Tre Menneskebørn.
Pulv.
qu das-m eite- Okigiuqcm im- Tun-w
’ ved
Billi. Nasch.
Gott«-) ,
Nu blev der ret en livlig Zamtale, Spørgsmaal
og Evar fulgte hurtigt efter l)inanden, og i Ok. Virqe
vckslede i Lobet af kort Tid adskillige Sindsftemninger.
Forst fnldtes lians Hier-te ined en stor ledm Drengen
er silret, Moden-its Von er liørtl Jkke alene er han Af
boldsinand, men en Jesn Difeipell Men saa blev WE
den dlandet nied Einer-te, —- tlii ak, bank- Arbeide var
sinkt. Herren lnwde selv indsmnlet det fordildede Lam,
og lian liavde ilke fooet Naade til at viere TjenereiL
Der-for feist nagen Sem, men derefter inderlia og biet
telia Tal Og Lon! Tlii ban liavde jo allinevel faaet Lov
at verre Tjeneren, Herren lmvde lagt dette Akbeide den
til denn, ou det var fo neton beqnndt bin Aften, da bans
Hier-te liavde vasret iuldt as Kinn-rein af tvivlende, spor
aende Tanker Hoch var der nieaen Velasrina at indlms
ste under denne Jamtale, oq Preesten smilte ad fig
felv ved Tanken oni, livorledes ban antog det for givet,
at fordi den lille anat for ti Aar liden var løliet bort
fra den Linsen-q, ban vilde have ydet dam, faa var lian
ogsaa lebet lmrt fra Gub! Og han finilte over, lwor
varsomt lian Vilde have neu-met sia denne fokmentlia
udannede og foklieerdede Dreim, Tom lian bavde troet
at have for sia i Tode. ·
»Ja, ja,« faade ban til tin ielv, idet lian aik nd
fra Sollejlets LIMka lmoe de tilftrømmende Kunders
Masnade nmnliaqiorde yderliqere Sonne-le »feg ital
vel iaa Naade til riatia at draae den Lasre liekaf, at
oin Herren end er naadig oq barmbjertia oq aiver mig
Lov til at gis-re et lille Arbejde for fiq her na der, saa
kan ban don. naar ban snfker det, lielt vel naa sit Maal
uden Jnhn Vimeis Hin-DR
Alliaevel fortalte lmn endnn ikke Tode noaet om
sit speise Mode med dani, ikke saa meaet fordi han nu
Infkede at bruae det til at fmelte Dreimens Oferte med,
lom iordi lian snart erfakede. at Todes Moder alt ftod
for bans Taufe som et inderliqt lcett Minde, oq derfor
antun lian, at enlwek Oentydninq til liin Ztnnd knn
vilde bringe hast« Smerte og Zorn, on nmaske lian flet
ikke erindkede noget derein.
Men saa endelia en Listen da de fad lniqgelint
immnen i Prasiusnis Ztnderelannner. loin det freisi, oq
det blev en dejliq Stund iar dem beime: ira den Tid
loni He Vime fnldt ud til at fande, at t)an var Todes
Pisa-it, on der bleu stratss beanndt et grundint Vlrbejde
Fka nn af lnttede Tode tidligt hver Torsdag Aften for
at aaa til ;.’jnqlingetnøde, og han lin nied i Vibelkass
sen: ja til-tit, det lnlledesz liani endog at iaa Winnn nied,
en Ti11a, sont glasdede Bedite uiigeligt, tlJi hnn havde
gjort unsre end eet inmasves Fort-Ia i den Netiting.
Saa var det en Lørdaq Afteu i Oktober Tode ftod
ved Bindi-et i Paitor Virges Studerekammer, de havde
lige endt en lænqere Saintale, oq Drengens Ansigt hat
Prwg baade ai Alvor og Gliede, tlii den nieste Das
stulde ban tret-de ikeni for Menigheden og aflasgge den
qode Belendelie oq iaaledes ogsaa i ndte Oenleende ilnts
te iig til Guds heilige Fall. Ja, han var inderlig glad.
