Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 24, 1913, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Widderij-Jud
Dei vskkker Opsigt. Dct mkicr
Opsigt —- striver ,,TI)bvøl-Posicn"
—- saavcl i Preiism sum Mund czz
Mund jun-Urm, u: Wassuimsknc wo
Mtdet i Zandcrborg such-den PrJi
Ilamctcde sig sclu sont Ungdumksps
Iragerc Lordag den -.-!:5. Aug. Var
der Gassmioerumde 1 Llubcnraa.
Her syncö man dag ikkc at have
qentaget Lsiorsomhcdm Dernnud
hat den sama-the Or. chclum
iaa vidt man Lan ftønt1c, mgct
ftastkt paa Vej igen over for Pa
ftor Peter-sen fra Tandcslctf
J «Flensborg Avis« strives sam
tidig: Hvis vl Dunste Ikke var jaa
sodmodige og havde faa let til Eini
let, vilde vi stælde ud paa de Her
ter tyske og blakkedc Ilruncasnd,
Iom enten statter Llnarebenc paa
Forsamlingshusene eller tier og sam
tycket. Tet et jo i Sandhed tragi
komisL at sligt kan figes paa Moder
i Nordslesvig, efter alt det, Kro
mændene med nogle hæderligeUnds
tagelser, sum ikke skal glemch bar
dudt Befolkningen og nogle Stedet
dyder den endnu. De bar taget
met-e chfyn til Mondigbedernes
forblommende Tkusler end til den
Befolkning, de skulde leve af. Te
dar lukket deres Sale for danske
Wider-. Kun i Skænkeftuen mast
ie Dansterne komme.
Bretter-ne bar trunget Brit-Unin
sen til lelv at skaffe siq Hugln til
sine Moder. Og nu reifer de dum
pe Unllager mod den samme Besolks
sing, fordi den fylder Forsamlingsi
dasene og ikke Kramændenes Skæns
Iestuetr
sit de have Bod, vil de bave no
m, som de med ste kan lade de
res oude Lune gaa nd over, saa maa
Oe entes henvende fig til Amtssori
its-aber Met- og band Embedsbrss
in og Fotefatte cller de maa staa
sie for dekes eget Bis-st.
Ren og faat de Dem-r virkelig
have uttdstyldt Der-es Klagesang
lauer Mkfgi i voke Ostens
studstnm Et qodt besagt
Ungdomsmtde, foranftaltet of K.
Z»U. M. og K. F. U. K. i dedinxp
sfholdteg Sandag Eftetmiddag den
A. Jug. des Saat-derr Petri-Paul
Ieu i Brændftrup. J det vrægtige
Ctstveft afboldtes Msdet under au
beu Himmel oq en Akbcjdsffrdrrs
Iogn tfente fom Talerftnl
St Befunkor ledfagede San
sen; det lsd hsjtideliqt og stem
Iinqsfuldt nd i den stille Hsftluft
Ptovft Zehmidt sra Nsdding ind
ledede og talte sprit.
Eftet ham talte Pastor Peter-sen
fka Anwme Han lagdr scrrlig
Ungdommen indtrængende paa Sin
de at gribe og bruge Naadens kost-.
