Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 24, 1913)
Tre Fedneskebøm s s s i s. th Miqu efter Originalens Usde Tusind ved sl Bild. Reich. Guttat-) si. NittendeKapiteL After Its-des de tre. Der bar cndnit iktc værct sagt nogct onn, hvok lang Iid der var forløbcn mellcm de i de iidfte to Ka nitler fortaltc Vegivenhcdcr. Da Thcodor Mallcry tob tc sit sprftc Sast færdithwde Klædcr. hode yan tun vaer ganskc kort Tid i sin nye Pladss, men da den vo vcliav Ktmsmk Incd den Hastiimslc Vofurdring gis for fig, Imde lmn alle-rede i trc Aar vasrct Or. Stisffrns sprftc Mond og nød lige san nimm Tillid og vlcv saa fuldtud adlydt sont Cljcfen Mu. Da der var gaact en passe-Uhr Tid oftcr demu- Kørotur. Ajurde ban san en Aftkn Brug af Dom Hastings hjcsktclige Jndbydclfc til at sc ind til dem. Tem- var et For-sag, hnn aldrig før hnvdc gjort. Graan vift bat-do han fast-doch en Dcl i Sclskab fidcn bin forstc Aftcn bos liausI Prasst, men den Krebs hcm sagte-, de Vcnncn han krndtc fra San dagciskocen oq Kirkem var ikkc dcst Solskab, Jst Haftings sfasdvanliq kam i. Dettc i Fokbindclso nccd lwndch hyp pige on lange Neifer bort fm Vorm mcmfke ogfoa med andre mindre Aorfagcr i Følmy var Grundcn til, at de aldrig kigtig var mødth og nd over on Hilscm noar de gis forbi binandm i Kirkmis Midtema1m, hade de vckkct fremmcsde for hinandmL Men, sin sagt, nii gik Tliisodor til Ouiiingcslimd Han san et Nliiiit cii Tom visd Vindmst og ligisledeis af His. OastingT disk vnndredis op ug ncd nd Ztiiisgulvch gik dort-im til Don-n, ringt-di- imn, ailcvisrisde fit Kutt, — ou ein-I- nt have vcntct on rum Tid sit linn csn bas lig Misddclclsis visi, at Faiiiiliisn itko Vor tiieinnun Dist te voi- dcu ftore Monds Taknrnnnclighed mud den, der liavdis reddot bons Dattel-s Liv. Selvsplgrlig var ban taknmimclig, —- han var villig til at lade den ungc Mond vcrre Kusk for fig cller betalc liain nogle rede Vorige, iiicn man maatte dog ille forlangc, at han stiildis modtagc ham i sin egen Dogligftucs som en ligcs stille-L thi ingen vidfte jo bedke end han, of hvilken Fattigdom og Elendigbed dette Lykkebarn var kom· met. Theodot tog sig det ikke neu-, han fmilede endog, da han vendte sig om og gis ned ad den brede Treppe-, men han blev glod, oin end ille overrasket, ved at Do ta, da hun et Var Dage eftet msdte ham paa Gaben ftandfcdc ham og beste-tut fralagde iig al Delngtighed i liendrs Fadcks iihøflige Adieu-d- Og decmed var den Sag ruht Dei var en Aste-n fire Ugek efter denne Visit, at wador gik hurtigt bjemad; han havde tilhragt Afte nen samtnen iaed Jim Markvorfenz den gamlc For-ret uing var bleven udvidet og pudfet op, indtil den nu var et holt lille Vidunder af Smag og Elegance Jim havde gabenbakt passet godt til Stillingm Theodok havde endnu stadig Andel t Fokretningcn og deltog i Ledelfen nie-d et fillcs praktichink im og da. Fsrft havde de genneingaaet, hvad der angik Fortetntngeu i Illinindes lighed og den stdfte Das i Sætdeleshed, men dekefter var Santtalen kommet ind vaa andre Drin-ander »Hm-, ved du, at du er mig et ftaaendc Undet7" spiirgte Theodor. «Nej,« spare-de Jim lecndth ,,det havde jcg tkke Begkeb om. Jeg ved, at du bar vcrret mig et g a a e n d e Uiidrr. ligc siden jeg fsrfte Gang san dig paa Euklid; mcn im tkoede, at feg vor en ganskc almindelig Frem toning, ioin ikte forbavfede nagen. Fokllar dig non-me ke.