Tre Fedneskebøm
s s s i s.
th Miqu efter Originalens Usde Tusind
ved
sl Bild. Reich.
Guttat-)
si. NittendeKapiteL
After Its-des de tre.
Der bar cndnit iktc værct sagt nogct onn, hvok
lang Iid der var forløbcn mellcm de i de iidfte to Ka
nitler fortaltc Vegivenhcdcr. Da Thcodor Mallcry tob
tc sit sprftc Sast færdithwde Klædcr. hode yan tun
vaer ganskc kort Tid i sin nye Pladss, men da den vo
vcliav Ktmsmk Incd den Hastiimslc Vofurdring gis for
fig, Imde lmn alle-rede i trc Aar vasrct Or. Stisffrns
sprftc Mond og nød lige san nimm Tillid og vlcv saa
fuldtud adlydt sont Cljcfen Mu. Da der var gaact en
passe-Uhr Tid oftcr demu- Kørotur. Ajurde ban san en
Aftkn Brug af Dom Hastings hjcsktclige Jndbydclfc til
at sc ind til dem. Tem- var et For-sag, hnn aldrig før
hnvdc gjort. Graan vift bat-do han fast-doch en Dcl
i Sclskab fidcn bin forstc Aftcn bos liausI Prasst, men
den Krebs hcm sagte-, de Vcnncn han krndtc fra San
dagciskocen oq Kirkem var ikkc dcst Solskab, Jst Haftings
sfasdvanliq kam i. Dettc i Fokbindclso nccd lwndch hyp
pige on lange Neifer bort fm Vorm mcmfke ogfoa med
andre mindre Aorfagcr i Følmy var Grundcn til, at
de aldrig kigtig var mødth og nd over on Hilscm noar
de gis forbi binandm i Kirkmis Midtema1m, hade de
vckkct fremmcsde for hinandmL
Men, sin sagt, nii gik Tliisodor til Ouiiingcslimd
Han san et Nliiiit cii Tom visd Vindmst og ligisledeis af
His. OastingT disk vnndredis op ug ncd nd Ztiiisgulvch
gik dort-im til Don-n, ringt-di- imn, ailcvisrisde fit Kutt,
— ou ein-I- nt have vcntct on rum Tid sit linn csn bas
lig Misddclclsis visi, at Faiiiiliisn itko Vor tiieinnun Dist
te voi- dcu ftore Monds Taknrnnnclighed mud den,
der liavdis reddot bons Dattel-s Liv. Selvsplgrlig var
ban taknmimclig, —- han var villig til at lade den
ungc Mond vcrre Kusk for fig cller betalc liain nogle
rede Vorige, iiicn man maatte dog ille forlangc, at han
stiildis modtagc ham i sin egen Dogligftucs som en ligcs
stille-L thi ingen vidfte jo bedke end han, of hvilken
Fattigdom og Elendigbed dette Lykkebarn var kom·
met.
Theodot tog sig det ikke neu-, han fmilede endog,
da han vendte sig om og gis ned ad den brede Treppe-,
men han blev glod, oin end ille overrasket, ved at Do
ta, da hun et Var Dage eftet msdte ham paa Gaben
ftandfcdc ham og beste-tut fralagde iig al Delngtighed
i liendrs Fadcks iihøflige Adieu-d- Og decmed var den
Sag ruht
Dei var en Aste-n fire Ugek efter denne Visit, at
wador gik hurtigt bjemad; han havde tilhragt Afte
nen samtnen iaed Jim Markvorfenz den gamlc For-ret
uing var bleven udvidet og pudfet op, indtil den nu
var et holt lille Vidunder af Smag og Elegance Jim
havde gabenbakt passet godt til Stillingm Theodok
havde endnu stadig Andel t Fokretningcn og deltog i
Ledelfen nie-d et fillcs praktichink im og da. Fsrft havde de
genneingaaet, hvad der angik Fortetntngeu i Illinindes
lighed og den stdfte Das i Sætdeleshed, men dekefter
var Santtalen kommet ind vaa andre Drin-ander
»Hm-, ved du, at du er mig et ftaaendc Undet7"
spiirgte Theodor.
