Cre Mennefkebørn.
It
P t I ty.
Its Ins-M efter Originalens ttsde Tulind
ved
B i l h. R a l e h.
Gott«-)
Hnn saa baadc alvorlig og førgmodig nd, hun
kendte aabisnbart illc den barmhjertige Fresser-, dcsr var
i Stand til og villig til at bwre ngsaa hcndcs Binden
Hirn lmvdc ondnu ct Lnflc pna Hjcrtcx »Ist er vcl ikkc
muligt, at Dr lnndc faa Tid til at se ind til Tom-mil
Blut Te londtc lmm og vildc opmuntrc ham lidt, saa
er iog Dis paa, lmn vildc komme til at holde as Dem,
og san vildi1 lmn mm lnmdc grimvm Jld og Bund for
at gøre Tom til Behag; suadan cr Tommn ultid, m,
hcm cr.«
Theodor lovrde hcndc ogfna disttr og fulgto ljmdcs
faa ned grauem den stott- Vntik og ballt-de for ljcndc
i Tønsm incsdcnss bendess Ansigt Mic- ni Mast og
Haalx
Im tidligcns Tid Var Mallcry jo aodt listidt mcd
Dngsordcnrn ma EuclidsHotellct og volgte disrior nec
stc Tau en Tib, da han kunde dritte, Tumniy vnr le
dig. Vasrtrn var nugct more graahnarct Jg itkc faa
lidt fyldigerc, nicn ellcrs var han den sammc glattiini
gedi-, ljsfligc Mond, som da Tode Mal for as Etcd tma
hans mindste Vinc. lecodor spurgte lmm tun. om lmn
kundc komme til at tale nicd Tonmty et Ziel-lik, og blcv
fort ind i sit met ginan Kammer-, book Tumnty fad
paa en Stimm Gulvtnsppc og sycde paa sin Trøjelom.
me.
»Se, se, naa De ek StrasdderW fpurgte Theodor
muntert on satte sig til Rette paa Sennekanten
Den unge Slrkrdder san op og sagde leende: »Im
blev nol en løjerlig Slrwdder. jeg! Moder plejer al
tid at lave iaadan noget for mig, men dette bar en
scrrlig Anledning. Jeg hat tabt ti Cents og en Lamme
kniv i Dag, og saa tamlte jeg, det var paa høje Tid at
san det gjort i Stand«
»He-r hat jeg boet en Gangl« fagde Theodor ven
ligt: »der var ogfoa mit Kammer, men den Gang
ftod Vordet i det andet Diome; jeg bar tidt tcrult paa
at ville se her ind en Gang igen, sørft i Estmniddag
er det blevet til noget.«
Tot-nun standsede fin Naal og fendte sin bei
gende et langt Mik, fsr ban spurgte: »Er det Dem,
der gjorde Vrsvl over Flasterne?"
»Ja, det er det nol akkuratl« ivarede Theodor
leendr.
Tommy tog nteqet energisl fat paa tin Naal igen
og syede en Stund; saa brsd det ud af hom: »Im vils
de anste, De liavde saaet dein spat-let helt ud af dette
Sus, ja, jeg vildez Mo’er ladet mig aldrig i Fred,
hun funkle-r, og lmn grckder. og man ved suart ilke,
hvad man slal.«
Hernked var Satntalen qnnske natnrlig begyndt,
og det endda af Tomnm felv, og nu blev der fett en
long oq alvorlig Forbnndling mellem dem. og det var
aabenbart, at Bei-get bavde den Virkning, Tonmin
Moder havde haabet; til fidst reiste han sig op og saa
beundrende paa Theodor. idet han ivrigt fagde: ,,Det
maatte viere noget underligt noget, man ikle kunde
gtre for Dei-es Styld.«
»Da hvor meget mere da for sin Moders Skyld,
hvis eneste Sen man erl« tvarede Theodor hurtigt.
