Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 8, 1913)
»s; H -,Yanfkeren," II M- 00 OPIYCGTLSBS M Wlk Dkk DANSKD IVLK l MM mäshet ss m bitten- Psblitlisg Ins-. Mai-, seht-sh. Osten-n« nde Ost-da- i hvok Uze Pris pr. Aug-sog I PMC Ruf-» Il.50. Utllsnckot 8200 sit-ist bat-los i Ist-knü Uilllsksslalinstrnssfnandkink sit-. Its Ost-solt- If hielt-g M Malt-tu lsddold alt-unn VMSE LUTR PUBL. AOU8!, Blslt Nebr Alls sich-I- M Block-t- todt-old Wncktvcer. Afhsmiliokok qg todt Mlklek — sende- M set-s Rai-http A. I ANDERE-EN,MI17, Nebr Istskock It Miit Post office s· nor-nnd Os- mutet Ums-lag ist-es mais kam-n upo sammt-ims I Als-Ho If It Maler lleke most-sei Ist-saht. bede- ssa III-s til dot W Fuchs-Mir slmlde Ast-to Iltks Dis-, Mss Ist- lseavessls si- til Dust-wiss Kisten Nur Los-me braver-der Iis til soll —- svsktekek i Dis-iet. sites ksk It Ue Iw- dos eller for It st- Oklyuiss - tlet wettet-säh bestes de sltis III hle, It de tu Ävsktisiesoitst l dest slstl Der vil sei-e M gen-ichs SICH-. Onsdag den d. Oktober 1913. L En Bcrctniug sra Sturm Muc neiotag Højskoler cher neige »Flkbl.«, at Tysk i PMB-H hau de taget Rangen fra Latium st ke mindre end 11,4lö Eiern-r tug Tyst, 506 tog South 114 Norsk og 2 Dunst Mach trktkscrer dog Statistjlkem idet det siger, at der beviselig var 131, sum wg Norsk gleite ted Høxstolen i SydsMinmsi adelig Augsburg Seminar. Prof. Ble Ien sktivet i »Folkebladet« bl. a.: «Vi hjr just bcgyndt et nyt Stole gar Og det kunde ikke ander end kirke ncdslaaende Pan Lærerne at Ie, at fokholdåsvis meget faa Etu dentet var msdt frem paa Anb yingsdagem chstriveren af dis je Liniet kom til at tænke paa, at det kanfke vilde ver-te bettmcligt at behandle i Folkebladet Spltgsmaai let ow, hvad som kan og bot gørcs, for at Augsburg kan faa en jikvn oq tilstrækkelig Tilgang as Studen ier.« Prof· nævner saa som fskfte Betinselie for at naa dette Maul qt Skalen bliver omfattet med le bende Jtperesfe og Kcerlighed oms keins i Mensghederne. Eiter at fire forskellige Talere ved Mag-) Medical Societys usentlige Rede Aftenen den 1. Okt. havde talt begejstret for Jndfsrelfe as Kindhygiejne som Undervisninggs sag i de offentlige Stola-, tog Rev. J. W. Melogy, D. D., Ptpfessot i Moralfilofofi ved det katolske Uni versitet i Washington, D. E» Or det og fagde bl. a.: «Undetvisi ging i Kinshygiejne i de offentlige Acker er jammerlig utilstrækkelig. Den blotte Kundskab kan ikke tjene fom moralsk Værm Dei et scedes lig Kraft, der kræve5. Sleve Bil ledet af det onde fester sig i de findetde Sind gennem Lektierne, dek meddeles for at afvætge det, der WI. Der et ovethængende Fa ee ved at meddele Elevetne i de esse-füge Skola- faadan Undervisi sing Spjtgsmaalet et ingenlunde Meinish det et belt igennem W. Saadmme Enmee frem Iadek met-e Kaki-flieh end de af Met Jndpreut Dreugene og Miene Staats-leise, og der vil txt-e M meke for at hjcespe Ist M It leve tust, end al mulig W san W« M STme Use U flie Msftyat ca Ug Me for W sap. J en Prædiken, der et trygt i »Im: Kikke og Kultur«, siger den Wie notste Præft Ihr-. Klaves nesst »Kat! jeq ikke tro paa Jam frufsdselem fordi den vilde være et Unber, kan ieq da tto paa Jesus sum det Metmeste, i hvem jeg kon fe Gud aubenbatet til min FrelseP Ei fligt Menneste er io dog ogsaa