« »Ja, du er saadan en redelm og ligefrem Fortset niimsnan du er liqe scn nsjekeqnende nted Æklias beden, tmka det mislder finan, sum hour det qnslder sto tc Summen ja, icm omlmggeliu for at aim enle sit, lom det Oel er muligt.« »Da det andrer din, l)vod? Zierde-los- for-hundertt« sagde Jiin spenden ncen gansle rød i Hovedet »Nei, Underet liager dog ille paa det Punkt,« svarede bang Kompagnon nlvorligt, ,,men i den Kendsi gerniim, at en Mand, der ek san Itøjekegnende overfoc line Mednnsnnesler. lan tilsidefastte ou glemme den Fokpliatelfe, lmn lmr til at Aste Regiislab over-for Oiitd for link-r eitlelt Daqs Gerninq.« »Huomf ved du, at im glennner des-« .,Fordi jeq ved, at du er saa wrlig og redelig, at hvis du ket tasnlte over den Tim, da vilde den Rinie liglied sum- et fandont Jndtryl poa dia. at du end ille vilde urkme at koste det nf dia.« »Men lmokdan ved du, at jeg prøuer at koste det as nciq ?« ,.Min last-e Ven,« laade Theodor lpjcrtelig, ,,l)vok lau iea undlnde at vide det, nanr iea lendet al Kristi Kastliqlied til dia og ved, at din Moders Von daglia oplendes for dia, oa ot du soa endnu stadiq lon ovekle al dknne Kcrrliqbed?« »Me« livotdon ved du san destemt alt det?« »Na-re Jim, livisJ det ier var fauledeT fna vilde du nu vasre et bedende, et onwendt oa troende Men nelle.« »Da endnu fis-mer jeg dia, hvotfra du ved, at ieg like er det? Staat mit Liv i faa bestemt Medic-b nina til Evangelictc Kran, at du ikle lan tvivle onl. at du hat stets« " Theodor fæftede et ivrigt, fokssende Vlik paa sln Vend Ansiat og spurgte med bævende Stimme-: »Er du en bedende Mand, Jiml bar du faaet det aodt med Ich-IF »Ja, Ven, at Guds Naade tsr ieg tro, at jeg er hausi« Svaret kam med fast, klar Sternum med en Un derstrsm as indekliq Werde-, og Theodor kejftc sig hur tigt, gik rundt om Bordet og qav ham Haanden fom tegn paa det nye Vkodetstabgbaand, der nu var imst cem dem, og han lande: »Min kære Brodes-, tilgiv mig, at jeg ansaq det for glvet, at dln Stilling paa det Punkt ikke var fortwer fiden vi sldlt taltes ved- da du latet havde fortalt mlq demn: men hvokdau bar du kunnet tief Om leg ltmde sige dig, hvokledes jeg hat Wes eftet oq W om dette.« »Ja U bei-« Mc Jlm oq holdt den frem M M last W tin-« Jus Me- png las todt- at ist M her Mlst W- men les We mig saa svag og stundum saa tvivlende, om jeg nu vir kelig ogsaa maatte have Lov at tko paa al denne Noa de; og jeg var saa bange for at tage fejl, at jeg toenlte, jeg holst maatte tie, og kunde mit Liv ikke fortælle det, saa maatte det vel være, fordi der intet var at formelle Men jeg var ved Bedemødet i Amt-, jeg sad i Stolen nede ved Toren, og der blev jeg, netop ved, hvad du fasse, saa ganske klar over, at Herren-J Naade havde tcendt Los sok mig, men at jeg havde sat Lyset under en Skæppe, som oin jeg stammede inig ved at viere haus, og i Dag har jeg spelnleret meget over, hvorledes jcg sknlde saa det stein, saa at det kan stinne.« Hnor havde disse to nnac Mwnd en dejlig Asten sammenz den, der as Ersaring kender noget dertil, vil oasaa let lunne forstaa, at Theodor s1)nte—3, det Var de berliaste Ord, han nagen Sinde havde l)ørt, da Jim ved Assteden saade til limit: »3idst as alt Uiide leg sljnle alt dette sur dia, lasre Ven; tbi sra sørst til sidst er dct dia, der bar unstet Redstabet i Herren-J Haand til, at han sandt mig. Oa, Matlery, et as de forste alvotlige Ekkidt, jeg tog frenmd mod den ,,sna-vre Port«, var den Aften, da du nassicn tvana inig til at blive Asholdsmand. —- Men bar jeg fortalt dia, at vi bar saaet en ny Mond ind i vor «Ilfl)ulds.