Tommy flog Øjnene ned og blev meget rød i Ho
vedet »Ja, Villien hat ieg,« fagde han til fidft, «men
de andre gar Nar og — qodt, jeg ved Me, hvordan
det enentlia gaar til, men —- galt gaar det visi, spr jeg
rigtig faar tcrnlt mig om.«
Theodor forftod Sagen lielt vel; et godmodigt,
velmenende, men let fristet ungt Mennefle, der ikke
var siller i et Has, hvor Spiritus baade folgtess og
drinne-»O on lwor det alticm itle manglede paa ideliae
Tilssnndeliek. Hart betasnlte tin endog paa at qaa til
Or. Hain-nis, tlii han var klar over, at selv oni hans
Besen der iil det bedste Udfald, vilde Tom-no dog ikle
lunne sitt-eis, livor lmn nu vor. Men der var ju andre
imqe Metnieslet, sum det den nmnike lunde lonnne til
its-»ide. lmn lnwde dcrtil lovet det, oq hatt bin-de pelo
adskillig Lnst til at linke, bund Ok. Hastingss vilde siqe
Sau lieslntiksdc lmn sin, dn ti·. et naa
smn uilisinsrcdi ist mirt Wo Oufiinziirslnnd ozf den«
ne Ilmm heimde lmn ill.I nt vuntcs drum-, tln under
fit New hinsdc lmn lmsxsct faa furfnnligt at ilrirw »Ma
tint Fort-i-!iiinzidiitilistude«, oq liun blisv mit ind tsaa
Kontorist. Tot var i alle Ruft-under en nmrlisliq For
limtdlitm. Førft var Or. Dahinfo mmcst itsv ou fide-n
irutiit lmilsiaz lmn lnttisdis tin-d m fumgtislia Mini- til
alt, lwad den tin-Je Mond lmvdls at fortasllc om Tunmty
oa lmnss Knimnomtvr. ou da Tlnsodor tkw km Denn-de
paa ist Jpar. oilomsredcs »Gr. Daimqu folgt-»di- inmi
ke Sastnikmcn »Doste- rr ummttslin den cicndomnusliqs
ftc nf alle Den-d ejcndomnwlige steck-, Or. Moll
undfknld flmn faa paa Kot-tot, fom lfan lioldt i Hann
den) Or. Mallcry tror fest Di- lfoddcr im. Im hande
boq ikke trot-t, man vildc have ncig til at Mrc Spion oq
aflirgac Rmnfkab for lwcr on Druan Vin, der drum-s
i mine Brmninch dct vildr var-re mig en faa sanfte
ny Fortdain at icg falcr mig forvisfet ons, dlst vllde
glipm for mig, og vi Fortetningsnmsnd, Hr. Moll,
vil ammme nadin have-, at vorc Forotagendcr mislyks
keö, ikle fandt2 Te maa virkelig undfkylde, at im itke
kan dcltagc i dennts opatte Sag. Dcrfom vi virlolig
have en unq Mund af en faa fvag Kot-after i vor For
ketninq, faa gsr det mig nie-get ondt for hom, og jeg
kan tun anbefale hans Moder at time ham med fis
hjcsm og opbevare ham l en Krug i fit Kosten.«
Theodor teffte fiq ftiaks, og de cncfte ubøflige Ord,
han tillod fiq overfor Dotas Fadpr var, at hon utcd
Eftcrtryl fagde: »Ja, jeg er dem meget forbundcsm . k.
dafürng og flal lade deres Raad goa videke til Ma
dam Jenkind, og da hun er en temmcliq fvag Koncv
haaber feg, at De, om hendes Sjn fkulde blivc en
Dranter og knuie hendeg Hier-te, vil vlde at fskge for
at bang SIer bllve auf-ragte i Vaffmhufet. Furch
min Gmel« —
»Don Qulkotel« kaldte Br. Steffens ham og lo
Wert-list da Mallery fortalte ham Historlm
»Im gav ham Inn en Lefllqhed til at faa udflrt
ungl- af flne Govgsrenhedttanker oq redde en dygtiq
Im- paa femme Ub- faqde thesi-or W: »in-u han
et Matt for Wut sf fis keffenhui til riqu at
Imm- fotftaa stne equ- Were-few
»D- mener altfaa, at det er sanfte njdvendiqt at
I
san Tommy bort fra Euclid hurtigst mutig-« sagde
Dr· Stcssens eftertænksomt.
