Tre Mennefkebørn.
If
Ists-—
Its Ins-Ist eftet Originalens 145de Tuiind
ved
Bill-. Nasch.
Gott«-)
»Er Jim hcr?« spumte Thcodot ivrigt.
»Ja, han hat værct her over en Time. Hatt slasbs
te op ad Trappcn med ou fuld Mand, der ikkc kunde
ftaa paa finc Besi, og anbragtc ham inde i sit Vcrkcise
Dct f1)nc—:- at virus et underligt Kanmtcratftab, De har
Hr. Mallcryl Hin-m er Staklcsn?«
,,Arvingcn til Haftingslund!« ivaredc han fort.
Winny faa ganftr bissmrtct ud: »Da ilkc Henky
Oastings, Ti)codot?«
»Jo, netop FROan Hastingst han« der boundrcs af
famtligc Byens ungc Tau-cr, og de hat hinlpct ha1n,
hvad de cunde, til at blivc dist, han nu cr. God Nat,
Winni), fid nn iike og las-J dumm-DR ou dermcd iøb han
let op ad Trappisn og gis Paa Taaspidiernc ind i sit
Beweise-. Tot var megct uligt Tode Malls forste Drom
me. Et blødt, mosgrønt Tasppe dækkede hole Gulvch
og han bavdc cftcrhaandcn købt sig manch Sumating
til at forfkønne denne Stur, fom i swrlig Zorstand var
hans Hieni.
Nu var Lampen skkuct ncd, og han maattc se to
Gange for at finde Markvorfcn, der i en Gunsestol sad
paa Vogt vcd Zeitgen, paa hvilken Heut-n Haftings sov
tungt og Unitme
»Alt vel?« var Theodors loktc Hilsm
,,Ja!« var Jimsks lige saa lorte Sout
,,and tcknlte du, der var blcvcn as mig, I·iden jeg
ille selv lunde passe minc Assærer?«
«Tommy sonde, du var vcd at putte tre Betjente
i Kasiotten eller saadan noget lignende.«
»Ja, det var en styg Historiel« svarrde Theodok
og smiledc svagt, bvorpaa han gav en sammentrwngt
Freiiistilling as Nattens Brgivcnhcd, asbrudt as mangt
et lldkaab ska sin Tilhører.
»Hm-de du meget Bryderi her?« smirgte lian der
nasst, idet han gil hcn til Sengcn og betragtede Henry
alvorligt.
.,(tirumine lidt. Det kneb noqet sot Toniinu, før de
naaede mig, men han er en Knop og var sast bestemt
paa at udsøre dinc Ordrer til det sidste. Er det nu ille
underligt, at han slal være med til at redde Ot. Ha
stings’ Sinf«
»Ja, er dist ilkel Hin Hastinqs vilde ille tsre en
Finger sor at tedde bam."
»Weil bde bar du nu i Sinde at gsrc?« spurgtc
Jim: »sec] wettet-, med Hensyn til Henry.'«
»Blive ved at gsre alt, hvad ieg sonnaar, og naar
sen bar qiort det, san vente taalmodigt og holde ved i
Bannen.«
Der blcv en Pavse, og da ban talte igem var det
i en nslende Tone og mcd et Vlil paa Uret. »Der er
endnn ist-n Tim. der lmtoe states i Nat, Jim!«
»Mein-i vol da, der er jo ingen særlig Grund til
at gaa i Srna i Nat eller snarere tiu til Morgen, —
det er sok sent til, at det lan betale Zig; sig knn stem,
hvad liar du vaa Gerte-W
..Dc bin-de vide paa Hastinqslund, at Henky et
bat-net han«
,,Hallo!« sang Jim ganske sorbavsct, »jm lau
ikle tro, der bliver noaet ssvnlsst Øje i drt Has, sordi
de ikke ded, lwor lian er, til han duller op igcn. Tot er
de vist alt sok vante til.«
»Der er alligcvcl ern, der vcnter paa hani.«
,,Hvein?«
»Hans Sein-c Han hnslede det selv, saa drullen
han var-« .
