»s; H
-,Yanfkeren,"
II M- 00 OPIYCGTLSBS
M Wlk Dkk DANSKD IVLK
l MM
mäshet ss
m bitten- Psblitlisg Ins-.
Mai-, seht-sh.
Osten-n« nde Ost-da- i hvok Uze
Pris pr. Aug-sog
I PMC Ruf-» Il.50. Utllsnckot 8200
sit-ist bat-los i Ist-knü
Uilllsksslalinstrnssfnandkink sit-.
Its Ost-solt- If hielt-g M Malt-tu
lsddold alt-unn
VMSE LUTR PUBL. AOU8!,
Blslt Nebr
Alls sich-I- M Block-t- todt-old
Wncktvcer. Afhsmiliokok qg todt
Mlklek — sende- M set-s Rai-http
A. I ANDERE-EN,MI17, Nebr
Istskock It Miit Post office s· nor-nnd
Os- mutet
Ums-lag ist-es mais kam-n upo
sammt-ims
I Als-Ho If It Maler lleke most-sei
Ist-saht. bede- ssa III-s til dot
W Fuchs-Mir slmlde Ast-to Iltks
Dis-, Mss Ist- lseavessls si- til
Dust-wiss Kisten
Nur Los-me braver-der Iis til soll
—- svsktekek i Dis-iet. sites ksk It
Ue Iw- dos eller for It st- Oklyuiss
- tlet wettet-säh bestes de sltis III
hle, It de tu Ävsktisiesoitst l dest
slstl Der vil sei-e M gen-ichs SICH-.
Onsdag den d. Oktober 1913.
L
En Bcrctniug sra Sturm Muc
neiotag Højskoler cher neige
»Flkbl.«, at Tysk i PMB-H hau
de taget Rangen fra Latium st
ke mindre end 11,4lö Eiern-r tug
Tyst, 506 tog South 114 Norsk
og 2 Dunst Mach trktkscrer dog
Statistjlkem idet det siger, at der
beviselig var 131, sum wg Norsk
gleite ted Høxstolen i SydsMinmsi
adelig
Augsburg Seminar. Prof. Ble
Ien sktivet i »Folkebladet« bl. a.:
«Vi hjr just bcgyndt et nyt Stole
gar Og det kunde ikke ander end
kirke ncdslaaende Pan Lærerne at
Ie, at fokholdåsvis meget faa Etu
dentet var msdt frem paa Anb
yingsdagem chstriveren af dis
je Liniet kom til at tænke paa, at
det kanfke vilde ver-te bettmcligt at
behandle i Folkebladet Spltgsmaai
let ow, hvad som kan og bot gørcs,
for at Augsburg kan faa en jikvn
oq tilstrækkelig Tilgang as Studen
ier.« Prof· nævner saa som fskfte
Betinselie for at naa dette Maul
qt Skalen bliver omfattet med le
bende Jtperesfe og Kcerlighed oms
keins i Mensghederne.
Eiter at fire forskellige Talere ved
Mag-) Medical Societys usentlige
Rede Aftenen den 1. Okt. havde
talt begejstret for Jndfsrelfe as
Kindhygiejne som Undervisninggs
sag i de offentlige Stola-, tog Rev.
J. W. Melogy, D. D., Ptpfessot
i Moralfilofofi ved det katolske Uni
versitet i Washington, D. E» Or
det og fagde bl. a.: «Undetvisi
ging i Kinshygiejne i de offentlige
Acker er jammerlig utilstrækkelig.
Den blotte Kundskab kan ikke tjene
fom moralsk Værm Dei et scedes
lig Kraft, der kræve5. Sleve Bil
ledet af det onde fester sig i de
findetde Sind gennem Lektierne,
dek meddeles for at afvætge det, der
WI. Der et ovethængende Fa
ee ved at meddele Elevetne i de
esse-füge Skola- faadan Undervisi
sing Spjtgsmaalet et ingenlunde
Meinish det et belt igennem
W. Saadmme Enmee frem
Iadek met-e Kaki-flieh end de af
Met Jndpreut Dreugene og
Miene Staats-leise, og der vil
txt-e M meke for at hjcespe
Ist M It leve tust, end al mulig
W san W« M STme
Use U flie Msftyat ca Ug
Me for W sap.