,,Men h-r,« sagde He. Virge, ,,det et da nu egens
liq et ejendommeligt Navn, De hart Det er godt det
samme, for ellers havde ieg ncrppe fundet Dem igen;
men det maa dog vist være en Santiiceiitrcekning?«
»Ja, det er det nok,« lvokede Tode tsvendez »mit
Navn var en Gang, da jeg var ganile lille, Tl)eodor,
men iea er aldrig blevet kaldet dermed til daglig.«
«Ttieodorl Det var et prasatiqt Navn, sauledes hed
en ai mine Vtsdtcy ist lian blev kaidt bort for at mod
tage »det nye Navn«'. Det innes jeg godt om, det
skkiver vi ind i Kirkeboaen Men tm det andet; er De
vis paa, det et kiatigt? livordan steil det staves?«
»M-- a---,« beayndte vor Ven, men standiede saa
og lo. »Nei. det er da heller ilte mit kiqtige Nava,
Lan iea tru. Malleky liedder jen, og itke Moll-«
Br. Bime iaa linilende paa l)am: ,,Det synes mig,
min kasre He Theodok Mallery, at De leitet under ialikt
Flaal Hvad bar De egenlig med Tode Moll at getei«
iaade lian tiliidft.
»Ja, livad?« lo Tode: »det »Tai-now ais jeg jo
altid unde i Albanm da det blev brennende ved mig.
Jeq inne-s nu ellers ilet ilke, det er iaa galt; men mit
Dabenavn er not Tlieodor Samuel Mallern.«
»Ja, iaa ilriver vi det natnrligvis saalede5!« og
eftet at have gjort Jndistelen i Wirte-bogen iastdig kam
l)an ben ou tog Drengens Haand «Det er en dejlig
Tante,« lagde han; ,,lad es tage det nne Nain soin
Billede paa det nye Liv, der begnnder i Morgen, naar
De litter tydeliat og klart til Vordem »Im for niin
Del, jeg vil tjene Herren«· Vasrn rigtig om det nne
Nava, kæte Ven, at ikke nagen Staats Daarlighed ital
kaste lin Skygge over det.« «
Langlomt og tankefuld vandeede Tode hiernad i
Tagwerke-U mange underline nye Tanter rette iig i
hans Hier-te Han splte lig ældre, alvorligeke og klo
gete. Gan lagde Veer rundt ad tin Farretninw tog
sin Kniv op as Lommen og pillede varfomt de Stifter
ud, der holdt han« Papfkilt saft: saa holdt han det op
foran liq i det lviadeude Lys og laa alvorligt paa Bog
ftaverne. Hans Aniigt rsbede, hvad der arbejdede i
hatt-, men det eneste htrlige Udttyk, Tankerue fik, var
at han, idet han rullede Papltyllet iammen, tagt-U
«Jea man have et nyt Still. Juwel, Tode Moll, vi
to er færdige med hinanden for bestand-ig- Fka i Daa
et jeg Theodoe S. Mallety.«
Sekftendekapitei.
Ljftck oq Kompagnifkah
J en as Byens Sidegachr lau der, indkilet mellem
et Pat stsrte Bygninger, et lillc graqmalet Hus med
Bat-e formt Dei var en vorm Junidag, hvokfot baade
Dske oq Vinduer var aabne, Iaa man frit kunde fe ind
i den htmgelige Spisestur. Pan Gulvet var der et statt,
lyst Mpb vg mellem Bindueme stod et Bord nwd en
stor VII-mee fuld of tm oq hvide Syrener. Ghifo
botdet stod W til tre, og en met-, lille Kon- trippe
demstrndtfkmmllmwoqsmeforathqqe
das sidlte Md paa Opdækningen. J et Hist-ne as
Theils-leugnen fad en ung Pige paa omtrent fetsten Aar
og atbejdede ttavlt og lidt nervsst med Tavle og Grif
fel. Havelaagen aabnedes, og en ung Mond kom
qaaende op ad Gangen til Hufet med elaftifke, faste
Skridt. Den lcesende unge Pige løftede Blitket, og uds
brød: »An, Theodorl kom endelig herhen og fig mig
hvok Fejlen er i denne ngave; jeg hat regnet og
regnet oni igen, nn kan jeg snart ikke mere.«
»Huad er det for nogetP Algebra?« spurgte han
idet han lagde fin Kollet paa Bordet, strøg Krslleme
tilbage fra Panden og satte fig boiks heade.