satt Øjeblikke, at ilke Omvendelsens 4
cyangelium, der netop i vore Tage
forkyndes faa rigeligt oq klart uds
wer Nordslesvig, skal vende tomt
tilde-ge Det lsnner sig at gribe ou
Molde Naaden i et levende Tros
Iv. Dette er det ftpkfte of alt i Ver
sen, thi hvad gavnet det Maine-stet
sm han vandt den gcmste Werden
Itey tog Skade paa sin Sfckl? —
Ce paa Rang David« ngaa lmn
maqtte paa Knæ for den levendc
sub. Hat og let-g bang manng
Wat- Salmcr, der aandcr of
Lov og Brig til Guds Ære: de hat
met utallige ancste til Trost
tm steh gennem Tufinder as Aar
vg vtl vedblkve at væte det ogsaa
t Its-mildem
Til fidst talte Sekretckr Knlling
fka Haderslev. Han omtalte Joa
sinm Skovgaatds vrægtige og enc
ftaaeude bibelske Billedværk i Vi
horg Domkirke. Tales-en dvælede
Iærlig ved Billedet af den hellige
Radvere Man fer, bvordan Tjeners
se sendes ud og indbydet, fsrst
Kenner og NaboFr. denkest da de
fortan Jndbydelsm de shae og
strittige og til sidst ude ved Miste-l
lene alle, »an det at Huset kan
porde fuldt.« Det er et gribende
Billedr. Er det ikke netop faciledessl
i vote Dage, at en Mengde Menne-«;
stet forkqster Jndbydelsen til at
faa Del i Ftelfereng rige Naade
di Mennester hat faa tkavlt, er san
Maine af mange forskellige Tinq
Dstr er fordiske Ting bleven Men
ueskst det stjtste as alt. Sjælen er
W til disfe Sing, lever oq nan
I dem. Om dem figet Vorbei-re
de ille W smage bcms Nadvere
et en Innre atmllg Eing:
fielen, selv om den hemm
M ved denue Busens
enge, Gebet ellet hvab det
IX
s cis
EZIZZOZ
;
E
Z
?
I
;
E
E
g
Jedes Deltaqerne med Kasse til
Jndholdet as de meist-ragte Mad
kurve. O. i »Mu!
Musik-u Virgtig Hvedr. Nu (30.
Aung er Høften i fuld Gang, og
da chrct i dcnno Tid er overnmadc !
»godt ladet flcrc Landmænd den-J
Dvedc tuster fra Mark-»Im og det»
jlndcr til at Hvedcn i Aar er me !
Eget god. Da Gaatdejer Jens M.
Knudfen her i Byen forleden her-«
skede sin Horde, viste det fig, at
den vejcde 137 Pund hollandfk
chegt, hvilkct skal være ualmindeliq
godt.
Vedfted. Vtttkket Beurt. Goal-d
ejet Joban Jcrgek i Weib-l var
Torsdag den 28. Aug. ved Jndkøv
scl af Kot-net saa ubeldig at brækkc
det ene Ben. Uheldet Tkete ded, at
Jæget vilde gribe seltene som
var ved at libe, herved kom han til
at fnuble og faldt faa uheldig, at
Vognen gik over Benene paa hom.
Der blev ftraks sendt Bud eftet
Læqen i Ovct JersdaL fom ovlnstr,
at det ene Ben var brækket, og dct
andet var blevet kvcesteh Dei er faa
lmeget mere splcligt for Jægetn lom
Hans Karl nnlig blev indkaldt til
14 Ugers Militætsvelfs faa han nu
vgsaa staat uden Karl i denne ttavs
le Hssttilx
anmm Oldfagsfnnd. Gaarejer
ejet H. Kett-met vaa antrnp Mark
lod en Arbejdsmand jasvne en lille
Hef. fom laa midt i bang Lskke
Akbejdsmanden stsdte her paa en
Del Utner. fefter at han bavde
fietnet det ever-sie Lag Jord og
Sten. Men des vcette qtavede ban
faa uforsigtigt, at kun 2 af 6 Ur
ner. larn ban fandt, kam nogenlnni
de uskadt op. «
Te 5 llrnet var alle liae start-,
den G. betndelig ftsrre, oa alle varJ
de fvldte med Benreltet og Allel
Desuden fandtes en Stendolk, fle
te Naale, en Ring og Slags Spreu
de af Bronee samt en lille Stenfii i
gut-, der tilsyneladende stulde fere
stille et Menneske Men desvcktte
var baade denne Figur, Ringen!
Spenden og Dolken siaaede ie "tn
ker af den uforsigtige Arbefdgmand
Digestion-. Oft-d Beter-m
CFL Av.) Onsdag den 27. Aug.
jordfæstedes her i Bnen gamle Ole
Frslig, der var Veteran fta Tre
aarskrigen Frtsig ftatntnet fta
Jedfted lVilslev Sogn), hvor bang-«
Inder var Sognefoged Han var
Horndlceser ved LI. Regitnents 4.