J en Prædiken, der et trygt i
»Im: Kikke og Kultur«, siger den
Wie notste Præft Ihr-. Klaves
nesst »Kat! jeq ikke tro paa Jam
frufsdselem fordi den vilde være et
Unber, kan ieq da tto paa Jesus
sum det Metmeste, i hvem jeg kon
fe Gud aubenbatet til min FrelseP
Ei fligt Menneste er io dog ogsaa
et Unber· Ja —- kan jeg da over
hoveset tto paa Gudf Gan er fo doqi
W over alle Undre. For miqs
Mek bett- Spjkqsamal stg til
U M Wellen knien M
oos-, fand-m tm det nve testas
M W det, oq Wen be
—.
et. jeg hat dog erfaret lidt af det
te: der er en levcnde Gild; der eri
en Undteneg Werden
VI bar modtaget Gemeinde-mum
meret af ,,Kirke og Fakt« Bladet
ndkotnmer nu i bande forftørret
Formen og Minore Ziiktelsc end
tidligere —- smrlig med Rnndskue
fra Verdenstniissionm — Tet fere
1igaende Nummer meddcler »Den
nne franske Kultusle for Madogai
fkar"«, isoori Vamgrufserne 1 on 2
luden »Den fmnfke Uov sikrer Jam«
vittighedsfribed. Den qui-unterei
den fkie Udøvelfe as Kultus alene
med den Vesmmtzning, fom i det»
folgende anajves, i den offentliges
Ordenss Jntereske Repnblikken gi-;
ver ikke nagen Kultus nagen som;
helft skonomisk Etette —- Läge-i
faa meddeler Bladet en OvetsigH
over den danske SudansMission.
M
!
Hvotfor et jeg lnthetst
« Kräften?
Tette Spsrgömaal hat staaet for
mig i spart mange Aar; det er
over 10 Aar, siden jeg gjorde Ud
kast til et Forssg paa at besvare
det: mm dewed er det blevet til
Dato.
Men nu hat Artiklen »Motive
jeg er Lutheranet« i »D. l. Kbl.«
af s. Sept. kaldt det fkem i For
Stunden
, Tot er bog ikkc min Oensiqt aij
foriøqc at besvare Stigmdzinaalet iE
Islietnina af at give Grunde for min
;konfesficnelle Stilling. Jeg twnkcsr
Imere paa, lmad dennc Etilling for
»pliatek til.
H Dei bat-, sasrlig i den senkt-e Tid.
Tligefom bvilet timgt vaa mit Eind
!at vi fom lutliersk Kikkesamfund
iikko bat starre Jndflydclse blandt
vore Landsmænd i dette Land, end
Tilfældet et.
Hvad er Grunden dertil2 Dei
staat for mig, iom der ikkc er no
gen rigtig Kraft i vor Fortun
dclse oa Vikkfombed
Og dette hat attcr sin Grund i,
at vi ikke et rigtig vaagne;
vi ier ikke klatt, det staat ifke le
bvende for os, hvad vott Falk
Cog andre med) er uden Kri
itendom, og hvad vi virkes
lig hat at bnde vore Laiidsniænd,
vor Moder-titles Birn.
Kittel-laden Redaktpr irger me
aet trscffende i fin Efterskrift til
nasvnte Artikel: »Da hjaslpet ikkc
start at iynge Klagefange over Til
;standcn i vor Kitte; men det kan
’hjælpe faare meget tet at faa Øjs
neue op for de state og hetlige
Statte vi har i vor Kitte, iaa vi
vil reife os i Flok og Fjlge for
ved Guds Naade at gste Brug as
dem i vatt eget Liv, i vor hjcmlige
Kreds, hlandt vore egne Landsde
og helt ud blandt Hedningerne.«
Ach, am det kigtig ftod levende
for os, hvilke Skatte vi hart
Det er ikke noget at væte ftolt
af, thi det et jo betroet Gods; nien
det er noget at glædes over vg no
get at hente Kraft fra.
Kristen itrft vg luthetst siden —
faadan hat det staaet, oq faadan
staat det for mig
Hvor umaadelig start et det dog
ille at væte stiften, at kende
den iande Gad, at kende hanö Bil
lie, at sende, hvad han hat stabt
og genltst as til, at eje Fotlas
delse for vore Synder og Btrneret
og Awetet sont Guds Bstnl
Hvor start blivet det ille for as
at viere Stifter-, naar vi samtnen
ligner det med at vaere Hedning oa
i bedfte Fald iam blind iamle i
Mark-.- iot at finde Vejen frem til
det Maal, soin Hjettet higet estet
udeu at kunne finde ellet naa deu
cvor statt at vix-re Fristen i For
hold til det at væte et vantto Men
neske, der lever ubekymtet for aans
deliat Liv og evia Saliahed II liqes
ayldia for den Mal-ed- deu von
tro qaar i Bibel -
W betet state M- en
W eietl
Og san en lutherfk Kristm
Det er sandt, hvad denne Papst
Dr. Waltz, sagde, at den luthetske
Kirke stiller sig uden Farbe-hold
med fin Lære og Forfatning paa den
hellige Skrifts Grund, og den bar
en beftcmt Trosbekmdelse, der til
talet boade For-stand og Hjekte.
