Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 1, 1913)
senfyu til Bespisninq af ca. 250 Menneikexz iom deltog i Faslloss maaltiderne i Kitkens Krypt Mid dag og Akten. Mpniqhedcns Arlede: Vetlmnia Meniglwd blev ftistcst i Vluret 1808 mcd 11 Mcdlmmner, ozj lwad der faa singt-r mollcm den Tid og i Dag, dcst sendet de bede fom bar ftaart on fulat mcd i Arbejch Misu var dvt en Nlasdr for o-—:« ums i Mr nigbedcm da var drt sikkort ist« mindkc Glasde for dom, sont lmr staart oa baut-et Menigbsdens Vor der ncd gonnem Adam-, da de fik se den ovcrfnldtc oa of Momthr tætvakkede Kitte. Dei var doq et Savn for Menigbedem at to of dens asldssc oa tro Stätten P. Jobnfon oq Oufmh sont for Tidcn er paa Besen i dot anmle Land ikke vor til Siede. Men drt er cn Gut-de at vi snatt kcm vontc dem iblandt as isten. Vetlmnia Meninlied er ilke stor, men til Gnds Navns Akte knn det den lines, at den gerne vil viere med i Arbefdet for Gnds Ninos Fremme blandt vert Falk. Sind-Es Menialied er io Staden naa Vier get da Lnlet i Ver-den« oq i Redens on Trassmlelens Tider er der mange. sont lmr let lien til den, on lnmr er den loknle Meniqlied fein ilte bar Ersarina i faa Genie-ende? Men lmn de mennesteliae Erim-in ger oa Vreneller er fnrlkelliqe lan ledes lnn unlaa Ulhsnizilieders Er farinner ea Vriweller viere fessel liae Tender er io en Vo, lmor der er mange, lom feiger til as Oel bredslienlnn mere end i noqen an den Vn i Amerika, oq iølnelig fin der vi. at en Del as vert met Fett. enlige laavel lom Familien lein rner bei-til med nedbrndt Oelbred De trcriiger til Hiwlp paa Leqeniet saavel sont paa Sjcelem oq sein en Regel er de nbemidlede. For dem bliver det da et Spømsnmal otn det daglige Brod i Fretntiden, og sein oftelt langes denne Lnaave hen til Vethania Menigbeds Les ning. Karligbeden fkal ltaa fin Prene, det acklder mennelkelig, nien onan fristelig talt At denne Meniiilied hvig Sjmleantal staar i Sanifnndetss Uarsberetnina, bar ofret neiget af Nennen Tid en Krkefter for at laa et bedre on mere tidslvarende Mith· Das lor Missionen blandt vort solt viler disle Tal. Ter er i det kotte Tidsrum inden for Menias heden lubikriberet ea. 35500 Im Samfnndets Aarsberetnina 1913 let-lei- vi, at der er ydet til en ny Kirke i Tenver 8900 For at ai vwrne Misiorftaaelle i rote Stifter meniqlieder llal im bewed online. at det nieste af den neevnte Snm er indtommen lra Meniqbedenis private Rennen det er knn en Ube tydelialied loin er indlemmen fra felve Meniqbederne. Menighedens linancielle Stilling i Dag. Smd niig iørst online, at Menigs heden har folgt- liu ganile Kirle til den ineget billige Brig ai SIle paa 3 Aars Afbetaling. Meniqliei dens Ejendoni tnnde altsaa itte be tale for den ny Byggeplads, da den nemlig lostede 82150. Den nne Flie se med Byggegrund on Jnventari um Mirtens Krypt er itte plaftrev anllaas til ca. s12891. Trauer vi fra den Sinn, hvad Bimqegrund oq Jnventarinm bar kostet. staar Kirken nu til 89544. Lad mig ined det lamnieioplnle, at Bymiegrnnden er stor nol, laa der tan innige-J Præftehuö ved Siden as Hirten Kasre Venner og Smnfnndesps