Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 24, 1913)
-,Yansheren," sk W· 00 OTTO-Ists m M M DM M l W Its-tut of M Latin- PIIIIIII sei-· Mk, sehnt-. AsisnM MIFUI Ort-du« l Iska Uke Pri- pk. Ast-pas: I IWO Stutek Il.50. Ucklsmlst Ists Its-list its-les i For-kod dstllsskbctsliostlkouehnndktms otc III VIII-Fels- sf Ridns M Blujetss laähold schonet-es DMSU l«U’l’s. PURL FOUSL Klub-, Nod-. Nie Miit-I til blutet- loslholcl Wanst-roh Amt-Masse II statt Mklst « set-äu til östs Mit-k A. I. AND-ABBE VIII-, Nebr EIW It Shik Post office u second Jus Ists-en Acker-stin- kstos Mo hat-II app Ipplicstjom I Tllfslds Is. It Maler- ikke satt-w nich-nist, bese- III Unk- til Ist W Putksotst skuMe sont lkks VIII-A sie-Js- Iss Ists-od- sis M Alster-soll III-tot Not latet-· sein-sit II M los. Is- uemm I III-Ies. ius- fie u ts- bit des ellet sit II s- Oplyuiss - cis-i Ins-tende· bette- els sltls -- Ue, st (- su Anmut-eint l sou M Ost fll M- M sitt-läs- stfch W Onsdag den 24. Sept. 1913. , O Danske Ministerdotre Vi læste forlcden, at en Familie i London var bleven leltg ooerroskej ocd at etfarc, at deres Tjenestepcgc var en; Dauer as den danske Landbrugss mimster Peterskir. ViderF fortan-IT at en Dotter as Kultus-munter Nielsen ogsaa var i London og spa te en lignende Mode-. De to ungkI Damet agtcr paa denne Maade at cære Engelzk og sanmdig Hut-hold ning, og detes Maade at tage Tin gene vaa hat deres Fotceldres Bi fakti. Menjghedslivet i Name-. Sognes prceft Tho. Klavenæs udtalte jflg. EnthR i en Pkcediken i Frogner Kirke i Kristicmia forleden, at der i vor Tid vor visfe uhyggelige Team sont tydede paa, at Mistendommen U i Tilbagegong hos os. Om det end ikke kan siges, at der er op itqaet et ulægeligt Brud- mellecn Aktien og dort Folk, soa can det M nagt-T at ftore Dele af vort Zoll staat noksaa ligegyldige over foi Kitken oq det kristne Wenig hedsliv. Dei et ikke blot inden for Sorialdemokkatiet, at man kan spo td en kristendotnsfjendtlig Reiz-sing Dei gældet for alle Mitme, frem soIdt Sognepræstem at arbejde i Met Fnlkning for de kristne Livss sodeks Bevorelfe for vort Full Vi Wert ,,Vi vil værge vott Land.« Bad os ogsaa vcerge vott Land og Zoll i aundelig Reining. Skandinavist i vors amerikanfke Stolen Efter hvad Dr. J. N. Len ker meddeler et de first-e Klasse-r i Norfk bleven aabnet i Duluth med 80 Elcvetz i Bagley, Minn» med 86 i com, Minn., med 10, vg» blandt andre Byer i Minn» hvorj Wurst et indftrt, kan Mnes St. Paul, Petersmh Honftom Twin Bollw, og Halstad. —- J Hsjfkoi lerne i Minneapolis, var der i 1912—1913 229 Elever, som tog Kot-sk, og 277, sum tog Svensb J dette Este-ragt er der endmeldt 231 i Rufst og 309 i Svenfk. Met M er der uden for Wink-erwo lis sit-et Begyndelse i Ned Wing coumwn Schoolz (-17 Elever), Tombridge (40), New London (25), Duluth (35), Cannou Falls (20). Uba- for Minnesota er der indftrt Stome i Holdridge Nebr» ogNorfk i Mist-am N. Dak. og i Madifom Wis. - Bearb of Trusteeö for Augsburg Publ. Heuse holdt Mode den 19. klug» hvor Dr. Mc afgav Rap port am Fondsindsamlingms Sta dts. Jndfamlingen ved Kontantet og Substription belle sig til 8332, 000, hvoraf Baarden besluttede at Icettr IMOOO til Side til »En dowment« for St. Olaf College.