et Unber· Ja —- kan jeg da over hoveset tto paa Gudf Gan er fo doqi W over alle Undre. For miqs Mek bett- Spjkqsamal stg til U M Wellen knien M oos-, fand-m tm det nve testas M W det, oq Wen be —. et. jeg hat dog erfaret lidt af det te: der er en levcnde Gild; der eri en Undteneg Werden VI bar modtaget Gemeinde-mum meret af ,,Kirke og Fakt« Bladet ndkotnmer nu i bande forftørret Formen og Minore Ziiktelsc end tidligere —- smrlig med Rnndskue fra Verdenstniissionm — Tet fere 1igaende Nummer meddcler »Den nne franske Kultusle for Madogai fkar"«, isoori Vamgrufserne 1 on 2 luden »Den fmnfke Uov sikrer Jam« vittighedsfribed. Den qui-unterei den fkie Udøvelfe as Kultus alene med den Vesmmtzning, fom i det» folgende anajves, i den offentliges Ordenss Jntereske Repnblikken gi-; ver ikke nagen Kultus nagen som; helft skonomisk Etette —- Läge-i faa meddeler Bladet en OvetsigH over den danske SudansMission. M ! Hvotfor et jeg lnthetst « Kräften? Tette Spsrgömaal hat staaet for mig i spart mange Aar; det er over 10 Aar, siden jeg gjorde Ud kast til et Forssg paa at besvare det: mm dewed er det blevet til Dato. Men nu hat Artiklen »Motive jeg er Lutheranet« i »D. l. Kbl.« af s. Sept. kaldt det fkem i For Stunden , Tot er bog ikkc min Oensiqt aij foriøqc at besvare Stigmdzinaalet iE Islietnina af at give Grunde for min ;konfesficnelle Stilling. Jeg twnkcsr Imere paa, lmad dennc Etilling for »pliatek til. H Dei bat-, sasrlig i den senkt-e Tid. Tligefom bvilet timgt vaa mit Eind !at vi fom lutliersk Kikkesamfund iikko bat starre Jndflydclse blandt vore Landsmænd i dette Land, end Tilfældet et. Hvad er Grunden dertil2 Dei staat for mig, iom der ikkc er no gen rigtig Kraft i vor Fortun dclse oa Vikkfombed Og dette hat attcr sin Grund i, at vi ikke et rigtig vaagne; vi ier ikke klatt, det staat ifke le bvende for os, hvad vott Falk Cog andre med) er uden Kri itendom, og hvad vi virkes lig hat at bnde vore Laiidsniænd, vor Moder-titles Birn. Kittel-laden Redaktpr irger me aet trscffende i fin Efterskrift til nasvnte Artikel: »Da hjaslpet ikkc start at iynge Klagefange over Til ;standcn i vor Kitte; men det kan ’hjælpe faare meget tet at faa Øjs neue op for de state og hetlige Statte vi har i vor Kitte, iaa vi vil reife os i Flok og Fjlge for ved Guds Naade at gste Brug as dem i vatt eget Liv, i vor hjcmlige Kreds, hlandt vore egne Landsde og helt ud blandt Hedningerne.« Ach, am det kigtig ftod levende for os, hvilke Skatte vi hart Det er ikke noget at væte ftolt af, thi det et jo betroet Gods; nien det er noget at glædes over vg no get at hente Kraft fra. Kristen itrft vg luthetst siden — faadan hat det staaet, oq faadan staat det for mig Hvor umaadelig start et det dog ille at væte stiften, at kende den iande Gad, at kende hanö Bil lie, at sende, hvad han hat stabt og genltst as til, at eje Fotlas delse for vore Synder og Btrneret og Awetet sont Guds Bstnl Hvor start blivet det ille for as at viere Stifter-, naar vi samtnen ligner det med at vaere Hedning oa i bedfte Fald iam blind iamle i Mark-.