stendel Betbania Menighed vil da atter bunte paa eders Der on bede pm en villig oq hjcelpende Haand lau vi kan aftalte den Gäslty lom vi nu har, ca. 83,000. Eiter Omstani highederne er det je ikte noget, holl ket oglaa mange bar ytret, nien det er doq alligevel 83,000 for nieset Homer- luk op for es — lad os san Lov til at komme indl Endelig en Tal til alle, loin bialp es l Arbeidet Tat for de gode Ord J qav til at fromme Sa gen da for eders Bin til Fulde rellen berat. K. M. H. qvA— Hund er den egentlige Aatfag til Rstet Wirtin-. CEfter bot norsko Vlad ,,1lnc1domnu-ns Ven«). Fruqten af, at bin noqlc faa ein alt Land. Det almindcliqe Resultat nf disttcs System i Mexico er, at dottcs Land ligqer lanqt tilbaqe for sine Notw et i alt, som kaldcs Frmtskridt. De vekftoacsnde staat for lmmt over oq er for taugt harte sta de fattiqo M at vcere af noqesn Nvtte for dem, og de fane er altfor fattiae M at være af nagen We for dem sefv eller for Somfundet Trodg Mexico er enormt rigt paa natur lige Refourccr, er det fattigt pac vix-selig Produktion. Speeielt er Landct fattigt paa agriknlturcllc Produkten Millionacrcfnrmcne ligs gn- nnssusn Wortlde Modcrne Ma sfinori lkslmnrsty mm mode-nu- Ma fkinrr vil aldrig tagt-s i Brim, san lasnms Elnlscarlchdc er lau billigt, at primitive anlnhmnmstodcr et billier end Llllnfliimnst tudtsn Moll us lmr ismst Wunsmsmurkct at tnlc mu; thi kun et forlwldsknis lidct Antal nf Wsullnjtmcn lmr Pcanc Jat lobe nnmst for. Manne af dc klarste Finstilivr lcmsr i Europa ou lnsløqcsr ika mmmm dct Land, lwors sm den-»I- Riadomsfildcr fl1)dcr. Mqu Neste-n akasfolkninacn ananmy lau bist sinks, at Mexico-Z Befolk ninq er knn 3 Millionen Te øvris ge 12 Millioncsr or Komm eller tun klassificercss sum Kvwg, for fkm vidt Daniusl7m oq Eksiftcnfcn af et Oiommvmarlcsd angcmtc Menis over Halt-dolus af Vesolki ningcsn or Ptsons or de bog ikke tol riacs nok til at fnlde Eftcsrspsrglelew Inn nnar dot qøres nødvcndigt at frommme Dnrkninass oller lösli nrbrjdtst paa en cllcsr flerc of do ftoro Modfeth mibok Herrenswndcno til Envanchada eller Snaresnstemet Te sattiaere Klasser i Aner oa Landslmer bartsoresks nied Vold eller lolkes ved Vedraa til de store Nod ser. Der slavedrives oa wisse-J on lninates de til Tode paa den mest innenneskeliae Maade Ter hat« nntid bart for General TiaUZ Kalb i det mindlte 250,000 virleliae Slaver as Landets eane Vorn i Merico Ta Nevalntionen lsrod nd i 1910 blen det meddelt i Aviferna at en ria Plantaaeeier i Staten Oaxaca teleqraserede til Prassident Tim an tsllmd sin Naslo for Underknelsen as Nevalntionen Fortwllinaen lod var-, at ban tilbød sia at sorsnne Diaz med 50,000 velbeveebnede Mwnd sra sin Plantaae —- alle sammen Peons eller Slaver. En ten nn denne fHistorie er sand eller es ved iea isle Et er sikkert Den Mond var aldria l Stand til at opsylde sit Laste. Tlii omtrent vaa den Tid var alle Peong t Landet fast bestemt vaa at lasmve — ikle for dereg nretsasrdige Herren men for sig selb. Saaledes bar Fendaliginen i Mex ico resulteret i en total Fiasko sok selve Enstemet, ille bare i sine