«Nej,« spare-de Jim lecndth ,,det havde jcg tkke
Begkeb om. Jeg ved, at du bar vcrret mig et g a a e n d e
Uiidrr. ligc siden jeg fsrfte Gang san dig paa Euklid;
mcn im tkoede, at feg vor en ganskc almindelig Frem
toning, ioin ikte forbavfede nagen. Fokllar dig non-me
ke.«
»Ja, du er saadan en redelm og ligefrem Fortset
niimsnan du er liqe scn nsjekeqnende nted Æklias
beden, tmka det mislder finan, sum hour det qnslder sto
tc Summen ja, icm omlmggeliu for at aim enle sit,
lom det Oel er muligt.«
»Da det andrer din, l)vod? Zierde-los- for-hundertt«
sagde Jiin spenden ncen gansle rød i Hovedet
»Nei, Underet liager dog ille paa det Punkt,«
svarede bang Kompagnon nlvorligt, ,,men i den Kendsi
gerniim, at en Mand, der ek san Itøjekegnende overfoc
line Mednnsnnesler. lan tilsidefastte ou glemme den
Fokpliatelfe, lmn lmr til at Aste Regiislab over-for Oiitd
for link-r eitlelt Daqs Gerninq.«
»Huomf ved du, at im glennner des-«
.,Fordi jeq ved, at du er saa wrlig og redelig, at
hvis du ket tasnlte over den Tim, da vilde den Rinie
liglied sum- et fandont Jndtryl poa dia. at du end ille
vilde urkme at koste det nf dia.«
»Men lmokdan ved du, at jeg prøuer at koste det
as nciq ?«
,.Min last-e Ven,« laade Theodor lpjcrtelig, ,,l)vok
lau iea undlnde at vide det, nanr iea lendet al Kristi
Kastliqlied til dia og ved, at din Moders Von daglia
oplendes for dia, oa ot du soa endnu stadiq lon ovekle
al dknne Kcrrliqbed?«
»Me« livotdon ved du san destemt alt det?«
»Na-re Jim, livisJ det ier var fauledeT fna vilde
du nu vasre et bedende, et onwendt oa troende Men
nelle.«
»Da endnu fis-mer jeg dia, hvotfra du ved, at
ieg like er det? Staat mit Liv i faa bestemt Medic-b
nina til Evangelictc Kran, at du ikle lan tvivle onl. at
du hat stets« "
Theodor fæftede et ivrigt, fokssende Vlik paa sln
Vend Ansiat og spurgte med bævende Stimme-: »Er
du en bedende Mand, Jiml bar du faaet det aodt
med Ich-IF
»Ja, Ven, at Guds Naade tsr ieg tro, at jeg er
hausi«
Svaret kam med fast, klar Sternum med en Un
derstrsm as indekliq Werde-, og Theodor kejftc sig hur
tigt, gik rundt om Bordet og qav ham Haanden fom
tegn paa det nye Vkodetstabgbaand, der nu var imst
cem dem, og han lande: »Min kære Brodes-, tilgiv mig,
at jeg ansaq det for glvet, at dln Stilling paa det
Punkt ikke var fortwer fiden vi sldlt taltes ved- da
du latet havde fortalt mlq demn: men hvokdau bar
du kunnet tief Om leg ltmde sige dig, hvokledes jeg
hat Wes eftet oq W om dette.«
»Ja U bei-« Mc Jlm oq holdt den frem
M M last W tin-« Jus Me- png las
todt- at ist M her Mlst W- men les We
mig saa svag og stundum saa tvivlende, om jeg nu vir
kelig ogsaa maatte have Lov at tko paa al denne Noa
de; og jeg var saa bange for at tage fejl, at jeg toenlte,
jeg holst maatte tie, og kunde mit Liv ikke fortælle det,
saa maatte det vel være, fordi der intet var at formelle
Men jeg var ved Bedemødet i Amt-, jeg sad i Stolen
nede ved Toren, og der blev jeg, netop ved, hvad du
fasse, saa ganske klar over, at Herren-J Naade havde
tcendt Los sok mig, men at jeg havde sat Lyset under en
