Zänderjguand
Des nationale Kamps Bassiana
J Bladet ,,Nordschleswig« dvæler
quivrwn, Paflok Schmidt i Bod
det udføtligt ved Jndholdet as Iwgi
Ie Artiklctz sont Zum-nahst Andreas
Grau hat skrcveti ,,Dt)bl)øl-Puslcu«.
HLGkau hcwdede i sin zkumsuls
ling iflg. «.«Mtn at der laa on
Stytkelse i at tænke paa alle de na
tionale Kompe, der spres Europa
over-. Vor nationale Bevægelse er
et Led i en mægtig Vrydning, der
et oppe i Tiden, og som maaskc cr
des stærkeste af alle Beoasgelch
Vi kæmper ikke imod, men i For
bnnd med vor Tids ftorc og asle
Tonku- Vi er et Led i en Kasde
fom naar fra Østerssen til dedels
habet. Og vi staat ubetinget paa
den Side, hvor Seite-ne vindcs.
Intet Erobretfoll kan berette um, at
set er lnkkedes for det at udrydde on
am end nok faa lille Nation. Vi
staat der, hvor Fremtidcn gros:
vi er med i den Stare, der arbei
der hen imod en national Reform.
Til denne Tankegang bemaerler
Pastot Zchmidt mlandt andetI Or.
Grau bar jo Rct i, at vor Tid er
meget optaget af det nationale
Svsrgsmaai. Eisen vi staat formu
dentlig i den sidste Periode af denne
Udvilling, hvis Begyndelfe kan ben
læqges til 1848. Paftor Schmidt
henvifet til Balkan og paastaak, at
der ved Omvceltningen ikke stabes
en eneste Stat, som er belt ten i
national Henfeende De bliver alle
tilfannnen nationale Blandingss
stated og den nuvætemäe Krig bli
ver en Forbandelse, lwis den ikkc
modfsrer national Retfærdigbed el
lec Udjævning af Modfætningerne.
Raiden heuleder Paft Schmidt
Dynækksomheden paa Polen. Jn
dekfor polsk Omraade gives der ef
tec hans Meniuq kun faa fwrre
Mitei, hvor den polfke Befolk
W overstiger Wyd. san fort
IEQIN »Is» biM Wic
hed peget ille i Netning af en polsk
Stat; den Ixæver i det, hsjeste Plads
for polst Ejendonnnelighed indens
for en anden Stat· Men hvorledes
stulde det ske paa anden Monde,
end ved at hin Folkedel ikke blot
anerkendek Staten fom sin, men
ogsaa stiller sig til dan Raadigbed.«
ZU sidst sinttet Paftor Schmidt
sig til Kiefer Vilbelms Ord om et
«;Wfk Almenborgetskab«« Af
dette fynes han at oenie Ftelke
dem trot, at Fremtiden tilhsrer
dein, der ifle blot vil hævde sig selo,
meu ogsaa stge efter en Udfoning
qf de randende Fothold
Sau vidt Pastor Schmidt. Hans
Junkegang er tet anaribelig, stri
vek saa »M:«..« For det fsrfte syncss
han mærkeligt nok ikke at eje tu
strællelig Klarhed over den natio
nale Bevægelies Historik, der ikke
begynder med 1848, men med Na
poleon den State, og sorn i det»
Unhundtede, der er gaoet fide-n daJ
ttodg enkelte state Nederlag dogH
hat vundet san mange Seite, saaI
man godt kan sige, at Nationalitetss
ideen fynes mete levedygtig nu end
nagen Sinde.
Bester Schmidts Sværmeri er ty
seligk nok et Stotgekmanien, i hvil
set de enkelte Stammers Selvstæns
dished, Sækpræg og Sprog saa vidt
Imligt fkal holdes i Hasvd og Ære
M fer grant, at en saadan Uds
« villiug ikke kau naas ved Brutalis
ist. Dekfot afstyet han Bold og
M.
Wen i Vodder er fikkert nok
den Inst We og den bande
M M voke Modstandere; man
hat W W ham for den far
III-«
Dette er viftnok kigtigt; thi IIan
hat i Øjeblillet nærmeft staat som
en General ndeu Armee, ejer hans
den nsdvendige No til at vente
M en Fremtid, da hans Tanker
Im igennem og gennemfyrek vote
Nobstauderez hele Lejr.