Bataillon, der njed Hæder deltog i
Krigen .Den aamle kunde ille
glennne Krigsbegivenbedeknex fast
lig mindedes han gerne Træfnins
gen ved Jagel, hvor han fik en
Kugle gennem sit Tornifter. Da
ban ved sidste Rigsdaggvalg lagde
lin Stemnse i Valgurnem lagde
ban, dnbt bevæget: «Det er da en
Bann at de ikke vil ovfnlde § 5!«
Hader-Im Trittekiets Fslgcr.
Et Pak Maskinister fra den danske
Damper »Bist-n« gik Tirsdag Af
tcn den 26. Aug i Land og bessgte
forfkellige Vasrtgbuse Hennd Mor
gmstunden havnede de uden for et
HoteL bvor de lavede en Del Spek
takel Da Hotelkarlen ud ad Vin
duet raubte til dem og dad dem
fierne fig, beqyndte de at kaste;
Ztcsn efter Vindnet
Begge Hoteltakle trat derpaa i
Tsjet og gik ned til Ukostiftetne.
Der apstod et SlagsmaaL hvotuns
der den ene Hotelkarl fik et langt
Knivstik i Ryggen.
Eftet at Uroftiftetne ester en
ordentlig Omgang Prygl var bcevenj
attesterede, blev den Ianrede forbunsi
den og Saatet syet samtnen of enT
Lage. Kniven havde vætet lige ved
at komme Lungespidfm
Reste Dass Formiddaq afholds
tes der Joch-r i Sagen.
Ved Uudetisgellen paa Rand
hufet vidsie det fig, at de ogsaa hav«
de gjort sig styldige i W, idet
de var i Befiddelle as Ustebægere
fra andre Lokal-.
Samme Dags Aften blev der
foretaget en Arrestation fra Damp
ftibet ,,Bjskn«. Fire Politibetjcntq
indfandt fig om Bord vaa Tampsz
skibet, hvor Mandstabet efter denJ
fotegaaende Rats Dtikkeri endnu J
ikke var kommet til Ro. Eiter eckJ
Dort For-hist medtvg Politiet en
szcd af Besætningew en Even-«
’sker.
L De artestekede Maskinister hedder
Peter Peterer og Christian SI
guckt-.
Zier-ins satt. Ast-d Beter-Im
FI. Ich cfter og tunge Li-;
W dsde fort pas Bandes-up
zgjasw,mmdeu17.
Max-is 1835 i Vorde oq blev altfaa
78 Aar sammel.
Madfen var Vetoran fra Krisen
1864. Blandt andet havde han vir
rct med ved Overss og DybbsL J
im Ungdom arbejdcde Madan i
zisriftiansfeltegnm Senete arbcjdcs
de han i 17 Aar paa Papirfabriki
ten i Flensbotg.
Als. Faaet Svuet igecr. (S. :3.)
Jnvalid Chr. Vtock i Stwning
lmvde for 17 Aar siden et Uhcld ved
Trcrklavning, der havde til Fslge,
at han blev blind. For kort Tid
fiden hat ban nu under-kostet sig
en Qperation i Flensborg, der sik
cst san vellykket Fort-b, at han hat
faaet Synet igen.
Flusser Stst Akt-obsika T.
24. Aug. strømmede der mancholk
bot tH Vyen for at deltagc i en
Agitationsfest, fom Goodtenmlarers
ne foranstaltedc. Om Eftctmiddagcn
faas et stokt Optog med Oerolder.
Feftvogne (med Van Bank-m et
Trnkkeri, hyokfka der uddcltes Agi
tationsskrifter, en Hsftvngn og fle
re andre-) samt festklædtc Vorn oa
Medlcmmek fta forskcllige Egnc
med detcss Faun-, draae iacnncm
Vnen cftcr Musik as 4 Musikkorps
og J Drenqekowii ud til Fäuste-id
sen.