«-tred-«.s'.- Hir. Ri)an.« »Da ikke Sagsøreron?« »Ja netop Saaførerent Du til-d, lian spiser paa Euklid: l)an nnderstrev ved vort sidste Mode. Ogsaa dermed bar du not hast en Del at Acri-; ban iagde noget til ntig am, at lmn havdc niødt Habaknk sor ikle saa lasnae siden og snndet, at han nu liavde faaet den hele Bibel med ind i sin Vevissørelse.« Saadan ail det da til, at Tlieador alliqevel ikle ais, men atter satte sia sor at tale oin denn-.- nye Mee de: og her-as kom det da atter, at da tian cndelia ail lnirtiat l)feniad, ntødte lian to Manus, der slinqredis oa ravede lien ad den nassten mennesletonnne Nadic »Anm- Stalle-M sagde ban ved siq selv, »amte, elendige Stalleri Jea aad vidst, um den Rmnlnile, der sendte dein assted i den Tilstand, var fomyldt og oppndset, eller om det var en alniindeliq Kaslder nden saadan FortlirdningP Tat var netop dette, jeg spr stagtede sor nied Jim, den privqtige thr; men jeg hat aldtig ydet batn blot lmlv Netsasrdinlied Men twnl nn alligevel hvilken Son, at han ikke fortasller sin Moder det! Hvad vil bnn doq sige, den kirre Vedstet Nick i Fjor og Jim i Aar, — nu vil Winny blive lagt srcm sor Herren ined dobbelt Starke-, trenler jeg. O, Herre, de evine Volixusr wide-J, og dn stal have indcrs lig Tak, at du vil lade mia saa Lan at hjælpe til der medt Men lwem skal jeq nn sasrlia tage niig as?« »La’ ntig nu vaste,« asbkød en as de stakkels Trut kenbolte, ,,jeg slulde vel tro, jeg timde gaa uden din Hjaslpz det manglede bloti« »Sa-t,« sagde Theodor ved sig seit-, «scrt nu, at jea valqte den solle For, der staat og læner sig til Lygs tepælen? Gut-s Barmbjertighed er stor nok sor ham, og jeg vilde saa gerne bringe Herren et Takosser for Jim og Nil-L — ja jeg trot, jea vil vcelge hom. Jeg vil finde nd af, hvem han er, og ined Guds Hierlp passe ham op, indtil han tager mod en af de himmeler Voliger. Men hvordan findet jeg nd af, hvor han derer til, eller bvetn ban ek? Jeg tvivler meget oin, at bang eqne Oplysninger for Tiden er swrlig paalide ligel« Den Mand, der onifavnede Lygiepælen, kalte nn: »Hvad tror dn dog, der plager den tosfede Lygtepcel; den vil ille staa stille: den dreier tundt hele Tiden liaesom en Vindnmlle eller et Kirketaarn eller iaadant noaet Den maa jo vasre drullent« Der var noqet i den Steninie, bvor tykmcelet den end var, der med et fis Theodor til at standie og fiirre ind i For-eng opadvendte Anstat, medens Vlodet hatns rede i alle bang Aaretx ,,Drukken!« fvarede den min dre berufede af de to eergeklige, ,,det er dis, der er denkst-m det er det, der er i Vejen. Korn nu og lad den anteveel staa i Fred: im et ikke til Sinds at ville sterbe jer lijein beuge to.« Jniidlertid laade Theodor Oaanden fast paa den inlde Monds Arm on sagde religi: ,,Henrt)l« thi han havde klakt aenkendt Stennnen og didste nu, at den »in-nie Ztakkel« nat senkt- Oaftings, og at hans drnkne Ledsager var banis Vakndomskammerat Ben Finin Saale-des nisdtes disfe tte iaen, lwiss Liv var be gyndt paa een oq famme Dag. Med inmet rinqe Virknina spate han at overtale hain til at forlade den dreiende LnatepkeL oq da en ledig Troste netop kom forbi sra Nattosiet, kaldte ban den til, og de blev alle tre anbrante i den, og efter at Kuiken bavde