»Ja, det er Algebra, og ieg er helt konfnsx tret
du« jeg nagen Sinde vil lonnne eiter det, Tl)eodor?«
»Bist faa, du er jo lielt flink nn, naar dn blot
liande lidt mindre .L)afivi1srl. Je liek, dn hat faaet for
kerie Fortegn to Gange; det er hele 11lntken.«
Winny faa lidt foklegent og retgetligt paa ham og
fagde: »Hal! Tnalniodighed nied niig dumme Gans-, jeg
kan nmasle endnu gnre dig Æm Tksnt det just ikke set
meget nd dertil!«
Netop nn kom den nasimte lille Kone ind med Ter
rinen, og de satte fig til Vorqu Hovederne sienledes, og
Hcenderne blev foldede, og den nnge Mond bad: »Wer
laste, hinnnelske Faden ui toller dig for de utallige Ga
vek, du alt bar skcenket osZ paa denne Dag, og for, lwad
du i denne Stand vil give os. Giv os saa ogfaa Rande
til, at vi maa brnge de III-ersten dn giver os, til dit
Navns Ære, Aineni«
»Amen,« sagde hans Bordfceller.
Jeg ved ille rigtig, om jeg nagen Jinde liak nasvnt
denne lasse gamle Konto-I Navm men ellers er det Mark
voksen, —- Madam Markvorsetn Winny er jo en gam
mel Belendt, og den unge Mund er den samme, vi fsr
altid kaldte Tode Moll, men nn er det lange siden, no
gen laldte hanc sanledesx nn er det Or. leeoder Mol
lern, den driftige Eier af det Ineget sagte Kasse- og
Spiselnts ved Jernbanestatiosnsn: — tlii Pallas-sen er
forsvnndet, nien begge andevinshiejperne der i Nekr
heden er ogsna betten Tet Fuss-, lwor den ene ai disse
havde vieret i, var nndergaaet en betydelig Forandring;
der var kommen store Epojlglasisriider, paa lwilke der.
med hvide Porcelasnsbogstaver stod: As l) o l d s
Resta n rant, over Deren bestes-: Il) eodor S.
Mauern og indenfor var der ikinnende kent i lwer
en Krog og faa lwggeligt og beiden-L sont Onilni og
Omsigt lnnde gøre det: og at det var et nndet Eted,
det vilde man let lslive ein-windet oin, lJviI man lslot
stod ndenfor nogle iaa Lieblilke ag sau, lmorledes
Kunderne koni og gil.
let cui-r Widdan gil Lin-Mut Um ad Wink-In nur
th Ok] list sum iiltid; lmtl llgsirdc ist TFiIDlIl lud nd Dilrcn
for at fe, am alt var, sont dct sknlde Unsre-, on ail del-ef
tet over Gaben og otnlrinn Mann-L bvnr han ais ind
i en llktcskrmmmsrbutik »Hi: Barke-II fagdo lmn i en
Tom-, dcsr røbcde For-reiningsmandcin sum altid lmr
travlt, »De« kan vol illa Diskle dcnnc Jedle for mig?