Skæppe, som oin jeg stammede inig ved at viere haus,
og i Dag har jeg spelnleret meget over, hvorledes jcg
sknlde saa det stein, saa at det kan stinne.«
Hnor havde disse to nnac Mwnd en dejlig Asten
sammenz den, der as Ersaring kender noget dertil, vil
oasaa let lunne forstaa, at Theodor s1)nte—3, det Var de
berliaste Ord, han nagen Sinde havde l)ørt, da Jim
ved Assteden saade til limit: »3idst as alt Uiide leg
sljnle alt dette sur dia, lasre Ven; tbi sra sørst til sidst
er dct dia, der bar unstet Redstabet i Herren-J Haand
til, at han sandt mig. Oa, Matlery, et as de forste
alvotlige Ekkidt, jeg tog frenmd mod den ,,sna-vre
Port«, var den Aften, da du nassicn tvana inig til at
blive Asholdsmand. —- Men bar jeg fortalt dia, at vi
bar saaet en ny Mond ind i vor «Ilfl)ulds.«-tred-«.s'.- Hir.
Ri)an.«
»Da ikke Sagsøreron?«
»Ja netop Saaførerent Du til-d, lian spiser paa
Euklid: l)an nnderstrev ved vort sidste Mode. Ogsaa
dermed bar du not hast en Del at Acri-; ban iagde
noget til ntig am, at lmn havdc niødt Habaknk sor ikle
saa lasnae siden og snndet, at han nu liavde faaet den
hele Bibel med ind i sin Vevissørelse.«
Saadan ail det da til, at Tlieador alliqevel ikle
ais, men atter satte sia sor at tale oin denn-.- nye Mee
de: og her-as kom det da atter, at da tian cndelia ail
lnirtiat l)feniad, ntødte lian to Manus, der slinqredis oa
ravede lien ad den nassten mennesletonnne Nadic
»Anm- Stalle-M sagde ban ved siq selv, »amte,
elendige Stalleri Jea aad vidst, um den Rmnlnile,
der sendte dein assted i den Tilstand, var fomyldt og
oppndset, eller om det var en alniindeliq Kaslder nden
saadan FortlirdningP Tat var netop dette, jeg spr
stagtede sor nied Jim, den privqtige thr; men jeg
hat aldtig ydet batn blot lmlv Netsasrdinlied Men twnl
nn alligevel hvilken Son, at han ikke fortasller sin
Moder det! Hvad vil bnn doq sige, den kirre Vedstet
Nick i Fjor og Jim i Aar, — nu vil Winny blive lagt
srcm sor Herren ined dobbelt Starke-, trenler jeg. O,
Herre, de evine Volixusr wide-J, og dn stal have indcrs
lig Tak, at du vil lade mia saa Lan at hjælpe til der
medt Men lwem skal jeq nn sasrlia tage niig as?«
»La’ ntig nu vaste,« asbkød en as de stakkels Trut
kenbolte, ,,jeg slulde vel tro, jeg timde gaa uden din
Hjaslpz det manglede bloti«
»Sa-t,« sagde Theodor ved sig seit-, «scrt nu, at
jea valqte den solle For, der staat og læner sig til Lygs
tepælen? Gut-s Barmbjertighed er stor nok sor ham,
og jeg vilde saa gerne bringe Herren et Takosser for
Jim og Nil-L — ja jeg trot, jea vil vcelge hom. Jeg
vil finde nd af, hvem han er, og ined Guds Hierlp
passe ham op, indtil han tager mod en af de himmeler
Voliger. Men hvordan findet jeg nd af, hvor han
derer til, eller bvetn ban ek? Jeg tvivler meget oin, at
bang eqne Oplysninger for Tiden er swrlig paalide
ligel«
Den Mand, der onifavnede Lygiepælen, kalte nn:
»Hvad tror dn dog, der plager den tosfede Lygtepcel;
den vil ille staa stille: den dreier tundt hele Tiden
liaesom en Vindnmlle eller et Kirketaarn eller iaadant
noaet Den maa jo vasre drullent«