Altfaa, mener jeg, at vi kan
tage det sum Forudsætning, at der
ingen Grund er til at diskutiere
om vor Arke et kigttg paa det ellek
ej.
Date-»alltishi«tilatvæke
arbeiM, det gelber om at
Mdeskastr.dererosbetroet
qimatgaqtilicrbejde
M Waden out, hvab
der dem med saadan Bevidsthed,
de ttænger til at Me, at vi er grebi
nis af den Slagss Stothed, vi arbei
dcr i.
Tot u- faa langt fra, at jeg rin
.1matek Lasten, en fund og klar
Lufattolse as GudS Ord og Guds
Illig-u Mcn hvad det fremfor alt
Haber om, dct ct at komme til
at bkuge det vi bor. at virkc nwd
det. -
Lad cis bcdc Nud mu, at baadcs
vor Aw og vor Lmavc maa blch
rigtig store for o—":s, at di maa blink
rigiig magncs og fr, lsssad di i Zaud
bcd bar. Lad os- bedes am met-e
Kraf kra dct bøjix
Altfaa —- jcsg er lutbckik Kriiten,
for at feg skal være et lvkkeligi
Monsieka mcn oafaa san-list for,
at jcg steil værcs csn Kraft i Ver
drn til andre Menncfkers Frclch
A. M. Ruder-sen
»o- - -—
legeblink.
m x.)
Vuggefaug.
Tusmørket damit-eh Stier-norm
glimter
Zum klare Oer Paa HimlcnsBund.
Du, min lille, lig nu stille-,
Luk dit Øje i laden Mund
Raums Tronning sit Ast, hint
lange,
Ecknket tyst over Trw og Vlad.
Tu, min fade, med Kinder tobe,
Tksm dig munter og dtsm dig glad.
Jldslussn blinken Natuglen tudet,
Ænds dem illa de dig ei naar:
Du, mm trete, bcskcktmet ver-te —
Klokken tikkek, og Klokken staat.
Frsen Mer, Natdkoslen stiftet
Elverfolk danfet om Bakkenö Hat
Du, mit smilende toligt hvilende,
Yndige Bam, Gut-nah Godnatl
Den tidligete franike Justitsmi
nistet, Ariftide Vriand, ital, stsnt
en alvorlig Mund mcd koste Prin
cipper. være en dygtig Kender as
en god III-g Der fortasllcss, at man
en Gang sprte ham genncm en Ma
leriudstjlling. Der gjotdes scetlig
Holdt foran et Billcde, lworpaa to
allegotiske Figuret var fremstillet
Den unge, lovende Maler var felv
til Stcde og ude of sig selv i Hen
tylkelfe over at tut-de fremstille sit
Værk for Minister-m — »Da-es
Excellenke forftaat jo chtydniw
gen-« fugde Kunftnetem »Justits
og Retfærdighed omfavner hinan
den.« — —- »Javel, javell For
ftaar det udmætketl De to omfavs
net hinanden, fordi de sigek hinan
den Adieu oq landsynligvis aldrig
vil genses mete, sparede Brand med
sit alvcrlige, sure SmiL der vcd
denne Lejlighed var dekoretet med
et tydeligt Stænk af Humor.
O I .
Da ei ikke alle Die-meint ·d’c"k
hat Smag for og For-stand paa den?
bedre, hljeke Musik. Det et ikke
engang alle, som tunde og butde
oære i Stand til at vaasstnne fine
Toneværkey der oglaa vix-selig gøt
det.
Til risse bsrtc Gatlerkotmcsn, denl
umulikzc Karl d. Tit-two Dei hcmdis
te engang, at hatt-S thestcsrledcrs
Emvde indsvct rt udsøgt Programl
Ewor m af Beethovan skøtmcftsi
Zmnsonicr fokcdragcs. Efter for-I
ftcs Dcsl gabcdc Kongcrh og selvføls
Jelig gabcde hole Hoffelskabet med.