Om Aftcnen var disk stort For
vcrrkeri, fom kundc fis-J inde fra By
en.
Mastth Tiftekitis. Den 25.
Aug. blev bog en Familie bot i
Bven et af Vermont-. en Dteng pack
henved 10 Aar, vludfelig nie-get
sog, hvorfok der tclefoncredcs eftet
Lægen, som oplyste, at Sogdommen
var en heftig Distetitis. Han gav
Ordre til, at Drengcn sttaks stuldc
indlæages paa Sygehuset, hvor der
sieblikkelig fotetoges en Operation.
Ktig sg Frev.
J Bladet, »Tiden" sttivek Falke
tingsmand J. C. Christensen spl
sende:
Tkods alle Krige og Rygtck am
Krige, sont vor Tid dcsocrtke er faa
kig paa, et det klart not, at Udviks
lingen bæret henimod en erdsztid
Tusindet as Menneskevennet i alle
Lande atbejdek for at naa dette
MaaL og man venter, at Maalet
stal naas gennem Traktater om Neu
tralitet og Voldgift.
For os et der heller ikke Tvivl
am, at Maalet en Gang stal nat-s
men det vil tage Tid, og selv om
Ventetiden er lang og pinagtig paa
Grund as de state Rusmingsudgifs
ter og af den New-sind fom disse
fstct med fig, saa maa vi dog ille
tabe Haabet om bedte Tiber De
frisindede Partier i alle Lande nas
ker dette Saal-, men de for ogfaa, at
Vejen til Maalet maa gaa gennems
fælles Aftaler og Overenskomftet
mellem Felsens Et enkclt Land
tan itke her gaa fotan og ikkidc til
:’lfruftning.
J England hat de Umstan- nac
lom andet Zieds talt og slrcoet for«
at mindlke Rustningsudgiftckne, men
Forholdene hat fskt mcd fig, at den
liberale Regering bat maattet sge
dem i Siedet lot. Da lot tokt Tid
fiden udtalte den liberale engrlstc
Finansminister Llond Geome, at der
ikke var ringeste Udligt til en For
mindskelse of Rustningsudgifierne.
Han gforde opmærtsom paa, at alle
Lande var stredne til sit-re Udgifi
ter, og hatt lugde, at ist-end der mel
lem alle Lande opnaaedes Enighed
om en Jndsktænkning, var der ikke
Mulighed for at begynde dumm«
Dog var der maalke Mulighed for
en fanden intanational Samt-idem
imvnlig efter det fidste Rats Begi
venheder, der havde klarng for
den offentlige Wing, hvot lorfæts
delig og fordætvelig en Mig verlor
vedkommende Lands industrielle og
soeiale Liv.
Undet disle For-hold er det sit-et
at ethvekt Arbejdr. der iiqtet paa
at ins-streute Mulishedeu lot nye
Me, man priles i civilifationens
og Menneskehedens Nava, og det et
lige faa givet, at naar Mulighcdev
ne for nye Ktige indfkrwnkes, da
oil Muligheden of en Jndscrwnks
ning af Rustningsudgisternc volle.
Bi ved vol, at Traktatek can bro
des eller sættes til Side. Vi hat
felv set i 1864, hvor cidt London
ertraltaten hjalp os, men vi ved vg
faa, at Traktoter i noget Man er et
Baand paa Voldslyster, og at dis
se Bat-nd i fügende Grad viser sig
virksommr. Der et virkelig flete
Esempler paa, at Voldgiftstraktai
tet hat afvendt Krig og Vlodgudgys
helfe, i Særdeleshed, hvor fanden
ne Traktatek er fluttede imellem
fuldt nd eiviliferede Nationa. VI
er derive weg-i stemte for, at Volls
qiftW blkver faa mange fom
mutiqt ps can Wællmde Iom mu
ligt. Vi Unster, at disse Traktam
kommer til at omfatte alle Sttidss
spørgsmaal, der san opftaa intellem
Lande-ne, selv om diöse maatte ded
rørc Landenes Grænfer og muionale
Ærcn Vi venter as neinng nltid
starre Retfærdighed i Afgørelsen vcd
en uvartifk Domftol end gounem
Kugler og Kkudt, thi de fidftc kal
der kun paa Lidenskaber og Rai-bed.