Der var noqet i den Steninie, bvor tykmcelet den
end var, der med et fis Theodor til at standie og fiirre
ind i For-eng opadvendte Anstat, medens Vlodet hatns
rede i alle bang Aaretx ,,Drukken!« fvarede den min
dre berufede af de to eergeklige, ,,det er dis, der er
denkst-m det er det, der er i Vejen. Korn nu og lad
den anteveel staa i Fred: im et ikke til Sinds at ville
sterbe jer lijein beuge to.«
Jniidlertid laade Theodor Oaanden fast paa den
inlde Monds Arm on sagde religi: ,,Henrt)l« thi han
havde klakt aenkendt Stennnen og didste nu, at den
»in-nie Ztakkel« nat senkt- Oaftings, og at hans
drnkne Ledsager var banis Vakndomskammerat Ben
Finin
Saale-des nisdtes disfe tte iaen, lwiss Liv var be
gyndt paa een oq famme Dag.
Med inmet rinqe Virknina spate han at overtale
hain til at forlade den dreiende LnatepkeL oq da en
ledig Troste netop kom forbi sra Nattosiet, kaldte
ban den til, og de blev alle tre anbrante i den, og
efter at Kuiken bavde faaet siu Qrdte, rullede de nistet-·
Det var en nndeclia Ktretnr for Tlieodor: ijans
Ledfaaere asnekslende sang, bylede og fkasndtes, indtil
de begqe blev spvniae on kov ind, hvilket jo var en
Lindring, om det blot ier bavde vieret, at han iaa
nsdigt vilde fes as neuen vaa Haftingslnnd, bvilket
vanskeliqt knnde iiiidgaas, om Henry ikke atter kom
til nogenlunde Venidftbed Jinidlertid trøfiede ban siq
med, at der not var en eller anden Tiener oppe for at
vente paa den nnge Herre, og at de qnnfke stille tunde
faa hain braqt ind, og da Voqnen kørte nennein Alleen
og holdt for Toren, sprang handeka nd oci rinqede
nu atter paa Haftingslnnds Dørklokke Det varede
Iun et Øjeblik, før ban hsrte Sinn-Hausen blive ilaaet
ira, og Deren aabnedegx men det var ingen Tiener,
der aabnede den, det var Frk. Dorn, der faa nreften
lige saa bieg nd fom paa hin iknqtelige Astetutx
»Dami« iacide ban overrafketx »men er det Dem?
Hvor er Der-es FaderW
»Fabri! er i sit Kontor. Er det »dem-n He. Mal
tapf«
»Ja,« sparedks kmn sanns, »Im-n ver-r ikke Mustequ
Fri. Haftiims, han er ikkc kommen noacst til; ban —
det er —'«
Doraa nfbrsd baut »Im for-staat Dem Inn alt
for godt, He. Mollcm Sover bon —- ollrr bvorlcsdes?«
»Don form-P ftiaredcs kmn fort: ban Mit-, at man
qe Ord her var til inqcn Noth-. .
»Tro! De da, De kunde — kundc vi ikke faa bam
ap paa hons Bærelle, »den at noaen faar det at vide:
blot vi kunch
»Vi ville ptøve Hat De en Diener-, De lau stole
han«
Hnn tystede poa Hovcdtst· »Der er ikke andre ch
nere oppe end qamle Tion oq bam tingede Feder pas
for et Øfeblik fiden.«
,,Godt, faa er bei det samme: ieg sendet Kasten.
hqn er paalideliq. VII De san vcete rede til at vise os
op til hans Bækelle, Fri. Mask«
Hurtigt og stille gik det hele af, Kufken syntes
klart at sorstaa hele Situationen og traadte nderst for
sigtigt. Han var tillige en stærk Mand, og mellem fig
bar de med Lethed den temmelig spinkle Hean og lag
de ham paa den elegante Seng i det flotte Værelfe,
medens han ftadig sov den tunqe, drnkne Sonn, foin
Dom nasstcn havde lasrt at gøre sig fortrolig med.