Jim saa sokslende paa sin Vens halvt dortvendte
Unsigt; saa ton ban pludselig en Beslutning, reiste sig
og toa sin Oberst-alle Paa. »Im-staat ieg diq rot Mal
lem, saa mein-r du« at del var aodt, om hans Taster
lunde saa Bud, at lian er i Sillcrhed, livis det lunde
ste, uden at noget andet as Familiens Medicnnncr bli
ver sorstorrct derved?«
— Theodor vendtis sig mod ham, qreb hans Hamid og
iaqdez »Du foritaar alt meaet bedro, end sog lau for
llatc dic: det, Inin last-e Ven. Herren velsigne dig sor
al din lnsrlige Betcrnlsomhed.«
To ou tyvcndeflapitel
Sinkkcld Heim-.
Jconctnlnsrnnttmsz Tumu- 1ssm for dct prantiqste
Solstin, oq Zoan stod nlnsrcdls lmjt tnm Dimlcsm da
Henn) Haslingis wndte sm ttnmt i Sonnen et Var Nun
gc oq vmmncdo up til en mi- an, fnld of Stand Ell-n
dialnsd uq chubcbktsjdclfcr.
Jn, tlyi lmn tcndtcs virlolig til Zelvlvisbrcjdelscn
dcnne nngc Mond, der Dur fsdt ou opdrncht i, lwnd
man knnde knldc en »Frcftclsernes Dkivlnvnl«; dct var
first for ganstc ni)lia, hnn rct var kommen til chidst
hed om, hvor tunge Lasnkcsr Lasten havde laqt lnnn i, og
htm kannpede nu for at brydc dem, tog dct one gode
For-fast efter dvt anbet, —- nusn crfarcde ligc faa ofte,
at qode Fokfcrtter kun var fcsre Traube i Sannnenligi
nlnq nicd de stasrte Buond, hvormcd lmns Tyran holdt
ham fast.
Gan stsnnedc og hostcde et Pat Gange faa flog
han Zinkne op og faa sig forvildct om.
,,Men hvot l al Werden et jcg dog landet?« Iagde
han til sidst, — og Theodor ttaadte hcn mod ham med
et venligt »Got- Motqen, Denn-l«
»Hu-w l al Landfenö ·——l« bcgyndte chm mcn
faa holdt hcm lndc, og idet Stint-ringean beayndtc at
wagnc, bis-d han ud i et kort, lkarph lmerteliat »Aal«
oq lod fig falde tilbage mod Puderne.
»Ist-or du, du er rast not til at kunne staa og og
qaa med miq ncd tll Frokoft?« spurgte Ebendor.
Dem-v reiste ils paa den ene Albue oq udbrsd:
»Gar, Mallery, hvorfor von-lob du mlg bog icke til
mtn Skæbnöf Jeq var nok stolptet hjem paa en eller
enden Munde, oq stnlde mtn Ssster laa ikke have fan
et tat i mis, gebt, laq hat-be mtn yppetltqe Fadet vel
nok set mlg og faaet miq spottet ud. Gan bar ærllgt
lovet mlg det, —- oq laut-an qtre de vel til ftdst alles
Im Imm, Man-we Fast sahns-see rman Dkutkeyvpcte
sf bebst- cvne, es nam- Ictdeidet besonder at am sin
W Me. las paa Dtren med bett«
»Im trot, du kunde have godt af at faa dig klædt
paa og faa noget Frokostl« var Theodors hele Svar.