Wen der er ogfaa en anden Ting.
fom man man regne med, name man
set heu over det nationale Spørgsi
maal hele Europa over. Det er det
ftyqtelige Eksplosionsstof, der liq
ser stjult bagved og fom fsk eller
Ienere teuer med at lave om paa
Europas Grause-:- Vi heb-ver blot
et Mist til Fuholdene i Øftrig.
VI stal ille spaa am, hvorledeg
Wen da vil blive· Forelsbig
Im vi give TM Grau Ret i
st alle undetkuede Folkeslag hidtil
hat stroet sig bebst ved en ubetins
It national Celvlpevdellr.
II III fee IM.
—
Mwiwfeneretid
raad Schnabel-As Udviöning af den
notske Marineljjtnant Coucheron
Aamot fom en Omstasndighcd, der
ngaa bar vakt Misftemning mod
Toskland i Not-ge.
Couchcwn Aamot bar forøvrigt
selv sagt Tal for den Behandling
der blev bam til Del i Sinderjyls
land, paa en Monde, der ikke or be
hagelig for Tyfkerne.
Hun cjer nemlig en Ø iRomsp
dalsfjord, Ves, der ofte bei-ges af
fretmncde Tut-isten Men han hat
nu udstedt Forbud imod tysttalens
de preussiske Statsborgetes Ad
gang til Øen. Ligeledes et det ind
til videte — sztncmt Eouchcrons
Aamot baabet at diplomatisk Bei at
iaa Udvisningsordten ophævct —
iokbudt baade fra tyske Turistskibc
eller Barkosser fra tyske Oklogslkis
be at løbe ind i de trc Hat-ne paa
Wes-. Endclig hat EvucheronsAas
’mot afbkudt al Fotretningsfotbins
delse med Firmen-, der sprer tyka
Jndustriartikler Paa Lager!
Sclv chfer Wilhelm hat tidlii
gere gæftet Ve-, men nu maa Ty
fkerne altsaa holde sig borte derive-,
indtil de gør Vod for Udvigsningen.
Lampen am Indus
Et nyt Fremstsd mod Jorden fta
tysk Side synes at vckte i Beute
idet der i Kiel er optettet en sless
vigiholstenfk Landbrugsbank med
en Grundkapital pas 1 Million
Mk.
Der er i Anlcdning of denne
Banks Stiftelie skrevet til en Rckkke
tyske Vlade, at Bestræbelserne for
at bevare og for-ge den tolle-Grund
-ejendom i Nordslesvig hetved bar
sfanet en bredere Basis end det tidi
ligere stiftede Kolonisationsfclsiab
med dets langt ringere Midler tillod.
Samtidig oplyses det, at dette
Koloniiationsfelskab et omdannet til
et Foretagende med Steigst-Ue be
regnet paa at gennemfsre Eiern-mus
befæstelsen eftex Loven as 26. Juni
1912.
Den nye Banks Virkfotnhed skal
omfatte de nordslesvigsse Amter. og
dens Birkfomhed vil blive stottet af
Wtsgetingen lwotcfos Provin
fen, Ksbstædetne og Krediene i fleg
vigsHolftem mange Jastitutionet og
private hat overtaget Andele
Todecigere Inn man vol ikke In
ske det sagt: men fotbaobentlig et
den danske Befolkning som sædpans
lig vaagen og rede til at mode Un
grobe-L
Ball-nd Dass-UT (Fl. Av.) Tit-J
dag den 19. Aug. dode Ast-exis
mand A. N. Hanseni Randerup
Han var en stille Maul-, men tro
foft i al sin Gckning og trofaft mod
vort Folk og vor Sag.
Den ofdtde deltog med Hædek i
jSlesvigs fidste Krig. Ermang under
en Træfning laa hin-is Kompagni»
bog et Begn, som Fjendens Kuglerj
fsgte for at fordrive det derfraJ
Bote var paa Tilbagetog og maattes
pasiere en Ledaabning, og her blevI
en Mund as Kompagnie san haatdt
saaret, at han ille kunde rejse sig
igen, men laa og klagede fig streckt
Saa henvendte Officeten sig til
Kompagnie oq spukgtr. otn nogen
vilde vove Trtjen for at kedde detes
Kammer-at A. N. Hausen meldte fig
ogiaa straks, og det lykkedes how at
faa den faatede inden for Heqnet
At dette ikke var uden Livsfarr.
oiste sig ved, at den fis-rede rannes
pag no, meus Hausen hialp ham
fremd-.
