Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 8, 1913)
Tre Mennefkebørn. If Ists-— Its Ins-Ist eftet Originalens 145de Tuiind ved Bill-. Nasch. Gott«-) »Er Jim hcr?« spumte Thcodot ivrigt. »Ja, han hat værct her over en Time. Hatt slasbs te op ad Trappcn med ou fuld Mand, der ikkc kunde ftaa paa finc Besi, og anbragtc ham inde i sit Vcrkcise Dct f1)nc—:- at virus et underligt Kanmtcratftab, De har Hr. Mallcryl Hin-m er Staklcsn?« ,,Arvingcn til Haftingslund!« ivaredc han fort. Winny faa ganftr bissmrtct ud: »Da ilkc Henky Oastings, Ti)codot?« »Jo, netop FROan Hastingst han« der boundrcs af famtligc Byens ungc Tau-cr, og de hat hinlpct ha1n, hvad de cunde, til at blivc dist, han nu cr. God Nat, Winni), fid nn iike og las-J dumm-DR ou dermcd iøb han let op ad Trappisn og gis Paa Taaspidiernc ind i sit Beweise-. Tot var megct uligt Tode Malls forste Drom me. Et blødt, mosgrønt Tasppe dækkede hole Gulvch og han bavdc cftcrhaandcn købt sig manch Sumating til at forfkønne denne Stur, fom i swrlig Zorstand var hans Hieni. Nu var Lampen skkuct ncd, og han maattc se to Gange for at finde Markvorfcn, der i en Gunsestol sad paa Vogt vcd Zeitgen, paa hvilken Heut-n Haftings sov tungt og Unitme »Alt vel?« var Theodors loktc Hilsm ,,Ja!« var Jimsks lige saa lorte Sout ,,and tcknlte du, der var blcvcn as mig, I·iden jeg ille selv lunde passe minc Assærer?« «Tommy sonde, du var vcd at putte tre Betjente i Kasiotten eller saadan noget lignende.« »Ja, det var en styg Historiel« svarrde Theodok og smiledc svagt, bvorpaa han gav en sammentrwngt Freiiistilling as Nattens Brgivcnhcd, asbrudt as mangt et lldkaab ska sin Tilhører. »Hm-de du meget Bryderi her?« smirgte lian der nasst, idet han gil hcn til Sengcn og betragtede Henry alvorligt. .,(tirumine lidt. Det kneb noqet sot Toniinu, før de naaede mig, men han er en Knop og var sast bestemt paa at udsøre dinc Ordrer til det sidste. Er det nu ille underligt, at han slal være med til at redde Ot. Ha stings’ Sinf« »Ja, er dist ilkel Hin Hastinqs vilde ille tsre en Finger sor at tedde bam." »Weil bde bar du nu i Sinde at gsrc?« spurgtc Jim: »sec] wettet-, med Hensyn til Henry.'« »Blive ved at gsre alt, hvad ieg sonnaar, og naar sen bar qiort det, san vente taalmodigt og holde ved i Bannen.« Der blcv en Pavse, og da ban talte igem var det i en nslende Tone og mcd et Vlil paa Uret. »Der er endnn ist-n Tim. der lmtoe states i Nat, Jim!« »Mein-i vol da, der er jo ingen særlig Grund til at gaa i Srna i Nat eller snarere tiu til Morgen, — det er sok sent til, at det lan betale Zig; sig knn stem, hvad liar du vaa Gerte-W ..Dc bin-de vide paa Hastinqslund, at Henky et bat-net han« ,,Hallo!« sang Jim ganske sorbavsct, »jm lau ikle tro, der bliver noaet ssvnlsst Øje i drt Has, sordi de ikke ded, lwor lian er, til han duller op igcn. Tot er de vist alt sok vante til.« »Der er alligcvcl ern, der vcnter paa hani.« ,,Hvein?« »Hans Sein-c Han hnslede det selv, saa drullen han var-« . Jim saa sokslende paa sin Vens halvt dortvendte Unsigt; saa ton ban pludselig en Beslutning, reiste sig og toa sin Oberst-alle Paa. »Im-staat ieg diq rot Mal lem, saa mein-r du« at del var aodt, om hans Taster lunde saa Bud, at lian er i Sillcrhed, livis det lunde ste, uden at noget andet as Familiens Medicnnncr bli ver sorstorrct derved?