—— Eideu strivcss om femme Sag i «Lutl)etaneren" of 17. Sept: »Bi! hat al Udsiqt til at ims- det Mai-U vi som Samfimd hat iat os, nein qu ilIe alene at Masse St. LI« Kollege et Fond, men ttllige at be tole alt las vel indirekte iom direk te M. .. .Dk. Mldahl et W paa Forten, og de Me W- dsk hidtil W hst AM tI un file siq krang UW til «Ikeatstqatlllwefokderessk " W. Mienle vil Its W Use til l. sei Ists-, VUUMDIIIMIIII Fslgeude Udklip af en Artikel, sites-et af »En vestjydsk Ktbmand« i »Kr. Dagbl.«, bedet vi fæklig do as vore Læsete, fom hat Evne til at W, at tænke over og hanle esterx »Mange Menncsker vil ikke gaa efter at børe en Prckdikcn,· men vil alligevcl lasse, hvad der staat i Aviseky selv om det et fkrevet of den ellcr den Præst ellcr Lem mangd. Og Virkningen af at faa bygget sin Prædikcstol i de vetdss lige Bladc fkal sikkert ikke udes blive.« Krtftus, ikke hysieiur. er vott Hast-. ) — » Man bar i vide Kredse en FU lelfc af, at der Haar en Epidemi as Last og llmoralskhed hen over vokt Land-T ou riatig cnnnae spørgor: Ovad kan vi gøro derimodPs Baade i Forednm og i Artiklet i Tidsskriftcr 5lau-E der til Lnd for at indfste »Ecx-Huaiencs« i Sko lerms, oa fotsnnlia boldtes der i Busfalo, N. Y en Kongkes, hvor man drsftede dct vise ellck uvise i at indføre KøI1H-.851miejnks sont Un dcsrbisningisfch i de oifcntlige Sko lcr. J »The- Lutbcmn« lkrser vj folgende fra dette Msdc: »Im faldt i ..F(1tbet Tit-mass Lod at komme til den vitkcligc Kerne i Sagen. Hans Ord udtalck de Krifmes Ansiuelfe i Almindeliqs bed den Zog vedkøtende De taaler at ans-res: »Kan-Htmicjne vedrsrer Monm skets evigc Beftemmclse, hans udtH delig Sjæls Skwbne saa vel som bans timelige Interessen Dei er ikke alene et mdagogisk Spsrgss maul. J sidste Jnftans anaaat Spørgsmaalet Affkafsclfcn afKInss Syndcr. Tot fotrflaaedts Middel omsattet to Elementen det intel lektuelle og det existe. Det fsrfte er detailletet, det sidfte vagt og rent naturalisttst Dei væsentlige Resultat, der figtes paa, et Kund fkab. Der appelleres til den for-ket te Erme, Vergten lasgges paa fejlt Sied. Oplysning kcm ille holde et Menneste oprejst. windfkab er ikke moralsk Kraft. KristuT ikke Hygiejne, frelstc Beiden, vil renfe Verden og bei-are den ken. »Dam aged Goods«-Dramaet, sum nu op fsrezs paa Star Met, lætek o at Msiab ille bestytter. Grun den til Kyskhed ligger i elementckks Karattetdmmelir. kein-unverme-l ning san site danne Korallen for uden Karakter et den lotn Avnek for Binden. Et ophsjet Liv et umn-! ligt nden Gud og Religion, ogx Kyskhed immer det ovhsjedc Liv! fljfe on the higbeft plane). Min Ovetbevigning favotiseret ille Desj res Bevægelse i alle Den-illa Den» er heller ille modsat. Giv Slip daa KanzHygiejne i Tetailletn dan Karalterer. indpkent, at Rende er» nobel og mutig, at Last er Umonst-; digende og fster sin eaen Straf med fig, at Ægteskab er ubrsdcliq. og at Familien er helng. Jndptent Dtengene, at den-s Leaemer er Æteslar. Bolig for en SjckL der er stabt i Guds Villedm trænet dem til at vise Ækbjdighed for Kvwdestand og Hsjagtelir for Mo derftand. Lær Pigerne Tilbagehols denhed, Sammeligbed i Opfstlel og Klædedragi, Renhed og Selvi opofrelse. Fsr Kampen videte. Reng Preslen og Litteratuten, hifn Tea ttet, afsiaf amttmlske Danfe og rynk Bryne mod Samstole efter Modenhedsalderen.