Zster Lindet DURCH-. En i
Nordflesvig bekendt Mand, Guard
ejet B. Mygind her isØster Lindet.
et den 19. Aug. dsd pag Finsenki
Klinik i Ksbenhavn ien Alder af
66 Aar. Den afdsde, fom i sin Tid
var Fokegcmgsmand paa Lander
gets Omtaade, var en dygtig For
retningsmand og hat drevet en omix
fauende Handel med Ejendontme.s
Han hat rjgtet mange Tillidshvetv
og var stætkt interessetet i vor na
tionale Sag.
Hader-leih 100 Un. erdagen
den 12. September fylder den ældi
Iste Person i vor By, Ente estet
Bssfemager Kolletup, 100 Aar,
skriver ,,Mm.« af 22. Aug. Den
gamle Kvindh fom i mange Aar
bar boet i sit lille Das i Klosterei,
er ester sin Ulder focholdsvis rast
og candsfrist.
Tostcnd Sm Iris ist en cri
M Keimanneforstandet Clau
sen Sckjmidt i Gesttup folgte forte
den eu Wie til Ember Ene
at man kan tage dem med Hænders
ne. Sandfynligvis er der Sygdom
blandt Fiskene
Ssnder Hosmuh Ismene sho
sttup SI. Der liggcr i disse Dage
s-19. Aug.) Massfcr af dsdc Fisk,
Nedder. Abotrcn Vrascn og Skal
ler langs Vredden as Hofttup SI
Aalenc er saa langfommch at man
kan Lage dem med Hændckne.
Til «Hejmdal« sttives bekom:
Man ved ika hvod Aar-sagen er
til denne pludfclige Dødelighcd
blandt Fiskene. Der takes ow, at
Sygdommen muligvis er opstaact
ded, at Vandet er blevet forpestet as
Fisk, fom er madnede i Ruferne,
der ikke er blevne efterfcte, eller at
Vandet er blevet gjokt urent af de
mange Kreatuter, som gkcvsfer langs
Sten.
Jngen as disfe Fortlaringcr inne-s
sandsynlige Muligvis er en ellcr
anden Pest bleven ovetsprt til Seen
af de mange Tkasksugle, sum gasster
den. En fjerde Fortlaring gaak ud
paa, at Fifkene skal være bleven for
givne of Guano, sont et bleven an
vendt paa Most-me- dcr opdyrkes veft
for Seen. Men bcllrr ikke denne
Fortlaring lydek sandfnnlig.
Hader-Im Eu trug Jadbtudswv.
Vcd Lands-retten i Rlisnsbom for
bandlcdes ifølge ,.Flmsborsg Not-J«
den 22. Aug- folgme Sag:
En trcttcsmmrig Zkolcdrmg fra
Hader-Ihn der aller-obs tidliqerc vor
blcven domfasldt for Imka mcn iks
ke bar assomst sin Straf f20 Tage-J
Immde stod anklagct jor en hol
Naska Tyvcriet.
DrenchL der indtil niwnte Tag
til Dels bavde næqtct, aslngdc nu
en fuldftwndig Tilftcmclfc faa Ret
ten ikke bebst-ehe at afbsre de ind
stasvnede Witwe-. Alle Tyvcrier var
udsstte i April Manne-d i Habers
lev. Dkrngen var brudt ind i Gar
vek Bljchers Brei-filed hvor hqn
havde stjaalet et Fareskind, som han
senkte havde folgt. Endvidete ftfal
hau et RidehjuL der heustod i Por
ten has Binhandlek Bartho, samt
nogle Nummer, tilbsrende en Ar-!
bejbsmand·
Den anklagede, der blev anbragt
paa Mattinstistellen i Flensbotgu
kendtes styldig i tte grove og eet
simpelt Wer-i og idsmtes 2 Maa
ncders Fængfeb den tidligete Straf
» medindbefattet
Hub et den egeutlige
Aakfag til Amt i Mem-.
CFortfat TM Sidr 3.)
Aal-sagen til Madetos Falk-.