- iot at finde Vejen frem til det Maal, soin Hjettet higet estet udeu at kunne finde ellet naa deu cvor statt at vix-re Fristen i For hold til det at væte et vantto Men neske, der lever ubekymtet for aans deliat Liv og evia Saliahed II liqes ayldia for den Mal-ed- deu von tro qaar i Bibel - W betet state M- en W eietl Og san en lutherfk Kristm Det er sandt, hvad denne Papst Dr. Waltz, sagde, at den luthetske Kirke stiller sig uden Farbe-hold med fin Lære og Forfatning paa den hellige Skrifts Grund, og den bar en beftcmt Trosbekmdelse, der til talet boade For-stand og Hjekte. Altfaa, mener jeg, at vi kan tage det sum Forudsætning, at der ingen Grund er til at diskutiere om vor Arke et kigttg paa det ellek ej. Date-»alltishi«tilatvæke arbeiM, det gelber om at Mdeskastr.dererosbetroet qimatgaqtilicrbejde M Waden out, hvab der dem med saadan Bevidsthed, de ttænger til at Me, at vi er grebi nis af den Slagss Stothed, vi arbei dcr i. Tot u- faa langt fra, at jeg rin .1matek Lasten, en fund og klar Lufattolse as GudS Ord og Guds Illig-u Mcn hvad det fremfor alt Haber om, dct ct at komme til at bkuge det vi bor. at virkc nwd det. - Lad cis bcdc Nud mu, at baadcs vor Aw og vor Lmavc maa blch rigtig store for o—":s, at di maa blink rigiig magncs og fr, lsssad di i Zaud bcd bar. Lad os- bedes am met-e Kraf kra dct bøjix Altfaa —- jcsg er lutbckik Kriiten, for at feg skal være et lvkkeligi Monsieka mcn oafaa san-list for, at jcg steil værcs csn Kraft i Ver drn til andre Menncfkers Frclch A. M. Ruder-sen »o- - -— legeblink. m x.) Vuggefaug. Tusmørket damit-eh Stier-norm glimter Zum klare Oer Paa HimlcnsBund. Du, min lille, lig nu stille-, Luk dit Øje i laden Mund Raums Tronning sit Ast, hint lange, Ecknket tyst over Trw og Vlad. Tu, min fade, med Kinder tobe, Tksm dig munter og dtsm dig glad. Jldslussn blinken Natuglen tudet, Ænds dem illa de dig ei naar: Du, mm trete, bcskcktmet ver-te — Klokken tikkek, og Klokken staat. Frsen Mer, Natdkoslen stiftet Elverfolk danfet om Bakkenö Hat Du, mit smilende toligt hvilende, Yndige Bam, Gut-nah Godnatl Den tidligete franike Justitsmi nistet, Ariftide Vriand, ital, stsnt en alvorlig Mund mcd koste Prin cipper. være en dygtig Kender as en god III-g Der fortasllcss, at man en Gang sprte ham genncm en Ma leriudstjlling. Der gjotdes scetlig Holdt foran et Billcde, lworpaa to allegotiske Figuret var fremstillet Den unge, lovende Maler var felv til Stcde og ude of sig selv i Hen tylkelfe over at tut-de fremstille sit Værk for Minister-m — »Da-es Excellenke forftaat jo chtydniw gen-« fugde Kunftnetem »Justits og Retfærdighed omfavner hinan den.« — —- »Javel, javell For ftaar det udmætketl De to omfavs net hinanden, fordi de sigek hinan den Adieu oq landsynligvis aldrig vil genses mete, sparede Brand med sit alvcrlige, sure SmiL der vcd denne Lejlighed var dekoretet med et tydeligt Stænk af Humor. O I . Da ei ikke alle Die-meint ·d’c"k hat Smag for og For-stand paa den? bedre, hljeke Musik. Det et ikke engang alle, som tunde og butde oære i Stand til at vaasstnne fine Toneværkey der oglaa vix-selig gøt det. Til risse bsrtc Gatlerkotmcsn, denl umulikzc Karl d. Tit-two Dei hcmdis te engang, at hatt-S thestcsrledcrs Emvde indsvct rt udsøgt Programl Ewor m af Beethovan skøtmcftsi Zmnsonicr fokcdragcs. Efter for-I ftcs Dcsl gabcdc Kongcrh og selvføls Jelig gabcde hole Hoffelskabet med. llnder enden Del inntes man lidt mete opmckrksom, meu da Adagio for-riskaqu var der flere, der sede lig nikkede sig i