llnder enden Del inntes man lidt
mete opmckrksom, meu da Adagio
for-riskaqu var der flere, der sede
lig nikkede sig i Slummetx medeng
Majestæten underholdt sig med en
Ledsajer om Jagtem og Dame-me
Diskuterede det sidfte HofbaL Alt
bette undgik ikke Mestetens Anna-ki
fomhed, og han tog da fidste Del
saa rasende hurtigt, at Spillemæns
dene ikke kunde ftlge bunt, men
gned oq blæite Its i ilete fmaa
Gruppe-h der indbyrdes var fleres
Takte- ikq hin-Indem pg Resultatets
km en vekitqbet Mmmsir. Blum-J
de allethjjeste og hsje til Stede ver-J
keude var dek imidcektid ikke cui
Sicel, som apdagede hint Ugreje,
og Mesteten skat Tender i indædt
Raseri. Jkg skal vide at give dettc
Djdbiderhof den Slags Musik, det
foktjenet, sagde han ved sig selv.«
Som tæukt faa gieri. Da han
næfte Gang modtog Befaling am
at underholde Hofo med Musik
fotsyneoe han sine Spillemænd med
lutter Biweinsttmnenten 20 fmaa
Giga, 6 Flsiteh 10 Amt-Weh
Z Weim, 4 Waldes-,
In lille W, uoqle sma
vertan-m og intet kendt Sptog kan
udtkykie eller blot antyde den Musik
det lod. Bisse 75 hvinende, stri
gcnde, pibende, tudende, brægcndc
Jnstkumenter formaaede at tret-M
Dmncvkkfombed. En almindelig Lat
ter bwd las-, der innen Ende vildc
lage-· Sau kongetiqt lmvdc man
ika oærct underlwldt i umindcligc
Tider.
Kun csn enfom Ihm-lich der stod
i ist of Salmis Hieran-, morsde sia
ikkc, men skar uaslndcligt Grimaccn
trippcdc from og tilbagiy og san nd
til at lich kasdsoimne Kvalcsr —
mcsn suzjde intct. Dcst var Cherubi
ni. den ftoke Komponist og Musik
direktør. Alle de vorige den kongcs
ligis Familie med, lo, faa de ntaattts
holde iig i Eidam-. Og da Stnkkrt
vor til Ende-, ovekdasngedcs Orsc
fmst uicd Bifald. — Man var i
Sandhcd blcsven »underboldt«.
. . .
»Der aives intet forfwtdeligere
end vikkfom Uvidenlicsd.«
»Ihr-barst sprer de Villigc —- oq
flasbcr do niodftrwbcndc«
O
«.Zeltilfredshedens Fortspicslict er
i de fleste Tilfælde nilmsngiq af an
dres Mening.«
Ovorfor blivek man sog? Er dct
anget, der saudan Hal, til, nogrt
mysteriøst, iom man ikke felv et
Heere over-? Ellek er der en fimpcl
namtlig Aarng m enhvcsk Sygs
dom? — Man siulde unsrige at
disie sZpsrosmaal burdc ligge den
tasnkende Menneskethd meget met-.
ca dog er dette jo langt fra Til
sasldet — »Nam- man blot maa
behalde Deckt-redet faa est man hyts
Let« figcr vi med betænksomme
Miner, der fynes at fort-ande, at
Helbredet ligget Mc i vor egcn
Haand at give eller tage, men at
noget ubsnhsrligt dasmonifk taadck
over det.
Altfaa sinlde dct sonntftigvici
heddc: Naat blot di jntrt man sum
ellet lade, sont kan Jordan-ne sel
bredet —- se, da er m i Virkpliqlw
den samt, den Ihm lwtrwssmdc.
Folk crdcr sont Rmel Inmcst cum-,
end de bitt-de, normle da of de san
koldtc ,,canncd goodssc Munassl
digc singe-r Moden Tom Pan sen-n
nmndo i Siedet sor? at wage den
sont ordentlige ancsssisr Man
Tidder og banget lnanc onnc um
Aftencn og ligaer sog lum- lasnms
i Fjekcne om Morgenm1. Man ins—
m· sig Mast-eh der siddcr for stmnn
og bindkcr Vlodomlsbct Man bru
Tgek for fnma on for tnndc Zio.
«M(m spat-r ikkc for nsdvondiq Lo
Ygemssvclsc Man holder ikke Rod
detne regelmassfim vannc under
Knlden Man holder ikfe Kropvrn
tilbtrliq ren, Man gsr fig en Stka
unsdvendigc Somrr oq Bcknmrins
ger. Man indbildcr sig at lidc of
allebaande Smxdomme oq saurer
Fordsselsesoraanemc faa grundigt
igennem med alskens Kvakfalveri
midler, at man flnttelig bliver vir
kelig ing, oq da er man san sotkvaks
let, at man er i sorste Klasfes Til
stand for at »lide ins-get under
mange Lægck.«
Saal-am oq lignende, betet man
sig ganske toligt ad —- og Tiger
Tau Ins-d mutet Paubse dette vise
Ord: »Nein blot man man behel
de HecbredeY saa . . . .«
Jamcn det vilde da vix-selig vme
et hell Mirakel Og Mirakceknes
Tidsalder figes ja at væte forbi.