»Absolut, saa snart der kan skasfes Plads til ham.«
»Kan Markuotscsn ikke brugo hom?«
»Im tror dct knap· Hon bar for Øjcblikket selv
en Sag, der ligncr Tonmin mech, og sum Lager ncrsten
al hans Fritid.«
Runde han blive til Nytte her?«
»Det bliocr vist smaat nok, i alt Flad forcløbig.«
,,Mcn kan Te blot holde hmn beskccstigcst.«
»Jo, det er en lot Sag-«
»Ja, lud ham sao kun komme-A sang Hir. Stessens
kort og fortsntto sit Arbeij.
Theodor veudte sig pludseligt om, scsndte sin Chef
et hjcrtcligt Vlik oa sang: ,,.Lsavde vi blot noglv slere
Mcend mcd Tores Princippcsr. sna brhøvcde vi ikkc sna
mange Vajscnbusc.«
--—- »Nid dm usorskmnnnsdo Fyr sud paa Bluts
bjcrg!« saqde dcn vrode Or. Hastings, da han sluttcde
sin Beretning ons, lyvorledcss Tonmm under Ho Mal
lerys Ægidc var sorsvundcn ska Hotcllet chry saa
op ska sin Suppctallekkcn oq nnstillode sig mmrt sorbavs
set, idcst han hqu »Man skuldcs ikkc tro, at du er be
byrdrt med swrlig stor Takncmmeligbed oversor den
Mand, dcr rcddcdc din Dotter sra en tidlig Død.«
,,Utidig Visnkvsvtbed!« var Faden-us ondnu vres
dcrc Stint-. »Den For trot, han er en bcl Hekt, og
benytter sig dckas til paa den most nfoerammedo Maa
de at tmsngcs sig paa. Jeg tvivlor aldclcs ikke om, at
Jonas not var kommen over det udcn bang Jndblaw
ding.«
Dorns Ansiut blusscsdcy saa blev lmn Masse blog,
mon den encstc Vctncrrknitm, hun qjorch var: »Fabrik,
du sknldc ban have vasrct der og scst dct allsannncn!«
uL
En og tyvende Kapitel
Natntbejdr.
»Ti:melim1eling«, sagde He. Stoffetis’ Dørklokke
lige for Midnat. Or. Steffensz saa overrasset op fra
det Vlad, han lwste i, og betænkte sig et Øjeblik. Hvem
kunde vel ringe paa has ham saa sent? Saa gik han
ud, drejede Nøglen ont og luktede Theodor Mallery
ind. Den unge Mand fulgte fin Chef ind i hnns stærkt
oplyfte Privatlontor; det var det samme Vasrelse nied de
selvsamme Mahlen soin det havde haft hin Midnatss
time, da den fattige Dreng skcelvende havde henvendt
sig til Or. Steffens sprfte Gang.
»Man hvad er det dog for Foreetninger, der brin
get Dein her paa denne Tid?« spurgte He. Steffens
undrende.
,,Forndfølelsen af noget ondt; tror De paa iaai
dan noget?« spart-de Theordor leende og faa sig om i
det lendte Vasrelfez faa satte han sig i en magelig
Leeneftol »Hvokdan er det egenlig, Stuen vender?«
spurgte han lidt efter. ,,jeg Tone-T der er blevet noget
iorandret her.«
»Ja, fes hat haft en Generalopwcnning, siden De
var her sidst; jea har flyttet den Neol der, og faa har
jeg faaet Hierneskabet renfet for alle de gamle Bøger
og Vlade; jeg hat trenkt paa at ville have alle udstrev·
ne Hovedbøger anbragt der. Synes De ikke, det var en
god Plads til dem?«
»Er der gode Laafe paa det?" spurgte Theodor og
saa hen mod det.