Slummetx medeng Majestæten underholdt sig med en Ledsajer om Jagtem og Dame-me Diskuterede det sidfte HofbaL Alt bette undgik ikke Mestetens Anna-ki fomhed, og han tog da fidste Del saa rasende hurtigt, at Spillemæns dene ikke kunde ftlge bunt, men gned oq blæite Its i ilete fmaa Gruppe-h der indbyrdes var fleres Takte- ikq hin-Indem pg Resultatets km en vekitqbet Mmmsir. Blum-J de allethjjeste og hsje til Stede ver-J keude var dek imidcektid ikke cui Sicel, som apdagede hint Ugreje, og Mesteten skat Tender i indædt Raseri. Jkg skal vide at give dettc Djdbiderhof den Slags Musik, det foktjenet, sagde han ved sig selv.« Som tæukt faa gieri. Da han næfte Gang modtog Befaling am at underholde Hofo med Musik fotsyneoe han sine Spillemænd med lutter Biweinsttmnenten 20 fmaa Giga, 6 Flsiteh 10 Amt-Weh Z Weim, 4 Waldes-, In lille W, uoqle sma vertan-m og intet kendt Sptog kan udtkykie eller blot antyde den Musik det lod. Bisse 75 hvinende, stri gcnde, pibende, tudende, brægcndc Jnstkumenter formaaede at tret-M Dmncvkkfombed. En almindelig Lat ter bwd las-, der innen Ende vildc lage-· Sau kongetiqt lmvdc man ika oærct underlwldt i umindcligc Tider. Kun csn enfom Ihm-lich der stod i ist of Salmis Hieran-, morsde sia ikkc, men skar uaslndcligt Grimaccn trippcdc from og tilbagiy og san nd til at lich kasdsoimne Kvalcsr — mcsn suzjde intct. Dcst var Cherubi ni. den ftoke Komponist og Musik direktør. Alle de vorige den kongcs ligis Familie med, lo, faa de ntaattts holde iig i Eidam-. Og da Stnkkrt vor til Ende-, ovekdasngedcs Orsc fmst uicd Bifald. — Man var i Sandhcd blcsven »underboldt«. . . . »Der aives intet forfwtdeligere end vikkfom Uvidenlicsd.« »Ihr-barst sprer de Villigc —- oq flasbcr do niodftrwbcndc« O «.Zeltilfredshedens Fortspicslict er i de fleste Tilfælde nilmsngiq af an dres Mening.« Ovorfor blivek man sog? Er dct anget, der saudan Hal, til, nogrt mysteriøst, iom man ikke felv et Heere over-? Ellek er der en fimpcl namtlig Aarng m enhvcsk Sygs dom? — Man siulde unsrige at disie sZpsrosmaal burdc ligge den tasnkende Menneskethd meget met-. ca dog er dette jo langt fra Til sasldet — »Nam- man blot maa behalde Deckt-redet faa est man hyts Let« figcr vi med betænksomme Miner, der fynes at fort-ande, at Helbredet ligget Mc i vor egcn Haand at give eller tage, men at noget ubsnhsrligt dasmonifk taadck over det. Altfaa sinlde dct sonntftigvici heddc: Naat blot di jntrt man sum ellet lade, sont kan Jordan-ne sel bredet —- se, da er m i Virkpliqlw den samt, den Ihm lwtrwssmdc. Folk crdcr sont Rmel Inmcst cum-, end de bitt-de, normle da of de san koldtc ,,canncd goodssc Munassl digc singe-r Moden Tom Pan sen-n nmndo i Siedet sor? at wage den sont ordentlige ancsssisr Man Tidder og banget lnanc onnc um Aftencn og ligaer sog lum- lasnms i Fjekcne om Morgenm1. Man ins— m· sig Mast-eh der siddcr for stmnn og bindkcr Vlodomlsbct Man bru Tgek for fnma on for tnndc Zio. «M(m spat-r ikkc for nsdvondiq Lo Ygemssvclsc Man holder ikke Rod detne regelmassfim vannc under Knlden Man holder ikfe Kropvrn tilbtrliq ren, Man gsr fig en Stka unsdvendigc Somrr oq Bcknmrins ger. Man indbildcr sig at lidc of allebaande Smxdomme oq saurer Fordsselsesoraanemc faa grundigt igennem med alskens Kvakfalveri midler, at man flnttelig bliver vir kelig ing, oq da er man san sotkvaks let, at man er i sorste Klasfes Til stand for at »lide ins-get under mange Lægck.