——-- .- -
Kitleliv og Presse
i Tyfltaud.
tEftet »Kr. ngl.«
Optnasrlsomme Jagttagete hat
ikke lunnet undgaa at bemcerke den
pinlige For-sieh der hat dastet mel
lem det srygtelig allristncde prote
stantiste Tyflland og de katolsic
Egne, hvor Kristendommen hat be
varet lin Jndflydelle over det albe
les ovewejende FlettaL
Pastct Fibiger omtalet fra fin
Rund-teile til Luther-s Bittepladler.
hvor faa Mennesker der befiqte de
Steder. der minder om den store
Reformatot, medens Alt-erben val
fakter til Mindestederne for Dialekt
og Migctr.
J de snatt 40 Aar, leg INka
actlig hat del-Cl Tysiland, hat jeg
let Berlin volle fto 1,200,000 Jud
byggete til den tkedobbelte Sttrels
le og s Murg fta 400.000 til
ove- 1 Million. — Neu hvor num
qe uye sit-let hat man let bvggkt
der l den Abs
strittige Fest-r splllet en for
lvinbeade solle l W. J
de W Im W W he
l- Vefollulnsen. In Mlestuw
W W, I III M
M, Werk W
L
- (
Wien og andre Stxeder hele Sam
fundet, alle Øvkjgheder, med Mi
nistre, Generalek o. a. i Spidsen
gaat med i den højtideligc Proces
sion genncm Gabe-me Ogsaa Ar
tsojdetne i de katolske Egnc er over
oejcnde kirkeligsindedc. Te katolske
Arbejdckfotcningcr tasllek 172 Mil
lion Mcdlcmmcr.
J Fjor var chg en Søndag i
Nürnberg, der iudtil 1906 var
ront protcfmntisk. J hint Aar ind
lmnnedes den gamle ,,Rigsstad« i
Bayern, og siden da rk der indmns
drcst san nmnge Katoliktet, at der
nu er 80,000 Katolikkcr mod 300,
000 Protestmztet Vi (4 Dunste)
bckøgtc førft Vycns Hovcdkirkcy den
nmsgtigcy protcsmntiskc St. Lokenz.
Prcrstcn var voltalendc og mwdikcs
de rcsnt og godt, — mcn der var
ncrppcs 200 Mcnnesker i Kikkcn, uns
sten luttcr Kommst- Tcrfra gik vi
over i den katolske Hader-fide chr
Tomme Plads var fyldt as siddens
de oq Impulse-, fa. Forballcn var
snldt, m Folk stod paa Treppen
holt ud paa Gaben. Der var ligrsao
mange Masnd som Kvinder. Mit
Sclfkav var meget imponeket af den
katolske Mcttigheds Jvcr oq An
dont
J München havde jeg en lang
IEamtale med den sverfte Chef for
kBayerns protesmntiske Landskirke;
sog hast nævnede sont en Hoveds
»arund til Katolikkeknes starke Stil
linq i Befolkningen deres udcneerkes
de Presfeorganisatjon Proteftans
ternc udgst ca. en Femtedel af Ba
yean Befolkning.
Dei samme gik omfider for en
3——4 Aar siden op for Proteftantiss
mens Leder-e i Toskland, og man
foretog en ncrrmere Underlsgelsc med
folgende Hovedresultatt
Katalikkerne udgsr ca. en Tredies
del as Rigets Befolkning. Da Lasse
lnften for ea. 40—50 Aar 5iden
vaagnede boss den store Befolkning,
forftod den katolske Kitke straks,
lwilken vasldig aandelig Magt der
meldte fig med den hurtig voksende
Tags-presse Der-for sprgede den sor,
at troende Katolikker oprettede nye
Mode paa alle Egne eller for at be
nake en fast Fokbindelse med de alt
lnsfmnende eller as andre oprettede
Tonlslnde Lg paa alle Egne op
rettede de Lokallomiteer med Re
zsrielentnntet i lwet eneste lille By,
der stulde holde Fotbindelfen leven
de ined de stedlige Vlade on holde
Menmlsedenss Forsmaelse as Sa
gen-J Vetodnina lnsvaagen
«1Trutcsmntmtcs dernnod rot-te iklr
n Finan- Tks lmldt sig nvilliqe og
unstnnstc borte fra alt. hvad der
snmkms m· Tag-Sprosse oa dcnnc
kam cnten i Hasndeknc paa Fritasns
fons plltsr rcliqiøft liqunldiae Falk
ullcr nillisdcs sia i bvort Fald ganskcs
tm-; rllcr ligmnldia over for stifte
liacs Swmsjsmaal on vasnnrde ved
sin Tons-hob oa lin ganske gudlsie
Ekrirwnmade den ftore Vofolkning
inm- oq nuer as med at tasnkc over
Livcst oa dets Rot-hold Tom friltne
tlscenmsflcr. ja, Horte den lwlt nd i
Fomchmmolspn as al sinnend-Inn
Vcsd den as Ilkkotestantcsrne furc
tagnv Lmørcslsc for faa Aar lidcn
vifte dxst iig da, at Katolikfcrne ran
dcde over 700 state Tk1abladts, dor
jblaudt nassnsn alle de stan- i di
katolste Cum-, lmoraf nmnqe er liqcs
laa krisuslia qcnncmskkevne sum f.