Hun ftod nu ude paa Gangen med famsnenpress
sede Lasber og holdt Haanden mod Panden, hvis Aarer
bankede voldfomt, og der ventede hun, medens Theodor
skrnede Gassen ned inde i Vasrclset og lagde den fo
vendes Hovcd til Rette paa Puden. Han havde sendt
fin Hjaslper dort, saasnart de havde baaret Henry op;
nu gik han nd, lnkkede Døren efter sig og fulgte hende
hurtigt ued ad Trappermn Tor blev ikke Vekslet et
Ord mellem dem, før han ftod med Haanden poa Gabe
dørens Haandgreb, da saqde han: »Er der mere, hvors
med jeg kan vwrc Dem til Tjeneste nu, Frl Hastiugs?«
»Hu Mnllern,« svarede hun, ,,jeg Ued ist«-, hvors
lebe-Z jeg skal knnne tnkke Dein for denne Tjencfte2«
»Der behøves beldigois flet ingen Tak; men fat
Mod, Frk. Haftingsz tin-d Nuds ijlslp vil vi endnu
redde baut For jeg vidste, thut ban var, hnvde jeg
valgt bam til Genftond for tnin fivrlige Omsorg og
Forbøn.«
Den ftnkkelss Toms Lieber sitredex »Im er vi to
om at bede for liain,« fagde hnn l)nrtigt.
»Ja, og »deklin to af eder enes om en Sag«, —
De for-staat mig! God Nati«
Han havde endnn et godt Stykke Arbejde ht nd
rettez Nonnen ventede, oq den anden befkasnkede Søn
niautte brinaes bjein til fin Faders Hnå Et Pat
Minntters lnirtiq KørseL on de lmldt ndenfor det lille,
lnside Ons ined de qrønne Skodder: en as disk-se var ikke
lulket, san at den biege, forgrcedte Kvinde, der fad ved
Bindi-et, knnde se Vognen kommt-, ou for Trieodor knnde
kinge paa, blev Døren nabnet, on denne Nmm var det
en nrnnlmnret Faden der toq intod dem. Han var
tavss og borsk: men sont de langfonit iørte Sønnen up
nd den tennneliq snmlle Treppe-, harte de en lydelig
Onlien sm Mode-ren, der var gaaet bort fm Vinduet og
lmvde getnt sit Anfiqt i Sofahjørnet Tbeoddr vidfte
intet oni den iøde Pnssling, der for tre da tyve Aar fi
den lmvde fovet saa trygt i den ftore Liniewa inen
sur Moderen stdd netop det Billede nn fna klart; lzun
havde genuein disfe Aar leert, at hvis hendes Venin
fom lille var kommen til at sove den Sonn, af lwilken
man aldrig vaagner, da havde det været uendeliu nie
get bedre for dem alle
»Unge Mand,« sagde Hin Fillips, da de atter naas
ede Madedørem »jeg ved ikke, hvem De er, men jeg er
Dein taknennnelig for, at De bar sparet os for oder-·
ligere Skam ved at bringe ham hjem Gnd give, at
denne Nats Hcendelser maa være Dein en AdvarleL
og at De aldrig ielv fkal behøve en laa nedvoerdigende
HaandsrwkningF Han antog aabenbart Theodor for
en af hans Saus Svirebrsdre Kasten harte denne
Bemcerkningz det sniaaklukkede i hom, og han logde
til fix; selv: »Den var godl Den Gang tog han rigtig
nok Fejl as sin Mand, det kan jeg la’e ham vide!« —
men Theodor bukkede stiltiende, han havde saa inders
lig Medan med den haardt prøvede Fader
Jdet han fteg ind i Vognen, saqde Kasten til hom
,,Den Mund handler selv med Spiritus i sin Ur
tektamforretning derovre paa Hist-net, og han kæmpede
fom en ste sidste Efteraar, da Adresien nni Udfalgss
stedernes Jndskrasnkning kom frem«
»Mir mig saa hjeml« fagde Theodor bøjt som
Svar herpaa, og ved fig ielv lagde han, idet ban trcet
lænede sig tilbage i Vognem ,,Saa vil jeg bede Herren
om at have Barmhjertighed med hinn, og ikke gsre
hans Dom tangere, end lian nnegter at bære den.«
Tyvende Kapitel.