« — Theodor vendtis sig mod ham, qreb hans Hamid og iaqdez »Du foritaar alt meaet bedro, end sog lau for llatc dic: det, Inin last-e Ven. Herren velsigne dig sor al din lnsrlige Betcrnlsomhed.« To ou tyvcndeflapitel Sinkkcld Heim-. Jconctnlnsrnnttmsz Tumu- 1ssm for dct prantiqste Solstin, oq Zoan stod nlnsrcdls lmjt tnm Dimlcsm da Henn) Haslingis wndte sm ttnmt i Sonnen et Var Nun gc oq vmmncdo up til en mi- an, fnld of Stand Ell-n dialnsd uq chubcbktsjdclfcr. Jn, tlyi lmn tcndtcs virlolig til Zelvlvisbrcjdelscn dcnne nngc Mond, der Dur fsdt ou opdrncht i, lwnd man knnde knldc en »Frcftclsernes Dkivlnvnl«; dct var first for ganstc ni)lia, hnn rct var kommen til chidst hed om, hvor tunge Lasnkcsr Lasten havde laqt lnnn i, og htm kannpede nu for at brydc dem, tog dct one gode For-fast efter dvt anbet, —- nusn crfarcde ligc faa ofte, at qode Fokfcrtter kun var fcsre Traube i Sannnenligi nlnq nicd de stasrte Buond, hvormcd lmns Tyran holdt ham fast. Gan stsnnedc og hostcde et Pat Gange faa flog han Zinkne op og faa sig forvildct om. ,,Men hvot l al Werden et jcg dog landet?« Iagde han til sidst, — og Theodor ttaadte hcn mod ham med et venligt »Got- Motqen, Denn-l« »Hu-w l al Landfenö ·——l« bcgyndte chm mcn faa holdt hcm lndc, og idet Stint-ringean beayndtc at wagnc, bis-d han ud i et kort, lkarph lmerteliat »Aal« oq lod fig falde tilbage mod Puderne. »Ist-or du, du er rast not til at kunne staa og og qaa med miq ncd tll Frokoft?« spurgte Ebendor. Dem-v reiste ils paa den ene Albue oq udbrsd: »Gar, Mallery, hvorfor von-lob du mlg bog icke til mtn Skæbnöf Jeq var nok stolptet hjem paa en eller enden Munde, oq stnlde mtn Ssster laa ikke have fan et tat i mis, gebt, laq hat-be mtn yppetltqe Fadet vel nok set mlg og faaet miq spottet ud. Gan bar ærllgt lovet mlg det, —- oq laut-an qtre de vel til ftdst alles Im Imm, Man-we Fast sahns-see rman Dkutkeyvpcte sf bebst- cvne, es nam- Ictdeidet besonder at am sin W Me. las paa Dtren med bett« »Im trot, du kunde have godt af at faa dig klædt paa og faa noget Frokostl« var Theodors hele Svar. ,,Hvorfor opgiver du mig ikke, Mallery?« blev Heut-) vedz ,,ser du da ist«-, at det er unyttigt ArbejdeP Der er aldrig fsdt et Menueske med bedre Anlceg til at blive en Tasse end jeg. Alle min dyre Laster, hvad bar de vasret andet end Slmnl Tet er nu, som jeg figer; min Fader bar selv lagt an paa at gøre mig til Dranker, og jeg levek i Ovetensstemmelse l)er-ned.« »Im fer, det ek Frokofttid, Henry, og endda over Siden· Jeg venter paa dig og hat veutet nu i to Anker-, og jeg hat virkelig ikke kltaad til at fpilde mere Tid, mens du ligger her og Nasen Ovad du san end got-, faa bliv dog aldrig saa taabeli9, at du kaster Zkylden for alle dine Vidtløftigheher over paa din Fabel-; du er jo dog virkelig en voksesk Mond seco!« Hean vendte sig ljustigi. »Da gad jeg dog nok vidft, bvem der ellersJ har den?« spurgte han vredt. »Er det ikke baut, der lud mia lebe Jstkkeret op fra Wunden af sit Toddt)alas:s, nassten for jeg endnu kunde gaa ene? Hat jeg ikle siddet Ved bans Side ved Vordet ou druks ket Inin Vin tre Gange daqlia i de sidfte femten Aar-? Hat jea ikfe lmrt ham rafe og spotte over alt Aflwldss arbejde, der kam frem? Our jeg ilke set ham le ad mine foage Fokspa paa at rive mig løs fra den chevel, der altid fristede min? Hvis ban ikke ndtrukkelig hat villet opdraqe mig til Trauten faa gad jeg nok vidst, hvad lpan ellers kunde have bestemt mia til ved den Trkenering l« ,,Henry!