« Sau langt eftet »Ehe Only-« Vi kan fotstaa, at Menaester, sæti lis Pædagqoger, lom staat frem mede for Kristendommen og dens opdragende Jndflydelfe, kan finde pas met laadant fom Jndstkelfe d Altkdygiejne sum Undewiss ais-Ists i Skala-ne sen di M uden videte paaitm, at den Unsdonh i hvillen Lasten gribetsuiimdetekdemdekille sendet til tttjteug Karattetdannels fe, og dnfor paaftaat vi videte, at den Tilftand, der klages over, ikte et Bevis for, at det gamle Bud imod Ukyschedssyndeu ille but-r, men derimod Bevis for, at det ikke er blevet hævdet, fom det binde Og derfot er Midlet ille nye Metodet, men Hævdelse as den gamle. ! Altsaa ---— vi som Kristne beba Jvek flet Me al den Suak am Lins kmqiejne, men der et noget endet, vidthvehogdetetatsepaqvos re Bm iom imoa Mannes-eh der ianbeu et stehen genfsdte til at W Bim. von sit- behtvek- at vi om dere- htje Adel .kærlige, men ogiaa retfærdige og hellige Gad, der vil have iine Bad agtct og ovcrhotdh ogfaa dct sjette Bud. Elig Undekvisning og Opdkageli sc- vil tjene til at dankte Kmaktctcr. der i Fristelfens Stand vil kunne Jsige fom Joief: .,.storledes stal jeg Mre den-te ftore Ondskab og synde »Wind Gud." (1 Mos. 89, 9). ! Mc» im- dc irre-trinke og irre fdshte Vom-s Js, Iwad de irre-krist Hns Forcrldre og Opdraaeke vil gri be til, det er m Sag for sin. Mcn sknl vi sont Kristnc pcgc for dem Uaa et Middel imod dct Onde, der ariber faa ftastkt om fig, saa bliver Idet det fammr, bvortil vi selv 3ætter vort Haab — Kriftus og Kräften dotnmen, bvorvcsd kristne Karaktes wer drinne-T Ei Bkev IftvSiimiuudkts Kasscckko Fiasko Mk. Ltto Hausen Blair, Nebr. Gode Venl · J ,,Tanskekcn« Nr. Zö, 4de Ju ni dettc Aar, et der et Brev ska stumme Japan, strevet og ind sendt til »Donsieren« as Wirs. An na Nielsem Paa sidste Sidc i det ooensok nasonte Blad lasse-J i Miss. Anna Meisean Bren: ,,Lm nogcn hat Syst til at give Hida cst Orgel, sag send Rö. For det san Vi saa et tem melig godt japanst Lrgel.« Tot sorekommer mig, at dct er Wids Villie, at jeg skal bringe det te List-r sur at fromme hans Mich Rettung i Hida Japan. Jndlagt vil Te li dette Ljemcdp sinde en Post Money Order paa WH, strivek sem og tredive Toll-Its. Nam- De kvitterer sor digse Pen ge i ,,Dansketen« snskcr jcg Mis at De nævnet mit Nonn. Te kan jo skrive: Fka en Præst i den danske Kirke til et Orgel i Dido, Japan 835.00. Det vil være mig fært om Denaar De hat modtaget det ovensor nævnte Betst-, vil sende mig en Kvitteting, at jeg.kqn være sikket paa, at De hat modtaget mit Brett. Dei kon maasfe vare m Tib, sprend der bliver kvittetet i «Danskcren«. Hmned mine bedste Tvsier om Guds Belsiguelse sot den sorenede Kikkes Utbesde bat-de her i Ameri kan og paa Micsionsmquen iblcmdt Heduinget Heilig Hiler Dete- sotbundue. Sksnne Lauter-, aaar Herren sendet dem. Nam- jeg her lægger et Btev ftem for Lesen-ne et det for at vife, hvotdcm det sont-, naat vi giver Agt paa, hvot Herren dil vi stal væte med i Arbejdet, ogfaa naqr vi tkcenget til Penqe. Vi fee her at en Præst, ikke i Den forme de Kirke men i Den danske Kitte ikke alene fau, der trasngtes til ist Orgel i Japan, men sendte Benge ne straks, Hvor vilde der ikke verre Venqe i Lasset-ne om vi alle ch Aqt paa, naat Herren iqennem sinc Tienete bad om Penge til Mis sionen. Og det var en stot West-del at vaste Lasset-ern naak vi altid bande, bvad vi fkulde bruqe Oq faaw en stok Tat til denne Mand, Toml qav de 835 til