Nod Tag, Or. Ztcffrsnsi« spjcsde lian til, benvmidt til
dannen der ftod og vcntodo i Konturdøtm
»Jo, gerne-l« lød Soarct; »Hu-n vil De faa ille
twlle denne Paklc chlck for mig inicnöx jeq trot, jeg
hskcr til dc Menncslcsr. der løbcr kundt i det af bare
Hastvasrh i al Fald lounncr jeg her til et fokslelligt
Resultat, hoc-r Gang im twllcr.«
»Med Fortdajelfc,« fvatede Theodor, grob Ballen
vg lod Fingrcne lsbe genmsm den nasftcn med Tantens
Duktighca »Dtte og halvfems — sein oq halvtredsl«
lsd det et Par Selundcr eilt-c
»Ek De siller derpaa?«
,,Javist!« og attek lob han dem igemtcm, og atter
kam han til det famme Resultat
»Tai ital Te l)avel« iaade Hr. Parles, og idet
Theodor iamlcde sine Penge samtnen og gil, saa han
eftet ham og fagde: »Da er en fortræffelig For, Or.
Steffetis, ieg kender ikte banö Lige her onilking; tro
fom Guid og flarp sont Staal, altid paa Færde.«
,,Ja,« fvakede Dr. Hoffens-, ,.jeg hat hsrt om
denne unge Mund far og lendcr agfaa en Tcl til hans
Kakalter.«
To Timct senkte læitc Tlieodor folgende Brcv:
,-16. Juni 18——.
Min kam-, unqe Von!
Det er nn nonet over like Aar Itden, at xe i Mic
natstimen lum til mig med min Tidollarisseddeh og
llden hin Stimd har mit Lje fnlnt Dem. Jeg fdrærei
de Dem ille den Seddel strick-, sum jea var frijiet til
at gere, men dog lmrer jeg ille til dem, sum nlemmer
udvifl Ærlighed Gnd belatmer lmer Dag nor Sims
ben efter at get-e det rette, men jea mener, at Veløns
nlnqen lon komme for pnldleligt, nam- Mennesler tager
den i dereiJ men Haand Jeg lioldt min Haand tilbage,
men beilnttede at lade mit Øie iølqe Dem og holde
den hjaslnende Hannd rede, Iiset nf Dem, men altid pa
rat til at komme Dem til Ojielp i Nedens Stund. Men
der kom ingen snadnn Rund-, Herren tog aubenbart
felu vare pao Dem on qnv fine Eimle Bejalinn om
Dem. Jeg hat spejdet og ventet og lender vift omtrent
alt, hvad der vedrører Der-es smkulter og Eimer
,,Som sagt, for Dem ndeblev jo den Medeas
Stund, leg l)avde.fpejdet efter, nien min er nn kom
met: jeg trcrnqer netap til en nng Mund iom Dem, der
vil vasre tro, punltlig og virlsoin Te tender min For
retning og ved, at jeg lickldent stiftet Follx men jeg
lynes ille om den Zorretning, De har valgt· At drive
Spllehng er en fnldt respektnbel Veilreltlgelse, forudiat
notiirligois, at Forretningen dklves refpettabelt, hvad
Der-es altid er blevet, og De bar sikkert faaet Lov til
at udrette adslilligt godt. De bar flaaet et godt Slag
mod vor Tids ftote Fjendes men den Farretning pas
ler like til Deres Eimer-, lwormed jeg mener, at Deres
Evner er for stoke til den. Fjenden maa der kwmpes
lmod, men fafte Princlper er ikke not, der maa baade
Penge til og en vis Forretnigsdnqtlghed, og begne
dlsle Dele mener jeg at knnne bjælpe Dem til nogct
hnrtiqere, end De lelv san det· Kort og qodt, hvis De
stiller at komme ind i min Furtetnlng lom Medhjælper
og lenete lom Prokurist pna en Gage, lom leg vll
nasvne for Dem, naar vi fes, og lom flal stige, efteks
sont del gaar fremad, faa vilde det viere tnla kært at
le Dem hos mlg l Aften Kl. S. Hat De derimod lagen
Danke am at lüfte Forretnlug, altfaa hle Dereö nn
vcerende Bestckftlgelle er Dein leer-, laa vll ieg like uleis
llge Dem med at spare, men kun bede Dem ketntnere
mlq dette Vtev med Posten, oq vl vllle l al Stilhed lade
Sagen lalde.'