»Ja, Laasene er udmærlede, og det er je ildfast.«
Theodor bettaatede det nøjeke paa Afstand og lag
de Mcerte til, at Nøglen fad i. »Ja, det er en yppers
lig Platz-Zu er der noget i det nu?«
«Nej, det er tonit. «Men hvad føkte Dem her hen,
MalleryP Jeg haaber da ikke, De hat met-e Arbejde til
mig i Aften; jeg tcrnkte netop paa at komme i Seng.«
«Aa, det er kun en Vaaatel; jeg hat disfe Papiret
fcerdige til Deres Understrift, og saa faldt det niig ind,
at am De vilde aøre dem færdige nu, faa lunde jeg
faa dem med Momeiitoget.«
,,De er da en fokfkraskkeliq Slider, Mallery; allere
de det i Orden! Da saa et De eaenlia oqsaa en uharms
hiertig Mand, at Te ikke lau nnde niia lidt No. Hvad
gar dog del en halv Snes Titner fka eller til?«
»Im ved det knap selv,« svarede Theodor alone
ligt; ,.iuen der er ofte upftaaet store Ulnkker af mindre
Tinq end nonle Timers Opfættelse.« Gan faa frem
for fig, tilfyneladende mod Zpeilet, men i Virtelighes
den faa han paa Histnestabet Ta han før havde set
derhen, var Taten lasset, men nu sind den lidt paa
Klem. En Trnslvind? Utasnkelisp Vinduer on Tore
var tast lukkede i denne Novemberaften
»Ja, faa flipper fes Vel ikte?« spurgte He Stei
sent-.
»Nei, Ti- unt ikkc-,« Evnnsdr Tlusodor komm-; ,,dct
vil ikkc Lage Tom en lmlv Tinny un Te und-, drt cr un
vigtiq Inn, der gnsldvr lumde oiis skslo ou nnan.«
»Ja. bot csr sundtj lud miq san fnn du«-A
»Mode Tlnsudor nn lnqdc Papirrrne freut on
fyntrs bclt oplngrt d(·rnf, tmldt lmn et sknrpt ch- med
Skabskidørcn Den bcsvkmxsde fixi, uns end ganskc lydløft,
og i dcst store Konsolspch sont den, der var i Sknbch
anbcnbart hnvdc Ali-tut rllcr ikfts bcsntasrkvh san-J tndeljgt
et Øjc ftirre from imod dein. Hvics var dcst Lie, bvad
vilde dcts Eer i Stava on but-In var han«- Øjet blcv
dristigetcs, og Toren aabncch rnduu en Sinnlch nctop
saa tin-get, at Tl)eodor, der stod bckvmnt for at kunnc
iagttane act i Spejlet, kunde se Omridset as en Bande
og lidt fort, krøllct Haar. Hans Mistankc blcv der
ved til Vishcd, — de tilbørtc den ungr- Mnnd, fom
han havde foaet Mistro til liqe fm den Dag, da han
for feks Manna-der fide-n var kommen i Forretningen
Hans Mistro bnvdc syntcss ganka befonderlig og nogct
ubetimelig. Or. Stoffcns bavdc bnade ved gode Grun
de og godmodig Stil-tut forsøgt at faa fin Prokukift
ovctbcvift om, nt bnn um«-do forndfnttedcs Mein-Ich
men det bavde intct nnttcst altfannnen Thcodor kun
de ikke give noqkn menlig Grund for, at han stille-de
fig, fom han Morde-; man bans fkie Drcsngrliv blandt
alle Stags Mennesker hat-de skasrpet hans Simses-, san
at han satte sig næften gonske overbcvist otn, at Fyrcn
var en Sinkt
Medens Theodor nu bestrmbtå sig for at svare
roligt paa alle St. Stoffenö’ Spsrgsmaah ovcktasnkte
han, hvad der kunde væke at gars. Hvad var Man
dens Henfigt «med at fsjule sig i sin Chefs Bolig ved
Nyttetidf Var Gr. Steffens’ Liv i Fore? Var Man
den en Morder ellet blot en simpel Tyvk Hvav kunde
han vibe om betet private Saqerf Hund havde Br.