« Saal-am oq lignende, betet man sig ganske toligt ad —- og Tiger Tau Ins-d mutet Paubse dette vise Ord: »Nein blot man man behel de HecbredeY saa . . . .« Jamcn det vilde da vix-selig vme et hell Mirakel Og Mirakceknes Tidsalder figes ja at væte forbi. ——-- .- - Kitleliv og Presse i Tyfltaud. tEftet »Kr. ngl.« Optnasrlsomme Jagttagete hat ikke lunnet undgaa at bemcerke den pinlige For-sieh der hat dastet mel lem det srygtelig allristncde prote stantiste Tyflland og de katolsic Egne, hvor Kristendommen hat be varet lin Jndflydelle over det albe les ovewejende FlettaL Pastct Fibiger omtalet fra fin Rund-teile til Luther-s Bittepladler. hvor faa Mennesker der befiqte de Steder. der minder om den store Reformatot, medens Alt-erben val fakter til Mindestederne for Dialekt og Migctr. J de snatt 40 Aar, leg INka actlig hat del-Cl Tysiland, hat jeg let Berlin volle fto 1,200,000 Jud byggete til den tkedobbelte Sttrels le og s Murg fta 400.000 til ove- 1 Million. — Neu hvor num qe uye sit-let hat man let bvggkt der l den Abs strittige Fest-r splllet en for lvinbeade solle l W. J de W Im W W he l- Vefollulnsen. In Mlestuw W W, I III M M, Werk W L - ( Wien og andre Stxeder hele Sam fundet, alle Øvkjgheder, med Mi nistre, Generalek o. a. i Spidsen gaat med i den højtideligc Proces sion genncm Gabe-me Ogsaa Ar tsojdetne i de katolske Egnc er over oejcnde kirkeligsindedc. Te katolske Arbejdckfotcningcr tasllek 172 Mil lion Mcdlcmmcr. J Fjor var chg en Søndag i Nürnberg, der iudtil 1906 var ront protcfmntisk. J hint Aar ind lmnnedes den gamle ,,Rigsstad« i Bayern, og siden da rk der indmns drcst san nmnge Katoliktet, at der nu er 80,000 Katolikkcr mod 300, 000 Protestmztet Vi (4 Dunste) bckøgtc førft Vycns Hovcdkirkcy den nmsgtigcy protcsmntiskc St. Lokenz. Prcrstcn var voltalendc og mwdikcs de rcsnt og godt, — mcn der var ncrppcs 200 Mcnnesker i Kikkcn, uns sten luttcr Kommst- Tcrfra gik vi over i den katolske Hader-fide chr Tomme Plads var fyldt as siddens de oq Impulse-, fa. Forballcn var snldt, m Folk stod paa Treppen holt ud paa Gaben. Der var ligrsao mange Masnd som Kvinder. Mit Sclfkav var meget imponeket af den katolske Mcttigheds Jvcr oq An dont J München havde jeg en lang IEamtale med den sverfte Chef for kBayerns protesmntiske Landskirke; sog hast nævnede sont en Hoveds »arund til Katolikkeknes starke Stil linq i Befolkningen deres udcneerkes de Presfeorganisatjon Proteftans ternc udgst ca. en Femtedel af Ba yean Befolkning. Dei samme gik omfider for en 3——4 Aar siden op for Proteftantiss mens Leder-e i Toskland, og man foretog en ncrrmere Underlsgelsc med folgende Hovedresultatt Katalikkerne udgsr ca. en Tredies del as Rigets Befolkning. Da Lasse lnften for ea. 40—50 Aar 5iden vaagnede boss den store Befolkning, forftod den katolske Kitke straks, lwilken vasldig aandelig Magt der meldte fig med den hurtig voksende Tags-presse Der-for sprgede den sor, at troende Katolikker oprettede nye Mode paa alle Egne eller for at be nake en fast Fokbindelse med de alt lnsfmnende eller as andre oprettede Tonlslnde Lg paa alle Egne op rettede de Lokallomiteer med Re zsrielentnntet i lwet