydning for et Land vil vaske ltætkt
afvigende, men med hvilke Din
man end let paa det, maa man
indem-im at den planlagte Fore
ning, am den end llle san devakes
Landets Btrn lot Landet leid, sit
cert l ermtiden vil tunne fokhins
dee wegen af den Famlen i Miete
latn en planlss Tmigeation maa si
iges at vere.
Nonsens Insectqu
Der er tsn fostliq Klang i de to
Ord iærljg for Damme-, og for os
andre er dct Stint-ringen der dick
kek iran Og for Kotigen Mo et
dct en Dag, kummende nagte an
lfttcngcndc officielle Formiddagstii
mer og et Galan-sieh men ogIaa
en Dag, da Hilsner. Lochtfkninqek
og Bcomfter strsmmek ind fom Bib
nesbykd om den Patente-Weh vor «
unge Konge nyder i Follet adm,
at han felv qsr stq Tusciens-list
der-for
Ost-U Ist M site-)