faaet siu Qrdte, rullede de nistet-· Det var en nndeclia Ktretnr for Tlieodor: ijans Ledfaaere asnekslende sang, bylede og fkasndtes, indtil de begqe blev spvniae on kov ind, hvilket jo var en Lindring, om det blot ier bavde vieret, at han iaa nsdigt vilde fes as neuen vaa Haftingslnnd, bvilket vanskeliqt knnde iiiidgaas, om Henry ikke atter kom til nogenlunde Venidftbed Jinidlertid trøfiede ban siq med, at der not var en eller anden Tiener oppe for at vente paa den nnge Herre, og at de qnnfke stille tunde faa hain braqt ind, og da Voqnen kørte nennein Alleen og holdt for Toren, sprang handeka nd oci rinqede nu atter paa Haftingslnnds Dørklokke Det varede Iun et Øjeblik, før ban hsrte Sinn-Hausen blive ilaaet ira, og Deren aabnedegx men det var ingen Tiener, der aabnede den, det var Frk. Dorn, der faa nreften lige saa bieg nd fom paa hin iknqtelige Astetutx »Dami« iacide ban overrafketx »men er det Dem? Hvor er Der-es FaderW »Fabri! er i sit Kontor. Er det »dem-n He. Mal tapf« »Ja,« sparedks kmn sanns, »Im-n ver-r ikke Mustequ Fri. Haftiims, han er ikkc kommen noacst til; ban — det er —'« Doraa nfbrsd baut »Im for-staat Dem Inn alt for godt, He. Mollcm Sover bon —- ollrr bvorlcsdes?« »Don form-P ftiaredcs kmn fort: ban Mit-, at man qe Ord her var til inqcn Noth-. . »Tro! De da, De kunde — kundc vi ikke faa bam ap paa hons Bærelle, »den at noaen faar det at vide: blot vi kunch »Vi ville ptøve Hat De en Diener-, De lau stole han« Hnn tystede poa Hovcdtst· »Der er ikke andre ch nere oppe end qamle Tion oq bam tingede Feder pas for et Øfeblik fiden.« ,,Godt, faa er bei det samme: ieg sendet Kasten. hqn er paalideliq. VII De san vcete rede til at vise os op til hans Bækelle, Fri. Mask« Hurtigt og stille gik det hele af, Kufken syntes klart at sorstaa hele Situationen og traadte nderst for sigtigt. Han var tillige en stærk Mand, og mellem fig bar de med Lethed den temmelig spinkle Hean og lag de ham paa den elegante Seng i det flotte Værelfe, medens han ftadig sov den tunqe, drnkne Sonn, foin Dom nasstcn havde lasrt at gøre sig fortrolig med. Hun ftod nu ude paa Gangen med famsnenpress sede Lasber og holdt Haanden mod Panden, hvis Aarer bankede voldfomt, og der ventede hun, medens Theodor skrnede Gassen ned inde i Vasrclset og lagde den fo vendes Hovcd til Rette paa Puden. Han havde sendt fin Hjaslper dort, saasnart de havde baaret Henry op; nu gik han nd, lnkkede Døren efter sig og fulgte hende hurtigt ued ad Trappermn Tor blev ikke Vekslet et Ord mellem dem, før han ftod med Haanden poa Gabe dørens Haandgreb, da saqde han: »Er der mere, hvors med jeg kan vwrc Dem til Tjeneste nu, Frl Hastiugs?« »Hu Mnllern,« svarede hun, ,,jeg Ued ist«-, hvors lebe-Z jeg skal knnne tnkke Dein for denne Tjencfte2« »Der behøves beldigois flet ingen Tak; men fat Mod, Frk. Haftingsz tin-d Nuds ijlslp vil vi endnu redde baut For jeg vidste, thut ban var, hnvde jeg valgt bam til Genftond for tnin fivrlige Omsorg og Forbøn.