Orgelet Otto Haufen M Jst-: «qf Lim- Vovkkstyuk Man talet om de hinfarnc Ti der som ,,gode, gamle Tage«. Man Inikck iig vel endog ftundom tilbagc 1 langt trlbage ltggcndc Immuner der. L-g, beiyndetligt noc, kundi man faa sit Saite opfyldt og fufe langt tilbage i Tiden, vilde man findt-, at ielv et antaqeligt Bag spring dog alligevel ikke var langt not. Thi hvor i Historie-I man end landede, vilde man forefinde den fammc velbckendte Utilfredshcd mcd det for Haanden værende og et Suk eftet — fo, eftet »qode, gam le Dage«. — Altsaa hat det, man faadan vagt forstaat ved de Inde, gamle Dage, flet ille været til. Eilet man can sige: de qode, gam le Dage, det et i Garn-, s Das og i Morgen, ergo: Quit your how lingl En bibelsk Foriattet holder for at man illr bør bestæftige sig mcd det Syst-spinnqu Hvoraf kommet det, at de fertige Dage var bedre end de forhaandeiweekenbe —- am faul-ant, Her han til, spjkget man ist of Bisher-L Men hvad der ifle er qf Bist-any et founodentlig ef» modfat sollt-ek . . Landets Acmæsidatt ssal nylig baveudtallfjcgeudeietviststoi g K g ? P ? de glemte og kan gstr. fom de lyJ stet. Det et pas hsje Tid for ame rikanste Forwldre at danne sig en Mcning om Religion-ten Man un dch over, at Ting som »Tai-sey Trot«, Tangodansen og Splitststs tot kan eksisteke. Im start-, Grun dcn cr, at Landcts Msdke ingen Interesse bat i den-s Borns Op quclsc.« Mr. Mai-shall bar vist truffet lich i Pritkin kamt Sommet paa Bot-Oder pocht paa den cgcnligs Einbe. Tbi dct ct jo dog indlyfens de, at var dct ikke for Forcrldtencs fasnomenale Ligegyldiabcsd. stod det miderledes til paa dct bot bctørte Ocntaade. Ja, man ksm vist be rctttget paastaa, at lwiszs endda blot de, der i dct the bcskasftiget sig med Kiste og Kriftendoim vildc ta ne sig samtnen og ctkcnde deres An fvar. samt san handle den-steh stut de dct nok inden lasngc kunne paa viscs en masrkelig Fusmqang til det bcdke. Det er for chtcn fast-t. atI dcst qodcy dct Edle dct opboldende i Eatntnndct, bestandiq ital kasnwc Incd Modftrsm og Moduind, da dog udcn dcts fornyrnde Jndflydclsc Eamsundet meget hurtigt vildc madne iammen lig on ftinkende Tra ftcstuh — Janten mika Trae lo fct jo i Marsc! —- ijt gsr det san. sum at denne Lnisning ct sont Etasr af Todelanussc. Dct et det dasrfte vcd den Worts . , . . »Alt, kwad som anlcvingek fik«, og andre Winger Har tua ens Sind en underlig Jndvirtning. lTet maskkcs som en Gulden fra dct ’ dafe «En Zragelse mod Ætrcsns rcnc Illtzrd En Ein-lenk- Lsftning tnod den state stiler Naar man set Øknen paa fin ftolte Vinge « Sig herve, ltfte opad uden Stand-J ning — Naak man set Lasrkcn i Spiralcr stig Om Vaaken med sin Tastesang mod Himlen Naar man set Menneskrt som Lus tens Heu-e Paa nyovfundne Bin-got opad braten Paa Dingen ej af chsr og Tun san til-do Men Binsen der as Tra- og Staat « er vitket Og fasset-, Futter, dnndtek. antun-r fanget Og klingt-r i de hsjs Regt-mer« Saa lanat det lvdrr under Don-lockr Blaaning thl hsje Tinder oa til laveVaanjna. IJa, Dinger, Nimm-, giv os surrte ; Vinger. « Vor Tid et Vingcaldetm og Ran bet: Fremadt Udfvlbes as dat nye Lsfent Ovad! Jemand og opad —- ftokcs Otd a: i sinc YNaar blot de gjaldt et overjordift « Rige. s . I Hvor maa det væte rædiomt at staa ved Gravens Rand, ftaa paa Lan-steten ind til det ubecendte, og vide ved iig