Reudlutioncn of 1910 flog ich
bde Realisationm as den-J Idealist
-:11z:.::. Lenz ercre holdt ikke dc
gione Lsftcr. Netze-ringen blcv sor
nndrct. Pmssident Diaz gan Plndö
for Prasfident Moder-a Mm Syste
met stirle dtst sammt-. Mode-ro out-J
en »Und Mand«, men MeximnermH
ist-Morde da fortangte ikkcs en blots
og bar »god Mond«. Te kmsvcdcs
Tingene selo, visfe nastmerc de
ftemte Tin g. Ta Mode-w drog i
Triumf ind i Hovedstodcm blev
ban mtdt med en saadan Bisaldss
storm som aldkig fst var bleven
1)det nagen andrn mcxicanss Hero.
Grundcsn til dette var, at i Fol
kets chidfthed stod bnn fom en
Personification of Nevolmionens
Jdealer. J flere Manns-der vor der
næsten Fred over hele Lande-L Men
Taa begyndte Kriqcn igm Og der-.
som den Revolution, som drev DiazH
i Landflygtighed var betettiget, do
var ogfas den fjlgende Revolution
mod Moder-o betätigen for den
kæmpedes paa aldeles nsjagtig det
femme Program, den prollmnetedes
ikke fom en ny Revolution men som
en Fortsættelfe as den gamle, og
den begyudte kun, estet at der spre
laa klare Bevifer for, at Moder-J
ille vilde opfylde de givue LIstek
eller· fokssge pas at fætte i Prak
sit Revolutionens prov. Jeq sigter
nu til den Revolution, som ledes as
Japan-, Ort-ch, Salt-zur og der-es
Jenaer-, ille til den reaktiomere
Affe-h com deres Revolutton des
jværte qiorde mutig —- nemlig Die-X
og Duektas Optik.
Betydet dette da, at Madeko var
usMket os htms Regeting en Fia
sto?
Mem Waden hat-de veget
Pladseu for s beste Wand og be
dre M sont Nesteingsledete i
Msrke Tolv Dage fst dat Form
deri, som satte Felix Tiaz i Fribed
fra Statsfængslet, talte Madcro
nicd mig i over en Time og var mo
act cntbufiastist over sinc srcmtis
digc Ncgcringsplaner for Folkcts
og Landets Bel. Han overbcsvifto
mig om, at han var en opkigtig
Mand, sinnt ban ikke kund-e ones-be
vife mia om, at ban var beldiq i
sin ReacringshandeL Ton Sde Fr
bknak satte feg ikke Madam mmrt
bøjt Sidrn hans Mord er dcst nan
fkelia for mig at tasnke paa bam
uden som on Lyfeis Engel
Man Mandens itrgcslige Ende
ellrr cndog hans personlige Kvalis
tot bør ikke influere Dommcn over
bans Arbcjde. Det maa dsmch
eftcr sin rgen Art. Madcsro ajorda
nogrt sum vat godt. Men i fin;
Almindcsligbed var ban oq beli- ’
bans Noacring en Fiasko Modera
vilde kanfke vckket en god Præfidenti
af De Foremsde States i Ftcdonsz
Tiber-. Men han var ikke stor not«
oa modig nok til at stille sig aabent
Anfiat til Ansigt med Mexicos
ftorminlde Bchoo Hans Fjendek
vaastaaL at han format-te Revolu
tiomsm og deres Beviicsr synes uoms
fwdeliae. Men at hau Var en sig
iclv bevift FokrædeQ kan feg for
ccn aldtig tro. Gan aav vifmok
dcslvig efter for petionlig Æmeks
right-Weh Man bortkct ita bette
kmldt ban ikke Maal mvd de starke
Jndflndclser. han var omkinget ai.
Kanike kunde ikke en eneftc Mond
as Madcstog Art vætet bedre i Stand
til at fnlde den vanssrliae Stillina.
Don, fom ikulde have dem-et Mkricos
Prassident under de raadende For
bold, burde ille bat-r vmet ftasrk
og modig iom en blandt Millionen
men m saftig Mand, en fom
ikke bavde financielle. Familie-« el
let lociale Vaand. lom ern-de Jndsl
slndclfe paa ham oq aiorde banr
bange lot at aaa for vidt i Ind
ksmrnellen as Follets Kran. Den
eneste Krisis, lorn fjernt kan lam
menliqneg mcd den mpriranlke Kri
lis i vor egen Historie-, er den
lom blev knsdt af Abralnnn Lincoln
Naar ieg ttknker paa. lwad Slagg
Pretslidcnt lotn dchsvcdeg og end
nu bebsves for at lede det nlnlkes
lige Land nd fra Lrlenem aaak
Tanken tildage til Lincoln, lom
trodlende qivne Rettjgheder, den
strevne Lov oq eivil Pralsig, latte
med et eneste Pennestrsg 4 Millio
ner Slaver fri, for dermed at lara
ac Ellen til Roden af den bitte»
Strid mellern Norden og SydenJ
lom ttuede med at lvlitte en No-;
tion i to indbnrdes binanden belrisl
gende Noli l
Ins-u :.«.k ks pkibe iud i Den-sichs
ne aimaaende Tilstandene i Meri«
co.