« Den ftnkkelss Toms Lieber sitredex »Im er vi to om at bede for liain,« fagde hnn l)nrtigt. »Ja, og »deklin to af eder enes om en Sag«, — De for-staat mig! God Nati« Han havde endnn et godt Stykke Arbejde ht nd rettez Nonnen ventede, oq den anden befkasnkede Søn niautte brinaes bjein til fin Faders Hnå Et Pat Minntters lnirtiq KørseL on de lmldt ndenfor det lille, lnside Ons ined de qrønne Skodder: en as disk-se var ikke lulket, san at den biege, forgrcedte Kvinde, der fad ved Bindi-et, knnde se Vognen kommt-, ou for Trieodor knnde kinge paa, blev Døren nabnet, on denne Nmm var det en nrnnlmnret Faden der toq intod dem. Han var tavss og borsk: men sont de langfonit iørte Sønnen up nd den tennneliq snmlle Treppe-, harte de en lydelig Onlien sm Mode-ren, der var gaaet bort fm Vinduet og lmvde getnt sit Anfiqt i Sofahjørnet Tbeoddr vidfte intet oni den iøde Pnssling, der for tre da tyve Aar fi den lmvde fovet saa trygt i den ftore Liniewa inen sur Moderen stdd netop det Billede nn fna klart; lzun havde genuein disfe Aar leert, at hvis hendes Venin fom lille var kommen til at sove den Sonn, af lwilken man aldrig vaagner, da havde det været uendeliu nie get bedre for dem alle »Unge Mand,« sagde Hin Fillips, da de atter naas ede Madedørem »jeg ved ikke, hvem De er, men jeg er Dein taknennnelig for, at De bar sparet os for oder-· ligere Skam ved at bringe ham hjem Gnd give, at denne Nats Hcendelser maa være Dein en AdvarleL og at De aldrig ielv fkal behøve en laa nedvoerdigende HaandsrwkningF Han antog aabenbart Theodor for en af hans Saus Svirebrsdre Kasten harte denne Bemcerkningz det sniaaklukkede i hom, og han logde til fix; selv: »Den var godl Den Gang tog han rigtig nok Fejl as sin Mand, det kan jeg la’e ham vide!« — men Theodor bukkede stiltiende, han havde saa inders lig Medan med den haardt prøvede Fader Jdet han fteg ind i Vognen, saqde Kasten til hom ,,Den Mund handler selv med Spiritus i sin Ur tektamforretning derovre paa Hist-net, og han kæmpede fom en ste sidste Efteraar, da Adresien nni Udfalgss stedernes Jndskrasnkning kom frem« »Mir mig saa hjeml« fagde Theodor bøjt som Svar herpaa, og ved fig ielv lagde han, idet ban trcet lænede sig tilbage i Vognem ,,Saa vil jeg bede Herren om at have Barmhjertighed med hinn, og ikke gsre hans Dom tangere, end lian nnegter at bære den.« Tyvende Kapitel. Madam JcnkinM Tommy. Der blev lmnket pna Deren til Kör. Sieffenks’ Kon tot-. »Kon- ind!« spart-de Or. Steffens, og en Kont niis trmidte ind. »Er Or. Usiallery til Stehe? Der er en temines lig løjekliq Person i Vutikkem der absolut vil tale med hmn.« »Mallern,« faade Or. Stoffens og drejede Hode det lidt til Siden, ltienvendt til Tbeodur. der find lim qere tillmge lum en høj Pult, »er De meget optcwst?« »Ni, tredss « et Lieblik blot —- ni, firs . . . et Tusind. Nu, lnmd er der, Hin SteffenstiM og stroks koni lmn frem. Kniiiiiiis’eic geniog sin Bellt-d »Mein-i nel«, sagde Theodor, «jeg skal ret straks viere der.« Hmi lmldt endms Pakken med de tusind Dollnr8, sum han liae lmvde kalt, i Hanndeu. »Der er Den-s Verein-, He Stoffe-NR lagde ban og lnqde dem paa Pulte-In netop som Kontordøren iqen blev lukket; ,,det wisset-, ille sandi?« ,,Tak, det er gebt: lwad bar De gjort ved Respan »Lanfet dem inde.«« »Du Nøqlen?« »Hm- jeg i Lominen Vil De have den?« »Nei. det er det samme; men ttor De ikke, at De nu endelia en Gang glemte nogetf De havde vist nceppe Tid til at dkeje nglen em, spr de gik fra Pulten.« »Men jeg dreiede den alligevel om!« svatede Theo dek nied Eitettryk. »De ved not, jeg stoler ikke paa den unge Mand, der nys var den« »..Endnu ikke?« »Nei!« ,,Modt da, men im baaber og ftoler paa, at Tiden vil vile, at ieg havde Net da De Urett« »Dann- ieg haabet detl« ltd Svmet tsrt. »Men De tror ikke paa det?