Madam JcnkinM Tommy.
Der blev lmnket pna Deren til Kör. Sieffenks’ Kon
tot-.
»Kon- ind!« spart-de Or. Steffens, og en Kont
niis trmidte ind.
»Er Or. Usiallery til Stehe? Der er en temines
lig løjekliq Person i Vutikkem der absolut vil tale
med hmn.«
»Mallern,« faade Or. Stoffens og drejede Hode
det lidt til Siden, ltienvendt til Tbeodur. der find lim
qere tillmge lum en høj Pult, »er De meget optcwst?«
»Ni, tredss « et Lieblik blot —- ni, firs . . . et
Tusind. Nu, lnmd er der, Hin SteffenstiM og stroks
koni lmn frem.
Kniiiiiiis’eic geniog sin Bellt-d
»Mein-i nel«, sagde Theodor, «jeg skal ret straks
viere der.« Hmi lmldt endms Pakken med de tusind
Dollnr8, sum han liae lmvde kalt, i Hanndeu. »Der er
Den-s Verein-, He Stoffe-NR lagde ban og lnqde dem
paa Pulte-In netop som Kontordøren iqen blev lukket;
,,det wisset-, ille sandi?«
,,Tak, det er gebt: lwad bar De gjort ved Respan
»Lanfet dem inde.««
»Du Nøqlen?«
»Hm- jeg i Lominen Vil De have den?«
»Nei. det er det samme; men ttor De ikke, at De
nu endelia en Gang glemte nogetf De havde vist
nceppe Tid til at dkeje nglen em, spr de gik fra
Pulten.«
»Men jeg dreiede den alligevel om!« svatede Theo
dek nied Eitettryk. »De ved not, jeg stoler ikke paa den
unge Mand, der nys var den«
»..Endnu ikke?«
»Nei!«
,,Modt da, men im baaber og ftoler paa, at Tiden
vil vile, at ieg havde Net da De Urett«
»Dann- ieg haabet detl« ltd Svmet tsrt.
»Men De tror ikke paa det?« Or· Stessens lo lidt
og ftjede til:
»Als De nu alligevel stulde have taget Fejl denne
ene Gang, Mallery?« Theodok lvarede kun med et al
vorliat Smil og sit ud ad Daten
dvor der var tradlhed detude i Butikkem Kom
mls’er og Drenge fo’r omkring, og Kundekne var ban
de mange og utaalmodige, oq medens han nu es da
hilfte paa et bekendt Anstat, Isgte Theodor efter den
Mon, der ventede paa hom.
»Hu teminellg ltietliq Person« havde Komntis’en
sagte-; ovrevedetafvinduernestoddermældre
Arme, klædt i en salmet Rot-, ei W ,
lidt rigeligt gnmmeldngs Hat. san san nd, Zeiss
hun ventede paa cn eller andeu, oq mod heute M «
Theodor sin Gang. »Hvokmed kan jeg være Dem is
ijneste?« spurgte hnn lige sna hssligt, som hade bei
vnsrot Frk. Hasthth hnn hnvde tiltalt. «
Inn fasstcdc ct Par store, sorbavsede Øjne pas
l)nm, snntcs san igcn bcroligct og spurgtc: »Er del
Or. Malltsry?«
»Ja, det er mig; bvad knn jcg tiene Dem med?«
Hnn gjordc et vclmcnt, mcn temmelig mislykkä
Forsaq pnn nt neit- sor hnm, sør hun svnrede: »Ja, jeq
er Enkmmdnm Jcnkinsi, og im er kommen —- mep
knnch im ika san Lov nt tnle nlene med Dem et
LieblikP Tot leser rnndt i mit ancd txt-d nl den
Tummel, her cr; dct or jo sorskrwkkeligt, som de Fyre
fnror mnkri11q! Men mnntte jeg san Lov nt vier ene
mod Dom, snn sknl im knn opholde Dem es sØjeblik.'