eneste lille By, der stulde holde Fotbindelfen leven de ined de stedlige Vlade on holde Menmlsedenss Forsmaelse as Sa gen-J Vetodnina lnsvaagen «1Trutcsmntmtcs dernnod rot-te iklr n Finan- Tks lmldt sig nvilliqe og unstnnstc borte fra alt. hvad der snmkms m· Tag-Sprosse oa dcnnc kam cnten i Hasndeknc paa Fritasns fons plltsr rcliqiøft liqunldiae Falk ullcr nillisdcs sia i bvort Fald ganskcs tm-; rllcr ligmnldia over for stifte liacs Swmsjsmaal on vasnnrde ved sin Tons-hob oa lin ganske gudlsie Ekrirwnmade den ftore Vofolkning inm- oq nuer as med at tasnkc over Livcst oa dets Rot-hold Tom friltne tlscenmsflcr. ja, Horte den lwlt nd i Fomchmmolspn as al sinnend-Inn Vcsd den as Ilkkotestantcsrne furc tagnv Lmørcslsc for faa Aar lidcn vifte dxst iig da, at Katolikfcrne ran dcde over 700 state Tk1abladts, dor jblaudt nassnsn alle de stan- i di katolste Cum-, lmoraf nmnqe er liqcs laa krisuslia qcnncmskkevne sum f. Eli-« ,,Krisu-liqt Taqblad«. Da nan tige Presfcburcsaurk farfynede diss fc Vlade umsntlig inod kristcligej Attiklxsr og rn Mit-nahe Nyhcdetl Dkt ftsrftc Presfebnreau, i MiinY cheniGladbach, havde alene on fast Stab as 19 univctsitctsuddannede Falk, hvis hole Akbejde optaqcs af Bart-auch fotuden mangc andre. « Protestantcrne med den dobbeltcs Befolkning kaadcdc over — 4 smaa Dagbladri Helc den Ivrige Dagspresle var tavs ellrr fjcndtlia. Saa tog Proteftantekne sig sam nten. De havde lwnge arbede med fmaa Ugeblade, lom nn bkagtes op til en Udbredelle af ca. 5 Millionet Eksetnplarerz —- mvn det for-flog fo intet mod Dagsvreslens Hun dredet as Millioner ftoke Apis numre. Sau hat man eftethaandkii op kettet 28 Preslebureauer. der nu et lamlede i en Tentralfotming, og man er beqyndt at otqanileke Lo kalkomiteer, lelv am man endnu, ser paa de bedste Cam- kun et naaet til en Syvendedel af de Ne ptæfentantet, lotn Katolikketne raas der ove r paa deres Sau-. Ren Henvenbellen til Bladene hat ftraks W rig Fragt M pCt. af Bladene optaaet omtrent alt» hvad Pressebuteauetne ttlfendekH dem, oq 25 pct optqgek en Pelz Knn 23 pct er hell afvllende: men! deriblandt alle de state Fritæuketsj blade l Berlin, Hamburg oq staut-! M, les-I met ucliw de melte MS stude- dck W til I san bat used M It fes W W ZEIT antagne ved Dagspressew J det fidste Par Aar hat ca. 1000 kristne Journalister faaet fast Answttelfe ved ca. 1600 Dust-lade Endviderc bar man nakt Wenig hcdcus Forftaaclsc of den Fore, der liggcr i, at en Mkmgde yngre Jour naliftek, der bavdks uddannet og nd viklct sig eftcr de Forbilleder og den Tone-, der angach af de ftore Fri twnkcrbladc i Berlin, havde faact Jndpas paa Rednktioucr rundt om i Rigvt ou Igjordc den-»k- fordasrves ligc Jndflndclfc gasldcndcy ikke mindst zum der litten-n- Luna-Ido J en stxskth By (50——1()0,()00) bcgyndtc et Vlnd cn anftødclig Ro manføljcton. Straf-S indkaldteis et Protcfmmdc nf 1200 Masnd, og Nonmncsn oplmrte strakis. Et udbrcdt Vittighedgblad, der lmvde bmgt en blasses-Mk Traninq, mødtis stracks en saadon Masseprotcst, at dct i næftc Nummer mnatte gske Und fkyldnmg o.f.v. Den danske Monighed bar i fin Tid san sprgcslig cfterligncst den tns sse Ptotestantismr i den-S ihrkae fvangre Sahn paa dctte Osnraadc. Maattc den nn ogsaa folge den i dcns kraftigc Opvaagncsn. -O.