Dcrimod venter vi o-:- itke saa
tut-get of Arbede for Neutralitettzs
traktatet i Øjeblikket, thi vi fnmtcr
for, at Vanskelighedernc vcd at op
nna disfe for Tiden vil blive megcst
store, og at Stokmagtctne vil stille
altfor feste Krat- til den lillc Stot
i Rctning af Rustningsbyrder, naar
den vil søgc otn at faa fin Neutrali
tet anerkcndt. Vi set i dm Sense
pndc bcsn til Forholdcnc i Veigien
ou Sooft-T som er de encstc Stam
mcd permanent Neutralitet. Disse
to Lande-, der ligger indellemt intel
lkm Stormagter. man nrmliq ikkc
alone holde en forholdsvis stor Mi
litætftntke, men det bar cndog vist
fig. at de hat vckret nsdte til at ret
te sig eftet Mal-onna noar disfe
vaapmede en ellct andrn formentlig
Mangel ved des-es Militærvcrfm
-
Da dcsr csr nnsvpe Tvixsl inn, at hvis
IN ikkcs rette-r fig rsnsk faadanne
singt-way da vil dchs Neutrali
Jtcst ikkks mu- mart vaer i Nakam
Imcnde Tilserlde, naar Kria udbrns
Jdisr imcsllem Notwean
Zum-n er nemlig den. at Nen
«tmlnoten ikke blot bissmar deri, nt
et Land sclv holder sig fta Fjendts
lighcdct. naar Ktig udbryder intel
lcsm Naboerne, tbi det et fo let not,
og derom kan der udftcdes en Er
klasrinq, den faakaldto Neutralitetss
rrllcrring. fta vedkommrndse Land
knien i bvett fast-list Tilfælde eller
ern Gang for alle-, nie-n ydermere
deki. at det neutrale Land stal bin
dte enbvek af de ktiasfsrende Pak
ter i at ovnem Fordele i Landet til
Skade for den anden Part, bvad
enten san disse Farbe-le bestaat i.
at en af de Hasfsrende Magst-r san
benytte Tetkitotimn ellet dets For
raad af Mastnateriel oq lignende.
J Krig gcrldet det om paa enhvcr
Munde at ktydfe ModsmndetenZPlai
net, oq san et neun-alt Land Mc
hindre at dets Hjælvemidlek blivcr
tagne i Brug as en af Partei-neu
ellet i alt Feld gsre faa megen
Modstand detimod, at Midlerne bli
vet Vrdkommende for dnre. ja da
risikeret det. at Krisen blivet fsrt
ind over dets Gut-used og at det i
met-e end een Henfeende komme-r til
nt betalc Gilde-L sont man Tiger-.
Vi trot- derkor. at For-holdem- i Lie
blikket er belebt-T at bvis Tannmtk
f. Els. vilde benomde siq til Stor
magtetne om at opnaa et Traktat
otn ,.pcrmanent Neutralitet'«, da
vilde digse stille ftore Krav til os
i Restninq of Nultningety maasle
end-m starrt-, end vi er i Stand til
at berste-. tbi Magie-me vil lvlvsslges
Trig stille den-s nmv qtene i den-g
Hwn Intensle oa ikle i vor.
Nu vjl maosle en ellet anden
sicut at vi jlle flal fsge om Don-t
telse as Traktater for vor Neutrali
tet, men simvcltben felv ern Gang
for alle erllæte os neuttalr. det et
tilstrællcligt. Ja, qid bei var san
vol. Men lauledes er det ingenlunde
Dei virkelige Liv vil hurtig belcete
os, ligesom det bat belætt andre-,
am, at de nttvcktende Magis- og
Voldsfokbold et loadmmh at lriqgs
formde Manier ier respekteret en
flig Erklekrinq en Das Immer-c end
de selv bar Fordel beruf.