Fol aer sor Peons, det almindelige FolL nnsn i sine Folger sor Landet l Al tnindeliabed, sor Produktionen oa for al Forretiiina. De Tilstande, som sea i Kortbed bar skitseret, var Jlarsaaen til Nevolutionen i 1910 Tet er de Tilstande, sont den saa kalde »Man os San Lnis Patasi«, Nenolittianstsvroarannnet, skrevet as Franciirsco J. Madero, delvis lovede at rette paa. - Not innen Fejltcmelse Madero lonede ilte at sonderdele alle store Plantaaer i Landet on sordele dein tnellein Kollet Men over-alt fortal· teiJ det. at lwiö Nevalntionen lnli ledes, vilde de saa Land for eqne Diens, on de tastnpede alle Ined den Forscaaelse Men Madero aik ille soa langt. Don var en stor Landejer selv. Gan lovede knn at aive tilbaae det Land, sont var rovet sra Follet nied Vold eller Bedraa under Prirsident Pia-VI Ad niinistration. Da deksom ban bavde inlat det Program, vilde det have ment et lanat Slridt ben itnod Loksninaen as Mexicos vigtiaste oa ncrrmest liaaende Prodlecner· Moder-IS brudte Listen Endog General Tiaz erkendte, da det var for sent,«at Landbefolts ninaen i dens Lidelser oa Noveriet as deres Land laa paa Vunden as Oproret Inod hatt-, on han lovede, tncn sor sent, at gribe oseblitkelia ind oa rette paa Forboldene. Da der sontes at vasre en Muligbed sor Liinantanr at blive udnasvnt sont inidlertidia Prcesident, tog han sam me Standpunkt og aiorde end-m et Udkast til en Nesormplan Land svsrasmaalet»vedrsrende. Men Ma dero, sotn loni til Maaten gennem Nevolittionem sorkastede aabent og tned Villie denne Resormplans mest betvdninqssnlde Punkter oa dermed oasaa Nevolntionens Laster og Man Drr er dont, snm forsvaror Modi m tma følntsndp Numb, at lmn blev ikkc aivet Tid cllcsr Leilinbcsd til at udnrbejdc oa nennt-www Landfpømömaaletö Reformen Mon lmn bavde mer end Tid nok til at vi7(s, at det var ille bang Honsiat mdoq at Mach pkm at lssc dist. Tot csr on uomstsdeliq North-Zack ninq, at Madero besinnt-te- at Mate allcsredp fta bot Oft-bist da Pisa-si dmtembcdet kam nimmstde- nasr nok til for bam at aribe boqiasrlia oq med Jver offer det. Da im spurgte bam aus-ent, hvorfor ban hnvde vendt Ryggen til Revolu tionspkogrammets Landkrav, hvor til hans Løstcr var bindende knyt tot, svarcde han: »De ded, at en al Frcsdsbctingrlscrne var, at vi sknl de onctkcudc som fuldt lovligo all( Timrogvrinacns Beslutningcr oz1 Asnorlslser mrd chsyn til Eil-n dmn, ou da var det umnliqt sidon at nier noget vcd Sagen« En Vanskabning as on Frcsdirs slntninq maottcs dvt vix-ke, som qjori de dkst nmuligt at opfnldc de Løsthr til Falsch sum de- ofnsdc Lin, Fri lnsd on Min for under flietmlnsiui nen! Madoros Genoralcr forstod dem-, mm sor en Tid sils ban stilncst ons tcssterne vcsd at lobt-, at det Maul, sont sagte-z sluldcs blive snndkst nen msm andres Midlccc Oq hide Ma dksro mont, lwud lmn sagdcy vildc disttc kamst- ilkc værct Immlmt En of die-se ,,andro Midlcr« of tvinli sum Vasrdi. som sorosloaes Paa den Tib, vak, at Rom-ringen sknldo op købc storcs Stmskningcr as Land on sordelcs dcst blnndt Falter Da Mo dcro overtoa Embedct, sorkastedc lmn endoa dcttcs Forslag, oa bans Evintvn blvv oabcnbar. »Wind vi skal aørr,« saqde ban, »c-r at be skattc disse Landslrwkninger saa kunnt, nt chon blivcr nødt til at sa-lao.