«Vn»r snn vcnlig nt sølne medi« svnrcde ban oq
satte bcndc ind i et Vnkrelse ved Siden as Kontoret
bvor hnn sik bende anbrnnt i en as de storc lceders
betruknis Lnsncstolcy stillede sig sornn hende og spurgte
snn inmi: »Nun, bvormcd kan jog san være Dem til
Tjt-ncsto?«
»Ja,« ingde Madam Jenkins ivrigt, ,,det var nu
mentlia om min Tommy, jeg Vilde tnle med Dem, han
er min ein-sie Son, og ban er paa Euclid-Hotellet, tjcnct
der on bar beli- fit Ophold der; ban er en flink og op
vnkt Dreim, godmodig og vil gerne gøre alle tilpab.
Monm- Mmme bar ban lovct mig ikke at rsre noget as
dkst Stof, de lmr deres Fortieneste ni der, og lian
hildo sikkert nascm gerne holde det, men de byder hom
det nttcr on ntter da qør Nur nd hom, —- og kort os
godt er Fahr-n, at den ftvgae Vom- er ved at tage- Mag
tm umsr han« Jeg bar talt megct med hom, oq han
niener ust san gndt nltsummen, Inen lmn qør blot ikke
dereftm im lim- vasrct hos Dir Roberts og tnlt mei
hmn, ou lmn er altid iaa flehen og venligz For-stellen
mellem lmm oq Tommy er blot, at lmu aldrig menet
et Erd unsd det, lmn fixier: im lau ju se det Pan hom
Jm lmr tismet Tommn om at taqe derira, nie-n licm et
bangt- for, at ban faa ikke knn faa noget ander; de et
ellpris ilinke nok mod hom, og ban er derfor tilbsjeliq
til at bliue der: ja, feq bar qjort alt, hvad jeg bat
immer nusn mt staat Inin For-stand stille.«
Fionksn tmi og tørrede et Par Taarer bort af Øjex
medmsz Mallery, bjertcvarm og mcdfjlende, iagde al
vorligt: ,,Og hvad er det sau, De gerne vilde, jeq
sknlde agre? Tommy er i Fore, det er nabenbakt, oq
jeg undres slct ikke over, at De er bleven asngfteligs
jeg er ogsaa rede til at hjælpe Dem paa enhver muliq
Munde; men har De tasnkt paa nogcn bestemt Plan.
Tom De bilde, jeg skulde liiælpe Dem med?«
Madam Jonkins fæftede et Blik fuldt as udell
Beundring paa den unge Monds alvorlige Ansigt oq
svarede: »De fang nok til mig allesammem at De dil
de gørcs det. Jakob Markvorsen fande: ,,Hvis den
Mmid ikke kan hjwlpe Jer, faa er der ingen, der kan,
og han vil, om ban kan«. Tommy fortalte min Dattet
Maru det i Aste-s, og faa bestemte jeg mig til at ga
lige til Dem. — Jeg hat vnaget Nætter igennem, fes
hat trinkt, og ieq har lagt Planet. Denne Hr. Ro
berts er glat som en Aal, og taler man med hom, siget
han altid, at lmu handler efter Ordre og nøje folge
den; men jeg kan da nu ikke rigtig tro paa, at Dr.
Hastings bar beordret ham til at give Folkene Rom, oq
hvod dest er for noget altfammen Saa i Nat tænkte
jeg paa denne Ha Hastings, — han man jo alligevel
være en god Mand, sidfte Uge gab han fem Hundrede
Dollars til Vajsenhufet -—«.