Stessens her i Hufet, der fremd-d m fæklig Fristelsef
Hvotledes sknlde han faa alle disse Spstgsmaal be
sparedeI Blodet fteg ham til Hovedet, da han erindres
de, at Or. Steffens oni Estermiddagem da han gik fra
Juni-innigem havde haft tyve Tusind Dollars mcd sig
for at scrttc dem i Bari-kein Tasnk, om han af en ellcr
anden Grund ikke var kommen af nicd dem, men cndnu
havde dem, maaike endog i dcnne Stint-. Thisodor hu
skcde, at den unge Mond nctop bavde Vasrct i Kontorist,
da de pakkede Pengene sammt-n, og at Or· Steffens
netop hvade talt med ham derom; de var gaaede ud ad
Døren fanimcn, og Or. Steffens havde bedet ham gaa
imsd sig ned til Banken, for at han kunde give ham
nogle fasrlige Ordrcr for den nasstc Dag. Skuldc han
vovc et dristigt Spørgsmaal for at faa Visite-d med Hen
fyn til dcnne Pcngesuni og paa samme Tid blive klar
over Form-Z Hensigtch Han saa ingen audiin 11dvcj,
og da hun selte, at der ingen Tid var at spildc, gik
han liae til Sagen.
»Tot er sandt, »Or. Stisffcns — fik Te ordnet
Ingenie- i Bank(sn?«
Or. Stoffens san hurtigt op. »Hvad faar Dem
til at gem- det lisdcligc Spørqsnmal?« sagdcs han
Wende-.
,,:liatnrligvis angcrrigbcsd Kinn Te Aderka
»Im er mission bange for at spart-A sagdc him,
stadigt wende-: «tl)i faa vil Di- vel have mig fnt under
Laus og Lukkts sont misstasnkt for Utiltemieliglicd Jisg
man tilstaa, jm stmichde et chblik vod Kontoristforcs
ningcn for at prcrsentcre Vintlicr for den noc Biblio
them dcrncde, og dervcd kom jcg lige tidsnok til at
kommt- for sent-«
Tlieodor beherskede den ssznsem der gik igennein
lmm. Vintlser benne i idjørnestabet vidste sandsynligvis
lige saa god Vesled om Pengene sein Gr. Ztesfens selv.
J« sin sasdnanlige Tone spnrgte l)an: »Hvad gjorde De
san Ved Pengenc Hin StefsensP Te var ikle i Jem
skaliet da seg lnllede det i 9lsten.«
»Ja, det tnsnler seg vel, er det værftc af alt det
galt-, jeg liar gsoril Jeg var altsor trast til at trave
tilbage til Fortetningen igenx jeg var ncer ved at be
tro Vintlser at bringe Pakten tilbage, meu jeg lmvde
Respekt for Dei-es Advarsler og besluttede at tage dem
her lijem for en Rats Skyld.«
Theudor tøvede et Øjeblik; skulde ban risikere at
give Monden i Skabet en Underretning, sont ban mulig
endnn itke belad, ved at spøtge, hvor Pengene nu var?
Hans Forsigtighed var sorgieves, thi He Stesfens fort
satte sit Skristemaal: ,,Men jeg bar dem da under Laas
og Lukke, ja, endog dobbelt Laas. De ligger i Jerns
kisten ved Neolen der, og Nøglen til Kisten hat jeg
lagt i Skabet og laaset ogsaa det. Skal jeg un grave
Skabsnøglen ned i Kaslderen?«
Tlieodor blev ganfke bleg; kunde nogen Besked vel
gives bedre2 Han giorde kun et Spørgsmaal til: »Heute
er Nøglen nu?«
»Der i min Lomme, men jeg skal gerne one-give
den til Tem! Jeg vil befinde mig adskilligt bedre der
ved.«
Theodor takte mekanisk Haanden ud efter Nøglen
og dresede den mellem sine Fingre. Der maatte vaere
bringt en falsk Nøgle, thi der sad en Nøgle i Kisten i
dette Lieblih Vinther maatte vcete bleven overtasket
af en plndselig Støj og have glemt at faa den ud. Hur
tigt so’r adskillige Planet gennem Theodors Hoved
Skulde han gaa ben og prøve at saa Skabet lukket i?