Eli-« ,,Krisu-liqt Taqblad«. Da nan
tige Presfcburcsaurk farfynede diss
fc Vlade umsntlig inod kristcligej
Attiklxsr og rn Mit-nahe Nyhcdetl
Dkt ftsrftc Presfebnreau, i MiinY
cheniGladbach, havde alene on fast
Stab as 19 univctsitctsuddannede
Falk, hvis hole Akbejde optaqcs af
Bart-auch fotuden mangc andre. «
Protestantcrne med den dobbeltcs
Befolkning kaadcdc over — 4
smaa Dagbladri Helc den Ivrige
Dagspresle var tavs ellrr fjcndtlia.
Saa tog Proteftantekne sig sam
nten. De havde lwnge arbede med
fmaa Ugeblade, lom nn bkagtes op
til en Udbredelle af ca. 5 Millionet
Eksetnplarerz —- mvn det for-flog
fo intet mod Dagsvreslens Hun
dredet as Millioner ftoke Apis
numre.
Sau hat man eftethaandkii op
kettet 28 Preslebureauer. der nu et
lamlede i en Tentralfotming, og
man er beqyndt at otqanileke Lo
kalkomiteer, lelv am man endnu,
ser paa de bedste Cam- kun et
naaet til en Syvendedel af de Ne
ptæfentantet, lotn Katolikketne raas
der ove r paa deres Sau-.
Ren Henvenbellen til Bladene
hat ftraks W rig Fragt M pCt.
af Bladene optaaet omtrent alt»
hvad Pressebuteauetne ttlfendekH
dem, oq 25 pct optqgek en Pelz
Knn 23 pct er hell afvllende: men!
deriblandt alle de state Fritæuketsj
blade l Berlin, Hamburg oq staut-!
M, les-I met ucliw de melte MS
stude- dck W til I
san bat used M
It fes W W
ZEIT
antagne ved Dagspressew J det
fidste Par Aar hat ca. 1000 kristne
Journalister faaet fast Answttelfe ved
ca. 1600 Dust-lade
Endviderc bar man nakt Wenig
hcdcus Forftaaclsc of den Fore, der
liggcr i, at en Mkmgde yngre Jour
naliftek, der bavdks uddannet og nd
viklct sig eftcr de Forbilleder og den
Tone-, der angach af de ftore Fri
twnkcrbladc i Berlin, havde faact
Jndpas paa Rednktioucr rundt om
i Rigvt ou Igjordc den-»k- fordasrves
ligc Jndflndclfc gasldcndcy ikke mindst
zum der litten-n- Luna-Ido
J en stxskth By (50——1()0,()00)
bcgyndtc et Vlnd cn anftødclig Ro
manføljcton. Straf-S indkaldteis et
Protcfmmdc nf 1200 Masnd, og
Nonmncsn oplmrte strakis. Et udbrcdt
Vittighedgblad, der lmvde bmgt en
blasses-Mk Traninq, mødtis stracks
en saadon Masseprotcst, at dct i
næftc Nummer mnatte gske Und
fkyldnmg o.f.v.
Den danske Monighed bar i fin
Tid san sprgcslig cfterligncst den tns
sse Ptotestantismr i den-S ihrkae
fvangre Sahn paa dctte Osnraadc.
Maattc den nn ogsaa folge den i
dcns kraftigc Opvaagncsn.
-O.-.
Niels Pouliens Lesat
Man undredx over, hvoksok Pros.