,,Hvorfor opgiver du mig ikke, Mallery?« blev
Heut-) vedz ,,ser du da ist«-, at det er unyttigt ArbejdeP
Der er aldrig fsdt et Menueske med bedre Anlceg til
at blive en Tasse end jeg. Alle min dyre Laster, hvad
bar de vasret andet end Slmnl Tet er nu, som jeg figer;
min Fader bar selv lagt an paa at gøre mig til Dranker,
og jeg levek i Ovetensstemmelse l)er-ned.«
»Im fer, det ek Frokofttid, Henry, og endda over
Siden· Jeg venter paa dig og hat veutet nu i to Anker-,
og jeg hat virkelig ikke kltaad til at fpilde mere Tid,
mens du ligger her og Nasen Ovad du san end got-,
faa bliv dog aldrig saa taabeli9, at du kaster Zkylden
for alle dine Vidtløftigheher over paa din Fabel-; du
er jo dog virkelig en voksesk Mond seco!«
Hean vendte sig ljustigi. »Da gad jeg dog nok
vidft, bvem der ellersJ har den?« spurgte han vredt. »Er
det ikke baut, der lud mia lebe Jstkkeret op fra Wunden
af sit Toddt)alas:s, nassten for jeg endnu kunde gaa ene?
Hat jeg ikle siddet Ved bans Side ved Vordet ou druks
ket Inin Vin tre Gange daqlia i de sidfte femten Aar-?
Hat jea ikfe lmrt ham rafe og spotte over alt Aflwldss
arbejde, der kam frem? Our jeg ilke set ham le ad
mine foage Fokspa paa at rive mig løs fra den chevel,
der altid fristede min? Hvis ban ikke ndtrukkelig hat
villet opdraqe mig til Trauten faa gad jeg nok vidst,
hvad lpan ellers kunde have bestemt mia til ved den
Trkenering l«
,,Henry!« saade Theodor sagte oa nted dub Ali-or;
»ln1ad trok dn vel, nIin Inder bestemte og opdrog mig
til?«
En :’lstenstund—for flere Maaneder siden lnwde Theo
dur need nteaen Lvernindelse forialt Oenm Oele sit tids
ligere Lins Historie i Hand om, at det ved Lejligljed
maatte blive en Hinsln sur nam- aa da lmn nu ajorde
denne Hentndning dertil, svarede Hean blot nted et
Grynt og et Sknldertreek ea blev qanlke taus. Lidt ef
ter tng ban fat paa nn:
»Maller1), du forftaar dig alligenel ikke paa det;
jeg er født ined den Lyst, siger jeg dig, det er min Fre
dreneard. Siden er der faa bleuen laslet for den paa
enlwer tcenkelig Maade. Tet nntter heller ikle at min
de mig om, at jeg er en Mand; tlyi det er noget jeg
bar ydetst lidt tilbage af, det ved innen bedte end iea
seln. Den Smule, der er iqen, kan du nn i Lieblitlet
lobe for en Inans- Kommk.«
Tlieodor gik den til lnnn da laade roligt sin Haand
paa bans banlende Tindinger. »Im lender det alt
fannnem min Ven!« fagde han venligt; ,,i enlelte Net
ninger lender jea niere til den Tim, end selv du ask;
hust paa de Lnigivelser, i hville jeg tilbragte mine
Drengeaar. Ja, min Ven, jeg ved saa fnldt ud, hvor
fvasrt det er, at det fynes mig neeften unntliat at bryde
igennem, faa lasnge man knn staat med iin egen Sinule
Kraft; men Henry, hvorfor vil du ikke taae mod en
Hjaslper2 Der er en, der er mwatig til at stelle, og jeg
forsilrer dig dyrt og helligt, at i ham vil dn finde den
Kraft, dn bar bel)ov.«
»Du taler et- fremmed Sproa til mig, Mallery;
du ved dog godt, at jeg ikke forstaar mig noget paa
de Ting.«
»Det ved jeg; men hvad kommer det Sagen ved?