« Or· Stessens lo lidt og ftjede til: »Als De nu alligevel stulde have taget Fejl denne ene Gang, Mallery?« Theodok lvarede kun med et al vorliat Smil og sit ud ad Daten dvor der var tradlhed detude i Butikkem Kom mls’er og Drenge fo’r omkring, og Kundekne var ban de mange og utaalmodige, oq medens han nu es da hilfte paa et bekendt Anstat, Isgte Theodor efter den Mon, der ventede paa hom. »Hu teminellg ltietliq Person« havde Komntis’en sagte-; ovrevedetafvinduernestoddermældre Arme, klædt i en salmet Rot-, ei W , lidt rigeligt gnmmeldngs Hat. san san nd, Zeiss hun ventede paa cn eller andeu, oq mod heute M « Theodor sin Gang. »Hvokmed kan jeg være Dem is ijneste?« spurgte hnn lige sna hssligt, som hade bei vnsrot Frk. Hasthth hnn hnvde tiltalt. « Inn fasstcdc ct Par store, sorbavsede Øjne pas l)nm, snntcs san igcn bcroligct og spurgtc: »Er del Or. Malltsry?« »Ja, det er mig; bvad knn jcg tiene Dem med?« Hnn gjordc et vclmcnt, mcn temmelig mislykkä Forsaq pnn nt neit- sor hnm, sør hun svnrede: »Ja, jeq er Enkmmdnm Jcnkinsi, og im er kommen —- mep knnch im ika san Lov nt tnle nlene med Dem et LieblikP Tot leser rnndt i mit ancd txt-d nl den Tummel, her cr; dct or jo sorskrwkkeligt, som de Fyre fnror mnkri11q! Men mnntte jeg san Lov nt vier ene mod Dom, snn sknl im knn opholde Dem es sØjeblik.' «Vn»r snn vcnlig nt sølne medi« svnrcde ban oq satte bcndc ind i et Vnkrelse ved Siden as Kontoret bvor hnn sik bende anbrnnt i en as de storc lceders betruknis Lnsncstolcy stillede sig sornn hende og spurgte snn inmi: »Nun, bvormcd kan jog san være Dem til Tjt-ncsto?« »Ja,« ingde Madam Jenkins ivrigt, ,,det var nu mentlia om min Tommy, jeg Vilde tnle med Dem, han er min ein-sie Son, og ban er paa Euclid-Hotellet, tjcnct der on bar beli- fit Ophold der; ban er en flink og op vnkt Dreim, godmodig og vil gerne gøre alle tilpab. Monm- Mmme bar ban lovct mig ikke at rsre noget as dkst Stof, de lmr deres Fortieneste ni der, og lian hildo sikkert nascm gerne holde det, men de byder hom det nttcr on ntter da qør Nur nd hom, —- og kort os godt er Fahr-n, at den ftvgae Vom- er ved at tage- Mag tm umsr han« Jeg bar talt megct med hom, oq han niener ust san gndt nltsummen, Inen lmn qør blot ikke dereftm im lim- vasrct hos Dir Roberts og tnlt mei hmn, ou lmn er altid iaa flehen og venligz For-stellen mellem lmm oq Tommy er blot, at lmu aldrig menet et Erd unsd det, lmn fixier: im lau ju se det Pan hom Jm lmr tismet Tommn om at taqe derira, nie-n licm et bangt- for, at ban faa ikke knn faa noget ander; de et ellpris ilinke nok mod hom, og ban er derfor tilbsjeliq til at bliue der: ja, feq bar qjort alt, hvad jeg bat immer nusn mt staat Inin For-stand stille.« Fionksn tmi og tørrede et Par Taarer bort af Øjex medmsz Mallery, bjertcvarm og mcdfjlende, iagde al vorligt: ,,Og hvad er det sau, De gerne vilde, jeq sknlde agre? Tommy er i Fore, det er nabenbakt, oq jeg undres slct ikke over, at De er bleven asngfteligs jeg er ogsaa rede til at hjælpe Dem paa enhver muliq Munde; men har De tasnkt paa nogcn bestemt Plan. Tom De bilde, jeg skulde liiælpe Dem med?