Deres lotblndllse
Zehn C· Stellen-.
Vor unge Ven trak Befret dybt og holdt det en
Stund efter at have læst denne mærkelige Skrivelfe. Ja
ch Steffens· Forretning kendte han sækdeles vel; det
var det største og finefte Handels-has i Vom og at blive
godt fat i Gang der med timelig Udsigt til at gsre
Eheer tilpas var godt paa Bei til muligvis at ende
sont Millioncer. Og saa at twnke fig, at det var den
frygtelige TidollarsseddeL over lwilken han havde red
met nmngfoldige Gange, der fknlde vcere Aarsag til, at
ban fik et faadan Vrevl —- ,,Alle Ting tjeue dem til
Mode —--,« ja, lmn kendte dette Vers og truede paa det.
Men hvilcen underlig Tnnke var det dog, at Or. Sies
fens skulde have holdt Øje med l)am, og uvilkaatligt
gennemgik lian sit Lin for at se, livad lian Hunde bade
gjort pua en enden Maade, hvis lmn hande Vidsi dette.
Zna blev linn gnnske skmnsuld ved at tasnle pua det alt
seende Zie, der hat-de vasret fasftet paa lmm Tag ng Nat,
og hnn løftede frimudigt Hovedet og paamindede sig
selv mu, at lwad He. Zieffens fcm end mantte have set,
fom kmn maatte fortwan faa kendtc Gud dog hans
Hjekie og vidste, at om bau end havde gjort mange
Fess, scm lmvde ban dog cerligt søqt at vmtdre efter bang
Villie Men hvor fornnderligt var det saa ikke, at Stof
fenss kunde anfe hmn for skikket til en saadan Stillingl
Han prevede at fokesiille fig, lwad der vilde blive for
dret of l)am, — Priferne paa Var-erne, og bvor de hav
de deres PladsP Sligt vidste han intct om, oq bans
Traun til Viden poa den Kunt generede lmm heller ikke
sinkt. Gan vidste helt vel, at han havde et hurtigt Øje
on en god IOulommelfe og en mcerkværdig Resoluthed
til at lkere alt, hvad der skulde leeres, i den kortest
muliqe Tid
Der var nu BoaholderL Hvor lieldigt var det dog
We, at lmn netuu flulde komme ind i Joe Browns Fa
dekcs Punk, da lnm gau fin Sen en Tinte i Bogl)olderi,
on i seln fannne Zchsblik lnmde lmn bestemt at lwre
Voglmlderi og have taget jat del-paa. Ferst fik lnm lidt
Hjaslis tin-J Jac-, siden lioszs denneo Faden ag til fidft
klarede lian iia lielt nden Hjaslp on kam igennem det.
La nur det nn ikte en nnderlig Tina, at lnin netin jtuls
de qaa hienc til Te- lidt tidliaere end siedvanlig hin
Aften for tre Jlar siden ag den-ed overraste Winny, der
netnn tørrede to sinke Taarer bort af sine Kinder, Tan
rer der blev udgt)dt, fordi hendes Moder uniuligt kun
de skaffe Penae til at tilfredsftille bendess Hnske om at
nmatte faa Timer i Franskl Efter tin-gen Talen frem
og tilbage sik lmn den Gang endelig Lob til at anvende
den ene as de ti Stadien i bvilke hatt altid havde fine
Verme, i dette Øjemed, oa saa begyndte ban selv at
lasse, sørft for Leier-, men senere for rannne Moor. Win
ny sled alimrligt for om Astenen at aentage for bam,
bvad hnn felo havde hørt den Dag i Timen, og nu,
efter tre Aar-b Forli-b, vidste han fnldkonnnen godt, at
medens han vel nak vilde faa en Franskmand til at
gaa nd af sit aode Zkind ved at hjre hans Udtale,
saa skulde det alligeinsl være et meget indviklet fransk
Bren lian ikke knnde overfætte, og en svcert indviklet
Besked, han ier skulde kunne gengive paa nieaet orden
ligt Fransk Men hvorledes vidste He. Stessens alt
dette? »Na hvad, det kan jo ogsaa være lige meget,
men eet er bist: der er met-e end een Ting, jeg vil vide
Beiked med, hvis jeg bliver saa heldig at faa noaet med
hans tnske Fnldmægtig at gsre, oq Winny skal endnu
faa Lejliabed til at leere Tyskl«
Kunderne fandt deres ellerö laa travle Brett tem
melig nopinoertfoni den svrige Del af Eftermiddagen.