fett-, at man hat levets et iokseicet Liv! — Ja, i den euej Danke maa der ligge fande Helveds walet Dg ingen ugudelig tsr tri ste sig ded, at telv om ganite viit D-dstimen et grutom det faat bog hurtigt Ende. Odem hat vel ga kantetet det? Og taa tiltned dette sitre, at een enefte Time i den Til ftand et sont en OW, hvor ende, vilde Futter taiet i Sie-l og Sind. Og tngen verdsliggiokt Dritten ttt trsste fig visd den gasngsp, forsvnqt rent verdsligcs, Evas at Vorbei-re et en god Mand. Vismok vidnct Zitiftm at Mud er Kasrligbed. Var det anderledes, san det i Sandbed fort ud for os alle. Men mcdeuss »der er dyb, evia Moning i dct Ord: lMut-i et Kmlighed, er det noget kvammelt Øllebrsdgpappetlapap at Yfige at Vorher-re er en god Mund .— og san lade sttyge. Herimod et Idet me as Beim at mit-end- ver ltkietkegaatdsse Lynt »Undersastnin lges-: i den Sei-umg- Gud einseitig hed, et: Gan et vix Djdsfjendel« Et iokfeilet Liv og hin usle Tri fftegnmd fvarek sanfte til bittenden Ifotdi de begqe er negative Men «dog passet de ikke sum-new fordi li gefom positiv Elekttieitet intet duer uden i Samatbeide med negativ, og onweth fauledes netop vgsaa i fotellggende Sag: »Du, sont Fteden miq forth-ther Du en greife-, ieg Bunde-, ! Du med Amen, jeq med stu Du med Raubm, ieq met Statt-mat O,h·ttitipusekweu, . Du Gub- Salvche, Cad- stuf Me sandt, du Wie Laf (Wellekei),deiekietkmiug i.Detkanmaudaf-tstrn. UOMMMC ægte Fokmaningens Otd om Kask lighed. Det er den underlig ftærkr. f-gcnde, tvivlende, vildsomme SjæL Brand, der holder Enetale, da Dok toten er gar-eh »Ej noget Otd blev følet ned J Lsgn fom Ordet Kærlighed; Det lasgger de med Satans List » Som Slør udover Villiens Brift; Med des de svigfuldt deckker til, At Livct cr et LeflespiL Er Stirn trang og brat og streb, Den knappes as —- i Kkrtlighcd. Gaar ern ad Sondegaden bred, Han hat dog Haab —- i Kastligl)ed. Saa ecn sit Maul og dog ej streb, Han sejre kan — i Kærligbed. Gaar een sia bild, skønt Vej han ved, Der er et Ln — i Kasrligbed.« Hvot moa det Vasre tcrdfomt at istcm vcd Jndgangcn til dct ubckcndw Fand og se tilboqe paa et forspildf Liv! Og ftaa mcd en Ttsstegrnnd,; der et vmkre end ingen. - Offekdag og Offetfmd Kasse Zamfundsvenncr. ottct nastmcr vi ois den føtste Esndaa i Oktober —-« Mindcdagen om den fo rencdc donfchirkes Stiftelsc. chrt Aar fidcn Zammcnilumingcsn i Minkwavolis, Mino-, bat vi lagt cst Lier paa vort Jndmnissioniis Alter som et lawska til Herko for den ,.:Ickcmdcgcrning« mod os. at do to Famftmd blco bøjct sam mcn til rot Samfund —- »Dcn few-» ncde danske mslutly Kitkc l Ame-F tika«. ; At dcttc lieu-, dct var Rande, ja stot Rande sta Herren. Mcn fiden bine underfulde Dagc i Minnepolis lmr Herren fremde-les poa mange fokundeklige Mandet velsignet os med -—-- Vællelfe, Omvendclse, Mc nigljedsdannelsc, Vælst og et betydcs lig udvidet Akbejde baadc hjcmme og ude. Der er sauledes i Das meget mete at prile og tolle Herren for, end i« lxjncs Tage i Minncapolis. " Med Frcmvckkst i Herren og i Uslrbejdct stigcr Kravene til os. Det or ille i Muds Rige som i Bude Amt-, m et saadant Tidspunkt kom mck, da vi lan sige til hoc-andre: Nu help-ver vi ikke at give san me gct. eile-r i alt Feld ikke ret me ·.I(.’