« Det var nasppe et iilsredsstillen de Arraimemens for dem, sont ven tede paa at saa deres rønede Ejeni dont tilbaaes Men endna denne Plan bortess der ikse inere ani. Det er onsan blevet sagt, at det var nødvendiat sor Madero at ven te, indtil Kunaresisen knnde sure taae sia noaet i Sagen, oa at Kon gressen intet vilde aøre Men en slia Paastand er nbolds spat-. For det sørste vilde en Land srcssormson sendt Konnt-essen sra Neaerinaem virkeliq blevet vebtas »aet, som dens Militmrlov blev an itaaet Men Administrationen sendte sinnen Landresokmlov til Konntes sen. For det andet var en saadan Landresormlov ikke nsdvendia. Mon lia oa voldeliq Vesiddelse as Land kan rette-s paa ved vrdinask Proces for de ordinæte Dotnstole — paa Trods as alle Fredsbetinqelser ellek inaen sank-onna Bande Madero vie ret i Favsr as Tilbaaegivelsen as det stsaalne Land, vilde Statens Domstose soretaget det nsdvendige i Sagen. Men Madero ønflede ikke dem-. Gan anskede Landbaronerness poli tiske Statte Det var mer nmqtpaa liqaende sor imm. Og snart sik man bat-e as hom, at ,,San Lnis Vatosi’s Pian«, som ban selv bavde skkcvet, var mnnlia at aennentsøre Den Landnolitik, sotn Madero vir kcslia satte ou ndniklede, var at sen de Soldater for at drwbe de nkikes liae Eier-e as Landet oa beikntus Vnrnnerne i Vesiddelsen as køvet Ejendom Je for et Ljelylik pua Medaljeng anden Eide, Te Ma-nd, sum kann nede sor Madeko, var blenen lovet Land. Titusindek as disse var aivet Laste ont at san den«-« met Land, sont var tin-et fra den-, tilbamy oq disse Løster var qivet as Madeko seln Tnsindcsr havde allerede taget deress Land i Vesiddelse iaen oa var besinndt at dyrke det. Tnsinder as Jlaver sat sri under Komm-n var i Vesiddelse as Nisler. Da disse still harte, at Laster-ne, socn var Jaivet under Revolutionen, bist-d Jinaen Tina, at de sont allen-de smvde taaet der-es eaet Land tilbaae, mantte sraslntte det imm, at de, som soc bavde vasret Penns, ntaatte blive Peons iaen, at Slaverne nmat. te vende tilbaae til deres Slave deinen-, bvad kunde du vente, de vilde agre? — Hvad vilde du have ajort i del-es Zieh? Vet, dersom du bavde gjort, lwad jeg snnes at bøte dia sinc dn vilde have gieri, vildc man ha ve« kaldt dia en Bandit og behand let dia soni saadan. Mekimneme lasmpede Men de lob ille sont qalucs Dur ind i Kam uen. For Campa oq Salamr be mindte Nevalntionslrigen pcmny i Cliilmaimm sendte de Vudbasrere til Madero oa bad lmin oni at qens nemløre det Program, som lmn lmvde fein-i von Da løsiebitndet siq iil med Oeninn til Landrefonueu. inapata on lians Venner aiorde det smnnie i den iudliae Del nf Laut-et Flokke of fordrevne lnma Formen over bele Landet holt-T at bete-s Sag var lau retfirrdia on lcm klar, at Praslident Moder-o maatte se det oa komme dem til Giaslu lendte Komiteer til Dom-blinden Fm den Dag, Mode-ro assimde Em bedöeden til den Dag, Pius-Neues Ovrøret bis-d Inb, bestotmede Ne vrwientantet for bisle