-. Niels Pouliens Lesat Man undredx over, hvoksok Pros. Carl Lorcsntzcn for et Aarstid sich traf fig tilbagc som Sektemsk for »Amcrimn-Emndinaninn Euckens og for »Antcricanismndinavian Foundation«. Der blev fkrovet pri vat til kmm demn, men lian vilde ikke räjtig ud med Grunde-w Men im forlcden forekom faa følqonde i »Krifuslig Dagblad«. Tot bar Jn tcrcsfe smlig for danskc Lasset-e Professor Carl Lorcntzcn sko New York ovlnscst paa given Anlodnitm folgende om chsigten med Niels Poulfons Legatfond poa 2,000,000 Kr. ! »Ist var Nicht Poulsons ofte Judtalte Ønssc oa stod bang Hier-te-l ’na-tm.-ft, at de as bam teftanusntcs rede Penqe hovediaqlia skuldc bru gcs for at frvmbjælpe ubomidledr. men dygtige unge Teknikore, og at Skandinaver of hans com Profes sion i Amerika. Maschinqu sittl« de have Fortrinet. Han snfkcde i Emtdplcssbcd at vcdligrboldc on nd viklc tsm Fort-indesse. Tom oftm lmus direkte Opfokdking, med Un dektcsgmsde fom Melissmmand blov stiftet mellem Tot tetniske Sclssobs Stole i Ksbenhavn oq Carkeegie’5 toknifte Stolet i Piusbum Den ne Fokbindelfe er ogcnmasgtjgt blo ven ofbmdt of Fondots nnvastendc Reime-Ue der hat anvcndt en Del af Legutmidlekue til uvodkommendc Formaab Dkrfor findes der heller ikke i do paa Vestyrclfens Foranledi ning as de tte notdisscs Nigor oalgi te Komiteer en encsto Reorwiontant for de Leimer Stole-k, som Pont son fckrljg interessiert-de sig for. Den ubjemlcdc Anvondclse as Le qatmidlerne frenmonr as folgende Medeas-»Um 1. Man tm DUW Toll-wr- as ’lk-.ml··ost;s Mit-lu- tkl dm fsunditm Vika Fumsmdsttlljng I Nun-Hm ssønt dcsinus Anucndtslsp as Pvnzusne vjttrrliz laa lule ndcsn for Pont fonsI Proarmn Z. Iklefmrcslfcn sum-di- Zvljd mel lcsm Eknndinavcnw ved ot nddcslr Ztipisndicsr til 4 Nornnmd mm Inn til 2 Ein-»New m 1 Tonika-, skønt Alle- Vrngrnc on bish- Arbei det vcd Fondcsts Opnsttelfcs sknldtrki donfk Initiativ. Z. Jhx vil man brugc en Tisl as Lmatets Midler til at ovctfasttc skandinnviskr Klassikere paa Engelss. Hvok u Forbindclfcn mellem Klas sikmw Vg de ubemidlcde Tcknikekcn som PouFon i fttstc Nackse ansiede at ftstMP 4. Bestyrelsen bar i Strid med Poulfops Ønske fulditændig ignorci ket Island. Medcns han Mede- tillendegav han faa tydeligt fine Hensiqteh at der hos dem, der bavde han« For ttolighcsd, ille er mindfte Tvivl om bang Mening med Fondets Optets tells Der bsr vedtages en ny Fun dats, som syldeftssr Testators Øns sier for Anvenbellen. Prof. E. L. ovfordrer Beim-elfen til under pligti skyldige Pietetsbenfyn til den, af dsde at ophwvc den Ura, Iom et ajokt mod de smaa i de skandinavis fke Lande, som det var Bannen-Fon dets vwsentliqste Formaal at yde Opmuntring og Sttttr. . ---. s ’f— Es Tut til Cantha. Gott-law Ljrdqg Morgen den V. Uns. fsrlod jeq calsaw for at sa- til Standort-, en Reife m ea. so M Masche- bvortll da des med cik m bei immerhin Din- do is ) i Jkticaua Mc staut-se i W Timet. Pastok J K. Imfm var jkke himme. Hatt var reist til Ell Horn, Jowa, for at smnle Penge til en Kirsebygning. Om Studagcn prædisedc jeg 3 Gange i Vyens Skole for fuldt Hugu TO to spl gendc Dagc besogtc jcg chnct og befaa .·?