!. O Venncrl slyt cndelig icke ind Ztmkfnmmeliabcdens Gadez thi Im lismct ljge M op til Gettighes dens Gabe, og ved Siden of den made ligmsr Djdens Gabe-. Nejl i muds Rjge er Tonen i denne over maade Viqtigc Sidc of vok Fristen donn hvokmcget san jeg undvæke til Horte-IS Sag? Se, las-te Jenaer-, made note otte Kredsmissioner og Emnfundsmisiionen ttrknger -. til en rundbaandet Gave nu fstft i Ok tober; thi baade Krebs- og Sam HTImdsmigsionowcs Kassel- et Tom »me. ; J, irrte Venan nd over helel Isantfundåiliniem fom manske ikke tm- vertcs mcd den sptste Sondag i; Oktober cllet enden Sindasp html-! der er fleke Menigheder -—— send edel-s individuelle Gave til Zum-» fundets quieter. Væt endelig alle med i w Ban, Both-m Akbejde og Ofiekvillighrdm Horn-n hat ob alle behov, og vi lieb-ver M cndnu me get merk-. Tillad mig at ilutte dctte Raub til Samfundsvenner om en ftor Ofefkgave til vort Zamfundsmiös sionsatbejde med en ihn ligc Be tetning om det rette Offersind. Den lydet fauledest »Von et Missionss mjde i Paris fang en fattig, blind Kone at give 27 Fres. »Du kan ikke undvasre og give faa meqet,« fagde en til lustde »Ja jeq kan«, spart-de Inm, og da de ttængte ind poa hende for at san en Fokllaring, fang bun: »Im er blind, oa feg sagde til mine Medarbcidetet »Hm-r mange Menge brugek J om Aaret til Olic vaa Lampernr. nackt det er for: wirkt til at arbefde om AftemsnfW De ivateder ,,27 Fres. « 1 »Gott " Iagde den saftige Minde, »san« ieg ad, at jog sparede sqa magst am staut- fotdi ieg et blind og ise behtvet Lampe; derior giver leg det for at sende Los ud til de mit-se Hedningelande«. Sau langt Beretuingm Kære Venner. man Gern-n scm Lov at skabe foadnn Ofsrrvilliqlnsd i os: thi kigelige Midler vil da strtmme ind tiquds Riaes Frem nus biemme og ude. Med Umligbedens Hilfe-n Ebers benaivne G. V. Thristiqnfen Ei Svsrgsmaal til Bist J. K. Jesus-up J Dete- styse »Nati! og dei« i.Dtmstekeu« Ut. 85 W De fsfsssds:«ssshatc«ftlldtsfctto Mslleks Skriftet, nol« til at kende ham smn en aundrig oq begavet Mand, der tagek til Ost-de mod sin Tios Lexsiüdighcd pqa visse Om tauder. Mcn han er knn Autoritct inden for en begrcenfct Krebs of Grundtviginncm og tmn er selo Gruidtvigianer. Hatt er tilligcmcd de sicsce Grundtvigianctc Pelagiai net i sin Opfattelfc af Arvcspndcn«. At Pelogianisme og Rationaliss me or i Slasgt med hinnndm lnn oi vel nok ones om. Men derudfta spret Dr faa Veviset, at Lftcrs gaards, Otto Møllersz og alle läge sindedcs Skriftopfuttclse og Fotsos ningslasrc et holt nd rationolistisl. For at mide Missorstnaclsc lnn vi vol nok ones om. m Polemi onctnes Last-e i Sowdmmktcsrne lau udtrnkkeiks Umde Roma-melli- of Akvclnndrn· Adam bar hm findet ved sit slette Ekscsmpcl Mrnmssset san leve dndiqt, om cht vit. Kri fti Livs Vrtndnina bestaar deri, at han ved sin Lcrtc on fondfti ch net bar gibt-f os et aodt Eksmnvel i Modfwininq til Admnc Vi ret fastdiggsrcs ved mne aodc Mor ninger og ikke ved Troon vaa Guds Naode og Jesu Kristi Nrtfwrdigbed Im bar ogfaa lasst en Dei as Otto Msllcr. mrn aldrig minde im at have truffvt noaet bos hom. der vifte i Reming nf Pcslaqoissme Tvasrtimod ved im inne-n Teoloa, der bar bjnlmsn mig til san dnb en Fkrftcsskkp n« J»"« TO Tiiwcl N Oel-und sum Otto Motivi Mit Syst-gisan til Dem cr: »Hm-d bat Otto Møllcr sktcch som bmäscr. at han er Pelogionrk? De bar jo læft dkt oq lwst nok til at sonde- lmm sont iaadan. Ecm vil De ogsoa not