plvndrede Smoafnrmere Præsidenteng og Ins dreministerens Kontorer. krempende oa tigqende om en frevelig Lis ninq paa deres Vansteliqheder. Der var bogftavelig Hundrcdes s af disse agrariske Komitecr, og d( renmssentcrede direkte Hundrcdctu findt-r af Snmafarinch bvis Land insd Vold aller List nur stjkmlct fra drin. Nimlc af disse simniteer cftisr fix-re gontagne Afvicsningor visndtis tilnmis til dercssi Nahm-n on Nean tiuncn i den-L- Loknldiftriktrr brnd nd mann. Andre- nuldt tnnlnmdint nd Mnancd offer Minan indtil dort-es Midler var nplsrngL og di Imr Hungersnot-en nnsr - de lsoldt sm der nie-d Ocmb iinnd Hund oni do duq ncnligviss kunde iaa ist iavom lnslt Evar paa drrcss Bis-uner. Man tun kaldc ntiq en partifk Vrnndrcr of disfc Mir-nd. Og im num beton de, at jeg er det. Jeg bar kendt insrfonlig for nmnge of den-is spr arliqc Oiftoricr til ikke at tngc par tiik Standpunkt for dom. Zum-i ai disse Konntest-, fm de fordre-inn nlnkkcliqe Full-. mødcsnde from mal nkndiqt Dem rftrr Tag for at ironi ftillc descm Sag for Mndoro oq lmnss Ministrc bnodc mundtliq oq skrifti lia, var ikkc mindre ljicrtcbevasnons do end Sunct as dom, sont hjcnnnc ventedc pna dem under Hungers nød og andre Lidislsuy nnsn doa taulniodiqt inmdosrende den Tag da Vndikabot vilde nna dont, at de slnlde snn deresks Hjem tillnme Utnl lige nf disse Floniiteer ventede indtil Enden, ng dereks Fell lijennne ven tede indtil Enden nden ut onnnn det ringseste Nesnltnt nun alle deresks Banner ou Forestilliimer, oq nllis nenel nden nt leite en Finger ined klieneritmem sna leenne de ventede Nabots Vinqnakd Prascist lnvorledess var Landet resvet sra disse Felt? »Bed) Vold eller List« nnder Neneml Dia,3’—3 d)ieginiente«.- Und ncig give et Etszsenp pel, sont er typisk sur de nimme. J Tistriktet Dur-anno, i Hinten anango, ner Byen Cliamrrim er der snv Land-Ihnen sont beboeiz as 87 Landssmnilier. Tet qennencs snitliqe AkeaL sont diste anilier besidder. er 40,00() Arke-I. Digse Familien-s Forsasdre buede paa sam me Zted siden sør Jndtagelsen as Landet ned spanste -Lwre; de ejede on beugte sannne Lond, sont nn de re-:- Efterkonnneke bknqee Lu ikte sør Antei- 1909 var Ejeitdoksk«.-.H-k. ten til dette Land dmget i Tisivl Ewdende on til disse 7 Landsbyer liqqer El Salto Oncjendm anta aet nt nmsntte tm 2 til J Millio ner Acres og ejet as Thomas Wil lnr. El Salto vor itte tm Vennns delsen san stor, sont den er nn; den vorne studiqt qennent nmnqe «!Iln.r ued Novet as Einnahan sont surequ ved Nenernl Tinthi Hinsiin Jfle over 1 Procent- nf Modselscs nunmdeliue Areal er nnder ank ni1m. oq det er niesten statteirit Pan den anden Zide er alle de W. zw« Akt-es nnder antnnm euer Jiidlnqt imn («83rn-—:snnnqe -- de via Winste Produkten sein unless« er Ode de. Mai-Z, Rubin-n Onnsensrter un Fluten Omtrinq ttmsi var Hin Willnk sasrdiq til at time de Landisbner on de 40,000 Arke-Zu Hans aneniør "nmalte Landet Hans Navn var isofe M. Falmla Wile rekdrdw irr-de Land on Lundssbner sont sin Eiendum on nnv Vorsel til de ret nueissiqe Eier-e on- at fmflntte nden Opsasttelse. Landejerne nkmtede at