Jeg spørger dig, bvorfor du ikke vil. Hvor er det mu
ligt, at du kan ønfke at blive frigiort fra dette Slaveri,
kan fsle din egen Mangel paa Evne dertil, og faa al
ligevel ilke vil lage mod Hjælpen?«
»Im fiaek dia, at feg hat ilke Snor af Forftand
paa de Dele.«
«Men bør den, last-e Ben, er der nn nogen for
nuftia Menina i det Snar? Hnis du for Etsempel In
stede at blive Landniaaler, og jeg forfitrede dia, at du
maatte fastte diq aodt ind i forskelliae Dele af Mathe
matillen for at kunne udsnlde en saadan Plads, vilde
du laa roliat spare-, at du ikke forftod dia paa de Dele,
on bekmed betraqte Sagen fom aquort? Hvis du l)avde
den allermindste Sinule Tillid til mig, vilde du i alt
Jald ilfe ane det!«
Heut-n vendte fia om iniod bam og sagde hurtiat:
»J; dette fidste taaek du feil: lwis jea bar Tillid
til noaen, faa er det til dia, on jea bar da sitlert oalaa
Grund not til at stole paa dia. Ten Mande, lwokpaa
du taalniodiat oa udlmldende lmsnaer ved Inia tkods
alle de Kunden iea aør dia, er virkeliq lusnndrinasvnsrs
dia. Sia mia en silan lxnorfor aør dn del enentlin?«
»Hm-J dn nnsler at nide den liner Grund, Oenrlh
faa er det den, at jea bar lovet tnin Frelser det sein et
Taloffer, inrdi lian naadiat lmrte niine Bønneu endoa
da jen sein var ved at tninle Da vil du have endnn en
Grund, san er det den, at iea elller dia, kiere Ven, oa
ilke lan tin-give dia.«
Omry lna nlmvnsgcsliq og tin-« nq noglst sont en
Tom-i- lmnodo fig Akt-i under de tillnlltsdv kicnlnng
Ewmx vil dn cndcm gims tnig inind·.-« fang
Tlnsudor til sit-it na lmid Jsmistslnsdisn »Vil du ilkcs lum
mig at sage licsn til hinn, disk rr m i n Bin-liner
»Hvoklcdes det?«
»Bei) lmm om Gjaslln og den vil blilm diq givet.
Du sinkt nt du lim- Tillid til mig; gebt, im lovisr dig
sikcisrt, at limi er risdcs til at tagc imin dig. Nil du be
gnnch i Dog, smer
»Du vil fomgtc mig. lmiiki im figcr dig, lworfor
im ikkc lan!« fvarcdc Heut-n toncndc
»Det vwre langt fra.« lød Svarrt lmrtigt, »Ein
lun smal«
»Modt da, saa er det tot-bi, at lwnd jrg scm end
lmr tin-rot bar im aldrig hast-It nagt-n Holla-, og icg
har cndnn Foruuft nok til at vidty at hvad du ønfker.
jeg fkal garn, ille kan formt-s mod et Løftih icsg bar
givet med Honitm til i Afterr«
»Wind er det for et Atti-W
»Ist We mcd Von Finin tii Vol-pac- ct Hotet
wire Mit ums i Landst, on im kk aldckcs vis paa, at
irg der vil driklr bandis Vin og andre ftærke Sagen
Oa san er det hcle io ingcn Nutte till«
- »chry, vil du give mig et start Bevis paa dit
Venstabf«
,».Jeg vilde give dig fremfor noget andet Mennes
ske net-sum hvad fom helft, du vtll«
»Seit vil du oglaa love mig ikke at gaa med Fil
lips i Alten«
»Naa!« fvatede Hean og lod forbavlet: ,,jeg
troede, tm ftob lau stætkt vag, at man Ital holde, hvad
man bar lovcst?«
»Ja, ganste dist, men der er bog Omstændighedet,
under hville man er unhle. Hvis leg for Eisempel
havde lovet at begaa Geld-notd, lau san det sikkett unb
fkyldes, om jeg i et lylere Øjeblik bryber det Lsste.«
»Jeq« lovedc da for Reiten heller intet bestemt,«
fagde Heian eftertænksomt, »jeg havdc netop Forstand
nok til det —- Godt, Mallery, jeg hat vitkelig Lyft til
at love dig det; jeg gider ogcntlig ikke en Gang selv
gaa med, men det er den tosfede Monde, jcg altid ladet
mig frække med paa.«
,,Je·g venter paa dit Svar,« sagde lecsodor alvoks
ligt.