Det et trift, men det et Vitkeligs
boden, og den faak vi at holde os
til, om det fkal aaq os vel. Eiter
vor Menan bsr Akbejdet for Neu
traliteten den-for i Øjeblikket for
vott Bei-kommende ist kettes paa
at opnaa en Traktat qm anerkendt
permanent Neutralitet, thi denue
vil sillekt blive os for dyt og stifte
vote Naboer til at give os For-Iris
tee. Mr heller bst det indstrwnkr
W tit, at vi serv »arm- ps per
manent neun-als thi deri er der
singen Vettnqgelle, oq i hque Til
fcrlde maa vi ruste os, der-for flivs
Ukk vi Effe. NVL vokt Akbeidr bsk
gcm ud vcm at san fastslaaet Omfcmi
fanget as de ncutmle States-s Plig-»
tm- og Nettiqbeder, thi detokn her-!
skcr der ikke rinqe Usikkerbed i Fol
kercsttcn endnu, og navnlig sure-;
kommen- det os, at Fordringetne tilj
det neuttalc Land er for store. »
Naar Konfctcncen i Hang igen
net-der sum-new bit Damnark ak-«
beide for Klarhed i censeende til
neutmle Statets Stilling og for,
at deres Pligtet nsje fastsættes og
ikke gskeg ft-rte, end at de san
opfvldeg. Til dette skbefde ventes
vi Stitte fra andre M States- ogJ
setlig fra vote Brodetfoll i SveriJ
qe og Notge fauledes, sum det ag
faa blev vedtaqei pas det 4. nordi
gs Delegeketmtde k Wams i
ok
Diglekne forladet
den gudelsie Tro.
Der var en Tid, hvot nassten alle
Digteke som Selvfølgeligbed fvor til
den audlose Trog Fano Det var i
Halofferdfekne og Firsekne
Hvok lanat andetledes nu. Te
stokfte as de wldre, Jakob Knudsen
da Johannes Jomensen cr ivriae
mistnez on den ene efter den anden
of de nngre foler Tidsaandenss
nimodstoaeliae Mant, oabner der-es
Eine on set den gndlsse Materialisi
mes raa Tombed og hvor nan- den
i Birkeliglpeden staats Dntenes Snn
vaa Tilværelfen omtrinq dem.
Johannes V. Jensen logde for
leden Materialiksmen Farvel i en
Tidsskkistaktikei. on nu fslaet So
cialidemolkoten Martin Andeksen
klleto efter i en stok Feinde-, sont
lelve »Politilen« bat maottet ov
time.
Den kendte Fokfotter siaer bl.«
ander «
,,Fattigper kommer ikke anftigeni
de sont den gndlolelte af dem alle.!
wasrtimod, innen moder sned bedkeH
Vilie til at tret-de i Fotbold til detl
aaadefulde i Tilvasrellen end han.
jsllt for nie-get hat Lioets Gaadek
Wtaslentetet sig for ham fom en
tom Talleklem ban lntngter eftet
at komme i Kost med det over-studen
de: Eviahed, llendeligbed Han dar
lige faoet en Sle sokwrende og
lcrnges estek at fylde den — han
lmngrer eftet Religion —- oa de
udlevede Sainfttndglag, dem Uds
viklinaen hat lot Kurs pao Toren
has. Men den, der first lige er kaldt
til Live, kan det illa Tet poostaos
jo, at Menneslene heb-ver Religion
for at d- —- nej, til at do paa et
en mekanisl Læke om et hinsich til
sttoskfelia Men de, der fkal leve oq
ovektoge Fremtiden, heb-ver den
steckte Tto pao de gode Mit-im og
oet poionvcs Heir· VI et inmodkgt
Fothold til des ukendte heb-ver de,
for der er det ja, Freuitiden lwilch
Dekfok hat Fattigpek paa sit Pto
grain —- ikkc at asicasse Religioneth
men at gøte den til en Privatsag.