vaske san vcnlia nt siae os, thlken as bans Bonn-. der vifer det? ! Nu hat im oafnn lclust nackten Jtmlo mit Um iiwllksm de III disk Jkoldes for Essrundtviginneny misn al) drin før bar jeg vidft, at di- fix-su af dem var Wehmutter-e Hvomi kon vi fna det at vidc? oq tmors im ved Te det frle At disfc Mon msskek lizussom andre kmt have m more ell» mindre dnb Sand-zerkn delfc, vcsd jeg not. Vor qmule Nrundtvig Pelogionet i sin Eli-sat telfe as Snnd, eller andre Autori teter, der keprwirntere donne Net ning? Ja, im spskger. oa im msn Irr oasaa, To vil spare N. J. Kriitrnsen, Viborg, So. Tat Hvad bit Prof-en gute ved Substriptiousliiien til Staubeswi Substrjptionslistekne til Tkn fere nede Kitkes Stolokasic var modtaqs ne. Oele Ugen spekulekcde jeg paa lwad jea Hulde- aørc vcd de to as dem. Jeg vollcde from og tilbaua Pan Lordogru satte-di- jcg den Ve stemntelie, at jcq illc ojlde its-mum ge dem for mims Menighedet ssk om nogle Monat-den Om Ratten tot-into jeg, at Sam fundetg Somit-nd Pastok G. V Christianer, ftod uden for en ftor Vygning, i bvilken mange Montie iket var sources-L Pan Hovcdct havde han 2 ellcr 3 gantle Hatte Den tvetste var pyntct mcd slcrcs ftore Hallen Om Livct havde ban en ftor Pofe as imidt Scrttelwtted Den var kom. ch trat paa Sini lcbaandrt, mein da im saa Tom-me ttille ncd of hans Kinder-, blev jeg alvorlia. Noah-, der stod udensor. gav han! Benge, bereitet gik hanI nogle Stridt hakt fta Bis-ansagan og idet hcm vked sine Dasndeh Tag de han: »Zum-e Daqel Tunge Da ne«! sog vaqgnede inakt eftcr. oq idct jeg grundede paa, hvad demu- Drtm skulle betnde, lom jeg uvjlkaarlig til at tcrnke paa Subsckipuoncliftets ne. Jeg fslte mig tilffyndet tilat fokandre Vesmnmellem tagen Da gen its. »Im-en Ting«, tæntte legt «s20 US 825 er stö, dct et jV ikke mete, end du san betale klein-, om du vil«. Jeg besten-te da. at ieq vilde fremlasqge Subfkriptionslis ftekne for mine Mmigheder den spl geude Tag med den Bemærkninq« at im vilde bestritt-. hvad der konH til at mangle i de 845.00. Dei var such at bkaynde at dages i Natur«-us Nisus, men det Var ogfaa ved at be Hmnde at dont-S i min SjcrL og da Hjm am Aftencu atter lagde nsig til Ovid-, var dct bleven belt lnft deriv de. Jeg var glad i Forvisninaen am, at ieg havde qiott, hvad Her ren vilde, og for at det gis bedre mcd at fitbskribetc end jeg hard ventet og m- isq saa fort-eue- dkt herJ er det for at komme dig til Hielt-, fom gam- cq hallet oq ved Me, hvad du ist Im med Gut-Wiens llsterne til Nachts-. M et du lige ved at ville safte dem i HI pikkutvem for-di du ængstes yet-Tas ken om de manqe sure Minct og -den wegen Hinten fm de gekrige Knuttcvottrr oa Klyutchanket. Men, kecke Bruder. liknd dig ikke om dem, mcsn tasnk helle-ke- paa det store Nsddtaals om erklp on de manch vclfigncdc Lsftet fta vor kas te naodefuldc Gud og Fadrc Man from cncd Listerne i Tillid til ham ou bans clsteligc VII-n og med Zin digbcdcns Acmd —— og du vil hlive alsd. Hviss ika vi er tro oafag paa det te Lan-noch vil der komme tunge Tage for vort Falk, fom et fachen iblnndt Nimm-, men onst-a for Pras ftm on Leviticn Og da Vo7csn or tom. hvokfor san ikke limge Listen from sur Monm knsdrn helles-c m- cnd om noglc Maa nvder. Er der Malt-. sum gerne vil verte- med. men ikkc lmk Pengc nu, or der io ikko noget i Vcsjcn for, at de deutet med at betole til sit-en Lmsnitoarndo bar inqm Unber ssrift, mcn dkst ck fkrevct oa indfendt of m of note Prerfter. ou vi bor aek drt for dets Matt-heb Red. Firikkllige Visiten Tor vrksrslcs i dcnnc Iid crd i l ..