sorlade dekesz »Nein on blen trnet nted vol deliu Fokdrivelse Te name-de sreins deleI nt qon on sit derpaa Besen as Distrittetö Pislcticl)es. sont aav dein erre oni at packe sin. De UT Familie-r online en of den«-J en ne Mir-nd sont dereisTalLsnmnd onFøs ter. Hans Norm dar Anselmo Vel flu, oq lsnn nur en del oplnst Mund. Han blev givet Vulqet niellem at ka stes i Feenasel eller nnderstrive et Doknment i de 87 Faniiliers Novu lmori det bevidnedeö oa paastodes, at Landet tillmrte El Saltoaodset Trinelen formtedeski oa andre liq nende Trnsler. da da smv Politi chesen Folket det Tilbnd, nt de lnn de san eet eller to, eller enden tee Am- nt smslntte i. ferndsnt de dil de nnderstrive et Doknnnsnt, lwori de erkendte at Willnr ejede bete-: Lund Da Follet Tremdeleis nantede nt bøie sig sor- Nedtncselen, qit den offentliae Einbedenmnd sm dem nied den Trnsel, at nun stnlde sende Zul datcrne over dem ined Mord, Hem nina og Brand. Viqnondts Trnslscr csq fmaaliacs Fursslmslfer fnktfuttiss for et Aar SUMI da fcmtts Willar om Soldapr nissxs Bin-la J« XII-disk for Zoldnhsr fmdtcs Mksneml Tim m.T(s1mttsn-.O im Jntmnriqshemrfcsnwntch som nfaiordts Sagen i Willan mer na fom smka ruin- fiq af. nt bcm fu«-alte ti Tufindks Pesos for den Mast-elfe. Farmcrne botdt et Mødc oa Ve stcmte sia til at kwmpe for at foa bobolde deres Hiern. Dei net-sti Skridt, iom Landbaron Willar to( var at fcm on Drer udftedt iol Artestatiomsu af Anselka Vcllochs jolkniugenss Leder, paa en Ankla xus for Opuiqling af Zutun-me um at ccrttc sig tin-d Mngt jntod on Ro msringciafnørelstn Bello sik imidlcr tjd Anlcdninu til at nndslippis du Masnkn sum Var sendt sur at nmsfns n- lmn!. J. Nunmnlnsr lUIu lulim Funnmus surtnlt, at et sionmnmti Enldntor Dur pnn Weit-n sm Tun-o on for at sordriuc den-. Pan dot to Punkt ftnndfedo Zagt-n Ued lld brnddrt us Madcwrrvolutiout-m J Juni ISHZ bestemte Madam at Tinznmndcnsks købtcs Afnørclse iLcmds Einman Favør nmattcs sum nod Mant. To 87 Familicr bleu ordrot at fmflytte Landet. Te nasgtede frmndech at bøje sig for cn slig Ordn-, og Styrken af Nobcsllioucn i Stute-n mod Mode-ro Var dct eue fto, sum hindrksde Madcsro fra at sen do fini- mnc Troppcr for at sorjagts digsc Folc, sont ikkc lmvdo løftcst isn Haand i nogcu Nebellion. Ansclmo Vello blksv sendt til Ho nedftadcn for at frwnlwgge Farina mss Sau for Moder-a Han sattel us sin Zidks of Zum-n, mcn fik intot tilfrrdsdstillcndc Evat Im san tmm sidsto Gang, før hakt reiste tilbagu til Tumngo i Januar »Vi brnder osJ ikke ntn, lweni der er Prassident i Merico,« furtalte lmn miq, «alt vi ønsker er at fnn bebulde vore Ofen-, bort ege Land. Vi benter, ni. Ebldnter vil sendecs aber o:. Kummer de, Vil bi kasm ne, on bvis vi tnber, bliver bi nødt til at slntte us til Revolutionen.