Omtrent Kl. 5 affendte han en Billet, adresseret »J.
H. Markvorsen, Eitelid-Hi1tellet'«, og han baade glasdede
og forbavsede sin nnge Opvarter ved at fastte Skodderne
for Vinduerne og gsre alt rede for Ratten ufædvanliq
tidliat; Klokken var knap syv, da Markvorsen ankom oq
fandt sin gamle Kammer-at alene og ventende paa fig.
»Goddag, hvad et der paa Færde?« lød hans
Hilfen
,,Har du faaet ntin Billet?«
»Ja, og jeg hat vcetet næsten halvdød as Nyegers
righed efter at vide, hvad den »vigtige Forretning, der
staat i nøje Forbindelfe med mig lelv«, vel kunde voere
for en! jeg synes knapt, det var til at komme afsted;
jeg trot, alle Mennesker vilde spise hos os netop i Af
ten. Men hvorsok hat du dog lukket faa tidligt?«
«Forretni1n1er, Jimt Jeg bar nu en Lejliqbed for
dig til at flippe bort fka Hotellet.«
»Hvad, lnmrdan det?«
»Jo, liør nu!« og saa fortalte han hanc om Bre
vet, han havde faaet om Estermiddagen, og ndviklede
for l)ain, hvilke Udfigter der synted at aabne sig for
hont, ou lniilke Udsigter, han mente, Jim nn hande
Da han tan, siitrede den fornndrede Jim paa bam i
nagte Lcjeblikke ou ndbrod: »Da saa tilbyder du mig
helt og holdent Kompaaiiiskab?«
»Holt og l)oldent! Du kan komme her og overtage
alt, baade Inventar og Vater-, og fra det Jjeblik og
indtil videre, til vi inaatte komme paa andre Dankes-J
betaler jeg de liaer Onikoftninger og tager den halve
Fortjeneste Der er kun een Vetingelfe.«
»Im tasnkte nok, at der var noget bagved, —- hvad
for en Betinaelse da?«
»Du ved, Ihn, at dette her et en Afholdsforrets
ning?«
»Javol, cum VetttigclIk-11’.-«
»Du maa undcrfkkive et Afl)oldsløftc!«
»Au, Suik—Snak!«
»Nicht vol, — er det dit ssidfte Ord, faa ladet vi
Sagen falde.«
»Weil hor, Tode, dct et da noget fasrt Tosscti.
Kau du ikke have Tillid til mig, uden at jeg fættcr mit
Norm under en Papikslap, —- som om icg var faadan
et Bam! Jeg drikkck ikke selv og vil ikke sælgc Spi
ritus her, hvod mere kan du saa snfke?«
»Im Insker. at du ital love mig det striftligt.«
,,Hvorfor det«0’«
»An, maasie blot for at tilfredsftille mig sclv; da
er fo da tun en VagateL og mener du, lwad du siger,
kan jksg ikke fe. at du kan have nagen alvorlig Jndvcns
diug derimod.«
»Men dct bar ieg new-, —- jeg holder ikke of at
flqu en Stteq over min Frihed paa den Maude.«
»va bar du faaet den Bending fras« spurgte
theodor alvotligt.