»Godt, — jeg vil ikkc gaa nusd!«
,,Tak, chry!« dennc Gang fmilede han og føjedcs
til: »Da nu det andet2«
»D(It or en Sag for fig!« lød det uroligc Sinn-;
«det er ikke faa let at faa afgjort. ch forfmar dig
kun l)nlvt, og olligech —- ja, tcoretisk vcd jcg ju not,
hvad du vil mig! Thcodor, jcg ital tænkc over det!«
Der undslap Thcodot et lille Suk; han maatte se
Tidcn an, mcn en hel Dcl fyntcs dog naaet i Dag.
Der blcv bauket paa Dach, lecodor gik bcn og
nahm-de den, og da chry lyttcde, hørtc lmn en klar,
noget afdasmpet Stcmmc fpørac »Bi! din Von spise
Fkokost fnmmm mod dig, Theodor, og ønfkcr du nogen
noqot swrligt?«
»Im noqct sasrligt,« fvarcsdc Thcsodor fmilende.
»Er dct ct lille Vink nur« at vi er urimclig sont paa
Fast-da Winn1)? Ja, dist cr for galt, mcn nn fkal vi
smku komnte.«
»Im er en eaenkærlig Fnr fornden alt det andet,«
saade Liean aq snkkede entit, idet han stinidsomst be
gnndte at aøre Toilette. ,,-5Wurdan kan dn dng have al
den Tid at spilde paa en jnm min? —— Hai- dn for Re
sien nogen Binde følt dit Hoved snnrre sont et Nokkes
lijnl, Mallery?«
»Im Tendte Hin Steifenss et Par er tidligt i
Manns-I on lad liani vide, at jeq sørst knnde komme
nuaet sein-re, —— Bad Honedet Aadt, Henri).«
Ten lnmgeline lille Zpifes1ne, lmor Eulen stinnes
de ind aennein Vinduet, ved bvilket de nndeligste Pot
teplanter finde, snntess som et lille Paradis for den nn
qe Hinsian der var vcd at viere trcet af al den Beant
der altid niødte l)am bjemine. Winny agerede Hnsinoder;
lnin var klwdt i en lyferød Morgenkjole ag pasfede laa
ndniasrlet niidt i alt det Kys oa al den Frifklied, der
lmilede over liver en Kroa i Stnen. Henn) drak beanst
ligt den starrte Kaste, lnin skasnkede op far l)ain, og
fkønt Siniet af Mad for Tiden nierniest var lyam niods
bndeligt, faa beanndtc Rokkebjulet i lianB Hoved doa at
beneeae fig langfoniniere’, og spr Maaltidet var endt,
bavde lian i sin Samtale med Winny genvundet liele
sin fcedvanliae Ligevcrat oa Velevenhed Hatt havde ikke
ringefie Anelfe om, at lnin den foreaaaende Aften liavde
staaet i Daten oa set ban- taLie op ad Trappen Theo
dor saa sra det ene af de Tmukke Anliater til det andet
oa blev tavs oa tankefnld ,,Hvor er din Moder, Win
ny?« fagde lian faa plndfelig til hende.