« Tette er altfmi Aursngen til nl Lllisrieosz Elendiqlled oq sømeliue Tilfmnde Oq fm Tilsmnden felb lnn Votemidlet let finde-Z ou anben des-. En Militasrdiltotdr kan ist«-» irelse Mexico, tbi lmn vilde simpelt ben fortsastte den qcmtlch arnsomme Traftik at Innrde ned for Fode de bedsle oq nmdiqsie Jndivider i bvert eneer nroligt Lunddislrikt for derbed ut bvretbolde Tinqenty sont de er. Den Tid er forbi, da snndunne Me tnder kon lt)kkes. Jeq er oberhevist uni, at bverkern Hnektn eller Diaz knn bringe Mexi« ro Fred, fordi disfe to Mkend er end nn lcengere fjernet fka Mericocs Full i dereiJ Emnpatbier og For bindelser, end Madero selv var. De rests Wfter kun Innlianig standfe Klumpen i enkelte Distrikter for enl Tid, men med Tiden vil det vise sin, at deres Laster var enten tum me Ord ellek rmnmede ikke Ondetss Rud, oq Revolutionen bil fortsiette chmmiende den Flutwelle- nt den nun-le Tiaz iqen sknlde komme til Illkngiem er del ilke nden for Mitliq bedenke-J Nmsndfen nt en sandnn ansknb nil snrskmeT men den nil nldrig li)kke-.«i. Mexico fordren den ne Erkemorder nun en Vetostninn m« »Will) stldaierlmrmsrd Liv: det bil nldrin male bam ved Minnen iqen Den enefte Tim, sont kon brinqe Fred til Mexico er en qennenmris bende Reform pna Landlnflemets Lmrande. Var-in Fred vil komme - ilke sm- Folket nam- en bis Grad nf bøiere Oplysninq, Inen da on knn da, nam- en siasrk oq reiner diqt onnmsrnet Middelklasie er frem ltnnet i et Folc. Nnar Halvdelen ni et Lande Vesolknina er i Resid delfe as denne eller bin Ejendotn, fein san skndecs ned rebnlntidnnsre llrnlinbeder. da vil den Oalodel Uns se nnje paa, at den nnden Onlndel ikle qriber til Vaaben Nimr den: Inn srenibrnder for Meinem vil den unsre liaefna lmmt fjernet sm ntilitasre kliebolntiener fdm De Fur Henede Eintei- nn er, til Trodirs for den nmfleriøfe on mere eller mindre nmtiske »latinfksmnerilanfke Karat-— ter«, sum tillcmqes dets Vesollninxi Tette er Problemmet, m det er et Problem sur Ellkerieo nlene En Jndnriben i Fortmldene nf De For enede Etnter eller of nagen nnden ndenlmtdfk Etat lsil fnn time til at fnrkmle Probleme-to Les-nim. Enhveskx mm kun. but-Is LAND kommt-, nu ok- kglse Land . i cle dunske link-nie- i Fisrtile Wink-»v. Don-wille- ns: U«’t-ntl-y Iowa-his- l Divido konnt-ZU N. Volk-. New-r s.-«-«l Roms-. on Lumltst or malt-u 810 til 820 per Arm-(- Kom Ists-ak- elltkr aktive Oil Atm- Aarlistsnm Fertiku N. Duk Ltkr Engelfk Terfum du ønfker at nau srem i Anterila, da am- du vel i nt let-re det enqelfke Spron arundiat. Dei vil qive din bcmde Jndflvdelse on starre Maqt til at tjene Penqu Wnnem Vinteten kau du san et arnndigt Kurfus paa Luther Col— lege. Terminen begyndcr den l. December Eli-ver modtaaes ikke ef ter den 2. December Skriv efter nasrmete Oplysninger. Luther Tolle-ge, R a c i n e, W i ö. 1 — Fandmavtsk Kolont 1 Canada — Kun 8500 kaut-Um Rest-en pas leiste Metallan Pan en Hjtsndum i do Ature slmndjnavjske Kolsmch pas de frugtdum Sie-stets i (·-«-r»t lkivssr Valley i Saskntchewnu sl(() lcsr ng skmcdinsnsislcis l(jt-l(»· finde-K j disscs I(()10ni0k. God Jem lmmsfsspbindelsts »k- gzmit MxirskmL Vort I(ompngnj, det- er orga nismst Uns-l Hi kkspitml -Il" 5 Million-»t- l)()llm·s, ejer 150,0()0 Aas-es ndszigt Land i Rossi-Umheme Energiske Ägenter jinskes Skriv stmks tsstwr Wirtin-ro 0pl·8-suing·-r til JOIIN P. HÄNSBN, Gen. Mgr North saskatohewan Land Co., Lini» Depr, N, Tat-mer Bldg., Winnjpeg, sann-Ida, euer til: Geokgo Urquhsrt, 1)01)t. N, 647 I«Jn(lic()tt Blclg., St. Paul,Mi11u. i -7-v-WIII Ønfkcr De ct Piano? Læserne vil have lagt Masrkc til, at der i umgka TO lmr staaet et Aocrtissemcnt for »Thc P· A. Starck Piano EV.