»Im mig lett-, tænket jeg.«
»Bist tænker ieg Me; iog trot, at du perfonlig hat
met-e fund Famqu end Iom faul« — hvorover Jim
lo og Iaa cidt flov ad.
«Lige wegetl« fagde hatt MADE Jeq striver un
ikie det Lsfte under, meu sog et Mo til at Lage dort
Ita dotellet. Jeq holder un Use sqa lädt Iom du as at
me med tit at give Fort til M
have vceret derfta for lmge siden for W
hvis jeg bare hade haft Lejltghed til at faa fes i "
andet; men jeg vcntede rigtignok aldrig at faa et cis
bud som dette her «
Det eneste Sollt-, Theodor gav paa alt bette, var
at fastte sig mogelig til Rette i sin Stol, skyde en Fragt
kurv over mod sin Kamme-rat og spung ,,Vil du ikks
have en Pasrcy Jin1?« Saa dtejcde Talen sig om PE
rcr, Æbler og andm Fragt, indtil Jim fande:
»Men lud os saa tale om Forretninqorne.«
Theodor sna med sine ftore Øjne prøvcnde Haa
harrt: »Im troode, vi var færdig med dctl« sagde han
»Vil du da virkclia tagt- dit Tilbud tilbage, hvis
jcsg ikke slrivek Afboldssløftot undch
»Ja, natttrliqvis: jcg ntonte, at du havde focstaaet,
det var min Vctingels0«
»Allons er dcst ikke at lcegge Pres paa et Mennestq
Toch«
»Von inne-n Mandel Du bar naturligvis din Fri
hed til nt gøre, som du viL Derfom du foretrcekker at
afslna et godt Tilbud, blot fotdi du ikke vil love ikke
at drika det. du fclv figesr, du i Forvejen ikke dtikket,
eller sælgc det, du fclv siger, at du alligcvel ikke vil
swlgo, scm maa dct ganske være din egen Sag, og jeq
kon ilke l)jwlpc paa det.«
Jim summede sig lidt. »Ser du,« sagde han sau,
,,jeg tagt-r jo gauske vift nu og da en Draabe Vin; bei
er kun ubetydoligt, og jeg staat ikke i Fare for at ger
det rct ofte, thi asrlig talt holder jeg flet ilke of det.«
»Noa, og bvod faa?«
»Jo, dvt maatte feg naturligvis bitte op med her.«
»klkuturliquis, oq lmad sna?«
»Und 5m1!« Jim brød ud i m forlcsHH Laster
«Jeg vildc sanfte-, Tode, at du ikke var saadan en Fam
tiker paa dcst Punkt.«
»Ah-get Del, mcn naar jcg nu er det, hvad sanf«
To fud loose en lillc Tid bcggc to, indtil Jim i en
lidt wrgcrlig Tone sagde: »Todc, du er da ogfaa san
stiv og fast som en Mur!«
»Zum-L —- men lwilkisn Veslutning bar du lau
taget?«
»New fna lud gaa da! Kom med Papiret og lad
miq fua on Pen.«
Strats blev Skrnnsvordsskunen mutet stem, og
Pen, Vlask og Skensa sorelant den nnge Mand. Et Par
Pennestrm, og ,,Jakob H. Markvorsen« stod der tydeligt
at lcese under det klart assattede Totalasholdsløste.