»Det burde han da sikkcrt ogiaa,« afbrød Mallem
»dem hjælpcr til at gøre Børn forældrelsse, alt del
han kan.«
»Ja, dct er onst-a sandt: men faa tænker han vrjt
ikko must, bvnd lycm gen-: — faadan goar det mcsd de
balvcs Menneskor i denne Ver-den. Men mon lmn allt
gcvel ikke fkulde vier villig til at bjcrlpc til at bevave
de unqo Monncsker frn Ødolcvggclsc oq san i Tilgift
spare sinc Drikkcvarer2 ch txt-um der-for paa, at
lwis en vildc qaa ben til lmm og tale riatig foruuss
tigt med beut-, san lovedc lmn nok at scndc Vud til OT.
Robert8, at lmn ika maatte lade nogen of dem gaa
oq fnopsch og dot vilde hjælpc bandc de andre og min
Dronq.« i
Theodor kunde nasppe tilbaaeholde et Smil veb
Trinken om denne jasvno Korn-s Tillid til Männeka
ncss Godbety krympesde sig næsten Ved nt for-klare benda
bvor ndcrst nfnndlnnligt ban ansaa det for at være, as
Hin Gastitms vilde lntto til en faadan Anmodning, og
bnn spumte dersnr vlndspliqt: ,,M(-n bvokfor aaar De
ika fkslv nd til hom?«
»O nei, nei!« innrede lnm annike iorlkrcekket, ,,ieg
vilde lebe belt rnndt i det, im lmr aldrig i mit Lin talt
tned inndnn en Mand. Jeq nilde ilet ilke vide, hvad
ieq sknlde fixie: det vilde ikke liiielnel Men klllnrkvovs
ien fande, nt inn De ikke knnde, var det innen Nyttt
til for noan anden nt prøve derpnn.«
»Ja, lmn overvnrderer tnin ber lom ved alle em
dre Leiliiilnsder,« innre-de Tlieodor imilende: «mnaike
lmr iexi mindre Jndilndelie lios HI. Haiiings end has
noaet nnd-It Menneske, oq ieg bar ikke det mindst
Hnab um -—.« Linn itandiede on lnttede til iine TanketIt
»Mnnile,« innde de til lmm, »am- dn alliqevel Mondes
Uret: numike lmn virkelig ikke tænker over, livilken
Sknde lmn nor disie inme Mennesker ved iin godmodixie
Lineiinldialusd Onis dn nn lnqde Sagen annile sinn
pelt frem for binn? Du er nu alligevel ikke iaa lidt
nysgerria efter at bere, hvotledes ban vil behandle den
San. oq desuden vil det doq vcere at give ham en
Leiliqned til at agre, hvad Net er, lwis ban nn band
lek af Liaegyldiglied og lworledes kon du egenliq
nasnne at make denne itakkels Moder imoch Gør det
intet qodt, ina knn det i alt Feld heller ikke ikadel«
,,Godtl« saqde ban beit, »jeg vil gpre For-ims
ikønt iexi er bange for, at det vil mislnkkesJ men lud
os nu preve. Jeg aaar ud til Or. Haitings, iqa
inart ieq kan, oq mai-, bvnd iea iormaar. Men gsr De
nn oqiao ielv alt, bvad De kan, for Deres San? Bæket
De bam frem for Gud i Bøn hver Dag?«
Moder-eng Øine iæntedes, og bun blev lldt rtd i de
blene Kinder-: der blev Tavshed mellem dem, lndttl
lnm tilildit itammedex «Det et unget, ieg aldrig hat
leert ot aste, im Inn ikke en Gang bede for mig ielv.«
»Ja, iaa maa De vide, at det er en Saa, der et
viqtigere end alt andetl Mln Mode-es Bin reddede mit
fra at bllve en Dranket Jeg kenber lasen Wen
Mast end den, der Ugger l es Erliq Bin-«
Guts-seien « ; » -