«olonjcn. Tot er stokc Zor andtingcsr. der er sket i Egncn vcd Standatd de iidste forlsbnc 4 Aar. Den 21. Aug. 1909 holdt jeg mcd en Flok Lands-merk dedkid paa den lillc Both-, hvor Vom nn et beliagcnde. Vi kunde den Gang Mc sc nnocst en Hitmncsl og ubeboct Jordftrsg, hvor der ikkc var pløjct en Fun- oa ikce ist Hus bngget Nu derimod er der en nnsclm lillc By Incd en fmnk sttnbamsfmtion og odsscllizxc Butitkct Egnm der-nn kking ck for dct mein- nndcr Plov, og chcnc er allcrcdc i temntrlig geht«-Stand Jotden er rig og fragt bat, men den skal have meget meke Ist-beide end t. Ets. Jorden her i N. Tak. Im lagde Mast-se til, at Famtcrnc i Albertn, og til Dels i Safkatchewan med, behaådlet dckes JJord wo folgende Monde: Hvert trcdie Aar plejct de Jotden om Zorns-irrem ikke fcnere end den i. Ang, helft for Hi. Juli, book estisr den sit-ais hat-vest- godt Se nere diskes den ei Var Manne oq name-T Det folgende Aar avles der fein Neqri im Abs-m Duf. ist-. Arke Tet andei Aar saaes der Taa i Zinbbeme nden noacu iom lielit Pløjniim. da der avles da i Region im Abs-M Vui Hvede vt. Acke. Det tredie Aar maa Jorden saa isten visies om Sammet-en. Pløinina um Eiteraaret ellet om Foraaket bat viit iig ikke at due. J Aar var Gesten i iuid Gang, mens im var dek, oq Avlen var jwvn and i For-bald til Kolnniens Al der. Et Aar fom dette kan det vel nok aaa an at iægae Vind paa Hves deaviina: men det kan ske. at Fro sten kan komme tidiig, og da maa man have Kreatur-et oa Sdin til at form-te Avlinaem der bar taaet Rade Paa den Maade vii Frosten i Renten ikke ssade Famieten inn derliai. Men da vore Vennet ssoa sia ned ved Stanakd, kendte de ikie de lokale Fort-old oa da de faa to Aar i Ttask iik tidlig Frost, blev Tabet stott, altfor statt ifæk for dem, der havde itare Atealet inde med Hvede Med Tiden vil Koionieu uden Tvivl blomftre frem ou blive del ftaaendr. men for Øjeblikket trasnget den til Samsundets Stitte for at iaa Kirieiagen frem. Kolonien Men aer haakdt til en Kirkedygninq, iom den for Tiden ikke felv et i Stand til at auf-te Kam der-for vore Venner ved Standatd, Alberti- i Ha on bin-in dem nu at iaa en Kiefe. De vil fenere blive i Stand til at bjwlvc andre. Veniig Hillm J. J. KiidiiI Vidraa til Kikken kan iendeg til Paitor J. K. Jenseit, Standakd Albertm Eanada. Bsqkk skikf For at micoducske » vor Imqu ml oi sendi- absolut ikit w as de m» umk kcsame Vogt-L Te uogknssnde hin mit, paa Vetmgelfc af. at Ti- ivndck 00 Nnvneo Adrecspkpaa tuellek fli-» at Irr-»O Vennrk, um ct intenser I Sude Bogen JOS. LUCIUAI s soll. Haus«-. Mis· Bognyt. lldkommen er pqn Jndte Missionv For-lag i Damms-b l. Ksllx Beck, VII Mond UJ non-J dumm« Of Pasnsr Chr Es nsnfcir Eu« 250 Zwei-. Prio i Om slag BLA L. Dr fidftc Tidct oq Hek kens Gent-must As Axel Beck. Pris i Omilog 30 Ets. Braue disse Blut-r san beftilles nu i Dan. Luth. Publ. Housr. Te can oentes paa Lager fskst i Te kember. — Ankona-un pqa Lager et: Prokft Idean Usfing: Pastor Akbocs Nasmussen og Falke kirken. 2. cplug med Eftctikrift. 47 Sidrr og Otnflog. Ptis 25 Cts Den tm danste Udaavp as »For glem mig ej«. Bibelspkoq og Sohne vets oq Plads til Fsdscslsdagsbek mætknmgek oq mekabsord Cn Si de til bver as Roms Dage. Unl mindelig fmukt udftyret Pris 60 Ets. En uy Samlkus Digte og Diale ger til Brug ved Julettæsfestek vil under Nat-n as Eucme net Ul« udkomme ho- os omkktus i. Nov. Pri- enkeltvis 10 Tit. out vom rast-· sont-, Usttz not-sm.