Nei, thi ined den Sanitale sor Zie, der nylig var fert,
var Vinther flog nok til at vide, at han var opdaget,
og oglaa desperat nok, mente Theodor, til at vove hvad
sont helft. Der var Plads nok i Skabet til to, ja maa·
ske tre, og Slynglen havde muligvis Kammetater nied.
Kunde han sokeflaa Or. Stellens at bcere Jernkisten
ind i et andet VasrelieP Nei, tbi det vilde give Tyven
Lejligbed til at undslippe gennein Kontorvinduet, og
det samme kunde ske, hvis han tog Hin Steffens ind
og sortalte hom, hvad der var paa Færde. Alt dette
gennemtænkte han, tnedens He Stefsens lcrste en Side,
og før denne vendte Bladet, var han klar over, hvad
han vilde gere.
»Or. Stessencsl« sagde han roligt, ,,jeg har et
Ærinde at besorge her henne om Hierneh jeg tcenken
seg kan faa det besser-geh medens De bliver fasrdlg Ined
Papirerne.«
Or. Stessens saa op og lo. ,,Jeg ncelder Dem
snart til en as Natbetjentene, thi De hat Forretninger
paa alle Tider as Ratten og paa alle mnlige og uimclige
Ell-den«
»Im nma not time Teresz Nasle ou sna lukte sum
selv ind uden nt ringe, ncmr jeg kummer tillnme!« sha
rede Tlpeodor roligt, og idet ljan aiL sik han Lejliqhed
til at hemmte Jzerntisten nøjem »den at Viutlyer tunde
masrte det. Hun sna du, at den ilke en Nmm Var rig
tig lnlket til. snndsynligviid var Uenqene nllerede tuqnc
es- as den« Et Lieblik ester stod ban ude lum Trnppen
ned til (8’)nden. Ratten var stille og mors, Räumen
slinnede tun sonst nnur den en Gang imellem brød
gennetu Etuernez Binden Var Tian og gennemtmscp
uende, men hnn sølte det iste- sum han stod der i aandes
les Ænnstelse ventende paa en Vetsent Eet hande hon
besluttet, ikte at sorlade Truppestcnen, lwok lmn lsoldt
Vogt over den intet Wende-, qmalmnrede Mond indein
sur. Tet var so Immliqt at sige, lwornaur Vintlser
vilde blivc led as sit ubelvemme Opholdskssted og søge
at lonnne bort ester sørst at have sludt siu Print-spat
Hvor bleo Vetjenteu dog as? Hatt harte Stridt og
Stemmer. — »Kom nu stem, gamle Manne-, og lud os
saa lidt Los at sc ved; hvad mon du cgcnlig er gnuven
over? Du har nok ikkc selv prøvet at gaa lssem i
Mørte Og saa siclen Gabe, den slaar jo sormelig
Kuldbøtter i Stcdet for at sorholde sig rolig som en
anden stitkelig Gade.«
Stemmen, dcr ytrede disse temmclig usammenhwns
gende Sætninger, var ham tun altfok bekcndt: han
gik et Trin ned og sagde lavmælt: »Henr1), hvad er nu
dem-, book gnar du ben?«
»Nun heu, — somme Tider Paa Hovedet , somme
Tider pan Hielt-ne anrdan er det med disk«
Stallels Theodor, alt syntes at støde sannnen.
Hvad skulde hnn gøre ved denne arme DrankerI Kun
dc han lade bam stavre one hjem til sin ventende Søstcr
i den Tilstatth Cn skingrende, munter Fløjten naaede
i dette Øjeblik hans Ørez den Stcmme kendte han ogsaa
og ventede, indtil denö Eiermand arrivcrede, hvorpaa
han tiltalte l)am, stadig ganske sagtc:«»Tommy, hvor
slal De heut-«
,,Hjem, hat vætet til Jldlsgs der var vældig Fyr
paa, bcle Stuakts state Guard og —
Theodor standsede hans velvilltge Meddelelse.