« saade Theodor sagte oa nted dub Ali-or; »ln1ad trok dn vel, nIin Inder bestemte og opdrog mig til?« En :’lstenstund—for flere Maaneder siden lnwde Theo dur need nteaen Lvernindelse forialt Oenm Oele sit tids ligere Lins Historie i Hand om, at det ved Lejligljed maatte blive en Hinsln sur nam- aa da lmn nu ajorde denne Hentndning dertil, svarede Hean blot nted et Grynt og et Sknldertreek ea blev qanlke taus. Lidt ef ter tng ban fat paa nn: »Maller1), du forftaar dig alligenel ikke paa det; jeg er født ined den Lyst, siger jeg dig, det er min Fre dreneard. Siden er der faa bleuen laslet for den paa enlwer tcenkelig Maade. Tet nntter heller ikle at min de mig om, at jeg er en Mand; tlyi det er noget jeg bar ydetst lidt tilbage af, det ved innen bedte end iea seln. Den Smule, der er iqen, kan du nn i Lieblitlet lobe for en Inans- Kommk.« Tlieodor gik den til lnnn da laade roligt sin Haand paa bans banlende Tindinger. »Im lender det alt fannnem min Ven!« fagde han venligt; ,,i enlelte Net ninger lender jea niere til den Tim, end selv du ask; hust paa de Lnigivelser, i hville jeg tilbragte mine Drengeaar. Ja, min Ven, jeg ved saa fnldt ud, hvor fvasrt det er, at det fynes mig neeften unntliat at bryde igennem, faa lasnge man knn staat med iin egen Sinule Kraft; men Henry, hvorfor vil du ikke taae mod en Hjaslper2 Der er en, der er mwatig til at stelle, og jeg forsilrer dig dyrt og helligt, at i ham vil dn finde den Kraft, dn bar bel)ov.« »Du taler et- fremmed Sproa til mig, Mallery; du ved dog godt, at jeg ikke forstaar mig noget paa de Ting.« »Det ved jeg; men hvad kommer det Sagen ved? Jeg spørger dig, bvorfor du ikke vil. Hvor er det mu ligt, at du kan ønfke at blive frigiort fra dette Slaveri, kan fsle din egen Mangel paa Evne dertil, og faa al ligevel ilke vil lage mod Hjælpen?« »Im fiaek dia, at feg hat ilke Snor af Forftand paa de Dele.« «Men bør den, last-e Ben, er der nn nogen for nuftia Menina i det Snar? Hnis du for Etsempel In stede at blive Landniaaler, og jeg forfitrede dia, at du maatte fastte diq aodt ind i forskelliae Dele af Mathe matillen for at kunne udsnlde en saadan Plads, vilde du laa roliat spare-, at du ikke forftod dia paa de Dele, on bekmed betraqte Sagen fom aquort? Hvis du l)avde den allermindste Sinule Tillid til mig, vilde du i alt Jald ilfe ane det!« Heut-n vendte fia om iniod bam og sagde hurtiat: »J; dette fidste taaek du feil: lwis jea bar Tillid til noaen, faa er det til dia, on jea bar da sitlert oalaa Grund not til at stole paa dia. Ten Mande, lwokpaa du taalniodiat oa udlmldende lmsnaer ved Inia tkods alle de Kunden iea aør dia, er virkeliq lusnndrinasvnsrs dia. Sia mia en silan lxnorfor aør dn del enentlin?« »Hm-J dn nnsler at nide den liner Grund, Oenrlh faa er det den, at jea bar lovet tnin Frelser det sein et Taloffer, inrdi lian naadiat lmrte niine Bønneu endoa da jen sein var ved at tninle Da vil du have endnn en Grund, san er det den, at iea elller dia, kiere Ven, oa ilke lan tin-give dia.« Omry lna nlmvnsgcsliq og tin-« nq noglst sont en Tom-i- lmnodo fig Akt-i under de tillnlltsdv kicnlnng Ewmx vil dn cndcm gims tnig inind·.