Lend»?«r"ab er i Mexico komm-;
tret-et i en ltsrre Grad i Tag txt-!
Ticskktdet var i Teraan i mal
Jnv Tnsinde Familier holder pral-!
tifl kalt alt dnrlbart Land. Der
lom Landsordelinqen var lorboldss
Dis den samtne sont i Te Forenede
Ztater. vilde en Million af Mexicos
Familie-r vcvre i Vesiddelle af Ejens
domssløder, lotn ajorde dem til
lovlige Efere af et mere eller min
dre omlattende Landareal. J Sta
ton Mart-los, lom er Centtet for
Japatiltarevolntionem efer 12 Ha
rendados eller Propttetæt over 9
Tiendedelc as alt Farmland J Sta
ten Chihuhua, lom er Centret for
den forddnrlende Befolkningg Re
volution i Norddelen as Landet, ejer
Terrazaslarnilien over 20 Millio
ner Aeres Land, som indbefatter
omtrent alt dnrlbart Land i hele
Statt-n Den ltsrfte Del af Staten
Yakatan ejes eller holdes al 30
Mænd —- Sisalhampens ukronede
Konser. Quintana Neo Mal-iet
lorn er dohbelt laa statt forn Mas
sachusetts, er delt mellsn s Kom-i
paqnler. Da leg del-st- Mal-ers
den N. Januar i sar udfoldede
han et satt over Los-er Miso
lnim lotn vllte General Diaz Land
»asstaaeller. Det ten-Mut, som er;
liae med Alabama l Uml, var ble-i
xvet qivet bort tll 5 W for M
l
stunden sent pk. net-. I
Hvot Formel-ne et Milliomrtet
!
! J De Forenede Stater ek Far
meren en ringe Person: i Mexico
er han Konge over Millionæret.
Den tnvisie mexicanske Form er ikte
paa 160 Arres, ikke engang pas
1600 Arres, men paa en Million.
Maderos Landcfendomme i Eva
huila lsb op i Millionek as Arres·
Jngenfteds i Vordem ille i» Indien
eller i Ægypten ellet noget andet
Land findet man saa abstrakte Vom
Uldsplantagen sum man kau se i
Staten Dur-enge
J et Nyhedstelegeam angaaende
Rebelleknes Operatione- fom volle
ftod at læse i de metcesmste stude
Mk det llgefom i Forstsaaende be
wertet, at m as Ums i M
Inst-Ich Mel-Mo W, hard
Nebencmc hkasudt soc 2 Million-ed
Pesos mdt as Sulletrsr. Dersom
den Avling, som stod pan Agerem
var værdt 2 Millionet Pcsos, bvad
maa saa den hole Form antaaes at
vcrre vcrtdtP Og i Stedet sot at
vise en Tendenz til Opløsning er
dette nketscerdige System stadigt i
stcrrkere Ver-Ist Oele Tiden siden
anniens Herredsmme blev paa
tvunget Mexico, bat Land vckrets
samlet og boldt i store Akealek, vgl
der bar vastet seudale Hektor og
arme Slaver. Men ixden spanske
Tid og senere estek Frihedskriaen,
vor der en stor Del as Landets al
tnindeliqe Befolkning, som ejede de
kes egne Farwe og var derved sikret
en vis- de as Rrilped linder
Ticn blodine Herredømme dlrv al
le disse sama For-me wvet sm de
res Efeu-. Ten store Landes« kalte
sin Onnnd nd on sog den mindre
LTa den store volsedc sig stier og
stotte. Den stoke Landescsr bebsvcdc
ikke den mindre Form sor dcttned
at me sin Produktion Den Danke
laa sjeknt sra den cgentlige Hen
sigt. Som en Regel er knn en sor
svindende Dcl af Millionocrcsukmes
ne under Dyrkning. Ton state slag
te den lille as to Grunde-: ssrst og
forncmmelig sor destmed at hindre
Fslket skn at arbede sin- sig selv
— det vil sich, at lage fra dem alle
Midler til Livsophold og dckvcd
tvinqe dem til den slavjske Stilling
at virre Peonet paa den store Land
cjeks Farin, den enden Grund var
spekulative Dienstm
Resultotct of den Ansamling of
Land vao faa Hasnder blen, at Mexi
co sit et Statssystcm liq i alle vir
scntligc Trle med Feudalisnnsn i
Europa i dct lei. Anrlntndrede. Au
toritctckne, Statgcmbcdsmcrnd og lo
kale Embcsdsmænd, kjvile og milis
trete, var og er de samme henfynsi
life Tjencrc under de mexicanste
Landbde som del-es Vtsdre var
under Feudoltiden i Europa. Ida
cendadoens Magt var endog starre
og et det end de fcudale Lokders
nogen Sinde vor, den-S Hergninqet
vastte end bered.