»Hm-· De tkke set nogszt til Markvorsenf«
»Jo, Herre, han var oqsaa ved Branden; han er
ltqe saaet her sorbt bsemefterf
Theodors lyttende See Wiss
kommende Betjent, og han fremMsde Ky
Hcsnry var funkcn sammen paa Trappen og lad og KI
lede.
»Tommy,« sagde Theodor, »der maa vist kommt
noglc ledige Drofkcr her henne om Hjørnet Ratte-g
er ja tmlig komme-L Vil De faa fat i en as dem os
køre denncs Horte lJen til Markvorfen og bede ham km
ham hjem til mig og søtge for hom, til jeg kommer.
Kun jcg ftule paa Dem, Tommy?«
»Ja, Horn-, nu og altidl« svarede han ftolt·
Votjcnthn kom. »Hvad er alt dette her?« spurgte
lmn hast« Theodor vendte sig mod l)am, hviflcde nogls
san Ord til hont, ng ban gik hastigt dort. Dereftet
heimendto lmn sig attcsr til Henry. ,,Har De ilke Lyft
til nt tilbkingo Ratten hos mig, Henry?«
,,Au,« slmde chry og prøvede at rive sig ud af
sin Elpnlwdstilimnd »ja] bar jo rigtignol lovet Dom
lindc at kommt- hjcm, mcn Imar nu Gaden er faa rund
tocssct, san nndfkuldcr lmn vol, og saa vil jcg nok.«
,,(ssudt! Tommy her vil finde Dem cn Vogn og
sømc fur, at To faar dot godt, og saa flal jcg komme·
san stmrt im kan, jcg har endnu lidt at gute her,« og
bot nur hat« on Lottclse, da han faa Henry ftolpre ro
ligt afstcd mcd Tonuny. J al denne Tid —- og det var
knn csn mocht kokt Tid, cndfkønt den for den unge
Mand, hniks mindfte Nerve var spændt, syntes grums
me lang —- lmude hau anstrengt sit Øre for at opfange
den mindftc Lod, der maatte opftaa i Or. Steffens'
Kontor; mcn alt var tyst. Vintljer nærede aabenbart
ingcn Mistcmkcs og deute-do roligt paa beer Lejlighed.
J det wage Illcnanesim saas nu tre Betjente ncerme
sin. Hmi gik dem imøde for at Veksle nogle faa Otd
med dein, eg mt stdd de alle site paa Trupp-km Theodot
drejede Nimlen rni; med Kattefjed listede de over Gan
gen — ou uden en Lyd gik Kontordøren op. De var
alle del inde i Stuen, før He. Steffens, der havde al
sin Opmwrksemhed lienvendt paa Papirerne bemoerkede
dem: men da han saa dem, sprang han op, medens
Lvermskelse og Vestyrtelse stod malet i hans Ansigt
,,,,«.Ulen leeodor!« ftønnede han, —- og det var sideu
nun-:- store Sorg, at han dette lille Øjeblik lod fig for
lede til at mistro denne, der ncesten var bleven ham en
Sim. Tet nieste Minut klarede hele Sagen, thi nu lag·
de nmn ul Tuns-heb til Side, en Betjent gik tvcerö over
Nulvet, rev Skabsdøren op og sagde til den rystende
uime kllkmid derinde: ,,Min Herre, De er artefteretk
og af sin Lomme fremtog han et Par Haandjern oq
gav Vinther dem paa, medens en anden afvcebnede
hanc. Theodor gik over og ftillede sig ved Siden af Br.
Steffens. »Mit) blot ikke forskrækket,« sagde han mildt
og roligt, «Faren er overftaaet. Hans Lommer man
11ndersøges,« dette henvendtes til Politiet, »han hat
hes sig tyve Tufind Dollars, der tilhsrer ost«
,,Min kære Mallery,« sagde He. Stessens stel
vende og med den inderlige Ømhed i Stemmen, »hvad
betyder alt dette2 Hvordan hat De dog opdaget detf
,,Ved en særlig Foriynetg Styrelfe, tror jegl«
svarede han cerbødigt.
Jmidlertid var Pengepakken blevet fanden; des
var i god Behold.