Hans Kotnpagnon ventede med spændt Opmærb
sombed, til det sidste Bogstav var skrevet; da sprang
han op med et Sæt, saa Stolen væltede, og udbrsd
ivrigtz »Godt, Jiml Jim, gamle Ben, jeg kunde juble
as Wiede: jeg tabte ligesrecn Vejret as Frygt sor, at du
ikke sknlde saa Skridtet sørt til Ende.«
Jim lo. ,,.Hvor du dog er sanatiskl« sagde han
med paatagen Lineanldighed: »hvor kan du nu vide, at
jeg ikke brnder det Lofte igen i Morgen?«
»Jo, det ved jegt Havde jeg ikke vidst det, vilds
det ikke bade været mig saa meget am at gore at saa
dig til at strive under netop i Aften. Du got ikke en
Tinn om igen!«
Da Samtalen sørtes videre: ivrigt sorhandledes
Fremtidsplanerna tbi disse to unge Mcend var vel
weget nlige i mange Henseender. men paa adskillige
Punkter var de dog ncer beslægtede. Theodor havde
stedse holdt fast ved denne sin sstste Ben, ssrst for den
kasre Moder-s Skyld, og senere, sordi hans egen stærle
Karakter ligesom droa Jirn til sig og satte sit Præg vg
saa i bans Sind: og saaledes voksede de langt nærmere
sannnen, end man fra forst as skulde have tænkt sig det
muligt.
Klokken mannlede knn tnve Minutter i otte, da
de to unge Moend forlod Lokalet, i hvilket de havde fid
det on faaet denne Sag asajort, der, saaledes som det
senere gib sik Evigbedesbetydning sor den ene as dem,
og de sknndte sig nu bott, den ene til EurlidsHotellet
den anden ben til den store Jsenkrami og Udstyrssots
retning i Byens Hovedgade Theodor qav sig dog
Tid til at løbe indensor bos Bedste et Lieblit Hnn
sad netop oa lceste i sit storstilede Nye Testmnente, der
var en Fødselsdaqsgave sra Jitn, da han rev Toren
op on med Stennnen snld as inderlig Gliede udbrsdt
»Vedste, jea bar en Present til diql« lworpaa han breds
te det as Jiin nnlin nnderskrevne Papir nd paa den op
slaaede Vog. Onn saa straks at det var et Asholdss
løfte, men da lntn saa det kcere Navn «Jakob H. Mark
vorsen« bekunden da snldtes liendes Øjne med Taarer,
og hnn ndbrodt »Naar de endnn tale, da vil jeq hørel«
—- jeg talte netop med Herren onc denne selo sammt
Sag. Gnd viere storliq lovet, lnm stnrke og lisnslpe haml
Men, til-re Ven, Vi vil ikle slaa os til Ro hernied, vil
vi vel?«
Thcodor rystcde beste-tut paa Hovcdot »Dctte lan
jo nol vaer nouet oasrd, tin-n er jo dog intet til Frels
se; nei, ban man holt over paa Herrcns Side, nu, da
han bar bcgyndt at opgive dct gamle.«
Kirtcllollcn flog netop sit ottende Slag, da Theo
dor blcv fort ind i Or. Steifens’ Privatlontor. Kob
mandm reiste sfg af sin Stol og hilste paa hmn mcd et
tilfrcds Smil, og dcsrcster fulgte atter en Fortetninqss
san-tak-, lyvis Hovcsdtmsk vil kunne forstaas af fgslgende
Slutningsfcrtuinner. »Na vel, Hr. Malleryl« sagde
Dr. Stefsksnsz til Thcodor, da denne reiste sia for at
goa, .,naar lan jcg faa vente Dem? Hvor længe vil del
tage Dem at fcm alt ordnet med Deres Fortetning, san
De kan ovcrdrage den til en andeu? Vi trcrnger til
Dem fnarcst mulig.«
»Im er til Tjenefte i Morgen tidliq.«
,,Hvad behagen allen-de fasrdigs Hvot et det mu
ligt, at De har faaet det ordnet saa hurtigtW
»An hvad,« svakede Theodor, »Im Klolken to til
ottc er der jo hele feks Timcr.« —
»Jeg tror site-, at feg hat taget Fejl of M,«
fagde Or. Steffens til fig selv og fmilte glad, idet de
gis ned gennem de state Fortetnlugclokalen
Wo «