«Lannc-virkc-«Dkd um drt »Ja-kommst kium ist-d at Post. Arboc Rai-muser « Wt Kalb nttcsr cr kom -»:!!.-;» Inm Taqsordmm dckbjems hin-. J »Zukum.« as 10.Zeot.skrivet Post. Halvdan Oelwcg bl. o.: »Oui«-most i Kirkklivrt et nu Hom altid konservativ. Og mange Wmmv er dct holech at borc det tun se tonieknativt nd von chtflas don, man det qodt alsde længeke "ncde« Arbor TIiasmusscn var san ntmldm at mais Listen-J Nlisd komme from paa Dort-Hadern han er jo jkkc noacn faa ovcrmaadc stamm qende Mand, m naar bang Navn or komme-n faa itmkt i Fotqrnnden, ssr but blot fokdi. hatt bar sagt det tnangfoldiqcs tasntctt Hatt bat- jo erlitt-tot at ba- trot itte tma ,.Jomfrutsdölen«, man lmn money at ban alltaksvel tun ftqa som Prwtt t Folkektrkm Og bvoksor ists-? Stank og faldcr Kriftmdomi mcn mcd Jamftuspdflrn2 Ei tu sindstrmmiat Kot vil naturlicwis ftmks main-: ..Ja!« Lg sifkcskt et dist, at overnmatw megct at den ndke Kristmtm oil salde satnnten, detfom vi tagt-r Jomftuspdsscn bott. Meu im kan udmasrkct godt tænkc miq et triftcnt Menneste, der illa trat vaa Jomtkufsdstrm ti den hat-de tkke s Adoftlenes Dage, ejhellet nu ttok Vctndntng tot vott indte Tros liv, naat man da ikke et Katolik. Johannes hat i sprite Kapitel af sit Evangelium givet os det dybe amtdelige Jndhold i Jefu Ftdfeh man det kunde qadt beftaa uden Jomtmfsdilcsn Im vil ttkr fortda re dot Standpunkt A. R. hat ind tamst men bot bat-mer mia faa tin at bskc Pia-sm- kask vask fokdsmme den taataldte «·Bibrllrttit". tom de »ersten intet Kendssab bar til,« J famme Mad at !7. Sept. imsdeqaar Past. H. C. Ztkandtkov tcm Pau. Id. Oelwm oq Itrivek da bl. a.: ) »Tct et i nGrund-en holt untdvens Idigt at opstillc det Spsrgsmaal: Istaar km faldcr Kristendommcn mcd Fkocn paa Jumftufsdflew Ti det zvil vwkc Mk nun-list for Mo den Jlasrdrstv Kritikck, at opvisp noacn le vcnde, fmstia Kristemncnigbed, fom bande forkwstet Trocn paa Jesus Kri ftus, født af Jomfru Maria. En fnadan Menithd san ille opvifes. Ost von den andcn Sitte faa talek Lage ncrd Dagc og Aarhundrede med Nat-hundreds am, at hvor fom holst oa naat som helft der var en lisuvstdc, Ernska Iristclm Monta bcdgkkcdg, de k hat läge til den Das i Tcm Inn-n paa sein-J Quinte-, fsdt nf Jokastu Maria, hart mcd til det faste- Oovcdpunkt. At dot- i Justin Martyts oq Jmmsuck Time faa rvl sum i voke Dach var on er cttkclte lkrrdc Kräften-, som vil kkkc blot Flusse Jomfrnfsdilen ud of Bibclen, Inn-u spittc den nd as triftnc Mcnnrs Wkets Hinsrtchgdcst san ika koste den Kendsqeming, at lristnsg Mcnncfker til alle Tiber i Menithsdens Historie i tnsindftemmiat Kor bar bekendt dksnnc Tko i Tale, Sang og Ist-ist Dei kan arme rasten at den dan fkc Follrkirke tun male og tillade, at Tkom vaa Jesus Kriftus iom fde of Jomfru Maria, fokkastes —- den hat-, Iom sagt, kunnet taalt og tillade nieset, —- men Akten et det, at kristne Neunesker san ille taale oq ttllade den Stag- Kritt keke, fom vil læte os at lckfe ttoeu paa Jesus UND fsdt Cf Jus-fu« Maria, hatt of Wes-, tt Im lo snvkosmeddembottfradetfasde doW oq ttods al vor lasse M nd i den sitt-sie Wisse M es IM