Carl Lorcsntzcn for et Aarstid sich
traf fig tilbagc som Sektemsk for
»Amcrimn-Emndinaninn Euckens
og for »Antcricanismndinavian
Foundation«. Der blev fkrovet pri
vat til kmm demn, men lian vilde
ikke räjtig ud med Grunde-w Men
im forlcden forekom faa følqonde i
»Krifuslig Dagblad«. Tot bar Jn
tcrcsfe smlig for danskc Lasset-e
Professor Carl Lorcntzcn sko New
York ovlnscst paa given Anlodnitm
folgende om chsigten med Niels
Poulfons Legatfond poa 2,000,000
Kr.
! »Ist var Nicht Poulsons ofte
Judtalte Ønssc oa stod bang Hier-te-l
’na-tm.-ft, at de as bam teftanusntcs
rede Penqe hovediaqlia skuldc bru
gcs for at frvmbjælpe ubomidledr.
men dygtige unge Teknikore, og at
Skandinaver of hans com Profes
sion i Amerika. Maschinqu sittl«
de have Fortrinet. Han snfkcde i
Emtdplcssbcd at vcdligrboldc on nd
viklc tsm Fort-indesse. Tom oftm
lmus direkte Opfokdking, med Un
dektcsgmsde fom Melissmmand blov
stiftet mellem Tot tetniske Sclssobs
Stole i Ksbenhavn oq Carkeegie’5
toknifte Stolet i Piusbum Den
ne Fokbindelfe er ogcnmasgtjgt blo
ven ofbmdt of Fondots nnvastendc
Reime-Ue der hat anvcndt en Del
af Legutmidlekue til uvodkommendc
Formaab Dkrfor findes der heller
ikke i do paa Vestyrclfens Foranledi
ning as de tte notdisscs Nigor oalgi
te Komiteer en encsto Reorwiontant
for de Leimer Stole-k, som Pont
son fckrljg interessiert-de sig for.
Den ubjemlcdc Anvondclse as Le
qatmidlerne frenmonr as folgende
Medeas-»Um
1. Man tm DUW Toll-wr- as
’lk-.ml··ost;s Mit-lu- tkl dm fsunditm
Vika Fumsmdsttlljng I Nun-Hm
ssønt dcsinus Anucndtslsp as Pvnzusne
vjttrrliz laa lule ndcsn for Pont
fonsI Proarmn
Z. Iklefmrcslfcn sum-di- Zvljd mel
lcsm Eknndinavcnw ved ot nddcslr
Ztipisndicsr til 4 Nornnmd mm
Inn til 2 Ein-»New m 1 Tonika-,
skønt Alle- Vrngrnc on bish- Arbei
det vcd Fondcsts Opnsttelfcs sknldtrki
donfk Initiativ.
Z. Jhx vil man brugc en Tisl as
Lmatets Midler til at ovctfasttc
skandinnviskr Klassikere paa Engelss.
Hvok u Forbindclfcn mellem Klas
sikmw Vg de ubemidlcde Tcknikekcn
som PouFon i fttstc Nackse ansiede
at ftstMP
4. Bestyrelsen bar i Strid med
Poulfops Ønske fulditændig ignorci
ket Island.
Medcns han Mede- tillendegav
han faa tydeligt fine Hensiqteh at
der hos dem, der bavde han« For
ttolighcsd, ille er mindfte Tvivl om
bang Mening med Fondets Optets
tells Der bsr vedtages en ny Fun
dats, som syldeftssr Testators Øns
sier for Anvenbellen. Prof. E. L.
ovfordrer Beim-elfen til under pligti
skyldige Pietetsbenfyn til den, af
dsde at ophwvc den Ura, Iom et
ajokt mod de smaa i de skandinavis
fke Lande, som det var Bannen-Fon
dets vwsentliqste Formaal at yde
Opmuntring og Sttttr.
. ---.
s ’f—
Es Tut til Cantha.
Gott-law
Ljrdqg Morgen den V. Uns.
fsrlod jeq calsaw for at sa- til
Standort-, en Reife m ea. so
M Masche- bvortll da des med
cik m bei immerhin Din- do is
)
i Jkticaua Mc staut-se i W
Timet. Pastok J K. Imfm var
jkke himme. Hatt var reist til Ell
Horn, Jowa, for at smnle Penge til
en Kirsebygning. Om Studagcn
prædisedc jeg 3 Gange i Vyens
Skole for fuldt Hugu TO to spl
gendc Dagc besogtc jcg chnct og
befaa .·?«olonjcn. Tot er stokc Zor
andtingcsr. der er sket i Egncn vcd
Standatd de iidste forlsbnc 4 Aar.