Det er for ham en saa nn FUlelley
at have en menneslrliq Zjal at han
maa have Lov til at befragte den sont
lirllig —— det eneste heilige paa denne
Jord — og prsve ud fra sinc egne
indre Forndfcetningek at btuge den
i Querensftetmnelse med Tid ogEvig·
bed. Han kan ikke tage til Takte
med en Religion, der ck vatenteket
i faa og laa inanne Lande on faas
sirkdig i de oq de Strsgfokretninnet,
»men inaa selv se at fna reliss Me
Jning i Tilvaskelfen
Den vaagnende llndcrklasfe er
-itærkt religiøs — de. der regnet
andetledcs, for-regnet lia. Og den
maa on ssnl verre det: det religisie
zer io felve Opdriftcn i os.«
» Man let iste, lwad det et for en
J»Reliaion«, He. Netz- tasnler paa.
Dei klare i Talen er Bkuddet
med Materialismen on Veto-innen
af, at der bebst-es Religion for at
leve qlnd on lundt.
Men lad Falk bat-e blive raste-de
vaaanc as sliae Taler, iaa at de
lkndet fra liq alle de tanbeliqe ma
terialistisse Sinne oq Vtangforestils
sinan lom uvidende Skkibentet bar !
vaafnakket detes qodttoende Naives
tei, —- saa sial de not bavne l Fol
kets qatnle Fasdrenetm lotn Oud
hat lagt til Rette ogfaa lot vort
Folls Katakter.
L
Dunste Zigek et iktc dyn.
l. Ruf-lett sssqsttr. If c.
Mate- De Saiubdilaite med Jl·
lufttationer as famtidiqe Kunst
uetr. To imulle Bind med til
fammen 639 Sider. Athenhavu
1912. Bot Iris for Mel tun
HUÆ
2. Ludsbybstuesr. If B. S. Ju
qemm. 716 Biber i iclidt
Shiktiuqsbind. Nu tun 80 M.
Z. Juki-tut hist-risse Its-ster
«kaldemar Sejk«, »Mit Nea
veds Bamdom«, »so-IS Iris is
de steht-fe«, oq .Pkius Dust
Fire frankke Bind: Komponetet
Shiktinq med Guldttvt —- til
fammen nu tun Izsl
4. cciset Tit-M Samfundskiman
of chqkleg Dicken-. san Dunst
ved Prof. Bill-. Willen 849
Säbel-. Solidt Shittinstbind
Pri- 80 cis.
s. mal-te sinke- sf cis-les Dies
en. Wochen .Bleat Dei-sk
»Bot Falles Ven« is »Man-e
M. Fem W i Only-Chiti
ing met Guldttyl Lille-ame
1988 Adel-. Bot Pri- sok bete
M Iw.
C. »I- sristes«. Mdsstildrius
fka London is M keine· Ut
" kommen m Mc 1912 css
MCMIIMMF
Und M i W. M QUQ
M stil- IIIL Me.
- Wie-.
Japan-unisonen
Fsr kriitteret sc KbL Nr. 38 skal vasre ............. 8106035
Couctck, Jowa, Nazareth Mgh·s Kvindef. ............ 30.00
Benannt Wis» Rom-l J. Land .................. 3.00
« Tilfammen ........ 81093.35
Judicnekmissionem
For kvittctct sc KbL Nr. 38 ..................... 826177
Denmarh Wis., Reml J Lund .................... 2.00
Tilsammen 8269.77
Indus-Unions
Ftt kvittcket se KbL Nr. 38 ........................ 8719.94
Away Minn., A. P. Hausen .................... ; . 1.00
Tilsammen s720.94
Normen-unisonen
Fsr kvitteret sc Abt Nr. 38 ...................... 814622
Aldem Minn» Mifss Wuc Jensm A. P. Haner l)v. 81 2.00
Tilsmnmen 814822
Til en Kirkc i Hidch Japan.