« Madam Jonkins fæftede et Blik fuldt as udell Beundring paa den unge Monds alvorlige Ansigt oq svarede: »De fang nok til mig allesammem at De dil de gørcs det. Jakob Markvorsen fande: ,,Hvis den Mmid ikke kan hjwlpe Jer, faa er der ingen, der kan, og han vil, om ban kan«. Tommy fortalte min Dattet Maru det i Aste-s, og faa bestemte jeg mig til at ga lige til Dem. — Jeg hat vnaget Nætter igennem, fes hat trinkt, og ieq har lagt Planet. Denne Hr. Ro berts er glat som en Aal, og taler man med hom, siget han altid, at lmu handler efter Ordre og nøje folge den; men jeg kan da nu ikke rigtig tro paa, at Dr. Hastings bar beordret ham til at give Folkene Rom, oq hvod dest er for noget altfammen Saa i Nat tænkte jeg paa denne Ha Hastings, — han man jo alligevel være en god Mand, sidfte Uge gab han fem Hundrede Dollars til Vajsenhufet -—«. »Det burde han da sikkcrt ogiaa,« afbrød Mallem »dem hjælpcr til at gøre Børn forældrelsse, alt del han kan.« »Ja, dct er onst-a sandt: men faa tænker han vrjt ikko must, bvnd lycm gen-: — faadan goar det mcsd de balvcs Menneskor i denne Ver-den. Men mon lmn allt gcvel ikke fkulde vier villig til at bjcrlpc til at bevave de unqo Monncsker frn Ødolcvggclsc oq san i Tilgift spare sinc Drikkcvarer2 ch txt-um der-for paa, at lwis en vildc qaa ben til lmm og tale riatig foruuss tigt med beut-, san lovedc lmn nok at scndc Vud til OT. Robert8, at lmn ika maatte lade nogen of dem gaa oq fnopsch og dot vilde hjælpc bandc de andre og min Dronq.« i Theodor kunde nasppe tilbaaeholde et Smil veb Trinken om denne jasvno Korn-s Tillid til Männeka ncss Godbety krympesde sig næsten Ved nt for-klare benda bvor ndcrst nfnndlnnligt ban ansaa det for at være, as Hin Gastitms vilde lntto til en faadan Anmodning, og bnn spumte dersnr vlndspliqt: ,,M(-n bvokfor aaar De ika fkslv nd til hom?« »O nei, nei!« innrede lnm annike iorlkrcekket, ,,ieg vilde lebe belt rnndt i det, im lmr aldrig i mit Lin talt tned inndnn en Mand. Jeq nilde ilet ilke vide, hvad ieq sknlde fixie: det vilde ikke liiielnel Men klllnrkvovs ien fande, nt inn De ikke knnde, var det innen Nyttt til for noan anden nt prøve derpnn.« »Ja, lmn overvnrderer tnin ber lom ved alle em dre Leiliiilnsder,« innre-de Tlieodor imilende: «mnaike lmr iexi mindre Jndilndelie lios HI. Haiiings end has noaet nnd-It Menneske, oq ieg bar ikke det mindst Hnab um -—.« Linn itandiede on lnttede til iine TanketIt »Mnnile,« innde de til lmm, »am- dn alliqevel Mondes Uret: numike lmn virkelig ikke tænker over, livilken Sknde lmn nor disie inme Mennesker ved iin godmodixie Lineiinldialusd Onis dn nn lnqde Sagen annile sinn pelt frem for binn? Du er nu alligevel ikke iaa lidt nysgerria efter at bere, hvotledes ban vil behandle den San. oq desuden vil det doq vcere at give ham en Leiliqned til at agre, hvad Net er, lwis ban nn band lek af Liaegyldiglied og lworledes kon du egenliq nasnne at make denne itakkels Moder imoch Gør det intet qodt, ina knn det i alt Feld heller ikke ikadel« ,,Godtl« saqde ban beit, »jeg vil gpre For-ims ikønt iexi er bange for, at det vil mislnkkesJ men lud os nu preve. Jeg aaar ud til Or. Haitings, iqa inart ieq kan, oq mai-, bvnd iea iormaar. Men gsr De nn oqiao ielv alt, bvad De kan, for Deres San? Bæket De bam frem for Gud i Bøn hver Dag?« Moder-eng Øine iæntedes, og bun blev lldt rtd i de blene Kinder-: der blev Tavshed mellem dem, lndttl lnm tilildit itammedex «Det et unget, ieg aldrig hat leert ot aste, im Inn ikke en Gang bede for mig ielv.« »Ja, iaa maa De vide, at det er en Saa, der et viqtigere end alt andetl Mln Mode-es Bin reddede mit fra at bllve en Dranket Jeg kenber lasen Wen Mast end den, der Ugger l es Erliq Bin-« Guts-seien « ; » -