Den 21. Aug. 1909 holdt jeg mcd
en Flok Lands-merk dedkid paa
den lillc Both-, hvor Vom nn et
beliagcnde. Vi kunde den Gang Mc
sc nnocst en Hitmncsl og ubeboct
Jordftrsg, hvor der ikkc var pløjct
en Fun- oa ikce ist Hus bngget Nu
derimod er der en nnsclm lillc By
Incd en fmnk sttnbamsfmtion og
odsscllizxc Butitkct Egnm der-nn
kking ck for dct mein- nndcr Plov,
og chcnc er allcrcdc i temntrlig
geht«-Stand Jotden er rig og fragt
bat, men den skal have meget meke
Ist-beide end t. Ets. Jorden her i
N. Tak. Im lagde Mast-se til, at
Famtcrnc i Albertn, og til Dels i
Safkatchewan med, behaådlet dckes
JJord wo folgende Monde: Hvert
trcdie Aar plejct de Jotden om
Zorns-irrem ikke fcnere end den
i. Ang, helft for Hi. Juli, book
estisr den sit-ais hat-vest- godt Se
nere diskes den ei Var Manne oq
name-T Det folgende Aar avles
der fein Neqri im Abs-m Duf.
ist-. Arke Tet andei Aar saaes der
Taa i Zinbbeme nden noacu iom
lielit Pløjniim. da der avles da i
Region im Abs-M Vui Hvede vt.
Acke. Det tredie Aar maa Jorden
saa isten visies om Sammet-en.
Pløinina um Eiteraaret ellet om
Foraaket bat viit iig ikke at due.
J Aar var Gesten i iuid Gang,
mens im var dek, oq Avlen var jwvn
and i For-bald til Kolnniens Al
der. Et Aar fom dette kan det vel
nok aaa an at iægae Vind paa Hves
deaviina: men det kan ske. at Fro
sten kan komme tidiig, og da maa
man have Kreatur-et oa Sdin til
at form-te Avlinaem der bar taaet
Rade Paa den Maade vii Frosten
i Renten ikke ssade Famieten inn
derliai. Men da vore Vennet ssoa
sia ned ved Stanakd, kendte de ikie
de lokale Fort-old oa da de faa to
Aar i Ttask iik tidlig Frost, blev
Tabet stott, altfor statt ifæk for
dem, der havde itare Atealet inde
med Hvede
Med Tiden vil Koionieu uden
Tvivl blomftre frem ou blive del
ftaaendr. men for Øjeblikket trasnget
den til Samsundets Stitte for at
iaa Kirieiagen frem. Kolonien Men
aer haakdt til en Kirkedygninq, iom
den for Tiden ikke felv et i Stand
til at auf-te Kam der-for vore
Venner ved Standatd, Alberti- i Ha
on bin-in dem nu at iaa en Kiefe.
De vil fenere blive i Stand til at
bjwlvc andre.
Veniig Hillm
J. J. KiidiiI
Vidraa til Kikken kan iendeg til
Paitor J. K. Jenseit, Standakd
Albertm Eanada.
Bsqkk skikf For at micoducske
» vor Imqu ml oi
sendi- absolut ikit w as de m» umk
kcsame Vogt-L Te uogknssnde hin mit,
paa Vetmgelfc af. at Ti- ivndck 00
Nnvneo Adrecspkpaa tuellek fli-» at Irr-»O
Vennrk, um ct intenser I Sude Bogen
JOS. LUCIUAI s soll. Haus«-. Mis·
Bognyt.
lldkommen er pqn Jndte Missionv
For-lag i Damms-b
l. Ksllx Beck, VII Mond UJ
non-J dumm« Of Pasnsr Chr Es
nsnfcir Eu« 250 Zwei-. Prio i Om
slag BLA
L. Dr fidftc Tidct oq Hek
kens Gent-must As Axel Beck. Pris
i Omilog 30 Ets.
Braue disse Blut-r san beftilles
nu i Dan. Luth. Publ. Housr. Te
can oentes paa Lager fskst i Te
kember.
— Ankona-un pqa Lager et:
Prokft Idean Usfing:
Pastor Akbocs Nasmussen og Falke
kirken. 2. cplug med Eftctikrift.
47 Sidrr og Otnflog. Ptis 25 Cts
Den tm danste Udaavp as »For
glem mig ej«. Bibelspkoq og Sohne
vets oq Plads til Fsdscslsdagsbek
mætknmgek oq mekabsord Cn Si
de til bver as Roms Dage. Unl
mindelig fmukt udftyret Pris 60
Ets.
En uy Samlkus Digte og Diale
ger til Brug ved Julettæsfestek vil
under Nat-n as Eucme
net Ul« udkomme ho- os omkktus
i. Nov. Pri- enkeltvis 10 Tit.
out vom rast-· sont-,
Usttz not-sm.