« i Blo det. Dette Avcrtisscmeut bar vi paa faadannc Betinqclscy at Dort Udbytte er afhasngigt of, om vi kan aftage eet rller flerc of Pfr maets Instrumenten Samtith or dct saadan, at di er i Stand til at spare en eventuol Kober m rot betydclig Tel nf den krimin delige lldsalgspris, cnten san det er ved kuntunt wb rllcr ;s.1.: Afbctaling. Firmaet er fuldstasndig paalideligt, og dots Jnfmumsmn or bekendte baade for Elcganccs, Udstyr oq Fortkinligbcd i Tone-tonli tet. Katalogprifen tangere-r fcm RGO til 81000 Toran Dis bar i Sinde at ksbe et godt Pinno, san tillad os at aim- Tem t-! Tilbuo kaisy Luth. Publ. Heusc Vlair, Nebr. « Billigt men Godt Bogpnkkc Nr. Il. Sei-H gode krisicligc Eumabøger — alle indbundnc — lot bcskadikusde mcn hole og ordentlige — som følger: I. Murtyrcn i St. Attdrcws. 2. Skrøbelig, dog sta-rk. Z. J. M. Haufen. Splintcr as et VetdensspejL 4. Zkng.-Pctcsrfcn: Kriftenliv og de studcrcndc. , Hesba Strcttons Adlede Sirt-le 's. Muncl): Jcsu Billet-T A c s; for 50 Ets. plus Pol-to 15 Cth Vngakkc Nr. 12. Ti sorskolligc Vøger og Skriftcr af blandet Jndhold -— alle i Omchm og let bcskadincdcs — sont folget-: l. Lcsfulilir Fortasllinqor on Saqacr I. (328 Sider)· 2 J. M. Hansan No Udstillinqsfrugtcr (1-16 Sider). : Frelfl vtsd en Sulncc Um Zidor). 4. Nivsn Ztnith. To Forcsdrim 5. Don kristcliqe Etndcntcsrbcnasgolfu tx. anmar: J Vølgcrms Smulrr om Vorm-banden J. C. Pcdcsrsctk H. EfolIkLDkutcrfmn Dummde oder. U. N. P. Madfcnt Er th not? 10 Thiersdk Om Vørnoapdrimelsc. Alle 10 Im sur 50 Ets-. plus Porto 15 Erst-. s Speciclt: Lkuxumkfur 11 oq 12 tjlfununcn — Hi gndr Bank-r « sur BLOO purwsrit. Danifh Luth. Publ. Haufe Et Udvalg af Gyldcndacs 2s Krone Bibliotks Alle smukt indbundne. For-nat 7—-51-4 Tom-net Ptis 60 Cis. per Bind. Silma Lagert-P Legt-aber og Fortmllingrt i Udvalg Leopold Rubin-: Jttltsfokta1llinmsr Wlm Ostergaard: anmarks Vom-hols. » » Tyge Draht Junos Lie: Lodscn og hung Huftru » ,. Livsflaven , « Dyn- Nein Fasten Hauch: Wilhelm Fknbern Johannes Helms: Soldaten-lan Thomas Lange: Udtmlgte Striftor l, Il. Mast-alone Thoscscm Udtmlatc Jana-Musen Johannes Jsrgcnscm Den ydcrste Dag. Chr. Wintlyen Fortasllingor pac: Verö. . » Fortnsllinchr i Proia I., Il. P Fr.« Riftc Las-in Mansfon fra Staune. Snpbus Bauditz: En Aftcsn i Stovkidergaatden Zuch. Topclith Gustav Adolf oq Trcdivcsaargttiam » ker Karl Gustovs oq Karl XI’ s Tid I. Drhlcufchlngch Udvalgte Diatninae I. Oehlenschlager: Hakon JarL Wlduk hin godc, Pola-tote Kristoffer Jansunz Hatt oq hun. Carl Bernhard-: Ei Aar i Ksbenbcwn Mrlius Eritiern. Jka Klit on Hat-. Osmrik Horiz: Nonumtist Leim-fu« .- Tro Lyftsvil O. C Anderfem O. T. » Kun cn :!1 llmmnd Oenril Jbsent ct Dukkebjnn. Heut-it Jblem Kongsemncrne on Gildet vaa Suchen-. Henrik Jbiem Kejset oq Galilæet l., II. Danifh Luther-tm Publifhiss Ossfe Uns-, Uebr L-«