«Hnn ligger i Dag: Hovedpinen er laa voldsoin
Jeg er helt cengstelig for l)ende: jeg er næsten bange
for, at hun er rigtig lyg. Jeg vilde ver-re glad, am du
knnde le ind til Leing naar du gaak paa Kontoret,
og bede ham komme her lkenl«
Hean laade Meerke til det Engfteliqe Udtryk,
Theodors Ansigt fik, og fom han fad der oa liørte paa
alle de SpørgsinaaL ban gjorde, blev han belt under
lig og nnsqerrig. Hvad Stillina mon Theodor egenti
lig indtog i dette Has? Var han Adoptivløn, Ven eller
kun Pensionen-? Hvarfor intereslerede lian lig meaet
for Moderenf O, han kendte ikke den kirre, ganile Ko
ne og Fortællingen om »de mange Boliger«, ei heller
al hendes moderliae Ombu og beredvilliae Hiaslpsoms
hed over for bank, som nn, da lzan var i Stand til at
betale bende en ,,god knuget oq skuddet Maade«, til
enhver Tid saa op til bende i festlich ja nasften tilbei
dende Ærbødiglied Hean bavde jo ilke børt til Theo
dnrs Venner i liine Dage, da bun varniede Kaier for
bam oa baute Smaakaaer til bain: deres Venikab var
egentlia lannnet faa under-lind det var en Frnat af taal«
niodia ildlmldenlied sra Theodurs oa siadiae Fald, An
arexi m atier Fald im Gerirns Side.
»Ohne bar du doa et yndiat Hieni!« faade Hean
darni- da de aik ud i Enteeen saninien: »mi« føjede lian
til, ,,det er førite Gang i linae Tider, im liar siddet ved
et Vord, nden at min Fiende under en eller anden Form
bar stirret inia i Møde Da iriftet inne Du aner iste
lwad det vil fixie, Slliallern!«
»Ja ien net-, niin Ven, inldt nd!« spare-de Theo
dor nsed Citert1«nk: »ein im ded, linar liaardt dn tret-n
ger til Hin-In Kinn liek liteni da spiiz til Middaa med
as!«
Drum rnsusdis nun Hmusdisn »Man ikkisl Tor tum
nnsr m isllcr mich-i Ztuusmsqtiqlwd nusd Tuttksr til
siliiddag liosJ ni» ozi im itnr lovist Moder at Dasrc til
Eli-du Jst-g uma hjom sinkt-it inulith der koinmcr on
Omnilm-:-! nuin leudor, tm nn ifi"o, at im er en holt
utukncnnmsliu Tnntt·imi. Am visd, lnmd im tasntcsr um
min sein oxi out dia, nq blimsr im noqcn Eindo til
andet end m ZoldisriiL sna —-— -— liqe meint Inaa knn
den ständ, pmi Inn-m dn stulon visliiano dia i allil Tiuq!«
Den miniiliiertisdc, mrn uitudigis ou list fritcsde uugc
Mund qmv sin Von ist nassusn kkantpnqtiut Haandtryk
—- oa var borte.
Thcodor find og faa cftcr l)am, ou da Wimiy tout
hcn til Vindnet for ogsaa at se ud, vcndte lmn sig pluds
seligt om imod honde ,,Winnn, trwd med ind i Rast
kcknc og hjælp ntig mcd at kasmpc mod Snapspn og alle
dens Ellllimsdisg og bjaslp used at risdde dcnnc unge
Mand.«
,,.Ovorledes det?« spurgte hun alvorligt
»Von cnhvcr mulig Mandel ijlp mig at komme
ham i Mødc til cnlwer Tib; han maa reddcs fra sit
cget Jesa, DA, bvnd der vel vi holde dankbva fra sin
egvn Familie Vil og kan du være nie-d at bedc for
ham?«
Hun bissvaredcs roliat lians iokskcnde Blit. »Kan,
hvad mencr du?« spurgte bun.
»Jo, for ieg er endnu ikke vis paa. at du boder
for dig selvl«
»Im vil bcde for hami« ivarcde bim roliqt og
raste ham Haanden til Fort-eh faa gik ban til sin For
retning.
Familien Hastings ttaadte an til Middag paa den
allerfinefte Munde. Gr. Haftings fsrte den fornemme
Gest, Fru de Mit fta Bestan, og Hean fulgte efter
med header elegante Dotter· Alle Spor af den sidste
Natö Begivenheder var omhyggeligt fjetåsde M
fra hans Anfigt som fra hans Paaklædning, og das
faa ud fom en Legemliggssrelse af nobel Mandighed.