Arwjdssiavcrne i Mexico ellet
Penns, fom de kaldes, er vege og
uvidende, stger man. Ja — de et
det, inen dette hat ifke sin Grund
i, at en alt-is Siedet gjotde dctn
fauledeQ men fotdi de et blevet
gjott til Slavet. Slavet hat altid
vætet vege og uvidende og vil al
tid blive fau. De et ille Sinnen
fotdi de er vege og uvidendex de
er vege og uvidcnde, sordi de et
Flut-er Tet et den almindelige
Vrakfis at onst-ge Pcrns sont felv
vcrtende Aar-sog i detes foifaldne
Stilling. Men derfotn Person«
skck gnklach hvokfor da ikke an
klage Hakendadoerne, tsi
det et dem on ille Peons felv som
ordnet og indketter detes Munde
at levc Livct paa! Men Anllagen
kan ikkc eqentlig brach paa nagen
as disse to Klagfer. mer« vaa det
madcndc Feudalfnfiem som
produce-rot de stimme Nesultatet i
bvilken fom helft Tidgalder eller i
bvilket iokn helft Land, de end ma
det.
(Slutteg.)
CI YOU III-MUS
OPCAVIL
As 0. Th. Ober-,
308 s. Irving Ave., chicsstx Ill.
l n d b o l d:
I.
Om Moder-mutet og Krittel-s
dom.
ll·
Licit ot- stskskolen os und
Krittemloms Nødveadighsck
Ill.
Oft dsnskc Falk
IV.
M os vuge og bede
V.
Jed. s, IS. lklnsvsiordwqgsm
nye Nsv1.. (Uvetsnsttelu.)
VI·
Anklage-« If en Morde-· (0nt·
Mittels-L
WI.
Den omvendte Dunke- (0vsI
swttclse).
VlIL
Feldes-ea- Bibel Ovarien-by
IX.
Øv Gmkrihedl (07erstettelse)
X.
»Prij- Ills Tiagz heimlde
det kods."
xL
UIML A. 27.
Xll.
Carl- Boskckmslse CovonsetU
Xlll
Vor TO
; Pfls 10 Ctr. U sitt-k
km hockochttomt onst-W
MAX Im PUBL. KOUSI,
III-, Nod-ah.
dMser.
Japanmisiioueu.
Fsk kvitteru se Fibl Nr 37 .................... 894683
Nelfon,Minn., Kvs .. .. .. .. . . . . ............ 15.00
Falmouth, Me»!1lkgb.12.50
Atlaniic Krebs Unqdomgsorbund til Past. J P. Mel
fkns Lsn ................................ 25.00
Ungdomsforoninchn i Wokcestcn til Kirkegasldcn ...... 11.00
Albert Lea, Minn» Sandaggikolcn .............. 10.02
Eliicago, Jll., Mifs M. Led, Mis-; O. Led, MN T. Led
Mifö M. Poulsen, Miss Z. FUle ho. Sä: Miss M.