»Hm· De nogen fcerlig Ordre med Henfyn til Av
reftnnten?« spurgte en af Betjentene.
He. Steffens rev sig løs fra Theodor, der vilde
holde ham tilbage, og gik hen mod Vinther·
»Min ftakkels, unge Ven, her kunde De doi
gøre dette?«
J Vinthers Øjne var der et ondt Udtryk, da has
med sammenbidte Trender mumlede: »Im-di jeg heb et
baade Dem og den Rendeftenögreve, der ksrer met
Dem.«
Theodor kom ben til dem, og stille og vcerdigi
fagde ban, idet han lagde Haanden paa Hr. Steffenst
Arm: »Man ieq ikke faa Lov at ordne Reiten? De et
baade opliidfet og trat Bring Monden i Sikkerhs
for Ratten og far fcm varsomt med ham som muligt
og san skal De liøre fra He Stessens i Morgen.« »
Ct Minut efter var Theodor og Or. Steffens ene
i Konten-L
,,Jngen Forfluringer i Aften1« sagde Tl)eodor, da
hans Chef sendte lmin et Par fpørgende Øjne; »jec
skal end itte fordre at faa de Papirer med mig nu, De
stal lmne Lov at komme til No strak5.«
»an et er um det, der bekymrer mig mesL Hvad
fknlle vi gøre Ved den unge Mand?«
»Der strenge-im Leuen tanderl« lød det alvorlige
Ennrx »Von fortjener det fnldt nd, og om De ønstet
mit Rand i denne Eng, vil jeg sige —«
Hn Etosscsnki afbrpd ham ved at lægge fin Haand
rolim W lmnis Zkuldcr og sige: »Hvad om vi to nn
lecr sma- sumnusn og bochr for hom?«
Al Broan forsvandt af Theodors Anfigt; hin
LlIkidtmtistjnun da ban bavde vcrret Synderen og Ot
Snssfksnss Tonarten-II, blev lcsmsnde for hanh ou hnu
rrindrudu lmorlcdcssz der da var bleven both for hum
Onn include Iusd um Zidrn as dckme højbjcrtrre Maus
og mark-, lmorlch lmn ndaød sit Hjcrte i Vøn for des
,,stutkcl—:s Trum«, der lmvdc prøoct pcm at gøre ham
Fortmsd
Da de risije sig, uendtc han sig mod sin Unge Von
mod ist nudcrlth mildt Smil og spurgte: »Naa, Mal
lern, kan Te un give mig et Nand2«
»D- heb-vor ikkc mit Raadl« svarcde The-oder
nsrbødigt: ,,sølg Ton-s ogct crdle Hjcrte, faa er De vil
paa nt zum-, lmad dksr er bedst.«
Klokkcn flog to, da Thcodor naaedc sin egcn Gabe
dør og lukkcsdc sig ind i Gangen. Han fau, at Gassen
ondnu lsmsndte i Dagligft11m, og gik derfor derind. Dei
var ikkcs Dagligstucn i dct lille Has, hvor vi fidft sag
Tlusodor bjmtnie: nn bocdcs de i et ftsrre Hus og i es
sincer- Nada Tagligftucn var fmukt, næften luköurisst
udfu)rrt: der var en Blanding af Elegance og Hyme
som vidncdo om mechn Srnaa. Winny var nu bleveI
on bøj, una Dame misd en fvær, nøddebrun Fletnius
ned nd Monat-II, oq bnn sad ved Bordet, der var fins
bct lige bcn under Gaskroncm omgivet af Bsgct es
Skrivrmaterinlicsr. Hun faa op, da han traadte ind os
fande: »Winny, ved du, Klokken et to? Du bsr under
ingcn Omstændiqbcdor sidde og lcese saa sent«
»Da du burde ikke trave omkring paa Gaben M
bon ad Morqvnftundem saa vilde du ikke vide noqct
om mine Misacrninger,« fvakede hun i usiagtig des
folv sammc Tons og føjede til: »va er ·det for sc
ftakkels Drukkenbolt, du og Jim hat famä fat m I
Nat?"
Man-J
,