Hund Dom angik, da knnde hverken Moderens Oder
talclseskunst eller nogct andcst faa hende til at blive
»Salondamc«; Modan Forskrifter vor hcnde ganste
ligegyldige, hvis dct da ikke netop traf, at det faldt
samtnen med hcndes egen Smag, og medens Fkk. de
Witt faalcdes i Dag prangede i Silke og Smykker,
mødtc lnm i en slct og rot blau Merinoskjolc med Knips
lingsboiwtninm men til Trods for fin Tatvclighed,
eller maciskc ncton paa Grund deraf var hnn den fejres
sti- af de to. Vordct var prasgtigt dcrlket med ZølvtøL
Krysml on Vlumsier. Lwnry bragtcs sin Dame til Sæde
og ofrcdc sig fur, lnmd lmn onst-ist mode-us han selv
kun spifte mmct lidt og ganskr fagde ncj til Inindst de
lmlvo Retter, der lindiss om. Der var Suppe med Vin
i, Ferskcsncn sernckcde i Vin, Noinlntdding, Vingele —
altfnnnncn slct intcst midct csnd Tyrancn Kong Alkohols
Miit-rede og dist fyntes Honm som lutedc do knn paa
lnnn on, bang-i Undergang. Hans cllers blegc Vlnsigt var
blnissksnch rat-t, og dist hamrcsde i link-r en Nerve, fom
linn sad der og kannpcde inod alle sine Lystcr, der intet
Wim- «!ivs.«.1sr lmvdc end netde riaiig at fa-: Lan til at
nnd: nllcs diser lwkro Samt-. Linn TnakkeIs og To og
mindisdc after og atter fig felv om det Løfte, han havde
gingt non-, sin isncste trofafte Ven, der havde staaet ved
hin-J Eidc m kiinlinst liam op af Fald ester Fald.
.:l«·oj, sc dog, bvilken afholdende ung Mandi« læsi
inde Jsrn de Witt, da hnn san Hean for fjcrde Gang
m nsxnmeliq barfkt afvise den of Tjenercn fremrakte
Wixddiankaal »Spifer De ika noget af alle den Slags
forsørcsriske og dismorlifernndks Retter-? Sig mig, Fku
Quirin-Js- børcr Deres Søn til de nye Lys i Landet.
Jcsg bar ligefrdm Inorcst mig over at se, hvor vedholdens
di- lmn nsniser alt, chr har nie-d Bin at gøre. Er det et
Aslioldsfwmsmcml for Tem, Hin Haftiiigs2 Jeg er
selv interesse-rot i den Saa: jeg hørte i Aftes et Fore
qu nf den nne Stierne, der er kommen frem paa Af
lioldsfaqcns Himmel, Ha Nyan hedder han nok. Spr
tc Di- lmin Inanskc ogsaa?«
»Nej!« ivarede Heut-v kort, idet hau erindredh
lwor vidt forskellia fra et Aflioldsforedtag den Scene
liande naireh i livilken han havde haft sin Rolle. Hans
Fadens-J nassie Veiuasrkning spatede ham for yderligere
Stint
«-83uis:s Hean er bleven ttukket med af Afholdsfas
gen, saa er det i alt Fald en ganske ny og ftor Omvens
delfe, der er sket!« fagde han og soa spodsk til hom.