-« fang Tlnsudor til sit-it na lmid Jsmistslnsdisn »Vil du ilkcs lum mig at sage licsn til hinn, disk rr m i n Bin-liner »Hvoklcdes det?« »Bei) lmm om Gjaslln og den vil blilm diq givet. Du sinkt nt du lim- Tillid til mig; gebt, im lovisr dig sikcisrt, at limi er risdcs til at tagc imin dig. Nil du be gnnch i Dog, smer »Du vil fomgtc mig. lmiiki im figcr dig, lworfor im ikkc lan!« fvarcdc Heut-n toncndc »Det vwre langt fra.« lød Svarrt lmrtigt, »Ein lun smal« »Modt da, saa er det tot-bi, at lwnd jrg scm end lmr tin-rot bar im aldrig hast-It nagt-n Holla-, og icg har cndnn Foruuft nok til at vidty at hvad du ønfker. jeg fkal garn, ille kan formt-s mod et Løftih icsg bar givet med Honitm til i Afterr« »Wind er det for et Atti-W »Ist We mcd Von Finin tii Vol-pac- ct Hotet wire Mit ums i Landst, on im kk aldckcs vis paa, at irg der vil driklr bandis Vin og andre ftærke Sagen Oa san er det hcle io ingcn Nutte till« - »chry, vil du give mig et start Bevis paa dit Venstabf« ,».Jeg vilde give dig fremfor noget andet Mennes ske net-sum hvad fom helft, du vtll« »Seit vil du oglaa love mig ikke at gaa med Fil lips i Alten« »Naa!« fvatede Hean og lod forbavlet: ,,jeg troede, tm ftob lau stætkt vag, at man Ital holde, hvad man bar lovcst?« »Ja, ganste dist, men der er bog Omstændighedet, under hville man er unhle. Hvis leg for Eisempel havde lovet at begaa Geld-notd, lau san det sikkett unb fkyldes, om jeg i et lylere Øjeblik bryber det Lsste.« »Jeq« lovedc da for Reiten heller intet bestemt,« fagde Heian eftertænksomt, »jeg havdc netop Forstand nok til det —- Godt, Mallery, jeg hat vitkelig Lyft til at love dig det; jeg gider ogcntlig ikke en Gang selv gaa med, men det er den tosfede Monde, jcg altid ladet mig frække med paa.« ,,Je·g venter paa dit Svar,« sagde lecsodor alvoks ligt. »Godt, — jeg vil ikkc gaa nusd!« ,,Tak, chry!« dennc Gang fmilede han og føjedcs til: »Da nu det andet2« »D(It or en Sag for fig!« lød det uroligc Sinn-; «det er ikke faa let at faa afgjort. ch forfmar dig kun l)nlvt, og olligech —- ja, tcoretisk vcd jcg ju not, hvad du vil mig! Thcodor, jcg ital tænkc over det!« Der undslap Thcodot et lille Suk; han maatte se Tidcn an, mcn en hel Dcl fyntcs dog naaet i Dag. Der blcv bauket paa Dach, lecodor gik bcn og nahm-de den, og da chry lyttcde, hørtc lmn en klar, noget afdasmpet Stcmmc fpørac »Bi! din Von spise Fkokost fnmmm mod dig, Theodor, og ønfkcr du nogen noqot swrligt?« »Im noqct sasrligt,« fvarcsdc Thcsodor fmilende. »Er dct ct lille Vink nur« at vi er urimclig sont paa Fast-da Winn1)? Ja, dist cr for galt, mcn nn fkal vi smku komnte.« »Im er en eaenkærlig Fnr fornden alt det andet,« saade Liean aq snkkede entit, idet han stinidsomst be gnndte at aøre Toilette. ,,-5Wurdan kan dn dng have al den Tid at spilde paa en jnm min? —— Hai- dn for Re sien nogen Binde følt dit Hoved snnrre sont et Nokkes lijnl, Mallery?« »Im Tendte Hin Steifenss et Par er tidligt i Manns-I on lad liani vide, at jeq sørst knnde komme nuaet sein-re, —— Bad Honedet Aadt, Henri).