Klausm Mils M. Tuns bu. Vg; Miss E. Andreasen 86,
til et Orgel i Kinde-morden i Kamme ............ 35.00
Jewell, Ja., va. ............................ 5.00
Tilfammen .............. 8105985
Indien«-situierten
Fst bitter-et sc Kbl Nr. 37 ...................... 824957
Nellom Minn» va. .. .. .. .. .. ·. 8.00
chelL Ja» Kni. .......................... 5.00
Albert Lea, Minn., Sondagsitolm .. .. .. .. 5.20
Tilfammen 326777
Judtemisliones
Fst Koittetct, sc- Kbl Nr. 37 .................... 8644.06
JotoaKrcdsvedP Vondo....»....·......... 75.88
Tilsammen 871904
Notauumisitinetk
Fsr kvitteret, le Abl. Nr. 37 ·. .. ·. ............ 813822
Nclfon,Minn.,va. 8.00
Tilsamtnen. . . . 814022
S k s l e k- I l e it
Fsr bitter-eh se Abl. Nr. 37 .................... 827225
JewclL Jo., va. .. .. .. .. .................. 5.00
Tilsamtnen ........ 827725
til Mine- i Japan
Fsk wittert-D se Abl. Nr. 37 .................... 27.50
Atlantic Krebs Ungdomsforbund ................ 30.00
Vowbclls, N. Dol., Nels P. Nelfen .. .. .. .. 1.00
Zusammen-. s58.50
Til Mqtlumoto i Japan.
Ftr bittend le Kbl Nr· 37 ...................... 83250
Weltg, N. Dak» Mtsx Nelg P. Reisen .......... 1.00
Blatt, Nest-, Wiss. Otto Hausen ................ 1.00
Tilfammen sstöo
Blair. Nebr» den 11. Sept. 1913.
Otto H auf en,
Kass. f. d. for. d. ev.-luth. Kikke i Am.
Tit Entsinnst-set
J o w a K r e d O.
For kvitteret for 81118 89· Fta Mcnigheder i fslgende Byen
i Ell Horn, Ja» 86525x i Coultety Ja» 837; i Mord Ja»
850; iRovaL Ja» 89.80:i Kimballtom Ja» Dis-ZU i Hamlim
Ja, 826.25; i Audnbom Ja., 829.15; i Sei-entom Ja» 817.85:
i Wahne Jll., sin: i Entmctsbukg, Ja» 820.55; t West Branch,
Ja., 332.80; i Mootbead, Ja., 812.60; i Gayvllle, S. Dak»
JIUDZTH i cye:12, Jet» 818.75: ved Dorn-L Ja» 311.75: i Markus,
Ja» s11.30; i Audubon By, Ja» 877.06; i Rolfe, Ja» sl7; ved
Eullender. Ja., 39.80. Folgende fra Coulter, Ja.: Thomas Jes
pchm, Mrs. Olc Haufen, Jens Haufen hver sä, Urs. Nadmus
Jensen st, to uncrvnte hvet 82, to unævme hoek si. Nielsckfem
Neola, Ja., 81.50. Im Mindeforeningem Istre Krebs, Vibotg, S
Dak., 810 Pastor James Petersm Harlam Ja» tilbagebetalt
ssosg J act gis-case
Mcd Tat ntodtaget. Peter Bande-, Kredkkasf.,
Westen, Iowa.
Et Udvalg af
Optik-dul- 2sskese Uhu-Leb
Ille fmutt indbundne Fonnat 7——51-4 Tom-.
Pri- 60 Tie. per sitt.
schau Wert-h Lege-Idee oq Fortelliuqek i M.
Leopold Mdc Julesoktælliiqer.
Wut Himqaqth Daqu Voveholt
- tyse Beche.
Jms Lie: Leuen og hau- Wiss-.
· « Moden
. . Dot- Nein
carften Hand-: silhelm Zudem
Johannes delikt-: Soldatekciv.
W Lang-: vaalth Striftet l, ll.
Unsdaleue Mem Udvalgte Fort-Maser
Johtmnes Ingenieu: Des oberste Dag.
chr. Vinthen Fortcellinget paa Bett
,. Fortællinqer i Prosa I., U.
P It Risi: Latie- Mcmsson fta Skmr.
Sophus Bauditk In Iften i Stovtidetqmdeu.
M. tadeln-r Gustav Adolf og Medium-leises
« Frq Karl Gustavs og Karl XII Us.
I Oehlenfchlagen Udvalgte Diqminqr.
Ldchceufchlager Daten Jakl, Balduk III sede, W
Mildfo JOTML Dtm da butt
cqtl Bernhard: St Iat i Nehmt-m.
Ms stime Fra Mit oq dav.
M M: Romantisse Skuespil
« Tte Lvstspll
C. I. Iudetiem D. T.
« ihm en spillemaud
M III-I- ct Miss
M Mem Laus-name oq W Ist W
M W: Me- os sama- 1., It.
VII-M Lilien- MWII N
seie- Its-·