Kommt-h N. Dak» Trinitatis Mab Kvindei .......... 82000
til Winke i Japaat
For bitte-et sc Kbt Nr. 38 ........................ 85850
Gteenvillc, Mich» Vetbnnia Mah.s Windes. ............ 5.00
Tilfammcn 86350
Scathalmssiionem
Fsk kvittekct se Abl. gek. 38 ......................... s25.00
Kenmatch N. Dak» Trinitatiszs MHEM swindef. ........ 1000
Tiliammen 83500
Blaik, Nebr» d. is. Sept. 1913.
Otto Ha as en,
Kass. f. d. for· d. cv.·luth. Kirkc i Am
s» »1 DIE WDI«
; Imodst in unko Dsmäu Isju til ist Isllip Lal
As ANDVZS IØRGBNSSN
lss Neu Trykt pu soclt Pspik o- hskm i Ist-Ists
kmetrykt cui-las Pri- 80 cost-.
Notl- kom lkddns It Presse-s Mit-lebst es Iow
...... Det ot- sa uns stockte-Insti, dot- Idu est-Mk
IM tas- vikkslishsdstw os just-sond- olskvskdisip tot
tsllu ot- sivo Optiska i et Ps- Vsmitsur .......
( »NstiosslttM ").
...... Ist-so siedet- i Bote- ek dot- es mä- Ists-so
M i MM It m Ivilkukljki Illvsk tlei J
sitt-items sie-mits; Is- sok is sit-, hu Mut-, soc
Its- sjiq In- oplom do situtiosug hu stoss- iz Is- op
suk It tin Ist-m M cis .......
Ost-ht- Rin
..... Den aste- Iolt its-ts- sk lese-s- qu Us- is
M M es MI- Iäl sit-im ......
(0Uckt Most-d i »st. DIU.")
seku- kokdunllss It
DMI LWZAN Pllshlssllcs Iom
III-it, Ich-.
Gode Boger billigt.
Bispakke Nummer V.
I2.20 plus Hirt- sO e.
sekt sod- Osset sf forskellissttet Just-old —- Ile i Omflsk "
Den Rette. Sn Lindsbyhiftorie. Bat Dust des M. s.
U Indien 654 Sidet. Pris QUIQ
Osten-te Lenker If G. Stamm-nd Mit If List I. I.
Radien 502 Sidet. Pris suc.
Betroqtninget over Ktifti Liv. If Themis I. M. M
Stdn-. Miat Pri- 40c.
Dummst- M for Staderjyllynd If Jst-n W. lsl
situ. Brit We.
. Arme Lede. If Janus Allen Lan-. Mit if J. cit
«s-«y. 215 Sider. Pkis soe·
. stiften stets Ungdomssmqet Fittcllins If V. s. Zuse
iam. 141 Sider. Pri- Ae.
Athamas 1980 Biber Smäet Dulden-u Zus.
Un tltfsmmeu fu
NO plus Int- Ue.
Ists site stiet If first-Mutter Jndhsll — Il- Ausbund-e
In sammelt-aq- Pisr. If Lsuiie M. stritt M sites-.
l
I.
c.
S.
VII-site Unmut-r lo.
NO plus Hut-M
Chiusi-spürt
M et miu Stelle If .De Uns-O Biblittek 807 M.
Was-sind
Jud-weita- ss Jan-solt If Tau can 190 site-.
Mittag med OW.
seiest Mincio Fern-sitz fkq Engeln set Hist. chr.
cis-Meuer- 144 Biber-. Shirtius.
M i Judas-. distan sitt-tm sk« Hindert-sm.
If M W. 155 Ade-. IW Bind·
swmaiugek t. Drittelise Fern-Mater sit Bau. If
fustelliqe Ist-future Its Sider. Man-et
» W 1261 Side- gov, fund Mai-s l W su- .
lnseft fmäede Voqladeptit OTLC —- uu Weima- su ku
Uss plus Int- Ae.
Ist-.
tildemJekieIdekosssDOfskqust Ists sit
ist«-usw sub-» ästsswsnstelllsewsks
Jtst
URJWMU IIWM Mel-soe
MMMMUIMM
W-—----4-4--4---— - - , - -