« Ten lnmgeline lille Zpifes1ne, lmor Eulen stinnes de ind aennein Vinduet, ved bvilket de nndeligste Pot teplanter finde, snntess som et lille Paradis for den nn qe Hinsian der var vcd at viere trcet af al den Beant der altid niødte l)am bjemine. Winny agerede Hnsinoder; lnin var klwdt i en lyferød Morgenkjole ag pasfede laa ndniasrlet niidt i alt det Kys oa al den Frifklied, der lmilede over liver en Kroa i Stnen. Henn) drak beanst ligt den starrte Kaste, lnin skasnkede op far l)ain, og fkønt Siniet af Mad for Tiden nierniest var lyam niods bndeligt, faa beanndtc Rokkebjulet i lianB Hoved doa at beneeae fig langfoniniere’, og spr Maaltidet var endt, bavde lian i sin Samtale med Winny genvundet liele sin fcedvanliae Ligevcrat oa Velevenhed Hatt havde ikke ringefie Anelfe om, at lnin den foreaaaende Aften liavde staaet i Daten oa set ban- taLie op ad Trappen Theo dor saa sra det ene af de Tmukke Anliater til det andet oa blev tavs oa tankefnld ,,Hvor er din Moder, Win ny?« fagde lian faa plndfelig til hende. «Hnn ligger i Dag: Hovedpinen er laa voldsoin Jeg er helt cengstelig for l)ende: jeg er næsten bange for, at hun er rigtig lyg. Jeg vilde ver-re glad, am du knnde le ind til Leing naar du gaak paa Kontoret, og bede ham komme her lkenl« Hean laade Meerke til det Engfteliqe Udtryk, Theodors Ansigt fik, og fom han fad der oa liørte paa alle de SpørgsinaaL ban gjorde, blev han belt under lig og nnsqerrig. Hvad Stillina mon Theodor egenti lig indtog i dette Has? Var han Adoptivløn, Ven eller kun Pensionen-? Hvarfor intereslerede lian lig meaet for Moderenf O, han kendte ikke den kirre, ganile Ko ne og Fortællingen om »de mange Boliger«, ei heller al hendes moderliae Ombu og beredvilliae Hiaslpsoms hed over for bank, som nn, da lzan var i Stand til at betale bende en ,,god knuget oq skuddet Maade«, til enhver Tid saa op til bende i festlich ja nasften tilbei dende Ærbødiglied Hean bavde jo ilke børt til Theo dnrs Venner i liine Dage, da bun varniede Kaier for bam oa baute Smaakaaer til bain: deres Venikab var egentlia lannnet faa under-lind det var en Frnat af taal« niodia ildlmldenlied sra Theodurs oa siadiae Fald, An arexi m atier Fald im Gerirns Side. »Ohne bar du doa et yndiat Hieni!« faade Hean darni- da de aik ud i Enteeen saninien: »mi« føjede lian til, ,,det er førite Gang i linae Tider, im liar siddet ved et Vord, nden at min Fiende under en eller anden Form bar stirret inia i Møde Da iriftet inne Du aner iste lwad det vil fixie, Slliallern!« »Ja ien net-, niin Ven, inldt nd!« spare-de Theo dor nsed Citert1«nk: »ein im ded, linar liaardt dn tret-n ger til Hin-In Kinn liek liteni da spiiz til Middaa med as!« Drum rnsusdis nun Hmusdisn »Man ikkisl Tor tum nnsr m isllcr mich-i Ztuusmsqtiqlwd nusd Tuttksr til siliiddag liosJ ni» ozi im itnr lovist Moder at Dasrc til Eli-du Jst-g uma hjom sinkt-it inulith der koinmcr on Omnilm-:-! nuin leudor, tm nn ifi"o, at im er en holt utukncnnmsliu Tnntt·imi. Am visd, lnmd im tasntcsr um min sein oxi out dia, nq blimsr im noqcn Eindo til andet end m ZoldisriiL sna —-— -— liqe meint Inaa knn den ständ, pmi Inn-m dn stulon visliiano dia i allil Tiuq!« Den miniiliiertisdc, mrn uitudigis ou list fritcsde uugc Mund qmv sin Von ist nassusn kkantpnqtiut Haandtryk —- oa var borte. Thcodor find og faa cftcr l)am, ou da Wimiy tout hcn til Vindnet for ogsaa at se ud, vcndte lmn sig pluds seligt om imod honde ,,Winnn, trwd med ind i Rast kcknc og hjælp ntig mcd at kasmpc mod Snapspn og alle dens Ellllimsdisg og bjaslp used at risdde dcnnc unge Mand.« ,,.Ovorledes det?