»Im Ved for øvriqt ikke, men Totalafholdenhed er slet
ikke saa gal en Ting for unge Mcrnd af en fvag Karat
ter, der ikke kunne beherske sig selv.«
Hvad Hean ikke var rød før, det blev han nu, og
ban svarede skarpt: Ȯldre Herren Tom synes at have
lignende Svagbeder, burde give Eksemplet.«
Tenno bitte, spidse Hentydning til Faderens rad
blusfende Anfigt og voksende Forkcerlighed for strecke
Sagt-r lignede ikke Henrys sædvanlige høflige Maade
at tale paa, og det er ikke aodt at vide, hvorledes Sam
nienftødet var løbet af, hvis ikke Frk. de Witt havde gjort
et sidste Forsøg paa at besejre ham »Sel« udbrød huu
pludfelia og klappede i Hammer-ne »se, Aarets fjrfte
Stie! Se, bvor de store Fnug falderl Hr. Haftings,
maa im have Lov at tømme et Glas med Dem paa et
godt Helbred og mange dejlige Kaneture?« vg hun
tog med de juvelbefatte Fingre om et Rhinfkvinsglas
foran fig
Henrys Hoved bankede, som stulde det sprcenges,
og Vlodet jog bam gennem Aal-erne; han fæftede et
alvorligt Blik paa den uns-e Dame ved sin Side, mum
lede nwppe børligt: ,,xza, Skaal for mig, Galning, Tom
jeg erl« tømte sit Glas til sidfte Draabe, hvorpaa han
hurtiat forlod baade Vordet og Stuen. Frk. de Witt
blev liørlixi forbavfet: Senms sorvirrede Moder sagte
at daskke over Staunens Adfærd, det bedfte bnn kunde,
oa Dom sad stille og bleg.
Paa Vordet i Henrys erelse laa en omhyggelig
udarbejdet Undskylduing til Ven Fillips. Den var lagt
i Konvolnt og særdig til at afseiide5, men da Henry nu
kom derind, areb han den og kastede den ind i Kantin
ilden; san rinqede ban lieftiqt paa Tjeneren ug gav
hanc iølqinde Orszdri »Na« sxillivg kommen saa sig
l)atn, at iea taner med, oq at lian san trasife mig has
Fiobmmid Lmrcdurt «
»J
Tro og tniiuiidcs Kapitel
Dotiiftrldclsr.
Tor var isndini lun kommen noglc fan as Kom
misscrnu til Etodc i den jwro Forrcsining; dct var tids
ligt pua :ll-’om(smsn, og Tagen-J Travlhcd var ondnu
ikko riuiig bisgmidt, da Morkimrfcn plitdfelig kom fa
rcndo ind qcnnism Ton-n, san lian nasr lmvde vckltet
on Trunk der stod i Voij Pitstcndo fpurgtis han, om
Mullisru Var til Stcdc
»Im min Herre, lmn csr ultid til Stcdcx lmn fo
vcr i Pisngcsskalnsi, tror im nasstcsn.« Det sidste blcv sagt
lidt nimm-sit tlii Tbcsndorsz Punktlinlmd apum-de stun
dom en og andcn of di- more maqcligc Kommissar
»Im nma straks talg mvd bam Hvor er han?«'
»J Kontorist; der er sondt Bud efter haml faqde
Tomnm, der kom anfiigendc med cn Mine, som han i
dist mindin var Kompammn i Forretningen.
Tlnsodor kom simks often
»Der er flct cn Ulylle,« fotklarcde Jinc hurtigt
»Da der tsr højlig Brug for dig!«
»Nun og lwad er der i chen?«
»Pa« Euklid. Henn) Hastings og Ben Fillips et
kørt litt-it Hat-rings spørqcr ester dig hele Tiden.«
Tlusodor san sig om on gav hurtigt nogle Ordrer:
,,Tomncy, bring mig« inin Hat. Edwards, læg diöse Nis
ler i Decm Stufo til Or· Steifens commer; Golde-h
sig til Or. Fett-rings, naar han hsrer herind, at Fak
turemsn er skrevet, oa at alt skol være færdigt til Mid
dagstid. Tonnny, bring de Breve, der ligger paa mit
Pult, til.Posihulet. Saa er- jeg færdlgz hvordan er det
stet? Er det alvorligt?« «
»Ja, det frygter feg. Det lidt, vl vol-, er, at de
vilde køre oder Sporet lige foran et Tag; Heftenc blev
naturligvig sin, Bognen væltede i Gr-ften, og bequ
Horterne blev kastede et Stykke bott. Jus begribet blos
ikke, hvorledes de undin at blive knust of Sei-U
MADE-)