« spurgte hun alvorligt »Von cnhvcr mulig Mandel ijlp mig at komme ham i Mødc til cnlwer Tib; han maa reddcs fra sit cget Jesa, DA, bvnd der vel vi holde dankbva fra sin egvn Familie Vil og kan du være nie-d at bedc for ham?« Hun bissvaredcs roliat lians iokskcnde Blit. »Kan, hvad mencr du?« spurgte bun. »Jo, for ieg er endnu ikke vis paa. at du boder for dig selvl« »Im vil bcde for hami« ivarcde bim roliqt og raste ham Haanden til Fort-eh faa gik ban til sin For retning. Familien Hastings ttaadte an til Middag paa den allerfinefte Munde. Gr. Haftings fsrte den fornemme Gest, Fru de Mit fta Bestan, og Hean fulgte efter med header elegante Dotter· Alle Spor af den sidste Natö Begivenheder var omhyggeligt fjetåsde M fra hans Anfigt som fra hans Paaklædning, og das faa ud fom en Legemliggssrelse af nobel Mandighed. Hund Dom angik, da knnde hverken Moderens Oder talclseskunst eller nogct andcst faa hende til at blive »Salondamc«; Modan Forskrifter vor hcnde ganste ligegyldige, hvis dct da ikke netop traf, at det faldt samtnen med hcndes egen Smag, og medens Fkk. de Witt faalcdes i Dag prangede i Silke og Smykker, mødtc lnm i en slct og rot blau Merinoskjolc med Knips lingsboiwtninm men til Trods for fin Tatvclighed, eller maciskc ncton paa Grund deraf var hnn den fejres sti- af de to. Vordct var prasgtigt dcrlket med ZølvtøL Krysml on Vlumsier. Lwnry bragtcs sin Dame til Sæde og ofrcdc sig fur, lnmd lmn onst-ist mode-us han selv kun spifte mmct lidt og ganskr fagde ncj til Inindst de lmlvo Retter, der lindiss om. Der var Suppe med Vin i, Ferskcsncn sernckcde i Vin, Noinlntdding, Vingele — altfnnnncn slct intcst midct csnd Tyrancn Kong Alkohols Miit-rede og dist fyntes Honm som lutedc do knn paa lnnn on, bang-i Undergang. Hans cllers blegc Vlnsigt var blnissksnch rat-t, og dist hamrcsde i link-r en Nerve, fom linn sad der og kannpcde inod alle sine Lystcr, der intet Wim- «!ivs.«.1sr lmvdc end netde riaiig at fa-: Lan til at nnd: nllcs diser lwkro Samt-. Linn TnakkeIs og To og mindisdc after og atter fig felv om det Løfte, han havde gingt non-, sin isncste trofafte Ven, der havde staaet ved hin-J Eidc m kiinlinst liam op af Fald ester Fald. .:l«·oj, sc dog, bvilken afholdende ung Mandi« læsi inde Jsrn de Witt, da hnn san Hean for fjcrde Gang m nsxnmeliq barfkt afvise den of Tjenercn fremrakte Wixddiankaal »Spifer De ika noget af alle den Slags forsørcsriske og dismorlifernndks Retter-? Sig mig, Fku Quirin-Js- børcr Deres Søn til de nye Lys i Landet. Jcsg bar ligefrdm Inorcst mig over at se, hvor vedholdens di- lmn nsniser alt, chr har nie-d Bin at gøre. Er det et Aslioldsfwmsmcml for Tem, Hin Haftiiigs2 Jeg er selv interesse-rot i den Saa: jeg hørte i Aftes et Fore qu nf den nne Stierne, der er kommen frem paa Af lioldsfaqcns Himmel, Ha Nyan hedder han nok. Spr tc Di- lmin Inanskc ogsaa?« »Nej!« ivarede Heut-v kort, idet hau erindredh lwor vidt forskellia fra et Aflioldsforedtag den Scene liande naireh i livilken han havde haft sin Rolle. Hans Fadens-J nassie Veiuasrkning spatede ham for yderligere Stint «-83uis:s Hean er bleven ttukket med af Afholdsfas gen, saa er det i alt Fald en ganske ny og ftor Omvens delfe, der er sket!« fagde han og soa spodsk til hom. »Im Ved for øvriqt ikke, men Totalafholdenhed er slet ikke saa gal en Ting for unge Mcrnd af en fvag Karat ter, der ikke kunne beherske sig selv.« Hvad Hean ikke var rød før, det blev han nu, og ban svarede skarpt: »Ældre Herren Tom synes at have lignende Svagbeder, burde give Eksemplet.« Tenno bitte, spidse Hentydning til Faderens rad blusfende Anfigt og voksende Forkcerlighed for strecke Sagt-r lignede ikke Henrys sædvanlige høflige Maade at tale paa, og det er ikke aodt at vide, hvorledes Sam nienftødet var løbet af, hvis ikke Frk. de Witt havde gjort et sidste Forsøg paa at besejre ham »Sel« udbrød huu pludfelia og klappede i Hammer-ne »se, Aarets fjrfte Stie! Se, bvor de store Fnug falderl Hr. Haftings, maa im have Lov at tømme et Glas med Dem paa et godt Helbred og mange dejlige Kaneture?« vg hun tog med de juvelbefatte Fingre om et Rhinfkvinsglas foran fig Henrys Hoved bankede, som stulde det sprcenges, og Vlodet jog bam gennem Aal-erne; han fæftede et alvorligt Blik paa den uns-e Dame ved sin Side, mum lede nwppe børligt: ,,xza, Skaal for mig, Galning, Tom jeg erl« tømte sit Glas til sidfte Draabe, hvorpaa han hurtiat forlod baade Vordet og Stuen. Frk. de Witt blev liørlixi forbavfet: Senms sorvirrede Moder sagte at daskke over Staunens Adfærd, det bedfte bnn kunde, oa Dom sad stille og bleg. Paa Vordet i Henrys erelse laa en omhyggelig udarbejdet Undskylduing til Ven Fillips. Den var lagt i Konvolnt og særdig til at afseiide5, men da Henry nu kom derind, areb han den og kastede den ind i Kantin ilden; san rinqede ban lieftiqt paa Tjeneren ug gav hanc iølqinde Orszdri »Na« sxillivg kommen saa sig l)atn, at iea taner med, oq at lian san trasife mig has Fiobmmid Lmrcdurt « »J Tro og tniiuiidcs Kapitel Dotiiftrldclsr. Tor var isndini lun kommen noglc fan as Kom misscrnu til Etodc i den jwro Forrcsining; dct var tids ligt pua :ll-’om(smsn, og Tagen-J Travlhcd var ondnu ikko riuiig bisgmidt, da Morkimrfcn plitdfelig kom fa rcndo ind qcnnism Ton-n, san lian nasr lmvde vckltet on Trunk der stod i Voij Pitstcndo fpurgtis han, om Mullisru Var til Stcdc »Im min Herre, lmn csr ultid til Stcdcx lmn fo vcr i Pisngcsskalnsi, tror im nasstcsn.« Det sidste blcv sagt lidt nimm-sit tlii Tbcsndorsz Punktlinlmd apum-de stun dom en og andcn of di- more maqcligc Kommissar »Im nma straks talg mvd bam Hvor er han?«' »J Kontorist; der er sondt Bud efter haml faqde Tomnm, der kom anfiigendc med cn Mine, som han i dist mindin var Kompammn i Forretningen. Tlnsodor kom simks often »Der er flct cn Ulylle,« fotklarcde Jinc hurtigt »Da der tsr højlig Brug for dig!« »Nun og lwad er der i chen?« »Pa« Euklid. Henn) Hastings og Ben Fillips et kørt litt-it Hat-rings spørqcr ester dig hele Tiden.« Tlusodor san sig om on gav hurtigt nogle Ordrer: ,,Tomncy, bring mig« inin Hat. Edwards, læg diöse Nis ler i Decm Stufo til Or· Steifens commer; Golde-h sig til Or. Fett-rings, naar han hsrer herind, at Fak turemsn er skrevet, oa at alt skol være færdigt til Mid dagstid. Tonnny, bring de Breve, der ligger paa mit Pult, til.Posihulet. Saa er- jeg færdlgz hvordan er det stet? Er det alvorligt?« « »Ja, det frygter feg. Det lidt, vl vol-, er, at de vilde køre oder Sporet lige foran et Tag; Heftenc blev naturligvig sin, Bognen væltede i Gr-ften, og bequ Horterne blev kastede et Stykke bott. Jus begribet blos ikke, hvorledes de undin at blive knust of Sei-U MADE-)